Indholdsfortegnelse. Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. Vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 21. maj 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. Vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 21. maj 2008."

Transkript

1 Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 21. maj Indholdsfortegnelse Forord...2 Fokus og afgrænsning...4 Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse...4 Vision...6 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner...9 Indsatsområde 2: Faciliteter...16 Indsatsområde 3: Sundhed og forebyggelse...26 Indsatsområde 4: Elite- og talentudvikling...30 Indsatsområde 5: Friluftsaktiviteter og events i landskabet...34 Litteraturliste

2 Forord Med vedtagelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi 2008 blev det bl.a. besluttet at lave en fritidsstrategi. På baggrund af en analyse af kommunens styrker og svagheder stod det klart, at netop fritidslivet stod stærkt. Der er sundhed og livskvalitet i et aktivt fritidsliv, og udbuddet af fritidsmuligheder betyder meget for kommunens attraktivitet. Det er ikke mindst vigtigt, at potentielle tilflyttere kan finde tilbud, de finder attraktive. Visionen om at blive til et moderne dansk Toscana stiller bl.a. krav om, at der i kommunen skal være et bredt og opdateret udbud af fritidsaktiviteter. Fritidslivet i vores kommune bygger som noget meget værdifuldt især på et stærkt og traditionsrigt foreningsliv, som det er vigtigt at understøtte. Men det står også klart, at det traditionelle fritidsliv i disse år udfordres af nye tendenser. Individualiseringen af samfundet gør, at man har andre forventninger til, hvordan fritiden kan indrettes. Skal foreningslivet fortsat trives, og skal Faaborg- Midtfyns udbud af fritidstilbud udvikles, så det er på forkant med ændringer i borgernes adfærd og behov, er der behov for at udvikle på tingene, og noget må nytænkes. Fritidslivet handler i dag ikke kun om det, der foregår i foreningerne. En meget stor del af borgerne er ikke aktive i foreninger, men efterspørger alligevel fritidstilbud af høj kvalitet. DGI og mange foreningsaktive har været involveret og bidraget i forløbet med at udarbejde strategien. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DGI for et godt samarbejde, og ikke mindst vil jeg sige tak til alle foreninger, Folkeoplysningsudvalget og andre interessenter, som har taget sig tid til at bidrage med ideer og synspunkter undervejs. Kommunalbestyrelsen håber, at alle, der har berøring med fritidsområdet, vil være med til at bære området ind i fremtidens samfund, så det også fremover fortsat vil bidrage til trivsel og livskvalitet for så mange borgere som muligt. Dermed vil Faaborg-Midtfyn Kommune blive endnu mere attraktiv at bo i. Udkastet til Fritidsstrategien er blevet politisk behandlet i løbet af foråret 2008 og er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 10. juni Udkastet er i offentlig høring i perioden fra den 15. juni 2008 til den 15. august

3 På vegne af kommunalbestyrelsen Bo Andersen, Borgmester 3

4 Fokus og afgrænsning Fritidsstrategien er et væsentligt bidrag til Faaborg-Midtfyn Kommunes ambitioner om at blive kendt for at være et moderne dansk Toscana. På fritidsområdet handler det bl.a. om, at det skal være muligt at leve et liv i to tempi, hvilket skal bidrage til at gøre Faaborg-Midtfyn Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Fritidsstrategien er således et meget væsentligt bidrag til, hvordan fritidsområdet skal bidrage til nå den samlede vision for Faaborg-Midtfyn Kommune. Fritidsstrategien fokuserer på de fem hovedudfordringer: Dynamikken i befolkningens idrætsvaner, fritidsfaciliteternes tilbud og drift, sundhed og forebyggelse, elite- og talentarbejde samt friluftsaktiviteter og events i landskabet. Disse hovedudfordringer er beskrevet nærmere nedenfor. De fem hovedudfordringer resulterer i fem indsatsområder. Forslag til målsætninger og handlinger på hvert indsatsområde fortæller, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vil håndtere de udfordringer, fritidslivet står over for. Strategien vil være grundlag for anvendelse af kommunens ressourcer på fritidsområdet. Desuden vil der også blive taget udgangspunkt i fritidsstrategien, når der skal tiltrækkes ekstern medfinansiering til en række nye tiltag. Der er andre væsentlige emner og udfordringer på fritidsområdet end de her behandlede. Fx er den folkeoplysende voksenundervisning et område, der også fortjener opmærksomhed. Den og eventuelt andre relevante forhold vil blive behandlet i en senere opfølgning på og revision af fritidsstrategien. Desuden vil der i kulturstrategien blive samlet op på de dele af fritidslivet, som er mere relevante at behandle under denne. Fx vil spørgsmål om teater, musik, museer mv. blive behandlet i kulturstrategien. Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse Strategiarbejdet har inddraget foreningslivet og idrætsfaciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. DGI Fyn har været tovholder i en proces, som bl.a. bestod af en konference, workshops og inspirationsture for forenings- og facilitetsrepræsentanter til Vejen Idrætscenter (se evt. DGI s afsluttende anbefalinger har sammen med de analyser, som vi selv har lavet af idrætshallernes brug og standard, indgået i arbejdet. Som en opfølgning herpå blev der afholdt en haltemadag. Alle halinspektører og halbestyrelser var indbudt til en aften med oplæg om bl.a. sund mad og fleksible bookingsystemer. Disse forløb har givet meget væsentlige input til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. 4

5 For et nærmere indblik i processen henvises til fritidsstrategiens hjemmeside: 5

6 Vision Som på andre områder af Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi skal visionen for fritidsstrategien være et pejlemærke. Vi har store visioner for, hvor langt vi skal nå på fritidsområdet: I år 2015 er fritidslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune præget af en rivende udvikling og har gennem de seneste 7 år udviklet en mangfoldighed af fritidstilbud og faciliteter til glæde for mange forskellige borgere og foreninger. I år 2015 bruger væsentligt flere af kommunens borgere fritidstilbud i kommunen, og denne udvikling har givet kommunens generelle folkesundhed et stort løft. Særligt vigtigt er det, at udviklingen har medført flere aktive børn og unge. Det er visionen om et fritidsområde, der har et højt aktivitetsniveau, hvor ideer blomstrer, og hvor der løbende igangsættes nye tiltag for alle aldersgrupper. De nye aktiviteter og det høje aktivitetsniveau giver fritidsfaciliteterne nye muligheder for at udvikle sig og udvide såvel aktivitetsniveau som faciliteter. I 2015 dyrkes både det individbaserede og det fællesskabsbaserede fritidsliv derfor i tidssvarende faciliteter, der giver alle muligheden for at leve et sundt og aktivt fritidsliv. Kommunen ønsker at understøtte et fritidsliv, som er på forkant med udviklingen, og som er opsøgende over for nye fritidsaktiviteter. Et fritidsliv, hvor initiativrige foreninger og borgere har mulighederne for at igangsætte nye fritidsaktiviteter. Vi vil være en attraktiv kommune både for de borgere, som dyrker en individuelt orienteret aktivitet, og for den aktive forening. 6

7 Hovedudfordringer en kort oversigt Hovedudfordring 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner Befolkningen efterspørger i stigende grad individuelle og fleksible fritidstilbud. For at kunne imødekomme ændrede behov, er det nødvendigt at være på forkant med fremvæksten af nye fritidstilbud. Forventningen om fleksibilitet er en udløber af, at mange mennesker har travlt med at passe karriere og familie. Derfor ønsker borgeren mulighed for at dyrke idræt, når det passer ind i en hektisk hverdag. Det er en udfordring, da megen idræt hidtil har været skemalagt med bestemte ugentlige træningstidspunkter. Behovet for fleksibilitet handler også om, at flere ønsker at veksle mellem forskellige aktiviteter, løbende at prøve nyt, og eventkulturen vinder stadig frem. Vi skal finde måder at understøtte udviklingen af tilbud, der matcher dynamikken i borgernes fritidsvaner. Hovedudfordring 2: Forventningerne til faciliteter er under forandring Mange af Faaborg-Midtfyn Kommunes idrætsfaciliteter har nået en alder, hvor store vedligeholdelses- og renoveringsbehov løbende opstår (Team Byg, efteråret 2007). Borgerne har forventninger om fleksibel adgang til faciliteter af en høj kvalitet og efterspørger muligheden for at udøve mange forskellige aktiviteter i faciliteterne. Faaborg-Midtfyn Kommune skal finde en måde at kombinere forventningerne til nye tilbud, fleksibilitet og kvalitet med de økonomiske realiteter. Hovedudfordring 3: Befolkningens sundhed skal forbedres. Flere og flere borgere bliver overvægtige. Det betyder forringet livskvalitet for den enkelte og stigende sundhedsudgifter for samfundet. Fysisk aktivitet og sund kost er blandt de bedste måder at undgå overvægt på. Derfor er det en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune at være medvirkende til, at så mange borgere som muligt er fysisk aktive i deres fritid, og at der udbydes sund kost i tilknytning til fritidsanlæggene. Hovedudfordring 4: Elite- og talentudvikling efterspørges. Nutidens borgere lægger stigende vægt på, at børn og unge med særlige talenter har mulighed for at udvikle disse på højt plan. Der er også godt brand og motivation for mange i talent- og eliteaktiviteter. Den tid, hvor elite- og talentudvikling alene var båret af lokale ildsjæle, er forbi. Elite- og talentudvikling kræver strukturerede og fokuserede indsatser og kræver ofte også store økonomiske midler. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at talent- og elitesatsninger skal være mulige, hvilket kræver en afklaring af, hvordan talent- og eliteinitiativer kan understøttes. 7

8 Hovedudfordring 5: Ønske om mere friluftsaktivitet i landskabet. Faaborg-Midtfyn Kommune rummer et unikt landskab. Flere og flere borgere ønsker friluftsoplevelser. Mens nogle ønsker at bruge naturen på nye og anderledes måder til fx adventureaktiviteter, ønsker andre at fokusere på roen og stilheden. Uanset motivet for aktiviteter i landskabet, er det en udfordring at skabe gode muligheder for at udøve aktiviteterne. Faaborg- Midtfyn Kommune udarbejder i øjeblikket også på en friluftsstrategi. Friluftsstrategien har fokus på at skabe forbedret tilgængelighed til friluftsmuligheder i landskabet (stier mv.). Fritidsstrategien fokuserer derfor mest på at fremme en bred vifte af specielle friluftstilbud og events i landskabet, som typisk kræver en vis form for organisering. Det er disse fem hovedudfordringer, som indsatsområderne skal tage hånd om. 8

9 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner Borgernes ønsker om fritidstilbud er ikke nogen statisk størrelse. I det seneste årti sker forandringerne med stadig større hastighed. Undersøgelser viser, at nye grupper af befolkningen også begynder at dyrke idræt, og at nye idrætsgrene opstår i et hastigt tempo (se fx Bille m.fl., 2005 og Ibsen, 2006). Samtidig viser det sig, at flere af de traditionelle sportsgrene stagnerer eller oplever tilbagegang. Et billede på fritidsaktiviteter i Danmark anno 2008? Langt flere kvinder, midaldrende og personer over 50 år dyrker idræt i dag end tidligere? Der opstår nye idrætter, som vokser hurtigt fx yoga, spinning og kampsport? Flere og flere danskere dyrker fitness? Selvorganiseret idræt såsom cykling, svømning og løb er i dag blandt de største idrætsgrene og er i vækst.? Børn og unge dyrker i høj grad de samme aktiviteter som hidtil og stadig i foreningsregi? De traditionelle sportsgrene stagnerer eller oplever tilbagegang mange steder? Foreninger har svært ved at skaffe frivillige trænere og ledere? Det private marked er på vej ind i idrætsverdenen Nye idrætstilbud efterspørges Udviklingen af nye idrætstilbud og væksten inden for de selvorganiserede idrætsgrene, herunder også væksten inden for fitness, indikerer, at flere og flere borgere efterspørger fleksible og individuelle tilbud. Det betyder, at flere især voksne borgere vælger at udøve idrætsgrene, der giver dem mulighed for at dyrke idræt på varierende tidspunkter. Det vil sige tidspunkter, der passer ind i den enkelte borgers dagsprogram. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der ikke er noget, der tyder på, at behovet for de selvorganiserende idrætsgrene er aftagende. Eksempelvis går 8,9 % af den voksne befolkning i Danmark til fitness mod fx Sverige (14,3 %) eller Holland (17,6 %), hvor en væsentlig større del af den voksne befolkning dyrker fitness (Kirkegaard, 2007). Desuden viser væksten i discipliner som løb, cykling golf og svømning, at mange vælger at dyrke idræt uorganiseret, og at disse idrætsformer er i stor vækst. Større betalingsvillighed 9

10 Betalingsvilligheden for det rette idrætstilbud synes altså at være langt større end tidligere. Private fitness tilbud foregår ofte i centre, hvor kvaliteten af omklædning og faciliteter er høj, og hvor undervisningen forestås af lønnede instruktører. Et andet kendetegn er desuden, at der som nævnt er indbygget en stor grad af fleksibilitet i idrætstilbuddet. Kunderne kan komme og gå, når de vil, og der udbydes holdaktiviteter på mange forskellige tidspunkter. Det betaler mange gerne for. De opsøger det private marked, der leverer denne vare. Den stigende interesse omkring fx golf, hvor der ikke er tradition for større kommunale tilskud til anlæg og drift, understreger også tendensen. Mange fritidsfaciliteter mærker de øgede forventninger til faciliteternes kvalitet og til udbuddet af idrætsgrene, som kan dyrkes på fleksible tidspunkter. En større betalingsvillighed giver nye perspektiver i forhold til faciliteternes og foreningernes udviklingsmuligheder og deres muligheder for at imødekomme nye idrætsvaner. Faktaboks: Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Idræts Forbund betaler børn og unge i gennemsnit ca. 40,-/måneden i kontingent og voksne betaler i gennemsnit 68,-/måneden i kontingent (DIF, 2008). Til sammenligning viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen, at månedsabonnementer til fitnesscentre afhængigt af bl.a. bindingsperiode koster fra 281,- til 492,- (Kirkegaard, 2007). Dog har der på det seneste har været priskrig mellem de private fitnesstilbud med tilbud ned til 199,-/måned. I forhold hertil er de traditionelle foreningstilbud fortsat markant billigere. Der er i sig selv ikke noget galt i, at private operatører kommer ind på idrætsmarkedet. Vækst i andre idrætsgrene og en stagnation/tilbagegang i flere af de traditionelle idrætsgrene stiller de etablerede foreninger, de bestående anlæg og eksempelvis børne- og ungdomsidrætten overfor meget store udfordringer. I første omgang med at sikre en positiv udvikling og på længere sigt i værste fald deres overlevelse, hvis væksten både målt i aktivitet og økonomi sker hos andre udbydere. Krav om omstillingsparathed. Det er vigtigt, at der fortsat sikres en høj kvalitet i de traditionelle foreningstilbud, fx håndbold og fodbold, som stadig spiller en stor rolle. Særligt vigtigt er det, at der sikres gode vilkår for børn og unge. Men det er også af stor betydning for Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre, at der i kommunen 10

11 findes et bredt og tidssvarende udbud af fritidsaktiviteter. Herunder også, at de borgere, der ønsker at dyrke selvorganiserede idrætsgrene på fleksible tidspunkter, har mulighed for dette. Det har derfor stor betydning, at både foreninger og de, der driver fritidsanlæggene, ser på muligheder for at skabe øget aktivitet. Ændringerne i befolkningens idrætsvaner har og vil få så væsentlig betydning, at kommunen på sigt kan få problemer med at give støtte til faciliteter, der ikke aktivt formår at udvikle nye aktiviteter. Desuden kan det også blive svært at give samme støtte til fritidstilbud, der er i tilbagegang, som til fritidstilbud i vækst. En mulighed i den forbindelse er at faciliteterne og foreningerne evt. i fællesskab imødekommer behovet for, at der kan udøves idrætsgrene, der er i vækst og at det bliver muligt at træne på fleksible tidspunkter. Foreninger og eksisterende faciliteter kan ved at sørge for gode tilbud til de nye idrætsformer formentlig tiltrække nye medlemmer. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter viser, at selv om der udbydes mange nye forskellige typer af uorganiseret idræt, så er tilslutningen til foreningsidræt også i vækst. I Vejen har foreningerne således tilsyneladende haft stor glæde af at have et center, som udbød mange forskellige uorganiserede aktiviteter. Noget tyder på, at den uorganiserede idræt ikke bare skal ses som en konkurrent til den organiserede foreningsidræt. Tværtimod kan et rigt og varieret uorganiseret foreningsliv i samme faciliteter som foreningsidrætten måske være et redskab til at rekruttere nye medlemmer også til bestyrelses- og trænerposter i den organiserede idrætsverden. Forventning om kompetente trænere og frivillige En separat udfordring er, at der er store forventninger til de frivillige kræfter i foreningerne. Uanset om det handler om frivilligt bestyrelses- eller trænerarbejde, stilles der krav fra omverdenen. Krav om, at man er i stand til at drive foreningen godt, og krav om, at foreningens medlemmer modtager en god service og en kompetent træning. Ikke mindst i forhold til at indfange befolkningens nye idrætsvaner er det væsentligt at have ledere og trænere, som løbende udvikler sig. Særligt vigtigt er det, at der er gode vilkår for børn og unge i kommunen og at det bliver muligt for unge at tage træner- og lederuddannelser. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe gode rammer for, at det bliver muligt at rekruttere ledere og trænere i alle aldersgrupper, som udvikler sig og videreuddanner sig. 11

12 En særlig udfordring for foreningerne er også, at mange holder sig væk fra foreningsarbejde, fordi man frygter, at det administrative arbejde tager meget tid. Derfor er det en udfordring at mindske den administrative belastning i foreningerne. Danmarks Idræts Forbund argumenterer for, at det er vigtigt for foreningerne at overveje, hvordan de kan bygge mere kvalitet ind i deres ydelser. Også selv om det kan betyde, at de må tage mere i kontingent (se DIF, 2007). Særligt i den nuværende beskæftigelsessituation kan det være en udfordring at tiltrække den nødvendige frivillige arbejdskraft til foreninger. Derfor er der også behov for at se på muligheden for, at foreninger og haller i øget grad benytter lønnet arbejdskraft til at servicere borgere, som er villige til at betale for en god ydelse af en høj kvalitet - og uden det kvæler grundlaget for de frivillige foreninger. Målsætninger: - I 2015 er der i Faaborg-Midtfyn Kommune en mangfoldighed af fleksible fritidstilbud, der giver borgere i alle aldersgrupper mulighed for at leve et aktivt og sundt liv. - Senest i 2010 har alle borgere let adgang til de kommunalt finansierede/støttede fritidsfaciliteter via et internetbaseret bookingsystem. - I foreningerne har mindst 20 % af lederne og 30 % af trænerne i år 2015 gennemgået kurser, der understøtter foreningerne mulighed for at etablere nye tilbud. - Senest i 2015 er der etableret et sportseksperimentarium, der fx giver foreninger, børn og unge samt andre interesserede mulighed for at afprøve nye idrætsaktiviteter. - I 2015 er det lettere at rekruttere frivillige til foreningsarbejde, der dels oplever det personligt givende, dels oplever, at professionalisering af en række funktioner letter opgaven og øger kvaliteten. Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år: - Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at være på forkant med løsninger (herunder ITløsninger), der generelt letter borgernes og børn og unges adgang til fritidstilbud og understøtter foreninger og faciliteters arbejde med at indfange dynamikken i borgernes fritidsvaner. o Det vil vi gøre ved at: 12

13 Der investeres allerede i 2008 i et fleksibelt online-bookingsystem i første omgang til idrætshallerne. Efterfølgende udbredes det til de udendørs anlæg. Se også indsatsområde 2 om faciliteter. Der oprettes en fritidsportal, der skal sikre en samlet oversigt over, hvilke fritidstilbud der findes i kommunen. Portalen skal også indeholde kontaktoplysninger på foreningerne. Portalen oprettes i foråret Der oprettes en database, hvor borgerne selv kan oprette idrætstilbud. Der kan fx være tale om en eller flere borgere, som efterspørger en bestemt aktivitet, eller en gruppe borgere, som har brug for flere aktive for at få en aktivitet i gang. Pilotforsøg afvikles i foråret Lokalestøtte og støtte til folkeoplysende foreninger tildeles på baggrund af digitale indberetninger og udbetalinger. Idrætsfaciliteter tilskyndes til at udbyde klippekortsordninger a la Vejen - om muligt som adgang til forskellige aktivitetstyper og gerne både som adgang til individuelle og foreningsbårne aktiviteter. - Vi vil tilskynde både foreninger og haller til at arrangere flere eventbaserede tilbud. Det skal give borgere generelt, børn og unge og handicappede lettere adgang til at prøve nye tilbud og have positive oplevelser med et aktivt fritidsliv i kommunens faciliteter og foreninger. En udviklings- og eventpulje søges oprettet for at understøtte dette. - Faaborg-Midtfyn Kommune understøtter fritidslivet med inspiration og økonomisk støtte til kontinuerlig udvikling og uddannelse. o Det vil vi gøre ved at: Der oprettes i 2009 en karavane med idrætsudstyr og instruktører, der tager tilbud rettet mod dynamikken i befolkningens nye idrætsvaner rundt i hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Tilbuddet skal fungere som inspiration og motivation til at tilbyde nye aktiviteter til Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere og børn og unge. Der oprettes træner- og ledelseskurser i samarbejde med DGI og DIF rettet mod oprettelse af nye aktiviteter i en fleksibel ramme. De første kurser afvikles i

14 Der afvikles netværksaftener, hvor målsætningen er, at interesserede borgere og foreninger skal inspireres og klædes på til at møde dynamikken i befolkningens nye idrætsvaner aktivt. De første møder afholdes i efteråret De første temaer bliver netværksdannelse på tværs af foreninger og udvikling af foreningsfitness. For at gøre det mere attraktivt at være frivillig gøres det lettere for frivillige at få vurderet de kompetencer, de har opnået gennem det frivillige arbejde. Der er udviklet forskellige værktøjer til dette. Man taler i den forbindelse om en realkompetencevurdering, hvor man kan få papir på netop de kompetencer, man har fået gennem frivilligt arbejde. Derfor oprettes også kurser i realkompetencevurdering (se for en yderligere beskrivelse). De første kurser afvikles i efteråret 2008, men fortsætter i Støtteordninger tilpasses, så foreninger, der udvikler sig, tilgodeses. - Der søges udviklet et fælles administrativt servicetilbud til kommunens foreninger, som både kan yde rådgivning og løse konkrete administrative opgaver efter aftale. Målet skal være at lette de administrative udfordringer foreningerne har ved at foreningerne får mulighed for at købe administrativ hjælp. Dermed gives foreningerne luft til at kunne fokusere på udvikling af aktiviteter til gavn for flest mulige borgere. - Som det fremgår af indsatsområde 2 faciliteter, er der brug for, at der i højere grad bliver mulighed for også at dyrke nogle af de fritidsaktiviteter, der ikke eller kun i ringe grad udbydes i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag (fx skateboard, squash, yoga m.v.) o Det vil vi gøre ved at: Sætte et særligt fokus på at fremme disse aktiviteter i forbindelse med fremtidige renoveringer af idrætsfaciliteter (se indsatsområde 2) Undersøge muligheden for at oprette et sportseksperimentarium i en eksisterende facilitet eller i en ny facilitet indenfor 3-5 år. DGI, DIF, Syddansk Universitet og private investorer inddrages til finansiering, bibringelse af viden og inspiration. Eksperimentariet skal være et centrum for nyskabende sportsaktiviteter og skal være en vidensopsamlende og 14

15 vidensproducerende enhed. Alle skal kunne bruge eksperimentariet, uanset om man ønsker at eksperimentere med fx boldspil, ketsjersport, streetaktiviteter eller eksperimenter med fysisk aktivitet i forbindelse med computerspil. Særligt at fokusere på at udvikle tilbud, der tilgodeser de af kommunens børn og unge, som ikke i dag dækkes af fritidstilbuddene i Faaborg-Midtfyn Kommune. - Der arbejdes under Faaborg-Midtfyn Kommunes kommende friluftsstrategi målrettet på at skabe bedre og mere sammenhængende stisystemer i såvel landskabet som omkring bysamfund. - Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at udvikle flere aktivitetstilbud i overgangen mellem skole og fritid. Der er gode erfaringer i Ringe og Årslev med projekt Børn- og Unge i Bevægelse, som evt. kan udvikles yderligere. Igangværende aktiviteter: - Folkeoplysningsudvalgets særlige pulje understøtter netop opstart af nye aktiviteter. 15

16 Indsatsområde 2: Faciliteter Tid er en mangelvare i mange familier og det betyder, at der er forventninger til de steder, hvor man bruger sin sparsomme fritid. Det skal være muligt at få adgang til fritidsaktiviteter, når man har tid til det og aktiviteterne skal foregå i omgivelser, der udtrykker kvalitet. Fx foretrækker udøvere af yoga og dansere et rent gulv i et behageligt belyst lokale, hvor kvaliteten af lyden er i top. Det vil sige, at der er forventninger fra mange idræts(for)brugere om, at kvaliteten af idrætsfaciliteter er i top, og at der er adgang til faciliteterne så fleksibelt som muligt (Munch m.fl., 2007). Anvendelse og standard af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune En analyse af hallernes standard i Faaborg-Midtfyn Kommune peger på et stort vedligeholdelsesefterslæb, som bør indhentes i de kommende år (Team Byg, efteråret 2007). Samtidig viser analyser også, at der findes ledig kapacitet i Faaborg-Midtfyn Kommunes haller særligt på tidspunkter uden for den mest attraktive udlejningsperiode på hverdage fra og i perioder, hvor det ikke er typisk højsæson for halaktiviteter (Plan & Kultur, februar 2008). Dertil kommer, at der i weekender vurderes at være mange anlæg med betydelig ledig kapacitet. Endelig tyder meget på, at det også er muligt at optimere skolernes brug af idrætshallerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Når vi sammenligner Faaborg-Midtfyn Kommune med andre kommuner, tyder meget på, at vi har flere faciliteter pr. indbygger, uden at vi bruger væsentlig flere midler pr. indbygger på at vedligeholde disse faciliteter (Plan & Kultur, februar 2008). Som det fremgår af nedenforstående figur, har vi en tæt dækning af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune (se figur 1). Dermed er der en fare for at sprede de tilskud, Faaborg-Midtfyn Kommune er i stand til at yde, ud over for mange faciliteter uanset om der er tale om idrætshaller, gymnastiksale, klubhuse eller fodboldbaner. Det kan betyde dårligere vedligeholdelse, faciliteter der forfalder og i sidste ende færre borgere, som har lyst til at bruge disse faciliteter altså en negativ spiral. Det bliver samlet set en kæmpe udfordring at sikre det økonomiske grundlag for de mange hallers og andre fritidsfaciliteters beståen de kommende år. Et højt aktivitetsniveau i alle haller bliver en afgørende forudsætning herfor. 16

17 En stor del af den type aktivitet, der er i haller, udendørs anlæg og tilhørende klubhuse, er aktiviteter, der stagnerer, eller er i tilbagegang (fx håndbold og badminton og fodbold). Det er vigtigt for alle, at evt. ledig kapacitet udnyttes ved udbud nye aktiviteter, som kan være med til at forbedre det økonomiske grundlag for faciliteternes beståen. Figur 1 Placering af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune (med 5 km radius indtegnet) 17

18 Vejen idrætscenter en kilde til inspiration. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter tyder på, at der er en lang række fordele ved at koncentrere udbuddet af mange forskellige typer idrætstilbud i et større samlet center. Vejen Idrætscenter har med et befolkningsopland på indbyggere inden for 10 km formået at skabe et center bestående af tre haller, adskillige sale, der udnyttes til mange idrætsformer i vækst, herunder et kampsportscenter, svømmehal, fitnesscenter med spinning, squashbaner, udefaciliteter med bl.a. atletikbane samt tilknytning til et vandrerhjem. En sådan samling af faciliteter giver åbenlyst mulighed for sikre et meget bredt udbud af aktiviteter til glæde for en meget stor del af oplandets borgere. Vejen Idrætscenter har formået at skabe et meget højt aktivitetsniveau i forhold til antallet af indbyggere. Nye målgrupper, både inden for erhvervsaktive voksne og ikke mindst ældre, er blevet tiltrukket og har været med til at sikre grundlaget for endnu flere nye tilbud. Eksempler på synergigevinster forbundet med en satsning på større fritidscentre som i Vejen er bl.a.: - En større facilitet, der på samme tid tilbyder aktiviteter for børn og fx individuelle fitnesstilbud for voksne, giver mulighed for, at forældrene kan dyrke motion, mens ungerne dyrker idræt - Flere brugere giver grundlag for en bedre driftsøkonomi i faciliteten. Det giver bedre mulighed for at finansiere nye investeringer i faciliteter og renovere de slidte faciliteter. Et stærkt center kan således være økonomisk selvbærende og sænke behovet for kommunalt tilskud til driften. - Gennem samarbejder mellem centeret og mindre faciliteter i lokalsamfundet kan sidstnævnte få glæde af centeret ved at få et større antal udlejningstimer og et større flow af brugere. Det gælder både i det daglige og i forbindelse med større arrangementer, som et større center har bedre forudsætninger for at trække til området. - Et stærkt center med kræfter til at løfte events og særlige tilbud kan støtte godt om foreningerne og der igennem fx hjælpe dem til at hverve nye medlemmer og i sidste ende også nye trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktive. - Flere brugere giver bedre grundlag for at tilbyde friskere og sundere mad i faciliteten - Samlet har et center som det i Vejen, med et befolkningsopland af en vis størrelse, formået at skabe en meget positiv udviklingsspiral over en længere årrække. Driftstilskud til Vejen 18

19 Idrætscenter er sænket meget over tid, og centret formår at konkurrere. Ikke på pris, men på kvalitet i det samlede udbud fx i forhold til private fitnesscentre. Fremtidens faciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune Øget fokus på optimal udnyttelse, aktivitet og indtjening. Forudsætningen for at sikre de nødvendige faciliteter, både til nuværende og nye idrætstilbud, er, at det økonomiske grundlag for anlæggenes drift er til stede. Desuden skal der være de nødvendige ressourcer til omstillinger og modernisering i takt med ændrede idrætsvaner og stigende kvalitetskrav i befolkningen. Kommunens muligheder for at anvende flere ressourcer på at støtte idrætsfaciliteternes drift er meget begrænsede. Ikke mindst når der også er behov for at kunne støtte tiltag til udvikling af nye tilbud. Afgørende for den enkelte facilitets overlevelse og udvikling bliver derfor evnen til at skabe øget aktivitet, som kan finansiere stedets vedligeholdelse og bidrage til nyudvikling. De fleste anlæg sætter i dag for få midler af til at sikre vedligeholdelsen. Det bliver af stor betydning, at især idrætshallerne i fremtiden formår at omstille sig i retning mod en mere forretningsorienteret drift. Allerede på kort sigt kan en manglende omstilling til en mere forretningsorienteret drift betyde, at det ikke bliver muligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre fortsat liv i alle kommunens idrætsfaciliteter. Mulighederne for at øge indtjeningen gennem øget aktivitet og nye typer tilbud skal fremmes overalt. Både foreningsidrætten og den uorganiserede, mere individuelle idræt er afhængig heraf. Der er behov for de rigtige incitamenter til at skabe denne udvikling. Hal- og evt. også foreningstilskudsmodellen bør revideres snarest med henblik på at sikre øget aktivitet og udvikle nye tilbud. Indførelse af on-line bookingsystemer kombineret med de rette incitamenter til, at foreninger og andre brugere melder afbud i god tid så genudlejning muliggøres er også et oplagt tiltag. Bestyrelser og driftspersonale skal understøttes bedst muligt i den nødvendige udviklingsproces. Kommunen finder det oplagt, at der de kommende år laves udviklingsplaner for de enkelte 19

20 fritidsfaciliteter især for idrætshallerne. Det kan i denne proces fx. være relevant at trække på den ekspertise, en organisation som DGI Huse og Haller besidder. Mulighederne for samarbejder med privat kapital og professionelle udbydere om nye tilbud i tilknytning til idrætsanlæggene skal også søges udnyttet. De meget begrænsede kommunale låneog garantirammer gør dette nødvendigt. Alle parter vurderes at kunne få glæde af en sådan samlokalisering af faciliteter. Større og mindre centres udvikling Som nævnt under indsatsområde 1, udvikles der i øjeblikket en mangfoldighed af idrætter (se fx Bille m.fl. 2007; Munch m.fl., 2007), som vi gerne vil give mulighed for, at borgere i Faaborg- Midtfyn Kommune kan dyrke. Men vi må også være realistiske og erkende, at vi ikke kan bygge squashbaner, fitnesscentre og kampsportscentre m.v. i forbindelse med alle idrætsfaciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. En fokuseret indsats bliver nødvendig, hvis det skal være muligt at skabe det nødvendige udbud af nye aktiviteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samtidig med, at faciliteterne i de mindre samfund skal gives mulighed for at udvikle sig, vurderes det derfor at være nødvendigt at satse særligt på udvikling af 2 større fritids- og livsstilscentre i henholdsvis Ringe og Faaborg og et mellemstort i Årslev/Sdr. Nærå omkring de nuværende sportsog svømmehalsfaciliteter. Kun sådanne større centre vil kunne sikre det meget brede udbud af idræts- og wellnesstilbud af høj kvalitet, som kommunen ud over de traditionelle lokale tilbud også skal kunne udbyde. Foruden en satsning på udvikling af større centre bliver der behov for at give de øvrige faciliteter i kommunens lokalsamfund de bedste muligheder for at bestå gennem tilpasning og udvikling af aktiviteter. Det kan fx understøttes ved at udbrede on-line booking systemer til samtlige faciliteter i kommunen. De økonomiske forudsætninger vil formentlig også være tilstrækkelig gode til fx at udbygge med fitnessfaciliteter ved flere lokale idrætsanlæg, men ikke ved alle. Lavt og måske faldende aktivitetstilbud i nogle traditionelle haller kan tale for, at enkelte af hallerne i geografiske delområder ombygges til at rumme nye idrætstilbud, fx squash, fitness, mindre gymnastik- og 20

Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi

Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fokus og afgrænsning... 4 Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse... 4 Vision... 6 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune - Udvikling og Kultur 2008 ayout: Lise Damsbo-Andersen oto forside: Faaborg Orienteringsklub ryk: one2one, Odense plag: 1850

Faaborg-Midtfyn Kommune - Udvikling og Kultur 2008 ayout: Lise Damsbo-Andersen oto forside: Faaborg Orienteringsklub ryk: one2one, Odense plag: 1850 Fritidsstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune - Udvikling og Kultur 2008 ayout: Lise Damsbo-Andersen oto forside: Faaborg Orienteringsklub ryk: one2one, Odense plag: 1850 Forord Med vedtagelse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Vigtigste pointer i evaluering af Fritidsstrategi 2008-2015

Vigtigste pointer i evaluering af Fritidsstrategi 2008-2015 Vigtigste pointer i evaluering af Fritidsstrategi 2008-2015 Fritidsstrategien kan downloades her Indhold Indledning... 1 Visionen i Fritidsstrategien fra 2008... 2 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Indhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter

Indhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter Oversigt over puljer Dette notat orienterer om øvrige udviklingspuljer kommunen råder over udover den eksterne udviklingspulje. Oversigten orienterer om puljernes formål, økonomi, samt hvilket udvalg,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Udviklingsplan 2010-2013 Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Denne udviklingsplan for Faaborg Fritidscenter tager udgangspunkt i dialog forløb i bestyrelsen i 2010. Centerets udvikling er baseret

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Svar Korinthhallen Svar Ryslingehallerne

Svar Korinthhallen Svar Ryslingehallerne Plan Kultur 20. marts 2011 Version 1.0 Spørgsmål Svar Svanninge Svar Broby Fritidscenter, Allested-Vejle Hallen Brobyværkhallen Hvorfor vil I gerne lave en udviklingsplan? Hallen står overfor en større

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Idræt i forandring faciliteter for fremtiden

Idræt i forandring faciliteter for fremtiden Idræt i forandring faciliteter for fremtiden Forandringsproces i Vejen Kommune Indhold 1. Baggrund 2. Krav om forandringer 3. Tilrettelæggelse af en involverende proces 4. Potentialer og idekataloger 5.

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og

Læs mere

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Oplæg om halområdet i FMK Ringe, 10. september 2015

Oplæg om halområdet i FMK Ringe, 10. september 2015 Oplæg om halområdet i FMK Ringe, 10. september 2015 Haltilskudsmodel 2012 Tidligere model angav driftsudgifter, som mål for tilskuddet Ingen incitament til at spare eller optimere Ny model fra 2012 fokus

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Plancher Gruppe 1 Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Frivillige løft/anerkendelse Fastholde, udvikle og tiltrække Fordi frivillighed

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016 FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere