BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING"

Transkript

1 Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Februar 2014 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

2 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUERING Revision 1 Dato Udarbejdet af Beskrivelse Februar 2014 Joachim Boll Pia Damgaard Lars Høeberg Kvalitativ evalueringsrapport Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning Evalueringsmetode Læsevejledning 2 2. Evalueringens hovedresultater Konklusioner i forhold til borgerne Konklusioner knyttet til rammerne for den tværgående indsats Konklusioner knyttet til den tværgående indsats Målopfyldelsen i forhold til Brug for alle-initiativets delmål og succeskriterier 6 3. Deltagergruppens karakteristika Deltagergruppen er kompleks og har mange forskelligartede barrierer Borgerne er overvejende motiverede, men har ikke troen på målsætningerne De centrale erfaringer i initiativet Stor forskel på kommunernes praksis Det forberedende skema har bidraget til en mere systematisk samtale med borgeren Den indledende samtale er anvendt til at skabe kontant til borgeren Det tværfaglige team har styrket det formaliserede samarbejde på tværs i kommunen Indsatsplanerne indeholder tværfaglige indsatser, men mangler klare målsætninger Oplevede barrierer for Brug for alle-initiativet Fremadrettet anvendelse af Brug for alle-erfaringerne Tværfaglighed kan øge kvaliteten og effekten af indsatserne Mentor som understøttende indsats til borger og kommune Empowerment for borgere med komplekse problemer 33 BILAG Bilag 1 Evalueringens datagrundlag Bilag 2 Kommunernes gennemførelsesprocenter Bilag 3 Deltagercases

4 Modtage og udfylde forberedelsende skema Indledende samtale Møde i tværfagligt team Modtage indsatsplan Kvalitativ evaluering 1 1. INDLEDNING I denne rapport præsenteres første del af slutevalueringen af Brug for alle-initiativet rettet mod kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Indsatsen er gennemført for en målgruppe på i alt ca personer i perioden august 2012 til august Nærværende rapport er den anden af tre dele af afrapporteringen af evalueringen og omfatter den kvalitative evaluering af kommunernes erfaringer og borgernes oplevelser af indsatsen. Tidligere er udkommet rapporten Foreløbige erfaringer fra Brug for alle, som omhandler organiseringen og opstarten af indsatsen i kommunerne. I løbet af 2014 publiceres slutevalueringens tredje delrapport, som vil indeholde en effektevaluering af udviklingen i deltagernes forsørgelsesstatus. Brug for alle er igangsat af Beskæftigelsesministeriet i Alle landets kommuner på nær to deltager i initiativet, hvor der i perioden august 2012 til august 2013 er afsat midler til de deltagende kommuner til at arbejde med at bringe kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 nærmere uddannelse eller arbejde gennem en tværfaglig afklaring. Indsatsen består af et indledende samtaleforløb, et møde med et tværfagligt team og en individuel indsatsplan med tværfaglige indsatser. I figur 1-1 er Brug for alle-initiativets elementer illustreret sammen med initiativets midler til at opnå de langsigtede mål om job eller uddannelse. Nærværende evaluering fokuserer på indsatsperioden og erfaringerne med elementerne i initiativet. Desuden vil erfaringerne blive perspektiveret til de intentioner, der ligger i kontanthjælpsreformen og førtidspensions- og fleksjobreformen til inspiration til landets kommuner til det videre arbejde. Figur 1-1: Brug for alle-elementer og målsætninger Indsatsperiode Efterfølgende mulig indsats Langtsigtede mål Sundhedsindsats Job Social indsats Praktik Uddannelse Fokus i den kvalitative evaluering Mentorstøtte Fokus i effektevalueringen Målgruppen for initiativet er alle borgere i matchgruppe 3 1, der modtog kontanthjælp pr. 1. april Det vil sige midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet for svage til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. 1.1 Evalueringsmetode Den kvalitative evaluering bygger på analyse af et samlet datamateriale, som består af en række datakilder: Data fra jobcentrenes registreringer via brugforalleindsats.dk. Casebesøg i fire kommuner i 1. kvartal Telefoninterview med otte kommuner i 1. kvartal Dog følgende grupper friholdt iht. projektbeskrivelsen: Borgere der er fritaget for kontaktforløb pga. barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension.

5 2 Deltagersurvey blandt 913 borgere i 20 udvalgte kommuner. Casebesøg i 11 kommuner i kvartal Analyse af 366 indsatsplaner fra ni kommuner. Sagsbehandlersurvey blandt 396 sagsbehandlere i 64 kommuner. I forbindelse med casebesøg er der gennemført interviews med deltagende borgere, sagsbehandlere, medlemmer af de tværfaglige team og/eller ledere fra jobcentre og samarbejdspartnere. I en del af casebesøgene er der endvidere gennemført observation af møder i det tværfaglige team. En nærmere gennemgang af evalueringens datagrundlag findes i bilag Læsevejledning Rapporten er organiseret i fire hovedkapitler. I kapitel 2 er evalueringens hovedresultater opsummeret sammen med en vurderet resultatopnåelse af de formulerede delmål og succeskriterier. I kapitel 3 afdækkes deltagergruppen karakteristika og gruppens forudsætninger for at modtage indsatsen. I kapitel 4 er de centrale erfaringer med de enkelte delelementer af Brug for alle-initiativet beskrevet og analyseret. Kapitel 5 indeholder en perspektivering af læring og fremadrettede perspektiver på baggrund af erfaringerne fra Brug for alle set i lyset af førtidspensions- og fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen.

6 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER I det følgende kapitel præsenteres evalueringens centrale konklusioner på tværs af rapportens hovedtemaer. Afslutningsvis opsummeres målopfyldelsen i forhold til de delmål og succeskriterier der blev formuleret for Brug for alle-initiativet. Helt overordnet kan det konstateres, at erfaringerne fra Brug for alle understøtter en række af de krav og intentioner der knytter sig til de seneste reformer på beskæftigelsesområdet. Det omfatter etableringen af rehabiliteringsteam samt intentionen i kontanthjælpsreformen om, at ingen skal være passive. Erfaringerne fra Brug for alle viser, at det er hensigtsmæssigt med et struktureret og formaliseret tværgående samarbejde, hvor teamet skal kunne tage forpligtigende beslutninger og hvor der skal ske en inddragelse af sundheds- og socialkompetencer, herunder med indsigt i psykiske lidelser. Brug for alle illustrerer også, at der eksisterer et potentiale for at gennemføre indsats for målgruppen, herunder med brug af mentor. Samtidig viser erfaringerne, at der eksisterer en række muligheder for at inddrage den enkelte borger i sin egen sag. Konklusionerne er nedenfor struktureret i forhold til borgerne, i forhold til rammerne for den tværgående indsats og i forhold til indholdet af den tværgående indsats som den er kommet til udtryk i Brug for alle. 2.1 Konklusioner i forhold til borgerne Deltagergruppen har mange barrierer, men rummer potentiale Deltagergruppen i Brug for alle er kendetegnet ved betydelige beskæftigelsesmæssige barrierer. Dette er i sig selv ikke overraskende, da deltagergruppen udgøres af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 2. De dominerende barrierer er psykisk og fysisk helbred. De helbredsmæssige udfordringer illustreres også af, at 47 pct. af deltagerne under 30 år og 63 pct. af deltagerne over 30 år på den validerede WHO-5-skala for mentalt velbefindende, har så dårligt et velbefindende, at de i en almindelig screening ville anses for at have en sandsynlig depression. I 42 pct. af sagerne er der samtidig tale om mere end én type problem, hvilket i sig selv gør indsatsen i sagerne sværere og øger behovet for tværfaglig indsats og koordination. På trods af de betydelige barrierer kan det konstateres, at der blandt målgruppen er et udbredt ønske om at komme i job eller uddannelse. Det gælder særligt de unge under 30 år, hvor 76 pct. angiver at de i høj eller i nogen grad ønsker at komme i job, mens det for gruppen over 30 kun gælder for 45 pct. Troen på, at det kan lade sig gøre at komme i job er dog noget lavere, da halvdelen af de unge indikerer, at de tror på at komme i job og blot 21 pct. af gruppen over 30 år tror på at komme i job. Ikke desto mindre illustrerer tallene, at der blandt en stor gruppe af deltagerne er en grundlæggende motivation for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som man kan tage udgangspunkt i. Deltagergruppens potentiale kommer også til udtryk ved, at 42 pct. af bruttomålgruppen har deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud ved udgangen af initiativperioden. Dette er bemærkelsesværdigt da deltagergruppen er matchgruppe 3 og dermed personer som kommunerne har vurderet ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats. Erfaringerne fra Brug for alle viser, at selv borgere med mange barrierer og problemstillinger kan modtage en aktiv indsats, så længe der er fokus på kompleksiteten og understøttende indsatser fra fx social- og sundhedsområdet. Erfaringerne stemmer således godt overens med kontanthjælpsreformens afskaffelse af begrebet midlertidigt passive. 2 Matchsystemet er afskaffet pr. 1. januar Den daværende matchgruppe 3 var defineret som midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.

7 4 Borgerinddragelse for deltagergruppen er udfordrende, men kan give borgeren øget motivation En af intentionerne bag Brug for alle har været at sætte fokus på at inddrage borgeren i belysningen af egen sag, beskrivelse af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige målsætninger samt fastlæggelse af den relevante indsats for at nå målene. Borgerinddragelsen vanskeliggøres af, at borgerne har komplekse problemstillinger, og det er da også kun i nogen grad lykkedes at opnå reel borgerinddragelse. Det er først og fremmest lykkedes at få en stor del af deltagergruppen til at deltage om end deltagergraden varierer betydeligt på tværs af kommunerne og generelt har deltagerne en oplevelse af at blive hørt og taget alvorligt i dialogen med kommunen. Dette illustreres af, at 77 pct. af borgerne angiver at de i høj eller nogen grad føler sig forstået og taget alvorligt under samtalen. Oplevelsen af at blive tage alvorligt er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det lykkedes at få borgerne til selv at formulere ønsker og målsætninger eller tage ansvar for egen sag, men omkring halvdelen af borgerne oplever, at de har haft indflydelse på, hvilke aktiviteter der anbefales (49 pct.), og hvilken målsætning der sættes for borgeren (45 pct.). Det er dog vurderingen, at det kun i mindre omfang er lykkedes at få borgerne til at tage udgangspunkt i egne ressourcer og samtidig aktivere borgerne til selv at tage ansvar for egen sag. Erfaringerne viser på den ene side, at der er et potentiale for at inddrage borgerne på trods af komplekse problemstillinger og begrænset motivation, men på den anden side viser erfaringerne også, at det er en ganske vanskelig opgave at etablere en reel inddragelse, hvor borgerne tager et aktivt ansvar. Vi vurderer imidlertid, at Brug for alle har givet de deltagende kommuner nogle væsentlige erfaringer i forhold til borgerinddragelsen af borgere med komplekse problemstillinger. Dette adresseres også nedenfor. 2.2 Konklusioner knyttet til rammerne for den tværgående indsats En systematisk og formaliseret tilgang styrker den tværgående indsats En central læring ved Brug for alle er den mere systematiserede og formaliserede tilgang til tværfagligt samarbejde, som initiativet har understøttet. Og dette er samtidig den væsentlige ændring fra tidligere erfaringer og etablerede arbejdsgange. Helt overordnet stemmer den centrale læring godt overens med intentionerne i reformerne på beskæftigelsesområdet, hvor der lægges vægt på koordinering og samarbejde mellem sektorerne. Værdien af det tværgående team knytter sig i høj grad til, at alle fagligheder samles om ét bord og at borgeren deltager i drøftelserne i teamet. Tværfagligheden betyder, at indsatserne for de forskellige aspekter af borgeres sag kan tænkes sammen og koordineres, hvilket også ofte bevirker at nye oplysninger og vinkler afdækkes. Vigtigheden af koordinationen understreges af, at en stor del af borgerne har barrierer inden for flere problemområder (fysisk, psykisk, socialt etc.). Omfanget af sundhedsmæssige problemstillinger blandt borgerne betyder, at det vil være fordelagtigt, at der i teamet indgår personer med sundhedsfaglige kompetencer og herunder også fagpersoner med indsigt i psykiske lidelser. De sundhedsfaglige kompetencer har ikke mindst vist sig væsentlig i forhold til at adressere problemstillinger som borgeren selv anser som afgørende for passivitet eller et ønske om førtidspension. I forhold til rammerne for mødet viser erfaringerne fra Brug for alle også, at det bl.a. er afgørende, at der er en klar mødeleder til at holde den røde tråd og løbende samle op på aftalerne. Samtidig er det også vigtigt, at mødedeltagerne er velforberedte, men ikke i en grad, så indsatserne reelt er fastlagt forud for mødet. Borgerens deltagelse er vigtig Borgerens deltagelse giver mulighed for at italesætte væsentlige emner og inddrage borgeren, hvilket erfaringsmæssigt har været medvirkende til ændringer og formulering af nye tilgange for den enkelte borger. Samtidig viser erfaringerne, at borgerne som hovedregel godt kan håndtere,

8 5 at deltage i tværfaglige møder med et stort antal deltagere. Det kan her give god mening at overveje, hvordan man kan understøtte at borgeren føler sig tryg i situationen; konkrete eksempler omfatter, at borgeren kan møde en eller flere af medlemmerne af teamet inden mødet eller rammesætte, at borgeren kan bede om en lille pause under mødet, hvis vedkommende har behov for det. Herudover har det vist sig, at tilstedeværelsen af fagpersoner med psykologisk eller psykiatrisk baggrund ofte har virket befordrende for dialogen med den enkelte borger. Dette understøtter ovenstående vurdering af, at det er fordelagtigt, at der i teamet indgår fagpersoner med indsigt i psykiske problemstillinger. Teamets beslutninger skal være forpligtigende Vi kan konstatere, at der ofte kan være problemstillinger knyttet til teamets beslutnings- og bevillingskompetencer. Det omfatter bl.a., at teamet anbefaler indsatser der efterfølgende viser sig at være økonomisk urealistiske eller at teamet anbefalinger ikke umiddelbart følges op af indsats pga. lang sagsbehandlingstid. Vi vurderer, at det er vigtigt, at beslutningen i teamet er forpligtigende og kun afviges, hvis der er tungtvejende argumenter herfor. Dette har borgeren lettest ved at forholde sig til, det bidrager til en problemløsende tilgang og det bidrager til en hurtigere iværksættelse af indsatsen. Det er derfor også en forudsætning, at teamets beslutninger om indsats er realistisk, herunder i forhold til de ressourcemæssige rammer der findes. Dette forudsætter, at der er klarhed om de bevillingsmæssige muligheder og begrænsninger og det stiller krav til viden og kompetencer hos medlemmerne i teamet. 2.3 Konklusioner knyttet til den tværgående indsats Anbefalinger om tværgående indsatser og beskæftigelsesrettede tilbud, men vanskeligt at sætte klare uddannelses- og beskæftigelsesmål For hovedparten af de borgere, der er blevet behandlet i det tværgående team, er der blevet formuleret en indsatsplan. I 80 pct. af indsatsplanerne er der anbefalinger om indsatser på social- og/eller sundhedsområdet. Dette illustrerer væsentligheden af den tværfaglige koordination mellem beskæftigelsesområdet og andre sektorområder. Samtidig indeholder 64 pct. af indsatsplanerne anbefalinger om uddannelses- eller beskæftigelsesrettede indsatser. Dette skal ses i sammenhæng med, at deltagergruppen som udgangspunkt var vurderet til ikke at kunne deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Som tidligere nævnt understreger det, at der trods store udfordringer er et potentiale for at iværksætte en indsats for målgruppen. Erfaringerne fra Brug for alle viser dog også, at det er vanskeligt at etablere et klart beskæftigelses- eller uddannelsessigte for målgruppen. Blot 26 pct. af de analyserede indsatsplaner indeholder et klart beskæftigelsesmål, og 16 pct. indeholder et klart uddannelsesmål. Vanskeligheden herved er efter Rambølls vurdering udtryk for, at borgerne er meget langt fra arbejdsmarkedet, hvilket gør det svært at være konkret i forhold til beskæftigelse eller uddannelse. Det er dog også udtryk for, at kommunerne ofte sammenblander mål og midler, hvor indsatsen bliver målet i sig selv. Dette svækker det uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige sigte med hele indsatsen og kommunerne kan derfor med fordel fokusere yderligere på, hvorfor man iværksætter en given indsats. Dette vil også give øget mulighed for at korrigere og følge op på indsatsen, såfremt den ikke giver de ønskede resultater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang de planlagte indsatser er blevet gennemført i praksis eller hvilken effekt de har haft i forhold til borgernes situation. Mentorer øger viden om borgeren og styrker borgerens motivation Erfaringerne fra Brug for alle viser, at anvendelse af mentor er et godt tilbud, der både er med til at understøtte borgeren og kommunen. I forhold til borgerne betyder anvendelsen af mentorer, at man kan tilbyde borgere med komplekse problemer en indsats, der bringer dem ud af isolation

9 6 og passivitet. Samtidig kan man understøtte andre tiltag, som borgerne ellers kan være i fare for at frafalde. I forhold til kommunerne viser erfaringerne, at mentorer med fordel kan deltage i tværfaglige møder. Mentorernes tætte kontakt med borgerne er medvirkende til at kaste lys over borgernes ressourcer og ønsker for fremtiden og dermed også motivere borgerne. Mentorordningerne understøtter også, at tilgangen til borgeren bliver målrettet og helhedsorienteret, idet flere aspekter af borgerens tilværelse kan inddrages i sagsbehandlingen på denne måde. Der skal dog fortløbende være en opmærksomhed på, at der hersker klarhed om, hvad formålet med mentorstøtten er (borgeren støttes i sin vej mod beskæftigelse). 2.4 Målopfyldelsen i forhold til Brug for alle-initiativets delmål og succeskriterier I tabellen nedenfor opsummeres resultatopfyldelsen i forhold til de opstillede delmål og succeskriterier for initiativet. De konkrete temaer går igen i forhold til de ovenstående konklusioner og læringspunkter. Overordnet set kan det konstateres, at det er lykkedes for kommunerne at gennemføre de organisatoriske og praktiske mål for initiativet. Tilsvarende er det i vidt omfang lykkedes at opfylde målene om en tværfaglig indsatsplan. Målsætningerne for inddragelsen af borgerne er delvist opfyldt, mens det i mindre grad er lykkedes at etablere et klart job- og uddannelsessigte. Tabel 2-1: Resultater i forhold til Brug for alle-initiativets delmål og succeskriterier Delmål Indsatsplan med klart job- eller uddannelsessigte 3 Deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Relevant indsats på socialog/eller sundhedsområdet Succeskriterier Tværfaglige teams etableres og benyttes Borgeren fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Resultat Delvist gennemført Indsatsplanerne: 26 pct. indeholder et klart beskæftigelsesmål. 16 pct. indeholder et klart uddannelsesmål. 44 pct. indeholder et diffust beskæftigelsesmål. 13 pct. indeholder et diffust uddannelsesmål. Delvist gennemført Indsatsplanerne: 64 pct. indeholder anbefalinger om uddannelse eller beskæftigelsesrettede tilbud. brugforalleindsats.dk: 42 pct. af bruttomålgruppen er eller har været i beskæftigelsesrettede tilbud ved projektperiodens udgang. Delvist gennemført Indsatsplanerne: 80 pct. indeholder anbefalinger om indsatser på social- og/eller sundhedsområdet. Der foreligger ikke data for, hvorvidt anbefalingerne gennemføres. Resultat Gennemført Stor variation i fagområder og praktisk organisering (et eller flere teams, faste eller dynamiske etc.). brugforalleindsats.dk: Alle deltagende kommuner har registreret tværfaglige møder. Delvist gennemført Deltagersurvey: 45 pct. vurderer, at de i høj eller i nogen grad har indflydelse på målene. Sagsbehandlersurvey: 3 Et klart beskæftigelses- eller uddannelsesmål vil sige et mål, der indbefatter en bestemt profession. Dvs. at postbud er et klart beskæftigelsesmål, mens noget fysisk arbejde er et diffust mål.

10 7 51 pct. vurderer, at mere end 60 pct. af anbefalingerne i indsatsplanerne vil kunne realiseres. Borgeren får en indsatsplan Gennemført Nogen variation mellem kommuner af kvalitet og anvendelse af indsatsplanen. Borgeren deltager i de beskrevne aktiviteter på tværs af kommunens forvaltninger Indsatsplanen udarbejdes og går på tværs af forvaltningerne. Borgerne får indsatsplan i de fleste tilfælde. Nogle kommuner har lagt mere vægt på at få iværksat anbefalede aktiviteter hurtigst muligt end på at få udsendt indsatsplaner til borgerne. Uvist Det kan ikke på nuværende tidspunkt fastslås, i hvilket omfang borgerne deltager i aktiviteterne. En del aktiviteter foregår serielt, der er ventetider på nogle af tilbuddene, og borgerens situation kan ændre sig, så aktiviteterne ikke længere er relevante.

11 8 3. DELTAGERGRUPPENS KARAKTERISTIKA I dette kapitel belyses deltagergruppens karakteristika i forhold til antal, barrierer og motivation blandt gruppen. De identificerede karakteristika er så vidt muligt fordelt på alder i henhold til alderssegmentering over og under 30 år, da fordelingen er central i kontanthjælpsreformen. I nedenstående boks er de centrale fund om deltagergruppens karakteristika sammenfattet. Boks 3-1: De centrale fund om deltagergruppens karakteristika Centrale fund Deltagergruppens gennemsnitlige mentale velbefindende ligger på dårligt velbefindende jf. WHO- 5-skala. Unge under 30 år har et bedre helbred end de voksne over 30 år, da 30 pct. af de unge vurderer sit helbred som positivt mod blot 10 pct. af de voksne. Psykiske barrierer er den oftest beskrevne barriere for deltagergruppen, da 63 pct. af gruppen har diverse psykiske problemstillinger. Selvom misbrugsproblematikker ofte omtales om deltagergruppens barrierer har kun 15 pct. af deltagergruppen misbrugsproblemer. Deltagergruppen under 30 år ønsker i høj grad at komme i job og/eller uddannelse, men troen herpå er lavere. 45 pct. af deltagergruppen over 30 år ønsker at komme i job, men kun 21 pct. tror på at komme i job. Deltagergruppen i Brug for alle-initiativet er defineret som samtlige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 4 pr. 1. april Denne gruppe udgjorde i alt personer. Der har undervejs i initiativet været et frafald af borgere, der enten er gået på barsel, er fraflyttet kommunen, er overgået til folkepension, blevet fængslet, er blevet indlagt med alvorlig sygdom eller er afgået ved døden. Kommunerne har derudover haft mulighed for at friholde borgere, der er fritaget fra kontaktforløb pga. eksempelvis barsel eller livstruende sygdom, eller som på tidspunktet for udvælgelse modtog kontanthjælp, fordi de ikke kunne modtage førtidspension eller folkepension. En stor del af deltagergruppen, der har været til indledende samtale, har været til møde i det tværfaglige team, idet 77 pct. af denne gruppe har deltaget heri. I tabel 3-1 ses deltagerandelen i de centrale faser set i forhold til bruttomålgruppen. Tabel 3-1: Antal borgere i initiativets forskellige faser Faser Antal borgere Pct. af bruttomålgruppen Bruttomålgruppe Indledende samtale pct. Møde i tværfagligt team pct. Anm.: Data fra Brugforalleindsats.dk Deltagergruppen er kompleks og har mange forskelligartede barrierer I og med at deltagergruppen for Brug for alle udgøres af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, er det naturligt, at deltagerne har haft betydelige barrierer i forhold til at kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. 4 Matchsystemet er afskaffet pr. 1. januar Den daværende matchgruppe 3 var defineret som midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. 5 Der skelnes her ikke mellem borgere, der personligt har deltaget i mødet i det tværfaglige team, og borgere, hvis sag har været forelagt det tværfaglige team, men som ikke selv var til stede. 6 Kilde: Tilgået 16. oktober 2013.

12 9 Matchgruppe 3 er defineret som: En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud ( ) 7. I praksis viser den aktuelle evaluering en problemstruktur hos deltagerne, som omfatter såvel helbreds- som sociale problemer og manglende kompetencer. En stor del af deltagergruppen over 30 år er i dag betegnet aktivitetsparate borgere, mens borgerne under 30 år i vidt omfang vil betegnes som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Overordnet set kan deltagergruppen illustreres som i figur 3-1. Som figuren illustrerer, er deltagergruppen præget af personer med dårligt helbred, psykisk eller fysisk, og/eller manglende kvalifikationer, hvor kvalifikationer skal forstås i bred forstand. Det er således kun en meget lille del af deltagerne, som ikke har enten alvorlige helbredsproblemer eller meget begrænsede kvalifikationer. En stor del af deltagergruppen har begge typer problemer ofte i sammenhæng med mange års offentlig forsørgelse. Figur 3-1: Illustration af barrierer i Brug for alledeltagergruppen En gennemgang af indsatsplanerne viser, at der i 42 pct. 8 af borgersagerne er mere end én type problemer. Dermed er der hos en stor del af deltagergruppen kombinationer af barrierer, der skal arbejdes med. Dette er en faktor, som sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, mentorer og andre kommunale medarbejdere, der har bidraget til dataindsamlingen, har fremhævet som et væsentligt træk ved målgruppen. Det opleves samtidig som en faktor, der gør indsatsen i sagerne sværere og øger behovet for tværfaglig indsats og koordination. At ophobningen af forskellige problemtyper gør indsatsen sværere, skyldes, at udfordringernes forskelligartethed i sig selv bidrager til, at det er svært at finde et relevant tilbud, idet et tilbud målrettet den ene udfordring kan blive besværliggjort eller udelukket på grund af en anden udfordring. Endvidere kan problemer, der i sig selv ikke udgør en alvorlig udfordring, i kombination med hinanden resultere i, at det enkelte problem vanskeliggøres i betydelig grad. Det ses eksempelvis, når der er tale om en kombination af psykiske problemer og misbrug, hvor misbruget på den ene side vanskeliggør behandlingen af de psykiske problemer i betydelig grad, og på den anden side fungerer som selvmedicinering. Et andet eksempel er psykiske problemer såsom depression, der vanskeliggør behandlingen af en genoptræningskrævende fysisk lidelse, da depressionen resulterer i en udpræget træthed og dermed manglende energi til eller motivation for at gennemføre genoptræningen. I figur 3-2 nedenfor er forekomsten af forskellige isolerede barrierer, der er nævnt i indsatsplanerne, illustreret. Som det fremgår af figuren, er de dominerende barrierer i indsatsplanerne psykisk og fysisk helbred. Herefter, men dog i betydeligt mindre omfang, følger misbrug og øvrige sociale problemer. I de følgende afsnit beskrives de forskellige oftest forekommende problemer i målgruppen baseret på evalueringens data. I bilag 3 bagest i rapporten er endvidere gengivet en række virkelige, anonymiserede deltagercases som illustration af problemstrukturen i målgruppen. 7 BEK nr af 28/12/ Andelen synes umiddelbart at være lav set i forhold til gennemførte interviews og observationer, hvor blot en af de 25 borgere kun havde en problemstilling. Det er ikke undersøgt, om andelen skyldes manglende beskrivelse i indsatsplanen, eller om det er et generelt dækkende billede af deltagergruppen.

13 Misbrug Børn/familie Psykisk helbred Fysisk helbred Personlig/opførsel Øvrige sociale problemer Sprog Andet Ingen problemer nævnt i indsatsplan Kvalitativ evaluering 10 Figur 3-2: Barrierer nævnt i indsatsplanerne (andel af indsatsplaner hvor problemet er nævnt) 70% 63% 60% 50% 40% 42% 30% 20% 10% 0% 15% 8% 1% 15% 5% 8% 4% Kilde: Analyse af 366 indsatsplaner. Psykisk helbred Ifølge oplysningerne i indsatsplanerne er psykisk helbred det mest almindelige problem i målgruppen. Psykiske helbredsproblemer nævnes i 63 pct. af de analyserede indsatsplaner. Typen af psykiske problemer i målgruppen spænder over en række forskellige lidelser og tilstande, eksempelvis generaliseret/social angst, depression, PTSD, psykotiske lidelser og personlighedsforstyrrelser (fx skizofreni og borderline), ADHD og udviklingshæmning. De psykiske helbredsproblemer bekræftes også af den screening af deltagernes mentale velbefindende, der indgik i deltagersurveyen. Her ses, at deltagergruppen sammenlagt har en gennemsnitsværdi på 30 på den såkaldte WHO-5-skala, der måler mentalt velbefindende på en skala fra 0 (dårligst velbefindende) til 100 (bedste velbefindende). Til sammenligning har en dansk normalpopulation uden depressionstilstande en gennemsnitsværdi på 75, mens en population med alvorlige depressionstilstande har en gennemsnitsværdi på Deltagergruppens mentale velbefindende skal ses i sammenhæng med, at psykisk helbred er den mest tungtvejende årsag til tilkendelse af førtidspension. Ved tilkendelsen af førtidspensioner udgør psykiske diagnoser 49 pct. 10 af alle tilkendelser, hvor andelen af unge under 30 år, der tilkendendes en førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, udgør 79 pct. af alle førtidspensionstilkendelser i Dette indikerer, at det er afgørende, at der i arbejdet med deltagergruppen indgår medarbejdere med indsigt i psykiske lidelser. I figur 3-3 er deltagernes mentale velbefindende fordelt efter alder. Det fremgår heraf, at unge under 30 år i mindre grad end voksne over 30 år har et selvvurderet dårligt velbefindende, om end det stadig er 70 pct. der opnår en score, som viser et dårligt velbefindende. 9 WELLBEING MEASURES IN PRIMARY HEALTH CARE/THE DEPCARE PROJECT, Report on a WHO Meeting Stockholm, Sweden February 1998, p. 11, 10 Jf. data fra Ankestyrelsen:

14 11 Figur 3-3: Deltagergruppen fordelt efter score på WHO-5-skalaen for mentalt velbefindende 90% 83% 80% 70% 63% 60% 50% 47% Deltagere under 30 år 40% 30% 20% 23% 16% 13% 30% 21% Deltagere over 30 år Gns. for den danske befolkning 10% 4% 0% 0-28 (sandsynlig depression) (dårligt velbefindende) (godt velbefindende) Anm.: WHO-5-skalaen består af 5 items formuleret som I de sidste 2 uger (1) har jeg været glad og i godt humør, (2) har jeg følt mig rolig og afslappet, (3) har jeg følt mig aktiv og energisk, (4) er jeg vågnet frisk og udhvilet, og (5) har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig. Hvert item har 6 svarmuligheder. Kilde: Deltagersurvey, under 30 år, n=202; over 30 år, n=711 og Gns. for den danske befolkning, Bech, P. og Kjoller, M. (2003): Measuring well-being rather than the absence of distress symptoms: a comparison of the SF-36 Mental Health subscale and the WHO-Five Well-Being Scale, International Journal of Methods in Psychatric Research, Vol. 12, nr. 2, p. 89 Gennemsnitsværdien for de unge er 37, mens gennemsnitsværdien for deltagergruppen over 30 år er på 28. Dermed har begge deltagergrupper et lavt selvopfattet mentalt velbefindende, men der er dog væsentlige forskelle. De unge under 30 år er mere positive end deltagergruppen over 30 år i vurderingen af, hvor ofte de har været glade og i godt humør, samt hvorvidt dagligdagen har været fyldt med ting, der interesserer dem. På de andre tre vurderingsparametre er de to aldersgrupper identiske. Det er ikke uventet, at deltagergruppen over 30 år har et svækket velbefindende set i forhold til de unge under 30 år. Oftest stiger kompleksiteten af lidelser over tid, ligesom en lang forsørgelseshistorik i sig selv kan være medvirkende til en ringere selvopfattelse af ens mentale velbefindende. Fysisk helbred Fysisk helbred nævnes som et problem i 42 pct. af de analyserede indsatsplaner. Ud fra oplysningerne i indsatsplanerne og ud fra de kvalitative interviews vurderer vi, at der ofte er tale om muskel- og skeletlidelser som eksempelvis diskusprolaps, gigtlidelser og generelle smerter i bevægeapparatet, alkoholskader, erhvervet hjerneskade og kronisk hovedpine. Som yderligere kilde til deltagernes helbredstilstand er der i deltagersurveyen blevet spurgt til deltagernes generelle selvopfattede helbred. Dette mål kan således omfatte såvel psykiske som fysiske lidelser. Samlet set vurderer 60 pct. af deltagerne eget helbred som dårligt, mens blot 14 pct. vurderer eget helbred som godt, vældig godt eller fremragende. Dette billede nuanceres, hvis deltagerne fordeles over og under 30 år, hvilket illustreres i figur 3-4. Blandt de unge under 30 år, der har medvirket i deltagersurveyen, vurderer 30 pct. deres eget helbred som værende godt, vældig godt og fremragende, mens det samme blot er tilfældet for 11 pct. af deltagergruppen over 30 år. To tredjedel af deltagergruppen over 30 år vurderer deres helbred som værende dårligt. Dette stemmer overens med deltagergruppens generelle velbefindende og de observationer og interview, som Rambøll har gennemført med borgere i initiativet. Her stiger kompleksiteten og antallet af barrierer generelt i borgerens sag, jo ældre borgeren er.

15 Hvordan synes du - alt i alt - dit helbred er lige nu? Kvalitativ evaluering 12 Figur 3-4: Deltagergruppens egen helbredsvurdering Under 30 år 3% 8% 19% 27% 40% 2% 2% Over 30 år 7% 1% 22% 65% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke Kilde: Deltagersurvey, (under 30 år, n=202), (over 30 år, n=711). Øvrige barrierer Ud over de helbredsmæssige problemer har målgruppen en række øvrige barrierer i forhold til beskæftigelse, som nævnes af såvel jobcentermedarbejdere som borgerne selv. De vigtigste er: Børn og familie Denne kategori dækker over borgere i voldelige forhold, vanskeligheder ved at have et sygt eller handicappet barn eller et barn med andre typer problemer, tvangsfjernelsessager og forældremyndighedssager. Personlighed/opførsel Som det fremgår af figur 3-2 nævnes afvigende personlighed eller opførsel sjældent som et problem i indsatsplanerne. Problemet nævnes dog blandt de interviewede sagsbehandlere. Her er der i relativt få tilfælde særligt tale om voldelig eller truende adfærd. Sagerne opleves sværere at håndtere, hvorfor problematikken fremhæves af de interviewede, til trods for at barriereren ikke fylder væsentligt i indsatsplanerne. Sprog Denne kategori dækker over problemer med ringe eller manglende danskkundskaber, evt. kombineret med analfabetisme. Sprog som problem nævnes dog kun i 5 pct. af indsatsplanerne. Der er dog store geografiske variationer i denne andel. Øvrige sociale problemer og andet Øvrige sociale problemer og andet er registreret som problem i 15 pct. af indsatsplanerne. Denne type problemer er typisk hjemløshed, dårlig økonomi, fx stor gæld, social isolation, manglende netværk og ringe skolekundskaber/ordblindhed. 3.2 Borgerne er overvejende motiverede, men har ikke troen på målsætningerne Generelt har en stor del af de adspurgte borgere et grundlæggende ønske om at komme i job eller uddannelse, men mangler i forskellig grad troen på, at det kan lade sig gøre. Samtidig er der meget stor forskel på gruppen i forhold til alder og fokus på henholdsvis job eller uddannelse. Som det fremgår af figur 3-5 nedenfor, angiver 76 pct. af borgerne under 30 år i deltagersurveyen, at de i høj eller i nogen grad ønsker at komme i job. Det må alt andet lige anses som et positivt tegn. Der er dog en noget lavere andel, der samtidig også tror på, at de kommer i job, da 50 pct. svarer positivt på udsagnet. Tilsvarende ønsker 45 pct. af borgerne over 30 år i deltagersurveyen i høj eller i nogen grad at komme i job, men blot 21 pct. har en positiv tro på at komme i job. For de unge, som er mere motiverede, kan man i højere grad tage direkte fat i løsningen af deres problemer og bibringe dem nødvendige kompetencer for at komme ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet. For de ældre har kommunerne først en betydelig opgave med at (gen)skabe motivationen, som på mange måder vil være en forudsætning for, at indsatsen i øvrigt er en succes. Vejen tilbage på arbejdsmarkedet for de voksne er dermed ikke blot vanskeligere, men også længere.

16 Tror du på, at du kommer i uddannelse? Ønsker du at komme i uddannelse? Tror du på, at du kommer i job? Ønsker du at komme i job? Kvalitativ evaluering 13 Figur 3-5: Deltagergruppens ønske og tro på at komme i job Under 30 år 50% 26% 4% 5% 8% 6% Over 30 år 28% 17% 6% 12% 24% 13% Under 30 år 22% 28% 7% 14% 13% 16% Over 30 år 8% 13% 5% 16% 43% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Deltagersurvey, (under 30 år, n=202), (over 30 år, n=711) Når motivationen for uddannelse anskues, er der også væsentlige forskelle. Her er det mest centralt at se på deltagergruppen under 30 år, da denne gruppe er målgruppen for uddannelse, hvis den unge ikke har en uddannelse på forhånd. 59 pct. af de unge under 30 år har i høj eller i nogen grad et ønske om at komme i uddannelse, hvilket er en høj andel, når gruppens barrierer tages i betragtning. Halvdelen af de unge under 30 år har en reel tro på at komme i uddannelse. Dermed er der en stor andel af gruppen, der overordnet set giver udtryk for motivation for at påbegynde en uddannelse. Dette underbygger kontanthjælpsreformens intentioner om, at uddannelse er målet for unge under 30 år uden uddannelse. Det er samtidig værd at bemærke, at 25 pct. af deltagergruppen over 30 år svarer, at de i høj eller i nogen grad ønsker at komme i uddannelse, hvorfor det er vigtigt også at have fokus på denne mulighed for målgruppen. Dette gælder uanset alder; blandt de over 30, der ønsker at komme i uddannelse, er 60 pct. således over 40 år. Figur 3-6: Deltagergruppens ønske og tro på at komme i uddannelse Under 30 år 41% 18% 4% 7% 19% 10% Over 30 år 14% 11% 7% 7% 46% 14% Under 30 år 20% 19% 11% 11% 24% 14% Over 30 år 5% 7% 5% 9% 59% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Deltagersurvey, (under 30 år, n=202), (over 30 år, n=711) Selv om besvarelserne i figur 3-6 og 3-7 kan være påvirket af, at borgeren godt ved, at det er en forventning fra jobcentret, at man er motiveret for job eller uddannelse, underbygges det grundlæggende ønske om job eller uddannelse dog også af det øvrige datamateriale. Der er således

17 14 både blandt en stor del af de interviewede borgere og blandt medlemmerne i de tværfaglige teams en opfattelse af, at man grundlæggende gerne vil have et job. Samtidig er der dog også blandt såvel borgerne som jobcentermedarbejderne en erkendelse af, at jobønskerne er svære at realisere på grund af de barrierer, borgerne har. Dette er mest tydeligt i borgernes henvisning til egne helbredsproblemer, hvor borgeren typisk fremfører, at vedkommende gerne vil arbejde, men ikke ser sig i stand til det på grund af dårligt helbred. Men også borgere med lang tids ledighed bag sig kan udtrykke et generelt ønske om job, men har en resigneret holdning til, om det kommer til at ske. Der er dog også en betydelig del af målgruppen, som er åbne om, at de har en meget lav motivation for job og uddannelse. Det er fx borgere, som har et udtalt ønske om enten at få tilkendt førtidspension eller få fred fra systemet. Dette beskrives både af de interviewede kommunale medarbejdere, sagsbehandlere, der har deltaget i surveyen, og af mange af de borgere, der har deltaget i deltagersurveyen.

18 15 4. DE CENTRALE ERFARINGER I INITIATIVET Brug for alle-initiativet er organiseret med udgangspunkt i fire elementer (se også figur 1-1): 1. Et forberedende skema til borgeren med fokus på beskæftigelse. 2. En indledende samtale mellem borger og sagsbehandler. 3. Et møde mellem borgeren, sagsbehandleren og et tværfagligt team. 4. En indsatsplan udarbejdet på baggrund af de anbefalinger, der blev drøftet under mødet i det tværfaglige team. Det er således vigtigt at bemærke, at selve Brug for alle-indsatsen udelukkende har omhandlet samtale og afklaringsindsatsen, hvorimod selve gennemførelsen af de anbefalede indsatselementer ligger i det almindelige jobcenterregi i forlængelse af indsatsperioden. Vi har vurderet de centrale erfaringer i initiativet dels i forhold til hvilken afgørende læring der berører kommunernes interne tilgang og dels i forhold til arbejdet med borgeren. Disse er oplistet i nedenstående boks og efterfølgende beskrevet i kapitlet. Boks 4-1: De centrale fund om initiativets elementer Centrale fund Kommunerne har meget forskellig vurderingspraksis, hvorfor deltagergruppen har været divergerende på tværs af landets kommuner. Kommuner hvor mellem- og projektleder har haft fokus på og løbende italesat prioriteringen af tidsplanen har større gennemførelsesprocent. Forberedelsesskemaet har bidraget til en systematisk dialog med borgeren. Det tværfaglige samarbejde er blevet mere systematiseret og formaliseret i kommunerne i forhold til tidligere erfaringer med tværfagligt samarbejde. Teams med psykiatrisk viden har bidraget til ny samtaleteknik for teammedlemmer fra jobcentret. Teammedlemmer med psykiatrisk og sundhedsviden har bidraget til at italesætte tabuemner, og dermed give en bedre afdækning af borgerens ressourcer. 68 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at samlingen af faglighederne om borgeren har medført ændringer eller ny tilgang i borgernes sag, hvilket ofte er afgørende for at flytte borgeren mod job eller uddannelse. Det er svært at fastsætte klare mål i samarbejde med borgeren, da kun hhv. 26 og 16 pct. af indsatsplanerne indeholder klare job- eller uddannelsesmål. Trods deltagergruppens barrierer er det i høj grad muligt at tilbyde indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet og for en stor andel af bruttomålgruppen af deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. I de følgende afsnit beskrives først kommunernes overordnede vurderingspraksis set i forhold til de identificerede barrierer i kapitel 3 samt kommunernes gennemførelsesprocent af indledende samtale og tværfaglige møde. Herefter beskrives kommunernes centrale erfaringer med de fire indsatselementer. 4.1 Stor forskel på kommunernes praksis Interview med casekommunerne viser, at der er meget stor forskel i kommunernes tilgang til initiativet. Der er eksempelvis stor forskel i organiseringen af initiativet, hvorledes der er holdt fokus på gennemførelsen og hvem der har været inddraget i processen samt hvilke rolle disse har haft. Dette er nærmere beskrevet i Foreløbige erfaringer fra Brug for alle (Rambøll 2013).

19 Allerød Stevns Køge Høje Taastrup Frederikssund Hvidovre Lyngby-Taarbæk Esbjerg/Fanø Tønder Brøndby -- Varde Middelfart Hedensted Samsø Nordfyns Lejre Hørsholm Ærø Struer København Solrød Vejle Kvalitativ evaluering 16 Overordnet kan det konstateres, at praksis for borgernes indtræden i indsatsen har været svingende fra kommune til kommune. I nogle kommuner har det været praksis, at stort set samtlige borgere i kommunens bruttogruppe har deltaget i forløbet, mens det i andre kommuner har været praksis, at man over for borgerne har understreget, at deltagelsen i initiativet er frivillig. Denne forskel giver sig udslag i, at kommunerne har haft meget svingende succes med at få borgerne bragt fra den indledende samtale til mødet i det tværfaglige team. Således har 100 pct. af de borgere, der har været til den indledende samtale i den bedst præsterende kommune, været til mødet i det tværfaglige team. Det samme gør sig kun gældende for under halvdelen i den dårligst præsterende kommune. I den forbindelse må det dog også bemærkes, at kommunerne har haft forskellig praksis i forhold til at afholde mødet i det tværfaglige team uden borgeren. I nogle kommuner har man således afholdt mødet uden borgeren allerede ved første udeblivelse, i andre kommuner har man forsøgt at genindkalde borgeren én eller flere gange, og endelig er der kommuner, som slet ikke har afholdt og registreret et møde, i de tilfælde hvor borgeren udebliver. Figur 4-1: Kommuner med højeste henholdsvis laveste gennemførelsesprocenter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. samtale Tværfagligt team Anm.: De blå søjler viser andelen af bruttomålgruppen, som har registreret samtale såvel som møde i tværfagligt team. De grønne søjler viser andelen, som har haft indledende samtale, men ikke møde i tværfagligt team. Den komplette oversigt over alle kommuner findes i bilag 2. Kilde: Brugforalleindsats.dk Erfaringerne indikerer, at en høj gennemførelsesprocent er knyttet til mellemledernes og projektledernes fokus på gennemførelsen. For de bedst præsterende kommuner er der en tendens til, at mellemlederne i jobcentret gennem hele initiativet prioriteret gennemførelsen af elementerne i initiativet og samtidig krævet en høj grad af datadisciplin. Samtidig har projektlederen holdt tråd i gennemførelsen af alle elementerne ved at fastholde fokus på tidsplanen. Det skal i øvrigt bemærkes, at en høj gennemførelsesprocent ikke nødvendigvis hænger sammen men en høj grad af læring for kommunen. To af casekommunerne med en høj gennemførelsesprocent valgte eksempelvis at gennemføre initiativet ved hjælp af vikarer, som ikke alle er fortsat efter afslutning. Dermed er en del af den opbyggede viden ikke forankret i kommunen. Som en del af initiativet har der været opstillet en række kriterier for at fritage borgere helt eller delvist fra indsatsen. Kommunerne har kunnet friholde borgere omfattet af initiativet i tilfælde af barsel, livstruende sygdom eller i tilfælde af borgere, der modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension. Det har ligeledes været muligt for kommunerne under særlige omstændigheder at fritage borgerne fra at deltage i mødet i det tværfaglige team. Det fremgår af både sagsbehandlersurveyen og interviewene, at mulighederne for at friholde visse borgere ikke er blevet opfattet entydigt i de deltagende kommuner. Et større antal respondenter har givet udtryk for, at særligt følgende to scenarier har givet anledning til usikkerhed:

20 17 En deltagende borger i Brug for alle-initiativet er blevet indstillet til førtidspension og skal igennem et forløb i rehabiliteringsteamet. Derfor er det ikke meningsfuldt for borgeren at deltage i Brug for alle-forløbet, da dette har et eksplicit beskæftigelsessigte. Borgeren var udelukkende matchet som 3 er den 1. april 2012 som følge af en sygdom eller skade af en ikke-alvorlig, tidsbegrænset karaktér, fx et brækket ben. Derfor er det ikke meningsfuldt for borgeren at deltage i Brug for alle-forløbet, da borgeren reelt tilhører matchgruppe 1 eller 2. Førstnævnte scenarie har givet anledning til frustration i kommunerne, idet der har deltaget en del borgere, der fx stod overfor en førtidspension, og som derfor naturligt nok ikke var motiverede for at drøfte beskæftigelse. Det er blevet oplevet som en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde, i og med at disse borgere har skullet føres igennem både Brug for alle-initiativet og rehabiliteringsteamet. Mange kommuner har desuden oplevet borgere, der har givet udtryk for utryghed og uforståenhed over for at skulle igennem de to indsatser samtidig. Det skal fremhæves, at det har været muligt for sagsbehandleren at friholde borgere i denne situation fra deltagelse i mødet i det tværfaglige team, men dette har altså ikke været praksis i alle kommuner. I det andet tilfælde har kommunens matchpraksis måske været uhensigtsmæssig. Langt størstedelen af casekommunerne fortæller, at der har været tale om flere fejlmatch af denne type, altså fx ved match 1 eller 2 med simple problemer, såsom brækket ben, nyligt opererede og lign. Det er dog bemærkelsesværdigt, at mange af disse fejlmatch fra 1. april 2012 stadig har været match 3 i løbet af indsatsperioden og at det først bemærkes, når det tværfaglige team har givet udtryk for forundring. Borgere, som på baggrund af denne matchpraksis har været i matchgruppe 3, burde også have været fritaget. Der har ligeledes været tilfælde, hvor sagsbehandlere har givet udtryk for bekymring for, at psykisk sårbare borgere har været udsat for en uhensigtsmæssig stor belastning ved at deltage i mødet i det tværfaglige team. Ofte har bekymringen drejet sig om borgere, der lider af alvorlig social angst/fobi. Her skal det igen understreges, at kommunerne har haft mulighed for at friholde borgere fra at deltage i selve mødet, såfremt det er blevet vurderet, at der forelå særlige omstændigheder. Det synes at forholde sig således, at ikke alle sagsbehandlere har været opmærksomme på denne mulighed. 4.2 Det forberedende skema har bidraget til en mere systematisk samtale med borgeren Faktaboks 4-1: Formål med det forberedende skema Det forberedende skema er en standardskabelon, der indeholder 21 spørgsmål om uddannelses- og beskæftigelseserfaring samt ønsker for fremtidig beskæftigelse. Jobcentrene har haft mulighed for at ændre på ordlyden mv. Det forberedende skema skulle ifølge projektbeskrivelsen sendes med posten eller udleveres til borgerne i initiativet. Som udgangspunkt skulle borgeren udfylde skemaet selv, alternativt ved den indledende samtale med hjælp fra sagsbehandleren. Ved samtalen skulle skemaet fungere som dialogguide med henblik på at rette fokus mod uddannelse/beskæftigelse i samtalen. Udgangspunktet i Brug for alle-initiativet er, at borgeren har modtaget og udfyldt det forberedende skema inden den indledende samtale. Kommunernes erfaringer med at anvende skemaet er blandede. Mest positiv er vurderingen af skemaets medvirken til en større systematik i samtalen med borgerne. Det er altså for mange kommuner lykkedes at få skemaet til at fungere som dialogguide, jf. projektbeskrivelsen. Skemaets medvirken til at bringe nye informationer frem i borgernes sager opleves omvendt som mindre vellykket, idet op imod en fjerdedel af sagsbehandlerne vurderer, at dette slet ikke er lykkedes.

21 18 Med udgangspunkt i surveyen blandt sagsbehandlerne ser vurderingerne af skemaets overordnede anvendelighed således ud: Figur 4-2: I hvilken grad har forberedelsesskemaet medvirket til følgende: Bidraget til en mere systematisk samtale med borgerne 14% 42% 26% 16% 2% Bidraget til nye informationer i borgerens sag 7% 30% 38% 23% 3% Bidraget til et større uddannelses- eller beskæftigelsesfokus i samtalen med borgeren 6% 31% 40% 21% 3% Generelt bidraget til en ændring i samtaleformen med borgerne 6% 27% 41% 22% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Sagsbehandlersurvey, n=396 I forlængelse af disse vurderinger angiver 10 pct. af sagsbehandlerne, at deres kommune i fremtiden vil anvende et forberedende skema som dialogguide til samtaler med kontanthjælpsmodtagere. Hvad angår borgere i ressourceforløb er dette tal 25 pct. Der har været en del kritik af, at spørgsmålene i skemaet omhandler oplysninger, sagsbehandleren allerede har, fx borgerens uddannelsesbaggrund. Således svarer 61 pct. af sagsbehandlerne i surveyen, at det forberedende skema slet ikke eller i mindre grad har bidraget til nye informationer i borgerens sag. Det er ligeledes en af de faktorer, der har bidraget til utilfredshed blandt borgerne, der har været uforstående over for at skulle afgive oplysninger til sagsbehandlerne, som de allerede er i besiddelse af. Det er kommunernes erfaring, at det er en fordel at ændre ordlyd og/eller rækkefølge af spørgsmålene for at imødekomme potentiel modvilje blandt borgerne. Ændringen af ordlyden medvirker til, at borgeren ikke kan affeje spørgsmålene med et en-stavelsessvar. Fordelen ved at ændre rækkefølgen på spørgsmålene består i, at en større andel af borgerne har oplevet nederlag, hvad angår skolegang og arbejde. Derfor bliver refleksioner over uddannelsesforløb og arbejdserfaring de facto ofte en opremsning af det, der ikke er lykkedes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at borgerne først får lejlighed til at sætte ord på det, de gerne vil. Vi er stødt på jobcentre, der helt har valgt at fjerne spørgsmålene om tidligere erfaringer for at holde et konstruktivt fokus. Det går igen i casekommunernes erfaringer, at arbejdet med skemaet giver det bedste resultat i sager med borgere under 30 år. Dette skyldes sandsynligvis, at skemaets udformning implicit forudsætter, at borgeren har et allerede eksisterende ønske om at komme i arbejde, hvilket oftere er tilfældet for de unge kontanthjælpsmodtagere, jf. kapitel 3. Det er også jobcentrenes erfaring, at en meget stor andel af borgerne ikke har kunnet eller har ønsket at udfylde skemaet selv. Det skyldes bl.a., at borgeren ikke har kunnet forstå eller forholde sig til spørgsmålene i skemaet, usikkerhed i forhold til de mulige konsekvenser ved det, at borgeren generelt ikke åbner post fra kommunen, sprogbarrierer, glemsomhed eller generelt kaotisk hverdag blandt en del af borgerne. Andre er blevet vrede over det, de oplever som virkelighedsfjerne spørgsmål om beskæftigelseserfaring og -ønsker.

22 19 Jobcentrene har grebet udfordringen med at få borgerne til at udfylde skemaet forskelligt an. Nogle sagsbehandlere har på forhånd ringet til borgerne og informeret om, at de ville få post eller har udleveret det til fx borgerens støttekontaktperson. Andre igen har undladt at sende skemaet til borgere, men har i stedet udleveret skemaet ved den indledende samtale. De fleste jobcentre har erfaret, at kun en lille andel af borgerne er kommet til samtalen med et udfyldt skema. Selv om de fleste jobcentre har forsøgt at hjælpe borgeren og afdramatisere skemaets betydning, har mange alligevel oplevet borgere, der har nægtet at udfylde skemaet både selv og i samarbejde med sagsbehandleren. Derudover er der i casekommunerne en oplevelse af, at nogle borgere i deltagergruppen ikke egner sig til at deltage i initiativet i det hele taget, hvorfor skemaet heller ikke opleves som en optimal måde at arbejdet med disse borgere på. 4.3 Den indledende samtale er anvendt til at skabe kontant til borgeren Faktaboks 4-2: Formål med den indledende samtale Den indledende samtale er et møde mellem sagsbehandleren og borgeren. Udgangspunktet for samtalen er det forberedende skema. En del kommuner har valgt først at udlevere det forberedende skema ved selve samtalen enten i nogle eller i alle sagerne. I disse tilfælde har omdrejningspunktet for samtalen været at udfylde skemaet. Formålet med den indledende samtale er i den oprindelige projektbeskrivelse beskrevet som, at borgeren bliver i stand til aktivt at formulere et konkret mål for beskæftigelse eller uddannelse. Jobcentrene har oplevet en del problemer med at få borgerne til at møde til den indledende samtale. Problemerne drejer sig fx om borgere, der gentagne gange melder sig syge. Derudover sker det, at meget socialt udsatte borgere med en kaotisk hverdag, fx hjemløse, ikke møder op, fordi de glemmer det. Flere kommuner har gode erfaringer med, at sagsbehandleren ringer den pågældende borger op eller sender en sms og minder borgeren om samtalen dagen forinden og evt. også samme dag. Dette har været ud fra et rationale om, at det er bedre at bruge en smule flere ressourcer på at få borgeren til at møde op, end mange ressourcer på at den afsatte tid ikke bliver udnyttet. Vi er også stødt på praksis, hvor sagsbehandleren tilbyder at køre hjem til de borgere, der ikke kan møde op på jobcentret, fx borgere med svær angst. På den måde har jobcentrene kunnet imødekomme udfordringer både med at overholde tidsfrister og sørge for, at også svagere borgere får den nødvendige indsats. Som beskrevet i det foregående afsnit har meget få af borgerne udfyldt det forberedende skema inden samtalen. Derfor har samtalens fokus ofte været, at sagsbehandleren udfylder skemaet sammen med borgeren. I mange tilfælde er følgebrevet til skemaet den eneste information, borgeren har modtaget inden den indledende samtale. Her gør de samme problemer sig gældende som med modtagelsen af skemaet mange borgere læser ikke post fra kommunen, har af forskellige årsager ikke forstået informationerne osv. Det betyder, at mange borgere først er blevet informeret om initiativet ved samtalen, hvilket har påvirket samtalens fokus, som dermed har været præget af et informationsmøde snarere end et møde, hvor sagsbehandleren har afdækket ny viden, fået fokus på ressourcer og kunnet klæde borgeren på til at formulere et konkret mål for beskæftigelse eller uddannelse.

23 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kvalitativ evaluering 20 Figur 4-3: I hvilken grad vurderer du, at den indledende samtale i Brug for alle har medvirket til at flytte borgeren? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 3% 22% 44% Kilde: Sagsbehandlersurvey, n=396 29% 3% I de fleste casekommuner er det borgerens faste sagsbehandler, der har afholdt samtalen. Vi er dog også stødt på kommuner, der har ansat sagsbehandlere specifikt til at føre borgerne igennem Brug for alle-initiativet, samt en enkelt kommune, hvor borgerne ikke har en fast sagsbehandler. Det varierer ligeledes, om kommunerne har valgt at lade samtalen tælle som en nulstillende kontaktsamtale eller ej. I forlængelse heraf varierer det, hvor lang en periode der er gået mellem den indledende samtale og mødet i det tværfaglige team i gennemsnit 25 dage. Dette spænder over kommuner, hvor der i gennemsnit går under fem dage, til kommuner, hvor der i gennemsnit går mere end ti uger. Flere respondenter i sagsbehandlersurveyen angiver, at det ikke kun er Brug for alle-initiativet i sig selv, der har gjort en forskel, men også de reducerede sagsstammer i nogle af kommunerne og den deraf følgende mulighed for længere samtaler, genindkaldelse af borgerne o. lign. Sagsbehandlerne vurderer, at det har skabt øget tillid til kommunen fra borgernes side og dermed skabt grobund for at kunne arbejde med borgernes beskæftigelsesmotivation og inddrage dem i deres sag. Det er altså værd at fremhæve, at initiativets resultater kan være påvirket af en faktor reduceret sagsstamme der ligger uden for Brug for alle-initiativet som sådan. 4.4 Det tværfaglige team har styrket det formaliserede samarbejde på tværs i kommunen Faktaboks 4-3: Formål med det tværfaglige team Mødet i det tværfaglige team er foregået som et møde mellem borgeren, borgerens sagsbehandler og udvalgte ressourcepersoner fra hhv. beskæftigelsesforvaltningen, socialforvaltningen, sundhedsområdet, ungeområdet i ungesager samt evt. andre relevante fagpersoner. Borgeren og teammedlemmerne drøfter sagen under mødet med udgangspunkt i at belyse sagen fra nye vinkler og så vidt muligt holde et fokus på beskæftigelsesmuligheder. Organiseringen Stort set alle kommuner 11 har etableret tværfaglige teams som en del af indsatsen. Selv om kommunernes organisering af de tværfaglige teams og praksis for brugen af teams har vist sig at være meget forskellig, konkluderer vi, at alle de undersøgte kommuner gennem arbejdet med at etablere og benytte tværfaglige teams som en del af indsatsen i Brug for alle har oparbejdet væsentlige nye erfaringer med tværfagligt samarbejde og brug af tværfaglighed i indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne. Der er identificeret fire distinkte organiseringsmodeller blandt casekommunerne 12. Der er kommuner, der arbejder med faste teams med de samme medlemmer til stede ved alle møder. Der er ligeledes kommuner, der har valgt at bruge mere fleksible organiseringsmodeller, hvilket spænder fra, at det faste team har mulighed for at trække enkelte specialister ind til møderne, til at teamstrukturen er helt fleksibel, og sagsbehandleren bestemmer, hvilke fagkompetencer der er relevante i den enkelte sag. Modellerne er illustreret herunder. 11 Organiseringsmodel D, jf. figur 4-4, fungerer ikke som et team, men er en struktureret samarbejdsmodel på tværs af sektorer. 12 Se også Foreløbige erfaringer med Brug for alle (Rambøll 2013), hvor modellerne er mere udførligt beskrevet.

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige 213 Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige Forord Københavns Kommune har indgået samarbejdsaftaler med 16 a-kasser, som varetager

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 2014 Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions-

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Mere end en stofmisbruger

Mere end en stofmisbruger Mere end en stofmisbruger - ekstern evaluering af et tilbud til stofbrugere med børn udarbejdet af Kathrine Louise Bro Ludvigsen Behandlingscenter for Stofbrugere Københavns Amt 2003 FORORD Dette forord

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret. Mobil: 2277 2226 E-mail: brian.poulsen@fredericia.dk Adresse: Gothersgade 44, 7000 Fredericia.

Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret. Mobil: 2277 2226 E-mail: brian.poulsen@fredericia.dk Adresse: Gothersgade 44, 7000 Fredericia. Slutevaluering for Projekt MSSA (Misbrug, sociale forhold, sundhed og arbejdsmarked). - om helhedssyn og koordineret indsats i komplicerede enkeltsager - Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

Leena Eskelinen og Søren Peter Olesen. Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv

Leena Eskelinen og Søren Peter Olesen. Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv Leena Eskelinen og Søren Peter Olesen Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv Publikationen Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser

Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser December 2009 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Anbefalinger... 17 1. Indledning... 25 1.1 Baggrund... 25 1.2 Metode og datakilder...

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere