Indholdsfortegnelse. Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. Vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 21. maj 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. Vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 21. maj 2008."

Transkript

1 Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 21. maj Indholdsfortegnelse Forord...2 Fokus og afgrænsning...4 Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse...4 Vision...6 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner...9 Indsatsområde 2: Faciliteter...16 Indsatsområde 3: Sundhed og forebyggelse...26 Indsatsområde 4: Elite- og talentudvikling...30 Indsatsområde 5: Friluftsaktiviteter og events i landskabet...34 Litteraturliste

2 Forord Med vedtagelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi 2008 blev det bl.a. besluttet at lave en fritidsstrategi. På baggrund af en analyse af kommunens styrker og svagheder stod det klart, at netop fritidslivet stod stærkt. Der er sundhed og livskvalitet i et aktivt fritidsliv, og udbuddet af fritidsmuligheder betyder meget for kommunens attraktivitet. Det er ikke mindst vigtigt, at potentielle tilflyttere kan finde tilbud, de finder attraktive. Visionen om at blive til et moderne dansk Toscana stiller bl.a. krav om, at der i kommunen skal være et bredt og opdateret udbud af fritidsaktiviteter. Fritidslivet i vores kommune bygger som noget meget værdifuldt især på et stærkt og traditionsrigt foreningsliv, som det er vigtigt at understøtte. Men det står også klart, at det traditionelle fritidsliv i disse år udfordres af nye tendenser. Individualiseringen af samfundet gør, at man har andre forventninger til, hvordan fritiden kan indrettes. Skal foreningslivet fortsat trives, og skal Faaborg- Midtfyns udbud af fritidstilbud udvikles, så det er på forkant med ændringer i borgernes adfærd og behov, er der behov for at udvikle på tingene, og noget må nytænkes. Fritidslivet handler i dag ikke kun om det, der foregår i foreningerne. En meget stor del af borgerne er ikke aktive i foreninger, men efterspørger alligevel fritidstilbud af høj kvalitet. DGI og mange foreningsaktive har været involveret og bidraget i forløbet med at udarbejde strategien. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DGI for et godt samarbejde, og ikke mindst vil jeg sige tak til alle foreninger, Folkeoplysningsudvalget og andre interessenter, som har taget sig tid til at bidrage med ideer og synspunkter undervejs. Kommunalbestyrelsen håber, at alle, der har berøring med fritidsområdet, vil være med til at bære området ind i fremtidens samfund, så det også fremover fortsat vil bidrage til trivsel og livskvalitet for så mange borgere som muligt. Dermed vil Faaborg-Midtfyn Kommune blive endnu mere attraktiv at bo i. Udkastet til Fritidsstrategien er blevet politisk behandlet i løbet af foråret 2008 og er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 10. juni Udkastet er i offentlig høring i perioden fra den 15. juni 2008 til den 15. august

3 På vegne af kommunalbestyrelsen Bo Andersen, Borgmester 3

4 Fokus og afgrænsning Fritidsstrategien er et væsentligt bidrag til Faaborg-Midtfyn Kommunes ambitioner om at blive kendt for at være et moderne dansk Toscana. På fritidsområdet handler det bl.a. om, at det skal være muligt at leve et liv i to tempi, hvilket skal bidrage til at gøre Faaborg-Midtfyn Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Fritidsstrategien er således et meget væsentligt bidrag til, hvordan fritidsområdet skal bidrage til nå den samlede vision for Faaborg-Midtfyn Kommune. Fritidsstrategien fokuserer på de fem hovedudfordringer: Dynamikken i befolkningens idrætsvaner, fritidsfaciliteternes tilbud og drift, sundhed og forebyggelse, elite- og talentarbejde samt friluftsaktiviteter og events i landskabet. Disse hovedudfordringer er beskrevet nærmere nedenfor. De fem hovedudfordringer resulterer i fem indsatsområder. Forslag til målsætninger og handlinger på hvert indsatsområde fortæller, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vil håndtere de udfordringer, fritidslivet står over for. Strategien vil være grundlag for anvendelse af kommunens ressourcer på fritidsområdet. Desuden vil der også blive taget udgangspunkt i fritidsstrategien, når der skal tiltrækkes ekstern medfinansiering til en række nye tiltag. Der er andre væsentlige emner og udfordringer på fritidsområdet end de her behandlede. Fx er den folkeoplysende voksenundervisning et område, der også fortjener opmærksomhed. Den og eventuelt andre relevante forhold vil blive behandlet i en senere opfølgning på og revision af fritidsstrategien. Desuden vil der i kulturstrategien blive samlet op på de dele af fritidslivet, som er mere relevante at behandle under denne. Fx vil spørgsmål om teater, musik, museer mv. blive behandlet i kulturstrategien. Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse Strategiarbejdet har inddraget foreningslivet og idrætsfaciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. DGI Fyn har været tovholder i en proces, som bl.a. bestod af en konference, workshops og inspirationsture for forenings- og facilitetsrepræsentanter til Vejen Idrætscenter (se evt. DGI s afsluttende anbefalinger har sammen med de analyser, som vi selv har lavet af idrætshallernes brug og standard, indgået i arbejdet. Som en opfølgning herpå blev der afholdt en haltemadag. Alle halinspektører og halbestyrelser var indbudt til en aften med oplæg om bl.a. sund mad og fleksible bookingsystemer. Disse forløb har givet meget væsentlige input til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. 4

5 For et nærmere indblik i processen henvises til fritidsstrategiens hjemmeside: 5

6 Vision Som på andre områder af Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi skal visionen for fritidsstrategien være et pejlemærke. Vi har store visioner for, hvor langt vi skal nå på fritidsområdet: I år 2015 er fritidslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune præget af en rivende udvikling og har gennem de seneste 7 år udviklet en mangfoldighed af fritidstilbud og faciliteter til glæde for mange forskellige borgere og foreninger. I år 2015 bruger væsentligt flere af kommunens borgere fritidstilbud i kommunen, og denne udvikling har givet kommunens generelle folkesundhed et stort løft. Særligt vigtigt er det, at udviklingen har medført flere aktive børn og unge. Det er visionen om et fritidsområde, der har et højt aktivitetsniveau, hvor ideer blomstrer, og hvor der løbende igangsættes nye tiltag for alle aldersgrupper. De nye aktiviteter og det høje aktivitetsniveau giver fritidsfaciliteterne nye muligheder for at udvikle sig og udvide såvel aktivitetsniveau som faciliteter. I 2015 dyrkes både det individbaserede og det fællesskabsbaserede fritidsliv derfor i tidssvarende faciliteter, der giver alle muligheden for at leve et sundt og aktivt fritidsliv. Kommunen ønsker at understøtte et fritidsliv, som er på forkant med udviklingen, og som er opsøgende over for nye fritidsaktiviteter. Et fritidsliv, hvor initiativrige foreninger og borgere har mulighederne for at igangsætte nye fritidsaktiviteter. Vi vil være en attraktiv kommune både for de borgere, som dyrker en individuelt orienteret aktivitet, og for den aktive forening. 6

7 Hovedudfordringer en kort oversigt Hovedudfordring 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner Befolkningen efterspørger i stigende grad individuelle og fleksible fritidstilbud. For at kunne imødekomme ændrede behov, er det nødvendigt at være på forkant med fremvæksten af nye fritidstilbud. Forventningen om fleksibilitet er en udløber af, at mange mennesker har travlt med at passe karriere og familie. Derfor ønsker borgeren mulighed for at dyrke idræt, når det passer ind i en hektisk hverdag. Det er en udfordring, da megen idræt hidtil har været skemalagt med bestemte ugentlige træningstidspunkter. Behovet for fleksibilitet handler også om, at flere ønsker at veksle mellem forskellige aktiviteter, løbende at prøve nyt, og eventkulturen vinder stadig frem. Vi skal finde måder at understøtte udviklingen af tilbud, der matcher dynamikken i borgernes fritidsvaner. Hovedudfordring 2: Forventningerne til faciliteter er under forandring Mange af Faaborg-Midtfyn Kommunes idrætsfaciliteter har nået en alder, hvor store vedligeholdelses- og renoveringsbehov løbende opstår (Team Byg, efteråret 2007). Borgerne har forventninger om fleksibel adgang til faciliteter af en høj kvalitet og efterspørger muligheden for at udøve mange forskellige aktiviteter i faciliteterne. Faaborg-Midtfyn Kommune skal finde en måde at kombinere forventningerne til nye tilbud, fleksibilitet og kvalitet med de økonomiske realiteter. Hovedudfordring 3: Befolkningens sundhed skal forbedres. Flere og flere borgere bliver overvægtige. Det betyder forringet livskvalitet for den enkelte og stigende sundhedsudgifter for samfundet. Fysisk aktivitet og sund kost er blandt de bedste måder at undgå overvægt på. Derfor er det en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune at være medvirkende til, at så mange borgere som muligt er fysisk aktive i deres fritid, og at der udbydes sund kost i tilknytning til fritidsanlæggene. Hovedudfordring 4: Elite- og talentudvikling efterspørges. Nutidens borgere lægger stigende vægt på, at børn og unge med særlige talenter har mulighed for at udvikle disse på højt plan. Der er også godt brand og motivation for mange i talent- og eliteaktiviteter. Den tid, hvor elite- og talentudvikling alene var båret af lokale ildsjæle, er forbi. Elite- og talentudvikling kræver strukturerede og fokuserede indsatser og kræver ofte også store økonomiske midler. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at talent- og elitesatsninger skal være mulige, hvilket kræver en afklaring af, hvordan talent- og eliteinitiativer kan understøttes. 7

8 Hovedudfordring 5: Ønske om mere friluftsaktivitet i landskabet. Faaborg-Midtfyn Kommune rummer et unikt landskab. Flere og flere borgere ønsker friluftsoplevelser. Mens nogle ønsker at bruge naturen på nye og anderledes måder til fx adventureaktiviteter, ønsker andre at fokusere på roen og stilheden. Uanset motivet for aktiviteter i landskabet, er det en udfordring at skabe gode muligheder for at udøve aktiviteterne. Faaborg- Midtfyn Kommune udarbejder i øjeblikket også på en friluftsstrategi. Friluftsstrategien har fokus på at skabe forbedret tilgængelighed til friluftsmuligheder i landskabet (stier mv.). Fritidsstrategien fokuserer derfor mest på at fremme en bred vifte af specielle friluftstilbud og events i landskabet, som typisk kræver en vis form for organisering. Det er disse fem hovedudfordringer, som indsatsområderne skal tage hånd om. 8

9 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner Borgernes ønsker om fritidstilbud er ikke nogen statisk størrelse. I det seneste årti sker forandringerne med stadig større hastighed. Undersøgelser viser, at nye grupper af befolkningen også begynder at dyrke idræt, og at nye idrætsgrene opstår i et hastigt tempo (se fx Bille m.fl., 2005 og Ibsen, 2006). Samtidig viser det sig, at flere af de traditionelle sportsgrene stagnerer eller oplever tilbagegang. Et billede på fritidsaktiviteter i Danmark anno 2008? Langt flere kvinder, midaldrende og personer over 50 år dyrker idræt i dag end tidligere? Der opstår nye idrætter, som vokser hurtigt fx yoga, spinning og kampsport? Flere og flere danskere dyrker fitness? Selvorganiseret idræt såsom cykling, svømning og løb er i dag blandt de største idrætsgrene og er i vækst.? Børn og unge dyrker i høj grad de samme aktiviteter som hidtil og stadig i foreningsregi? De traditionelle sportsgrene stagnerer eller oplever tilbagegang mange steder? Foreninger har svært ved at skaffe frivillige trænere og ledere? Det private marked er på vej ind i idrætsverdenen Nye idrætstilbud efterspørges Udviklingen af nye idrætstilbud og væksten inden for de selvorganiserede idrætsgrene, herunder også væksten inden for fitness, indikerer, at flere og flere borgere efterspørger fleksible og individuelle tilbud. Det betyder, at flere især voksne borgere vælger at udøve idrætsgrene, der giver dem mulighed for at dyrke idræt på varierende tidspunkter. Det vil sige tidspunkter, der passer ind i den enkelte borgers dagsprogram. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der ikke er noget, der tyder på, at behovet for de selvorganiserende idrætsgrene er aftagende. Eksempelvis går 8,9 % af den voksne befolkning i Danmark til fitness mod fx Sverige (14,3 %) eller Holland (17,6 %), hvor en væsentlig større del af den voksne befolkning dyrker fitness (Kirkegaard, 2007). Desuden viser væksten i discipliner som løb, cykling golf og svømning, at mange vælger at dyrke idræt uorganiseret, og at disse idrætsformer er i stor vækst. Større betalingsvillighed 9

10 Betalingsvilligheden for det rette idrætstilbud synes altså at være langt større end tidligere. Private fitness tilbud foregår ofte i centre, hvor kvaliteten af omklædning og faciliteter er høj, og hvor undervisningen forestås af lønnede instruktører. Et andet kendetegn er desuden, at der som nævnt er indbygget en stor grad af fleksibilitet i idrætstilbuddet. Kunderne kan komme og gå, når de vil, og der udbydes holdaktiviteter på mange forskellige tidspunkter. Det betaler mange gerne for. De opsøger det private marked, der leverer denne vare. Den stigende interesse omkring fx golf, hvor der ikke er tradition for større kommunale tilskud til anlæg og drift, understreger også tendensen. Mange fritidsfaciliteter mærker de øgede forventninger til faciliteternes kvalitet og til udbuddet af idrætsgrene, som kan dyrkes på fleksible tidspunkter. En større betalingsvillighed giver nye perspektiver i forhold til faciliteternes og foreningernes udviklingsmuligheder og deres muligheder for at imødekomme nye idrætsvaner. Faktaboks: Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Idræts Forbund betaler børn og unge i gennemsnit ca. 40,-/måneden i kontingent og voksne betaler i gennemsnit 68,-/måneden i kontingent (DIF, 2008). Til sammenligning viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen, at månedsabonnementer til fitnesscentre afhængigt af bl.a. bindingsperiode koster fra 281,- til 492,- (Kirkegaard, 2007). Dog har der på det seneste har været priskrig mellem de private fitnesstilbud med tilbud ned til 199,-/måned. I forhold hertil er de traditionelle foreningstilbud fortsat markant billigere. Der er i sig selv ikke noget galt i, at private operatører kommer ind på idrætsmarkedet. Vækst i andre idrætsgrene og en stagnation/tilbagegang i flere af de traditionelle idrætsgrene stiller de etablerede foreninger, de bestående anlæg og eksempelvis børne- og ungdomsidrætten overfor meget store udfordringer. I første omgang med at sikre en positiv udvikling og på længere sigt i værste fald deres overlevelse, hvis væksten både målt i aktivitet og økonomi sker hos andre udbydere. Krav om omstillingsparathed. Det er vigtigt, at der fortsat sikres en høj kvalitet i de traditionelle foreningstilbud, fx håndbold og fodbold, som stadig spiller en stor rolle. Særligt vigtigt er det, at der sikres gode vilkår for børn og unge. Men det er også af stor betydning for Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre, at der i kommunen 10

11 findes et bredt og tidssvarende udbud af fritidsaktiviteter. Herunder også, at de borgere, der ønsker at dyrke selvorganiserede idrætsgrene på fleksible tidspunkter, har mulighed for dette. Det har derfor stor betydning, at både foreninger og de, der driver fritidsanlæggene, ser på muligheder for at skabe øget aktivitet. Ændringerne i befolkningens idrætsvaner har og vil få så væsentlig betydning, at kommunen på sigt kan få problemer med at give støtte til faciliteter, der ikke aktivt formår at udvikle nye aktiviteter. Desuden kan det også blive svært at give samme støtte til fritidstilbud, der er i tilbagegang, som til fritidstilbud i vækst. En mulighed i den forbindelse er at faciliteterne og foreningerne evt. i fællesskab imødekommer behovet for, at der kan udøves idrætsgrene, der er i vækst og at det bliver muligt at træne på fleksible tidspunkter. Foreninger og eksisterende faciliteter kan ved at sørge for gode tilbud til de nye idrætsformer formentlig tiltrække nye medlemmer. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter viser, at selv om der udbydes mange nye forskellige typer af uorganiseret idræt, så er tilslutningen til foreningsidræt også i vækst. I Vejen har foreningerne således tilsyneladende haft stor glæde af at have et center, som udbød mange forskellige uorganiserede aktiviteter. Noget tyder på, at den uorganiserede idræt ikke bare skal ses som en konkurrent til den organiserede foreningsidræt. Tværtimod kan et rigt og varieret uorganiseret foreningsliv i samme faciliteter som foreningsidrætten måske være et redskab til at rekruttere nye medlemmer også til bestyrelses- og trænerposter i den organiserede idrætsverden. Forventning om kompetente trænere og frivillige En separat udfordring er, at der er store forventninger til de frivillige kræfter i foreningerne. Uanset om det handler om frivilligt bestyrelses- eller trænerarbejde, stilles der krav fra omverdenen. Krav om, at man er i stand til at drive foreningen godt, og krav om, at foreningens medlemmer modtager en god service og en kompetent træning. Ikke mindst i forhold til at indfange befolkningens nye idrætsvaner er det væsentligt at have ledere og trænere, som løbende udvikler sig. Særligt vigtigt er det, at der er gode vilkår for børn og unge i kommunen og at det bliver muligt for unge at tage træner- og lederuddannelser. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe gode rammer for, at det bliver muligt at rekruttere ledere og trænere i alle aldersgrupper, som udvikler sig og videreuddanner sig. 11

12 En særlig udfordring for foreningerne er også, at mange holder sig væk fra foreningsarbejde, fordi man frygter, at det administrative arbejde tager meget tid. Derfor er det en udfordring at mindske den administrative belastning i foreningerne. Danmarks Idræts Forbund argumenterer for, at det er vigtigt for foreningerne at overveje, hvordan de kan bygge mere kvalitet ind i deres ydelser. Også selv om det kan betyde, at de må tage mere i kontingent (se DIF, 2007). Særligt i den nuværende beskæftigelsessituation kan det være en udfordring at tiltrække den nødvendige frivillige arbejdskraft til foreninger. Derfor er der også behov for at se på muligheden for, at foreninger og haller i øget grad benytter lønnet arbejdskraft til at servicere borgere, som er villige til at betale for en god ydelse af en høj kvalitet - og uden det kvæler grundlaget for de frivillige foreninger. Målsætninger: - I 2015 er der i Faaborg-Midtfyn Kommune en mangfoldighed af fleksible fritidstilbud, der giver borgere i alle aldersgrupper mulighed for at leve et aktivt og sundt liv. - Senest i 2010 har alle borgere let adgang til de kommunalt finansierede/støttede fritidsfaciliteter via et internetbaseret bookingsystem. - I foreningerne har mindst 20 % af lederne og 30 % af trænerne i år 2015 gennemgået kurser, der understøtter foreningerne mulighed for at etablere nye tilbud. - Senest i 2015 er der etableret et sportseksperimentarium, der fx giver foreninger, børn og unge samt andre interesserede mulighed for at afprøve nye idrætsaktiviteter. - I 2015 er det lettere at rekruttere frivillige til foreningsarbejde, der dels oplever det personligt givende, dels oplever, at professionalisering af en række funktioner letter opgaven og øger kvaliteten. Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år: - Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at være på forkant med løsninger (herunder ITløsninger), der generelt letter borgernes og børn og unges adgang til fritidstilbud og understøtter foreninger og faciliteters arbejde med at indfange dynamikken i borgernes fritidsvaner. o Det vil vi gøre ved at: 12

13 Der investeres allerede i 2008 i et fleksibelt online-bookingsystem i første omgang til idrætshallerne. Efterfølgende udbredes det til de udendørs anlæg. Se også indsatsområde 2 om faciliteter. Der oprettes en fritidsportal, der skal sikre en samlet oversigt over, hvilke fritidstilbud der findes i kommunen. Portalen skal også indeholde kontaktoplysninger på foreningerne. Portalen oprettes i foråret Der oprettes en database, hvor borgerne selv kan oprette idrætstilbud. Der kan fx være tale om en eller flere borgere, som efterspørger en bestemt aktivitet, eller en gruppe borgere, som har brug for flere aktive for at få en aktivitet i gang. Pilotforsøg afvikles i foråret Lokalestøtte og støtte til folkeoplysende foreninger tildeles på baggrund af digitale indberetninger og udbetalinger. Idrætsfaciliteter tilskyndes til at udbyde klippekortsordninger a la Vejen - om muligt som adgang til forskellige aktivitetstyper og gerne både som adgang til individuelle og foreningsbårne aktiviteter. - Vi vil tilskynde både foreninger og haller til at arrangere flere eventbaserede tilbud. Det skal give borgere generelt, børn og unge og handicappede lettere adgang til at prøve nye tilbud og have positive oplevelser med et aktivt fritidsliv i kommunens faciliteter og foreninger. En udviklings- og eventpulje søges oprettet for at understøtte dette. - Faaborg-Midtfyn Kommune understøtter fritidslivet med inspiration og økonomisk støtte til kontinuerlig udvikling og uddannelse. o Det vil vi gøre ved at: Der oprettes i 2009 en karavane med idrætsudstyr og instruktører, der tager tilbud rettet mod dynamikken i befolkningens nye idrætsvaner rundt i hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Tilbuddet skal fungere som inspiration og motivation til at tilbyde nye aktiviteter til Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere og børn og unge. Der oprettes træner- og ledelseskurser i samarbejde med DGI og DIF rettet mod oprettelse af nye aktiviteter i en fleksibel ramme. De første kurser afvikles i

14 Der afvikles netværksaftener, hvor målsætningen er, at interesserede borgere og foreninger skal inspireres og klædes på til at møde dynamikken i befolkningens nye idrætsvaner aktivt. De første møder afholdes i efteråret De første temaer bliver netværksdannelse på tværs af foreninger og udvikling af foreningsfitness. For at gøre det mere attraktivt at være frivillig gøres det lettere for frivillige at få vurderet de kompetencer, de har opnået gennem det frivillige arbejde. Der er udviklet forskellige værktøjer til dette. Man taler i den forbindelse om en realkompetencevurdering, hvor man kan få papir på netop de kompetencer, man har fået gennem frivilligt arbejde. Derfor oprettes også kurser i realkompetencevurdering (se for en yderligere beskrivelse). De første kurser afvikles i efteråret 2008, men fortsætter i Støtteordninger tilpasses, så foreninger, der udvikler sig, tilgodeses. - Der søges udviklet et fælles administrativt servicetilbud til kommunens foreninger, som både kan yde rådgivning og løse konkrete administrative opgaver efter aftale. Målet skal være at lette de administrative udfordringer foreningerne har ved at foreningerne får mulighed for at købe administrativ hjælp. Dermed gives foreningerne luft til at kunne fokusere på udvikling af aktiviteter til gavn for flest mulige borgere. - Som det fremgår af indsatsområde 2 faciliteter, er der brug for, at der i højere grad bliver mulighed for også at dyrke nogle af de fritidsaktiviteter, der ikke eller kun i ringe grad udbydes i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag (fx skateboard, squash, yoga m.v.) o Det vil vi gøre ved at: Sætte et særligt fokus på at fremme disse aktiviteter i forbindelse med fremtidige renoveringer af idrætsfaciliteter (se indsatsområde 2) Undersøge muligheden for at oprette et sportseksperimentarium i en eksisterende facilitet eller i en ny facilitet indenfor 3-5 år. DGI, DIF, Syddansk Universitet og private investorer inddrages til finansiering, bibringelse af viden og inspiration. Eksperimentariet skal være et centrum for nyskabende sportsaktiviteter og skal være en vidensopsamlende og 14

15 vidensproducerende enhed. Alle skal kunne bruge eksperimentariet, uanset om man ønsker at eksperimentere med fx boldspil, ketsjersport, streetaktiviteter eller eksperimenter med fysisk aktivitet i forbindelse med computerspil. Særligt at fokusere på at udvikle tilbud, der tilgodeser de af kommunens børn og unge, som ikke i dag dækkes af fritidstilbuddene i Faaborg-Midtfyn Kommune. - Der arbejdes under Faaborg-Midtfyn Kommunes kommende friluftsstrategi målrettet på at skabe bedre og mere sammenhængende stisystemer i såvel landskabet som omkring bysamfund. - Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at udvikle flere aktivitetstilbud i overgangen mellem skole og fritid. Der er gode erfaringer i Ringe og Årslev med projekt Børn- og Unge i Bevægelse, som evt. kan udvikles yderligere. Igangværende aktiviteter: - Folkeoplysningsudvalgets særlige pulje understøtter netop opstart af nye aktiviteter. 15

16 Indsatsområde 2: Faciliteter Tid er en mangelvare i mange familier og det betyder, at der er forventninger til de steder, hvor man bruger sin sparsomme fritid. Det skal være muligt at få adgang til fritidsaktiviteter, når man har tid til det og aktiviteterne skal foregå i omgivelser, der udtrykker kvalitet. Fx foretrækker udøvere af yoga og dansere et rent gulv i et behageligt belyst lokale, hvor kvaliteten af lyden er i top. Det vil sige, at der er forventninger fra mange idræts(for)brugere om, at kvaliteten af idrætsfaciliteter er i top, og at der er adgang til faciliteterne så fleksibelt som muligt (Munch m.fl., 2007). Anvendelse og standard af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune En analyse af hallernes standard i Faaborg-Midtfyn Kommune peger på et stort vedligeholdelsesefterslæb, som bør indhentes i de kommende år (Team Byg, efteråret 2007). Samtidig viser analyser også, at der findes ledig kapacitet i Faaborg-Midtfyn Kommunes haller særligt på tidspunkter uden for den mest attraktive udlejningsperiode på hverdage fra og i perioder, hvor det ikke er typisk højsæson for halaktiviteter (Plan & Kultur, februar 2008). Dertil kommer, at der i weekender vurderes at være mange anlæg med betydelig ledig kapacitet. Endelig tyder meget på, at det også er muligt at optimere skolernes brug af idrætshallerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Når vi sammenligner Faaborg-Midtfyn Kommune med andre kommuner, tyder meget på, at vi har flere faciliteter pr. indbygger, uden at vi bruger væsentlig flere midler pr. indbygger på at vedligeholde disse faciliteter (Plan & Kultur, februar 2008). Som det fremgår af nedenforstående figur, har vi en tæt dækning af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune (se figur 1). Dermed er der en fare for at sprede de tilskud, Faaborg-Midtfyn Kommune er i stand til at yde, ud over for mange faciliteter uanset om der er tale om idrætshaller, gymnastiksale, klubhuse eller fodboldbaner. Det kan betyde dårligere vedligeholdelse, faciliteter der forfalder og i sidste ende færre borgere, som har lyst til at bruge disse faciliteter altså en negativ spiral. Det bliver samlet set en kæmpe udfordring at sikre det økonomiske grundlag for de mange hallers og andre fritidsfaciliteters beståen de kommende år. Et højt aktivitetsniveau i alle haller bliver en afgørende forudsætning herfor. 16

17 En stor del af den type aktivitet, der er i haller, udendørs anlæg og tilhørende klubhuse, er aktiviteter, der stagnerer, eller er i tilbagegang (fx håndbold og badminton og fodbold). Det er vigtigt for alle, at evt. ledig kapacitet udnyttes ved udbud nye aktiviteter, som kan være med til at forbedre det økonomiske grundlag for faciliteternes beståen. Figur 1 Placering af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune (med 5 km radius indtegnet) 17

18 Vejen idrætscenter en kilde til inspiration. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter tyder på, at der er en lang række fordele ved at koncentrere udbuddet af mange forskellige typer idrætstilbud i et større samlet center. Vejen Idrætscenter har med et befolkningsopland på indbyggere inden for 10 km formået at skabe et center bestående af tre haller, adskillige sale, der udnyttes til mange idrætsformer i vækst, herunder et kampsportscenter, svømmehal, fitnesscenter med spinning, squashbaner, udefaciliteter med bl.a. atletikbane samt tilknytning til et vandrerhjem. En sådan samling af faciliteter giver åbenlyst mulighed for sikre et meget bredt udbud af aktiviteter til glæde for en meget stor del af oplandets borgere. Vejen Idrætscenter har formået at skabe et meget højt aktivitetsniveau i forhold til antallet af indbyggere. Nye målgrupper, både inden for erhvervsaktive voksne og ikke mindst ældre, er blevet tiltrukket og har været med til at sikre grundlaget for endnu flere nye tilbud. Eksempler på synergigevinster forbundet med en satsning på større fritidscentre som i Vejen er bl.a.: - En større facilitet, der på samme tid tilbyder aktiviteter for børn og fx individuelle fitnesstilbud for voksne, giver mulighed for, at forældrene kan dyrke motion, mens ungerne dyrker idræt - Flere brugere giver grundlag for en bedre driftsøkonomi i faciliteten. Det giver bedre mulighed for at finansiere nye investeringer i faciliteter og renovere de slidte faciliteter. Et stærkt center kan således være økonomisk selvbærende og sænke behovet for kommunalt tilskud til driften. - Gennem samarbejder mellem centeret og mindre faciliteter i lokalsamfundet kan sidstnævnte få glæde af centeret ved at få et større antal udlejningstimer og et større flow af brugere. Det gælder både i det daglige og i forbindelse med større arrangementer, som et større center har bedre forudsætninger for at trække til området. - Et stærkt center med kræfter til at løfte events og særlige tilbud kan støtte godt om foreningerne og der igennem fx hjælpe dem til at hverve nye medlemmer og i sidste ende også nye trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktive. - Flere brugere giver bedre grundlag for at tilbyde friskere og sundere mad i faciliteten - Samlet har et center som det i Vejen, med et befolkningsopland af en vis størrelse, formået at skabe en meget positiv udviklingsspiral over en længere årrække. Driftstilskud til Vejen 18

19 Idrætscenter er sænket meget over tid, og centret formår at konkurrere. Ikke på pris, men på kvalitet i det samlede udbud fx i forhold til private fitnesscentre. Fremtidens faciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune Øget fokus på optimal udnyttelse, aktivitet og indtjening. Forudsætningen for at sikre de nødvendige faciliteter, både til nuværende og nye idrætstilbud, er, at det økonomiske grundlag for anlæggenes drift er til stede. Desuden skal der være de nødvendige ressourcer til omstillinger og modernisering i takt med ændrede idrætsvaner og stigende kvalitetskrav i befolkningen. Kommunens muligheder for at anvende flere ressourcer på at støtte idrætsfaciliteternes drift er meget begrænsede. Ikke mindst når der også er behov for at kunne støtte tiltag til udvikling af nye tilbud. Afgørende for den enkelte facilitets overlevelse og udvikling bliver derfor evnen til at skabe øget aktivitet, som kan finansiere stedets vedligeholdelse og bidrage til nyudvikling. De fleste anlæg sætter i dag for få midler af til at sikre vedligeholdelsen. Det bliver af stor betydning, at især idrætshallerne i fremtiden formår at omstille sig i retning mod en mere forretningsorienteret drift. Allerede på kort sigt kan en manglende omstilling til en mere forretningsorienteret drift betyde, at det ikke bliver muligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre fortsat liv i alle kommunens idrætsfaciliteter. Mulighederne for at øge indtjeningen gennem øget aktivitet og nye typer tilbud skal fremmes overalt. Både foreningsidrætten og den uorganiserede, mere individuelle idræt er afhængig heraf. Der er behov for de rigtige incitamenter til at skabe denne udvikling. Hal- og evt. også foreningstilskudsmodellen bør revideres snarest med henblik på at sikre øget aktivitet og udvikle nye tilbud. Indførelse af on-line bookingsystemer kombineret med de rette incitamenter til, at foreninger og andre brugere melder afbud i god tid så genudlejning muliggøres er også et oplagt tiltag. Bestyrelser og driftspersonale skal understøttes bedst muligt i den nødvendige udviklingsproces. Kommunen finder det oplagt, at der de kommende år laves udviklingsplaner for de enkelte 19

20 fritidsfaciliteter især for idrætshallerne. Det kan i denne proces fx. være relevant at trække på den ekspertise, en organisation som DGI Huse og Haller besidder. Mulighederne for samarbejder med privat kapital og professionelle udbydere om nye tilbud i tilknytning til idrætsanlæggene skal også søges udnyttet. De meget begrænsede kommunale låneog garantirammer gør dette nødvendigt. Alle parter vurderes at kunne få glæde af en sådan samlokalisering af faciliteter. Større og mindre centres udvikling Som nævnt under indsatsområde 1, udvikles der i øjeblikket en mangfoldighed af idrætter (se fx Bille m.fl. 2007; Munch m.fl., 2007), som vi gerne vil give mulighed for, at borgere i Faaborg- Midtfyn Kommune kan dyrke. Men vi må også være realistiske og erkende, at vi ikke kan bygge squashbaner, fitnesscentre og kampsportscentre m.v. i forbindelse med alle idrætsfaciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. En fokuseret indsats bliver nødvendig, hvis det skal være muligt at skabe det nødvendige udbud af nye aktiviteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samtidig med, at faciliteterne i de mindre samfund skal gives mulighed for at udvikle sig, vurderes det derfor at være nødvendigt at satse særligt på udvikling af 2 større fritids- og livsstilscentre i henholdsvis Ringe og Faaborg og et mellemstort i Årslev/Sdr. Nærå omkring de nuværende sportsog svømmehalsfaciliteter. Kun sådanne større centre vil kunne sikre det meget brede udbud af idræts- og wellnesstilbud af høj kvalitet, som kommunen ud over de traditionelle lokale tilbud også skal kunne udbyde. Foruden en satsning på udvikling af større centre bliver der behov for at give de øvrige faciliteter i kommunens lokalsamfund de bedste muligheder for at bestå gennem tilpasning og udvikling af aktiviteter. Det kan fx understøttes ved at udbrede on-line booking systemer til samtlige faciliteter i kommunen. De økonomiske forudsætninger vil formentlig også være tilstrækkelig gode til fx at udbygge med fitnessfaciliteter ved flere lokale idrætsanlæg, men ikke ved alle. Lavt og måske faldende aktivitetstilbud i nogle traditionelle haller kan tale for, at enkelte af hallerne i geografiske delområder ombygges til at rumme nye idrætstilbud, fx squash, fitness, mindre gymnastik- og 20

Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi

Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fokus og afgrænsning... 4 Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse... 4 Vision... 6 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Møde 4 i udviklingsgruppen

Møde 4 i udviklingsgruppen Møde 4 i udviklingsgruppen Målgrupper og aktiviteter Vejen, den 30. juni 2014 Tidsplan for udviklingsgruppens arbejde Møde Mål Dato Møde 1 Formål og tidsplan Marts Møde 2 Konkretisering April Møde 3 Møde

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne Handlingsplan for Ryslinge Hallerne Indledning Den selvejende institution Ryslinge Hallerne består af tre haller i Kværndrup, Ryslinge og Gislev. Institutionens højeste myndighed er generalforsamlingen,

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 8 Omstilling og effektivisering Område: Indsatsområde: Plan og kultur Strukturtilpasning Emne: Besparelse på halmodellens puljemidler/rådighedsbeløb kun i 2014 Aftaleholder: Christian Tønnesen Fagudvalg:

Læs mere

SVANNINGE HALLEN I FORANDRING

SVANNINGE HALLEN I FORANDRING SVANNINGE HALLEN I FORANDRING Fra hal til idræts og aktivitets center. Sekundære haller i kommunerne er nød til at tænke i forandring. Svanninge hallen er en traditionel rundbue hal fra midt 70 erne med

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsfaciliteter..og potentialet i bedre idrætsledelse Vejen, den 30. maj 2012 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne i Danmark 2. Krav til organisatoriske forandringer 3. Grundlaget for at skabe forandringer

Læs mere

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter , som et centralt punkt for organiserede- og uorganiserede idrætsgrene Fokusområde som foreslået i Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune 2009 Vision At fremstår som Danmarks bedst drevne

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

APPENDIKS TIL KORINTH HALLENS UDVIKLINGSPLAN. Strategi 2015

APPENDIKS TIL KORINTH HALLENS UDVIKLINGSPLAN. Strategi 2015 APPENDIKS TIL KORINTH HALLENS UDVIKLINGSPLAN Strategi 2015 Udarbejdet af bestyrelsen for Korinth Hallen i samarbejde med DGI huse og haller og med stor hjælp fra hallens interessenter Vingsted Skovvej

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Idrætspolitik og strategi

Idrætspolitik og strategi Idrætspolitik og strategi Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Fodbold for alle hele året hele livet!

Fodbold for alle hele året hele livet! Mundtlig beretning 2015 Endnu et fodbold år er gået med spændende aktiviteter og udfordringer. Vi skal være opmærksomme på megatrends i samfundet omkring os. Sikre tendenser, der vil påvirke fodbolden,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Bold & Bevægelse. leg bevægelse sundhed - sport. børn unge voksne seniorer. hver time hver dag - hver uge hver måned hvert år

Bold & Bevægelse. leg bevægelse sundhed - sport. børn unge voksne seniorer. hver time hver dag - hver uge hver måned hvert år Bold & Bevægelse leg bevægelse sundhed - sport børn unge voksne seniorer hver time hver dag - hver uge hver måned hvert år Projektbeskrivelse Bold & bevægelse på Herlufsholm Idrætscenter Der etableres

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april

Læs mere

FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION

FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION 2014 FREMTIDENS ORGANISERING AF DANMARK CYKLE UNION DANMARKS CYKLE UNION November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND 2 VISION & STRATEGI 3 VISION 3 STRATEGI 3 HVAD HAR VÆRET I FOKUS 3 PROCES 4 TIDSPLANEN

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Budgetønsker på baggrund af Folkeoplysningsudvalget seminar maj 2011

Budgetønsker på baggrund af Folkeoplysningsudvalget seminar maj 2011 Budgetønsker på baggrund af Folkeoplysningsudvalget seminar maj 2011 Følgende budgetønsker sendes videre til KFU: 1. Weekendåbent på flere skoler... 2 2. Elektronisk adgangskontrol på skoler mv... 3 Indførelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Foreninger og Kolding Kommune

Foreninger og Kolding Kommune Foreninger og styres af et politisk valgt Byråd, som består af 25 medlemmer Administrativ organisering Direktion Centralforvaltningen Arbejdsmarked (Jobcenter) Koncernstabe - Økonomi, HR, IT og Kommunikation

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere