DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER

Transkript

1 Status og udviklingstendenser for DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA er) DOF rapport 7

2 Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtige fugleområder (IBA er). Rapport med gennemgang af 7 lokaliteter.

3 Status og udviklingstendenser for DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA er)

4 INDHOLD DOF's frivillige gør det igen!... Vores budskab... An overview of DOF s IBA Caretaker Project -... Caretakerprojektets baggrund... Sådan har vi gjort... Resultater og diskussion... IBA'ernes tilstand... Aktuelle trusler mod IBA erne... Aktuel beskyttelse af IBA erne... Fokusarternes status på IBA erne... Rangordning af IBA erne... Konklusioner og perspektivering... Referencer... Appendiks... Deltagere i Caretakerprojektets lokalitetsdel... Liste over samtlige IBA er... 7 Samtlige rastende fokusarters status i samtlige IBA er... Tekst: Thomas Vikstrøm Timme Nyegaard Malou Fenger Nathia Brandtberg Heidi Thomsen Fotos: Kurt Rodahl Hoppe ISBN-nr.: Udgivelsesår: Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade -, København V, tlf., [email protected], Skagens Gren er uden sammenligning landets vigtigste træklokalitet for rovfugle. Eksisterende og planlagte vindmøller udgør dog nu en trussel mod de trækkende rovfugle, især havørn. Samtlige ynglende fokusarters status i samtlige IBA er... CD-rom med gennemgang af 7 caretakerlokaliteter (placeret i lomme forrest i rapporten) Layout og tryk: Økonomisk støtte: AAGE V. JENSENS FONDE Forsidefoto: Margrethe Kog er en del af IBA nr., Tøndermarsken, Magisterkog & Rudbøl Sø. I den vestlige del af kogen er der anlagt en, km² stor saltvandssø, hvor der pumpes frisk havvand ind for at sikre et rigt marint dyreliv som fødegrundlag for fuglelivet. Saltvandssøen blev anlagt som en slags erstatning for den del af Vadehavet, der forsvandt ved anlæggelsen af Det Fremskudte Dige omkring 9.

5 FORORD FORORD DOF'S FRIVILLIGE GØR DET IGEN! En gigantisk trussel mod en af landets vigtigste fuglelokaliteter blev afværget, da det i 99 erne blev forhindret, at Øresundsforbindelsen blev lagt hen over Saltholm. Lige siden Dansk Ornitologisk Forening blev stiftet i 9, har formålet med foreningen stort set været det samme: viden om fugle, beskyttelse af dem, formidling af fugleoplevelser og medlemmernes deltagelse i disse aktiviteter. Caretakerprojektet, der afsluttes her, indeholder det hele. Med en ændring af organisationen i 97 erne mod en mere decentral struktur opstod lokale afdelinger af foreningen, og det betød et stort løft for aktiviteterne uden for hovedstaden. Stærke kraftcentre opstod omkring grupper af engagerede fugleinteresserede, og indsamlingen af viden om fuglenes antal og udbredelse tog fart, efterhånden som stort set alle fuglelokaliteter i Danmark blev besøgt af en person med en kikkert om halsen og en notesbog i lommen. Ganske langsomt voksede kendskabet til Danmarks fugleliv. Tidligere i foreningens historie havde udforskningen af fuglene uden for Sjælland ofte haft karakter af ekspeditioner til det fjerntliggende og i nogles øjne uvejsomme og fremmedartede Jylland med store spændende naturområder. Beretninger om disse eksotiske fuglerejser kan der læses om i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift. Kendskabet til de danske fuglelokaliteter er siden da vokset eksplosivt. Egentlige målrettede lokalitetsundersøgelser blev påbegyndt af foreningens tidligere formand, Lorenz Ferdinand, der selv koordinerede en stor undersøgelse af 9 lokaliteter i En imponerende indsats, der stadig står som en milepæl i dansk ornitologi. Denne blev fulgt op af en ny, stor undersøgelse af over lokaliteter 97- med deltagere og Tommy Dybbro som koordinator. Undersøgelsen dannede et vigtigt grundlag for udpegning af adskillige EF-fuglebeskyttelsesområder. Endelig gennemførtes i forbindelse med den anden atlasundersøgelse, Fuglenes Danmark, 99-9 en optælling af yngle- og rastefugle på vigtige fuglelokaliteter. I alle undersøgelserne er der publiceret lokale rapporter med detaljeret viden om de mange områders fugleliv, hvilket har været brugt flittigt, når trusler har trængt sig på. De resultater, der publiceres her, er således den fjerde store undersøgelse og den første, hvor resultaterne sammenholdes med alle de tidligere lokalitetsundersøgelser i Danmark, så vi nu har et samlet billede af, hvordan fuglelivet har udviklet sig på lokaliteterne. Undersøgelsen er gennemført med generøs støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, uden hvilken den ikke havde været mulig. En stor tak for det. Rapporten, inkl. over siders bilag om de enkelte lokaliteter, er en sand guldgrube af viden om 7 områder, som 9 frivillige medlemmer har indsamlet i perioden -. En kæmpe indsats, hvis værdi er uvurderlig, også for offentlige myndigheder. Endnu en flot milepæl i foreningens historie. En meget stor tak til alle frivillige som ansatte, der har bidraget i felten og bag pc en, når data skulle indtastes og bearbejdes. God læselyst. Egon Østergaard /formand STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

6 SAMMENFATNING SAMMENFATNING VORES BUDSKAB Denne afsluttende rapport følger op på DOF s Caretakerprojekt, der i perioden - involverede 9 frivillige deltagere i overvågning, beskyttelse og formidling af 7 fuglelokaliteter, først og fremmest landets vigtigste fugle- lokaliteter, de nu såkaldte IBA er (Important Bird Areas). IBA er er områder, som regelmæssigt bruges af mindst % af en given arts såkaldte flyway-bestand, eller som ud fra andre kriterier bedømmes at være af international betydning for én eller flere fuglearter. Rapporten følger desuden i høj grad op på en række tidligere undersøgelser af disse vigtigste fuglelokaliteter. Nærværende del af rapporten omhandler baggrunden for projektet samt analyser af dets overvågningsresultater for de IBA er, mens alle 7 projektlokaliteter gennemgås én for én på den tilhørende CD-rom. De fugledata, der ligger til grund for rapportens analyser af lokaliteternes tilstand, er hentet fra DOFbasen samt fra en lang række forskellige kilder, som for de mere almene kilders vedkommende er oplistet i referencelisten og for de mere lokalitetsspecifikke kilders vedkommende i slutningen af hvert enkelt lokalitetsopslag på den til rapporten DOF fraråder opstilling af vindmøller i og tæt på EUfuglebeskyttelsesområder som her ved Harboøre Tange. tilhørende CD-rom. fredsstillende og utilfredsstillende i ferske vådområder At op mod halvdelen af IBA erne omvendt har tilfredsstil- vadefugle har tilfredsstillende status, er det samme For hver enkelt lokalitet er der desuden foretaget en vurde- og overvejende utilfredsstillende i det åbne land, først lende tilstand, kan hænge sammen med den lovfæstede kun tilfældet for knapt en femtedel af mågefuglene. ring af lokalitetens trussels- og beskyttelsesniveau, hvorun- og fremmest ved kysten. Mht. offentligt versus privat beskyttelse af lokaliteterne. Langt hovedparten af lo- Næsten dobbelt så stor en andel af ynglende mågefugle der lokaliteten er blevet tildelt ét ud af tre trusselsniveauer ejerskab tegner der sig ikke noget tydeligt generelt bil- kaliteterne falder i beskyttelseskategorien Middel, (knapt %) har tilfredsstillende status som andelen af (meget alvorligt, alvorligt eller mindre alvorligt) og ét ud lede af IBA ernes tilstand. mens langt færre lokaliteter falder i kategorierne med ynglende vadefugle (godt %). af fire beskyttelsesniveauer (godt, middelgodt, lavt el- hhv. god eller lav beskyttelse. Kun et helt ubetydeligt ler intet). For de fleste lokaliteters vedkommende bygger Langt hovedparten af både raste- og ynglelokalite- antal lokaliteter vurderes slet ikke at være beskyttet. Et forsøg på en indbyrdes rangordning af IBA er viser, trussels- og beskyttelsesvurderingen i første omgang på de terne falder i de to alvorlige trusselskategorier. Kun et Den gennemsnitlige beskyttelse af agerlands- og havlo- at når raste- og ynglelokaliteter betragtes under ét, har lokale caretakeres vurderinger. Trusselsvurderingen bygger ubetydeligt antal lokaliteter er enten mindre alvorligt kaliteter er signifikant dårligere end for øvrige typer af seks lokaliteter det bedste helhedsbillede. Det er påfal- desuden på vurderingerne i Naturstyrelsens første genera- eller slet ikke truet. Den mest udbredte trussel mod lo- IBA er. dende, at tre af disse lokaliteter inden for de seneste tion af basisanalyser (fra -7) og Natura -planer kaliteterne er forstyrrelse, om end jagten i de seneste år har været genstand for nogle af landets hidtil mest (fra ). Vurderingerne er efterfølgende for hovedparten af årtier er aftaget ganske betydeligt i vores vådområder. Omkring - % af både rastende og ynglende fugle, omfattende naturgenopretningsprojekter. Andre seks lokaliteternes vedkommende blevet kvalitetssikret af fag- Jagt er både direkte og indirekte langt den alvorligste som er i fokus på IBA erne, har tilfredsstillende status på lokaliteter har til gengæld det dårligste helhedsbillede. personer med lokalkendskab. Hvad truslerne angår, skal det forstyrrelse, idet den gør fuglene sky, så også andre mindst halvdelen af lokaliteterne. Mens omkring 7 % Her er det påfaldende, at tre af lokaliteterne ligger i understreges, at der i alle tilfælde udelukkende er tale om forstyrrelser bliver langt værre. Af andre udbredte af rovfuglene har tilfredsstillende status, har kun - Vadehavsområdet, som nok er den del af landet, som aktuelle trusler af væsentligt omfang. trusler kan nævnes tilgroning, som er anført for - % af andefuglene og mågevadefuglene tilfredsstillende Danmark har de allerstørste internationale forpligtelser Rapportens vigtigste konklusioner er følgende: % af alle lokaliteter. For ynglelokaliteterne er også prædation fra især ræv og mink anført for - % af status. Når disse to store grupper yderligere underopdeles, har ca. % af svaner, gæs og svømmeænder til at beskytte. Disse forpligtelser kan ikke betragtes som opfyldt. Halvdelen af såvel raste- som ynglelokaliteterne har alle lokaliteter. For rastelokaliteterne er desuden eu- tilfredsstillende status, mens dette kun er tilfældet for utilfredsstillende tilstand. Groft sagt er tilstanden over- trofiering anført som en trussel mod over halvdelen af ca. % af ferskvandsdykænderne og for ca. % af vejende tilfredsstillende i skov, ligeligt fordelt på til- lokaliteterne. havdykænderne. Mens to tredjedele af de rastende STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

7 ENGLISH SUMMARY ENGLISH SUMMARY AN OVERVIEW OF DOF'S IBA CARETAKER PROJECT - When the IBA Caretaker Project was launched in, it was seen as an opportunity for BirdLife Denmark to continue and improve its monitoring efforts. Important Bird Areas (IBAs) are areas that are regularly used by more than % of the flyway population of a species or are judged by other criteria to be of international importance to one or more species of breeding, staging or migrating birds. In Denmark 9 IBAs had been designated before the IBA Caretaker Project began. At that time the IBAs were used for designation of EU Special Protection Areas (SPAs). Currently, IBAs have not (yet) been designated as SPAs. The goals The more specific objectives of the project were intensive monitoring of and communication about the most significant Danish bird sites. These are primarily the IBAs, now in total, but also a number of nationally important bird sites. The project also aimed at strengthening local participation, including the involvement of youth members and the recruitment of new volunteers for local project activities. Methods Right from the start, the IBA Caretaker Project was based on the BirdLife International global strategy in which the IBA programme is an important component (BirdLife International ). The programme aims to identify and protect a network of sites that are critical to the survival of wild bird populations, and for which site-based protection makes sense. Identification of IBAs is based on the presence of a) bird species threatened with extinction or with a highly limited distribution, b) a bird fauna that is characteristic for a biome, and/or c) an exceptionally high number of congregatory bird species. Monitoring is central to the IBA process and is necessary for assessing the effectiveness of protective measures and for early warning of problems. Monitoring results should be delivered directly to the authorities, not least the EU. This final report gives an overview of DOF's - IBA Caretaker Project that involved 9 volunteers and 7 bird sites, notably all the country's most important sites for breeding, staging and migrating birds, the so-called IBAs (Important Bird Areas). The report also reviews several previous studies of the most important bird sites. This part of the report addresses the project background and analysis of the monitoring results, while the state of each project site is reviewed on the enclosed CD-ROM. The bird data on which analysis of the state of the IBAs is based are taken from DOFbasen (an online database of bird observations run by BirdLife Denmark) and from a variety of other sources; the more general sources are listed in the list of references and the more site-specific sources are found at the end of each site review on the enclosed CD-ROM. Each site has been assigned one of three threat levels (very serious, serious or less serious) and one of four protection levels (good, medium, low or none). For most sites the levels of threat and protection are based on assessments by local caretakers together with assessments from the first generation of site analyses (from -7) and Natura Plans (from ) of the Nature Agency of the Ministry of Environment. Subsequently, professionals with local knowledge have provided quality assurance of the assessments for the majority of the sites. It should be emphasized that threats include current threats of a significant scale only. Conclusions As to the main conclusions of the report, half of both staging and breeding bird sites are in an unsatisfactory condition. Generally, conditions are mainly satisfactory in forests, largely unsatisfactory in open country, especially at the coasts, and numbers of satisfactory and unsatisfactory sites are equal in freshwater areas. Threats to sites Threat analysis suggests reasons for the unsatisfactory state of so many IBAs. The vast majority of both staging and breeding sites including sites with a satisfactory condition fit in the two serious threat categories. Only a small number of sites are either less seriously threatened or not at all threatened. The most serious threat to sites is disturbance, because this threat is assessed as (very) serious at -% of all sites. When the slightly less serious threats are included, vegetation overgrowth joins the list. At breeding sites, problematic native species (mainly Red Fox Vulpes vulpes) and invasive alien species (especially American Mink Mustela vison) are also listed for many of all sites. At staging sites, water pollution in the form of eutrophication is a threat to more than half of the sites. State of sites and species The fact that about half of the IBAs are in a satisfactory condition may be related to their statutory protection. The vast majority of sites including sites in an unsatisfactory condition fit in the protection category "medium", while far fewer sites fit in the categories with good or with poor protection. Only an insignificant number of sites are assessed as not protected. The average protection of farmland and marine sites is significantly lower than that of other types of IBAs, which is related to farmland and marine sites in particular not being designated as EU Special Protection Areas (SPAs). Sites that are still to be designated as EU Special Protection Areas include the marine IBAs Skagerrak, Rønne Bank and Smålandsfarvandet together with the farmland IBAs Lake Sjørring and Gjorslev. The condition of IBAs for each species group indicates that -% of staging and breeding birds are in a satisfactory state on at least half of the sites. Detailed examination shows that about 7% of the birds of prey, for example, are in a satisfactory state, while only -% of the ducks and gulls/waders are in a satisfactory state. When these two large groups are further subdivided, approximately % of swans, geese and ducks are in a satisfactory state, while this is true for only about % of the freshwater diving ducks and about % of the marine diving ducks. However, especially for the latter group, the true figure may be higher, because the apparently negative status of some IBAs may be due to a north-eastward shift in the wintering area of these species. While two thirds of the waders are in a satisfactory state, the same is the case only for almost a fifth of gulls and terns. Breeding gulls and terns are doing almost twice as well as breeding waders (approx. % vs. approx. %). The best and the worst An attempt at ranking the IBAs relative to each other shows that when staging and breeding sites are considered together, the following six sites (in numerical order) are in the best overall condition: Lille Vildmose, IBA No. 7 Eastern Vejler, IBA No. Ålvand Heath & Lake Førby, IBA No. 7 Stadil & West Stadil Fjord, IBA No. Maribo Lakes, IBA No. 7 Skjern River Valley, IBA no. It is striking that three of these sites (nos. 7, and ), within the last years have been the targets of some of Denmark s most extensive nature restoration projects. By contrast, the following six sites (in numerical order) are in the worst overall condition: Løgstør Bredning, IBA no. Horsens Fjord, Svanegrunden & Endelave Island, IBA no. Ribe Holme & meadows at River Kongeå, IBA no. Fanø Island, IBA no. Rømø Island, IBA no. Roskilde Fjord, Lake Selsø & Kattinge Lakes, IBA no. It is striking that three of these IBAs (nos., and ) are part of the Wadden Sea area. Denmark is under the greatest international obligation to protect this area in particular. Thus, this protection cannot be considered as implemented. The Harboøre Isthmus is in a unsatisfactory condition. Draining and ditching make a threat against the large saline meadows at the site, and the drainage is so advanced, that now natural channels, ponds and lagoons only can be found at a few places. 9

8 INDLEDNING INDLEDNING CARETAKERPROJEKTETS BAGGRUND Tak Fra forfatterne skal der lyde den varmeste tak til de følgende: For bistand til rapportens udformning: Støttegruppen for rapporten (Knud N. Flensted, Irina Levinsky, Hans Meltofte, Ib Krag Petersen), Michael B. Grell, Henning Heldbjerg, Michael Fink Jørgensen og Tine Stampe. For uvurderlige oplysninger om og data fra mange lokaliteter: Thomas Bregnballe & Ib Krag Petersen (Institut for Bioscience, DCE, Aarhus Universitet), Palle A.F. Rasmussen og Egon Østergaard. For faglig korrektur: Jesper Tofft, Hans Meltofte, Irina Levinsky, Henning Heldbjerg, Knud N. Flensted og Mark Desholm. For faglig korrektur af udvalgte lokalitetsopslag: David Boertmann, Thomas Bregnballe, Preben Clausen, Lars Dinesen, Knud N. Flensted, John Frikke, Jens Gregersen, Hans Erik Jørgensen, Erling Krabbe, Karsten Laursen, Hans Meltofte, Poul Hald Mortensen, Knud Pedersen, Ib Krag Petersen, Lars Maltha Rasmussen, Palle A.F. Rasmussen, Niels Riis og Egon Østergaard. Sidst, men ikke mindst en stor tak til alle de tusinder af frivillige ornitologer, der har rapporteret deres data til DOF samt til dem, der organiserede de omfattende dataindsamlinger fra 9 og frem. Tøndermarsken var tidligere et af landets allerbedste fugleområder, men store dele har i projektperioden ikke været genstand for nogen form for naturforvaltning, og store vedvarende græsarealer er oppløjet og afvandet, samtidig med at bevandingsanlæg er blevet nedlagt. Med denne markante reduktion og fragmentering af levestederne forsvandt flere fokusarter allerede i 9 erne. DOF s fugleovervågning sigter mod beskyttelse af arter, benyttet i supplerende udpegning af EU s fuglebeskyttel- de lokaliteter og naturtyper, der har størst behov. Projektet Nærværende del af den afsluttende rapport fra Caretaker- lokaliteter og levesteder. Siden 9 erne har DOF jævnligt sesområder. Såvel ynglefugle som rastefugle kan udgøre et blev søsat på et tidspunkt, hvor den offentlige overvågning projektet omhandler baggrunden for projektet samt sam- overvåget fuglelokaliteter bl.a. med henblik på at styrke for- udpegningsgrundlag. I dag er IBA er (endnu) ikke udpeget af den terrestriske natur netop blev opprioriteret med det menligninger af dets overvågningsresultater med tidligere eningens og myndighedernes beskyttelsesarbejde. Dette som EU-fuglebeskyttelsesområder; det gælder IBA erne nr. såkaldte NOVANA-program, hvilket blev betragtet som en projekters overvågningsresultater. Projektlokaliteterne og arbejde har spillet en væsentlig rolle for prioriteringen af -, -, -,-7,, og 9. Se figur. fordel. Endelig skulle Caretakerprojektet medvirke til en dermed analysernes rådata gennemgås på en tilhørende beskyttelsesområder over hele landet. Med søsætningen af styrkelse af det lokale engagement i DOF. Der skulle lægges CD-rom. Caretakerprojektet i ønskede DOF en fortsættelse og forbedring af denne overvågning. For at kunne koncentrere Caretakerprojektets ultimative mål var gennem øget engagement, viden og formidling at skabe opmærksomhed om- særlig vægt på inddragelse af ungdomsmedlemmer og nye DOF-aktive i det lokale arbejde med Caretakerprojektet, fx En global strategi kræfterne om de internationalt vigtigste fuglelokalite- kring Danmarks betydning for fuglelivet samt at motivere gennem følordninger og minikurser. Ideen til Caretakerprojektet tog afsæt i Birdlife Inter- ter blev overvågning og klassificering af disse prioriteret i såvel myndigheder som befolkningen til at arbejde for beva- nationals globale strategi, hvis mål er tematiseret efter arter, Caretakerprojektet. relse af danske fuglelokaliteter og dermed væsentlige dele I perioden - var DOF s Projekt Truede og Sjældne lokaliteter og befolkning (BirdLife International ). af Danmarks natur. Det mere konkrete mål med projektet Ynglefugle (DATSY) integreret i Caretakerprojektet som En vigtig brik i denne strategi udgøres af BirdLife s IBA- Internationalt vigtige fuglelokaliteter kaldes i internatio- var en intensiv overvågning og formidling af de vigtig- en del af dette. Denne del af projektet er afrapporteret program, som Caretakerprojektet har udgjort en del af. nale sammenhænge for Important Bird Areas (IBA er). IBA er ste danske fuglelokaliteter. Caretakerlokaliteterne skulle i et særnummer af DOFT (Nyegaard m.fl. ) og be- Programmet har til formål at identificere og beskytte et er områder, der regelmæssigt er levested for mere end % omfatte vore allermest betydningsfulde lokaliteter, dvs. handles ikke i nærværende rapport. I den samme periode netværk af lokaliteter, som er af kritisk betydning for over- af en fuglearts biogeografiske bestand eller som på grund- primært de (dengang) 9 IBA er, men også et antal nationalt havde Caretakerprojektet og Fugleværnsfonden en af- levelsen på langt sigt af de vilde fuglebestande, som en lag af andre fastsatte kriterier vurderes at være af inter- vigtige fuglelokaliteter, heriblandt evt. kandidater til egent- tale om, at fondens reservater alle udgjorde caretaker- lokalitetsbaseret beskyttelse giver mening for. IBA er er national betydning for en eller flere fuglearter. I Danmark lig IBA-status. En målrettet anvendelse og formidling af re- lokaliteter, og at medlemmerne af de frivillige arbejds- lokaliteter af international betydning for bevarelsen af var der før Caretakerprojektet udpeget 9 IBA er (Heath sultater, historier og nyheder fra de enkelte lokaliteter skulle grupper på reservaterne blev registreret som deltagere i biodiversiteten, og de er udvalgt ud fra fælles objektive, & Evans ). I Danmark har IBA-begrebet bl.a. været sikre, at DOF s naturbevarende arbejde blev prioriteret på Caretakerprojektet. kvantitative, videnskabeligt funderede kriterier. Dermed STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

9 INDLEDNING INDLEDNING Figur. Arealerne af de danske IBA er. Med rødt er vist de IBA er og dele af IBA er, der ikke er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområde. udgør de en del af de såkaldte Key Biodiversity Areas (KBAs) (Eken m.fl. ). På verdensplan identificeres IBA er ud fra forekomst af: a) fuglearter truet af global udryddelse eller med stærkt begrænset global udbredelse b) en fuglefauna, der er karakteristisk for bestemte biogeografiske områder c) usædvanligt store antal af floklevende fugle d) og/eller området er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. I de tilfælde hvor det sidstnævnte kriterium (d) alene ligger til grund for, at et område identificeres som en IBA, rummer kriteriet i hvert fald i Danmark den svaghed, at flere af EUfuglebeskyttelsesområderne, som blev udpeget omkring 9, allerede dengang havde mistet de fugleforekomster, der lå til grund for udpegningen. De 9 danske IBA er, der således udelukkende er IBA er i kraft af deres udpegning som EU-fuglebeskyttelsesområder, er reelt meget svagt kvalificeret som IBA er. Centralt i IBA-processen står overvågning, som er nødvendig både for at bedømme effektiviteten af beskyttelsesforanstaltninger og for at advare om problemer i tide. Overvågningsresultaterne bør gå direkte videre til myndighederne, herunder ikke mindst EU. Lindet Skov & Hønning Mose i Sønderjylland blev omkring 9 udpeget pga. ynglende hvepsevåge. Siden er hele syv andre arter af ynglefugle og én rastefugl kommet til, og hovedparten af disse klarer sig godt. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

10 FORORD FORORD Pionererne landet. Især i 97 gennemførtes intensive tællinger med af de nationale grænser (Jensen 99, Durinck m.fl. 99). Danmark (Grell 99) blev de sammenfattet og sammen- Nærværende rapport følger ikke alene op på selve projek- dækning af så godt som samtlige større vadefugleraste- Undersøgelsen byggede på fire typer af inventeringer af lignet med de tidligere lokalitetsregistreringer. tet, men også på en lang række tidligere undersøgelser af pladser i Danmark (Meltofte 9). vinterfugle udført 97-9, nemlig tællinger fra land, to- Danmarks vigtigste fuglelokaliteter. De væsentligste af taltællinger fra fly, flytransekter og skibstransekter. I alt Inventory of coastal and marine Important Bird Areas in disse undersøgelser gennemgås kort i det følgende. Lokalitetsregistreringen 97- blev 9 IBA er identificeret, og blandt de ti vigtigste var to the Baltic Sea 99- Biolog Tommy Dybbro søsatte DOF s næste lokalitetsre- beliggende i dansk farvand, nemlig Nordvestlige Kattegat BirdLife International stod for denne undersøgelse, der Større danske fuglelokaliteter og Fuglene i landskabet gistrering, der i perioden 97- udvidede og fortsatte og Smålandsfarvandet. ajourførte listen over de kystnære og marine IBA er i 9-77 Ferdinands lokalitetsregistreringer. Projektet involverede Østersøen og beskrev 9 lokaliteter, heraf i danske far- De første ornitologiske lokalitetsregistreringer i Danmark deltagere og dækkede i alt lokaliteter, fordelt på Important Bird Areas for Seabirds in the North Sea vande (Skov m.fl. ). Revisionen af de kystnære IBA er blev igangsat af den senere formand for Dansk Ornitologisk ynglelokaliteter og 9 rastelokaliteter (med overlap). På baggrund af havfugleinventeringer udført iden- blev udført på baggrund af opdaterede databaser om yngle- Forening, Lorenz Ferdinand, som selv var koordinator for pro- Mellem 9 og 9 blev der udgivet lokalitetsrapporter for tificerede undersøgelsen IBA er i Nordsøen, Kattegat og og rastefugle, såvel som eksisterende bestandsopgørelser, jektet. Undersøgelsen dækkede 9 fuglelokaliteter, som blev alle amterne i Danmark (med undtagelse af Ribe Amt, hvorfra Den Engelske Kanal (Skov m.fl. 99). Af de IBA er er fire mens den for pelagiske lokaliteter blev baseret på rådata beskrevet, ligesom fuglenes forekomst på lokaliteterne blev data blev udgivet i andet regi i 99). Amtsrapporternes data helt eller delvis beliggende i danske farvande: Nordvestlige fra feltundersøgelser. På den danske IBA-liste blev der i un- vurderet. Undersøgelsen udmundede i publikationerne Større udgjorde et vigtigt grundlag for udpegningen af de første Kattegat, Skagerrak & Sydvestlige Norskerende, Østlige dersøgelsen tilføjet tre nye lokaliteter og fjernet otte, der danske fuglelokaliteter, der præsenterede lokaliteternes til- EF-fuglebeskyttelsesområder i 9 (Fredningsstyrelsen Tyskebugt og Jammerbugten. tilsammen udgør to større områder Nordvestlige Kattegat stand i perioden 9-7 amtsvis (Ferdinand 97), og Fuglene 9, Dybbro 9). En sammenfatning af resultaterne fra og Smålandsfarvandet. Denne opdeling af havlokaliteterne i landskabet (Ferdinand 9), der indeholder en tværgående hele lokalitetsregistreringen blev efterfølgende samlet i Lokalitetsregistreringen under Fuglenes Danmark 99-9 er siden som led i Caretakerprojektet atter blevet revideret analyse af de 9 vigtigste fuglelokaliteter i Danmark. Status for danske fuglelokaliteter (Dybbro 9). Som en del af projektet Fuglenes Danmark, der også in- og i store træk ført tilbage til den oprindelige opdeling. deholdt DOF s andet atlas over de danske ynglefugles ud- Andefuglebestandene i Danmark 9-7 Gåsetællinger 9- bredelse, blev der 99-9 foretaget en ny lokalitetsregi- Important Bird Areas in Europe priority sites for Vildtbiologisk Station (nu DCE) v/anders Holm Joensen Koordineret af Jesper Madsen og Thorkild Lund gennemførte strering af de ca. vigtigste lokaliteter for yngle- og conservation gennemførte 9-7 en omfattende registrering af landets en arbejdsgruppe på optællere under DOF i disse år en rastefugle i Danmark. Undersøgelsen dækkede udvalgte Denne publikation udgjorde BirdLife Internationals første ikke-ynglende bestande af ænder, svaner og blishøns og landsdækkende undersøgelse af landets rastebestande af indikatorarter på fuglelokaliteter af lokal, regional, na- oversigt over IBA er. Publikationen identificerede 7 IBA er deres jagtlige udnyttelse. Undersøgelsen blev afrapporteret gæs. Udvælgelsen af optællingslokaliteter skete med ud- tional og international betydning og involverede ca. i Danmark med et totalareal på.7 km (Heath & Evans i Danish Review of Game Biology (Joensen 97). gangspunkt i eksisterende lokalitetsoversigter (Madsen 9). deltagere. Undersøgelsen inkluderede en kortlægning ). Disse IBA er udgør grundlaget for Caretakerprojektet af ynglebestandene af 9 skovarter og arter knyttet og dermed for nærværende afrapportering. Vadefugletællinger 97-7 Important Marine Areas for Wintering Birds in the Baltic til åbne naturtyper samt optællinger af 7 arter af ra- For at opnå bedre viden om vore fladvandsområder og de- Sea 97-9 stende fugle. Resultaterne blev afrapporteret amtsvis res betydning især som rastepladser for vadefugle, gennemførte en gruppe på optællere under DOF og koordineret af Hans Meltofte i disse år månedlige optællinger af rastende vadefugle på en lang række lokaliteter over hele DOF s daværende konsulentfirma, Ornis Consult A/S, udarbejdede i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE) for Europa-Kommissionen en oversigt over de vigtigste områder for rastende fugle i Østersøen på tværs mellem 997 og 999 (Bakken & Nielsen 999, Biledgaard & Nielsen 99, Lange & Nielsen 99, Nielsen 997af, Nielsen & Nielsen 99, Pedersen & Nielsen 99, Vikstrøm & Nielsen 99, 999), og i bogværket Fuglenes DOF's tidligste lokalitetsregistreringer var medvirkende til, at Fugleværnsfonden allerede fra 97 begyndte at erhverve engarealer på Nyord ved Møn. Her ejer fonaden nu ha af stor betydning for fuglelivet.

11 DATAMATERIALE OG ANALYSEMETODER DATAMATERIALE OG ANALYSEMETODER Skjern Å-dalen har været genstand for landets hidtil mest omfattende naturgenopretning, og nu bør dalens yngleområder sikres mod forstyrrelser ved et færdsels- og jagtforbud på engene i yngletiden. SÅDAN HAR VI GJORT De data, der ligger til grund for analyserne, er hentet fra den grundlæggende DOFbase samt fra en lang række forskellige kilder, som for de mere almene kilders vedkommende er oplistet i referencelisten og for de mere lokalitetsspecifikke kilders vedkommende i slutningen af hvert enkelt lokalitetsopslag på den til rapporten tilhørende CD-rom. De tilgrundliggende data kunne have været fokusarter tidligere. Det gælder fx engfuglene engryle, brushane og stor kobbersneppe, der i 9 erne og -7 erne har forekommet på langt flere lokaliteter end dem, hvor de sidenhen er blevet optaget på EUudpegnings- og/eller IBA-kvalifikationsgrundlaget. Sådanne arter er dog nævnt i de enkelte lokalitetsopslag. er mangfoldige og dækker et tidsspand på over år og lokaliteter, hvoraf mange meget store. Bl.a. derfor er der ikke tale om, at de anvendte data er indsamlet med standardiserede metoder, hverken mht. hvornår i sæsonen fuglene er registreret, hvor ofte de er registreret eller med hvilke metoder. Hvad betyder "tilfredsstillende"? Ved tilfredsstillende tilstand for en lokalitet forstås som udgangspunkt, at lokalitetens maksimumstal for fokusarterne inden for projektperioden (-) har været på højde med, dvs. på mindst 9 % af, et tilfredsstillende bestandsniveau I løbet af Caretakerprojektets første par år blev DOFbasen udbygget med nogle særlige IBA-moduler tilpasset rapportering af hhv. raste- og ynglefugle på IBA-niveau. Disse moduler blev imidlertid etableret for sent, ligesom de blev udsat for hackerangreb, og alt i alt kom modulerne aldrig til at virke efter hensigten. De data, der rent faktisk har været rapporteret med IBA-modulerne, har således desværre vist sig at være stort set uanvendelige til nærværende analyser, bortset fra for enkelte lokaliteters vedkommende. (BirdLife International ), som regel bedømt ud fra de tidligere perioders maksimumstal og måltallene. Ved tilfredsstillende status for en art forstås som udgangspunkt tilsvarende, at artens bestand inden for projektperioden (-) har været på højde med, dvs. på mindst 9 % af, et tilfredsstillende bestandsniveau, ligeledes bedømt ud fra de tidligere perioders maksimumstal og måltallene. Ved måltallene forstås dels de bestandstal, der udgjorde basis for optagelsen af arten på IBA-kvalifikations- og/eller EUudpegningsgrundlaget, dels det bestandsniveau som evt. er Hvad er en fokusart? fastsat som mål i den gældende Natura -plan fra. Rapporten opererer med udtrykket fokusarter, hvorved forstås arter, som opfylder mindst ét af følgende tre kriterier: For hver enkelt IBA er truslerne mod lokaliteten og beskyttelsen ) Arter, der er medtaget på lokalitetens IBA-kvalifikationsgrundlag (Heath & Evans ) af den blevet sammenfattet i skemaer som vist i eksemplerne i tabel og. Trusselskategorierne følger BirdLife International () og gælder aktuelle trusler af væsentligt ) Arter, der er medtaget på lokalitetens gældende EUudpegningsgrundlag (Naturstyrelsen ) omfang. Dette skal forstås bredt, fx kan truslen vandstandsændringer omfatte såvel en pumpning, de har fundet sted i ) Arter, der som følge af Caretakerprojektets overvågning har vist sig at opfylde BirdLife Internationals IBA-kriterier og/ eller Naturstyrelsens EU-kriterier, men som ikke er medtaget på nogen af de to ovennævnte grundlag. år, som en igangværende etablering af et dræningssystem. For de fleste lokaliteters vedkommende bygger trussels- og beskyttelsesvurderingen i første omgang på de lokale caretakeres vurderinger. Trusselsvurderingen bygger desuden Kun arter, der på et tidspunkt har været optaget på enten EUudpegningsgrundlaget og/eller IBA-kvalifikationsgrundlaget, indgår i analyserne, dvs. ikke nødvendigvis alle arter, som på vurderingerne i Naturstyrelsens første generation af basisanalyser (fra -7) og Natura -planer (fra ). Vurderingerne er efterfølgende for hovedparten af lokalite- Tabel. Eksempel på sammenfatning af trusselsbilledet for en IBA efter BirdLife Internationals system (BirdLife International ). Eksemplet er fra IBA nr. 9, Sprogø & Halsskov Rev. Trussel Tidshorisont =stigende, =stabil, =faldende, =ophørt Beskyttelse Score Noter Formelle bestemmelser =ca. hele området, =ca. halvdelen, =mindre del, =intet Planlagt forvaltning =omfattende & tilstrækkelig, =forældet/utilstrækkelig, =påbegyndt, =ingen Praksis =tilstrækkelig & effektiv, =utilstrækkelig & ressourcebegrænset, =stærkt begrænset, =ingen Omfang =ca. hele området, =ca. halvdelen, =mindre del, =intet Totalt ternes vedkommende blevet kvalitetssikret af fagpersoner med lokalkendskab. I analysen behandles fortrinsvis de IBA er, der er kvalificeret som sådan i kraft af rastende eller ynglende fokusarter. Kun undtagelsesvis medtages også de fire lokaliteter, der udelukkende kvalificerer som IBA er i kraft af trækkende fugle, da helhedsbilledet for denne type IBA er vurderes kun i meget ringe grad at være afhængig af natur- og landskabsforvaltning. Anvendt statistik Forskelle i lokaliteternes tilstand i forhold til udvalgte kategoriseringer er testet statistisk med χ -test. Hver art Betydning =for alle arter, =for ca. halvdelen, =for få arter, =for ingen arter 7 Næringstilførsel Forstyrrelse 7 Jagt, færdsel, trafik Problematiske, hjemmehørende arter Sølvmåge Trawlfiskeri Totalt - Blot én af truslernes total scorer -9, bedømmes det totale trusselsbillede som - meget alvorligt Blot én af truslernes total scorer -7, bedømmes det totale trusselsbillede som - alvorligt Blot én af truslernes total scorer -, bedømmes det totale trusselsbillede som - mindre alvorligt Tabel. Eksempel på sammenfatning af beskyttelsesniveauet for en IBA efter BirdLife Internationals system. (BirdLife International ). Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -9, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som godt Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -7, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som middelgodt Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som lavt Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som intet Fredninger mv. Natura -plan og vandplan Total Noter optræder typisk som fokusart på flere lokaliteter, hvor hver enkelt kombination af art og lokalitet kaldes for en forekomst, der enten kan have tilfredsstillende eller utilfredsstillende status. Disse forekomster er yderligere opdelt i yngleforekomster og rasteforekomster. Artens samlede status er derefter beregnet som andelen af forekomster med tilfredsstillende status (se appendiks og ). Status er desuden i flere tilfælde beregnet som et gennemsnit for flere arter i fx en taksonomisk eller økologisk gruppe. Eventuelle forskelle mellem disse grupperinger er testet statistisk med Kruskal-Wallis-test eller Mann-Whitney U-test. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

12 Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Problematiske, hjemmehørende arter Invasive RESULTATER OG DISKUSSION arter Vandstandsændringer RESULTATER OG DISKUSSION Invasive arter Vandstandsændringer Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Vandstandsændringer Ændringer i landbrugsdrift Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ændringer i landbrugsdrift Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ændringer i landbrugsdrift Skov* IBA'ERNES Tilfredsstillende Ukendt TILSTAND Utilfredsstillende Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Trusler mod de 9 rastelokalitete Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Trusler mod de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Trusler mod de 9 rastelokaliteter % % % % % Trusler Problematiske, hje Det er ikke alene forholdene på en lokalitet, herunder dens for bedømmelsen af tilstanden på en lokalitet, % % % % % % % 7 er der taget For Privat* forvaltning, der kan være årsag til, at en Tilstanden art kan være af i de tilbagegang. Også, og ikke mindst, udefrakommende klima- og rende CD-rom. IBA'er for ynglefugle højde for det i lokalitetsopslaget på den til rapporten hø- % % % % % % % 7% % Vandfo Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilfredsst Problematiske, Va Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle hjemmehørende arter Proble T miljøforhold, herunder forringede forhold i vinterkvarteret, Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Problematiske, hjemmehørende arter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle jagt, farer under trækket m.m., kan være årsag hertil. Dvs. Halvdelen af lokaliteterne har utilfredsstillende Antal Invasive fokusarter Problematiske, hjemmehørend Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Antal arter på de 9 rastelokaliteter Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Trusselsvurdering Problematiske, i hjemmehørende forhold til arter at en lokalitet i princippet kan Vandstandsændringer de Invas være i en tilfredsstillende tilstand Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Ændrin Invasive Vandstandsændringer arter Trusselsvurdering i forhold ynglelokaliteters til de tilstand Invasive tilstand, men at eksterne forhold influerer på, om visse af Når tilstanden af IBA erne bedømmes ud fra status for naturtyper Vandstandsæ arter Trusselsvurdering ynglelokaliteters i forhold til de tilstand Vandstandsændringer dens fokusarter stadig er til stede eller ej. Dette Vandstandsændringer gælder nok deres fokusarter, viser det sig for såvel de 9 raste- som Ændringer i landbrugsdrift Inf ynglelokaliteters -* tilstand Ejerska Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Kys især for arter, der er optaget på EU-udpegningsgrundlaget de ynglelokaliteter, at ca. halvdelen af lokaliteterne har Ændringer i landbrugsdrift 7 9 -* Ændringer i landb Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Mose/ tilbage i 9 (ofte baseret på ældre data), hvor forholdene utilfredsstillende tilstand, se figur og. Bemærk, at der Ændringer i landbrugsdrift Skov* -* Ændringer i landbrugsdrift Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende var anderledes end i dag, og som man i praksis ikke kan gøre er et stort overlap mellem raste- og ynglelokaliteter, Antal arter - Skov idet - Skov* Ferskva - noget for i dag. Urfugl og høgesanger er eksempler Tilfredsstillende på arter, Ukendt hele 7 IBA er Utilfredsstillende har begge funktioner. Hvad de otte trækfuglelokaliteter angår, har ca. halvdelen tilfredsstillende - Trusler fokusarter mod % Skov* - He Tilstanden som af er de forsvundet, 9 IBA'er uanset for hvad rastefugle Antal Antal fokusarter Figur. Antal rastende Tilfredsstillende på de på de ynglelokaliteter Ukendt Utilfredsstillende man har gjort for dem. For pr. de % IBA 9 opdelt rastelokalitete % % % på Agerla lokaliteternes tilstand. IBAkriteriet. regelmæs- Antal lokaliteter 7 nyligt er det Tilfredsstillende tilsvarende blevet Ukendt påvist, at Utilfredsstillende dykandearterne Tilstanden tilstand, af mens de godt IBA'er en tredjedel for ynglefugle har utilfredsstillende Antal lokaliteter % % % % % % % 7 troldand, hvinand og stor skallesluger, der Tilstanden alle tre er af eller de IBA'er tilstand. for Der ynglefugle er ikke statistisk signifikant forskel Tilstanden på tilstanden af hhv. yngle-, rasteaf de IBA'er Antal for lokaliteter ynglefugle Tilfredsstillende Ukendt % Utilfredsstillende % % % % % % 7% % Væsentlig sigt rastende Forekommer vandfugle er Antal lokaliteter 7 har været fokusarter Tilstanden på et stort af antal de IBA er, IBA'er i de for seneste ynglefugle Tilstanden og træklokaliteter af de (χ IBA'er -test). for ynglefugle her medtaget som en art; det samme gælder hver af de to tre årtier har forskudt deres overvintringskvarterer væsentligt mod nordøst som følge af generelt Tilstanden af de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle fordelt på Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Tilstanden af de 9 rastelokaliteter Tilfredsstillende 7 fordelt Ukendt 9 underarter på Utilfredsstillende af knortegås. 7 9 Tilstanden mildere vintre af de otte IBA'erne for er trækfugle uhyre forskellige Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Tilstanden naturtyper Antal af fokusarter de 9 rastelokaliteter Tilfredsstillende naturtyper på de fordelt ynglelokaliteter på Ukendt Utilfredsstillende Antal arter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Trusselsvurdering i forhold til de Privat (Lehikoinen m.fl. ). Hvor sådanne forhold er relevante Ved bedømmelsen af lokaliteternes tilstand Tilstanden er det vigtigt af de 9 rastelokaliteter Tilstanden naturtyper fordelt af på ynglelokaliteter Tilstanden af fordelt 9 rastelokaliteter naturtyper Problematiske, fordelt på hjemmehørende arter Tilstanden af de Tilstanden 9 IBA'er af for de otte rastefugle IBA'er for trækfugle at tage især to forhold i betragtning, nemlig dels den meget Trusselsvurdering i forhold ynglelokaliteters til de tilstand Tr Tilstanden naturtyper af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt naturtyper Trusler Tilfredsstillende mod de Ukendt 9 rastelokalite Utilfredsstillende Trusler mod de yng Trusselsvurdering ynglelokaliteters Invasive i forhold arter til de tilstand Tilfred store forskel i antallet af fokusarter på hver enkelt IBA, dels Trusselsvur Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Antal Trusler mod de ynglelokaliteter ynglelokaliteters fokusarter på tilstand de 9 rastelokaliteter -* den store forskel på lokaliteternes areal. på naturtyper ** Vandstandsændringer -* Trusler mod de ynglelokaliteter yngle ** -* - Hvad angår det totale antal af rastende og ynglende fokusarter på hver enkelt IBA, varierer dette fra (på hhv. Ændringer Problematiske, i landbrugsdrift Skov* -* - ** Skov*** -* Skov* -* - Problematiske, hjemmehørende arter - - Skov* Skov* Skov*** Skov* - hjemmehørende - Invasive arter Skov* Antal fokusarter på de ynglelokali - Skov*** - Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Skov* - Tilstanden a lokaliteter) til 9 (på IBA nr. 7, Vadehavet) med et gennemsnit på 9, og en median på seks arter. Alt andet lige det Invasive Vandstandsændringer Problematiske, hjemmehørende arter Vandstandsændringer - Invasive arter Antal lokaliteter Problematiske, hjemmehørende 7 9 arter Figur. Antal ynglende arter som primæ Antal lokaliteter Antal lokaliteter fokusarter pr. IBA opdelt Antal på lokaliteter Tilfredsstillende Ukendt Vandstandsændringer Utilfredsstillende 7 Tilfredsstillende Ukendt lettere at opnå Utilfredsstillende status for få arter end for Antal lokaliteter Antal lokaliteter Invasive arter Antal Antal lokaliteter arter lokaliteternes tilstand. Antal lokaliteter 7 mange arter. Antallet af rastende hhv. ynglende fokusarter Tilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Ukendt Utilfredsstillende Utilfredsstillende Off./privat Ukendt Utilfredsstillende Vandstandsændringer Ændringer i landbrugsdrift pr. IBA er vist i figur og. Ændringer % i landbrugsdrift % % % Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er % Tilfredsstillende for trækfugle Offentlig Ukendt Utilfredsstillende Efter at tørvegravningen er ophørt, har de tidligere gravefelter i Lille Vildmose Tilfredsstillende udviklet sig områdets Ukendt vigtigste ynglefuglelokaliteter. Utilfredsstillende en Tilfredsstille fortsætter imidlertid, og prædation fra ræv og mårhund nu har et sådant omfang, at Ændringer de jordrugende i landbrugsdrift Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for fugles ynglesucces er højst begrænset. Figur. Tilstanden af samtlige IBA-rastelokaliteter. Tilfredsstillende trækfugle Ukendt Utilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter Ændringer i landbrugsdrift fordelt Tilstanden 7 af 9 de ynglelokaliteter fordelt 7 9 Tilstanden Tilfredsstillende af de Ukendt IBA'er for Utilfredsstillende Tilstanden af de otte % % ynglefugle IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Privat Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Antal arter % Trusler % % mod de % % 7 yng % Væsentlig For Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Trusler mod de ynglelokaliteter % % % % % % % 7% Tilstanden af de Tilfredsstillende ynglelokaliteter Ukendt fordelt Utilfredsstillende Off./pri % Ejerskab for 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter på naturtyper ** på naturtyper ** Antal arter Trusler mod de ynglelokaliteter Tilstanden ** af de 9 rastelokaliteter fordelt på Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter ** på naturtyper Væsentlig Forekommer Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Offen ** Skov*** naturtyper Ejerskab for de 9 rastelokaliteter ** Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter Trusselsvurdering i forhold til de Skov*** Skov*** Problematiske, ** hjemmehørende % arter % 7 % 9 Invasive arter % % Skov*** Skov*** ynglelokaliteters tilstand Pr Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Vandstandsændringer Antal arter Problema Invasive Vandstandsændringer arter Trusselsvurderin Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Skov*** Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillen -* Vandstandsændringer Trusselsvurdering i forhold til na Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Antal lokaliteter lokaliteter Antal fokusarter Trusselsvurdering på ynglelokaliteter i forhold til naturtype Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende - Tilstanden Kyst a Ændringer i landbrugsdrift Tilfredsstillende Ukendt Skov* Utilfredsstillende Tilstanden af de 9 Antal rastelokaliteter Tilfredsstillende fordelt Ukendt på Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende -, Kyst som primæ Ændringer i landbrugsdrift - naturtyper -, Privat* Offentlig Off./Privat** Ændringer i landbrugsdrift - Figur. Tilstanden af samtlige IBA-ynglelokaliteter. Figur. Tilstanden af samtlige IBA-træklokaliteter. Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Trusselsvurdering i forhold til de Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende -, Privat* Offentlig Off./Privat** - Off./privat ynglelokaliteters -, % % tilstand Antal Privat* lokaliteter Offentlig Off./Privat** , % % % % % % - Væsentlig For Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT 7 9 VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7 9 Antal arter 7 -, % % % % Offentlig % % % 7% % - Væsentlig Antal Forekommer 9 Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter Tilfredsstillende på de 9 Ukendt rastelokaliteter Utilfredsstillende Ejerskab for de 9 rastelokaliteter -* Ejerskab for de 9 rastelokaliteter -, 7 9 Antal 7 arter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter -, Tilfredsstillende Ukendt Antal Utilfredsstillende fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - Privat Antal arter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - -, Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - Skov* -, Ejerskab for de ynglelokaliteter lsscore

13 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Hvad lokaliteternes areal angår, fremgår den store variation af figur 7 og. Det ses tydeligt, at kyst- og havlokaliteter af indlysende årsager har langt de største arealer, og at tilstanden af to af de største havlokaliteter desværre ikke kan bedømmes (figur 7). Et flertal af ynglelokaliteterne har utilfredsstillende tilstand. Sammenligner man imidlertid kortet herunder (figur ) med det tilsvarende cirkeldiagram (figur ), bliver det klart, at en årsag til kortets røde dominans er, at antallet af små ynglelokaliteter (som ikke så let ses på kortet) er relativt stort sammenlignet med antallet af store ynglelokaliteter. Det gennemsnitlige areal af de ynglelokaliteter med tilfredsstillende tilstand (blå på kortet) er således km², hvor det er 7 km² for de ynglelokaliteter med utilfredsstillende tilstand (røde på kortet). Hvad rastelokaliteterne angår (figur 7), forholder det sig omvendt, idet det gennemsnitlige areal af de rastelokaliteter med tilfredsstillende tilstand (blå på kortet) er km² mod km² for de rastelokaliteter med utilfredsstillende tilstand (røde på kortet). Stadil & Vest Stadil Fjorde er i dag en af de fuglelokaliteter, der er i den allerbedste tilstand. Figur 7. Tilstanden af samtlige 9 IBA-rastelokaliteter. Blå = tilfredsstillende, rød = utilfredsstillende, gul = kan ikke bedømmes Figur. Tilstanden af samtlige IBA-ynglelokaliteter. Blå = tilfredsstillende, rød = utilfredsstillende, gul = kan ikke bedømmes

14 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er Trusler for rastefugle mod de 9 rastelokaliteter Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Vandstandsændringer Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilstanden Tilstanden af af 9 de rastelokaliteter otte IBA'er for fordelt trækfugle på naturtyper Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter ** Figur 9. Tilstanden af IBArastelokaliteter, fordelt på overord- nede naturtyper. Stjernerne Skov*** markerer, at tilstanden af rastelokaliteter domineret af hhv. kyst og skov er statistisk signifikant dårligere hhv. bedre Tilfredsstillende end tilstanden af lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende domineret af andre naturtyper (χ - test, p<,). Tilstanden Vandstandsændringer af de 9 rastelokaliteter fordelt på naturtyper på naturtyper ** -* Skov*** - Figur. Tilstanden af IBAynglelokaliteter, fordelt på overord- nede naturtyper. Stjernerne markerer, - at tilstanden af ynglelokaliteter domineret af hhv. kyst og skov er statistisk signifikant dårligere hhv. bedre end tilstanden af lokaliteter domineret af andre naturtyper (χ - 7 test, p<,). Ændringer i landbrugsdrift Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Ændringer i landbrugsdrift IBA ernes tilstand fordelt på naturtyper figur 9 og afspejler således lokaliteternes primære naturtype, dvs. ikke nødvendigvis Tilfredsstillende den naturtype, der dækker Ukendt Utilfredsstillende der. Denne definition anvendes allerede af Ferdinand (9). dre naturtyper end skov. strand og småøer som fjorde og andre kystnære havområ- raster -* på de pågældende skovlokaliteter, reelt - raster % i an- - % -7 % IBA ernes tilstand fordelt på overordnede naturtyper fremgår af figur 9 og. det største areal inden for IBA en, men den naturtype, som Endvidere indbefatter naturtypen tillige tørre - Skov* flest fokusarter på IBA en er afhængige af. Arealdækningen enge (også kaldet overdrev), samt skovsumpe. Som - det fremgår af figurerne, er der blandt IBA erne langt Det skal understreges, Tilfredsstillende at 7 lokaliteter falder Ukendt i begge Utilfredsstillende kategorier (raste- og ynglelokaliteter), og at langt de fleste stort interval på 9- % mellem IBA erne. Endvidere skal mært arealer i omdrift. Naturtypen Skov er reelt irrelevant naturtype. Dette gælder både raste- og ynglelokaliteter og af den primære naturtype fordeler sig således inden for et % % omfatter % både søer % og vandløb. % Med % % menes 7% Tilfredsstillende pri- % Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende flere kystlokaliteter Ukendt end lokaliteter Utilfredsstillende præget af nogen anden 7 IBA er rummer mere end én naturtype. Fordelingen vist i det betones, at naturtypen Kyst her indbefatter såvel klit, blandt rastelokaliteterne, eftersom alle de fokusarter, der afspejler såvel den lange kystlinje 7 Andelen km i forhold af rastefugle til med Skov* Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på naturtyper Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Trusler mod de 9 rastelokaliteter Trusselsvurdering i forhold til de Tilstanden af de ynglelokaliteters fordelt tilstand Ændringer i landbrugsdrift STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Skov* Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på naturtyper % % % % % % % 7 IBA, Skagens Gren, landets vigtigste træklokalitet. Trusselsvurdering i forhold til de ynglelokaliteters tilstand Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Tilstand for ynglende foku tilstand, fordelt på taksono Ugler () Tilstanden af de af på de otte naturtyper ynglelokaliteter IBA'er for trækfugle fordelt Stormfugle på naturtyper () Storkefugle () Rovfugle () Trusler Andefugle mod () de ynglelokaliteter Lommer () Lappedykkere () Mågevadefugle (7) Årefodede () Problematiske, hjemmehørende Vandhøns arter () Invasive arter % % % % % Vandstandsændringer Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende 9 Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Væsentlig % % % % % % Forekommer

15 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION landets størrelse (Ferdinand 9), som det forhold, at de andel af skovlokaliteterne tilfredsstillende tilstand. For de hvad angår ynglefugle knyttet til halvnatur. Ifølge Nyegaard vigtigste trussel mod det åbne lands ynglefugle, især de danske fuglelokaliteter af international betydning først og øvrige naturtypers vedkommende er der ingen tydelig ten- m.fl. () har de truede og sjældne skovfugle, igen svarende specialiserede og krævende arter, som typisk udgør fokusar- fremmest findes langs kysterne. Ferdinand (9) opgjorde dens, og for naturtypen hav kan tilstanden slet ikke bedøm- nogenlunde til skovenes fokusarter her, siden 99 generelt terne på IBA erne. For år siden bedømte Dybbro (9) således, at kystzonen rummede 9 % af lokaliteterne med mes for et stort antal lokaliteters vedkommende. haft en enten positiv eller neutral bestandsudvikling, om end ligeledes, at de ferske enge generelt var særdeles truede, kolonirugende kystfugle, 9 % af engfuglenes yngleloka- kun de færreste af disse arter kan betegnes som stærkt som nu af tilgroning, men dengang også af opdyrkning. For liteter, % af sumpfuglenes ynglelokaliteter og 9 % af I store træk er tilstanden overvejende tilfredsstillende i skov, bundet til egentlig skov. I den forudgående periode menes ynglefuglelokaliteternes vedkommende er også prædation vadefuglenes rastelokaliteter. ligeligt fordelt på tilfredsstillende og utilfredsstillende i fer- både skovfuglene og vådområdefuglene generelt at have fra især ræv og mink en væsentlig årsag til utilfredsstillende Kystlokaliteterne har utilfredsstillende tilstand Det fremgår, at der er en statistisk signifikant større andel ske vådområder og overvejende utilfredsstillende i det åbne land, først og fremmest ved kysten. Både den førstnævnte og den sidstnævnte tendens konstateres også af Nyegaard klaret sig godt, i hvert fald siden omkring 9 (Grell 99). truer den lysåbne natur tilstand på omkring halvdelen af lokaliteterne. Ejerforholdenes betydning for IBA ernes tilstand af kystlokaliteter, der har utilfredsstillende tilstand, især m.fl. (). Den samlede gruppe af sjældne og truede åbent- En væsentlig årsag til utilfredsstillende tilstand for hen ved Ejerforholdenes betydning for tilstanden af de vigtigste for ynglelokaliteternes vedkommende. Det samme gælder landsfugle hos Nyegaard m.fl. svarer nogenlunde til det halvdelen af lokaliteterne i det åbne land er tilgroning af de fuglelokaliteter er ikke belyst i tidligere statusopgørelser, rastelokaliteter præget af agerland, om end ikke statistisk åbne lands fokusarter i nærværende rapport og domineres lysåbne naturtyper, hvilket behandles yderligere i trussels- men et forsøg herpå skal hermed gøres. signifikant. Af de øvrige naturtyper har en signifikant større ifølge de samme forfattere af bestande i tilbagegang, især afsnittet. nævntes også af Grell (99) som den Den privatejede Borreby Mose er udpeget pga. ynglende rørhøg, men artens bestandsudvikling kan desværre ikke vurderes med sikkerhed.

16 Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle RESULTATER OG DISKUSSION Trusler mod de 9 rastelokaliteter RESULTATER Lokaliteternes OG DISKUSSION tilstand mht. I IBA'er for ynglefugle på naturtyper Andelen Ejerskab af rastefugle for de 9 med rastelokaliteter Trusler tilfredsstillende mod de. ynglelokaliteter regelmæssigt rasten Tilstand for ynglende fokusarter tilstand, fordelt på taksonomiske ordener ** Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Ugler () naturtyper Stormfugle () Skov*** Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Problematiske, hjemmehørende arter Den helt afgørende trussel mod Rold Skovs fugle er den meget intensive Andefugle skovdrift () i de private dele og den meget intensive Invasive forstyrrelse arter fra Problematiske, hjemmehørende arter ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () Invasive arter mountainbikere, Lommer () kondiløbere og andet friluftsliv Vandstandsændringer i den offentlige del. -* Vandstandsændringer Lappedykkere Der er nu håb () om, at der ikke længere bliver plantet nåleskov, hvor der Mågevadefugle (7) i dag er løvskov, men stadig foregår der kraftige udtyndinger i fine, - Årefodede () Skov* 9 gamle Vandhøns bøgepartier, () fx syd for Madum Sø bøgartier. Ændringer i landbrugsdrift - Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Privat* % % % % % Ændringer Offentlig % % 7% % i landbrugsdrift Off./Privat** 9% % Trusler mod Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt - Utilfredsstillende % - % -7 % 7- % Artsliste for ras % % % % % % Antal arter Rødstrubet lom % % % % % % % 7% % Sortstrubet lom Gråstrubet lappedykker Nordisk lappedykker Antal fokusarter Væsentlig på de 9 Forekommer rastelokaliteter Mallemuk e IBA'er for trækfugle Andelen af rastefugle med tilfredsstillende Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Sule tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Problematiske, hjemmehørende arter Ejerskab for de ynglelokaliteter Skarv Skestork Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Knopsvane Pibesvane Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Invasive arter på naturtyper Ugler () Trusler mod de ynglelokaliteter Sangsvane naturtyper Stormfugle () Sædgås Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende Kortnæbbet gås Vandstandsændringer Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Grågås ** tilstand, fordelt på taksonomiske ordener st* ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () Bramgås Mørkbuget knortegås Antal fokusarter på Andefugle de () ynglelokaliteter Trusselsvurdering i forhold til nat Lysbuget knortegås d Skov*** Lommer () Spætter () Gravand ng Problematiske, hjemmehørende arter -* Lappedykkere () Andefugle () Pibeand Ændringer i landbrugsdrift Knarand av Invasive arter Natravne () Kyst Mågevadefugle (7) Krikand nd - Spidsand Vandstandsændringer Årefodede () Ugler () v* Rovfugle () Skeand Vandhøns () -, Taffeland de - Troldand Spurvefugle () % % % % % % % 7% % 9% % Vandhøns () Bjergand Ukendt Utilfredsstillende Antal lokaliteter Privat* Offentlig Off./Privat** Årefodede () - Ederfugl lit Skrigefugle () Privat Offentlig Off./Privat Sortand 7 Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle () -, Fløjlsand Mågevadefugle () Hvinand % 7 9 Antal lokaliteter Lille skallesluger - % % % % % Toppet % skallesluger % 7% % 9% % Antal arter Stor skallesluger Væ -, ørn Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Blå kærhøg % % % % % % % 7% % Kongeørn - Fiskeørn Vandrefalk Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Blishøne -, Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Tilstanden Ejerskab for af de de 9 ynglelokaliteter rastelokaliteter fordelt på Tilstanden af de rastelokaliteter Trane Strandskade med kyst Klyde på naturtyper Figur og viser lokaliteternes tilstand fordelt på Naturfond i de senere år Trusler har etableret mod de flere ynglelokaliteter store re- ligt 7 ejede 9 lokaliteter, hvis tilstand naturtyper ikke 7 kan 9 bedømmes. Når Mht. de som kystnære primær IBA er naturtype, Hvidbrystet er der for fordelt præstekrave rastelokaliteterne på ejerskab Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende Pomeransfugl ingen Trusselsvurderi Hjejle ejerskab, henholdsvis offentligt, privat og blandet. De servater der i kombination med naturgenopretning yst*** er det gælder ynglelokaliteter, er der ingen procentvis forskel Antal arter tydelig tendens at se (figur ). Hvad ynglelokaliteterne angår, yngleloka fleste IBA er har blandet ejerskab, hvilket overordnet blevet betydende Antal rastepladser fokusarter på for de vandfugle ynglelokaliteter (Clausen tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Strandhjejle Islandsk ryle e/eng Tilfredsstillende på Ukendt tilstanden Utilfredsstillende Off./privat mellem de rent offentligt og rent privat er der en ikke-signifikant tendens Beskyttelsesvurdering til mere Sandløber Almindelig utilfredsstillende ryle for de 9 rastelok kov*** Spætter () Den gennemsnitlig Problematiske, hjemmehørende arter Trusselsvurdering i forhold til naturtype Brushane kvand gør det svært at sige noget om betydningen for lokaliteterne af offentligt versus privat ejerskab. Af en vis m.fl. ). ejede lokaliteter. Andefugle () forhold på de rent offentligt ejede lokaliteter Lille kobbersneppe (figur -* ). For Offentlig andefugle med tilfr Invasive arter Natravne () Storspove God** Sortklire Vandstandsændringer Ugler () Kyst Skov kystlokaliteternes vedkommende er der altså Rødben samlet % set en erland Rovfugle () - relevans i denne sammenhæng er det i øvrigt, at DCE i Det fremgår af figurerne og, at hvad angår rent offentligt eller Eftersom Skov* Privat Hvidklire % Spurvefugle en meget () stor andel af IBA erne som nævnt udgøres af kystlokaliteter, der for en stor del har utilfredsligt ejerskab, som dog ikke er statistisk signifikant. - svag tendens til mere utilfredsstillende Middel forhold Tinksmed under offent- -, Storkjove en nylig gennemgang af fuglereservater konstaterer, Vandhøns () % Dværgmåge privat ejede lokaliteter, er der en statistisk signifikant Tilfredsstillende større andel af privatejede Ukendt rastelokaliteter Utilfredsstillende med god stillende tilstand Privat (figur 9 og ), Offentlig vises kystlokaliteternes Off./Privat drejer det sig i begge tilfælde om forholdsvis Svartbag få lokaliteter Årefodede () Stormmåge Desuden % Privat* Offentlig Off./Privat** - Skrigefugle () Lav Sølvmåge at det ikke længere kun er staten, der etablerer store Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle () % Ride -, Mågevadefugle () betydende reservater i Danmark, idet Aage V. Jensen tilstand, om end dette billede utydeliggøres af tre offent- tilstand fordelt på ejerskabstyper, se Antal figur lokaliteter og. (<), der er udelukkende offentligt Splitterne % eller privat Lomvie ejet % % % % % % % 7% % 9% % Tilfredsstillende Utilfredsstillende Alk Tejst Antal arter Søkonge % % % % % % % 7% % -, Mosehornugle - Tilfredsstillende 9 for de -, Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst som Tilstanden af de ynglelokaliteter Tilfredsstillende med kyst som Ukendt Utilfredsstillen Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de ynglelokaliteter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden primær naturtype, af de rastelokaliteter fordelt på ejerskab med kyst Tilstanden primær naturtype, af de ynglelokaliteter fordelt på ejerskab med kyst som primær naturtype, fordelt på ejerskab som primær naturtype, fordelt på ejerskab Antal arter Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Beskyttelsesvurdering Off./privat for de 9 rastelokaliteter på naturtyper Off./privat Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Den gennemsnitlige andel af rastende T Trusselsvurdering i forhold til naturtype andefugle med tilfredsstillende Stor skallesluger tilstand Beskyttelsesvurdering for de God** Offentlig ** Offentlig Toppet skallesluger ynglelokaliteter Kyst Skov % Middel % Lille skallesluger Privat Skov*** Privat God -, % Hvinand Problematiske, h Lav % Fløjlsand Privat* Offentlig Off./Privat** Privat - Offentlig Off./Privat Middel % Sortand -, Lav Figur. Tilstanden af IBA-rastelokaliteter, fordelt på offentligt/privat Figur. Tilstanden Tilfredsstillende af IBA-ynglelokaliteter, Ukendt fordelt Utilfredsstillende på offentligt/privat % lit V ejerskab. Stjernerne markerer, at tilstanden af rastelokaliteter med privat ejerskab. - Figur. Tilstanden af IBA-rastelokaliteter Tilfredsstillende med Utilfredsstillende kyst som primær naturtype, 7 Ederfugl Figur. Tilstanden Tilfredsstillende af IBA-ynglelokaliteter Ukendt med kyst Utilfredsstillende som primær naturtype, fordelt på offentligt/privat ejerskab. hhv. blandet ejerskab er statistisk signifikant bedre hhv. dårligere end -, fordelt på offentligt/privat Antal ejerskab. lokaliteter Bjergand tilstanden af offentligt ejede lokaliteter (χ -test, p>, hhv. p>,). Troldand - Taffeland -, Ændr Ejerskab for de ynglelokaliteter Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst Skeand som primær naturtype, fordelt på ejerskab Spidsand Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillen Tilstanden af de ynglelokaliteter med kyst STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT Krikand VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7 Antal arter som primær naturtype, fordelt på ejerskab Trusselsvurdering Knarand i forhold til de 9 rastelokaliteters Off./privat Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Beskyttelsesvurdering for de 9 rastelokaliteter Beskyttelsesvurdering for Pibeand tilstand Artsliste for ynglen Off./privat Offentlig ynglelokaliteter Gravand Stor skallesluger kaliteter % % % % % % % 7% % Antal Tilstanden fokusarter af de på de 9 ynglelokaliteter rastelokaliteter fordelt Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveau Skarv

17 Sortand lit RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION 7 Ederfugl Bjergand Trusler mod de 9 rastelokaliteter Troldand Trusler mod de 9 rastelokaliteter Taffeland f de 9 IBA'er for rastefugle AKTUELLE TRUSLER MOD IBA ERNE Trusler mod de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst Skeand Tilstand for ynglende fokus som primær naturtype, fordelt på ejerskab Spidsand Krikand De følgende fire figurer viser en trusselsvurdering af IBA erne 99, Jensen 99, Grell 99), om end kystfuglejagten generelt var aftagende (Meltofte m.fl. 99). Ifølge Jensen Beskyttelsesvurdering for de Trusler mod Pibeand de 9 rastelokaliteter Knarand Off./privat Problematiske, hjemmehørende arter fordelt på typer af trusler Tilstanden (BirdLife af de International 9 IBA'er ). for rastefugle Offentlig Invasive arter (99) var andre forstyrrelser end jagt endnu af relativt begrænset betydning for de rastende vandfugle. Vandstandsændringer Invasive arter Lysbuget knortegås Problematiske, hjemmehørende arter ynglelokaliteter Gravand De fleste rastefuglelokaliteter er alvorligt truede Figur Privat viser rastelokaliteterne fordelt efter tilstand og God Vandstandsændringer Mørkbuget knortegås 9 trusselsscore (fra til -). Det fremgår, at langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter i tilfredsstillende til- blev stærkt reduceret Middel Ændringer i landbrugsdrift Her bør det bemærkes, at især de jagtlige forstyrrelser Bramgås med oprettelsen eller udvidelsen Problematiske, hjemmehørende arter Grågås stand falder i de to alvorlige trusselskategorier (- og -). af ca. reservater for vandfugle i EU-fuglebeskyttelses- Lav Ændringer i landbrugsdrift de Ukendt Utilfredsstillende Invasive arter Kortnæbbet gås - % - % -7 % Kun et ubetydeligt antal lokaliteter er enten mindre alvorligt eller slet ikke truet. Tilfredsstillende Utilfredsstillende områderne i løbet af 99 erne. Disse reservater blev oprettet som jagtfrie kerneområder, hvor fuglene kunne søge Vandstandsændringer Sædgås Sangsvane beskyttelse, når der var jagt i de resterende dele af EUfuglebeskyttelsesområderne, så de ikke som tidligere blev Ændringer % i landbrugsdrift 7 9 % % % % % % % 7% Pibesvane Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem medianværdierne af trusler for rastelokaliteter i hhv. tilfredsstil- fordrevet helt fra områderne eller endog blev drevet ud % % % % % % % 7% % Knopsvane Andelen lende og utilfredsstillende tilstand (Mann-Whitney U-test). af landet (Hjorth & Meltofte ). Antallene af rastende af rastefugle med ti Tilstanden af de ynglelokaliteter med vandfugle kyst Figur. Det vurderede trusselsniveau for alle IBA-rastelokaliteter (minus én lokalitet, som ikke kan vurderes), fordelt på hhv. væsentlige (rødt) og øvrige (gult) Antal lokalitete f de IBA'er for ynglefugle steg således markant i mange områder indtil trusler i forskellige kategorier. Kategorien indeholder især forskellige typer af fiskeri. Figur viser, som hvilke primær trusler Tilstanden mod naturtype, rastelokaliteterne, af de 9 fordelt rastelokaliteter der især på ejerskab eutrofieringen fordelt ødelagde på bundvegetationen mange steder Ugler () % % er tale om. I figuren er trusler, der på en lokalitet har scoret (Clausen m.fl., ). Tilfredsstillende % % % Ukendt % % Utilfreds 7 naturtyper Stormfugle () Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på mindst Off./privat (jf. tabel ), vist med rødt, mens øvrige trusler er Trusselsvurdering For deciderede i forhold havfugle til de anføres olieforurening som den niveau, der strengt taget kan Væsentlig betragtes Storkefugle som Forekommer () mere naturligt, Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle naturtyper vist med gult. Det fremgår, at forstyrrelser er langt den mest Medtages de øvrige, alvorlige trusler, er vandforurening ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () alvorligste trussel (Jensen 99, Grell Trusselsvurdering 99), af sidstnævnte i end forhold det var tilfældet i årene, da forureningen toppede. Efter Andefugle () udbredte Offentlig trussel mod rastelokaliteterne, idet denne trussel og tilgroning begge anført for over % af alle rastelokaliteter. Eutrofieringen af fjorde og kystvande har således Tilstanden -* af de 9 rastelokaliteter fordelt på ikke længerede samme fødemængder Lappedykkere i form () af muslinger forfatter suppleret med fiskeri og vindmølleparker. Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype ynglelokaliteters at forureningen tilstand af havmiljøet er blevet Lommer mindre, () er der nu vurderes som alvorlig på knapt % af alle rastelokaliteter. Allerede Privat for år siden fandt Joensen (97) et behov for en alvorlige konsekvenser for rastefugle (Meltofte 9, Falk naturtyper Bestanden af ederfugle, der -* i årtier har været begunstiget tilgængelige Trusselsvurdering for ederfuglene Mågevadefugle (Laursen i forhold m.fl., (7) til de Laursen & - regulering af den stigende forstyrrelse på havet, og få år senere betegnede - - & Brøgger-Jensen Årefodede () Skov* 99, Grell 99), om end Jensen (99) af et stort gødningsforbrug, er på det seneste faldet til et Møller ). ynglelokaliteters Vandhøns tilstand () 7 Meltofte (9) jagten som så intensiv i mente, at dette først kunne blive et problem på længere Skov* % % % % % % af rasteområderne for vadefugle, at den påvirkede områdernes værdi markant. Selvom der i 97 blev indført sigt. Meltofte (97) pointerede, at hvor kraftig eutrofiering, der medfører plantedød, er et stort problem for plan- - -* generelt forbud mod motorbådsjagt Tilfredsstillende i en stor Ukendt del af fjordene, Utilfredsstillende teædende andefugle, kan en sådan eutrofiering samtidig intakte, ville en række planteædende fuglearter, 7 fx knopsvane, mørkbuget knortegås Tilledning af næringsstoffer til havområderne omkring Æbelø har betydet, at ålegræs og havgræs er forsvundet. Hvis bevoksningerne heraf havde været de Ukendt Utilfredsstillende - og blishøne formentlig forekomme i så store tal, at de ville opfylde Skov* %-kriteriet. hørte forstyrrelser pga. bl.a. Tilfredsstillende jagt stadig i halvfemserne Ukendt til Utilfredsstillende være en fordel for fx vadefugle; fx har tilmudring og øget - 7 de mest udtalte problemer for rastefuglene i de vigtigste fødetæthed i Ringkøbing Tilfredsstillende Fjord ført til en Ukendt mangedobling Utilfredsstillende i fjorde og havområder (Madsen 9, Falk & Brøgger-Jensen antallet af fugle knyttet til slikvade på Tipperne. 7 Tilfredsstillende * Ukendt Utilfredsstillende * Kyst Skov f de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Trusselsvurdering i forhold til de 9 rastelokaliteters Trusselsvurdering i forhold på naturtyper de 9 rastelokaliteters tilstand Tilstanden tilstand af de ynglelokaliteter fordelt Trusler mod de ynglelokaliteter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Andelen af ynglefugle me på naturtyper Trusler mod de ynglelokaliteter ** tilstand, fordelt på takso Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt - ** på naturtyper Skov*** Trusler Spætter mod de () ynglelokaliteter - Problematiske, hjemmehørende arter Andefugle () Tilstand for rastende fokusarter Skov*** ** Invasive arter Problematiske, hjemmehørende arter Natravne () - Ugler () Figur. Det vurderede Vandstandsændringer Invasive arter Rovfugle () trusselsniveau for alle Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter Vandstandsændringer Spurvefugle () IBA-rastelokaliteter opdelt Invasive Vandhøns Rovfuglenes arter () tilstand på ras 7 på deres tilstand (minus én Årefodede () lokalitet, som ikke kan vurderes). - Antal = meget lokaliteter alvorligt, Vandstandsændringer Skrigefugle () de Ukendt Utilfredsstillende Ændringer i landbrugsdrift Vandrefalk Storkefugle () - = alvorligt, - = mindre Mågevadefugle alvorligt, = ikke alvorligt. Fiskeørn () Ændringer i landbrugsdrift % % % % % Kongeørn Ændringer i landbrugsdrift % % % % % % % 7% % Blå kærhøg STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) ørn 9 % % % % % % % 7% % lokaliteter - % - % -7 % 7- % % % % % % % Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal loka Bes Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore tilstand, fordelt på taksonom

18 Sule tilstand, fordelt på taksonomiske Tilfredsstillende ordener Ukendt Utilfredsstillende Skarv Skestork RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Knopsvane fugle 7 Pibesvane Trusler Ugler () mod de 9 rastelokaliteter Sangsvane Tilfredsstillende Stormfugle Ukendt () Utilfredsstillende Sædgås Trusselsvurdering i forhold Tilstanden til af de ynglelokaliteter fordelt Kortnæbbet gås Storkefugle () Tilstand for ynglende fokus Grågås Trusselsvurdering ynglelokaliteters i forhold til de tilstand ynglelokaliteters tilstand på naturtyper Rovfugle () Trusler Trusler mod de mod ynglelokaliteter de ynglelokaliteter Bramgås Mørkbuget knortegås Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Andefugle () Lysbuget knortegås Figur 7. Det vurderede Lommer () Gravand ** trusselsniveau for alle IBAynglelokaliteter fordelt Problematiske, på hjemmehørende arter Pibeand -* Tilstanden af Lappedykkere de ynglelokaliteter () fordelt Knarand Mågevadefugle (7) Krikand deres tilstand. - = meget på naturtyper Trusler mod de ynglelokaliteter - Skov*** Spidsand alvorligt, - = alvorligt, - = Invasive Årefodede arter () Problematiske, hjemmehørende arter Skeand mindre alvorligt, = ikke ** Vandhøns () Taffeland - Vandstandsændringer Invasive arter alvorligt. Stjernen markerer, Troldand at der blandt ynglelokaliteterne i den værste % % % % % % % 7% % 9% % Bjergand Vandstandsændringer Ederfug Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter 9 lit trusselskategori (-) en Ændringer i landbrugsdrift Sortand Invasive arter 7 signifikant større andel af Fløjlsand sstillende IBA er med utilfredsstillende Vandstandsændringer Hvinand - % - % -7 % tilstand sammenlignet med Lille skallesluger Toppet skallesluger IBA er med en anden trusselsscore (χ Ændringer i landbrugsdrift Stor skallesluger -test, p >,). ørn Blå kærhøg Ændringer i landbrugsdrift Kongeørn Tilfredsstillende Ukendt % % Utilfredsstillende % % % % % 7% % Fiskeørn Vandrefalk % % % % % % % Blishøne Også ynglelokaliteterne er alvorligt truede Andelen 7% % af rastefugle med Trane ti Figur viser, hvilke trusler mod ynglelokaliteterne, der Strandskade Figur 7 viser ynglelokaliteterne fordelt efter tilstand og er tale om. I figuren er trusler, der på en lokalitet har scoret mindst (jf. tabel ), vist med rødt, mens øvrige trusler % % % % % % Figur. Det vurderede trusselsniveau for alle IBA-ynglelokaliteter, fordelt på hhv. væsentlige (rødt) og øvrige (gult) trusler i forskellige kategorier. Kategorien Klyde rter på de 9 rastelokaliteter Trusler mod de ynglelokaliteter rummer især forskellige typer af fiskeri. Hvidbrystet præstekrave trusselsscore (fra til -). Det fremgår igen, at langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter med tilfredsstil- er vist med gult. Det fremgår, at forstyrrelser også er den Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende Pomeransfugl Antal fokusarter på 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ugler () Hjejle naturtyper tilstand, Ejerskab fordelt 9 rastelokaliteter på taksonomiske ordener Stormfugle () Strandhjejle lende tilstand falder i de to alvorlige trusselskategorier mest udbredte trussel mod ynglelokaliteterne, idet denne Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Islandsk ryle Sandløber (- og -), og at der blandt ynglelokaliteterne i den værste trussel vurderes som alvorlig eller meget alvorlig på over ynglelokaliteters plejekrævende naturtyper tilstand som mose/eng og hede (figur 9 Ligeledes nævner Nyegaard m.fl. () Rovfugle prædation () fra primært ræv, brun rotte, mink og kat som en trussel mod Almindelig ryle Spætter () Andefugle () trusselskategori (-) er Problematiske, en statistisk signifikant hjemmehørende større arter Brushane andel af IBA er % af alle ynglelokaliteter. Andefugle () og ). anførtes af Grell (99) som den største Lommer () Lille kobbersneppe med utilfredsstillende tilstand sammenlignet Invasive arter -* Natravne () trussel mod ynglefuglene på ferske enge, strandenge, heder sjældne, jordrugende arter. Desuden Lappedykkere anføres () den stigende Storspove Sortklire med lokaliteterne i de andre trusselskategorier. Vandstandsændringer Kun et Af øvrige, alvorlige trusler er tilgroning, problematiske, Ugler () Trusselsvurdering i forhold og overdrev, og af Nyegaard m.fl. () som én af de alvorligste trusler mod de sjældnere, ynglende åbentlandsarter, som en trussel mod sjældne ynglefugle, og specifikt løse Tinksmed rekreative udnyttelse af landskabet Mågevadefugle til Trusselsvurdering naturtype og vandområderne (7) i forhold til Rødben - Rovfugle () Årefodede () Hvidklire ubetydeligt antal Skov* lokaliteter er mindre alvorligt truet eller hjemmehørende arter (først og fremmest ræv) samt invasive arter (især mink) anført for omkring - % af alle - Storkjove Spurvefugle () Vandhøns () Kys slet ikke truet. Der er ikke statistisk signifikant forskel da disse kræver lavt eller endog sparsomt plantedække. hunde nævnes som et særligt problem. Kyst Skov Vandhøns () Dværgmåge % % % % % mellem medianværdierne af trusler mod ynglelokaliteter ynglelokaliteter. Mod ynglelokaliteterne er tilgroning den Årefodede () Allerede for år siden ansås tilgroning af moser og strandenge for et stigende problem for de vigtigste -, ynglelokali- Dybbro (9) og Grell (99) anførte vandforurening som Svartbag Stormmåge -, Skrigefugle () Sølvmåge i hhv. tilfredsstillende og utilfredsstillende tilstand Antal (Mann- lokaliteter næsthyppigste trussel, hvilket hører sammen med, at langt Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle Privat* () Offentlig 7 Off./Privat** - Ride Whitney U- test). flere yngle- end rastelokaliteter er domineret af lysåbne, Mågevadefugle () teter, især i Østdanmark (Falk & Brøgger-Jensen 99). den alvorligste trussel mod ynglelokaliteter i/ved fersk- Privat* Offentlig Off./Privat** - Splitterne Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende -, Lomvie % % % % % % % 7% % 9% % Alk På Vestamager ved København er prædation fra ræv og mink 7 en trussel 9 mod vade- og vandfuglenes 7 æg og unger. 9 Tilfredsstillende Prædatorerne Ukendt 7 Utilfredsstillende -, - Tejst trives godt grundet bynærheden. Søkonge Antal arter % % % % % % % 7% % - -, Mosehornugle ** Antal arter lokaliteter ende Ukendt Utilfredsstillende kusarter på de ynglelokaliteter Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt på naturtyper -, Ejerskab for de ynglelokaliteter ** Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter Trusselsvurdering i forhold til naturtype Invasive arter Vandstandsændringer Kyst Skov % God** % Privat Offentlig Off./Privat -, % Middel Ændringer i landbrugsdrift - Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende % Lav % -, Privat Offentlig Off./Privat % % % % % % % % 7% % - Ejerskab for de ynglelokaliteter - Trusler mod de ynglelokaliteter tilstand, fordelt på taksonom Andelen af ynglefugle me tilstand, fordelt på takso Beskyttelsesvurdering for de 9 rastel Den gennemsnitlige andel af rastende God** Beskyttelsesvurdering andefugle for med de tilfredsstillende 9 rastelokaliteter tilstand -, som primær naturtype, fordelt på ejerskab Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - Antal arter Off./privat -, Beskyttelsesniveau -, Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst Trus Beskyttelsesniveau - -, Spætter () Andefugle () Natravne () Ugler () Middel Rovfugle () Spurvefugle () Lav Vandhøns () Årefodede () Skrigefugle () Storkefugle () Mågevadefugle () % % Antal % lokaliteter % % Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsst Beskyttelsesvurdering for de

19 Stor skallesluger Skarv RESULTATER OG DISKUSSION Andelen af rastefugle med tilfredsstillende tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Ugler () Trusselsvurdering i forhold til de Stormfugle () Storkefugle () ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () vand, og Falk & Brøgger-Jensen (99) tilføjede, at de sidste De rastende svømmefugle i Furesøen og Farum Sø Andefugle er truet af () års investeringer i vandrensning endnu ikke havde haft forstyrrende sejlads mm., men ynglende rørhøg, isfugl og sortspætte Lommer har () -* tilfredsstillende tilstand i de skov- og rørsumpe mm., der Lappedykkere omgiver søerne. () den ønskede effekt. En aktuel gennemgang af fuglereservater, foretaget af DCE, viser, at der i reservater med Årefodede () Mågevadefugle (7) - - sikkerhed eller sandsynligvis er problemer med eutrofiering. Det bevirker, at det aktuelle fødegrundlag til fuglene i kystfuglejagten længe været aftagende (Meltofte m.fl. % % % % % % % 7% % 9% % Vandhøns () form af bundvegetation eller smådyr, de finder i denne, er 99), ligesom oprettelsen af vandfuglereservater forringet (Clausen m.fl. ). I nærværende lokalitetsgennemgang 7 samt afkortningen af jagtsæsonen med flere måneder er vandforureningstruslen ganske vist anført for % af IBA erne med vand, men dog kun som alvorlig for Tilfredsstillende knapt %. Det relativt Ukendt lave antal Utilfredsstillende områder med alvorlige vandforureningsproblemer må i det omfang det er reelt tilskrives en omsider begyndende forbedring af miljøtilstanden i landets ferske vande og åbne havområder, hvorimod (Hjorth & Meltofte.) betyder, at problemerne med jagtlige forstyrrelser er mindre udbredt i dag, end de ellers ville have været. Derudover er problemerne med andre rekreative forstyrrelser næppe blevet mindre siden 9, snarere tværtimod (Laursen & Holm ). Aktuelt viser en reservatgennemgang, foretaget af DCE og især baseret fjordenes tilstand generelt ikke er forbedret de sidste på data fra 99- og -, at der for 9 af i alt år (Kjaer, Trusler Sand-Jensen mod, de Jensen ynglelokaliteter m.fl. ). reservater med sikkerhed eller sandsynligvis er tale om Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Alle naturtyper er lige truede velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske Figur 9 viser IBA ernes gennemsnitlige trusselsscore i Spætter () Problematiske, hjemmehørende arter forhold til deres overordnede naturtyper set for raste- og vådområder (Clausen m.fl. ). Andefugle () ynglelokaliteter under ét. Invasive Der er arter ikke statistisk signifikante Natravne () Ugler () forskelle naturtyperne Vandstandsændringer imellem (Kruskal-Wallis-test). I forbindelse med miljømyndighedernes opfølgning Rovfugle på den () første generation af Natura -planer har Naturstyrelsen Spurvefugle () Forstyrrelse er den mest Vandhøns () udbredte trussel således også bedt DCE om at vurdere omfanget af forstyrrelsestrusler Årefodede () Alt i alt udgør forstyrrelser langt den mest udbredte trussel mod fugle og pattedyr i alle Natura -om- Skrigefugle () mod IBA erne, Ændringer hvilket i landbrugsdrift er i overensstemmelse med, at råderne inkl. EU-fuglebeskyttelsesområderne. Vurderingen Storkefugle () Mågevadefugle () allerede Ferdinand (9) omtalte forstyrrelser som et blev baseret på mangeårige studier af disse foretaget af % % % % % % % 7% % 9% % særligt aktuelt problem for fuglelivet, ligesom Meltofte DCE i Danmark og andre i udlandet (sammenfattet i Laursen (9) betegnede kystfuglejagten som % % den mest % % akutte % % & Holm % ) 7% samt % nyere britiske studier, der viser at aktiviteter trussel mod rastende vandfugle, Dybbro (9) talte om, at friluftslivet var tiltaget stærkt, Madsen (9) anså jagt for den største trussel mod rastende gæs, og Falk & Brøgger-Jensen (99) anså forstyrrelser for det største forvaltningsproblem på kyster og småøer. Som nævnt har som fx wind- og kitesurfing forstyrrer relativt meget (Therkildsen m.fl. ). I nærværende analyse ses der ingen tendens til, at kystlokaliteter er mere truede end andre IBA er; hertil skal det dog atter siges, at kystlokaliteterne udgør en meget stor andel af samtlige IBA er. Sule Skarv Skestork Knopsvane Pibesvane Sangsvane Sædgås Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Gravand Pibeand Knarand Krikand Spidsand Skeand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl lit Sortand Fløjlsand Hvinand Lille skallesluger Toppet skallesluger Stor skallesluger ørn Blå kærhøg Kongeørn Fiskeørn Vandrefalk Blishøne Trane Strandskade Klyde Hvidbrystet præstekrave Pomeransfugl Hjejle Strandhjejle Islandsk ryle Sandløber Almindelig ryle Brushane Lille kobbersneppe Storspove Sortklire Rødben Hvidklire Tinksmed Storkjove Dværgmåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag Ride Splitterne Lomvie Alk Tejst Søkonge Mosehornugle RESULTATER OG DISKUSSION Ant Trusselsvurdering i forhold til naturtype Trusselsvurdering i forhold til naturtype Den gennemsnitlige andel af rastende andefugle med tilfredsstillende tilstand Kyst Skov % % -, % - -, - -, - -, Figur 9. De IBA ers gennemsnitlige trusselsbillede i forhold til naturtype på raste- og ynglelokaliteter under ét. Den nedre standardafvigelse er vist. % % % STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Beskyttelsesvurdering for de 9 rastelokaliteter Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Artsliste for ynglende

20 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Stadil og Vest Stadil Fjorde har tilfredsstillende tilstand, men næringsstofbelastning fra omkringliggende landbrug udgør en trussel mod vandområdernes bundflora, hvilket påvirker fødegrundlaget for flere fuglearter. med tagrør er desuden en trussel mod ynglepladser for en art som sortterne, og denne art trues endvidere af prædation fra mink. For fysisk mindre arters vedkommende kan forstyrrelser ud- prædation i dag for den væsentligste trussel mod ynglefug- 9), hvilket et lille årti senere fortsat var tilfældet for dende antal områder med alvorlige vandforureningspro- gøre en trussel mod fx ynglende rødrygget tornskade, som er lene (J. Tofft, pers. medd. ). engenes vedkommende (Falk & Brøgger-Jensen 99). blemer tilskrives en omsider begyndende forbedring af mil- fokusart på 7 IBA er. Forsøg viser dog, at forstyrrelse næppe For kystzonens og de ferske vådområders vedkommende jøtilstanden i landets ferske vande og i de åbne havområder, er en alvorlig trussel mod arten, hvilket kan skyldes, at der er Dybbro (9) nævnte færdsel, vandforurening og tilgro- betragtede Grell (99) disse trusler som ophørt grundet hvorimod fjordenes tilstand ikke er bedret de sidste år forskel på arternes følsomhed over for forstyrrelser i forskel- ning som de tre største trusler mod kystfuglelokaliteterne. forbedret lovgivning, og i dag anses de pågældende trusler (Kjaer, Sand-Jensen, Jensen m.fl. ). lige taksonomiske grupper (Sell m.fl. ). Få år forinden blev tilgroning dog stadig anset for et mindre generelt ikke længere for at være tilstede (Grell m.fl. )., tilgroning og prædation er også alvorlige trusler problem; Ferdinand (9) angav således, at tilgroningen påvirkede 7- % af alle strandenge, sumpe og heder, mens Dybbro (9) så tilgroningen af moser og enge som et gene- Næringsbelastningen af vandløb, søer og kystvande blev anset for at være en meget alvorlig trussel i 9 (Ferdinand Den negative status for visse rastende andefugle i nærværende analyse skal tages med det forbehold, at flere andearter som følge af mildere vintre nu overvintrer længere mod nord- Næst efter forstyrrelse kommer truslerne vandforurening relt problem, der fører til drastiske ændringer af fuglelivet. 9), og den nævntes i 9 som den største trussel mod øst i fx Østersøen (Lehikoinen m.fl. ). Dermed kan nogle af og tilgroning på rastelokaliteterne og på ynglelokaliteterne vådområdernes fugleliv, især andefugle (Dybbro 9) og de IBA er, hvor arterne tidligere forekom i stort tal, have fået tilgroning og prædation. Disse trusler er anført for ca. halv- Afvanding og opdyrkning blev i 9 erne anset for meget stadig i 99 som en alvorlig trussel mod både raste- og en negativ status i analysen, uden at dette nødvendigvis har delen af alle lokaliteter. Specielt for kystlokaliteter regnes alvorlige trusler (Ferdinand 9, Dybbro 9, Madsen ynglefugle (Falk & Brøgger-Jensen 99). I dag kan et fal- noget med lokaliteternes egen naturtilstand at gøre. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

21 RESULTATER OG DISKUSSION ynglelokaliteter Antal loka AKTUEL BESKYTTELSE AF IBA ERNE Privat Offentlig Off./Privat De følgende to figurer viser en vurdering af beskyttelsen af fokusarterne på IBA erne, fordelt på fire niveauer af beskyttelse, rastelokaliteter i hhv. tilfredsstillende og utilfredsstillende tilstand (Mann-Whitney U-test). som tilsammen sammenfatter underniveauer af Privat Offentlig Off./Privat Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst beskyttelse, 7 jf. tabel 9 (BirdLife International ). som primær Figur Tilfredsstillende naturtype, viser ynglelokaliteterne Ukendt fordelt fordelt på Utilfredsstillende ejerskab efter tilstand og beskyttelsesscore (fra ingen til god ). Det fremgår, at De fleste lokaliteter er middelgodt beskyttede Utilfredsstillende Off./privat Figur viser rastelokaliteterne fordelt efter tilstand og langt hovedparten af lokaliteterne også i dette tilfælde falder i beskyttelseskategorien Middel, mens langt færre lokaliteter falder i kategorierne med god hhv. lav beskyttelse beskyttelsesniveau (fra ingen til god ). Det fremgår, at Offentlig langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter i utilfredsstillende tilstand falder i beskyttelseskategorien vurderes slet ikke at være beskyttet, hvad fokusarterne an- (tilsammen godt ). Kun et meget lille antal lokaliteter (<) Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst 7 9 Privat som primær naturtype, fordelt på ejerskab Middel, mens langt færre lokaliteter (<) falder i kategorien går. Der er ikke signifikant forskel mellem medianværdierne arter med lav beskyttelse. Kun et lille antal rastelokaliteter af beskyttelsesscoren for ynglelokaliteter i hhv. tilfredsstil- t Utilfredsstillende vurderes at være enten godt eller slet ikke beskyttet Off./privat (< lende og utilfredsstillende tilstand (Mann-Whitney U-test). af hver), hvad fokusarterne angår. Blandt rastelokaliteterne i den bedste beskyttelseskategori ( god ) er der i Offentlig øvrigt en statistisk signifikant større andel af IBA er med tilfredsstillende tilstand sammenlignet med de resterende lokaliteter Privat EU leverer Tilfredsstillende mest beskyttelse Utilfredsstillende - formelt At flertallet af lokaliteter falder i gruppen middelgod beskyttelse, hænger optimistisk set sammen med, at (χ -test, p<,). Der er i øvrigt ikke statistisk signifikant langt hovedparten af lokaliteterne er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområder, hvilket generelt resulterer i ret forskel mellem medianværdierne af beskyttelsesscore for Off./privat Offentlig Privat Ejerskab for de ynglelokaliteter Tilstanden af de ynglelokaliteter med kyst som primær naturtype, fordelt på ejerskab Tilfredsstillende Off./privat Offentlig Privat Utilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter med kyst som primær naturtype, fordelt på ejerskab Trusselsvurdering Tilfredsstillende i forhold Ukendt til de 9 Utilfredsstillende rastelokaliteters tilstand RESULTATER OG DISKUSSION Toppet skalleslug Lille skalleslug russelsscore - Trusselsvurdering i forhold til de 9 rastelokaliteters tilstand Beskyttelsesniveau God** -, Middel Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore 7 Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Beskyttelsesvurdering for de ynglelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype * * Kyst Skov Tilstand for rastende fokusarter Stor skalleslug Hvina Tilstanden a Lav Fløjlsa Ande Beskyttelsesvurdering for de 9 rastelokaliteter Sorta Figur. Det vurderede Ha Stor skallesl God** beskyttelsesniveau for alle IBArastelokaliteter fordelt på deres 7 Toppet skallesl Ederf tilstand. Stjernerne markerer, Lille skalles Bjerga Middel at der blandt rastelokaliteterne Skov* Trolda Hvi i den bedste beskyttelseskategori (god) er signifikant større Taffela Fløjl Lav andel af IBA er i tilfredsstillende Skea Sor tilstand sammenlignet med Spidsa IBA er med et andet beskyttelsesniveau (χ -test, p<,). Krika H 7 Ede Tilfredsst Knara Bjer Beskyttelsesniveau Pibea Trol Beskyttelsesvurdering Tilfredsstillende Tilstanden af Ukendt otte for IBA'er de Utilfredsstillende for ynglelokaliteter trækfugle Grava Taffe Lysbuget knorteg Sk Figur. Det vurderede Tilstanden a God Mørkbuget knorteg Spid beskyttelsesniveau for alle IBA-ynglelokaliteter fordelt Bramg Kri Middel på deres tilstand. Der er ikke Gråg signifikant forskel på tilstanden ** Kna Lav Beskyttelsesvurdering for de af lokaliteter med forskellig Kortnæbbet Pibg beskyttelsesniveau (χ -test). Skov*** Sædg ynglelokaliteter Gra Lysbuget Sangsva knort 7 9 God Mørkbuget Pibesva knort Knopsva Bram Middel Gr Lav Kortnæbbe Tilfred Sæ Udledninger af spildevand til Vadehavet via vandløb reducerer vandets iltindhold. Koncentrationen af kvælstof i Vadehavet er til gengæld faldet siden Sangs 99, men ligger stadig 7 så højt, at det udgør 9 et problem i forhold til målsætningen. Pibes Knops Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore 7 Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Antal arter * * Kyst Skov Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Tilstand for rastende fokusarter Vandre Fiske Konge

22 RESULTATER OG DISKUSSION Off./privat som primær naturtype, fordelt på ejerskab RESULTATER OG DISKUSSION Offentlig Privat Trusselsvurdering i forhold til de 9 rastelokaliteters tilstand Beskyttelsesscore 7 Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype * * Kyst Skov Figur. De IBA ers gennemsnitlige grad af beskyttelse set i forhold til naturtype på raste- og ynglelokaliteter under ét. Den øvre standardafvigelse er vist. Stjernerne(*) markerer, at der er signifikant lavere medianværdier for beskyttelsescore for naturtyperne agerland og hav (Kruskal-Wallis test, p<,) høje scorer inden for formelle bestemmelser og planlagt forvaltning, jf. tabel. Set gennem mere kritiske briller le- Tilstand for rastende fokusarter om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager ver forvaltningen af områderne i praksis sjældent i særlig til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder høj grad op til de formelle bestemmelser og den planlagte (Clausen m.fl. ). forvaltning, hvilket forhindrer lokaliteterne i at ende i kategorien med god beskyttelse. Specialbehovet for hvidbrystet præstekrave og dværgterne er dog stadig aktuelt i dag, og der savnes stadig Ferdinand (9) fandt behov for oprettelse af et større udpegning af EU-fuglebeskyttelsesområder i Skagerrak, antal fuglereservater for vandfugle samt for fredninger på Smålandsfarvandet og på Rønne Banke. Til gengæld er der havet og i fjordene. Dybbro (9) konstaterede, at kun i dag udpeget EU-fuglebeskyttelsesområder i det nordlige % af såvel de vigtigste ferske vådområdelokaliteter som Kattegat og den østlige Tyskebugt, og behovet for ø-reservater af de vigtigste hedelokaliteter formelt set var tilstrækkeligt - % - % er i høj grad blevet imødekommet med oprettelse af -7 % 7- % beskyttede. Madsen (9) kunne konstatere, at kun ca. reservater og andre fredninger af øer med adgangs- % af landets rastepladser for gæs var helt eller delvis beskyttet forbud i yngletiden (Nyegaard m.fl. ). Sidstnævnte for- mod jagt og færdsel i kraft af reservatordninger og fattere påpeger derimod et behov for udlæggelse af forforbud efterlyste oprettelse af flere vildtreservater. Jensen (99) styrrelsesfrie refugier i de vigtige skove. så et behov for udpegning af EU-fuglebeskyttelsesområder i det nordlige Kattegat, i den østlige Tyskebugt, i Skagerrak Figur viser lokaliteternes gennemsnitlige grad af beskyttelse og på Rønne Banke. Såvel Falk & Brøgger-Jensen (99) og i forhold til de overordnede naturtyper (set for ra- Grell (99) som Nyegaard m.fl. () efterlyser specielt ste- og ynglelokaliteter under ét). Der er signifikant forskel beskyttelsesforanstaltninger for ynglende hvidbrystet mellem medianværdierne for beskyttelsesscoren for hav præstekrave og dværgterne på strande, og både Joensen og agerland sammenlignet med de andre naturtyper, men (97) og Grell (99) så desuden et behov for at udvide antallet der er ikke signifikant forskel mellem agerland og hav ind- af ø-reservater for kolonirugende kystfugle. Aktuelt byrdes (Mann-Whitney U-test). Den dårligere beskyttelse viser en reservatgennemgang, foretaget af DCE og især af agerlands- og havlokaliteter hænger sammen med, at baseret på data fra 99- og -, at der for 9 af det især er denne type IBA er, der ikke er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområder. i alt reservater med sikkerhed eller sandsynligvis er tale Vand Fis Kon Blå kæ H Bl.a. pga. brændesankning, sommerskovning og mountainbiking vurderes Gribskov kun at være middelgodt beskyttet. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 9

23 Krikand ynglelokaliteter Grågås Knarand Krikand Knarand Pibeand Sildemåge Gravand Hjejl ynglelokaliteter Pibeand Gravand Hjejle Storspove Stor kobbersneppe Brushane Engryle Svartbag Rødben Storspove Engryl Beskyttelsesvurdering Beskyttelsesvurdering ynglelokaliteter for de Pibeand Gravand Lysbuget knortegås St ynglelokaliteter for de Knarand Pibeand Knarand Kortnæbbet gås Gravand Lysbuget knortegås Stor kobbersneppe RESULTATER OG DISKUSSION Brushane Tinksmed Rødben Sandterne RESULTATER OG DISKUSSION Brushan Storspove Beskyttelsesvurdering God ynglelokaliteter for de Pibeand Gravand Lysbuget knortegås Sorthovedet måge Beskyttelsesvurdering Mørkbuget knortegås Stor kobbersneppe God ynglelokaliteter for de Pibeand Gravand Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås Stor kobbersneppe Tinksmed Sædgås Rødben Rovterne Storspove Dværgmåge God ynglelokaliteter Gravand Lysbuget knortegås Sorthovedet måge Storspov God ynglelokaliteter Trusler mod de 9 Gravand Lysbuget rastelokaliteter knortegås Mørkbuget knortegås Bramgås Mørkbuget knortegås Bramgås Tinksmed Rødben Stormmåge Splitterne Rødben Middel Middel Dværgmåge Sangsvane Sorthovedet måge S God Grågås Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås Bramgås Grågås Fjordterne Sildemåge God Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås Bramgås Tinksmed Stormmåge Tinksme Middel Middel Dværgmåge 7 9 Sorthovedet måge God Lav Pibesvane Tilstand Sorthovedet for ynglende måge fokusarter Svartbag Lav Mørkbuget knortegås Bramgås Grågås Mørkbuget knortegås Bramgås Grågås Sildemåge Kortnæbbet gås Kortnæbbet gås terne Stormmåge Sandterne Antal Middel lokaliteter Middel Dværgmåge Svartbag Dværgmåge Antal Lav lokaliteter Lav Dværgterne Tilfredsstillende Utilfredsstillende Knopsvane Grågås Bramgås Grågås Sildemåge Kortnæbbet gås Sædgås Stormmåg Bramgås Kortnæbbet gås Sædgås Stormmåge Rovterne Sandterne eter Middel Svartbag Sortterne Splitterne Lav Lav Grågås Kortnæbbet gås Grågås Kortnæbbet gås Sildemåge Sildemåg Sædgås Sædgås Rovterne Sangsvane llende Utilfredsstillende Sangsvane Sandterne Lav 7 9 Svartbag Fjordterne Splitterne Lomvie Svartba 7 9 sstillende Ukendt Utilfredsstillende Sædgås Sangsvane Pibesvane tilfredsstillende Sangsvane Kortnæbbet gås Sædgås Rovterne Kortnæbbet gås Pibesvane terne Sandterne Fjordterne Alk Sandtern Problematiske, hjemmehørende arter Splitterne Dværgterne Sædgås Sangsvane Pibesvane Knopsvane de Sangsvane Pibesvane Sædgås Rovterne Rovtern Knopsvane terne Fjordterne Tejst Sortterne Splittern 7 9 Invasive arter Splitterne 7 9 Dværgterne Trusler mod Sangsvane de 9 rastelokaliteter Pibesvane Knopsvane Sangsvane Pibesvane Knopsvane terne Stor hornugle Fjordterne Lomvie Sortterne Fjordtern Antal Tilfredsstillende lokaliteter 7 Ukendt 9 Utilfredsstillende Antal Tilfredsstillende lokaliteter 7 Ukendt 9 Utilfredsstillende Dværgterne Vandstandsændringer Mosehornugle Alk Pibesvane Knopsvane Pibesvane Knopsvane terne tern af de ynglelokaliteter med kyst Lomvie Antal lokaliteter Sortterne Antal lokaliteter Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Perleugle Tejst Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Tilstand Dværgterne for ynglende fokusarter Alk Dværgtern ær ynglelokaliteter naturtype, fordelt med på kyst Knopsvane ejerskab Knopsvane Antal Lomvie Sortterne lokaliteter Stor hornugle Tejst Sorttern 9 Natravn Alk rtype, aliteter fordelt med kyst Mosehornugle på ejerskab Tilfredsstillende Lomvi Tilfredsstillende Lomvie Ændringer i landbrugsdrift Ukendt Utilfredsstillende Ukendt Stor hornugle Tejst Utilfredsstillende Isfugl Alk Perleugle Mosehornugle Al rdelt med kyst på ejerskab Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Stor hornugle Utilfredsstillende Sortspætte Tejst Natravn Perleugle Tejs - % - % -7 Mosehornugle % 7- % jerskab Tilfredsstillende Ukendt Stor hornugle Utilfredsstillende lærke Isfugl Stor hornugl Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Problematiske, hjemmehørende arter Natravn Perleugle Mosehornugle Markpiber Sortspætte Isfugl Mosehornugl Natravn lærke Perleugl Beskyttelsesvurdering i forhold til Invasive naturtype arter Perleugle Sortspætte Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Isfugl Blåhals Natravn Markpiber lærke Natrav Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Vandstandsændringer Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Sortspætte Høgesanger Isfugl Blåhals Isfug % % % % % % % 7% % Markpiber lærke Rødrygget tornskade Høgesanger Beskyttelsesvurdering Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Sortspætt i forhold til naturtype Sortspætte Blåhals Markpiber Rødrygget tornskade lærke 9 Høgesanger lærk Beskyttelsesvurdering 7 i forhold til naturtypebeskyttelsesvurdering 7 i forhold til naturtype Blåhals Andelen af rastefugle Markpiber med tilfredsstillende Markpibe Ændringer i landbrugsdrift Rødrygget tornskade Høgesanger 7 7 tilstand, fordelt på Blåhals Blåhal Rødrygget taksonomiske tornskade ordener Rød Høgesanger Høgesanger % - % -7 % 7- % Rødrygget tornskade Rødrygget tornskade e Antal edsstillende 7 9 rastelokaliteter Ukendt fordelt Utilfredsstillende på 7 Ugler () De mange strandgæster på Rømø i sommerhalvåret er særligt problematiske for ynglende arter iteter som hvidbrystet præstekrave, dværgterne og havterne Antal IBA'er naturtyper Stormfugle () Ukendt Utilfredsstillende og medfører omfattende forstyrrelser og forringelser af ynglesuccesen hos disse arter. Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Antal IBA'er Utilfredsstillende ynglelokaliteters % % % tilstand % % % % 7% % Rovfugle () stillende Andefugle () FOKUSARTERNES STATUS PÅ IBA ERNE Lommer () -* Lappedykkere Andelen () af af rastefugle med tilfredsstillende med tilfredsstillende tilstand, fordelt på * * Kyst * Skov * Kyst Skov Mågevadefugle tilstand, (7) fordelt taksonomiske på taksonomiske ordener ordener - * * Kyst Skov dering * i forhold til * * de 9 rastelokaliteters Kyst * Kyst Skov Skov Årefodede () forhold til de Figur * og viser antallet af hhv. * rastende og ynglende utilfredsstillende * status på halvdelen * af lokaliteterne, mens Kyst Skov tilstand 9 rastelokaliteters Kyst Skov Figur. Den gennemsnitlige andel af Vandhøns af de 9 rastelokaliteter fordelt på Ugler () - () rastefugle med tilfredsstillende status, il de fokusarter, der har tilfredsstillende status på de lokaliteter, det samme gælder knapt % af ynglefuglearterne. tilstand 9 * naturtyper Stormfugle % () % % % % % % 7% % 9% % rastelokaliteters * Kyst * Skov * Kyst Skov fordelt på fugleordener. Antallet af fokusarter i hver orden er vist i parentes, Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () hvor de forekommer. Af rastefuglene har godt % af arterne tilfredsstillende status på mindst halvdelen af lokali- Når ovenstående resultater fordeles på taksonomiske fugle- 7 and astelokaliteters Antal ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () mens tallene til højre for søjlerne angiver antallet af forekomster af ordenens Andefugle () teterne, mens det samme gælder for godt % af ynglefuglene. Omvendt har således knapt % af rastefuglearterne ordener andefugle, rovfugle og måge-vadefugle er velrepræordener som vist i figur og, fremgår det, Antal at lokaliteter kun de tre fokusarter på de 9 IBA er. Lommer () nde Ukendt Utilfredsstillende Tilstand for rastende fokusarter -* Tilstand for rastende fokusarter Lappedykkere () Tilstand for rastende fokusarter Tilstand for rastende fokusarter Mågevadefugle (7) Lokaliteternes tilstand mht. IBA-kriterie - Årefodede () Tilstand for rastende fokusarter Tilstand for rastende fokusarter. regelmæssigt rastende vandfu Vandhøns () 7 Tilstand for rastende fokusarter Tilstand for - Tilstand ynglende for rastende fokusarter Rovfuglenes ti Tilstand Tilstand for for rastende rastende fokusarter fokusarter Tilstand for ynglende fokusarter fokusarter Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne % Rovfuglenes % % % % tilstand % % på 7% rastelokaliteterne % Rovfuglenes 9% % tilstand p 7 7 de ynglelokaliteter fordelt Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes Vandrefalk tilstand på ynglelo Antal lokaliteter 7 på naturtyper Trusler mod de ynglelokaliteter Rovfuglenes 7 Vandrefalk tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes Vandrefalk tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes Vandrefalk tilstand Fiskeørn på ynglelokalitete Antal lokaliteter 7 Rovfuglene Vandrefalk Vandrefalk Rovfuglenes tilstand Fiskeørn på rastelokaliteterne l lokaliteter 7 Rovfuglenes Fiskeørn Vandrefalk Fiskeørn Kongeørn Rovfuglenes tilstand på tilstand rastelokaliteterne Andelen af ynglefugle af ynglefugle med tilfredsstillende med tilfredsstillende tilstand, fordelt på stillende Ukendt Utilfredsstillende på rastelokaliteterne Vandrefalk Vandrefalk høg Kongeørn ende Ukendt Utilfredsstillende Fiskeørn Kongeørn Fiskeørn tilstand, fordelt taksonomiske på Vandrefalk taksonomiske ordener Fiskeørn ordener Kongeørn høg Vandrefalk Rørhøg Tilfredsstillende Vandrefalk Ukendt Vandrefalk Kongeørn Blå kærhøg ndt Utilfredsstillende Utilfredsstillende Fiskeørn Kongeørn Blå kærhøg Fiskeørn Fiskeørn Kongeørn Figur. Den gennemsnitlige andel af Vandrefalk Spætter () høg Rørhøg Kongeørn Blå kærhøg ørn redsstillende Fiskeørn Fiskeørn ørn Fiskeørn Kongeørn Problematiske, hjemmehørende arter Kongeørn Blå kærhøg ørn ynglefugle med tilfredsstillende status, Andefugle () Rørhøg ørn Rød glente fordelt på fugleordener. Antallet af fokusarter i hver orden er vist i parentes, Ugler () 9 høg Kongeørn Fiskeørn Kongeørn Kongeørn Invasive arter Blå kærhøg ørn Blå kærhøg Natravne ørn () Hvepsevåge - % - % -7 % 7- % - % - % -7 % 7- % Rørhøg ørn Rød glente af de ynglelokaliteter fordelt Vandstandsændringer Blå kærhøg høg Blå kærhøg ørn - % - % -7 % 7- % - % - % Kongeørn ørn mens tallene til højre for søjlerne angiver antallet af forekomster af ordenens Hvepsevåge -7 % 7- % Rovfugle () ørn Rød glente på naturtyper Trusler ørn mod de ørn Hvepsevåge Rørhøg - % - % -7 % 7- % - % - % -7 % 7- % Antal lokaliteter 9 Blå kærhøg ynglelokaliteter Spurvefugle () Antal lokaliteter Rød glente fokusarter på de IBA er. Vandhøns Andelen () 7 af ynglefugle ørn - % - % -7 % 7- % Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Hvepsevåge med tilfredsstillende Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende H - % - % -7 % 7- % Antal lokaliteter Årefodede () 9 A ørn Skrigefugle () tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Rød glente Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Antal Tilfredsstille lokalitete tillende Ukendt Figur. Utilfredsstillende Tilfredsstillende status for rastende fokusarter i de 9 IBA er. Figur. Tilfredsstillende status for ynglende fokusarter Ændringer i de i landbrugsdrift IBA er. Storkefugle () - Hvepsevåge Tilfredsstillende Uk Figuren % skal - læses sådan, % at -7 fokusarter % har tilfredsstillende 7- % status på - Figuren % skal forstås - sådan, % at fokusarter -7 har % tilfredsstillende 7- status % på Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Mågevadefugle Spætter () () 7 Problematiske, hjemmehørende arter 7- % af de IBA er, de forekommer i osv. 7- % af de IBA er, de forekommer i osv. Tilfredsstillende Andefugle Ukendt () % % Utilfredsstillende % % % % % 7% Tilfredsstillende % 9% % Ukendt Uti Invasive arter Natravne () Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillend Ugler () Vandstandsændringer % % % % % % % 7% % Artsliste for rastende fok Rovfugle () STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Spurvefugle () STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Vandhøns Rødstrubet () lom % 7% Antal % lokaliteter Årefodede Sortstrubet () lom Tilfred Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Skrigefugle Gråstrubet () lappedykker Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle Nordisk () lappedykker dsstillende Ukendt Utilfredsstillende Mallemuk Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesvurdering for de Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesvurdering for de Beskyttelsesscore

24 RESULTATER OG DISKUSSION orhold til naturtype til naturtype ede Kyst Kyst Skov Skov % % % % % % % % % % Den Den gennemsnitlige andel andel af rastende af rastende Den gennemsnitlige andel af rastende andefugle med andefugle andefugle med med tilfredsstillende tilstand tilstand tilfredsstillende tilstand RESULTATER OG DISKUSSION Figur 7. Den gennemsnitlige andel af rastende andefugle med tilfredsstillende status, fordelt på fire økologiske artsgrupper (med antal fokusarter i gruppen i parentes). Den øvre standardafvigelse er vist. Se også figur. % % Svaner & gæs Svømmeænder sdyk- dykænder (9) () ænder () () rastelokaliteter ter okaliteter ilfredsstillende Utilfredsstillende ng r de for de r teter Stor skallesluger Toppet skallesluger Lille skallesluger Hvinand Hvinand Fløjlsand Fløjlsand Sortand Sortand lit lit Ederfugl Ederfugl Bjergand Bjergand Troldand Troldand Taffeland Taffeland Skeand Skeand Spidsand Spidsand Krikand Krikand Knarand Knarand Pibeand senterede, hvad angår antallet af fokusarter i ordenen såvel som antallet af forekomster som fokusart på nogen IBA. Det giver derfor bedst mening at se nærmere på status for disse tre taksonomiske grupper, hvoraf rovfuglene og måge-vadefuglene samtidig er blandt de taksonomiske grupper med størst forvaltningsmæssigt fokus, jf. bl.a. Heldbjerg & Grell (), Grell (), Asbirk & Pitter (), Bregnballe (), Heldbjerg & Sørensen () og Ehmsen m.fl. (). Andefuglenes tilstand på på rastelokaliteterne Halvdelen af fugleforekomsterne har tilfredsstillende status For rastende andefugle og måge-vadefugle gælder det, at det gennemsnitligt kun er ca. halvdelen af arternes forekomster, der har tilfredsstillende status, mens det samme gælder for gennemsnitligt næsten tre fjerdele af de rastende rovfugle, der dog udgøres af kun fem arter. For ynglende måge-vadefugle er status endnu dårligere, idet kun gennemsnitligt godt % af forekomsterne har tilfredsstillende status; se figur. Dette problem er velbeskrevet for især engvadefugles samt mågers og terners vedkommende (Thorup, Asbirk & Pitter, Bregnballe ). Af ynglende rovfugle har gennemsnitligt ca. tre fjerdedele tilfredsstillende status; igen er der dog tale om et relativt lavt artsantal på otte arter. Tilstanden af Råbjerg Mile med omgivelser vurderes som tilfredsstillende for de ynglende fokusarter, såsom trane, storspove, natravn og hedelærke. De danske farvande er livsvigtige for rastende andefugle Tilstanden af forekomsterne af rastende andefugle er vist i figur 7, fordelt på økologiske grupper. Med få undtagelser rummer alle danske farvande rasteområder, som er livsvigtige for Europas andefugle (Joensen 97). Det har været velkendt, at en meget stor del, måske endda flertallet, af de vestpalæarktiske bestande af svømmeænder (gråand, krikand, pibeand og spidsand), opholder sig i Danmark i træktiden, om end deres antal (minus gråand) i nærværende rapports tidsperspektiv er aftaget på mange lokaliteter (Joensen 97, Ferdinand 9). Tilsvarende har en række dykandearter fældningskvarter her Skarv Skarv i landet, hvor de forekommer i store antal, der ikke kendes Rørdrum magen til andetsteds i Europa (Joensen 97, Ferdinand Sort 9). stork Også Sort for de stork Rørdrum tre svanearter er de danske farvande Hvid af meget stork stor Hvid betydning for hele den europæiske rastebestand stork Skestork (Joensen Skestork 97, Dybbro 9), mens det af gæssene tidligere udelukkende Bramgås Bramgås var grågås, sædgås, kortnæbbet gås og knortegås, Hvepsevåge der forekom i større antal (Ferdinand 9, Madsen 9). Rød Siden glente er Hvepsevåge Rød glente bramgås kommet til, og arten er i dag rastende fokusart ørn på hele lokaliteter. Madsen (9) betonede, ørn at Danmark har Rørhøg særlig betydning for følgende fire gåsebestande: Rørhøg Svalbards høg bestande af kortnæbbet gås og lysbuget høg knortegås, den Kongeørn skandinaviske bestand af grågås og den Kongeørn nordsibiriske bestand af mørkbuget knortegås. Det er Fiskeørn siden hen blevet er- Fiskeørn kendt, at også en distinkt mellemskandinavisk bestand Vandrefalk Vandrefalk af tajgasædgås er afhængig af danske rastepladser Plettet (Brandt rørvagtel Plettet rørvagtel & Flensted, Skriver ). Denne bestand er i Engsnarre dag fokusart på tre IBA er. Trane Engsnarre Trane Klyde Klyde I figur 7 træder nogle væsentlige Hvidbrystet forskelle frem. præstekrave Mens ca. % af både svane- Hvidbrystet og gåseforekomster præstekrave og af svømmeændernes forekomster har tilfredsstillende Hjejle status, er Hjejle Engryle det Engryle Brushane Stor kobbersneppe Pibeand Stor kobbersneppe Storspove Gravand Gravand Lysbuget knortegås Brushane Storspove Rødben Rødben Tinksmed Artslis

25 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION samme kun tilfældet for ca. % af ferskvandsdykændernes og for godt en fjerdedel af havdykændernes forekomster. Forskellene på gruppernes status afspejler bl.a., at flere arter af svaner og gæs har været i stand til at omstille sig til at fouragere på marker og enge, efter at deres oprindelige føde i form af vandplanter mange steder er blevet voldsomt reduceret pga. eutrofiering (Grell 99). At så få forekomster af havdykænder har tilfredsstillende status, kan hænge sammen med forringede fødeforhold i de danske farvande, men dette er ikke påvist med sikkerhed (I.K. Petersen, DCE, pers. medd. ). Stigende eutrofiering af havområderne kan i første omgang medvirke til et øget fødeudbud for vandfugle, især havdykænder, men yderligere eutrofiering vil oftest medføre, at fødegrundlaget forsvinder (Falk & Brøgger-Jensen 99, Møller m.fl. ). Som det fremgår af figur, er det i særklasse rastende sangsvane, der har tilfredsstillende status, hvilket er tilfældet på tre fjerdedele af artens lokaliteter og bl.a. skyldes artens ovenfor nævnte evne til at omstille sig til ny fødesøgning, samt at bestanden generelt er stærkt stigende (Burfield & van Bommel ). To andre rastende andefuglearter med gennemgående tilfredsstillende status på IBA erne er grågås og bramgås, som klarer sig godt på 9- % af lokaliteterne, helt i tråd med begge arters generelle, stærke fremgang i hele Europa (Burfield & van Bommel, Wetlands International ). Omvendt har arterne pibesvane og gravand samt underarten mørkbuget knortegås utilfredsstillende status på et flertal af deres lokaliteter. Af disse har mørkbuget knortegås ellers udvist fremgang herhjemme de seneste årtier (Pihl m.fl. ), mens pibesvane og gravand generelt har været i tilbagegang i Europa, i hvert fald indtil for et årti siden (Burfield & van Bommel ). Fra og frem er der tilsyneladende ikke registreret så mange pibesvaner i Danmark som først i 99 erne, men om dette reflekterer den generelle tilbagegang i hele bestanden, eller fuglene blot ikke længere i samme grad anvender de danske rastepladser, er det ikke muligt at vurdere ud fra de foreliggende data (Pihl m.fl. ). I de tilfælde, hvor det er vurderet, at væsentlige ændringer i en arts forekomst på en lokalitet primært skyldes eksterne forhold, der ikke har noget at gøre med lokalitetens tilstand, indgår disse ændringer ikke i bedømmelsen af hverken lokalitetens tilstand eller arternes status. Det gælder som før nævnt fx troldand, hvinand og stor skallesluger, der generelt har forskudt deres vinterkvarter mod nordøst (Lehikoinen m.fl. ). Efter den storstilede naturgenopretning af Skjern Å-dalen i 99'erne er lokalitetens tilstand for rastende andefugle nu tilfredsstillende. En tilbagegang for pibesvane kan formentlig forklares med, at arten overvejende fouragerer på kornmarker. Knopsvane Pibesvane Sangsvane Sædgås Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Gravand Pibeand Knarand Krikand Spidsand Skeand Taffeland Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Figur. Rastende andefugles tilstand på IBA erne. Se også figur 7. Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillen Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Troldand Bjergand Ederfugl lit Sortand Fløjlsand Hvinand Lille skallesluger Toppet skallesluger Stor skallesluger Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillen Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Antal fokusarter Antal fokusarter på de 9 rastelo Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal 7 arter 9 Tilfredsstillende Antal arter Tilfredsstillende Ukendt Utilf Antal fokusa Antal fokusarter på de y Antal fokusarter på de ynglelokal

26 RESULTATER OG DISKUSSION Antal IBA'er Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle På Harboøre Tange har alle de syv ynglende fokusarter af måge- og vadefugle desværre utilfredsstillende tilstand; bl.a. er hvidbrystet præstekrave, brushane og sandsynligvis også fjordterne helt forsvundet. RESULTATER OG DISKUSSION Trusselsvur Rovfuglenes tilstand på ynglelokaliteterne naturtyper Trusselsvurdering yngle i f Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne ynglelokalitet -* Vandrefalk Rastende rovfugle klarer sig godt ning ved udvalgte reder (Grell 99, Nyegaard m.fl. ). -* Figur 9. Status i samtlige IBA er - Vandrefalk Fiskeørn Af figur 9 fremgår det, at rastende rovfugle på IBA erne for rastende rovfugle blandt Skov* Rørhøg har dog utilfredsstillende status på -* godt en fjerdedel af de lokaliteter, hvor dens status kan bedømmes. Dette - Fiskeørn fokusarterne, fordelt på hhv. Kongeørn generelt - Skov* klarer sig godt. Det drejer sig om arterne havørn, - tilfredsstillende, utilfredsstillende høg Kongeørn Skov* blå kærhøg, kongeørn, fiskeørn og vandrefalk, af hvilke kun på trods af, at arten har haft væsentlig fremgang siden og ubedømmelig status. Rørhøg - blå kærhøg og kongeørn har utilfredsstillende status på en Antal (Ferdinand lokaliteter 9, Heldbjerg m.fl. ), og at arten tillige har Blå kærhøg ørn enkelt rastelokalitet hver. Tendensen er i Antal tråd med lokaliteter en generel fremgang eller stabilitet Antal for de lokaliteter nævnte arter i Europa gen (Grell 99). i form af færdsel og sejlads udvidet sit udbredelsesområde i takt med bestandsstignin- ørn Rød glente Hvepsevåge (Burfield & van Bommel ). De fleste vigtige rastepladser for rovfugle findes i kystnære områder og udgøres faktorer på rørhøgens ynglelokaliteter (Ferdinand 9). Tilfredsstille samt rørhøst antages at være de vigtigste begrænsende Antal Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle navnlig af vedvarende græsarealer (Dybbro 9). Tilfredsstillende Uken Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Rovfuglenes Tilfredsstillende tilstand Ukendt på ynglelokaliteterne Utilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter Værst ser det ud for fordelt hedehøg, som har utilfredsstillende Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilfredsstillende Også IBA ernes Ukendt ynglende Tilstanden Utilfredsstillende rovfugle af de har overvejende ynglelokaliteter tilfredsstillende Tilstanden status; det af gælder således ynglelokaliteter hvepsevåge, på naturtyper rød glente, fordelt yngleområdet er indskrænket meget i forhold til for år på naturtyper status fordelt på mere end halvdelen af ynglelokaliteterne, ligesom Figur. Status i samtlige IBA er Vandrefalk for ynglende rovfugle blandt Fiskeørn fokusarterne, fordelt på hhv. havørn, rørhøg, kongeørn, på fiskeørn naturtyper ** og vandrefalk (figur ). siden (Nyegaard m.fl. ). Tidligere blev det for at sikre Trusle Kongeørn tilfredsstillende, utilfredsstillende ** Også denne tendens stemmer overens med det overvejende artens ynglelokaliteter anbefalet at bevare uopdyrkede og ubedømmelig status. høg ** Skov*** flertal af de pågældende arters generelle bestandstendenser i jyske hede- og sumplandskaber, at forbyde færdsel på ynglestederne samt at undlade høslæt i redetiden i yngleom- Rørhøg Skov*** Problema Europa (Burfield & van Bommel ), ligesom Nyegaard m.fl. Skov*** ørn Problematiske, hjemme () anfører, at de sjældne og truede rovfugle har udvist signifikant fremgang rådet (Ferdinand 9). I mellemtiden har arten imidlertid i Rød glente siden 99. Tendensen til generel fremgang høj grad skiftet ynglebiotop til landbrugsafgrøder, hvor æg Hvepsevåge Vandsta blandt rovfuglene var også udpræget fra midt i halvfjerdserne Antal og unger lokaliteter risikerer at gå til under markarbejde (Heldbjerg & Va til midt i halvfemserne (Grell 99). Hovedårsagerne hertil var Sørensen, Rasmussen ), og kun den sidstnævnte mindsket forfølgelse, færre miljøgifte og adgangsbegræns- Tilfredsstillende Ukendt af de tre anbefalinger Utilfredsstillende har nu aktualitet. Ændringer i l Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter 7 9 Antal 7 arter 9 7 Antal arter Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Antal fokusarter på de ynglelokaliteter 7 Privat Offentlig Off./Privat Privat Offentlig Off./Privat Privat Offentlig Off./Privat eter Antal arter 7 kaliteter al lokaliteter Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Privat* Offentlig Off./Privat** Privat* Offentlig Off./Privat** Privat* Offentlig Off./Privat** Ejerskab for de ynglelokaliteter Ejerskab for de ynglelokaliteter Ejerskab for de ynglelokaliteter eskyttelsesniveau -, - -, - -, - -, God** Middel Lav -, - -, - -, - -, Beskytte Beskyttelsesniveau God Midd L Inge

27 % Tilfredsstillende Ændringer Ukendt i landbrugsdrift Utilfredsstillende % RESULTATER OG DISKUSSION Tilfredsstillende Ukendt RESULTATER Utilfredsstillende OG DISKUSSION % % Lokaliteternes tilstand mht. IBA-kriteriet om % Den gennemsnitlige Den gennemsnitlige andel af måge-vadefugle Tilstanden af de otte IBA'er for t Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle. regelmæssigt Lokaliteternes tilstand rastende mht. IBA-kriteriet vandfugle om. % % % med hejre, musvåge, tårnfalk, krage, ræv, lækat, brud og formentlig trane (Asbirk & Pitter, Nyegaard m.fl. ). Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle med tilfredsstillende tilstand Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle regelmæssigt rastende vandfugle Væsent % Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle % Figur. Den gennemsnitlige andel Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Rastende Ynglende Rastende Ynglende Rastende Ynglende af rastende og ynglende måge- og vadefugle vadefugle måger & måger & alkefugle () alkefugle () Ynglende måger Tilstanden og terner har af de dårlig 9 rastelokaliteter prognose naturtyper fordelt på % vadefugle med tilfredsstillende () (9) terner (7) terner () status (med antal fokusarter i Som det Tilstanden fremgår af af figur de, 9 er rastelokaliteter det blandt naturtyper de ynglende fordelt mågefugle (fem mågearter og syv på % Trusselsv gruppen i parentes). Den øvre naturtyper ternearter) især ynglende Tilfredsstillende standardafvigelse er vist. Se også Trusselsvurdering yngi % stormmåge og alle arter af figur. terner (bortset fra rovterne), ynglelokalite - der har Ukendt % utilfredsstillende status, hvilket også for nyligt er -* - blevet påvist ved DCE s projekt om kolonirugende kystfugle Utilfredsstillende % Skov* -* - (Bregnballe ). Ferdinand (9) - Skov* samt Falk & Brøgger- Tilfredsstillende - % Jensen (99) Skov* konstaterede da også, at ynglende terner er - Ukendt Ut Rastende Ynglende Rastende Ynglende Rastende Ynglende Tilfredsstillende Ukendt - Utilfredsstillende så sårbare over for forstyrrelse, at deres fremtid stort set vadefugle vadefugle måger & måger & alkefugle () alkefugle () () (9) terner (7) terner () afhænger af beskyttelse af deres kolonier Antal mod lokaliteter færdsel. Af mågerne var det til gengæld tidligere kun dværgmåge, der Figur. IBA ernes tilstand mht. IBA-kriteriet om. regelmæssigt rastende vandfugle (minus måger). Antallene af IBA er i hver kategori er angivet. havde beskyttelsesproblemer (Ferdinand 9). Denne art Ant Måger og terners tilstand på ynglelokaliteter Måger og terners tilstand på ynglelokaliteter er i dag fokusart på to lokaliteter, hvor den har utilfredsstillende status på den ene, og hvor status ikke kan bedømmes Tilfredsstillende Antal fok Uk Tilfredsst Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte Figur IBA'er. Status for i samtlige trækfugle IBA er Sorthovedet måge på den anden. Tilstanden af de Stadig ynglelokaliteter enorme forekomster fordelt af vandfugle Antal i de fokusarter på de 9 Tilstanden af de otte IBA'er for ynglende trækfugle måger og terner Dværgmåge Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper blandt fokusarterne, fordelt på hhv. danske fordelt farvande Antal fokusarter på de 9 rastelo Stormmåge tilfredsstillende, utilfredsstillende Af ynglende Tilstanden mågefugle af de med gennemgående ynglelokaliteter på naturtyper tilfredsstillende status på IBA erne kan på blot naturtyper fordelt Afslutningsvis viser figur lokaliteternes tilstand mht. det Sildemåge og ubedømmelig status. Se også ** nævnes svartbag og sorthovedet måge, som klarer sig godt på flertallet af lokalitesigt rastende individer af vandfugle (minus måger). Det ses, internationale IBA-kriterium om mindst. regelmæs- Trus figur. Svartbag ** Sandterne ** Skov*** terne, som dog også kun er ret få. Begge arter har været at kriteriet er opfyldt på godt tre fjerdedele af de relevante Rovterne Skov*** Problem Splitterne stabile eller i fremgang i Europa, i hvert fald indtil for ti år lokaliteter. De tre lokaliteter, hvorpå kriteriet ikke er opfyldt, er af vidt forskellig karakter (fjord, åbent hav og sund), Skov*** Problematiske, hjemm Måger Fjordterne og terners tilstand på ynglelokaliteter siden (Burfield & van Bommel ). Sorthovedet måge har terne udvist stor bestandsfremgang i Danmark fra ganske få til 7 og der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor kriteriet Antal ikke lokaliteter er opfyldt på netop disse tre lokaliteter. Vands Dværgterne ynglepar i perioden 99- (Nyegaard m.fl. ). Sorthovedet Sortterne måge Dværgmåge Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende 7 9 Stormmåge På Mandø i Vadehavet har IBA-kriteriet om jævnligt mindst. rastende individer af vandfugle været opfyldt i alle projektperioderne 7 siden 9. 9 Ændringe Sildemåge 7 9 Svartbag Antal 7 arte 9 Tilfred Antal arter Sandterne Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Tilfredsstillende Ukend Når måge-vadefugle Rovterne fordeles på tre taksonomiske grupper: mens denne andel et årti senere var Antal hævet yderligere fokusarter (Falk på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Tilfredsstillende Ukendt Utilfre vadefugle, Splitterne mågefugle (kjover, måger og terner) og alkefugle & Brøgger-Jensen 99). Antal Langt fokusarter den overvejende på del af 9 de rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Fjordterne som i figur, træder der nogle tydelige forskelle frem. vigtigste lokaliteter for rastende vadefugle ligger i Jylland, Ejerskab for de 9 rastelokaliteter terne og især Vadehavsområdet, der består af ni IBA er, spiller en Dværgterne Anta Det går nogenlunde for rastende vadefugle altdominerende rolle (Dybbro 9). Sortterne Antal fokusarter på Ser man på rastefuglene, har to tredjedele af vadefuglene Lokaliteternes tilstand mht. IBA-kriteriet om tilfredsstillende status, mens det samme kun er tilfældet Fordeles ynglende Antal fokusarter på de yn måge-vadefugle på tilsvarende vis (figur. regelmæssigt rastende vandfugle for gennemsnitligt en tredjedel af alkefuglene og Antal en sjettedel af mågefuglearterne. Der er dog kun rastende mågesnitligt klarer sig næsten dobbelt så godt som vadefuglene, lokaliteter ), er billedet helt anderledes, idet mågefuglene gennem- fugle blandt fokusarterne på otte lokaliteter, og på tre af og alkefuglene har tilfredsstillende status overalt. De ni fokusarter blandt vadefuglene er meget Privat* Offentlig Off./Privat** - disse kan mågefuglenes status ikke bedømmes. De arter specialiserede i deres biotopkrav, -, Privat* Offentlig Off./Privat** af rastende vadefugle er meget specialiserede i deres biotopkrav, men alle er tilknyttet lave kyster med strandeng dem , også i yngletiden (Ferdinand 9). Blandt Tilfredsstillende Privat* Offentlig Off./Privat** - findes forvaltningskrævende eng- og hedefugle som Ukendt , og vade (Ferdinand 9, Meltofte 9, Dybbro 9). I hjejle, rødben, brushane og engryle, der er i tilbagegang i Antal arter 7 - Utilfredsstillende halvfjerdserne var 9 % af vadefuglenes rastepladser helt både historisk og nutidigt perspektiv (Grell 99, Nyegaard Antal arter - - eller delvis jagt- og færdselsbeskyttede (Meltofte 9), m.fl. ). Bl.a. præderes mange vadefugleunger Antal af arter fiske- -, - Ejerskab for de ynglelokaliteter - - Ejerskab for de ynglelokaliteter 7 9 Lokaliteternes tilstand mht. IBA-kriteriet om -, Ejerskab for de ynglelokaliteter STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Ti A. regelmæssigt rastende vandfugle Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Antal fokusarter på de ynglelokaliteter r iteter okaliteter Tilfredsstillende Antal arter Tilfredsstillende Ukendt U Uk

28 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Hvis derimod beskyttelsesniveauet tilkendes højeste prioritet, har flg. rastelokaliteter det bedste helhedsbillede, når samtlige lokaliteter med de to højeste beskyttelsesniveauer, og 9, inddrages, jf. også tabel : Madum Sø, IBA nr. Lille Vildmose, IBA nr.7 Østlige Vejler, IBA nr. Ålvand Klithede & Førby Sø, IBA nr.7 Vestlige Vejler, IBA nr. Agger Tange & Krik Vig, IBA nr. Stadil & Vest Stadil Fjorde, IBA nr. Filsø, IBA nr. Som det fremgår, falder kun to rastelokaliteter, nemlig IBA nr., Madum Sø, og nr., Stadil & Vest Stadil Fjorde, i den bedste kategori ved begge opgørelsesmetoder, men da Madum Sø kun huser en enkelt fokusart (stormmåge), bør denne lokalitet ikke tillægges alt for stor vægt i rangordningen RANGORDNING AF IBA ERNE EFTER BEDSTE OG DÅRLIGSTE HELHEDSBILLEDE Den følgende rangordning tilsigter at belyse lokaliteternes helhedsbillede, dvs. deres tilstand for fokusarterne sammenholdt med i hvor høj grad de er truet og beskyttet. Resultaterne af rangordningen siger altså ikke noget om, hvor vigtige, de enkelte lokaliteter er for fuglelivet. Fx er der næppe tvivl om, at Vadehavet er den vigtigste danske lokalitet for rastefugle, men dette afspejles altså ikke nødvendigvis i status for de rastende fokusarter samt truslerne mod dem og beskyttelsen af dem. Alligevel vil der i teksten blive draget nogle sammenligninger med andre forfatteres rangordninger af lokaliteterne også efter vigtighed, dels fordi det kan være svært at skelne mellem vigtighed og helhedsbillede hos de enkelte forfattere, dels fordi sådanne sammenligninger vurderes at have værdi for at kunne belyse udviklingen på de pågældende lokaliteter. I analysen medtages de fire rene træklokaliteter ikke, da helhedsbilledet for denne type IBA er kun i ringe grad vurderes at være afhængig af natur- og landskabsforvaltning. Skjern Å-dalen er atter blandt de bedste rastelokaliteter Ved en rangordning af rastelokaliteterne efter bedste helhedsbillede kan de relevante IBA er, altså dem med tilfredsstillende status for fokusarterne, rangordnes med enten trusselsniveauet eller beskyttelsesniveauet prioriteret højest. Med trusselsniveauet prioriteret over beskyttelsesniveauet har flg. rastelokaliteter det bedste helhedsbillede, når samtlige rastelokaliteter med de to mindst alvorlige trusselsniveauer, og -, inddrages, jf. også tabel : Madum Sø, IBA nr. Stadil & Vest Stadil Fjorde, IBA nr. Maribosøerne, IBA nr.7 Skjern Å-dalen, IBA nr. Skagerrak & Sydvestlige Norskerende, IBA nr. IBA 7, Maribosøerne, rummer noget af landets bedste vandkvalitet, og lokalitetens tilstand for de ynglende fokusarter - bl.a. rørdrum, havørn og fjordterne - vurderes som tilfredsstillende. Fem af de ovennævnte lokaliteter var også blandt landets vigtigste rastepladser for andefugle i henhold til Joensen (97); nærmere bestemt Filsø, Stadil & Vest Stadil Fjorde, Tabel. De IBA er med det bedste helhedsbillede for fokusarterne. De seks lokaliteter med det bedste helhedsbillede for både raste- og ynglefugle er markeret med fed. IBA med godt helhedsbillede Trusselsniveau (- = meget alvorligt, - = alvorligt, - = mindre alvorligt, = ikke alvorligt) Beskyttelsesniveau (-9=godt, -7=middelgodt, - = lavt, = intet) Antal rastende fokusarter (inkl.. rastende vandfugle som én art) Antal ynglende fokusarter Hovedejer 7, Lille Vildmose - Privat (AVJF), Østlige Vejler - 7 Privat (AVJF) 7, Ålvand Klithede & Førby Sø - Offentlig, Stadil & Vest Stadil Fjorde - Offentlig 7, Maribosøerne Privat, Skjern Å-dalen - 9 Offentlig og privat, Madum Sø 9 Privat, Jerup, Råbjerg Mose & Tolshave Mose - Offentlig & privat, bl.a. AVJF og FVF, Filsø Privat (AVJF), Almindingen - 9 Offentlig, Guldborgsund 7 Offentlig, Skagerrak & Sydvestlige Norskerende Offentlig STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

29 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Ekkodalen i Almindingen på Bornholm. Almindingens tilstand for de ynglende fokusarter - bl.a. trane, perleugle og rødrygget tornskade - vurderes som tilfredsstillende. Agger Tange & Krik Vig, Østlige Vejler og Vestlige Vejler. Ferdinand (9) og Jensen (99) fremhævede Agger Tange, Stadil Fjord og Filsø som vigtige for pibesvane og kortnæbbet gås, men i øvrigt Maribosøerne som en af de vigtigste lokaliteter for rastende andefugle (Ferdinand 9). Agger Tange blev fremhævet som en af de vigtigste lokaliteter for lille kobbersneppe (Ferdinand 9). Af de lokaliteter, som Meltofte (9) klassificerede som landets vigtigste for rastende vadefugle, er to, Østlige Vejler samt Agger Tange & Krik Vig, også med på ovenstående lister. Dertil kommer, at fire lokaliteter fra listen, nemlig Lille Vildmose, Stadil & Vest Stadil Fjorde, Skjern Å-dalen og Filsø, ifølge hhv. Ferdinand (9), Meltofte (9), Madsen (9) og Falk & Brøgger (99) var nogle af de mest forringede rastelokaliteter, men disse lokaliteter har da også alle fire siden hen været genstand for omfattende naturgenopretning, jf. nedenfor. En tidlig, succesfuld naturgenopretning af et delområde fandt således sted i Lille Vildmose allerede i 97 (Ferdinand 9). Også en lokalitet, Agger Tange & Krik Vig, som Ferdinand (9) og Dybbro (9) ellers nævnte som mærkbart forringet pga. forstyrrelser, men som i dag er vildtreservat, er med på nærværende liste, og Falk & Brøgger (99) havde dele af Østlige Vejler med på en liste over lokaliteter under tilgroning. Vejlerne har da også siden dengang været genstand for omfattende naturpleje. Guldborgsund blandt de bedste ynglelokaliteter Resultatet for ynglelokaliteter med tilfredsstillende tilstand er, at hvis trusselsniveauet prioriteres over beskyttelsesniveauet, har flg. lokaliteter det bedste helhedsbillede, når samtlige ynglelokaliteter med de to mindst alvorlige trusselsniveauer, og -, inddrages, jf. også tabel : Stadil & Vest Stadil Fjorde, IBA nr. Almindingen, IBA nr. Guldborgsund, IBA nr. Maribosøerne, IBA nr.7 Skjern Å-dalen, IBA nr. Hvis derimod beskyttelsesniveauet tilkendes højeste prioritet, har flg. ynglelokaliteter det bedste helhedsbillede, når samtlige ynglelokaliteter med de to højeste beskyttelsesniveauer, og 9, inddrages, jf. også tabel : Jerup, Råbjerg Mose & Tolshave Mose, IBA nr. Lille Vildmose, IBA nr.7 Østlige Vejler, IBA nr. Ålvand Klithede, IBA nr.7 Stadil & Vest Stadil Fjorde, IBA nr. Guldborgsund, IBA nr. Som det fremgår, falder kun to ynglelokaliteter i den bedste kategori ved begge opgørelsesmetoder, nemlig IBA nr., Stadil & Vest Stadil Fjorde, og nr., Guldborgsund. Af lokaliteterne i tabel nævntes Østlige Vejler og Ålvand Klithede også af Falk & Brøgger-Jensen (99) som nogle af de få lokaliteter, hvor ynglende eng- og hedefugle klarede sig godt. Nogle af Maribosøerne nævntes til gengæld af Falk & Brøgger-Jensen (99) som vandområder med yderst ringe vandkvalitet. Det er velkendt, at vandkvaliteten her er forbedret markant siden 99 erne (Nilsson ). Ferdinand (9) omtalte også tilbagegang for rørhøg i Maribosøerne, som ellers var en af landets tre vigtigste lokaliteter for arten, ligesom han fandt fredningsbestemmelserne for lokaliteten utilstrækkelige. Sidstnævnte gjaldt også Stadil Fjord. Skjern Å-dalen, Lille Vildmose, Østlige Vejler samt Stadil & Vest Stadil Fjorde nævntes af Ferdinand (9) som eksempler på lokaliteter stærkt forringet af især afvanding, hvorfor nogle af landets største ynglepladser for stor kobbersneppe og brushane (i Skjern Å-dalen) samt rørhøg (i Vest Stadil Fjord) gik tabt, men disse lokaliteter har siden hen været genstand for omfattende naturgenopretning og/eller -pleje, jf. ovenfor. Tidlige, succesfulde naturgenopretninger af delområder fandt således sted i Almindingen og Lille Vildmose allerede i 97 erne (Ferdinand 9). Samme forfatter betegnede i øvrigt også Vejlerne (under ét) som en af landets allerstørste og mest betydningsfulde ynglelokaliteter med en god reservatbeskyttelse. Storstilet naturgenopretning giver bonus Når raste- og ynglelokaliteter betragtes under ét, viser seks lokaliteter sig at have det bedste helhedsbillede hvad angår såvel rastende som ynglende fokusarter: Lille Vildmose, IBA nr. 7 Østlige Vejler, IBA nr. Ålvand Klithede & Førby Sø, IBA nr. 7 Stadil & Vest Stadil Fjorde, IBA nr. Maribosøerne, IBA nr. 7 Skjern Å-dalen, IBA nr. Disse seks lokaliteter kan således siges at være de IBA er, der samlet set har det bedste helhedsbillede. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

30 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Af disse seks lokaliteter er to (nr. 7 og ) overvejende of- Løgstør Bredning, IBA nr. rastepladser for skarv, lille kobbersneppe og dykænder, og Harboøre Tanges ynglefugle har det stadig dårligt fentligt ejede, mens andre to (nr. 7 og ) overvejende ejes Norsminde (Kysing) Fjord, IBA nr. Roskilde Fjord på Ferdinands (9) liste over de vigtigste Resultatet for ynglelokaliteter med utilfredsstillende af Aage V. Jensen Naturfond. Nr. 7 ejes af andre private, og Horsens Fjord, Svanegrund & Endelave, IBA nr. lokaliteter for blishøne. Roskilde Fjord figurerede des- tilstand er, at hvis trusselsniveauet prioriteres over be- nr. har blandet offentligt/privat ejerskab. Der er således Ribe Holme & enge ved Kongeåen, IBA nr. uden på Jensens (99) liste over de vigtigste lokaliteter skyttelsesniveauet, har flg. ynglelokaliteter det dårligste ingen klar tendens mht. offentligt/privat ejerskab for lokali- Fanø, IBA nr. for sangsvane, knopsvane, troldand, hvinand, stor skalle- helhedsbillede, når samtlige ynglelokaliteter med det alvor- teterne med det bedste helhedsbillede. Det er til gengæld Rømø, IBA nr. sluger og blishøne, ligesom Løgstør Bredning af samme ligste trusselsniveau, -, inddrages, jf. også tabel : påfaldende, at tre af lokaliteterne (nr. 7, og ) inden for Korshage, Hundested & omgivende hav, IBA nr. forfatter blev fremhævet som vigtig for toppet skallesluger. de seneste år har været genstand for nogle af landets Roskilde Fjord, Selsø Sø & Kattingesøerne, IBA nr. Jammerbugten blev i øvrigt nævnt af Joensen (97) som et Kysten mellem Dokkedal og Lyngså, IBA nr. hidtil mest omfattende naturgenopretningsprojekter. farvand uden større betydning for rastende andefugle, bort- Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle, IBA nr. Hvis derimod beskyttelsesniveauet tilkendes højeste prio- set fra sortand, ligesom Jensen (99) omtalte, at der især Hirsholmene, IBA nr. Der synes ikke at være geografiske lighedspunkter mellem ritet, har flg. rastelokaliteter det dårligste helhedsbillede, tidligere hyppigt forekom store flokke af sortand her. Om Løgstør Bredning, IBA nr. de lokaliteter med det bedste helhedsbillede, men det når samtlige rastelokaliteter med de to laveste beskyttel- Korshage-Hundested sagde samme forfatter, at lokaliteten Anholt, IBA nr. kan konstateres, at ingen af dem er beliggende på Sjælland sesniveauer, og, inddrages, jf. også tabel : enkelte år har været vigtig for ederfugl. Horsens Fjord, Svanegrunden & Endelave, IBA nr. eller Fyn, de tættest befolkede dele af landet, og at kun én Harboøre Tange, Plet Enge & Gjeller Sø, IBA nr. 9 lokalitet, nr., er en egentlig havlokalitet. Sjørring Sø, IBA nr. Af de rastelokaliteter for bl.a. vadefugle og gæs, som hhv. Ribe Holme & enge ved Kongeåen, IBA nr. Flere rastelokaliteter i Vadehavet har et skidt helhedsbillede Bolle & Try Enge, IBA nr. Jammerbugten, IBA nr. 9 Meltofte (9), Madsen (9) og Falk & Brøgger-Jensen (99) omtalte som stærkt forringede eller under forringelse, er fire med på ovenstående lister: Løgstør Bredning, Horsens Fanø, IBA nr. Rømø, IBA nr. Kogsbøl & Skast Moser, IBA nr. 9 Ved en rangordning af rastelokaliteterne efter dårligste Disse tre lokaliteter er alle blandt de IBA er, som ikke er Fjord m.m., Sjørring Sø (vadefugle) og Ribe Holme (gæs). Roskilde Fjord, Selsø Sø & Kattingesøerne, IBA nr. helhedsbillede kan de relevante IBA er, altså dem med util- udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Som det frem- Sjørring Sø har da heller ingen vadefugle som fokusarter læn- fredsstillende status for fokusarterne, igen rangordnes går, falder ingen rastelokaliteter i den dårligste kategori ved gere, mens Ribe Holme stadig har både kortnæbbet gås og Hvis derimod beskyttelsesniveauet tilkendes højeste prio- med enten trusselsniveauet eller beskyttelsesniveauet begge opgørelsesmetoder. bramgås som fokusarter, endda med tilfredsstillende status. ritet, har flg. ynglelokalitet det mest utilfredsstillende hel- prioriteret højest. Af de lokaliteter, som Dybbro (9) omtalte som under for- hedsbillede, når samtlige ynglelokaliteter med de to laveste Af lokaliteterne på Joensens (97) liste over landets vig- ringelse, er en enkelt, Norsminde Fjord, med på ovenstående beskyttelsesniveauer, og, inddrages, jf. også tabel : Med trusselsniveauet prioriteret over beskyttelsesni- tigste rastepladser for andefugle er følgende tre med på liste. Ferdinand (9) havde Norsminde Fjord og Roskilde veauet har flg. rastelokaliteter det dårligste helhedsbillede, ovenstående lister: Løgstør Bredning, Horsens Fjord m.m. Fjord mm. med på en liste over lokaliteter forringet af luftled- Hjelm, IBA nr. når samtlige rastelokaliteter med det alvorligste trusselsni- og Roskilde Fjord m.m. Horsens Fjord m.m. var med på hhv. ninger, og Falk & Brøgger-Jensen (99) havde sidstnævnte veau, -, inddrages, jf. også tabel : Ferdinands (9) og Jensens (99) lister over de vigtigste lokalitet med på en liste over lokaliteter under tilgroning. Skjern Å-dalen blev i 99'erne genstand for landets hidtil mest omfattende naturgenopretning. Det har været medvirkende til, at tilstanden for både ynglende og rastende fokusarter vurderes som tilfredsstillende. Det gælder ynglefuglene rørdrum, plettet rørvagtel og klyde samt rastefugle som fx skestork, blå kærhøg og pomeransfugl.

31 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Hjelm er en af de IBA er, der ikke er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområde. Som det fremgår, falder heller ingen ynglelokaliteter i den dårligste kategori ved begge opgørelsesmetoder. Af de lokaliteter, som hhv. Ferdinand (9) og Dybbro (9) omtalte som mest forringede, er to, Harboøre Tange mm. samt Kogsbøl & Skast Moser, også med på nærværende liste. Forringelserne skyldes hhv. opdyrkning og afvanding. Ferdinand (9) havde både Hirsholmene, Løgstør Bredning, Horsens Fjord mm., Fanø og Rømø med på en liste over lokaliteter forringet af prædatorer (især brun rotte, men også sølvmåge) og som nævnt Roskilde Fjord mm. og tillige Harboøre Tange med på en liste over lokaliteter forringet af luftledninger. Falk & Brøgger-Jensen (99) havde Roskilde Fjord mm. på en liste over lokaliteter under tilgroning, men tillige på en liste over lokaliteter, hvor færdselsforbud og øget information har haft en stor, positiv effekt på ynglende vadefugle og terner. Danmark beskytter ikke Vadehavet godt nok Når raste- og ynglelokaliteter betragtes under ét, viser seks lokaliteter sig at have det dårligste helhedsbillede hvad angår såvel rastende som ynglende fokusarter: Løgstør Bredning, IBA nr. Horsens Fjord, Svanegrunden & Endelave, IBA nr. Ribe Holme & enge ved Kongeåen, IBA nr. Fanø, IBA nr. Rømø, IBA nr. Roskilde Fjord, Selsø Sø & Kattingesøerne, IBA nr. Disse seks lokaliteter kan således med god ret siges at være de IBA er, der samlet set har det dårligste helhedsbillede. Af disse seks lokaliteter er tre (nr., og ) overvejende offentligt ejede, mens de andre tre (nr., og ) har blandet offentligt/privat ejerskab. Der er således heller ingen klar tendens mht. ejerskab for lokaliteterne med det dårligste helhedsbillede. Det er påfaldende, at tre af lokaliteterne (nr., og ) udgør en del af Vadehavsområdet, som nok er den del af landet, som Danmark har de allerstørste internationale forpligtelser til at beskytte, hvilket altså ikke kan siges at være implementeret. Der synes ikke at være geografiske lighedspunkter mellem de pågældende lokaliteter, men det kan konstateres, at kun én lokalitet, nr. 9, er en egentlig havlokalitet. Tabel. De 7 IBA er med det dårligste helhedsbillede for fokusarterne. De seks lokaliteter med det dårligste helhedsbillede for både raste- og ynglefugle er markeret med fed. IBA med dårligt helhedsbillede Trusselsniveau (- = meget alvorligt, - = alvorligt, - = mindre alvorligt, = ikke alvorligt) Beskyttelsesniveau (-9=godt, -7=middelgodt, - = lavt, - = intet) Antal rastende fokusarter (inkl.. rastende vandfugle som én art) Antal ynglende fokusarter, Løgstør Bredning - Offentlig, Horsens Fjord mm. - Offentlig Hovedejer, Ribe Holme mm. - Offentlig/privat, Fanø - 7 Offentlig/privat, Rømø - Offentlig/privat, Roskilde Fjord mm. - Offentlig, Kysten mellem Dokkedal og Lyngså - Offentlig, Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle - Offentlig/privat, Hirsholmene - Offentlig/privat, Norsminde Fjord - Offentlig/privat, Anholt - Privat 9, Harboøre Tange mm. - Offentlig/privat 9, Kogsbøl & Skast Moser - 7 Offentlig/privat, Hjelm - Privat, Sjørring Sø? Privat, Bolle & Try Enge - Privat 9, Jammerbugten - Offentlig Borreby Mose er en del af IBA nr. 9, hvis tilstand for de rastende fokusarter sangsvane, grågås og troldand bedømmes som utilfredsstillende, mens den bedømmes som tilfredsstillende for fokusarten blishøne. 7

32 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING Klinteskovens tilstand for de ynglende fokusarter - hvepsevåge, vandrefalk, høgesanger og rødrygget tornskade - vurderes som tilfredsstillende. At høgesangeren er forsvundet, skyldes således ikke forholdene på lokaliteten. er et stort problem Et fingerpeg om årsagerne til den utilfredsstillende tilstand af så mange IBA er fås af trusselsanalysen. Langt hovedparten af både raste- og ynglelokaliteterne inkl. lokaliteter med tilfredsstillende tilstand falder således i de to alvorlige trusselskategorier. Kun et ubetydeligt antal lokaliteter er enten mindre alvorligt eller slet ikke truet. Rangeret efter udbredelse er truslerne mod rastelokaliteterne følgende:. Forstyrrelse... Prædation. Vandstandsændringer. 7. Ændringer i landbrugsdrift. For ynglelokaliteterne er rækkefølgen lidt anderledes:... Prædation. Vandstandsændringer Ændringer i landbrugsdrift KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING % af såvel raste- som ynglelokaliteterne har utilfredsstillende tilstand. I store træk er tilstanden overvejende sig ikke noget tydeligt billede af IBA ernes tilstand, men kysten. Mht. offentligt versus privat ejerskab tegner der tilfredsstillende i skov, ligeligt fordelt på tilfredsstillende/ DCE Nationalt Center for Miljø og Energi påpeger en utilfredsstillende i ferske vådområder og overvejende væsentlig tendens, nemlig at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i utilfredsstillende i det åbne land, først og fremmest ved Danmark. Aage V. Jensen Naturfond har i de senere år har etableret flere store reservater, der i kombination med naturgenopretning er blevet betydende rastepladser for vandfugle (Clausen m.fl. ). Den mest udbredte trussel mod lokaliteterne er således forstyrrelse, idet denne trussel vurderes som væsentlig på - % af alle lokaliteter. Problemet med forstyrrelser udover jagt menes generelt ikke at være blevet mindre siden 9 (Laursen & Holm ). Med hensyn til de øvrige, udbredte trusler er først og fremmest tilgroning anført for - % af alle lokaliteter. For ynglelokaliteterne er også prædation fra problematiske, hjemmehørende arter og fra invasive arter anført for omkring - % af alle lokaliteter. Det er først og fremmest ræv, men i høj grad også mink, der giver problemer. For rastelokaliteterne er desuden vandforurening i form af eutrofiering anført som en trussel STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 9

33 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING mod over % af lokaliteterne. Hvad fremtiden for disse eutrofierede lokaliteter angår, kan man håbe på, at vandmiljøhandlingsplanerne vil føre til forbedret vandkvalitet og deraf afledte forventede genetableringer af bundplanter (Clausen m.fl. ). I de seneste år er der i de ferske vande og det åbne hav konstateret en begyndende forbedring af miljøtilstanden, mens fjordenes tilstand generelt ikke er forbedret de sidste år (Kjaer, Sand-Jensen, Jensen m.fl. ). I Flensborg Fjord bør der indføres forbud mod windsurfing, kitesurfing mm. for at mindske forstyrrelsen af de rastende andefugle. Desuden bør der foretages en yderligere regulering af jagt fra motorbåde. Af hensyn til ederfugl og andre dykænder bør muslingefiskeri forbydes i fjorden, så bundfaunaen ikke ødelægges. Naturgenopretning skal der til Et forsøg på en indbyrdes rangordning af IBA er viser, at når raste- og ynglelokaliteter betragtes under ét, har følgende seks lokaliteter (i nummerorden) det bedste helhedsbillede: De fleste lokaliteter er ret godt beskyttede formelt At op mod % af IBA erne omvendt har tilfredsstillende tilstand, kan hænge sammen med den lovfæstede beskyttelse, som lokaliteterne er omfattet af. Langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter med utilfredsstillende tilstand falder i beskyttelseskategorien middelgod, mens langt færre lokaliteter falder i kategorierne med hhv. god eller lav beskyttelse. Kun et helt ubetydeligt antal lokaliteter vurderes slet ikke at være beskyttet. Den gennemsnitlige beskyttelse af agerlands- og havlokaliteter er signifikant dårligere end for øvrige typer af IBA er, hvilket hænger sammen med, at det blandt IBA erne især er agerlands- og havlokaliteter, der ikke er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområder. Der savnes således stadig udpegning af EU-fuglebeskyttelsesområder bl.a. i farvandene Skagerrak, Rønne Banke og Smålandsfarvandet og i agerlandsområderne Sjørring Sø og Gjorslev. I allerede beskyttede IBA er er der desuden et særligt behov for yderligere beskyttelse af visse arter som fx hvidbrystet præstekrave og dværgterne (Nyegaard m.fl. ). I skrivende stund har Naturstyrelsen netop erklæret sig indstillet på en ekstra indsats for disse arter (Flensted ). Ser man i øvrigt nærmere på, hvordan det forholder sig for de enkelte artsgrupper på IBA erne, har omkring - % af arterne tilfredsstillende status på mindst % af lokaliteterne. Dette dækker over, at mens fx omkring 7 % af rovfuglene har tilfredsstillende status, har kun - % af andefuglene og måge-vadefuglene tilfredsstillende status. Når disse to store grupper yderligere underopdeles, har ca. % af svaner, gæs og svømmeænder tilfredsstillende status, mens dette kun synes at være tilfældet for ca. % af ferskvandsdykænderne og for ca. % af havdykænderne. Mens 7 % af de rastende vadefugle har tilfredsstillende status, er det samme kun tilfældet for knapt % af de rastende mågefugle. Ynglende mågefugle klarer sig derimod næsten dobbelt så godt som ynglende vadefugle, idet knapt % hhv. godt % har tilfredsstillende status. Lille Vildmose, IBA nr. 7 Østlige Vejler, IBA nr. Ålvand Klithede & Førby Sø, IBA nr. 7 Stadil & Vest Stadil Fjorde, IBA nr. Maribosøerne, IBA nr. 7 Skjern Å-dalen, IBA nr. Det er påfaldende, at tre af disse lokaliteter (nr. 7, og ) inden for de seneste år har været genstand for nogle af landets hidtil mest omfattende naturgenopretningsprojekter. Følgende seks lokaliteter (i nummerorden) har til gengæld det dårligste helhedsbillede: Løgstør Bredning, IBA nr. Horsens Fjord m.m., IBA nr. Ribe Holme mm., IBA nr. Fanø, IBA nr. Rømø, IBA nr. Roskilde Fjord, Selsø Sø & Kattingesøerne, IBA nr. Det er her påfaldende, at tre af lokaliteterne (nr., og ) udgør en del af Vadehavsområdet, der er den del af landet, som Danmark har de allerstørste internationale forpligtelser til at beskytte, hvilket altså ikke kan siges at være implementeret. Der er et akut behov for forbedringer i det åbne land Alt i alt må det betegnes som beskæmmende, at kun % af Danmarks internationalt vigtige fuglelokaliteter er i en tilfredsstillende tilstand for de fugle, som de er størst betydning for. Det er positivt, at tilstanden på skovlokaliteterne overvejende er tilfredsstillende, mens det kalder på en øget indsats, at kun halvdelen af de ferske vådområder har en tilfredsstillende tilstand. Et helt akut behov for forbedringer er der på lokaliteterne i det åbne land, først og fremmest ved kysten, hvor tilstanden for de internationalt vigtige fugleforekomster er overvejende utilfredsstillende. De påkrævede indsatser gælder først og fremmest begrænsning af forstyrrelser, vandforurening, tilgroning og prædation. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

34 REFERENCER REFERENCER REFERENCER Asbirk, S. & E. Pitter (red.) : Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Bakken, K. & M. Nielsen 999: Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. DOF. Biledgaard, K. & M. Nielsen 99: Fuglelokaliteterne i Vejle Amt. DOF. BirdLife International : Monitoring Important Bird Areas: a global framework. Version.. BirdLife International. Boeg, H. & T. Dybbro 9: Fuglelokaliteter i Hovedstadsområdet. DOF. Brandt, T. & K.N. Flensted : Forespørgsel om sædgåsens aktuelle forekomst og opholdssteder til brug for konsekvensvurdering i forbindelse med konkret sag efter naturbeskyttelseslovens 9. DOF, upubl. Bregnballe, T. : Kolonirugende kystfugle. Hjemmeside, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Bregnballe, T. & O. R. Therkildsen : Danmarks ynglebestand af skarver i. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Bregnballe, T., P.A.F. Rasmussen, K. Laursen, J. Kortegaard, & J.P. Hounisen : Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel. Danmarks Miljøundersøgelser. Bregnballe, T. & J. Eskildsen 7: Danmarks ynglebestand af skarver i 7. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Bregnballe, T. & J. Eskildsen 9. Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier i Danmark 99-. Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Bregnballe, T. & J. Eskildsen : Danmarks ynglebestand af skarver i. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Bregnballe, T. & H.E. Jørgensen : Udvikling i ynglebestanden af Fjordterner i Danmark 97-. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 7, -. Bregnballe, T., A.M. Hyldegaard & O.R. Therkildsen : Danmarks ynglebestand af skarver i. Aarhus Universitet: Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Brøgger-Jensen, S. & K. Falk 9: Overvågning af EFfuglebeskyttelsesområder 97. Skov- og Naturstyrelsen & Landbrugsministeriets Vildtforvaltning. Brøgger-Jensen, S. & K. Falk 99: Overvågning af EFfuglebeskyttelsesområder 97-. Skov- og Naturstyrelsen & Landbrugsministeriets Vildtforvaltning. Burfield, I. &. F. van Bommel : Birds in Europe. Population estimates, trends and conservation status. BirdLife International. Christensen, J.S. & P. Lange (red.) 7: Fugleåret. DOF. Christensen, J. S. & P. Lange (red.) : Fugleåret 7. DOF. Christensen, J. S. & P. Lange (red.) 9: Fugleåret. DOF. Christensen, J. S. & P. Lange (red.) : Fugleåret 9. DOF. Christensen, J. S. & P. Lange (red.) : Fugleåret. DOF. Christensen, R. & L.M. Rasmussen 99: høg i Sydvestjylland ynglesæsonen 99. DOF. Christensen, R. & L.M. Rasmussen 997: høg i Sydvestjylland ynglesæsonen 997. DOF. Christensen, T. K. & T. Bregnballe : Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., 9-. Clausen, M.B. & L.M. Rasmussen : høg i Danmark ynglesæsonen. DOF. Clausen, M.B. & L.M. Rasmussen 9: høg i Sydvestjylland ynglesæsonen 9 arbejdsrapport fra Projekt høg. DOF. Clausen, P. : SPA version -- til amterne_trækfugletabeller. Danmarks Miljøundersøgelser. Upubl. Clausen, P. : Excel_special udpegningsgrundlag fugle. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Upubl. Clausen, P., E. Bøgebjerg, H.E. Jørgensen, J.P Hounisen & I.K. Petersen : Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 999. Danmarks Miljøundersøgelser. Clausen, P., E. Bøgebjerg, J.P. Hounisen, H.E. Jørgensen, & I.K. Petersen : Reservatnetværk for trækkende vandfugle. En gennemgang af udvalgte arters antal og fordeling i Danmark 99-. Danmarks Miljøundersøgelser. Clausen, P., E. Bøgebjerg, H.E. Jørgensen, J.P Hounisen & I.K. Petersen : Jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder for vandfugle: status 999. Danmarks Miljøundersøgelser. Clausen, P. & T.E. Holm : Målsætning af levesteder for herbivore vandfugle. Resultater fra et pilotprojekt i udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Clausen, P., T.E. Holm, K. Laursen, R.D. Nielsen & T.K. Christensen : Rastende fugle i det danske reservatnetværk 99-. Del : Nationale resultater. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Clausen, P., T.E. Holm, O.R. Therkildsen, H.E. Jørgensen & R.D. Nielsen : Rastende fugle i det danske reservatnetværk 99-. Del : De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, DOF Storstrøm 997: Projekt fugle på øer og holme 997 optælling af ynglefugle. DOF Storstrøm. DOF Storstrøm 9: Fugle på øer og holme 9. DOF Storstrøm. Durinck, J., H. Skov, F.P. Jensen & S. Pihl 99: Important Marine Areas for Wintering Birds in the Baltic Sea. Ornis Consult Ltd & Danmarks Miljøundersøgelser. Dybbro, T. 97: De danske ynglefugles udbredelse. DOF. Dybbro, T. 9: Status for Danske Fuglelokaliteter. DOF. Dybbro, T. & J. Ballegaard 9: Fuglelokaliteter i Ringkøbing Amt. DOF. Dybbro, T. & H. Boeg 9: Fuglelokaliteter i Hovedstadsområdet. DOF. Dybbro, T. & P. Bomholt 9: Fuglelokaliteter i Vejle Amt. DOF. Dybbro, T. & M. Iversen 9: Fuglelokaliteter i Sønderjyllands Amt. DOF. Dybbro, T. & S.E. Jensen 9: Fuglelokaliteter i Vestsjællands Amt. DOF. Dybbro, T. & F. Jensen 9: Fuglelokaliteter i Bornholms Amt. DOF. Dybbro, T., K.D. Johansen & N.B. Jensen 9: Fuglelokaliteter i Fyns Amt. DOF. Dybbro, T. & T. Nielsen 9: Fuglelokaliteter i Nordjyllands Amt. DOF. Dybbro, T., G.T. Wæhrens & H. Søndergård 9: Fuglelokaliteter i Viborg Amt. DOF. Ehmsen, E. & L. Pedersen : Projekt Ørn, Årsrapport. DOF. Ehmsen, E., K. Skelmose & I.H. Sørensen (red.) : Projekt Ørn Årsrapport. DOF. Eken, G., L. Bennun, T.M. Brooks, W. Darwall, L.D.C. Fishpool, M. Foster, D. Knox, P. Langhammer, P. Matiku, E. Radford, P. Salaman, W. Sechrest, M.L. Smith, S. Spector & A. Tordoff : Key Biodiversity Areas as Site Conservation Targets. BioScience, : -. Eskildsen, A. &. T. Vikstrøm : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark. Fugleåret, s. -7. DOF. Eskildsen, J. : Skarver. Danmarks Miljøundersøgelser. Falk, K. & S. Brøgger-Jensen 99: Fuglene i internationale beskyttelsesområder i Danmark. Miljøministeriet, Skovog Naturstyrelsen. Ferdinand, L. 97: Større Danske Fuglelokaliteter. Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent & Naturfredningsrådet. Ferdinand, L. 9: De Sønderjyske Mosers Fugleliv. DOF. Ferdinand, L. 97: Større danske fuglelokaliteter. I. del. DOF & Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent. Ferdinand, L. 9: Fuglene i landskabet. DOF. Flensted, K.N. : Naturstyrelsen vil hjælpe ynglende strandfugle. Fugle og Natur :, februar. Fredningsstyrelsen 9: EF-Fuglebeskyttelsesområder. Kortlægning og foreløbig udpegning i henhold til EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Miljøministeriet. Gregersen, J. : Ynglebestanden af splitterne i Danmark 99-. Dansk Orn. Foren. Tidsskr.. Grell, M.B. 99: Fuglenes Danmark. Gads Forlag. Grell, M.B. 999: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 99. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, -. Grell, M.B. : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 999. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, -7. Grell, M.B. : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, -. Grell, M.B. : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, -. Grell, M.B. : Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af Rød Glente Milvus milvus i Danmark. DOF. Grell, M.B. : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97. Grell, M.B., H. Heldbjerg, B. Rasmussen, M. Stabell, J. Tofft, & T. Vikstrøm : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 99-. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9. Grell, M.B., H. Heldbjerg & T. Vikstrøm : Danmarks fugleliv. Fra viden til handling. DOF. Hald-Mortensen, P. 97: Status over den danske dyreverden. Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Hansen, T. B. : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen. DOF. Heath, M. F. & M.I. Evans (eds.) : Important bird areas in Europe. Priority sites for conservation. Vol. : Northern Europe. BirdLife Conservation Series No.. Heldbjerg, H., N. Brandtberg & M.F. Jørgensen : Overvågning af de almindelige fuglearter I Danmark 97-. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. DOF. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

35 REFERENCER REFERENCER Heldbjerg, H. & M.B. Grell : Forslag til forvaltningsplan for den danske ynglebestand af hjejle Pluvialis apricaria. DOF. Heldbjerg, H. & I.H. Sørensen : Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse. Flora og Fauna, -9. Hjorth, C. & H. Meltofte : Jagten og ornitologerne: fra dokumentation til lovændringer. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., -. Jensen, F.P. 99: Fuglene i de danske farvande. Resultaterne af landsdækkende undersøgelser Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Jensen, F.P. 99: EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder Kort og områdebeskrivelser, status 99. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Jensen, N.O. & L.B. Jacobsen 99: Ynglebestanden af Natravn Caprimulgus europaeus i Danmark Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, 9-9. Jensen, N.O. 7: Bestanden af Natravn Caprimulgus europaeus i Thy (7) med en vurdering af naturnær skovdrifts betydning for bestanden fremover. Skovog Naturstyrelsen. Jensen, P.N., S. Boutrup, J.R. Fredshavn, L.M. Svendsen, G. Blicher-Mathiesen, P. Wiberg-Larsen, R. Bjerring, J.W. Hansen, B. Søgaard, S. Pihl & A.G. Holm : Vandmiljø og Natur. NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.. Joensen, A.H. 97: Waterfowl populations in Denmark Danish Review of Game Biology 9,, -. Jørgensen, H.E. 99: Danmarks Rovfugle en statusoversigt. Frederikshus. Jørgensen, H.E. 99: Ynglende vandfugle i tolv søer i Storstrøms Amt 997. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret. Jørgensen, H. E. 99: Ynglefugle på strandenge i Storstrøms Amt 99. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og plankontoret. Jørgensen, H. E. : Ynglefugle i udvalgte enge og moser. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Naturog Plankontoret. Jørgensen, H. E. : Ynglefugle i enge og moser langs Susåen. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret. Jørgensen, H. E. & H. Jørgensen : Ynglende vandfugle i udvalgte søer i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og plankontoret. Jørgensen, H. E. : Ynglende rovfugle. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret. Jørgensen, H. E. : Ynglende rovfugle. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret. Jørgensen, H. E. : Ynglende rovfugle. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret. Jørgensen, H. E. : Ynglende rovfugle i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret. Jørgensen, H.E, J. Madsen & P. Clausen 99: Rastende bestande af gæs i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser. Kjaer, C.R. : En broget farvandsudsigt. Aktuel naturvidenskab nr.,. Lange, P. & M. Nielsen 99: Fuglelokaliteterne i Århus Amt. DOF. Lange, P., R. Christensen & P. Lindballe : Fugle i Danmark 999 og. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9. Lange, P. : Fugle i Danmark. Årsrapport over observationer. Medd. nr. 9 fra Rapportgruppen. DOF. Lange, P. (red.) : Fugleåret. DOF. Laursen, K. (red.) 999: Overvågning af fugle, sæler og planter 99-99, med resultater fra feltstationerne. Danmarks Miljøundersøgelser. Laursen, K., T.K. Christensen & A.P. Møller : Nutrients and mussel stocks drive fecundity in the eiderduck population of the Baltic/Wadden Sea. Abstract from Fifth International Sea Duck Conference, Iceland, Reykjavik. Laursen, K. & T.E. Holm : af fugle ved menneskelig færdsel en oversigtsartikel. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., 7-. Laursen, K. & A.P. Møller : Mindsket næringsstofbelastning af det marine miljø er måske årsagen tilfaldende antal ynglende Ederfugle på Christiansø. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., 77-. Laursen, K., S. Pihl, J. Durinck, M. Hansen, H. Skov, J. Frikke & F. Danielsen 997: Numbers and Distribution of Waterbirds in Denmark Danish Review of Game Biology,. Lehikoinen, A., K. Jaatinen, A.V. Vähätalo, P. Clausen, O. Crowe, B. Deceuninck, R. Hearn, C.A. Holt, M. Hornman, V. Keller, L. Nilsson, T. Langendoen, I. Tománková, J. Wahl & A.D. Fox : Rapid climate driven shifts in wintering distributions of three common waterbird species. Global Change Biology 9, 7-. Lyngs, P. : Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 9-9. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, -. Lyngs, P. : Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima -. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., Madsen, J. 9: Danske rastepladser for gæs. Gåsetællinger 9-9. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Madsen, J. & S. Pihl 99: Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser. Meltofte, H. 9: Danske rastepladser for vadefugle. Vadefugletællinger i Danmark Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Meltofte, H. 97: Forekomsten af rastende vadefugle på reservatet Tipperne 9-9. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. : -. Meltofte, H. : Antal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen og. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., -. Meltofte, H., A. Schäffer & J. Nielsen 99: Jagtintensiteten i fuglerige vådområder i Danmark Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9: 9-7; med appendiks i Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9: -, 999. Møller, A.P., E. Flensted-Jensen, K. Laursen & W. Mardal : Fertilizer Leakage to the Marine Environment, Ecosystem Effects and Population Trends of Waterbirds in Denmark. Ecosystems DOI:.7/s--9-. Naturstyrelsen : Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag /. dk/media/nst//fugl-udpgr--dec.pdf Nielsen, M. 997a: Fuglelokaliteterne i Storstrøms Amt. DOF. Nielsen, M. 997b: Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt. DOF. Nielsen, M. 997c: Fuglelokaliteterne i Fyns Amt. DOF. Nielsen, M. 997d: Fuglelokaliteterne i Sønderjyllands Amt. DOF. Nielsen, M. 997e: Fuglelokaliteter i Ringkøbing Amt. DOF. Nielsen, M. 997f: Fuglelokaliteterne i Viborg Amt. DOF. Nielsen, T. & M. Nielsen 99: Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt. DOF. Nilsson, B.L. : Rødhovedet And Netta rufina. I: Nyegaard, T., H. Meltofte, J. Tofft & M.B. Grell : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 99-. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., 9-. Noer, H., T. Asferg, P. Clausen, C.R. Olesen, T. Bregnballe, K. Laursen, J. Kahlert, J. Teilmann, T.K. Christensen, T.K. & L. Haugaard 9: Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Nyegaard, T. : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark. DOF. Nyegaard, T. & M.B. Grell : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr.. Nyegaard, T., H. Meltofte, J. Tofft & M.B. Grell : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 99-. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., -. Pedersen, A. & M. Nielsen 99: Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt. DOF. Petersen, I. K., S. Pihl, P. Clausen, O. Therkildsen, T.K. Christensen, J.P. Hounisen & T.E. Holm : Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, januar-februar. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Petersen, I. K., S. Pihl, J.P. Hounisen, T.E. Holm, P. Clausen, O. Therkildsen & T.K. Christensen : Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar. Danmarks Miljøundersøgelser. Petersen, I. K., R.D. Nielsen, S. Pihl, P. Clausen, O. Therkildsen, T.K. Christensen, J. Kahlert & J.P. Hounisen : Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 7/. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Petersen, I. K. & R.D. Nielsen : Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. Pihl, S., I.K. Petersen, J.P. Hounisen & B. Laubek : Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 999/. Danmarks Miljøundersøgelser. Pihl, S., P. Clausen, K. Laursen, J. Madsen & T. Bregnballe : Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Pihl, S., T.E. Holm, P. Clausen, I.K. Petersen, R.D. Nielsen, K. Laursen, T. Bregnballe & B. Søgaard :Fugle -. NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljøog Energi nr.. Rasmussen, J.F. 999: Birds of Danish SPAs trends in occurrence. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Rasmussen, L. M. : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen. DOF & Dyrenes Beskyttelse. Rasmussen, L. M. : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen. DOF. Rasmussen, L. M. : høg i Danmark ynglesæsonen. DOF. Rasmussen, L. M. : høg i Danmark ynglesæsonen. DOF. Rasmussen, L. M. 7: Koordineret optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark i oktober. Dansk Orn. Foren. Tidsskr.. Rasmussen, L. M. 7: høg i Sydvestjylland ynglesæsonen 7 arbejdsrapport fra Projekt høg. DOF. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

36 REFERENCER REFERENCER Rasmussen, L.M. : høg Circus pygargus. I: Nyegaard, T., H. Meltofte, J. Tofft & M.B. Grell : Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 99-. Dansk Orn. Foren. Tidsskr., -. Rasmussen, L. M. & M.B. Clausen : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen arbejdsrapport fra Projekt høg. DOF. Rasmussen, L. M. & M.B. Clausen : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen arbejdsrapport fra Projekt høg. DOF. Rasmussen, L. M. & M.B. Clausen : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen arbejdsrapport fra Projekt høg. DOF. Rønnest, S. & H. Schøtt 97: Sydvestjyllands Fuglelokaliteter. En undersøgelse af fuglelokaliteters fugleliv i årene 9-7. Rapport nr. fra Ornitologiske Undersøgelser i Sydvestjylland. Sand-Jensen, K. : Bedre natur og højere biodiversitet i ferskvand gennem år hviler på operationel viden og vedholdende indsats. Indlæg på Wilhjelmkonference +. Schou, H.H. & S. Søgård 9: Rovfugletrækket over Nordøstsjælland. En kædeobservation foråret 9. Schriver, P. 97: Vadefugleoptællingen den. sept 97 i Vadehavet. DOF. Sell, H., K. Olsen, C. Vedel-Smith & J. Svendsen : Effekter af menneskeskabt forstyrrelse på rødrygget tornskade (Lanius collurio) ynglende i forskellige habitattyper. Flora og Fauna 9, -: -. Skov, H., J. Durinck, M.F. Leopold & M.L. Tasker 99: Important Bird Areas for seabirds in the North Sea. BirdLife International. Skov, H., G. Vaitkus, K.N. Flensted, G. Grishanov, A. Kalamees, A. Kondratyev, M. Leivo, L. Luigujõe, C. Mayr, J.F. Rasmussen, L. Raudonikis, W. Scheller, P.O. Sidlo, A. Stipniece, B. Struwe-Juhl & B. Welander : Inventory of coastal and marine Important Bird Areas in the Baltic Sea. BirdLife International, Cambridge. Skov, H., S. Heinänen, R. Žydelis & J. Bellebaum : Waterbird Populations and Pressures in the Baltic Sea. Nordic Council of Ministers. Skriver, J. : GPS-sendere afslører overraskende ny viden om sædgæs. Pandion, artikel/gps-sendere-afsl%c%brer-overraskende-nyviden-om-s%c%adg%c%as Søgaard, B., S. Pihl & P. Wind : Arter -. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. Sørensen, U.G. 99: Truede og sjældne danske ynglefugle Status i relation til den generelle landskabsudvikling. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 9, -. Thelander, M. 7: Overvågning af ynglende fugle på øer og holme 7 i Miljøcenter Nykøbings landsdel. Miljøcenter Nykøbing Falster, Miljøministeriet. Thelander, M. : Overvågning af ynglende fugle på øer og holme 7. Miljøcenter Nykøbing Falster, Miljøministeriet. Therkildsen, O.R., S.M. Andersen, P. Clausen, T. Bregnballe, K. Laursen & J. Teilmann : Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA -områderne. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Thorup, O. 99: høg i Sydvestjylland ynglesæsonen 99. DOF. Thorup, O. 99: høg i Sydvestjylland ynglesæsonen 99. DOF. Thorup, O. : høg i Sydvestjylland ynglesæsonen. DOF. Thorup, O. : Truede engfugle status for bestande og forvaltning i Danmark. DOF. Thorup, O. : Breeding Waders in Europe. International Wader Studies. Tofft, J. 9: Tranen nu en etableret ynglefugl i Sønderjylland. Panurus, -. Vikstrøm, T. & M. Nielsen 99: Fuglelokaliteterne i Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. DOF. Vikstrøm, T. & M. Nielsen (red.) 999: Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt. DOF. Wetlands International : Waterbird Population Estimates. Som et af de vigtigste tiltag på det sydlige Læsø bør prædationen fra krager minimeres ved en aktiv indsats fra jagtforeningerne på øen. Desuden anbefales det på Rønnerne at fjerne enkeltstående træer, da disse udgør redemuligheder og udkigsposter for kragerne. 7

37 APPENDIKS I APPENDIKS I DELTAGERE I CARETAKERPROJEKTETS LOKALITETSDEL INDEN FOR PERIODEN - Agner Svenstrup Aksel Christensen Aksel Holdgaard Albert Steen-Hansen Alex Rosendal Alex Sand Frich Alex Schneider Alexander J. Lee Allan Bech Allan Gudio Nielsen Allan Kjær Villesen Allan Nielsen Anders Baggesgaard Anders Hagemann Anders Horsten Anders Høgsholm Anders Jakobsen Anders Juel Anders Myrtue Anders P. Tøttrup Anders Rasmussen Anders Tvevad Anders Vedel Anders Wiig Nielsen Anders Østerby Andreas Bruun Kristensen Andreas Egelund Christensen Andreas Hagerman Andreas Petersen Andreas Winding Mønsted Ankjær Toftgaard Poulsen Ann Pia Jørgensen Anna-Lis Martinussen Anne Kristensen Anne Marie Kirk Annette B. Olesen Annette Dreisig Annette Friis Anthon Andersen Anthony Carter Anton Thøger Larsen Arne Bo Larsen Arne Hansen Arne Hartelius Arne Hauge Arne Højgård Arne Kiis Arne Koefoed Arne Kølbæk-Pedersen Arne Laursen Arne Ludwigsen Arne Olesen Arvid Jebens Asbjørn Jensen Astrid Agerholm Axel Pedersen Axel Stobberup Barbara Sejersen Ben Woodhams Benedikte Strømbo Benny Kristensen Benny Steinmejer Bent Andersen Bent Bardtrum Bent Jakobsen Bent Juhl Knudsen Bent Kristiansen Bent Møllman Jürgensen Bent Normann Larsen Bent Rung Nielsen Bent Schou Bent Schäfer Bent Staugaard Bent Ågesen Bente Larsen Bente Ræbild Bente Raagard Berit Foulum Berit Pilgaard Bert Christensen Berthel Semma Bianca Dose Birger Furbo Birger Rasmussen Birger Steen Hultengren Birgit Bomholt Birgit Fjord Birgit gaard Birgit Iversen Birgit Nielsen Birgith Sloth Birgitte Christiansen Birgitte Garde Birgitte Krohn Hansen Birgitte Locht Andersen Birgitte Speich Birte Krabbe Larsen Birte Sørensen Birthe Rise Bjarne Andersen Bjarne Golles Bjarne Holm Bjarne Nielsen Bjørn Blangsted Henriksen Bjørn Møller Bo Berg Bo Daugaard Bo Kayser Bo Ryge Sørensen Bo Svensmark Bo T. Johansen Bodil Bondesen Bodil Helt Bodil Roloff Boris Schønfeldt Brian L. Nilsson Brian Maar Pedersen Brian Wielsøe Brian Zobbe Britta Halskov Britta Overgaard Jensen Bruno Kvist Madsen Børge Langkilde Rasmussen Børge Vistisen Carl Christian Tofte Carl Jørgen Andersen Carlo Klavsen Carlo Pedersen Carsten Andersen Carsten Christoffersen Carsten Gadgaard Carsten Krog Pedersen Carsten Laursen Carsten Michael Jørgensen Carsten Olsen Carsten Svejstrup Sørensen Carsten Sørensen Charlotte Momberg Charlotte Speich Charlotte Stawitzki Christian Ebbe Mortensen Christian Jørgensen Christian Lau Christian M. Jespersen Christian Svane Christian W. Christiansen Christine Raaschou-Nielsen Claus Eriksen Claus Horneman Claus Kesby Claus Kobberø Claus Rømer Clausjannic Labuz Dan Hjort Dann Elmström Dann Olesen David Boertmann David Nestved Dennis B. Nielsen Dennis M. Langholz Dieter Maaszen Dorte Sørensen Dorthe Bekkevold Dubbeld Samplonius Edda Riiser Egon Bech-Pedersen Egon Iversen Egon Jensen Egon Løgsted Egon Østergaard Eigil Thomasen Eilif S. Bendtsen Einar Flensted-Jensen Ejnar Dahl Jensen Elisabeth Bech Elizabeth Steenberg Ella Mikkelsen Ellen Dehn Else Jensen Else Marie Løgsted Else Rasmussen Else Steffin Erhardt Ecklon Erik Agertoft Erik Balle Erik Balslev Erik Bisballe Jensen Erik Buchwald Erik Christensen Erik Dissing Erik Dylmer Erik Ehmsen Erik Groth-Andersen Erik Hejlsø Erik Holm Sørensen Erik Krag Brysting Erik Mandrup Jacobsen Erik Melgaard Erik Mørk Nielsen Erik Rald Erik Røjgaard Erik Sand Erik Tandrup Erik Thalling Erling Andersen Erling Koch Jensen Erling Sørensen Erling Veje Ernst Hjøllund Ernst Ingurt Ernst Sørensen Esben Eriksen Esben Sloth Andersen Eske Morthensen Eva Foss Henriksen Eva Lisby Eyvind Lyngsie Jakobsen Finn Andersen Finn Balle Kjeldsen Finn Bülow Finn Jensen Finn Jørgensen Finn Wahlgreen Flemming Ahlmann Jensen Flemming Byskov Flemming Holmslykke Nielsen Flemming Jeppesen Flemming Kjerulf Flemming Møller Flemming Skovgaard Larsen Flemming Sørensen Flemming Thomasen Franck Ishøi Frank Jeppesen STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 9

38 APPENDIKS I APPENDIKS I Frank Wille Freddy Rosning Freddy S. Hansen Frederik Møller Frits Rost Frode Olesen Georg Baun Gerda Rump Christensen Gerda Jensen Gert Fahlberg Gert Glistrup Sørensen Gert Hjembæk Gert Lystrup Jørgensen Gert Rasmussen Gert T. Andersen Gerth Nielsen Gitte Ludwigsen Gorm Madsen Grethe Kristensen Gunnar Jørgensen Gunnar Kriegel Gunnar Pedersen Gunnar Simonsen Gunner Poulsen Hanne Albertsen Hanne Dall Hanne Juhl Hanne Kapala Hanne Skov Hanne Tøttrup Hans Christensen Hans Christophersen Hans Henrik Larsen Hans Høg Hans Jørgen Hansen Hans Jørgen Leth Hansen Hans Knakkergaard Hans Meltofte Hans Ole Matthiesen Hans Peder Halskov Hans Peter Jensen Hans Pinstrup Hans Roulund Hans Rytter Hans Schou Frederiksen Hans Staal Hans Wulffsberg Harry Jensen Heidi Rom Petersen Helene Brochmann Helene Hansen Helge Røjle Christensen Helge Sørensen Helge Viid Rasmussen Helle Hjorth Helle Regitze Boesen Henning Christiansen Henning Heldbjerg Henning Lykke Larsen Henning Pedersen Henning Rose Sørensen Henning Schmidt Henning Simonsen Henning With Jensen Henriette Tøttrup Hansen Henriette Yde Henrik Baark Henrik Baktoft Henrik Bjerg Thomsen Henrik Boeg Henrik Brandt Henrik Brænder Henrik Böhmer Henrik Christoffersen Henrik Coster Henrik Haaning Nielsen Henrik Kisbye Henrik Knudsen Henrik Korsbæk Henrik M. Hestbech Henrik Moberg Henrik Møller Thomsen Henrik Nyrup Henrik Olsen Henrik Rähr Henrik Skov Henrik Søndergård Henrik Therkildsen Henrik Wejdling Henry Larsen Holger Hansen Holger Jensen Iakob Olrik Ib Alfred Larsen Ib Jensen Ida Boldsen Inge Britt Nilausen Inge Hansen Inge Klo Inge Schou Inge-Lise Mortensen Inger Jensen Inger Nielsen Inger Sønnichsen Inger Sørensen Inger Zink-Nielsen Ingerid Elmquist Ingrid Madsen Ivan Abramowitz Ivan Olsen Ivan Olsen Ivan Zink-Nielsen Iver Gram Jacob Jensen Jacob Meier Jacob Rasmussen Jakob Lausen Jan Bolding Kristensen Jan Clausen Jan Danielsson Jan Drachmann Jan Durinck Jan Erik Johansson Jan Germundsen Jan Holm Jan Haaning Nielsen Jan Keld Hansen Jan S. Kristensen Jan Mogensen Jan Olsen Jan Pedersen Jan Ravnborg Jan Skriver Jan Smidt Jan Speiermann Jan Sørensen Jane Mink Rossen Jens Ballegaard Jens Bech Jens Boesen Jens Bonde Poulsen Jens Bækkelund Jens Christensen Jens Erik Holmsgaard Jens Frimer Andersen Jens Frydenlund Jens Gregersen Jens Hadrup Jens Hasager Kirk Jens Høg Jens I. Klavsen Jens Jørgen Andersen Jens Jørgen Pedersen Jens Kirkeby Jens Kristian Holm Jens Kristian Kjærgård Jens Kristian Pedersen Jens Lilleør Jens Lodal Jens Lund Hansen Jens Lyhne Christensen Jens Lykkebo Jens Maibomm Hansen Jens Mikkelsen Jens Muff Hansen Jens Ole Byskov Jens Overgaard Christensen Jens Pedersen Jens Peter Lomholt Jens Rye Larsen Jens Ryge Petersen Jens Søgaard Hansen Jens Vinge Jens Walsted Christoffersen Jes Sig Andersen Jesper Høy Hansen Jesper Leegaard Jesper Tofft Jesper Wandam Jette Clemmensen Jette Jebens Jette Reeh Jette Vestergaard Johannes Bang John Andersen John Bang Jørgensen John Faldborg John Frikke John Graversgaard John Hansen John Brask John Jensen John Johansen John Jørstrøm John Mikkelsen Jon Friis Jonna Odgaard Joy Klein Julie Jonstrup Jytte Bieber Nielsen Jørgen Ballegaard Jørgen Cordes Jørgen Friborg Jørgen Hjort Jensen Jørgen Holm Jørgen Jacobsen Jørgen Kristian Halse Jørgen Madsen Jørgen Nørgaard Jørgen Pagh Jørgen Pedersen Jørgen Skou Larsen Jørgen Sørensen Jørgen Terkelsen Jørgen Østergaard Jørn Dyhrberg Larsen Jørn Vinther Sørensen Kai Grønbæk Kaj Abildgaard Kaj Erik Nielsen Karen Bentsen Karen Dissing Karen Engelstoft Karen Hansen Karen Winther Karin E. Grønbæk Karin Gustausen Karl Erik Kristensen Karl Schlichter Karsten Bjørnskov Christensen Karsten Klejs Engelberg Karsten Busk Laursen Karsten Ive Karsten Rasmussen Karsten Rendbæk Karsten Stæhr Nielsen Karsten Vestergaard Karsten Vinding Keld Bakken Keld Bang Andersen Keld Stougaard Kell Grønborg Kield Andersson Kim Alex Olsen Kim Bang Kim Biledgaard Kim Fischer Kim Mogensen Kim Rasmussen Kim Skelmose Madsen Kira Marie Rasmussen Kirse Overgård Kirsten Bredahl Kirsten Bøgh Kirsten Cordes Kirsten H. Lund Kirsten Holm Kirsten Larsen Kirsten Laursen Kirsten Marie Haugstrup Jensen Kirsten Pedersen Kirsten Røjle Kirsten Tind Kirsti Isabella Lindgreen Kitta Hoffmeyer Kjeld Hansen Kjeld Hasselstrøm Kjeld Meiling Klaus Andersen Klaus Anker Hansen Klaus Fries Klaus Hermansen Klaus Jensen Klavs Steen Madsen Knud Ib Christensen Knud Fredsøe Knud Ingolf Jensen Knud N. Flensted Knud Nielsen Knud Olsen Knud Pedersen Knud Sloth 7 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

39 APPENDIKS I APPENDIKS I Kresten Madsen Kristoffer Egelund Jørgensen Kurt Bonde Kurt Bredal Christensen Kurt Due Johansen Kurt Frederiksen Kurt G. Holm Kurt Hansen Kurt Kaack Hansen Kurt Pedersen Kurt Rasmussen Kurt Willumsen Käthe Munk Ryom Kåre Kristiansen Lars Boysen Lars Dinesen Lars Elvstrøm Lars Falck Lars Falck Petersen Lars Grøn Lars Hansen Lars Holm Hansen Lars Holst Pedersen Lars Hougaard Lars Lindskog Christiansen Lars Michael Stenholt Nielsen Lars Mogensen Lars Munk Lars Maagaard Lars Ole Gjesing Lars Peter Johansson Lars Pommerencke Lars Tom-Petersen Lars Wachmann Lars Walsted Christoffersen Lasse Braae Lasse F. Dahlgaard Lasse Højland Hansen Leif Bomark Leif Clausen Leif Frederiksen Leif H. Jacobsen Leif Møller-Hansen Leif Novrup Leif Nørgaard Schmidt Leif Olsen Lene Petersen Lene Smith Leo Grejs Laursen Leo Kryger Line W. Nielsen Linnea Bang-Madsen Lis Clemmesen Lis Hansen Lisbet Skov Lisbeth Buss Lisbeth Lind Lisbeth Oberton Petersen Lisbeth Olesen Lise Nielsen Lissi Strøjer Lone Sørensen Luise Ekberg Lydia Hind Mads Elley Mads Lyngø Mads Olsen Magnus Bang Hansen Maiken Johansen Maja Pedersen Marco Brodde Margit G. Jørgensen Margit Olsen Marianna Kreutzmann Marianne Linnemann Marianne Suhr Mark Hammond Mark Pedersen Martin Düring Martin Hesselsøe Martin Iversen Martin Jensen Martin Jessen Martin Lyndholm Martin Nystrup Rasmussen Mathias Bjerregård Merete Andersen Merete Kanstrup Mette Lauritzen Mette Steincke Micahel Vecht Michael Andersen Michael B. Grell Michael Bonefeld Bladt Michael Clausen Michael Fink Jørgensen Michael Gammelholm Jensen Michael Højgård Hansen Michael Johansen Michael Køie Poulsen Michael Mosebo Jensen Michael Stabell Michael Svane Michael Thelander Michael Trasborg Michael Gammelholm Jensen Mikael Funch Mikkel Høybye Rasmussen Mikkel Kure Jakobsen Mikkel Willemoes Kristensen Mirjana Ninn-Pedersen Mogens Bak Mogens Erbs Mogens Erlandsen Mogens Hultberg Christoffersen Mogens Lindhardtsen Mogens T. Kofod Mogens Thomsen Mogens Wedel-Heinen Mona Hadrup Morgens Stoustrup Jensen Morten Bentzon Hansen Morten E.S. Pedersen Morten Heegaard Morten Jenrich Hansen Morten Jørgensen Morten Kofoed-Hansen Morten Pedersen Morten Stage Larsen Nancy Vaaben Møller Nicolas Beyer Niels Armand Niels Bjerg Niels Bomholt Jensen Niels Christian Thomsen Niels Daugaard Sørensen Niels Fabæk Niels Jørgen Jensen Niels Knudsen Niels Munk Ryom Niels Peter Andreasen Niels Peter Brøgger Niels Thorsen Niels Tønnes Petersen Niels Vedel Niels-Erik Johansen Nils Juhl Madsen Nina Juul Nielsen Nis Asbjørn Holm Nis Rattenborg Olaf Christiani Ole Amstrup Ole B. Olesen Ole Brauer Ole Bøgh Vinther Ole C. Olesen Ole F. Jensen Ole Friis Larsen Ole Frode Jakobsen Ole Goldschmidt Ole Gylling-Jørgensen Ole Hansen Ole Leegaard Jensen Ole Lilleør Ole Mikkelsen Ole Nygaard Ole Richter Ole Steen Jensen Ole Søgaard Ole Thorup Ole Zoltan Göller Oluf Lou Orla Jessen Orla Kristensen Ove Hestehave Ove Steiner Rasmussen Palle A.F. Rasmussen Palle Graubæk Palle Jørgensen Palle Nygaard Palle Rosendahl Larsen Paul Jermyn Peder J. Pedersen Peder Moesgaard Peder Nygaard Nielsen Pelle Andersen-Harild Per Baden Per Bo Hansen Per C. Pedersen Per Damsgaard Sørensen Per Ekberg Per G. Henriksen Per Lolk Reng Per Løvig Per Madsen Per Nipgaard Per Olesen Per Poulsen Per Rasmussen Per Saugmann Per Schou Peter Bjerre Peter Bo Peter Boesen Peter Friis Møller Peter H. Kristensen Peter Hahn Peter Hansen Peter Hjeds Peter Hjorth Peter Holm-Jensen Peter Hvenegaard Peter Jeppesen Peter Jordt Nielsen Peter Jørgen Petersen Peter Kjer Hansen Peter Lange Peter Lyngs Peter Møller Peter Pedersen Derdau Peter Rasmussen Peter Sander Nielsen Peter Schiermacher-Hansen Peter Sunesen Peter Søgaard Jørgensen Peter Tougaard Peter Vadum Peter W. Just Pia Andersen Poul Erik Jeppesen Poul Erik Weinreich Poul Henrik Harritz Poul Junk Poul Kjersgaard Nielsen Poul Krag Poul Kæseler Poul Thygesen Poul Ulrich Riis Poul Vestergaard Rasmussen Preben Bach Preben Baltersen Preben Berg Preben Hoffmeyer Preben Lund Rasmus Høyer Jensen Rasmus Strack Rasmus Turin Regine Knudsen Rene Christensen Rene Christian Stefansen Rene Larsen Rie Nielsen Rita Hansen Robert Nielsen Rolf Christensen Ronni Røjgaard Rose Sørensen Rudolf Uhre Rune Bisp Christensen Rune Bjerre Rune Palmqvist Rune Sø Neergaard Rune Tjørnløv Sam Jensen Signe Vivike Uldall Sigrid Kistrup Ilsøe Simon Vikstrøm Simona La Fata Sonja Høyer Steen Brølling Steen Flex Steen Hansen Steen J. Hansen Steen B. Jensen Steen Olsen Sten Nielsen Stig Damkjær Olesen Stig Ejdrup Andersen Stig Frøjk Pedersen Stig Jürgensen Stig Niklassen Stinne Aastrup 7 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

40 APPENDIKS I Sune Madsen Sune Riis Sørensen Susanne Knudsen Susanne Overgaard Petersen Susanne Primdahl Susanne Rønsholt Suzette Frydensberg Sven Jean Larsen Svend B. Andersen Svend Bødker Svend Erik Frandsen Svend Erik Mikkelsen Svend Møller Jensen Svend Ove Jensen Svend Rønnest Svend Aage Clausen Svend Åge Knudsen Svend Åge Kristiansen Svenning Kehlet Ottsen Søren Bøgh Søren Chr. Jensen Søren Ferdinand Hansen Søren Finderup Sørensen Søren Gjaldbæk Søren Harding Søren Højager Søren K. Hansen Søren Nygaard Søren Olesen Søren Peder Nielsen Søren Peter Jensen Søren Skov Søren Sørensen Søren Ulrich Thomsen Tage Koefoed Tage Madsen Tamra Rosanes Thomas Buus Nielsen Thomas Christensen Thomas Hellesen Thomas Nicolai Pedersen Thomas Ravn Thomas Vikstrøm Thomas Vinge Thomas W. Johansen Thor Bue Hansen Thora Frello Thorkil Brandt Thorkild Lund Tim Hesselballe Hansen Timme Nyegaard Tina Høeg Hansen Tina Månsson Hansen Tom Andersen Tom Bak Andersen Tommy Kort Tommy Kaae Tommy Maul Tommy Nygaard Tommy Studsholt Christensen Toni Nordenskov Nielsen Tonny Ravn Kristiansen Torben Bøgeskov Torben Dyhrberg Torben Ethelberg Torben Fisker-Rasmussen Torben Larsen Torben Lygtens Mikkelsen Torben O. Rasmussen Tove Mølgaard Tove Tindall Trine Suhr-Jessen Troells Melgaard Troels Eske Ortvad Tscherning Clausen Uffe B. Nielsen Uffe Fester Uffe Lund Ulf Eschou Møller Ulla Brandt Ulla Munch Hansen Ulla Witting Ulrik Reeh Ursula Burmann Uve Poul Rønnenfelt Vagn F. Larsen Vera Jessen Vibeke F. Madsen Vibeke Skov Møller Vicky Knudsen Vidarskolen Viggo Brandt Viggo Markussen Vivi Olesen Walther Sørensen Willy Jørgensen Willy Schrøder Andersen Winnie Ilsted Aage Ebbesen Åge Gejl Hansen Åge M. Matthiesen Åse Avnsbjerg Aase Pedersen Venø Bugt er ligesom resten af Limfjorden påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer fra land, især kvælstof. Dette har medført en forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og dermed forringer bundvegetationens dybdeudbredelse. 7 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

41 APPENDIKS II APPENDIKS II LISTE OVER SAMTLIGE IBA ER Nummer IBA-navn (evt. alternativt nummer og navn på EF-område) Areal (km ) Type Stavns Fjord & omgivende hav (Stavns Fjord) YR Hvor en IBA overlapper med et EU-fuglebeskyttelsesområde med et afvigende nummer navn, er navnet på EU-fuglebeskyttelsesområdet vist i parentes. Type angiver om lokaliteten er en Y = ynglelokalitet, R = rastelokalitet eller T =træklokalitet. Nummer IBA-navn (evt. alternativt nummer og navn på EF-område) Areal (km ) Type Ulvedybet & Nibe Bredning 9 YR Kysten fra Dokkedal til Lyngså (Ålborg Bugt, nordlige del) YR Madum Sø R Rold Skov 7 Y Råbjerg Mile & omgivende hedeområder (Råbjerg Mile og Hulsig ) Y Jerup, Råbjerg Mose & Tolshave Mose (Råbjerg og Tolshave Mose) Y 7 Lille Vildmose 7 YR Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle 7 YR 9 Nordre Rønner Y Sydlige Læsø (Læsø, sydlige del) YR Hirsholmene 7 Y Løgstør Bredning (Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage) YR Østlige Vejler YR Lovns Bredning 7 R Dele af Randers og Mariager Fjorde & Ålborg Bugt (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) 7 YR Tjele Langsø R 7 Ålvand Klithede & Førby Sø YR Vangså Y 9 Lønnerup Fjord R Vestlige Vejler, Arup Holm & Hovsør Røn YR Ovesø 7 R Hanstholmreservatet YR Agger Tange & Krik Vig YR Hjarbæk Fjord & Simested Ådal YR Mågerodde & Karby Odde YR Dråby Vig & Buksør Odde 7 YR 7 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme 7 YR Nissum Bredning R 9 Flyndersø & Stubbergård Sø (Flyndersø og Skalle Sø) YR Norsminde Fjord (Kysing Fjord) R Anholt (Farvandet nord for Anholt) Y Salten Langsø 7 YR Skove og heder ved Bryrup (Skovområde syd for Silkeborg) Y Mossø YR Horsens Fjord, Svanegrunden & Endelave (Horsens Fjord og Endelave) YR 7 Borris Y Nissum Fjord YR 9 Harboøre Tange, Plet Enge & Gjeller Sø 7 YR Venø & Venø Sund 9 YR Stadil & Veststadil Fjorde 9 YR arealer i Sønder Feldborg Plantage (Sønder Feldborg Plantage) YR Ringkøbing Fjord 7 YR Uldum Kær (Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær) Y Skove langs nordsiden af Vejle Fjord (Skovområde ved Vejle Fjord) 7 Y Randbøl Y 7 Lillebælt YR arealer ved Store Råbjerg Y 9 Ho Bugt Enge & Varde Ådal (Engarealer ved Ho Bugt) 7 Y Kallesmærsk & Grærup Langsø med omgivelser Y Ribe Holme & enge ved Kongeåens udløb 7 YR Mandø 9 YR Fanø YR Vejen Mose Y Skallingen & Langli YR Filsø YR 7 Vadehavet 99 YR Hostrup Sø, Assenholm Mose & Felsted Vestermark Y 9 Haderslev Tunneldal (Pamhule Skov og Stevning Dam) 9 Y Tøndermarsken, Magisterkog & Rudbøl Sø (Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen) YR Kongens Mose & Draved Skov Y Tinglev Mose & Ulvemose (Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose) 9 Y Sønder Ådal 7 Y Flensborg Fjord & Nybøl Nor R 7 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 77

42 APPENDIKS II APPENDIKS II Nummer IBA-navn (evt. alternativt nummer og navn på EF-område) Areal (km ) Type Rømø 7 YR Lindet Skov, Hønning Plantage, Lovdrup Skov og Skrøp 7 YR 7 Ballum & Husum Enge (Ballum og Husum Enge og Kamper Strandenge) YR Skove ved Gråsten (Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov) 9 Y 9 Kogsbøl & Skast Moser Y 7 Frøslev Plantage & Frøslev Mose Y 7 Sydfynske Øhav YR 7 Marstal Bugt & sydvestkysten af Langeland (Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland) YRT 7 Vresen & havet mellem Fyn & Langeland R 7 Brændegård Sø, Nørresø & skove ved Brahetrolleborg (Skove ved Brahetrolleborg) YR 7 Odense Fjord YR 7 Kysten ved Nærå & Æbelø-området (Æbelø og kysten ved Nærå) YR 77 Romsø & sydkysten af Hindsholm Y 7 Arreskov Sø 7 YR 79 Ertholmene YR Almindingen (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne) 7 Y Karrebæk, Dybsø & Avnø Fjorde YR Bøtø Nor 9 YR Hyllekrog-Rødsand & Femer Bælt (Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand) 7 YRT Ulvsund, Grønsund & Fanefjord YR Smålandshavet nord for Lolland 9 YR Guldborgsund YR 7 Maribosøerne YR Nakskov Fjord & Indrefjord YR 9 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord & Jungshoved Nor 7 YR 9 Klinteskoven YR 9 Holmegårds Mose & Porsmose 9 YR 9 Skove ved Vemmetofte 9 Y 9 Tystrup-Bavelse Søerne YR 9 Sejerø Bugt & Nekselø YR 9 Skælskør Nor, Skælskør Fjord & Borreby Mose (Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø) YRT 9 Øer og kyst mellem Skælskør Fjord & Glænø (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø) YR 97 Hovvig YR Nummer IBA-navn (evt. alternativt nummer og navn på EF-område) Areal (km ) Type 9 Sprogø & Halsskov Rev 9 YR 99 Saltbæk Vig YR Tissø, Lille Åmose & Hallenslev Mose (Tissø, Åmose og Hallenslev Mose) 9 YR Bregentved- & Gisselfeld-søerne (Søer ved Bregentved og Gisselfeld) YR Korshage, Hundested & omgivende hav (et mellem Korshage og Hundested) RT Snoldelev Mose & Gammel drup Mose (Gammel drup Mose) Y Ramsødalen (Ramsø Mose) Y Roskilde Fjord, Selsø & Kattingesøerne (Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø) YR Arresø YR 7 Jægerspris Nordskov Y Gribskovområdet Y 9 Furesøen med Vaserne & Farum Sø YR Saltholm & Peberholm (Saltholm og omliggende hav) 7 YR Vest- og Sydamager med omgivende hav (Vestamager og havet syd for) YR Hjelm, Y Møllesø & Gjorslev 7 R Sjørring Sø R Skjern Å-dalen (, Ringkøbing Fjord) YR Bolle & Try Enge YR 7 Store Vildmose, Ryå & Stavad Enge 9 YR Smålandsfarvandet R 9 Nordvestlige Kattegat (, Ålborg Bugt, østlige del) R Rønne Banke 9 R Skagerrak & sydvestlige Norskerende R Østlige Tyskebugt (, Sydlige Nordsø) 79 R Hellebæk T Skagen T Gillelejeområdet T 7 Stevns T Bøjden Nor,7 R Nørreådalen R Lille Middelgrund R 9 Jammerbugten R 7 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 79

43 - APPENDIKS III Antal lokaliteter FORORD Tilfredsstillende Ukendt Tilfre Utilfredsstillende SAMTLIGE RASTENDE FOKUSARTERS STATUS I SAMTLIGE IBA ER Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Fordelt på hhv. tilfredsstillende, utilfredsstillende og ubedømmelig status. ** ** Skov*** Artsliste Artsliste for rastende for rastende fokusarter Skov*** Pr Skov*** Problematiske, h Rødstrubet lom Sortstrubet lom Gråstrubet lappedykker V Nordisk lappedykker Antal lokaliteter Mallemuk Sule Skarv Skestork Knopsvane Pibesvane Ændr Sangsvane Sædgås Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Gravand Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Pibeand Knarand Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Krikand Spidsand Skeand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl lit Sortand Fløjlsand Hvinand Age Lille skallesluger Toppet skallesluger Privat* Offentlig Off./Privat** Stor skallesluger -, ørn Privat* Offentlig Off./Privat** Blå kærhøg Privat* Offentlig Off./Privat** - Kongeørn Fiskeørn , Vandrefalk Antal arter 7 Blishøne 7 9 Antal 7 arter Trane Strandskade Antal arter Klyde -, Hvidbrystet præstekrave Ejerskab for de ynglelokaliteter Pomeransfugl - Hjejle Ejerskab for de ynglelokaliteter Strandhjejle -, Ejerskab for de ynglelokaliteter Islandsk ryle Sandløber Almindelig ryle Brushane Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Lille kobbersneppe Storspove Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Sortklire Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Bes Rødben Hvidklire Tinksmed God** Storkjove Dværgmåge Stormmåge Middel Sølvmåge Privat Offentlig Off./Privat Svartbag Privat Offentlig Off./Privat Ride Lav Splitterne Privat Offentlig Off./Privat Lomvie Alk Tejst Søkonge Mosehornugle Op mod. Tilstanden rovfugle passerer af Skagens de Gren rastelokaliteter hvert forår - når vejret er med til det. kyst Antal IBA'er Tilstanden af de som rastelokaliteter primær naturtype, med fordelt kyst på ejerskab 7 9 Antal arter 7 9 Tilstanden som af de primær rastelokaliteter naturtype, fordelt med kyst på ejerskab som STATUS primær OG UDVIKLINGSTENDENSER naturtype, FOR fordelt DANMARKS på INTERNATIONALT ejerskab VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Tilfredsstillende Antal arter Ukendt Utilfredsstillende Off./privat Tilfredsstillende Antal arter Ukendt Utilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt på naturtyper ** Off./privat Off./privat Offentlig Offentlig Trusse Tr Tilfredsstillende Beskyttelsesniveau T

44 - APPENDIKS IIII Antal lokaliteter FORORD SAMTLIGE YNGLENDE FOKUSARTERS STATUS I SAMTLIGE IBA ER Fordelt på hhv. tilfredsstillende, utilfredsstillende og ubedømmelig status. Skarv Rørdrum Sort stork Hvid stork Skestork Bramgås Hvepsevåge Rød glente ørn Rørhøg høg Kongeørn Artsliste for ynglende fokusarter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Artsliste for rastende fokusarter Fiskeørn Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Vandrefalk Plettet rørvagtel Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Engsnarre Trane Klyde Hvidbrystet præstekrave Hjejle Engryle Brushane Stor kobbersneppe Storspove Privat* Offentlig Off./Privat** Rødben Tinksmed Privat* Offentlig Off./Privat** Sorthovedet måge Privat* Offentlig Off./Privat** Dværgmåge Stormmåge Antal arter 7 Sildemåge 7 9 Antal 7 arter 9 7 Svartbag Antal arter Sandterne Rovterne Ejerskab for de ynglelokaliteter Splitterne Ejerskab for de ynglelokaliteter Fjordterne Ejerskab for de ynglelokaliteter terne Dværgterne Sortterne Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Lomvie Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Alk Tejst Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Stor hornugle Mosehornugle Perleugle Natravn Privat Offentlig Off./Privat Isfugl Sortspætte Privat Offentlig Off./Privat lærke Privat Offentlig Off./Privat Markpiber Blåhals Høgesanger Rødrygget tornskade I Bøtø Nor forstyrres de rastende fugle ofte af jagt, Tilstanden gæssene tillige af af decideret de bortskræmning rastelokaliteter iværksat af landbruget med kyst Antal IBA'er Tilstanden af de som rastelokaliteter primær naturtype, med fordelt kyst på ejerskab 7 9 Antal arter 7 9 Tilstanden som af de primær rastelokaliteter naturtype, fordelt med kyst på ejerskab 7 9 Tilfredsstillende Antal arter Ukendt 7 9 Utilfredsstillende som primær STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER naturtype, Off./privat fordelt FOR DANMARKS på INTERNATIONALT ejerskab VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Ændrin ** Skov*** Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Tilfred Tilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt på naturtyper ** Tilfredsstillende Antal arter Ukendt Utilfredsstillende Off./privat Offentlig Off./privat Offentlig ** Skov*** Skov*** Pro Problematiske, hje Antal lokaliteter Va Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Truss T Beskyttelsesniveau -, - -, - -, - -, God** Middel Lav Tr Agerl Besk Beskyttelsesniveau

45 FORORD STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

46 FORORD FORORD Plastlomme til foldede sider fra caretakerrapporten STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

47 Denne rapport sammenfatter resultaterne af godt års overvågning af de såkaldte IBA er (Important Bird Areas), dvs. landets fuglelokaliteter af international betydning. For hver enkelt IBA er der foretaget en vurdering af udviklingen i fuglelivets tilstand samt af lokalitetens trussels- og beskyttelsesniveau. De data, der ligger til grund for rapportens analyser, stammer fra en lang række forskellige kilder, såvel DOF s egne som myndighedernes. Rapporten følger op på DOF s Caretakerprojekt, der i perioden - involverede 9 frivillige deltagere i overvågning, beskyttelse og formidling af 7 fuglelokaliteter, heriblandt først og fremmest IBA erne. Læs mere på