Noget om fremtiden Quo Vadis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noget om fremtiden Quo Vadis?"

Transkript

1 Noget om fremtiden Quo Vadis? NFT 1/1997 Med de følgende artikler har forfatterne prøvet at se lidt ind i en ikke alt for fjern fremtid, men ud fra vidt forskellige indfaldsvinkler. Formanden for Assurandør-Societetet, direktør Bent Knie- Andersen, tegner med en bred pensel branchens fremtid, mens direktør i KaosManagement Marianne Siig ser på morgendagens medarbejdere og kravene til disse. Fremtidens ledere og deres kvalifikationer har to cand.merc. er Henrik Zahll Larsen og Anders Nørgaard beskrevet ud fra en spændende foranalyse. Chefen for planlægning og strategi, afdelingsdirektør Poul Mortensen, har beskrevet en Business Process Reenginering BPR der tager Codan Forsikring A/S ind i år Cand.scient.pol. Mikael Bonde Nielsen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening har set på Europa og Pensionerne hvorledes den unge, kommende generation på arbejdsmarkedet skal bidrage til sikringen af de ældre. Redaktør Erik B. Johansen har klippet i Forsikringsministeriets IT-politiske redegørelse, der er et bidrag til den fortsatte debat om Info-samfundets muligheder og problemer. Et broget billede om en fremtid, der er startet. Fremtidens historie er også nutiden, for det er der, den altid tager sit udgangspunkt. Fremtiden er altså konsekvensen af nutidige beslutninger, og ikke kun kommende begivenheder. Når nutidens unge i år 2040 skal på pension og skal fortælle børnebørnene om dengang de var unge, så vil de fortælle historien om dengang, der var tastatur på PC eren, og gaderne ikke var overdækkede. Barnebarnet: Hvad gjorde I så, når det regnede? Mormor: Det tænkte man ikke på dengang sådan var det bare! Erik B. Johansen Dansk redaktør NFT 1

2 NFT 1/1997 Dansk forsikring ved årtusindskiftet af adm. dir. Bent Knie-Andersen 1 Den finansielle sektor i Danmark har i de seneste år gennemgået en så markant udvikling, at det billede der i dag kan tegnes ikke alene af dansk forsikring, men også af de øvrige dele af den finansielle sektor, er væsentligt forskelligt fra det billede, der kunne tegnes for blot få år siden. Som et væsentligt element i udviklingsprocessen indgår, at de enkelte grene inden for den finansielle sektor bank, realkredit og forsikring i stadig stigende grad integreres og gennemløber en fælles udvikling. Den igangværende udviklingsproces er endnu ikke afsluttet, og det må forventes, at processen vil vare i endnu nogle år; men hertil kommer, at Bent Knie-Andersen der er ved at melde sig nye udviklingstendenser, der formentlig vil tiltage i styrke efter årtusindskiftet og som i betydeligt omfang vil komme til at influere udviklingen af den finansielle sektor: en internationalisering der vel kan tage afsæt på nordisk plan. Indledning Dansk forsikring oplevede gennem 80 erne en periode med kraftig ekspansionslyst. Vækst var dagens løsen, og der fokuseredes både på indenlandsk og udenlandsk ekspansion, ligesom der gennem holdingselskabsstrukturer eksperimenteredes med grænseoverskridende virksomhed. Forventningen til effekten af EF s indre marked var stor, og rationaliseringer og økonomiske tilpasninger havde ringe fokus. I begyndelsen af 90 erne ændredes dette markant. Den økonomiske krise satte ind og den likviditetsrigelighed, der havde eksisteret, forsvandt. Nedregulering af værdier af fast ejendom, værdipapirer og andre investeringsaktiver fulgte, og salgs- og udlejningsvanskeligheder for fast ejendom opstod. Fokus rettedes mod rationaliseringer, tilpasninger og omkostningsbesparelser og lysten og økonomien til ekspansion og eksperimenter forsvandt. På vej mod årtusindskiftet oplever dansk forsikring nu atter en kraftig udvikling, men denne gang især som en del af en fælles omstrukturering af hele den finansielle sektor. Bank, forsikring og realkredit er blevet sammenhængende elementer i et fælles udviklingsforløb, hvor der foregår betydelige 1 Bent Knie-Andersen er cand. oecon. og adm. direktør for Alm. Brand Koncernen; han er formand for Assurandør-Societetet. 2

3 strukturelle tilpasninger og hvor en internationalisering lurer lige om hjørnet. Dansk forsikring Hvis der skal laves et kort grundrids af dansk forsikring, så havde dansk forsikring i 1995, der er det seneste år, der findes statistisk materiale fra, en samlet omsætning på 56 mia. kr. Af dette beløb hidrører 25 mia. kr. fra direkte dansk skadesforsikring, 26 mia kr. fra livs- og pensionsforsikring medens 5 mia. kr. stammer fra indirekte forsikring. Den samlede omsætning er delt på ikke mindre end 212 selskaber. Af disse er 160 skadesforsikringsselskaber og 52 livs- og pensionsforsikringsselskaber. Mange af selskaberne er dog relativt små. Både inden for skades- og livsforsikring skriver de fem største selskaber eller koncerner sig for ca. 2/3 af den samlede omsætning. En medvirkende årsag til det store antal selskaber, er også at dansk forsikrings- eller skattelovgivning foreskriver eller nødvendiggør opdeling af en koncerns aktiviteter i flere selskaber. Af de 212 selskaber er 57 % aktieselskaber, 40 % gensidige selskaber, medens 3 % er udenlandske. Af den samlede omsætning tegner aktieselskaberne sig for 87 %, 11 % stammer fra gensidige selskaber, medens 2 % af omsætningen hidrører fra udenlandske selskaber. Det skal dog tages i betragtning, at f. eks. en række gensidige selskaber har datterselskaber organiseret i aktieselskabsform. Ved vurdering af de udenlandske selskabers markedsandel skal også erindres, at flere forsikringsselskaber, der drives i aktieselskabsregi, er udenlandsk ejede. Dansk forsikring 1995 bruttopræmier med reserveregulering Mill.kr Aktie- Gensidige Udenlanske Alle selskaber selskaber selskaber selskaber Brutto- Antal Brutto- Antal Brutto- Antal Brutto- Antal præmie selsk. præmie selsk. præmie selsk. præmie selsk. Skadesforsikring Erhvervsforsikring Privatforsikring Personulykkesfors Motorkøretøjsfors l8 Kredit- og kautionsfors I alt direkte forretning I alt indirekte forretning I alt Livforsikring Direkte Indirekte I alt Dansk forsikring Total

4 Udviklingen i den finansielle sektor i Danmark I løbet af de seneste år er der i den finansielle sektor i Danmark gennemført et betydeligt antal fusioner, sammenlægninger og overtagelser. Det billede der i dag tegnes af den finansielle sektor er derfor markant anderledes end det billede, der tegnedes for få år siden. Det må tilsvarende forventes, at der i løbet af de nærmestfølgende år frem mod årtusindskiftet vil ske yderligere væsentlige ændringer inden for den danske finansielle sektor. Det er vanskeligt at forudsige hvor markante, disse ændringer kommer til at blive, men en række af de tendenser, der i øjeblikket præger udviklingen eller må forventes at komme til at præge den de næstfølgende år, kan dog med sikkerhed identificeres. Dansk forsikring er i dag kendetegnet af en kraftig konkurrence mellem selskaberne, en markant polarisering af selskabsstørrelsen de store koncerner bliver større og større, medens de små selskaber vedbliver med at være små, og de mellemstore selskaber forsvinder samt en klar tendens mod udvikling af finansielle koncerner, d.v.s. koncerner med betydende markedsandele inden for både bank, forsikring og realkredit. Marked for direkte forsikring skade Dansk forsikring 1995 Betragtes det samlede danske marked for direkte forsikring, er det omtrent ligeligt fordelt mellem skadesforsikring og livsforsikring. Medens markedet for skadesforsikring i den seneste år alene har haft en vækst, der svarer til væksten i bruttonationalproduktet, er livsforsikringsmarkedet undergået en kraftigere vækst bl. a. som følge af oprettelsen af arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Begge markeder er stærkt konkurrenceprægede. Skadesforsikring 53 % Livsforsikring 47% Omsætningen på det direkte danske skadesforsikringsmarked på 25 mia. kr. svarer til ca 2½ % af bruttonationalproduktet målt i løbende priser. Dette forhold har gennem de seneste 10 år stort set været konstant ved periodens start nåede skadesforsikringsselskabernes præmievolumen op på 2,7 % af bruttonationalproduktet, medens den stærke konkurrence mellem selskaberne ved periodens slutning atter reducerede procenten til 2,5. Den stærke konkurrence skyldes en traditionel indædt kamp mellem skadesforsikringsselskaberne. Konkurrencen er på det seneste skærpet yderligere som følge af de strukturelle ændringer af den finansielle sektor, der for tiden pågår. Der er næppe udsigt til at denne konkurrence vil mindskes. Antallet af skadesforsikringselskaber er i de seneste ti år reduceret. Reduktionen er sket som følge af overtagelser og fusioner, men også på grund af indførelsen af EU s indre marked, hvor der er indført hjemlandskontrol af forsikringstjenesteydelser over grænserne, så udenlandske forsikringsselskaber ikke mere behøver at være registreret i Danmark. De fem største skadesforsikringsselskabers markedsandel udgør ca. 60 % af det totale skadesforsikringsmarked. Langt de fleste af de danske skadesforsikringsselskaber er dog af beskeden størrelse. Således havde mindre 4

5 end 10 % af de 160 selskaber i 1995 en markedsandel på over 1 % hver. Sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande er markedskoncentrationen på det danske skadesforsikringsmarked dog stadig moderat. I både Sverige, Norge og Finland, er mere end 50 % af markedet koncentreret om 2-3 skadesforsikringskoncerner. Så det må forventes, at polariseringen af det danske forsikringsmarked vil fortsætte store forsikringsselskaber vil blive større, de små vedblive med at være små og de mellemstore vil have vanskelige tider. De mindre selskaber finder enten geografiske eller produktmæssige nicher, medens de mellemstore hverken kan opnå stordriftsfordele eller agere i nicher, hvorfor deres lønsomhed bliver utilfredsstillende. De mellemstore selskaber står derfor over for en vanskelig periode, hvor sandsynligheden taler for at de bliver fusioneret med andre. Markante forskydninger i markedsandele inden for de nærmeste år må forventes hovedsageligt at ville ske gennem opkøb eller fusioner og kun i mindre omfang stamme fra organisk vækst. Rentabiliteten inden for dansk skadesforsikring har i de seneste år været dårlig. Dansk skadesforsikring 1995 Privat 22 % Personulykke 14 % Motor 27 % Kredit 2% Erhverv 35 % Combined ratio for dansk skadesforsikring er siden 1989 steget markant, hvilket kan tilskrives den stærke konkurrence mellem selskaberne og den deraf følgende reduktion i væksten i præmieniveauet. På omkostningssiden er der i samme periode sket et fald i omkostningsprocenten fra et niveau på 30 % til et niveau på 25 %. Den kraftige konkurrence vil fortsat sætte fokus på selskabernes omkostninger og dermed på opnåelse af stordriftsfordele ved kritisk masse. Fortsat fokus på omkostningsreduktioner navnlig i de større forsikringskoncerner må forventes at resultere i yderligere faldende omkostningsprocenter i de kommende år. Marked for direkte forsikring liv og pension På livsforsikringsområdet er antallet af livsog pensionsforsikringsselskaber steget med 150 % inden for de seneste ti år. Det stigende antal selskaber skyldes eksisterende livselskabers opsplitning i flere selskaber på grund af realrenteafgiten, pengeinstitutternes etablering af egne livs- og pensionsselskaber samt tilkomsten af arbejdsmarkedspensionsselskaber som følge af de mellem organisationerne aftalte arbejdsmarkedspensionsordninger. Den samlede pensionsformue er i Danmark i perioden 1985 til 1995 tredoblet og afspejler en betydelig vækst i det danske livs- og pensionsmarked. I 1995 udgjorde præmiebetalingerne på livsog pensionsforsikringsområdet 26 mia. kr. og den samlede pensionsformue androg 840 mia. kr. Væksten på arbejdsmarkedspensionsområdet er sket på baggrund af øgede indbetalinger fra såvel arbejdstagerne som virksomhederne. Pensionsmidlerne placeret i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og i pengeinstitutterne har ligeledes oplevet en kraftig 5

6 vækst. Deltagelse i ATP-ordningen er lovpligtig, medens væksten i pengeinstitutternes pensionsordninger bl. a. må tilskrives vækst i de populære kapitalpensionsordninger. Den kraftige vækst i pensionsformuen skyldes uden tvivl en voksende tilbøjelighed hos den danske befolkning til opsparing, delvis fremkaldt af de politiske indgreb mod gældsætning i slutningen af 1980 erne samt en stigende frygt hos mange for at folkepensionen i løbet af få år ikke vil kunne dække de fundamentale pensionsbehov. Dette forhold skal ses på baggrund af en fortsat voksende ældrebefolkningsgruppe, der blandt andet vil medføre et voksende pres på de offentlige finanser i Danmark. Det må derfor antages, at det danske livsog pensionsmarked også i de kommende år vil være i vækst. Pengeinstitutternes etablering af egne livsforsikringsselskaber og den fortsatte rivalisering mellem livs- og pensionsforsikring og tilsvarende bankprodukter har bevirket, at konkurrencen også på det danske livs- og pensionsmarked er meget skarp og tiltagende i styrke. De væsentligste konkurrenceparametre på markedet for livs- og pensionsforsikring er selskabernes evne til bonusafkast. Bonusevnen hviler dels på evnen til formueforvaltning, dels på evnen til omkostningsstyring. Den skarpe konkurrence har medført, at selskabernes bonusrenter i dag kun afviger marginalt fra hinanden. Dansk forsikring 1995 markedsandele Skadeforsikring Danica Alm Brand Top Codan Tryg-Baltica 3,8% 8,1% 12,0% 13,8% 21,3% Livsforsikring Danica Alm Brand Top Codan Tryg-Baltica PFA 19,4% 2,2% 3,9% 8,9% 8,6% 24,0% 6

7 Distribution af produkter En anden væsentlig parameter inden for den finansielle sektor er distributionen af produkter. Denne har forandret sig betydeligt gennem 1990 erne og er under stadig ændring. Tidligere var udbudet af finansielle produkter og tjenesteydelser i høj grad præget af den klassiske danske distribution mellem banksektor, forsikringssektor og realkreditsektor. Disse sektorer holdt sig til hvert deres, veldefinerede område. Sektorerne havde hver deres distributionskanaler, der kun i begrænset omfang konkurrerede med hinanden. Siden begyndelsen af 1990 erne er de finansielle koncerner imidlertid trængt frem. Der er opstået ikke alene i Danmark, men også på europæisk plan en række finanskoncerner, som selv udbyder produkter af alle tre typer til dels ved brug af utraditionelle salgskanaler. Flere forskellige faktorer har udløst denne udvikling. Først og fremmest betød liberaliseringen af lovgivningen for den finansielle sektor, at det blev muligt for virksomheder i en finansiel gren, at eje virksomheder i andre grene, uden at skulle gå vejen over en kompliceret og vanskelig holdingkonstruktion. Samtidig betød ønsket om omkostningsreduktioner, at de finansielle virksomheder blev fristet til at optage virksomhed på hinandens områder for på denne måde at tilvejebringe bedre omkostningsdækning. For den finansielle sektor under ét betyder udviklingen naturligvis, at konkurrencen skærpes, idet der bliver flere udbydere til et uændret antal efterspørgere. Prisniveauerne kommer under pres og fortjenestmarginerne bliver smallere. Det betyder imidlertid ikke det samme, som at alle parter ville være bedre stillet, hvis udviklingen ikke var sket. Når en række forskellige virksomheder kan tilbyde nogenlunde tilsvarende produkter til stort set ensartede priser, bliver den afgørende konkurrencefaktor distributionen. De virksomheder, der står stærkest med hensyn til distribution, kan således erobre markedsandele fra de andre. I denne situation kan vinderne opnå en indtægtsfremgang som kombineret med en streng omkostningsstyring kan stille dem bedre, end hvis markedsforskydningerne ikke havde fundet sted. En virksomhed, der står svagt med hensyn til distribution, kan derimod komme i en strategisk klemme. Hvis tab af markedsandele giver faldende indtægter, kan virksomheden vælge at trimme sine omkostninger tilsvarende. Herved kan der skabes en ond cirkel, hvor svagere distribution betyder svagere salg, besparelser betyder yderligere svagere distribution, som yderligere betyder svagere salg, og så videre indtil selskabet reelt er under afvikling. Det skal dog fremhæves at selskaber i denne situation kan opnå en udmærket lønsomhed, medens afviklingen står på. Hvis den svækkede virksomhed vælger ikke at trimme sine omkostninger, men at opretholde distribution og administration uændret, vil dens lønsomhed til gengæld komme under stærkt pres. Det samme vil ske, hvis virksomheden reagerer med en yderligere skærpelse af priskonkurrencen. I de senere år har det været en udbredt mening inden for den finansielle verden i Danmark, at det må forventes at den traditionelle bankdistribution vil overtage en betydende del af salget af forsikrings- og realkreditprodukter til privatkunderne. Argumentationen herfor har været, at bankerne som helhed har en bedre kundekontakt med private kunder end forsikringsselskaber og realkreditinstitutvirksomhederne har. Kunderne er mere vant til at komme i bankfilialerne og til at modtage rådgivning dér, end til at komme på forsikrings- og realkreditinstitutkontorerne. Desuden er bankerne gennem 7

8 deres bedre kendskab til kundernes økonomi i stand til at sætte ind med et meget målrettet salgsarbejde. De førende finansielle virksomheder I dag har tre af de førende finansielle virksomheder placeret sig på det totale marked for udbud af finansielle ydelser. Det drejer sig om Den Danske Bank, Unibank og Nykredit. Hvis der for at opnå stordriftsfordele skal være tale om, at udbyderne på hvert af områderne har en markedsandel på ikke under ti procent, så er der ifølge sagens natur kun plads til et par finansielle koncerner yderligere. Det er naturligt at tænke, at disse vil have udgangspunkt fra forsikringssiden. Ved siden af de finansielle koncerner må det dog antages, at der på både bank-, realkredit- og forsikringsområderne vil være plads til et eller flere større selskaber, der alene beskæftiger sig med eget område uden at søge ekspansion på tilgrænsende finansielle områder. Inden for livs- og pensionsforsikring er PFA et eksempel på et sådant større selskab, der specialiserer sig på forsikringsområdet. Realkredit Danmark har inden for realkreditvirksomhed valgt en tilsvarende strategi, hvor man satser på at være et realkreditmæssigt alternativ til de finansielle koncerner. Jyske Bank har tilsvarende markeret at man ønsker at stå alene med pengeinstitutvirksomhed, uden aktiviteter på forsikrings- og realkreditområderne. Af de større forsikringskoncerner Tryg- Baltica, Codan, Topdanmark, Alm. Brand og Danica er to (Danica og Topdanmark) allerede inddraget i finansielle koncerner. Hertil kommer PFA, der har valgt at specialisere sig inden for livs- og pensionsforsikring. Betragtes koncernerne enkeltvis er Danica sammen med Den Danske Bank en fuldt udbygget finansiel koncern med betydelige markedsandele inden for både bankvæsen, realkredit og forsikring stærkest inden for livsforsikring og svagest på skadesforsikringsområdet. Topdanmark er gået sammen med Nykredit og BG Bank i etableringen af en finansiel koncern. Ejerstrukturen er fra starten løs, men det må forventes, at der sker en fastere sammenknytning af virksomhederne i årene fremover. Den tredje finansielle koncern, der er under udvikling, har udgangspunkt i Danmarks næststørste bank, Unibank. Unibank har etableret eget realkreditinstitut og eget livsforsikringsselskab og er gået sammen med det gensidige skadesforsikringsselskab Østifterne om at etablere et fælles skadesforsikringsaktieselskab. Der er således tre øvrige forsikringskoncerner, der kan tænkes at danne udgangspunkt for etablering af yderligere finansielle koncerner. Det drejer sig om Codan, Tryg-Baltica og Alm. Brand. Codan har pæne markedsandele på både skades- og livsforsikringsområdet og har etableret egen bank, der er under udbygning. En egentlig strategi om at blive en finansiel koncern er dog ikke udmeldt. Tryg-Baltica har hidtil erklæret ikke at ønske at udvikle sig i retning af en finansiel koncern. Tryg var oprindelig med i et fællesskab med Unibank og Nykredit; fællesskabet skulle have været endt med en fusion, men samarbejdet ophørte, inden fusionen blev gennemført. Alm. Brand har etableret egen bank og udbyder både forsikrings- og bankprodukter fra koncernens 40 butikker, spredt over hele landet. Koncernen forventer at fortsætte udviklingen i retning af i eget regi at kunne tilbyde alle finansielle ydelser til privatkunder. Udviklingen af finansielle koncerner i Danmark vil fortsætte og vil næppe være afsluttet før årtusindskiftet. 8

9 Udlandet eller den nye dimension I modsætning til hvad der var forventet, førte EU s indre marked på forsikringsområdet ikke til nogen større internationalisering af dansk forsikring. Udenlandske forsikringsselskaber har ikke i nævneværdigt omfang optaget grænseoverskridende aktiviteter i Danmark, og tilsvarende har danske forsikringsselskaber ikke i noget videre omfang optaget grænseoverskridende aktiviteter i udlandet. Kun hvor udenlandske forsikringsselskaber har opnået ejerskab af større danske forsikringskoncerner, synes indsatsen at have båret frugt. Tilsvarende har danske forsikringsselskaber ikke haft videre held med opkøb eller opstart af forsikringsselskaber i udlandet. På reassuranceområdet findes der dog danske genforsikringsselskaber, der driver verdensomspændende international virksomhed. På samme vis opgav de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter, efter forsøg i 1980 erne på udenlandske etableringer, i begyndelsen af 90 erne disse forsøg. Skabelsen af de større finansielle enheder og koncerner har dog i slutningen af 90 erne atter sat gang i udenlandsetableringerne. Denne gang startende på banksiden og denne gang formentlig med større succes. Ligesom dannelsen af de finansielle koncerner i første omgang led skibbrud, for siden at blive til noget, kan det forventes at en internationalisering af den finansielle sektor gennem udenlandsetableringer denne gang finder fodfæste. Hvis dette sker er der kun et lille spring til dannelsen af egentlige internationale finansielle koncerner. Et sådant første spring kan meget vel komme til at finde sted inden for Norden, hvor en vis lighed mellem de finansielle markeder er til stede, og hvor et kulturelt og sprogmæssigt fællesskab kan lette baggrunden for dannelsen af en egentlig nordisk finansiel koncern. Baggrunden for at en internationalisering af den finansielle sektor i langt højere grad nu har chancen for at føre til succes, er den polarisering inden for de enkelte finansielle sektorer, der har fundet sted, kombineret med den øgede slagstyrke der opnås gennem dannelsen af finansielle koncerner. Det pres mod etableringen af større enheder, der har domineret den nationale udvikling og således også udviklingen på dansk plan gennem de seneste år, er ikke afsluttet. I løbet af de følgende år vil der blive talt om dannelsen af finansielle enheder, der kan begå sig på nordisk plan eller på europæisk plan. Dannelsen af en egentlig nordisk finansiel koncern vil dog næppe finde sted inden årtusindskiftet. Afslutning Dansk forsikring gik på mange måder gået styrket ud af de prøvelser, der kendetegnede 1990 ernes begyndelse. De ikke bæredygtige elementer er blevet siet fra, og der blev sikret et godt fundament for udbygningen af erhvervet. Det hus der er ved at blive rejst på fundamentet er dog anderledes end de, man tidligere har kendt, for grænserne inden for den finansielle sektor er ved at blive udvisket. Store finansielle aktører med væsentlige markedsandele inden for dansk bank, forsikring og realkredit er under udvikling. Selv om denne udvikling ikke er tilendebragt, vil byggeriet ikke slutte her. På basis af en fortsat kraftig teknologisk udvikling og på vej mod en stigende grad af internationalisering vil presset mod bygning af endnu større finansielle koncerner, der kan tage kampen op på nordisk og europæisk plan, fortsætte. Et nyt årtusinde vil se ændrede vilkår for dansk forsikring, men vil også kunne skabe et væld af nye muligheder og udfordringer. 9

10 NFT 1/1997 Morgendagens medarbejdere Kan vi gribe tingene an på en anden måde? af Marianne Egelund Siig, direktør i KaosManagement. Marianne Egelund Siig KaosManagement er et forsøg på sammen med Kaos- Piloterne at være med til at sætte nye standarder for udvikling og uddannelse i Danmark og resten af verden. Vi arbejder konsekvent med de menneskelige ressourcer de bløde kvalifikationer i forbindelse med fusioner, omstruktureringer, nye udfordringer, stagnationer, produktudvikling og meget mere. Vi bakker op med teambuilding, communitybuilding, dvs. arbejde med hvilket fællesskab virksomhederne vil og skal bygge på, målsætningsarbejde, personlig udvikling og gennemslagskraft samt menneskelig ressourcekortlægning, gruppedynamiske processer og kropslig træning. Hvordan bliver vi bedre til at bakke hinanden op? Finde vores kreativitet og handlekraft. Jeg vil forsøge at vende temaet Efteruddannelse af uddannede ud fra en tanke om, at der findes andre muligheder end dem, der arbejdes henimod på nuværende tidspunkt. Uddannelse og udnyttelse af det menneskelige potentiale er det felt, de progressive og succesfulde virksomheder vinder kreativitet og markedsandele på. I det lys hænger efteruddannelsesindsatsen fast i nogle forestillinger om, hvordan man lærer, hvorfor man skal lære og hvad der er vigtigt at kunne. Forestillinger, som godt kan komme til kort i fremtiden og vise sig at være utilstrækkelige i et globalt organiseret liv og være utilstrækkelige overfor nye generationer, der stiller andre krav, og har andre lyster end tidligere. Er vi via vores nuværende uddannelsessy- stem fra folkeskole til efteruddannelse i stand til at optimere de menneskelige ressourcer, så vi også reelt udnytter de muligheder, der er? Hvornår lærer vi, hvordan lærer vi og hvorfor skal vi lære nyt? Vi skal blive ved med at stille nogle basale og banale spørgsmål til uddannelseområdet: Hvornår lærer vi, hvordan lærer vi og hvorfor skal vi lære noget nyt? Hvis fornyelse, vækst og øget beskæftigelse er målet, så må hele apparatet ind og kigge på hvilke veje, der fører mod dette mål. Måske er det ikke mere viden og informa- Artikelen er en bearbejdet udgave af Marianne Egelund Siigs indlæg på den fælles konference Efteruddannelse af uddannede, som Akademikernes Centralorganisation og Finanssektorens Arbejdsgiverforening holdt den 21. oktober

11 tioner, der er brug for. Er vi kommet til at skabe en verden så kompliceret, at det logiske det der ligger lige for næsten er blevet for avanceret for os? Er det sådan, at jo mere vi ved, jo flere argumenter har vi, for at ingenting kan lade sig gøre? Gør al den viden os handlingslammede? Hvis det er tilfældet, så er det faktisk synd! Det er statistisk anskueliggjort, at jo højere uddannede folk er, jo mindre aktive er de til at sætte nye ting i værk. Jo flere højtuddannede akademiske mennesker vi har i vores samfund, jo færre iværksættere. Graden af innovative evner er simpelthen proportionelt faldende med stigende grad af uddannelse. Den cirkel skal vi bryde. Og det skal vi nu og her, for at det har en effekt på den fremtid, vi ønsker at skabe. Vi skal give folk efteruddannelse i brug af det, de allerede ved Vi kan bryde cirklen ved at begynde at se bredere, dybere, større og langt mere enkelt på uddannelse og udvikling. Vi skal turde koble tingene på ny måder. Vi har ikke brug for så meget mere viden i form af informationer. Vi sejler rundt i en overflod af information. Vi har, hvad der skal til eller er godt trænede i at skaffe det, vi har brug for. Informationsteknologien giver os adgange til alverdens biblioteker og tanker, ord og informationer. Hvis vi allerede nu brugte den ophobning af viden og informationer, der er om, hvordan mennesker lærer hvordan vi bliver mere kreative og produktive, hvordan vi får mennesker til at arbejde bedre sammen osv., osv. så havde vi ganske enkelt et arbejdsmarked, der var mere spændende og i større fremgang, fleksibelt og innovativt. Kort sagt, vi bør fokusere langt mere på værktøj til aktivering af viden end på at øge mængden af informationer i vores små trætte hoveder. Vi skal fokusere på evnen til at anvende viden i praksis. Vi skal give folk efteruddannelse i brug af det, de allerede ved. Udfordringen er derfor: at gøre afstanden kortere fra alt det vi ved, til det vi så gør at gøre afstanden kortere fra alle vores teorier, og så til at føre tingene ud i praksis at skabe nogle arbejdsprocesser, der tvinger os til at aktivere det vi ved at skabe nogle arbejdsprocesser, der gør, at vi er nødt til at lære hver dag. Der er der, vi mangler viden. Der er det, vi skal efteruddanne hinanden i at kunne. Med andre ord: Der er brug for nogle nye og mere alsidige kompetencer. Det er ikke nok, at folk tager deres hoved med på arbejde og lader kroppen blive hjemme. Vi skal lære folk at være legende som glade børn og disciplinerede som soldater. Vi skal lære at aktivere de evner og værktøjer, vi bruger, når vi navigerer i vores personlige liv, ind i vores professionelle liv. Oticons direktør, Lars Kolind, svarede engang således på spørgsmålet om, hvad Oticons hemmelighed omkring organisationsudvikling var:... Tja, vi ansætter kun voksne mennesker... Ikke børn og dyr. Voksne mennesker kan nemlig gifte sig, få børn, købe og sælge huse, rejse jorden rundt. Kort sagt, de kan tage beslutninger og handle og det får de lov til på Oticon... Dee Hock, stifteren af visakortet og dermed grundlæggeren af en milliardvirksomhed har engang udtalt:... Hvis du giver mennesker de rigtige rammer, så kan de udrette langt mere end vi overhovedet kan forestille os, ja så kan ganske almindelige mennesker skabe fuldstændig ekstraordinære resultater... Det er udsagn som disse, der overbeviser mig om, at vi skal tænke i nye baner, hvis vi ønsker at arbejde seriøst med det menneskelige potentiale i vores institutioner og organisationer. 11

Dansk forsikring mod år 2000

Dansk forsikring mod år 2000 Dansk forsikring mod år 2000 NFT 1/1994 af adm. dir. Bent Knie-Andersen 1 Dansk forsikring har i de seneste år gennemgået betydelige ændringer. Efter 80 ernes ekspansionsstrategier og eksperimenteren med

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Forsikringsselskaber i 80 erne og 90 erne Karakteristika: Store finansindtægter Overkapitaliseret

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Den Finansielle Sektor

Den Finansielle Sektor Den Finansielle Sektor NFT 4/2000 et scenari for den fremtidige udvikling af cand. oecon., MBA Michael Knie-Andersen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet I løbet af det sidste tiår før årtusindskiftet,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Lars Møller IR-direktør 1 Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Overordnet udbytte Vi styrker din evne til kontakt og ligeværd og dermed din evne til at møde andre, hvor

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Talentudviklingens faser i Nykredit

Talentudviklingens faser i Nykredit Talentudviklingens faser i Nykredit Bente Overgaard, Koncerndirektør HR og Facility Management 06-11-2012 1 Agenda Nykredit en attraktiv og krævende arbejdsplads Hvad er et talent i Nykredit? Hvordan spotter

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Ny uddannelse af forsikringssælgere i Danmark

Ny uddannelse af forsikringssælgere i Danmark NFT 1/2005 Ny uddannelse af forsikringssælgere i Danmark af Lene Frilund Forsikrings- og pensionssælgere specialiseres mere og mere på velafgrænsede segmenter i markedet. Den brede almene uddannelse af

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Krise som brændende platform

Krise som brændende platform Krise som brændende platform Med udgangspunkt i en innovations og ledelses undersøgelse: Konklusion på undersøgelse blandt danske virksomheder Innovation som vækst motor Ledelses stilens indflydelse på

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret LEDERPROFIL God personaleleder Fagligt kompetent Resultater Helheds- og fremtidsorienteret God ledelse er af afgørende betydning for, at en moderne organisation skaber resultater og er innovativ. Denne

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent Stillingsbeskrivelse Senior Konsulent Virksomhedsbeskrivelse Mark Information har i mere end 30 år, udviklet og forfinet deres software løsning, og resultatet er, at virksomheden i dag er en af branchens

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Topdanmarks resultat H1 2006

Topdanmarks resultat H1 2006 Topdanmarks resultat H1 2006 Koncernstruktur m.v. 2 Præmie skade 8,5 mia. kr. Topdanmark Topdanmark Forsikring Antal ansatte 2.250 Investeringsaktiver: Kapital- 35 mia. kr. forvaltning Danske Forsikring

Læs mere

Alm. Brand af 1792 G/S' køb af Provinzial Skandinavien Holding A/S

Alm. Brand af 1792 G/S' køb af Provinzial Skandinavien Holding A/S 1 af 8 Alm. Brand af 1792 G/S' køb af Provinzial Skandinavien Holding A/S Journal nr.3:1120-0401-13/fødevarer-finans/era Rådsmødet den 30. maj 2001 Resumé 1. Styrelsen har modtaget anmeldelse af en fusion

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

InvestorDagen 22. september 2015 Kunde- og indtjeningsmål i balance

InvestorDagen 22. september 2015 Kunde- og indtjeningsmål i balance InvestorDagen 22. september 2015 Kunde- og indtjeningsmål i balance Morten Hübbe, koncernchef Download præsentationen på tryg.com Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! 9. 10. juli 2015 TBA Strategisk Forhandling 2.0 2+2 = 3 Hvordan påvirker din kommunikation dine resultater? Rigtig mange forhandlinger falder sammen på

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere