DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER"

Transkript

1 Status og udviklingstendenser for DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA er) DOF rapport 7

2 Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtige fugleområder (IBA er). Rapport med gennemgang af 7 lokaliteter.

3 Status og udviklingstendenser for DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA er)

4 INDHOLD DOF's frivillige gør det igen!... Vores budskab... An overview of DOF s IBA Caretaker Project -... Caretakerprojektets baggrund... Sådan har vi gjort... Resultater og diskussion... IBA'ernes tilstand... Aktuelle trusler mod IBA erne... Aktuel beskyttelse af IBA erne... Fokusarternes status på IBA erne... Rangordning af IBA erne... Konklusioner og perspektivering... Referencer... Appendiks... Deltagere i Caretakerprojektets lokalitetsdel... Liste over samtlige IBA er... 7 Samtlige rastende fokusarters status i samtlige IBA er... Tekst: Thomas Vikstrøm Timme Nyegaard Malou Fenger Nathia Brandtberg Heidi Thomsen Fotos: Kurt Rodahl Hoppe ISBN-nr.: Udgivelsesår: Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade -, København V, tlf., Skagens Gren er uden sammenligning landets vigtigste træklokalitet for rovfugle. Eksisterende og planlagte vindmøller udgør dog nu en trussel mod de trækkende rovfugle, især havørn. Samtlige ynglende fokusarters status i samtlige IBA er... CD-rom med gennemgang af 7 caretakerlokaliteter (placeret i lomme forrest i rapporten) Layout og tryk: Økonomisk støtte: AAGE V. JENSENS FONDE Forsidefoto: Margrethe Kog er en del af IBA nr., Tøndermarsken, Magisterkog & Rudbøl Sø. I den vestlige del af kogen er der anlagt en, km² stor saltvandssø, hvor der pumpes frisk havvand ind for at sikre et rigt marint dyreliv som fødegrundlag for fuglelivet. Saltvandssøen blev anlagt som en slags erstatning for den del af Vadehavet, der forsvandt ved anlæggelsen af Det Fremskudte Dige omkring 9.

5 FORORD FORORD DOF'S FRIVILLIGE GØR DET IGEN! En gigantisk trussel mod en af landets vigtigste fuglelokaliteter blev afværget, da det i 99 erne blev forhindret, at Øresundsforbindelsen blev lagt hen over Saltholm. Lige siden Dansk Ornitologisk Forening blev stiftet i 9, har formålet med foreningen stort set været det samme: viden om fugle, beskyttelse af dem, formidling af fugleoplevelser og medlemmernes deltagelse i disse aktiviteter. Caretakerprojektet, der afsluttes her, indeholder det hele. Med en ændring af organisationen i 97 erne mod en mere decentral struktur opstod lokale afdelinger af foreningen, og det betød et stort løft for aktiviteterne uden for hovedstaden. Stærke kraftcentre opstod omkring grupper af engagerede fugleinteresserede, og indsamlingen af viden om fuglenes antal og udbredelse tog fart, efterhånden som stort set alle fuglelokaliteter i Danmark blev besøgt af en person med en kikkert om halsen og en notesbog i lommen. Ganske langsomt voksede kendskabet til Danmarks fugleliv. Tidligere i foreningens historie havde udforskningen af fuglene uden for Sjælland ofte haft karakter af ekspeditioner til det fjerntliggende og i nogles øjne uvejsomme og fremmedartede Jylland med store spændende naturområder. Beretninger om disse eksotiske fuglerejser kan der læses om i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift. Kendskabet til de danske fuglelokaliteter er siden da vokset eksplosivt. Egentlige målrettede lokalitetsundersøgelser blev påbegyndt af foreningens tidligere formand, Lorenz Ferdinand, der selv koordinerede en stor undersøgelse af 9 lokaliteter i En imponerende indsats, der stadig står som en milepæl i dansk ornitologi. Denne blev fulgt op af en ny, stor undersøgelse af over lokaliteter 97- med deltagere og Tommy Dybbro som koordinator. Undersøgelsen dannede et vigtigt grundlag for udpegning af adskillige EF-fuglebeskyttelsesområder. Endelig gennemførtes i forbindelse med den anden atlasundersøgelse, Fuglenes Danmark, 99-9 en optælling af yngle- og rastefugle på vigtige fuglelokaliteter. I alle undersøgelserne er der publiceret lokale rapporter med detaljeret viden om de mange områders fugleliv, hvilket har været brugt flittigt, når trusler har trængt sig på. De resultater, der publiceres her, er således den fjerde store undersøgelse og den første, hvor resultaterne sammenholdes med alle de tidligere lokalitetsundersøgelser i Danmark, så vi nu har et samlet billede af, hvordan fuglelivet har udviklet sig på lokaliteterne. Undersøgelsen er gennemført med generøs støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, uden hvilken den ikke havde været mulig. En stor tak for det. Rapporten, inkl. over siders bilag om de enkelte lokaliteter, er en sand guldgrube af viden om 7 områder, som 9 frivillige medlemmer har indsamlet i perioden -. En kæmpe indsats, hvis værdi er uvurderlig, også for offentlige myndigheder. Endnu en flot milepæl i foreningens historie. En meget stor tak til alle frivillige som ansatte, der har bidraget i felten og bag pc en, når data skulle indtastes og bearbejdes. God læselyst. Egon Østergaard /formand STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

6 SAMMENFATNING SAMMENFATNING VORES BUDSKAB Denne afsluttende rapport følger op på DOF s Caretakerprojekt, der i perioden - involverede 9 frivillige deltagere i overvågning, beskyttelse og formidling af 7 fuglelokaliteter, først og fremmest landets vigtigste fugle- lokaliteter, de nu såkaldte IBA er (Important Bird Areas). IBA er er områder, som regelmæssigt bruges af mindst % af en given arts såkaldte flyway-bestand, eller som ud fra andre kriterier bedømmes at være af international betydning for én eller flere fuglearter. Rapporten følger desuden i høj grad op på en række tidligere undersøgelser af disse vigtigste fuglelokaliteter. Nærværende del af rapporten omhandler baggrunden for projektet samt analyser af dets overvågningsresultater for de IBA er, mens alle 7 projektlokaliteter gennemgås én for én på den tilhørende CD-rom. De fugledata, der ligger til grund for rapportens analyser af lokaliteternes tilstand, er hentet fra DOFbasen samt fra en lang række forskellige kilder, som for de mere almene kilders vedkommende er oplistet i referencelisten og for de mere lokalitetsspecifikke kilders vedkommende i slutningen af hvert enkelt lokalitetsopslag på den til rapporten DOF fraråder opstilling af vindmøller i og tæt på EUfuglebeskyttelsesområder som her ved Harboøre Tange. tilhørende CD-rom. fredsstillende og utilfredsstillende i ferske vådområder At op mod halvdelen af IBA erne omvendt har tilfredsstil- vadefugle har tilfredsstillende status, er det samme For hver enkelt lokalitet er der desuden foretaget en vurde- og overvejende utilfredsstillende i det åbne land, først lende tilstand, kan hænge sammen med den lovfæstede kun tilfældet for knapt en femtedel af mågefuglene. ring af lokalitetens trussels- og beskyttelsesniveau, hvorun- og fremmest ved kysten. Mht. offentligt versus privat beskyttelse af lokaliteterne. Langt hovedparten af lo- Næsten dobbelt så stor en andel af ynglende mågefugle der lokaliteten er blevet tildelt ét ud af tre trusselsniveauer ejerskab tegner der sig ikke noget tydeligt generelt bil- kaliteterne falder i beskyttelseskategorien Middel, (knapt %) har tilfredsstillende status som andelen af (meget alvorligt, alvorligt eller mindre alvorligt) og ét ud lede af IBA ernes tilstand. mens langt færre lokaliteter falder i kategorierne med ynglende vadefugle (godt %). af fire beskyttelsesniveauer (godt, middelgodt, lavt el- hhv. god eller lav beskyttelse. Kun et helt ubetydeligt ler intet). For de fleste lokaliteters vedkommende bygger Langt hovedparten af både raste- og ynglelokalite- antal lokaliteter vurderes slet ikke at være beskyttet. Et forsøg på en indbyrdes rangordning af IBA er viser, trussels- og beskyttelsesvurderingen i første omgang på de terne falder i de to alvorlige trusselskategorier. Kun et Den gennemsnitlige beskyttelse af agerlands- og havlo- at når raste- og ynglelokaliteter betragtes under ét, har lokale caretakeres vurderinger. Trusselsvurderingen bygger ubetydeligt antal lokaliteter er enten mindre alvorligt kaliteter er signifikant dårligere end for øvrige typer af seks lokaliteter det bedste helhedsbillede. Det er påfal- desuden på vurderingerne i Naturstyrelsens første genera- eller slet ikke truet. Den mest udbredte trussel mod lo- IBA er. dende, at tre af disse lokaliteter inden for de seneste tion af basisanalyser (fra -7) og Natura -planer kaliteterne er forstyrrelse, om end jagten i de seneste år har været genstand for nogle af landets hidtil mest (fra ). Vurderingerne er efterfølgende for hovedparten af årtier er aftaget ganske betydeligt i vores vådområder. Omkring - % af både rastende og ynglende fugle, omfattende naturgenopretningsprojekter. Andre seks lokaliteternes vedkommende blevet kvalitetssikret af fag- Jagt er både direkte og indirekte langt den alvorligste som er i fokus på IBA erne, har tilfredsstillende status på lokaliteter har til gengæld det dårligste helhedsbillede. personer med lokalkendskab. Hvad truslerne angår, skal det forstyrrelse, idet den gør fuglene sky, så også andre mindst halvdelen af lokaliteterne. Mens omkring 7 % Her er det påfaldende, at tre af lokaliteterne ligger i understreges, at der i alle tilfælde udelukkende er tale om forstyrrelser bliver langt værre. Af andre udbredte af rovfuglene har tilfredsstillende status, har kun - Vadehavsområdet, som nok er den del af landet, som aktuelle trusler af væsentligt omfang. trusler kan nævnes tilgroning, som er anført for - % af andefuglene og mågevadefuglene tilfredsstillende Danmark har de allerstørste internationale forpligtelser Rapportens vigtigste konklusioner er følgende: % af alle lokaliteter. For ynglelokaliteterne er også prædation fra især ræv og mink anført for - % af status. Når disse to store grupper yderligere underopdeles, har ca. % af svaner, gæs og svømmeænder til at beskytte. Disse forpligtelser kan ikke betragtes som opfyldt. Halvdelen af såvel raste- som ynglelokaliteterne har alle lokaliteter. For rastelokaliteterne er desuden eu- tilfredsstillende status, mens dette kun er tilfældet for utilfredsstillende tilstand. Groft sagt er tilstanden over- trofiering anført som en trussel mod over halvdelen af ca. % af ferskvandsdykænderne og for ca. % af vejende tilfredsstillende i skov, ligeligt fordelt på til- lokaliteterne. havdykænderne. Mens to tredjedele af de rastende STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

7 ENGLISH SUMMARY ENGLISH SUMMARY AN OVERVIEW OF DOF'S IBA CARETAKER PROJECT - When the IBA Caretaker Project was launched in, it was seen as an opportunity for BirdLife Denmark to continue and improve its monitoring efforts. Important Bird Areas (IBAs) are areas that are regularly used by more than % of the flyway population of a species or are judged by other criteria to be of international importance to one or more species of breeding, staging or migrating birds. In Denmark 9 IBAs had been designated before the IBA Caretaker Project began. At that time the IBAs were used for designation of EU Special Protection Areas (SPAs). Currently, IBAs have not (yet) been designated as SPAs. The goals The more specific objectives of the project were intensive monitoring of and communication about the most significant Danish bird sites. These are primarily the IBAs, now in total, but also a number of nationally important bird sites. The project also aimed at strengthening local participation, including the involvement of youth members and the recruitment of new volunteers for local project activities. Methods Right from the start, the IBA Caretaker Project was based on the BirdLife International global strategy in which the IBA programme is an important component (BirdLife International ). The programme aims to identify and protect a network of sites that are critical to the survival of wild bird populations, and for which site-based protection makes sense. Identification of IBAs is based on the presence of a) bird species threatened with extinction or with a highly limited distribution, b) a bird fauna that is characteristic for a biome, and/or c) an exceptionally high number of congregatory bird species. Monitoring is central to the IBA process and is necessary for assessing the effectiveness of protective measures and for early warning of problems. Monitoring results should be delivered directly to the authorities, not least the EU. This final report gives an overview of DOF's - IBA Caretaker Project that involved 9 volunteers and 7 bird sites, notably all the country's most important sites for breeding, staging and migrating birds, the so-called IBAs (Important Bird Areas). The report also reviews several previous studies of the most important bird sites. This part of the report addresses the project background and analysis of the monitoring results, while the state of each project site is reviewed on the enclosed CD-ROM. The bird data on which analysis of the state of the IBAs is based are taken from DOFbasen (an online database of bird observations run by BirdLife Denmark) and from a variety of other sources; the more general sources are listed in the list of references and the more site-specific sources are found at the end of each site review on the enclosed CD-ROM. Each site has been assigned one of three threat levels (very serious, serious or less serious) and one of four protection levels (good, medium, low or none). For most sites the levels of threat and protection are based on assessments by local caretakers together with assessments from the first generation of site analyses (from -7) and Natura Plans (from ) of the Nature Agency of the Ministry of Environment. Subsequently, professionals with local knowledge have provided quality assurance of the assessments for the majority of the sites. It should be emphasized that threats include current threats of a significant scale only. Conclusions As to the main conclusions of the report, half of both staging and breeding bird sites are in an unsatisfactory condition. Generally, conditions are mainly satisfactory in forests, largely unsatisfactory in open country, especially at the coasts, and numbers of satisfactory and unsatisfactory sites are equal in freshwater areas. Threats to sites Threat analysis suggests reasons for the unsatisfactory state of so many IBAs. The vast majority of both staging and breeding sites including sites with a satisfactory condition fit in the two serious threat categories. Only a small number of sites are either less seriously threatened or not at all threatened. The most serious threat to sites is disturbance, because this threat is assessed as (very) serious at -% of all sites. When the slightly less serious threats are included, vegetation overgrowth joins the list. At breeding sites, problematic native species (mainly Red Fox Vulpes vulpes) and invasive alien species (especially American Mink Mustela vison) are also listed for many of all sites. At staging sites, water pollution in the form of eutrophication is a threat to more than half of the sites. State of sites and species The fact that about half of the IBAs are in a satisfactory condition may be related to their statutory protection. The vast majority of sites including sites in an unsatisfactory condition fit in the protection category "medium", while far fewer sites fit in the categories with good or with poor protection. Only an insignificant number of sites are assessed as not protected. The average protection of farmland and marine sites is significantly lower than that of other types of IBAs, which is related to farmland and marine sites in particular not being designated as EU Special Protection Areas (SPAs). Sites that are still to be designated as EU Special Protection Areas include the marine IBAs Skagerrak, Rønne Bank and Smålandsfarvandet together with the farmland IBAs Lake Sjørring and Gjorslev. The condition of IBAs for each species group indicates that -% of staging and breeding birds are in a satisfactory state on at least half of the sites. Detailed examination shows that about 7% of the birds of prey, for example, are in a satisfactory state, while only -% of the ducks and gulls/waders are in a satisfactory state. When these two large groups are further subdivided, approximately % of swans, geese and ducks are in a satisfactory state, while this is true for only about % of the freshwater diving ducks and about % of the marine diving ducks. However, especially for the latter group, the true figure may be higher, because the apparently negative status of some IBAs may be due to a north-eastward shift in the wintering area of these species. While two thirds of the waders are in a satisfactory state, the same is the case only for almost a fifth of gulls and terns. Breeding gulls and terns are doing almost twice as well as breeding waders (approx. % vs. approx. %). The best and the worst An attempt at ranking the IBAs relative to each other shows that when staging and breeding sites are considered together, the following six sites (in numerical order) are in the best overall condition: Lille Vildmose, IBA No. 7 Eastern Vejler, IBA No. Ålvand Heath & Lake Førby, IBA No. 7 Stadil & West Stadil Fjord, IBA No. Maribo Lakes, IBA No. 7 Skjern River Valley, IBA no. It is striking that three of these sites (nos. 7, and ), within the last years have been the targets of some of Denmark s most extensive nature restoration projects. By contrast, the following six sites (in numerical order) are in the worst overall condition: Løgstør Bredning, IBA no. Horsens Fjord, Svanegrunden & Endelave Island, IBA no. Ribe Holme & meadows at River Kongeå, IBA no. Fanø Island, IBA no. Rømø Island, IBA no. Roskilde Fjord, Lake Selsø & Kattinge Lakes, IBA no. It is striking that three of these IBAs (nos., and ) are part of the Wadden Sea area. Denmark is under the greatest international obligation to protect this area in particular. Thus, this protection cannot be considered as implemented. The Harboøre Isthmus is in a unsatisfactory condition. Draining and ditching make a threat against the large saline meadows at the site, and the drainage is so advanced, that now natural channels, ponds and lagoons only can be found at a few places. 9

8 INDLEDNING INDLEDNING CARETAKERPROJEKTETS BAGGRUND Tak Fra forfatterne skal der lyde den varmeste tak til de følgende: For bistand til rapportens udformning: Støttegruppen for rapporten (Knud N. Flensted, Irina Levinsky, Hans Meltofte, Ib Krag Petersen), Michael B. Grell, Henning Heldbjerg, Michael Fink Jørgensen og Tine Stampe. For uvurderlige oplysninger om og data fra mange lokaliteter: Thomas Bregnballe & Ib Krag Petersen (Institut for Bioscience, DCE, Aarhus Universitet), Palle A.F. Rasmussen og Egon Østergaard. For faglig korrektur: Jesper Tofft, Hans Meltofte, Irina Levinsky, Henning Heldbjerg, Knud N. Flensted og Mark Desholm. For faglig korrektur af udvalgte lokalitetsopslag: David Boertmann, Thomas Bregnballe, Preben Clausen, Lars Dinesen, Knud N. Flensted, John Frikke, Jens Gregersen, Hans Erik Jørgensen, Erling Krabbe, Karsten Laursen, Hans Meltofte, Poul Hald Mortensen, Knud Pedersen, Ib Krag Petersen, Lars Maltha Rasmussen, Palle A.F. Rasmussen, Niels Riis og Egon Østergaard. Sidst, men ikke mindst en stor tak til alle de tusinder af frivillige ornitologer, der har rapporteret deres data til DOF samt til dem, der organiserede de omfattende dataindsamlinger fra 9 og frem. Tøndermarsken var tidligere et af landets allerbedste fugleområder, men store dele har i projektperioden ikke været genstand for nogen form for naturforvaltning, og store vedvarende græsarealer er oppløjet og afvandet, samtidig med at bevandingsanlæg er blevet nedlagt. Med denne markante reduktion og fragmentering af levestederne forsvandt flere fokusarter allerede i 9 erne. DOF s fugleovervågning sigter mod beskyttelse af arter, benyttet i supplerende udpegning af EU s fuglebeskyttel- de lokaliteter og naturtyper, der har størst behov. Projektet Nærværende del af den afsluttende rapport fra Caretaker- lokaliteter og levesteder. Siden 9 erne har DOF jævnligt sesområder. Såvel ynglefugle som rastefugle kan udgøre et blev søsat på et tidspunkt, hvor den offentlige overvågning projektet omhandler baggrunden for projektet samt sam- overvåget fuglelokaliteter bl.a. med henblik på at styrke for- udpegningsgrundlag. I dag er IBA er (endnu) ikke udpeget af den terrestriske natur netop blev opprioriteret med det menligninger af dets overvågningsresultater med tidligere eningens og myndighedernes beskyttelsesarbejde. Dette som EU-fuglebeskyttelsesområder; det gælder IBA erne nr. såkaldte NOVANA-program, hvilket blev betragtet som en projekters overvågningsresultater. Projektlokaliteterne og arbejde har spillet en væsentlig rolle for prioriteringen af -, -, -,-7,, og 9. Se figur. fordel. Endelig skulle Caretakerprojektet medvirke til en dermed analysernes rådata gennemgås på en tilhørende beskyttelsesområder over hele landet. Med søsætningen af styrkelse af det lokale engagement i DOF. Der skulle lægges CD-rom. Caretakerprojektet i ønskede DOF en fortsættelse og forbedring af denne overvågning. For at kunne koncentrere Caretakerprojektets ultimative mål var gennem øget engagement, viden og formidling at skabe opmærksomhed om- særlig vægt på inddragelse af ungdomsmedlemmer og nye DOF-aktive i det lokale arbejde med Caretakerprojektet, fx En global strategi kræfterne om de internationalt vigtigste fuglelokalite- kring Danmarks betydning for fuglelivet samt at motivere gennem følordninger og minikurser. Ideen til Caretakerprojektet tog afsæt i Birdlife Inter- ter blev overvågning og klassificering af disse prioriteret i såvel myndigheder som befolkningen til at arbejde for beva- nationals globale strategi, hvis mål er tematiseret efter arter, Caretakerprojektet. relse af danske fuglelokaliteter og dermed væsentlige dele I perioden - var DOF s Projekt Truede og Sjældne lokaliteter og befolkning (BirdLife International ). af Danmarks natur. Det mere konkrete mål med projektet Ynglefugle (DATSY) integreret i Caretakerprojektet som En vigtig brik i denne strategi udgøres af BirdLife s IBA- Internationalt vigtige fuglelokaliteter kaldes i internatio- var en intensiv overvågning og formidling af de vigtig- en del af dette. Denne del af projektet er afrapporteret program, som Caretakerprojektet har udgjort en del af. nale sammenhænge for Important Bird Areas (IBA er). IBA er ste danske fuglelokaliteter. Caretakerlokaliteterne skulle i et særnummer af DOFT (Nyegaard m.fl. ) og be- Programmet har til formål at identificere og beskytte et er områder, der regelmæssigt er levested for mere end % omfatte vore allermest betydningsfulde lokaliteter, dvs. handles ikke i nærværende rapport. I den samme periode netværk af lokaliteter, som er af kritisk betydning for over- af en fuglearts biogeografiske bestand eller som på grund- primært de (dengang) 9 IBA er, men også et antal nationalt havde Caretakerprojektet og Fugleværnsfonden en af- levelsen på langt sigt af de vilde fuglebestande, som en lag af andre fastsatte kriterier vurderes at være af inter- vigtige fuglelokaliteter, heriblandt evt. kandidater til egent- tale om, at fondens reservater alle udgjorde caretaker- lokalitetsbaseret beskyttelse giver mening for. IBA er er national betydning for en eller flere fuglearter. I Danmark lig IBA-status. En målrettet anvendelse og formidling af re- lokaliteter, og at medlemmerne af de frivillige arbejds- lokaliteter af international betydning for bevarelsen af var der før Caretakerprojektet udpeget 9 IBA er (Heath sultater, historier og nyheder fra de enkelte lokaliteter skulle grupper på reservaterne blev registreret som deltagere i biodiversiteten, og de er udvalgt ud fra fælles objektive, & Evans ). I Danmark har IBA-begrebet bl.a. været sikre, at DOF s naturbevarende arbejde blev prioriteret på Caretakerprojektet. kvantitative, videnskabeligt funderede kriterier. Dermed STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

9 INDLEDNING INDLEDNING Figur. Arealerne af de danske IBA er. Med rødt er vist de IBA er og dele af IBA er, der ikke er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområde. udgør de en del af de såkaldte Key Biodiversity Areas (KBAs) (Eken m.fl. ). På verdensplan identificeres IBA er ud fra forekomst af: a) fuglearter truet af global udryddelse eller med stærkt begrænset global udbredelse b) en fuglefauna, der er karakteristisk for bestemte biogeografiske områder c) usædvanligt store antal af floklevende fugle d) og/eller området er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. I de tilfælde hvor det sidstnævnte kriterium (d) alene ligger til grund for, at et område identificeres som en IBA, rummer kriteriet i hvert fald i Danmark den svaghed, at flere af EUfuglebeskyttelsesområderne, som blev udpeget omkring 9, allerede dengang havde mistet de fugleforekomster, der lå til grund for udpegningen. De 9 danske IBA er, der således udelukkende er IBA er i kraft af deres udpegning som EU-fuglebeskyttelsesområder, er reelt meget svagt kvalificeret som IBA er. Centralt i IBA-processen står overvågning, som er nødvendig både for at bedømme effektiviteten af beskyttelsesforanstaltninger og for at advare om problemer i tide. Overvågningsresultaterne bør gå direkte videre til myndighederne, herunder ikke mindst EU. Lindet Skov & Hønning Mose i Sønderjylland blev omkring 9 udpeget pga. ynglende hvepsevåge. Siden er hele syv andre arter af ynglefugle og én rastefugl kommet til, og hovedparten af disse klarer sig godt. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

10 FORORD FORORD Pionererne landet. Især i 97 gennemførtes intensive tællinger med af de nationale grænser (Jensen 99, Durinck m.fl. 99). Danmark (Grell 99) blev de sammenfattet og sammen- Nærværende rapport følger ikke alene op på selve projek- dækning af så godt som samtlige større vadefugleraste- Undersøgelsen byggede på fire typer af inventeringer af lignet med de tidligere lokalitetsregistreringer. tet, men også på en lang række tidligere undersøgelser af pladser i Danmark (Meltofte 9). vinterfugle udført 97-9, nemlig tællinger fra land, to- Danmarks vigtigste fuglelokaliteter. De væsentligste af taltællinger fra fly, flytransekter og skibstransekter. I alt Inventory of coastal and marine Important Bird Areas in disse undersøgelser gennemgås kort i det følgende. Lokalitetsregistreringen 97- blev 9 IBA er identificeret, og blandt de ti vigtigste var to the Baltic Sea 99- Biolog Tommy Dybbro søsatte DOF s næste lokalitetsre- beliggende i dansk farvand, nemlig Nordvestlige Kattegat BirdLife International stod for denne undersøgelse, der Større danske fuglelokaliteter og Fuglene i landskabet gistrering, der i perioden 97- udvidede og fortsatte og Smålandsfarvandet. ajourførte listen over de kystnære og marine IBA er i 9-77 Ferdinands lokalitetsregistreringer. Projektet involverede Østersøen og beskrev 9 lokaliteter, heraf i danske far- De første ornitologiske lokalitetsregistreringer i Danmark deltagere og dækkede i alt lokaliteter, fordelt på Important Bird Areas for Seabirds in the North Sea vande (Skov m.fl. ). Revisionen af de kystnære IBA er blev igangsat af den senere formand for Dansk Ornitologisk ynglelokaliteter og 9 rastelokaliteter (med overlap). På baggrund af havfugleinventeringer udført iden- blev udført på baggrund af opdaterede databaser om yngle- Forening, Lorenz Ferdinand, som selv var koordinator for pro- Mellem 9 og 9 blev der udgivet lokalitetsrapporter for tificerede undersøgelsen IBA er i Nordsøen, Kattegat og og rastefugle, såvel som eksisterende bestandsopgørelser, jektet. Undersøgelsen dækkede 9 fuglelokaliteter, som blev alle amterne i Danmark (med undtagelse af Ribe Amt, hvorfra Den Engelske Kanal (Skov m.fl. 99). Af de IBA er er fire mens den for pelagiske lokaliteter blev baseret på rådata beskrevet, ligesom fuglenes forekomst på lokaliteterne blev data blev udgivet i andet regi i 99). Amtsrapporternes data helt eller delvis beliggende i danske farvande: Nordvestlige fra feltundersøgelser. På den danske IBA-liste blev der i un- vurderet. Undersøgelsen udmundede i publikationerne Større udgjorde et vigtigt grundlag for udpegningen af de første Kattegat, Skagerrak & Sydvestlige Norskerende, Østlige dersøgelsen tilføjet tre nye lokaliteter og fjernet otte, der danske fuglelokaliteter, der præsenterede lokaliteternes til- EF-fuglebeskyttelsesområder i 9 (Fredningsstyrelsen Tyskebugt og Jammerbugten. tilsammen udgør to større områder Nordvestlige Kattegat stand i perioden 9-7 amtsvis (Ferdinand 97), og Fuglene 9, Dybbro 9). En sammenfatning af resultaterne fra og Smålandsfarvandet. Denne opdeling af havlokaliteterne i landskabet (Ferdinand 9), der indeholder en tværgående hele lokalitetsregistreringen blev efterfølgende samlet i Lokalitetsregistreringen under Fuglenes Danmark 99-9 er siden som led i Caretakerprojektet atter blevet revideret analyse af de 9 vigtigste fuglelokaliteter i Danmark. Status for danske fuglelokaliteter (Dybbro 9). Som en del af projektet Fuglenes Danmark, der også in- og i store træk ført tilbage til den oprindelige opdeling. deholdt DOF s andet atlas over de danske ynglefugles ud- Andefuglebestandene i Danmark 9-7 Gåsetællinger 9- bredelse, blev der 99-9 foretaget en ny lokalitetsregi- Important Bird Areas in Europe priority sites for Vildtbiologisk Station (nu DCE) v/anders Holm Joensen Koordineret af Jesper Madsen og Thorkild Lund gennemførte strering af de ca. vigtigste lokaliteter for yngle- og conservation gennemførte 9-7 en omfattende registrering af landets en arbejdsgruppe på optællere under DOF i disse år en rastefugle i Danmark. Undersøgelsen dækkede udvalgte Denne publikation udgjorde BirdLife Internationals første ikke-ynglende bestande af ænder, svaner og blishøns og landsdækkende undersøgelse af landets rastebestande af indikatorarter på fuglelokaliteter af lokal, regional, na- oversigt over IBA er. Publikationen identificerede 7 IBA er deres jagtlige udnyttelse. Undersøgelsen blev afrapporteret gæs. Udvælgelsen af optællingslokaliteter skete med ud- tional og international betydning og involverede ca. i Danmark med et totalareal på.7 km (Heath & Evans i Danish Review of Game Biology (Joensen 97). gangspunkt i eksisterende lokalitetsoversigter (Madsen 9). deltagere. Undersøgelsen inkluderede en kortlægning ). Disse IBA er udgør grundlaget for Caretakerprojektet af ynglebestandene af 9 skovarter og arter knyttet og dermed for nærværende afrapportering. Vadefugletællinger 97-7 Important Marine Areas for Wintering Birds in the Baltic til åbne naturtyper samt optællinger af 7 arter af ra- For at opnå bedre viden om vore fladvandsområder og de- Sea 97-9 stende fugle. Resultaterne blev afrapporteret amtsvis res betydning især som rastepladser for vadefugle, gennemførte en gruppe på optællere under DOF og koordineret af Hans Meltofte i disse år månedlige optællinger af rastende vadefugle på en lang række lokaliteter over hele DOF s daværende konsulentfirma, Ornis Consult A/S, udarbejdede i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE) for Europa-Kommissionen en oversigt over de vigtigste områder for rastende fugle i Østersøen på tværs mellem 997 og 999 (Bakken & Nielsen 999, Biledgaard & Nielsen 99, Lange & Nielsen 99, Nielsen 997af, Nielsen & Nielsen 99, Pedersen & Nielsen 99, Vikstrøm & Nielsen 99, 999), og i bogværket Fuglenes DOF's tidligste lokalitetsregistreringer var medvirkende til, at Fugleværnsfonden allerede fra 97 begyndte at erhverve engarealer på Nyord ved Møn. Her ejer fonaden nu ha af stor betydning for fuglelivet.

11 DATAMATERIALE OG ANALYSEMETODER DATAMATERIALE OG ANALYSEMETODER Skjern Å-dalen har været genstand for landets hidtil mest omfattende naturgenopretning, og nu bør dalens yngleområder sikres mod forstyrrelser ved et færdsels- og jagtforbud på engene i yngletiden. SÅDAN HAR VI GJORT De data, der ligger til grund for analyserne, er hentet fra den grundlæggende DOFbase samt fra en lang række forskellige kilder, som for de mere almene kilders vedkommende er oplistet i referencelisten og for de mere lokalitetsspecifikke kilders vedkommende i slutningen af hvert enkelt lokalitetsopslag på den til rapporten tilhørende CD-rom. De tilgrundliggende data kunne have været fokusarter tidligere. Det gælder fx engfuglene engryle, brushane og stor kobbersneppe, der i 9 erne og -7 erne har forekommet på langt flere lokaliteter end dem, hvor de sidenhen er blevet optaget på EUudpegnings- og/eller IBA-kvalifikationsgrundlaget. Sådanne arter er dog nævnt i de enkelte lokalitetsopslag. er mangfoldige og dækker et tidsspand på over år og lokaliteter, hvoraf mange meget store. Bl.a. derfor er der ikke tale om, at de anvendte data er indsamlet med standardiserede metoder, hverken mht. hvornår i sæsonen fuglene er registreret, hvor ofte de er registreret eller med hvilke metoder. Hvad betyder "tilfredsstillende"? Ved tilfredsstillende tilstand for en lokalitet forstås som udgangspunkt, at lokalitetens maksimumstal for fokusarterne inden for projektperioden (-) har været på højde med, dvs. på mindst 9 % af, et tilfredsstillende bestandsniveau I løbet af Caretakerprojektets første par år blev DOFbasen udbygget med nogle særlige IBA-moduler tilpasset rapportering af hhv. raste- og ynglefugle på IBA-niveau. Disse moduler blev imidlertid etableret for sent, ligesom de blev udsat for hackerangreb, og alt i alt kom modulerne aldrig til at virke efter hensigten. De data, der rent faktisk har været rapporteret med IBA-modulerne, har således desværre vist sig at være stort set uanvendelige til nærværende analyser, bortset fra for enkelte lokaliteters vedkommende. (BirdLife International ), som regel bedømt ud fra de tidligere perioders maksimumstal og måltallene. Ved tilfredsstillende status for en art forstås som udgangspunkt tilsvarende, at artens bestand inden for projektperioden (-) har været på højde med, dvs. på mindst 9 % af, et tilfredsstillende bestandsniveau, ligeledes bedømt ud fra de tidligere perioders maksimumstal og måltallene. Ved måltallene forstås dels de bestandstal, der udgjorde basis for optagelsen af arten på IBA-kvalifikations- og/eller EUudpegningsgrundlaget, dels det bestandsniveau som evt. er Hvad er en fokusart? fastsat som mål i den gældende Natura -plan fra. Rapporten opererer med udtrykket fokusarter, hvorved forstås arter, som opfylder mindst ét af følgende tre kriterier: For hver enkelt IBA er truslerne mod lokaliteten og beskyttelsen ) Arter, der er medtaget på lokalitetens IBA-kvalifikationsgrundlag (Heath & Evans ) af den blevet sammenfattet i skemaer som vist i eksemplerne i tabel og. Trusselskategorierne følger BirdLife International () og gælder aktuelle trusler af væsentligt ) Arter, der er medtaget på lokalitetens gældende EUudpegningsgrundlag (Naturstyrelsen ) omfang. Dette skal forstås bredt, fx kan truslen vandstandsændringer omfatte såvel en pumpning, de har fundet sted i ) Arter, der som følge af Caretakerprojektets overvågning har vist sig at opfylde BirdLife Internationals IBA-kriterier og/ eller Naturstyrelsens EU-kriterier, men som ikke er medtaget på nogen af de to ovennævnte grundlag. år, som en igangværende etablering af et dræningssystem. For de fleste lokaliteters vedkommende bygger trussels- og beskyttelsesvurderingen i første omgang på de lokale caretakeres vurderinger. Trusselsvurderingen bygger desuden Kun arter, der på et tidspunkt har været optaget på enten EUudpegningsgrundlaget og/eller IBA-kvalifikationsgrundlaget, indgår i analyserne, dvs. ikke nødvendigvis alle arter, som på vurderingerne i Naturstyrelsens første generation af basisanalyser (fra -7) og Natura -planer (fra ). Vurderingerne er efterfølgende for hovedparten af lokalite- Tabel. Eksempel på sammenfatning af trusselsbilledet for en IBA efter BirdLife Internationals system (BirdLife International ). Eksemplet er fra IBA nr. 9, Sprogø & Halsskov Rev. Trussel Tidshorisont =stigende, =stabil, =faldende, =ophørt Beskyttelse Score Noter Formelle bestemmelser =ca. hele området, =ca. halvdelen, =mindre del, =intet Planlagt forvaltning =omfattende & tilstrækkelig, =forældet/utilstrækkelig, =påbegyndt, =ingen Praksis =tilstrækkelig & effektiv, =utilstrækkelig & ressourcebegrænset, =stærkt begrænset, =ingen Omfang =ca. hele området, =ca. halvdelen, =mindre del, =intet Totalt ternes vedkommende blevet kvalitetssikret af fagpersoner med lokalkendskab. I analysen behandles fortrinsvis de IBA er, der er kvalificeret som sådan i kraft af rastende eller ynglende fokusarter. Kun undtagelsesvis medtages også de fire lokaliteter, der udelukkende kvalificerer som IBA er i kraft af trækkende fugle, da helhedsbilledet for denne type IBA er vurderes kun i meget ringe grad at være afhængig af natur- og landskabsforvaltning. Anvendt statistik Forskelle i lokaliteternes tilstand i forhold til udvalgte kategoriseringer er testet statistisk med χ -test. Hver art Betydning =for alle arter, =for ca. halvdelen, =for få arter, =for ingen arter 7 Næringstilførsel Forstyrrelse 7 Jagt, færdsel, trafik Problematiske, hjemmehørende arter Sølvmåge Trawlfiskeri Totalt - Blot én af truslernes total scorer -9, bedømmes det totale trusselsbillede som - meget alvorligt Blot én af truslernes total scorer -7, bedømmes det totale trusselsbillede som - alvorligt Blot én af truslernes total scorer -, bedømmes det totale trusselsbillede som - mindre alvorligt Tabel. Eksempel på sammenfatning af beskyttelsesniveauet for en IBA efter BirdLife Internationals system. (BirdLife International ). Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -9, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som godt Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -7, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som middelgodt Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som lavt Scorer beskyttelsesforanstaltningerne totalt -, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som intet Fredninger mv. Natura -plan og vandplan Total Noter optræder typisk som fokusart på flere lokaliteter, hvor hver enkelt kombination af art og lokalitet kaldes for en forekomst, der enten kan have tilfredsstillende eller utilfredsstillende status. Disse forekomster er yderligere opdelt i yngleforekomster og rasteforekomster. Artens samlede status er derefter beregnet som andelen af forekomster med tilfredsstillende status (se appendiks og ). Status er desuden i flere tilfælde beregnet som et gennemsnit for flere arter i fx en taksonomisk eller økologisk gruppe. Eventuelle forskelle mellem disse grupperinger er testet statistisk med Kruskal-Wallis-test eller Mann-Whitney U-test. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7

12 Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Problematiske, hjemmehørende arter Invasive RESULTATER OG DISKUSSION arter Vandstandsændringer RESULTATER OG DISKUSSION Invasive arter Vandstandsændringer Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Vandstandsændringer Ændringer i landbrugsdrift Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ændringer i landbrugsdrift Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ændringer i landbrugsdrift Skov* IBA'ERNES Tilfredsstillende Ukendt TILSTAND Utilfredsstillende Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Trusler mod de 9 rastelokalitete Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Trusler mod de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Trusler mod de 9 rastelokaliteter % % % % % Trusler Problematiske, hje Det er ikke alene forholdene på en lokalitet, herunder dens for bedømmelsen af tilstanden på en lokalitet, % % % % % % % 7 er der taget For Privat* forvaltning, der kan være årsag til, at en Tilstanden art kan være af i de tilbagegang. Også, og ikke mindst, udefrakommende klima- og rende CD-rom. IBA'er for ynglefugle højde for det i lokalitetsopslaget på den til rapporten hø- % % % % % % % 7% % Vandfo Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilfredsst Problematiske, Va Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle hjemmehørende arter Proble T miljøforhold, herunder forringede forhold i vinterkvarteret, Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Problematiske, hjemmehørende arter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle jagt, farer under trækket m.m., kan være årsag hertil. Dvs. Halvdelen af lokaliteterne har utilfredsstillende Antal Invasive fokusarter Problematiske, hjemmehørend Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Antal arter på de 9 rastelokaliteter Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Trusselsvurdering Problematiske, i hjemmehørende forhold til arter at en lokalitet i princippet kan Vandstandsændringer de Invas være i en tilfredsstillende tilstand Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Ændrin Invasive Vandstandsændringer arter Trusselsvurdering i forhold ynglelokaliteters til de tilstand Invasive tilstand, men at eksterne forhold influerer på, om visse af Når tilstanden af IBA erne bedømmes ud fra status for naturtyper Vandstandsæ arter Trusselsvurdering ynglelokaliteters i forhold til de tilstand Vandstandsændringer dens fokusarter stadig er til stede eller ej. Dette Vandstandsændringer gælder nok deres fokusarter, viser det sig for såvel de 9 raste- som Ændringer i landbrugsdrift Inf ynglelokaliteters -* tilstand Ejerska Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Kys især for arter, der er optaget på EU-udpegningsgrundlaget de ynglelokaliteter, at ca. halvdelen af lokaliteterne har Ændringer i landbrugsdrift 7 9 -* Ændringer i landb Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Mose/ tilbage i 9 (ofte baseret på ældre data), hvor forholdene utilfredsstillende tilstand, se figur og. Bemærk, at der Ændringer i landbrugsdrift Skov* -* Ændringer i landbrugsdrift Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende var anderledes end i dag, og som man i praksis ikke kan gøre er et stort overlap mellem raste- og ynglelokaliteter, Antal arter - Skov idet - Skov* Ferskva - noget for i dag. Urfugl og høgesanger er eksempler Tilfredsstillende på arter, Ukendt hele 7 IBA er Utilfredsstillende har begge funktioner. Hvad de otte trækfuglelokaliteter angår, har ca. halvdelen tilfredsstillende - Trusler fokusarter mod % Skov* - He Tilstanden som af er de forsvundet, 9 IBA'er uanset for hvad rastefugle Antal Antal fokusarter Figur. Antal rastende Tilfredsstillende på de på de ynglelokaliteter Ukendt Utilfredsstillende man har gjort for dem. For pr. de % IBA 9 opdelt rastelokalitete % % % på Agerla lokaliteternes tilstand. IBAkriteriet. regelmæs- Antal lokaliteter 7 nyligt er det Tilfredsstillende tilsvarende blevet Ukendt påvist, at Utilfredsstillende dykandearterne Tilstanden tilstand, af mens de godt IBA'er en tredjedel for ynglefugle har utilfredsstillende Antal lokaliteter % % % % % % % 7 troldand, hvinand og stor skallesluger, der Tilstanden alle tre er af eller de IBA'er tilstand. for Der ynglefugle er ikke statistisk signifikant forskel Tilstanden på tilstanden af hhv. yngle-, rasteaf de IBA'er Antal for lokaliteter ynglefugle Tilfredsstillende Ukendt % Utilfredsstillende % % % % % % 7% % Væsentlig sigt rastende Forekommer vandfugle er Antal lokaliteter 7 har været fokusarter Tilstanden på et stort af antal de IBA er, IBA'er i de for seneste ynglefugle Tilstanden og træklokaliteter af de (χ IBA'er -test). for ynglefugle her medtaget som en art; det samme gælder hver af de to tre årtier har forskudt deres overvintringskvarterer væsentligt mod nordøst som følge af generelt Tilstanden af de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle fordelt på Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Tilstanden af de 9 rastelokaliteter Tilfredsstillende 7 fordelt Ukendt 9 underarter på Utilfredsstillende af knortegås. 7 9 Tilstanden mildere vintre af de otte IBA'erne for er trækfugle uhyre forskellige Tilstanden af de 9 rastelokaliteter naturtyper fordelt på Tilstanden naturtyper Antal af fokusarter de 9 rastelokaliteter Tilfredsstillende naturtyper på de fordelt ynglelokaliteter på Ukendt Utilfredsstillende Antal arter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Trusselsvurdering i forhold til de Privat (Lehikoinen m.fl. ). Hvor sådanne forhold er relevante Ved bedømmelsen af lokaliteternes tilstand Tilstanden er det vigtigt af de 9 rastelokaliteter Tilstanden naturtyper fordelt af på ynglelokaliteter Tilstanden af fordelt 9 rastelokaliteter naturtyper Problematiske, fordelt på hjemmehørende arter Tilstanden af de Tilstanden 9 IBA'er af for de otte rastefugle IBA'er for trækfugle at tage især to forhold i betragtning, nemlig dels den meget Trusselsvurdering i forhold ynglelokaliteters til de tilstand Tr Tilstanden naturtyper af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt naturtyper Trusler Tilfredsstillende mod de Ukendt 9 rastelokalite Utilfredsstillende Trusler mod de yng Trusselsvurdering ynglelokaliteters Invasive i forhold arter til de tilstand Tilfred store forskel i antallet af fokusarter på hver enkelt IBA, dels Trusselsvur Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Antal Trusler mod de ynglelokaliteter ynglelokaliteters fokusarter på tilstand de 9 rastelokaliteter -* den store forskel på lokaliteternes areal. på naturtyper ** Vandstandsændringer -* Trusler mod de ynglelokaliteter yngle ** -* - Hvad angår det totale antal af rastende og ynglende fokusarter på hver enkelt IBA, varierer dette fra (på hhv. Ændringer Problematiske, i landbrugsdrift Skov* -* - ** Skov*** -* Skov* -* - Problematiske, hjemmehørende arter - - Skov* Skov* Skov*** Skov* - hjemmehørende - Invasive arter Skov* Antal fokusarter på de ynglelokali - Skov*** - Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Skov* - Tilstanden a lokaliteter) til 9 (på IBA nr. 7, Vadehavet) med et gennemsnit på 9, og en median på seks arter. Alt andet lige det Invasive Vandstandsændringer Problematiske, hjemmehørende arter Vandstandsændringer - Invasive arter Antal lokaliteter Problematiske, hjemmehørende 7 9 arter Figur. Antal ynglende arter som primæ Antal lokaliteter Antal lokaliteter fokusarter pr. IBA opdelt Antal på lokaliteter Tilfredsstillende Ukendt Vandstandsændringer Utilfredsstillende 7 Tilfredsstillende Ukendt lettere at opnå Utilfredsstillende status for få arter end for Antal lokaliteter Antal lokaliteter Invasive arter Antal Antal lokaliteter arter lokaliteternes tilstand. Antal lokaliteter 7 mange arter. Antallet af rastende hhv. ynglende fokusarter Tilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Ukendt Utilfredsstillende Utilfredsstillende Off./privat Ukendt Utilfredsstillende Vandstandsændringer Ændringer i landbrugsdrift pr. IBA er vist i figur og. Ændringer % i landbrugsdrift % % % Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er % Tilfredsstillende for trækfugle Offentlig Ukendt Utilfredsstillende Efter at tørvegravningen er ophørt, har de tidligere gravefelter i Lille Vildmose Tilfredsstillende udviklet sig områdets Ukendt vigtigste ynglefuglelokaliteter. Utilfredsstillende en Tilfredsstille fortsætter imidlertid, og prædation fra ræv og mårhund nu har et sådant omfang, at Ændringer de jordrugende i landbrugsdrift Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for fugles ynglesucces er højst begrænset. Figur. Tilstanden af samtlige IBA-rastelokaliteter. Tilfredsstillende trækfugle Ukendt Utilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter Ændringer i landbrugsdrift fordelt Tilstanden 7 af 9 de ynglelokaliteter fordelt 7 9 Tilstanden Tilfredsstillende af de Ukendt IBA'er for Utilfredsstillende Tilstanden af de otte % % ynglefugle IBA'er for trækfugle Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Privat Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Antal arter % Trusler % % mod de % % 7 yng % Væsentlig For Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Tilstanden af de ynglelokaliteter på naturtyper fordelt Trusler mod de ynglelokaliteter % % % % % % % 7% Tilstanden af de Tilfredsstillende ynglelokaliteter Ukendt fordelt Utilfredsstillende Off./pri % Ejerskab for 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter på naturtyper ** på naturtyper ** Antal arter Trusler mod de ynglelokaliteter Tilstanden ** af de 9 rastelokaliteter fordelt på Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter ** på naturtyper Væsentlig Forekommer Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Offen ** Skov*** naturtyper Ejerskab for de 9 rastelokaliteter ** Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter Trusselsvurdering i forhold til de Skov*** Skov*** Problematiske, ** hjemmehørende % arter % 7 % 9 Invasive arter % % Skov*** Skov*** ynglelokaliteters tilstand Pr Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Vandstandsændringer Antal arter Problema Invasive Vandstandsændringer arter Trusselsvurderin Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Skov*** Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillen -* Vandstandsændringer Trusselsvurdering i forhold til na Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Antal lokaliteter lokaliteter Antal fokusarter Trusselsvurdering på ynglelokaliteter i forhold til naturtype Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende - Tilstanden Kyst a Ændringer i landbrugsdrift Tilfredsstillende Ukendt Skov* Utilfredsstillende Tilstanden af de 9 Antal rastelokaliteter Tilfredsstillende fordelt Ukendt på Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende -, Kyst som primæ Ændringer i landbrugsdrift - naturtyper -, Privat* Offentlig Off./Privat** Ændringer i landbrugsdrift - Figur. Tilstanden af samtlige IBA-ynglelokaliteter. Figur. Tilstanden af samtlige IBA-træklokaliteter. Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Trusselsvurdering i forhold til de Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende -, Privat* Offentlig Off./Privat** - Off./privat ynglelokaliteters -, % % tilstand Antal Privat* lokaliteter Offentlig Off./Privat** , % % % % % % - Væsentlig For Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT 7 9 VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7 9 Antal arter 7 -, % % % % Offentlig % % % 7% % - Væsentlig Antal Forekommer 9 Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter Tilfredsstillende på de 9 Ukendt rastelokaliteter Utilfredsstillende Ejerskab for de 9 rastelokaliteter -* Ejerskab for de 9 rastelokaliteter -, 7 9 Antal 7 arter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter -, Tilfredsstillende Ukendt Antal Utilfredsstillende fokusarter på de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - Privat Antal arter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - -, Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - Skov* -, Ejerskab for de ynglelokaliteter lsscore

13 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Hvad lokaliteternes areal angår, fremgår den store variation af figur 7 og. Det ses tydeligt, at kyst- og havlokaliteter af indlysende årsager har langt de største arealer, og at tilstanden af to af de største havlokaliteter desværre ikke kan bedømmes (figur 7). Et flertal af ynglelokaliteterne har utilfredsstillende tilstand. Sammenligner man imidlertid kortet herunder (figur ) med det tilsvarende cirkeldiagram (figur ), bliver det klart, at en årsag til kortets røde dominans er, at antallet af små ynglelokaliteter (som ikke så let ses på kortet) er relativt stort sammenlignet med antallet af store ynglelokaliteter. Det gennemsnitlige areal af de ynglelokaliteter med tilfredsstillende tilstand (blå på kortet) er således km², hvor det er 7 km² for de ynglelokaliteter med utilfredsstillende tilstand (røde på kortet). Hvad rastelokaliteterne angår (figur 7), forholder det sig omvendt, idet det gennemsnitlige areal af de rastelokaliteter med tilfredsstillende tilstand (blå på kortet) er km² mod km² for de rastelokaliteter med utilfredsstillende tilstand (røde på kortet). Stadil & Vest Stadil Fjorde er i dag en af de fuglelokaliteter, der er i den allerbedste tilstand. Figur 7. Tilstanden af samtlige 9 IBA-rastelokaliteter. Blå = tilfredsstillende, rød = utilfredsstillende, gul = kan ikke bedømmes Figur. Tilstanden af samtlige IBA-ynglelokaliteter. Blå = tilfredsstillende, rød = utilfredsstillende, gul = kan ikke bedømmes

14 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Tilstanden af de 9 IBA'er Trusler for rastefugle mod de 9 rastelokaliteter Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter Vandstandsændringer Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Tilstanden Tilstanden af af 9 de rastelokaliteter otte IBA'er for fordelt trækfugle på naturtyper Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Problematiske, hjemmehørende arter Invasive arter ** Figur 9. Tilstanden af IBArastelokaliteter, fordelt på overord- nede naturtyper. Stjernerne Skov*** markerer, at tilstanden af rastelokaliteter domineret af hhv. kyst og skov er statistisk signifikant dårligere hhv. bedre Tilfredsstillende end tilstanden af lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende domineret af andre naturtyper (χ - test, p<,). Tilstanden Vandstandsændringer af de 9 rastelokaliteter fordelt på naturtyper på naturtyper ** -* Skov*** - Figur. Tilstanden af IBAynglelokaliteter, fordelt på overord- nede naturtyper. Stjernerne markerer, - at tilstanden af ynglelokaliteter domineret af hhv. kyst og skov er statistisk signifikant dårligere hhv. bedre end tilstanden af lokaliteter domineret af andre naturtyper (χ - 7 test, p<,). Ændringer i landbrugsdrift Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Ændringer i landbrugsdrift IBA ernes tilstand fordelt på naturtyper figur 9 og afspejler således lokaliteternes primære naturtype, dvs. ikke nødvendigvis Tilfredsstillende den naturtype, der dækker Ukendt Utilfredsstillende der. Denne definition anvendes allerede af Ferdinand (9). dre naturtyper end skov. strand og småøer som fjorde og andre kystnære havområ- raster -* på de pågældende skovlokaliteter, reelt - raster % i an- - % -7 % IBA ernes tilstand fordelt på overordnede naturtyper fremgår af figur 9 og. det største areal inden for IBA en, men den naturtype, som Endvidere indbefatter naturtypen tillige tørre - Skov* flest fokusarter på IBA en er afhængige af. Arealdækningen enge (også kaldet overdrev), samt skovsumpe. Som - det fremgår af figurerne, er der blandt IBA erne langt Det skal understreges, Tilfredsstillende at 7 lokaliteter falder Ukendt i begge Utilfredsstillende kategorier (raste- og ynglelokaliteter), og at langt de fleste stort interval på 9- % mellem IBA erne. Endvidere skal mært arealer i omdrift. Naturtypen Skov er reelt irrelevant naturtype. Dette gælder både raste- og ynglelokaliteter og af den primære naturtype fordeler sig således inden for et % % omfatter % både søer % og vandløb. % Med % % menes 7% Tilfredsstillende pri- % Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende flere kystlokaliteter Ukendt end lokaliteter Utilfredsstillende præget af nogen anden 7 IBA er rummer mere end én naturtype. Fordelingen vist i det betones, at naturtypen Kyst her indbefatter såvel klit, blandt rastelokaliteterne, eftersom alle de fokusarter, der afspejler såvel den lange kystlinje 7 Andelen km i forhold af rastefugle til med Skov* Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på naturtyper Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Trusler mod de 9 rastelokaliteter Trusselsvurdering i forhold til de Tilstanden af de ynglelokaliteters fordelt tilstand Ændringer i landbrugsdrift STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Skov* Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på naturtyper % % % % % % % 7 IBA, Skagens Gren, landets vigtigste træklokalitet. Trusselsvurdering i forhold til de ynglelokaliteters tilstand Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Tilstand for ynglende foku tilstand, fordelt på taksono Ugler () Tilstanden af de af på de otte naturtyper ynglelokaliteter IBA'er for trækfugle fordelt Stormfugle på naturtyper () Storkefugle () Rovfugle () Trusler Andefugle mod () de ynglelokaliteter Lommer () Lappedykkere () Mågevadefugle (7) Årefodede () Problematiske, hjemmehørende Vandhøns arter () Invasive arter % % % % % Vandstandsændringer Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende 9 Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Væsentlig % % % % % % Forekommer

15 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION landets størrelse (Ferdinand 9), som det forhold, at de andel af skovlokaliteterne tilfredsstillende tilstand. For de hvad angår ynglefugle knyttet til halvnatur. Ifølge Nyegaard vigtigste trussel mod det åbne lands ynglefugle, især de danske fuglelokaliteter af international betydning først og øvrige naturtypers vedkommende er der ingen tydelig ten- m.fl. () har de truede og sjældne skovfugle, igen svarende specialiserede og krævende arter, som typisk udgør fokusar- fremmest findes langs kysterne. Ferdinand (9) opgjorde dens, og for naturtypen hav kan tilstanden slet ikke bedøm- nogenlunde til skovenes fokusarter her, siden 99 generelt terne på IBA erne. For år siden bedømte Dybbro (9) således, at kystzonen rummede 9 % af lokaliteterne med mes for et stort antal lokaliteters vedkommende. haft en enten positiv eller neutral bestandsudvikling, om end ligeledes, at de ferske enge generelt var særdeles truede, kolonirugende kystfugle, 9 % af engfuglenes yngleloka- kun de færreste af disse arter kan betegnes som stærkt som nu af tilgroning, men dengang også af opdyrkning. For liteter, % af sumpfuglenes ynglelokaliteter og 9 % af I store træk er tilstanden overvejende tilfredsstillende i skov, bundet til egentlig skov. I den forudgående periode menes ynglefuglelokaliteternes vedkommende er også prædation vadefuglenes rastelokaliteter. ligeligt fordelt på tilfredsstillende og utilfredsstillende i fer- både skovfuglene og vådområdefuglene generelt at have fra især ræv og mink en væsentlig årsag til utilfredsstillende Kystlokaliteterne har utilfredsstillende tilstand Det fremgår, at der er en statistisk signifikant større andel ske vådområder og overvejende utilfredsstillende i det åbne land, først og fremmest ved kysten. Både den førstnævnte og den sidstnævnte tendens konstateres også af Nyegaard klaret sig godt, i hvert fald siden omkring 9 (Grell 99). truer den lysåbne natur tilstand på omkring halvdelen af lokaliteterne. Ejerforholdenes betydning for IBA ernes tilstand af kystlokaliteter, der har utilfredsstillende tilstand, især m.fl. (). Den samlede gruppe af sjældne og truede åbent- En væsentlig årsag til utilfredsstillende tilstand for hen ved Ejerforholdenes betydning for tilstanden af de vigtigste for ynglelokaliteternes vedkommende. Det samme gælder landsfugle hos Nyegaard m.fl. svarer nogenlunde til det halvdelen af lokaliteterne i det åbne land er tilgroning af de fuglelokaliteter er ikke belyst i tidligere statusopgørelser, rastelokaliteter præget af agerland, om end ikke statistisk åbne lands fokusarter i nærværende rapport og domineres lysåbne naturtyper, hvilket behandles yderligere i trussels- men et forsøg herpå skal hermed gøres. signifikant. Af de øvrige naturtyper har en signifikant større ifølge de samme forfattere af bestande i tilbagegang, især afsnittet. nævntes også af Grell (99) som den Den privatejede Borreby Mose er udpeget pga. ynglende rørhøg, men artens bestandsudvikling kan desværre ikke vurderes med sikkerhed.

16 Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle RESULTATER OG DISKUSSION Trusler mod de 9 rastelokaliteter RESULTATER Lokaliteternes OG DISKUSSION tilstand mht. I IBA'er for ynglefugle på naturtyper Andelen Ejerskab af rastefugle for de 9 med rastelokaliteter Trusler tilfredsstillende mod de. ynglelokaliteter regelmæssigt rasten Tilstand for ynglende fokusarter tilstand, fordelt på taksonomiske ordener ** Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Ugler () naturtyper Stormfugle () Skov*** Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Problematiske, hjemmehørende arter Den helt afgørende trussel mod Rold Skovs fugle er den meget intensive Andefugle skovdrift () i de private dele og den meget intensive Invasive forstyrrelse arter fra Problematiske, hjemmehørende arter ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () Invasive arter mountainbikere, Lommer () kondiløbere og andet friluftsliv Vandstandsændringer i den offentlige del. -* Vandstandsændringer Lappedykkere Der er nu håb () om, at der ikke længere bliver plantet nåleskov, hvor der Mågevadefugle (7) i dag er løvskov, men stadig foregår der kraftige udtyndinger i fine, - Årefodede () Skov* 9 gamle Vandhøns bøgepartier, () fx syd for Madum Sø bøgartier. Ændringer i landbrugsdrift - Tilstanden af de 9 IBA'er for rastefugle Privat* % % % % % Ændringer Offentlig % % 7% % i landbrugsdrift Off./Privat** 9% % Trusler mod Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt - Utilfredsstillende % - % -7 % 7- % Artsliste for ras % % % % % % Antal arter Rødstrubet lom % % % % % % % 7% % Sortstrubet lom Gråstrubet lappedykker Nordisk lappedykker Antal fokusarter Væsentlig på de 9 Forekommer rastelokaliteter Mallemuk e IBA'er for trækfugle Andelen af rastefugle med tilfredsstillende Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Sule tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Problematiske, hjemmehørende arter Ejerskab for de ynglelokaliteter Skarv Skestork Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Knopsvane Pibesvane Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Invasive arter på naturtyper Ugler () Trusler mod de ynglelokaliteter Sangsvane naturtyper Stormfugle () Sædgås Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende Kortnæbbet gås Vandstandsændringer Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Grågås ** tilstand, fordelt på taksonomiske ordener st* ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () Bramgås Mørkbuget knortegås Antal fokusarter på Andefugle de () ynglelokaliteter Trusselsvurdering i forhold til nat Lysbuget knortegås d Skov*** Lommer () Spætter () Gravand ng Problematiske, hjemmehørende arter -* Lappedykkere () Andefugle () Pibeand Ændringer i landbrugsdrift Knarand av Invasive arter Natravne () Kyst Mågevadefugle (7) Krikand nd - Spidsand Vandstandsændringer Årefodede () Ugler () v* Rovfugle () Skeand Vandhøns () -, Taffeland de - Troldand Spurvefugle () % % % % % % % 7% % 9% % Vandhøns () Bjergand Ukendt Utilfredsstillende Antal lokaliteter Privat* Offentlig Off./Privat** Årefodede () - Ederfugl lit Skrigefugle () Privat Offentlig Off./Privat Sortand 7 Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle () -, Fløjlsand Mågevadefugle () Hvinand % 7 9 Antal lokaliteter Lille skallesluger - % % % % % Toppet % skallesluger % 7% % 9% % Antal arter Stor skallesluger Væ -, ørn Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Blå kærhøg % % % % % % % 7% % Kongeørn - Fiskeørn Vandrefalk Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Blishøne -, Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Tilstanden Ejerskab for af de de 9 ynglelokaliteter rastelokaliteter fordelt på Tilstanden af de rastelokaliteter Trane Strandskade med kyst Klyde på naturtyper Figur og viser lokaliteternes tilstand fordelt på Naturfond i de senere år Trusler har etableret mod de flere ynglelokaliteter store re- ligt 7 ejede 9 lokaliteter, hvis tilstand naturtyper ikke 7 kan 9 bedømmes. Når Mht. de som kystnære primær IBA er naturtype, Hvidbrystet er der for fordelt præstekrave rastelokaliteterne på ejerskab Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende Pomeransfugl ingen Trusselsvurderi Hjejle ejerskab, henholdsvis offentligt, privat og blandet. De servater der i kombination med naturgenopretning yst*** er det gælder ynglelokaliteter, er der ingen procentvis forskel Antal arter tydelig tendens at se (figur ). Hvad ynglelokaliteterne angår, yngleloka fleste IBA er har blandet ejerskab, hvilket overordnet blevet betydende Antal rastepladser fokusarter på for de vandfugle ynglelokaliteter (Clausen tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Strandhjejle Islandsk ryle e/eng Tilfredsstillende på Ukendt tilstanden Utilfredsstillende Off./privat mellem de rent offentligt og rent privat er der en ikke-signifikant tendens Beskyttelsesvurdering til mere Sandløber Almindelig utilfredsstillende ryle for de 9 rastelok kov*** Spætter () Den gennemsnitlig Problematiske, hjemmehørende arter Trusselsvurdering i forhold til naturtype Brushane kvand gør det svært at sige noget om betydningen for lokaliteterne af offentligt versus privat ejerskab. Af en vis m.fl. ). ejede lokaliteter. Andefugle () forhold på de rent offentligt ejede lokaliteter Lille kobbersneppe (figur -* ). For Offentlig andefugle med tilfr Invasive arter Natravne () Storspove God** Sortklire Vandstandsændringer Ugler () Kyst Skov kystlokaliteternes vedkommende er der altså Rødben samlet % set en erland Rovfugle () - relevans i denne sammenhæng er det i øvrigt, at DCE i Det fremgår af figurerne og, at hvad angår rent offentligt eller Eftersom Skov* Privat Hvidklire % Spurvefugle en meget () stor andel af IBA erne som nævnt udgøres af kystlokaliteter, der for en stor del har utilfredsligt ejerskab, som dog ikke er statistisk signifikant. - svag tendens til mere utilfredsstillende Middel forhold Tinksmed under offent- -, Storkjove en nylig gennemgang af fuglereservater konstaterer, Vandhøns () % Dværgmåge privat ejede lokaliteter, er der en statistisk signifikant Tilfredsstillende større andel af privatejede Ukendt rastelokaliteter Utilfredsstillende med god stillende tilstand Privat (figur 9 og ), Offentlig vises kystlokaliteternes Off./Privat drejer det sig i begge tilfælde om forholdsvis Svartbag få lokaliteter Årefodede () Stormmåge Desuden % Privat* Offentlig Off./Privat** - Skrigefugle () Lav Sølvmåge at det ikke længere kun er staten, der etablerer store Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle () % Ride -, Mågevadefugle () betydende reservater i Danmark, idet Aage V. Jensen tilstand, om end dette billede utydeliggøres af tre offent- tilstand fordelt på ejerskabstyper, se Antal figur lokaliteter og. (<), der er udelukkende offentligt Splitterne % eller privat Lomvie ejet % % % % % % % 7% % 9% % Tilfredsstillende Utilfredsstillende Alk Tejst Antal arter Søkonge % % % % % % % 7% % -, Mosehornugle - Tilfredsstillende 9 for de -, Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst som Tilstanden af de ynglelokaliteter Tilfredsstillende med kyst som Ukendt Utilfredsstillen Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ejerskab for de ynglelokaliteter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden primær naturtype, af de rastelokaliteter fordelt på ejerskab med kyst Tilstanden primær naturtype, af de ynglelokaliteter fordelt på ejerskab med kyst som primær naturtype, fordelt på ejerskab som primær naturtype, fordelt på ejerskab Antal arter Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Beskyttelsesvurdering Off./privat for de 9 rastelokaliteter på naturtyper Off./privat Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Den gennemsnitlige andel af rastende T Trusselsvurdering i forhold til naturtype andefugle med tilfredsstillende Stor skallesluger tilstand Beskyttelsesvurdering for de God** Offentlig ** Offentlig Toppet skallesluger ynglelokaliteter Kyst Skov % Middel % Lille skallesluger Privat Skov*** Privat God -, % Hvinand Problematiske, h Lav % Fløjlsand Privat* Offentlig Off./Privat** Privat - Offentlig Off./Privat Middel % Sortand -, Lav Figur. Tilstanden af IBA-rastelokaliteter, fordelt på offentligt/privat Figur. Tilstanden Tilfredsstillende af IBA-ynglelokaliteter, Ukendt fordelt Utilfredsstillende på offentligt/privat % lit V ejerskab. Stjernerne markerer, at tilstanden af rastelokaliteter med privat ejerskab. - Figur. Tilstanden af IBA-rastelokaliteter Tilfredsstillende med Utilfredsstillende kyst som primær naturtype, 7 Ederfugl Figur. Tilstanden Tilfredsstillende af IBA-ynglelokaliteter Ukendt med kyst Utilfredsstillende som primær naturtype, fordelt på offentligt/privat ejerskab. hhv. blandet ejerskab er statistisk signifikant bedre hhv. dårligere end -, fordelt på offentligt/privat Antal ejerskab. lokaliteter Bjergand tilstanden af offentligt ejede lokaliteter (χ -test, p>, hhv. p>,). Troldand - Taffeland -, Ændr Ejerskab for de ynglelokaliteter Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst Skeand som primær naturtype, fordelt på ejerskab Spidsand Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillen Tilstanden af de ynglelokaliteter med kyst STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT Krikand VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 7 Antal arter som primær naturtype, fordelt på ejerskab Trusselsvurdering Knarand i forhold til de 9 rastelokaliteters Off./privat Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Beskyttelsesvurdering for de 9 rastelokaliteter Beskyttelsesvurdering for Pibeand tilstand Artsliste for ynglen Off./privat Offentlig ynglelokaliteter Gravand Stor skallesluger kaliteter % % % % % % % 7% % Antal Tilstanden fokusarter af de på de 9 ynglelokaliteter rastelokaliteter fordelt Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveau Skarv

17 Sortand lit RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION 7 Ederfugl Bjergand Trusler mod de 9 rastelokaliteter Troldand Trusler mod de 9 rastelokaliteter Taffeland f de 9 IBA'er for rastefugle AKTUELLE TRUSLER MOD IBA ERNE Trusler mod de 9 rastelokaliteter Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst Skeand Tilstand for ynglende fokus som primær naturtype, fordelt på ejerskab Spidsand Krikand De følgende fire figurer viser en trusselsvurdering af IBA erne 99, Jensen 99, Grell 99), om end kystfuglejagten generelt var aftagende (Meltofte m.fl. 99). Ifølge Jensen Beskyttelsesvurdering for de Trusler mod Pibeand de 9 rastelokaliteter Knarand Off./privat Problematiske, hjemmehørende arter fordelt på typer af trusler Tilstanden (BirdLife af de International 9 IBA'er ). for rastefugle Offentlig Invasive arter (99) var andre forstyrrelser end jagt endnu af relativt begrænset betydning for de rastende vandfugle. Vandstandsændringer Invasive arter Lysbuget knortegås Problematiske, hjemmehørende arter ynglelokaliteter Gravand De fleste rastefuglelokaliteter er alvorligt truede Figur Privat viser rastelokaliteterne fordelt efter tilstand og God Vandstandsændringer Mørkbuget knortegås 9 trusselsscore (fra til -). Det fremgår, at langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter i tilfredsstillende til- blev stærkt reduceret Middel Ændringer i landbrugsdrift Her bør det bemærkes, at især de jagtlige forstyrrelser Bramgås med oprettelsen eller udvidelsen Problematiske, hjemmehørende arter Grågås stand falder i de to alvorlige trusselskategorier (- og -). af ca. reservater for vandfugle i EU-fuglebeskyttelses- Lav Ændringer i landbrugsdrift de Ukendt Utilfredsstillende Invasive arter Kortnæbbet gås - % - % -7 % Kun et ubetydeligt antal lokaliteter er enten mindre alvorligt eller slet ikke truet. Tilfredsstillende Utilfredsstillende områderne i løbet af 99 erne. Disse reservater blev oprettet som jagtfrie kerneområder, hvor fuglene kunne søge Vandstandsændringer Sædgås Sangsvane beskyttelse, når der var jagt i de resterende dele af EUfuglebeskyttelsesområderne, så de ikke som tidligere blev Ændringer % i landbrugsdrift 7 9 % % % % % % % 7% Pibesvane Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem medianværdierne af trusler for rastelokaliteter i hhv. tilfredsstil- fordrevet helt fra områderne eller endog blev drevet ud % % % % % % % 7% % Knopsvane Andelen lende og utilfredsstillende tilstand (Mann-Whitney U-test). af landet (Hjorth & Meltofte ). Antallene af rastende af rastefugle med ti Tilstanden af de ynglelokaliteter med vandfugle kyst Figur. Det vurderede trusselsniveau for alle IBA-rastelokaliteter (minus én lokalitet, som ikke kan vurderes), fordelt på hhv. væsentlige (rødt) og øvrige (gult) Antal lokalitete f de IBA'er for ynglefugle steg således markant i mange områder indtil trusler i forskellige kategorier. Kategorien indeholder især forskellige typer af fiskeri. Figur viser, som hvilke primær trusler Tilstanden mod naturtype, rastelokaliteterne, af de 9 fordelt rastelokaliteter der især på ejerskab eutrofieringen fordelt ødelagde på bundvegetationen mange steder Ugler () % % er tale om. I figuren er trusler, der på en lokalitet har scoret (Clausen m.fl., ). Tilfredsstillende % % % Ukendt % % Utilfreds 7 naturtyper Stormfugle () Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på mindst Off./privat (jf. tabel ), vist med rødt, mens øvrige trusler er Trusselsvurdering For deciderede i forhold havfugle til de anføres olieforurening som den niveau, der strengt taget kan Væsentlig betragtes Storkefugle som Forekommer () mere naturligt, Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle naturtyper vist med gult. Det fremgår, at forstyrrelser er langt den mest Medtages de øvrige, alvorlige trusler, er vandforurening ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () alvorligste trussel (Jensen 99, Grell Trusselsvurdering 99), af sidstnævnte i end forhold det var tilfældet i årene, da forureningen toppede. Efter Andefugle () udbredte Offentlig trussel mod rastelokaliteterne, idet denne trussel og tilgroning begge anført for over % af alle rastelokaliteter. Eutrofieringen af fjorde og kystvande har således Tilstanden -* af de 9 rastelokaliteter fordelt på ikke længerede samme fødemængder Lappedykkere i form () af muslinger forfatter suppleret med fiskeri og vindmølleparker. Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype ynglelokaliteters at forureningen tilstand af havmiljøet er blevet Lommer mindre, () er der nu vurderes som alvorlig på knapt % af alle rastelokaliteter. Allerede Privat for år siden fandt Joensen (97) et behov for en alvorlige konsekvenser for rastefugle (Meltofte 9, Falk naturtyper Bestanden af ederfugle, der -* i årtier har været begunstiget tilgængelige Trusselsvurdering for ederfuglene Mågevadefugle (Laursen i forhold m.fl., (7) til de Laursen & - regulering af den stigende forstyrrelse på havet, og få år senere betegnede - - & Brøgger-Jensen Årefodede () Skov* 99, Grell 99), om end Jensen (99) af et stort gødningsforbrug, er på det seneste faldet til et Møller ). ynglelokaliteters Vandhøns tilstand () 7 Meltofte (9) jagten som så intensiv i mente, at dette først kunne blive et problem på længere Skov* % % % % % % af rasteområderne for vadefugle, at den påvirkede områdernes værdi markant. Selvom der i 97 blev indført sigt. Meltofte (97) pointerede, at hvor kraftig eutrofiering, der medfører plantedød, er et stort problem for plan- - -* generelt forbud mod motorbådsjagt Tilfredsstillende i en stor Ukendt del af fjordene, Utilfredsstillende teædende andefugle, kan en sådan eutrofiering samtidig intakte, ville en række planteædende fuglearter, 7 fx knopsvane, mørkbuget knortegås Tilledning af næringsstoffer til havområderne omkring Æbelø har betydet, at ålegræs og havgræs er forsvundet. Hvis bevoksningerne heraf havde været de Ukendt Utilfredsstillende - og blishøne formentlig forekomme i så store tal, at de ville opfylde Skov* %-kriteriet. hørte forstyrrelser pga. bl.a. Tilfredsstillende jagt stadig i halvfemserne Ukendt til Utilfredsstillende være en fordel for fx vadefugle; fx har tilmudring og øget - 7 de mest udtalte problemer for rastefuglene i de vigtigste fødetæthed i Ringkøbing Tilfredsstillende Fjord ført til en Ukendt mangedobling Utilfredsstillende i fjorde og havområder (Madsen 9, Falk & Brøgger-Jensen antallet af fugle knyttet til slikvade på Tipperne. 7 Tilfredsstillende * Ukendt Utilfredsstillende * Kyst Skov f de otte IBA'er for trækfugle Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt Trusselsvurdering i forhold til de 9 rastelokaliteters Trusselsvurdering i forhold på naturtyper de 9 rastelokaliteters tilstand Tilstanden tilstand af de ynglelokaliteter fordelt Trusler mod de ynglelokaliteter Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Andelen af ynglefugle me på naturtyper Trusler mod de ynglelokaliteter ** tilstand, fordelt på takso Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt - ** på naturtyper Skov*** Trusler Spætter mod de () ynglelokaliteter - Problematiske, hjemmehørende arter Andefugle () Tilstand for rastende fokusarter Skov*** ** Invasive arter Problematiske, hjemmehørende arter Natravne () - Ugler () Figur. Det vurderede Vandstandsændringer Invasive arter Rovfugle () trusselsniveau for alle Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter Vandstandsændringer Spurvefugle () IBA-rastelokaliteter opdelt Invasive Vandhøns Rovfuglenes arter () tilstand på ras 7 på deres tilstand (minus én Årefodede () lokalitet, som ikke kan vurderes). - Antal = meget lokaliteter alvorligt, Vandstandsændringer Skrigefugle () de Ukendt Utilfredsstillende Ændringer i landbrugsdrift Vandrefalk Storkefugle () - = alvorligt, - = mindre Mågevadefugle alvorligt, = ikke alvorligt. Fiskeørn () Ændringer i landbrugsdrift % % % % % Kongeørn Ændringer i landbrugsdrift % % % % % % % 7% % Blå kærhøg STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) ørn 9 % % % % % % % 7% % lokaliteter - % - % -7 % 7- % % % % % % % Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Antal loka Bes Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore tilstand, fordelt på taksonom

18 Sule tilstand, fordelt på taksonomiske Tilfredsstillende ordener Ukendt Utilfredsstillende Skarv Skestork RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Knopsvane fugle 7 Pibesvane Trusler Ugler () mod de 9 rastelokaliteter Sangsvane Tilfredsstillende Stormfugle Ukendt () Utilfredsstillende Sædgås Trusselsvurdering i forhold Tilstanden til af de ynglelokaliteter fordelt Kortnæbbet gås Storkefugle () Tilstand for ynglende fokus Grågås Trusselsvurdering ynglelokaliteters i forhold til de tilstand ynglelokaliteters tilstand på naturtyper Rovfugle () Trusler Trusler mod de mod ynglelokaliteter de ynglelokaliteter Bramgås Mørkbuget knortegås Tilstanden af de otte IBA'er for trækfugle Andefugle () Lysbuget knortegås Figur 7. Det vurderede Lommer () Gravand ** trusselsniveau for alle IBAynglelokaliteter fordelt Problematiske, på hjemmehørende arter Pibeand -* Tilstanden af Lappedykkere de ynglelokaliteter () fordelt Knarand Mågevadefugle (7) Krikand deres tilstand. - = meget på naturtyper Trusler mod de ynglelokaliteter - Skov*** Spidsand alvorligt, - = alvorligt, - = Invasive Årefodede arter () Problematiske, hjemmehørende arter Skeand mindre alvorligt, = ikke ** Vandhøns () Taffeland - Vandstandsændringer Invasive arter alvorligt. Stjernen markerer, Troldand at der blandt ynglelokaliteterne i den værste % % % % % % % 7% % 9% % Bjergand Vandstandsændringer Ederfug Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter 9 lit trusselskategori (-) en Ændringer i landbrugsdrift Sortand Invasive arter 7 signifikant større andel af Fløjlsand sstillende IBA er med utilfredsstillende Vandstandsændringer Hvinand - % - % -7 % tilstand sammenlignet med Lille skallesluger Toppet skallesluger IBA er med en anden trusselsscore (χ Ændringer i landbrugsdrift Stor skallesluger -test, p >,). ørn Blå kærhøg Ændringer i landbrugsdrift Kongeørn Tilfredsstillende Ukendt % % Utilfredsstillende % % % % % 7% % Fiskeørn Vandrefalk % % % % % % % Blishøne Også ynglelokaliteterne er alvorligt truede Andelen 7% % af rastefugle med Trane ti Figur viser, hvilke trusler mod ynglelokaliteterne, der Strandskade Figur 7 viser ynglelokaliteterne fordelt efter tilstand og er tale om. I figuren er trusler, der på en lokalitet har scoret mindst (jf. tabel ), vist med rødt, mens øvrige trusler % % % % % % Figur. Det vurderede trusselsniveau for alle IBA-ynglelokaliteter, fordelt på hhv. væsentlige (rødt) og øvrige (gult) trusler i forskellige kategorier. Kategorien Klyde rter på de 9 rastelokaliteter Trusler mod de ynglelokaliteter rummer især forskellige typer af fiskeri. Hvidbrystet præstekrave trusselsscore (fra til -). Det fremgår igen, at langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter med tilfredsstil- er vist med gult. Det fremgår, at forstyrrelser også er den Tilstanden af de 9 rastelokaliteter fordelt på Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende Pomeransfugl Antal fokusarter på 9 rastelokaliteter Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Ugler () Hjejle naturtyper tilstand, Ejerskab fordelt 9 rastelokaliteter på taksonomiske ordener Stormfugle () Strandhjejle lende tilstand falder i de to alvorlige trusselskategorier mest udbredte trussel mod ynglelokaliteterne, idet denne Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Islandsk ryle Sandløber (- og -), og at der blandt ynglelokaliteterne i den værste trussel vurderes som alvorlig eller meget alvorlig på over ynglelokaliteters plejekrævende naturtyper tilstand som mose/eng og hede (figur 9 Ligeledes nævner Nyegaard m.fl. () Rovfugle prædation () fra primært ræv, brun rotte, mink og kat som en trussel mod Almindelig ryle Spætter () Andefugle () trusselskategori (-) er Problematiske, en statistisk signifikant hjemmehørende større arter Brushane andel af IBA er % af alle ynglelokaliteter. Andefugle () og ). anførtes af Grell (99) som den største Lommer () Lille kobbersneppe med utilfredsstillende tilstand sammenlignet Invasive arter -* Natravne () trussel mod ynglefuglene på ferske enge, strandenge, heder sjældne, jordrugende arter. Desuden Lappedykkere anføres () den stigende Storspove Sortklire med lokaliteterne i de andre trusselskategorier. Vandstandsændringer Kun et Af øvrige, alvorlige trusler er tilgroning, problematiske, Ugler () Trusselsvurdering i forhold og overdrev, og af Nyegaard m.fl. () som én af de alvorligste trusler mod de sjældnere, ynglende åbentlandsarter, som en trussel mod sjældne ynglefugle, og specifikt løse Tinksmed rekreative udnyttelse af landskabet Mågevadefugle til Trusselsvurdering naturtype og vandområderne (7) i forhold til Rødben - Rovfugle () Årefodede () Hvidklire ubetydeligt antal Skov* lokaliteter er mindre alvorligt truet eller hjemmehørende arter (først og fremmest ræv) samt invasive arter (især mink) anført for omkring - % af alle - Storkjove Spurvefugle () Vandhøns () Kys slet ikke truet. Der er ikke statistisk signifikant forskel da disse kræver lavt eller endog sparsomt plantedække. hunde nævnes som et særligt problem. Kyst Skov Vandhøns () Dværgmåge % % % % % mellem medianværdierne af trusler mod ynglelokaliteter ynglelokaliteter. Mod ynglelokaliteterne er tilgroning den Årefodede () Allerede for år siden ansås tilgroning af moser og strandenge for et stigende problem for de vigtigste -, ynglelokali- Dybbro (9) og Grell (99) anførte vandforurening som Svartbag Stormmåge -, Skrigefugle () Sølvmåge i hhv. tilfredsstillende og utilfredsstillende tilstand Antal (Mann- lokaliteter næsthyppigste trussel, hvilket hører sammen med, at langt Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle Privat* () Offentlig 7 Off./Privat** - Ride Whitney U- test). flere yngle- end rastelokaliteter er domineret af lysåbne, Mågevadefugle () teter, især i Østdanmark (Falk & Brøgger-Jensen 99). den alvorligste trussel mod ynglelokaliteter i/ved fersk- Privat* Offentlig Off./Privat** - Splitterne Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende -, Lomvie % % % % % % % 7% % 9% % Alk På Vestamager ved København er prædation fra ræv og mink 7 en trussel 9 mod vade- og vandfuglenes 7 æg og unger. 9 Tilfredsstillende Prædatorerne Ukendt 7 Utilfredsstillende -, - Tejst trives godt grundet bynærheden. Søkonge Antal arter % % % % % % % 7% % - -, Mosehornugle ** Antal arter lokaliteter ende Ukendt Utilfredsstillende kusarter på de ynglelokaliteter Tilstanden af de ynglelokaliteter fordelt på naturtyper -, Ejerskab for de ynglelokaliteter ** Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Skov*** Problematiske, hjemmehørende arter Trusselsvurdering i forhold til naturtype Invasive arter Vandstandsændringer Kyst Skov % God** % Privat Offentlig Off./Privat -, % Middel Ændringer i landbrugsdrift - Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende % Lav % -, Privat Offentlig Off./Privat % % % % % % % % 7% % - Ejerskab for de ynglelokaliteter - Trusler mod de ynglelokaliteter tilstand, fordelt på taksonom Andelen af ynglefugle me tilstand, fordelt på takso Beskyttelsesvurdering for de 9 rastel Den gennemsnitlige andel af rastende God** Beskyttelsesvurdering andefugle for med de tilfredsstillende 9 rastelokaliteter tilstand -, som primær naturtype, fordelt på ejerskab Ejerskab for de 9 rastelokaliteter - Antal arter Off./privat -, Beskyttelsesniveau -, Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst Trus Beskyttelsesniveau - -, Spætter () Andefugle () Natravne () Ugler () Middel Rovfugle () Spurvefugle () Lav Vandhøns () Årefodede () Skrigefugle () Storkefugle () Mågevadefugle () % % Antal % lokaliteter % % Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsst Beskyttelsesvurdering for de

19 Stor skallesluger Skarv RESULTATER OG DISKUSSION Andelen af rastefugle med tilfredsstillende tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Ugler () Trusselsvurdering i forhold til de Stormfugle () Storkefugle () ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () vand, og Falk & Brøgger-Jensen (99) tilføjede, at de sidste De rastende svømmefugle i Furesøen og Farum Sø Andefugle er truet af () års investeringer i vandrensning endnu ikke havde haft forstyrrende sejlads mm., men ynglende rørhøg, isfugl og sortspætte Lommer har () -* tilfredsstillende tilstand i de skov- og rørsumpe mm., der Lappedykkere omgiver søerne. () den ønskede effekt. En aktuel gennemgang af fuglereservater, foretaget af DCE, viser, at der i reservater med Årefodede () Mågevadefugle (7) - - sikkerhed eller sandsynligvis er problemer med eutrofiering. Det bevirker, at det aktuelle fødegrundlag til fuglene i kystfuglejagten længe været aftagende (Meltofte m.fl. % % % % % % % 7% % 9% % Vandhøns () form af bundvegetation eller smådyr, de finder i denne, er 99), ligesom oprettelsen af vandfuglereservater forringet (Clausen m.fl. ). I nærværende lokalitetsgennemgang 7 samt afkortningen af jagtsæsonen med flere måneder er vandforureningstruslen ganske vist anført for % af IBA erne med vand, men dog kun som alvorlig for Tilfredsstillende knapt %. Det relativt Ukendt lave antal Utilfredsstillende områder med alvorlige vandforureningsproblemer må i det omfang det er reelt tilskrives en omsider begyndende forbedring af miljøtilstanden i landets ferske vande og åbne havområder, hvorimod (Hjorth & Meltofte.) betyder, at problemerne med jagtlige forstyrrelser er mindre udbredt i dag, end de ellers ville have været. Derudover er problemerne med andre rekreative forstyrrelser næppe blevet mindre siden 9, snarere tværtimod (Laursen & Holm ). Aktuelt viser en reservatgennemgang, foretaget af DCE og især baseret fjordenes tilstand generelt ikke er forbedret de sidste på data fra 99- og -, at der for 9 af i alt år (Kjaer, Trusler Sand-Jensen mod, de Jensen ynglelokaliteter m.fl. ). reservater med sikkerhed eller sandsynligvis er tale om Andelen af ynglefugle med tilfredsstillende velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Alle naturtyper er lige truede velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske Figur 9 viser IBA ernes gennemsnitlige trusselsscore i Spætter () Problematiske, hjemmehørende arter forhold til deres overordnede naturtyper set for raste- og vådområder (Clausen m.fl. ). Andefugle () ynglelokaliteter under ét. Invasive Der er arter ikke statistisk signifikante Natravne () Ugler () forskelle naturtyperne Vandstandsændringer imellem (Kruskal-Wallis-test). I forbindelse med miljømyndighedernes opfølgning Rovfugle på den () første generation af Natura -planer har Naturstyrelsen Spurvefugle () Forstyrrelse er den mest Vandhøns () udbredte trussel således også bedt DCE om at vurdere omfanget af forstyrrelsestrusler Årefodede () Alt i alt udgør forstyrrelser langt den mest udbredte trussel mod fugle og pattedyr i alle Natura -om- Skrigefugle () mod IBA erne, Ændringer hvilket i landbrugsdrift er i overensstemmelse med, at råderne inkl. EU-fuglebeskyttelsesområderne. Vurderingen Storkefugle () Mågevadefugle () allerede Ferdinand (9) omtalte forstyrrelser som et blev baseret på mangeårige studier af disse foretaget af % % % % % % % 7% % 9% % særligt aktuelt problem for fuglelivet, ligesom Meltofte DCE i Danmark og andre i udlandet (sammenfattet i Laursen (9) betegnede kystfuglejagten som % % den mest % % akutte % % & Holm % ) 7% samt % nyere britiske studier, der viser at aktiviteter trussel mod rastende vandfugle, Dybbro (9) talte om, at friluftslivet var tiltaget stærkt, Madsen (9) anså jagt for den største trussel mod rastende gæs, og Falk & Brøgger-Jensen (99) anså forstyrrelser for det største forvaltningsproblem på kyster og småøer. Som nævnt har som fx wind- og kitesurfing forstyrrer relativt meget (Therkildsen m.fl. ). I nærværende analyse ses der ingen tendens til, at kystlokaliteter er mere truede end andre IBA er; hertil skal det dog atter siges, at kystlokaliteterne udgør en meget stor andel af samtlige IBA er. Sule Skarv Skestork Knopsvane Pibesvane Sangsvane Sædgås Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Gravand Pibeand Knarand Krikand Spidsand Skeand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl lit Sortand Fløjlsand Hvinand Lille skallesluger Toppet skallesluger Stor skallesluger ørn Blå kærhøg Kongeørn Fiskeørn Vandrefalk Blishøne Trane Strandskade Klyde Hvidbrystet præstekrave Pomeransfugl Hjejle Strandhjejle Islandsk ryle Sandløber Almindelig ryle Brushane Lille kobbersneppe Storspove Sortklire Rødben Hvidklire Tinksmed Storkjove Dværgmåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag Ride Splitterne Lomvie Alk Tejst Søkonge Mosehornugle RESULTATER OG DISKUSSION Ant Trusselsvurdering i forhold til naturtype Trusselsvurdering i forhold til naturtype Den gennemsnitlige andel af rastende andefugle med tilfredsstillende tilstand Kyst Skov % % -, % - -, - -, - -, Figur 9. De IBA ers gennemsnitlige trusselsbillede i forhold til naturtype på raste- og ynglelokaliteter under ét. Den nedre standardafvigelse er vist. % % % STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Beskyttelsesvurdering for de 9 rastelokaliteter Andefuglenes tilstand på rastelokaliteterne Artsliste for ynglende

20 RESULTATER OG DISKUSSION RESULTATER OG DISKUSSION Stadil og Vest Stadil Fjorde har tilfredsstillende tilstand, men næringsstofbelastning fra omkringliggende landbrug udgør en trussel mod vandområdernes bundflora, hvilket påvirker fødegrundlaget for flere fuglearter. med tagrør er desuden en trussel mod ynglepladser for en art som sortterne, og denne art trues endvidere af prædation fra mink. For fysisk mindre arters vedkommende kan forstyrrelser ud- prædation i dag for den væsentligste trussel mod ynglefug- 9), hvilket et lille årti senere fortsat var tilfældet for dende antal områder med alvorlige vandforureningspro- gøre en trussel mod fx ynglende rødrygget tornskade, som er lene (J. Tofft, pers. medd. ). engenes vedkommende (Falk & Brøgger-Jensen 99). blemer tilskrives en omsider begyndende forbedring af mil- fokusart på 7 IBA er. Forsøg viser dog, at forstyrrelse næppe For kystzonens og de ferske vådområders vedkommende jøtilstanden i landets ferske vande og i de åbne havområder, er en alvorlig trussel mod arten, hvilket kan skyldes, at der er Dybbro (9) nævnte færdsel, vandforurening og tilgro- betragtede Grell (99) disse trusler som ophørt grundet hvorimod fjordenes tilstand ikke er bedret de sidste år forskel på arternes følsomhed over for forstyrrelser i forskel- ning som de tre største trusler mod kystfuglelokaliteterne. forbedret lovgivning, og i dag anses de pågældende trusler (Kjaer, Sand-Jensen, Jensen m.fl. ). lige taksonomiske grupper (Sell m.fl. ). Få år forinden blev tilgroning dog stadig anset for et mindre generelt ikke længere for at være tilstede (Grell m.fl. )., tilgroning og prædation er også alvorlige trusler problem; Ferdinand (9) angav således, at tilgroningen påvirkede 7- % af alle strandenge, sumpe og heder, mens Dybbro (9) så tilgroningen af moser og enge som et gene- Næringsbelastningen af vandløb, søer og kystvande blev anset for at være en meget alvorlig trussel i 9 (Ferdinand Den negative status for visse rastende andefugle i nærværende analyse skal tages med det forbehold, at flere andearter som følge af mildere vintre nu overvintrer længere mod nord- Næst efter forstyrrelse kommer truslerne vandforurening relt problem, der fører til drastiske ændringer af fuglelivet. 9), og den nævntes i 9 som den største trussel mod øst i fx Østersøen (Lehikoinen m.fl. ). Dermed kan nogle af og tilgroning på rastelokaliteterne og på ynglelokaliteterne vådområdernes fugleliv, især andefugle (Dybbro 9) og de IBA er, hvor arterne tidligere forekom i stort tal, have fået tilgroning og prædation. Disse trusler er anført for ca. halv- Afvanding og opdyrkning blev i 9 erne anset for meget stadig i 99 som en alvorlig trussel mod både raste- og en negativ status i analysen, uden at dette nødvendigvis har delen af alle lokaliteter. Specielt for kystlokaliteter regnes alvorlige trusler (Ferdinand 9, Dybbro 9, Madsen ynglefugle (Falk & Brøgger-Jensen 99). I dag kan et fal- noget med lokaliteternes egen naturtilstand at gøre. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER)

21 RESULTATER OG DISKUSSION ynglelokaliteter Antal loka AKTUEL BESKYTTELSE AF IBA ERNE Privat Offentlig Off./Privat De følgende to figurer viser en vurdering af beskyttelsen af fokusarterne på IBA erne, fordelt på fire niveauer af beskyttelse, rastelokaliteter i hhv. tilfredsstillende og utilfredsstillende tilstand (Mann-Whitney U-test). som tilsammen sammenfatter underniveauer af Privat Offentlig Off./Privat Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst beskyttelse, 7 jf. tabel 9 (BirdLife International ). som primær Figur Tilfredsstillende naturtype, viser ynglelokaliteterne Ukendt fordelt fordelt på Utilfredsstillende ejerskab efter tilstand og beskyttelsesscore (fra ingen til god ). Det fremgår, at De fleste lokaliteter er middelgodt beskyttede Utilfredsstillende Off./privat Figur viser rastelokaliteterne fordelt efter tilstand og langt hovedparten af lokaliteterne også i dette tilfælde falder i beskyttelseskategorien Middel, mens langt færre lokaliteter falder i kategorierne med god hhv. lav beskyttelse beskyttelsesniveau (fra ingen til god ). Det fremgår, at Offentlig langt hovedparten af lokaliteterne inkl. lokaliteter i utilfredsstillende tilstand falder i beskyttelseskategorien vurderes slet ikke at være beskyttet, hvad fokusarterne an- (tilsammen godt ). Kun et meget lille antal lokaliteter (<) Tilstanden af de rastelokaliteter med kyst 7 9 Privat som primær naturtype, fordelt på ejerskab Middel, mens langt færre lokaliteter (<) falder i kategorien går. Der er ikke signifikant forskel mellem medianværdierne arter med lav beskyttelse. Kun et lille antal rastelokaliteter af beskyttelsesscoren for ynglelokaliteter i hhv. tilfredsstil- t Utilfredsstillende vurderes at være enten godt eller slet ikke beskyttet Off./privat (< lende og utilfredsstillende tilstand (Mann-Whitney U-test). af hver), hvad fokusarterne angår. Blandt rastelokaliteterne i den bedste beskyttelseskategori ( god ) er der i Offentlig øvrigt en statistisk signifikant større andel af IBA er med tilfredsstillende tilstand sammenlignet med de resterende lokaliteter Privat EU leverer Tilfredsstillende mest beskyttelse Utilfredsstillende - formelt At flertallet af lokaliteter falder i gruppen middelgod beskyttelse, hænger optimistisk set sammen med, at (χ -test, p<,). Der er i øvrigt ikke statistisk signifikant langt hovedparten af lokaliteterne er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområder, hvilket generelt resulterer i ret forskel mellem medianværdierne af beskyttelsesscore for Off./privat Offentlig Privat Ejerskab for de ynglelokaliteter Tilstanden af de ynglelokaliteter med kyst som primær naturtype, fordelt på ejerskab Tilfredsstillende Off./privat Offentlig Privat Utilfredsstillende Tilstanden af de ynglelokaliteter med kyst som primær naturtype, fordelt på ejerskab Trusselsvurdering Tilfredsstillende i forhold Ukendt til de 9 Utilfredsstillende rastelokaliteters tilstand RESULTATER OG DISKUSSION Toppet skalleslug Lille skalleslug russelsscore - Trusselsvurdering i forhold til de 9 rastelokaliteters tilstand Beskyttelsesniveau God** -, Middel Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore 7 Tilstanden af de IBA'er for ynglefugle Beskyttelsesvurdering for de ynglelokaliteter Antal fokusarter på de 9 rastelokaliteter Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype * * Kyst Skov Tilstand for rastende fokusarter Stor skalleslug Hvina Tilstanden a Lav Fløjlsa Ande Beskyttelsesvurdering for de 9 rastelokaliteter Sorta Figur. Det vurderede Ha Stor skallesl God** beskyttelsesniveau for alle IBArastelokaliteter fordelt på deres 7 Toppet skallesl Ederf tilstand. Stjernerne markerer, Lille skalles Bjerga Middel at der blandt rastelokaliteterne Skov* Trolda Hvi i den bedste beskyttelseskategori (god) er signifikant større Taffela Fløjl Lav andel af IBA er i tilfredsstillende Skea Sor tilstand sammenlignet med Spidsa IBA er med et andet beskyttelsesniveau (χ -test, p<,). Krika H 7 Ede Tilfredsst Knara Bjer Beskyttelsesniveau Pibea Trol Beskyttelsesvurdering Tilfredsstillende Tilstanden af Ukendt otte for IBA'er de Utilfredsstillende for ynglelokaliteter trækfugle Grava Taffe Lysbuget knorteg Sk Figur. Det vurderede Tilstanden a God Mørkbuget knorteg Spid beskyttelsesniveau for alle IBA-ynglelokaliteter fordelt Bramg Kri Middel på deres tilstand. Der er ikke Gråg signifikant forskel på tilstanden ** Kna Lav Beskyttelsesvurdering for de af lokaliteter med forskellig Kortnæbbet Pibg beskyttelsesniveau (χ -test). Skov*** Sædg ynglelokaliteter Gra Lysbuget Sangsva knort 7 9 God Mørkbuget Pibesva knort Knopsva Bram Middel Gr Lav Kortnæbbe Tilfred Sæ Udledninger af spildevand til Vadehavet via vandløb reducerer vandets iltindhold. Koncentrationen af kvælstof i Vadehavet er til gengæld faldet siden Sangs 99, men ligger stadig 7 så højt, at det udgør 9 et problem i forhold til målsætningen. Pibes Knops Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore 7 Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Antal arter * * Kyst Skov Antal fokusarter på de ynglelokaliteter Tilstand for rastende fokusarter Vandre Fiske Konge

22 RESULTATER OG DISKUSSION Off./privat som primær naturtype, fordelt på ejerskab RESULTATER OG DISKUSSION Offentlig Privat Trusselsvurdering i forhold til de 9 rastelokaliteters tilstand Beskyttelsesscore 7 Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype * * Kyst Skov Figur. De IBA ers gennemsnitlige grad af beskyttelse set i forhold til naturtype på raste- og ynglelokaliteter under ét. Den øvre standardafvigelse er vist. Stjernerne(*) markerer, at der er signifikant lavere medianværdier for beskyttelsescore for naturtyperne agerland og hav (Kruskal-Wallis test, p<,) høje scorer inden for formelle bestemmelser og planlagt forvaltning, jf. tabel. Set gennem mere kritiske briller le- Tilstand for rastende fokusarter om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager ver forvaltningen af områderne i praksis sjældent i særlig til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder høj grad op til de formelle bestemmelser og den planlagte (Clausen m.fl. ). forvaltning, hvilket forhindrer lokaliteterne i at ende i kategorien med god beskyttelse. Specialbehovet for hvidbrystet præstekrave og dværgterne er dog stadig aktuelt i dag, og der savnes stadig Ferdinand (9) fandt behov for oprettelse af et større udpegning af EU-fuglebeskyttelsesområder i Skagerrak, antal fuglereservater for vandfugle samt for fredninger på Smålandsfarvandet og på Rønne Banke. Til gengæld er der havet og i fjordene. Dybbro (9) konstaterede, at kun i dag udpeget EU-fuglebeskyttelsesområder i det nordlige % af såvel de vigtigste ferske vådområdelokaliteter som Kattegat og den østlige Tyskebugt, og behovet for ø-reservater af de vigtigste hedelokaliteter formelt set var tilstrækkeligt - % - % er i høj grad blevet imødekommet med oprettelse af -7 % 7- % beskyttede. Madsen (9) kunne konstatere, at kun ca. reservater og andre fredninger af øer med adgangs- % af landets rastepladser for gæs var helt eller delvis beskyttet forbud i yngletiden (Nyegaard m.fl. ). Sidstnævnte for- mod jagt og færdsel i kraft af reservatordninger og fattere påpeger derimod et behov for udlæggelse af forforbud efterlyste oprettelse af flere vildtreservater. Jensen (99) styrrelsesfrie refugier i de vigtige skove. så et behov for udpegning af EU-fuglebeskyttelsesområder i det nordlige Kattegat, i den østlige Tyskebugt, i Skagerrak Figur viser lokaliteternes gennemsnitlige grad af beskyttelse og på Rønne Banke. Såvel Falk & Brøgger-Jensen (99) og i forhold til de overordnede naturtyper (set for ra- Grell (99) som Nyegaard m.fl. () efterlyser specielt ste- og ynglelokaliteter under ét). Der er signifikant forskel beskyttelsesforanstaltninger for ynglende hvidbrystet mellem medianværdierne for beskyttelsesscoren for hav præstekrave og dværgterne på strande, og både Joensen og agerland sammenlignet med de andre naturtyper, men (97) og Grell (99) så desuden et behov for at udvide antallet der er ikke signifikant forskel mellem agerland og hav ind- af ø-reservater for kolonirugende kystfugle. Aktuelt byrdes (Mann-Whitney U-test). Den dårligere beskyttelse viser en reservatgennemgang, foretaget af DCE og især af agerlands- og havlokaliteter hænger sammen med, at baseret på data fra 99- og -, at der for 9 af det især er denne type IBA er, der ikke er udpeget som EUfuglebeskyttelsesområder. i alt reservater med sikkerhed eller sandsynligvis er tale Vand Fis Kon Blå kæ H Bl.a. pga. brændesankning, sommerskovning og mountainbiking vurderes Gribskov kun at være middelgodt beskyttet. STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) 9

23 Krikand ynglelokaliteter Grågås Knarand Krikand Knarand Pibeand Sildemåge Gravand Hjejl ynglelokaliteter Pibeand Gravand Hjejle Storspove Stor kobbersneppe Brushane Engryle Svartbag Rødben Storspove Engryl Beskyttelsesvurdering Beskyttelsesvurdering ynglelokaliteter for de Pibeand Gravand Lysbuget knortegås St ynglelokaliteter for de Knarand Pibeand Knarand Kortnæbbet gås Gravand Lysbuget knortegås Stor kobbersneppe RESULTATER OG DISKUSSION Brushane Tinksmed Rødben Sandterne RESULTATER OG DISKUSSION Brushan Storspove Beskyttelsesvurdering God ynglelokaliteter for de Pibeand Gravand Lysbuget knortegås Sorthovedet måge Beskyttelsesvurdering Mørkbuget knortegås Stor kobbersneppe God ynglelokaliteter for de Pibeand Gravand Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås Stor kobbersneppe Tinksmed Sædgås Rødben Rovterne Storspove Dværgmåge God ynglelokaliteter Gravand Lysbuget knortegås Sorthovedet måge Storspov God ynglelokaliteter Trusler mod de 9 Gravand Lysbuget rastelokaliteter knortegås Mørkbuget knortegås Bramgås Mørkbuget knortegås Bramgås Tinksmed Rødben Stormmåge Splitterne Rødben Middel Middel Dværgmåge Sangsvane Sorthovedet måge S God Grågås Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås Bramgås Grågås Fjordterne Sildemåge God Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås Bramgås Tinksmed Stormmåge Tinksme Middel Middel Dværgmåge 7 9 Sorthovedet måge God Lav Pibesvane Tilstand Sorthovedet for ynglende måge fokusarter Svartbag Lav Mørkbuget knortegås Bramgås Grågås Mørkbuget knortegås Bramgås Grågås Sildemåge Kortnæbbet gås Kortnæbbet gås terne Stormmåge Sandterne Antal Middel lokaliteter Middel Dværgmåge Svartbag Dværgmåge Antal Lav lokaliteter Lav Dværgterne Tilfredsstillende Utilfredsstillende Knopsvane Grågås Bramgås Grågås Sildemåge Kortnæbbet gås Sædgås Stormmåg Bramgås Kortnæbbet gås Sædgås Stormmåge Rovterne Sandterne eter Middel Svartbag Sortterne Splitterne Lav Lav Grågås Kortnæbbet gås Grågås Kortnæbbet gås Sildemåge Sildemåg Sædgås Sædgås Rovterne Sangsvane llende Utilfredsstillende Sangsvane Sandterne Lav 7 9 Svartbag Fjordterne Splitterne Lomvie Svartba 7 9 sstillende Ukendt Utilfredsstillende Sædgås Sangsvane Pibesvane tilfredsstillende Sangsvane Kortnæbbet gås Sædgås Rovterne Kortnæbbet gås Pibesvane terne Sandterne Fjordterne Alk Sandtern Problematiske, hjemmehørende arter Splitterne Dværgterne Sædgås Sangsvane Pibesvane Knopsvane de Sangsvane Pibesvane Sædgås Rovterne Rovtern Knopsvane terne Fjordterne Tejst Sortterne Splittern 7 9 Invasive arter Splitterne 7 9 Dværgterne Trusler mod Sangsvane de 9 rastelokaliteter Pibesvane Knopsvane Sangsvane Pibesvane Knopsvane terne Stor hornugle Fjordterne Lomvie Sortterne Fjordtern Antal Tilfredsstillende lokaliteter 7 Ukendt 9 Utilfredsstillende Antal Tilfredsstillende lokaliteter 7 Ukendt 9 Utilfredsstillende Dværgterne Vandstandsændringer Mosehornugle Alk Pibesvane Knopsvane Pibesvane Knopsvane terne tern af de ynglelokaliteter med kyst Lomvie Antal lokaliteter Sortterne Antal lokaliteter Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Perleugle Tejst Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Tilstand Dværgterne for ynglende fokusarter Alk Dværgtern ær ynglelokaliteter naturtype, fordelt med på kyst Knopsvane ejerskab Knopsvane Antal Lomvie Sortterne lokaliteter Stor hornugle Tejst Sorttern 9 Natravn Alk rtype, aliteter fordelt med kyst Mosehornugle på ejerskab Tilfredsstillende Lomvi Tilfredsstillende Lomvie Ændringer i landbrugsdrift Ukendt Utilfredsstillende Ukendt Stor hornugle Tejst Utilfredsstillende Isfugl Alk Perleugle Mosehornugle Al rdelt med kyst på ejerskab Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Tilfredsstillende Ukendt Stor hornugle Utilfredsstillende Sortspætte Tejst Natravn Perleugle Tejs - % - % -7 Mosehornugle % 7- % jerskab Tilfredsstillende Ukendt Stor hornugle Utilfredsstillende lærke Isfugl Stor hornugl Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Problematiske, hjemmehørende arter Natravn Perleugle Mosehornugle Markpiber Sortspætte Isfugl Mosehornugl Natravn lærke Perleugl Beskyttelsesvurdering i forhold til Invasive naturtype arter Perleugle Sortspætte Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Isfugl Blåhals Natravn Markpiber lærke Natrav Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Vandstandsændringer Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Sortspætte Høgesanger Isfugl Blåhals Isfug % % % % % % % 7% % Markpiber lærke Rødrygget tornskade Høgesanger Beskyttelsesvurdering Beskyttelsesvurdering i forhold til naturtype Sortspætt i forhold til naturtype Sortspætte Blåhals Markpiber Rødrygget tornskade lærke 9 Høgesanger lærk Beskyttelsesvurdering 7 i forhold til naturtypebeskyttelsesvurdering 7 i forhold til naturtype Blåhals Andelen af rastefugle Markpiber med tilfredsstillende Markpibe Ændringer i landbrugsdrift Rødrygget tornskade Høgesanger 7 7 tilstand, fordelt på Blåhals Blåhal Rødrygget taksonomiske tornskade ordener Rød Høgesanger Høgesanger % - % -7 % 7- % Rødrygget tornskade Rødrygget tornskade e Antal edsstillende 7 9 rastelokaliteter Ukendt fordelt Utilfredsstillende på 7 Ugler () De mange strandgæster på Rømø i sommerhalvåret er særligt problematiske for ynglende arter iteter som hvidbrystet præstekrave, dværgterne og havterne Antal IBA'er naturtyper Stormfugle () Ukendt Utilfredsstillende og medfører omfattende forstyrrelser og forringelser af ynglesuccesen hos disse arter. Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () Antal IBA'er Utilfredsstillende ynglelokaliteters % % % tilstand % % % % 7% % Rovfugle () stillende Andefugle () FOKUSARTERNES STATUS PÅ IBA ERNE Lommer () -* Lappedykkere Andelen () af af rastefugle med tilfredsstillende med tilfredsstillende tilstand, fordelt på * * Kyst * Skov * Kyst Skov Mågevadefugle tilstand, (7) fordelt taksonomiske på taksonomiske ordener ordener - * * Kyst Skov dering * i forhold til * * de 9 rastelokaliteters Kyst * Kyst Skov Skov Årefodede () forhold til de Figur * og viser antallet af hhv. * rastende og ynglende utilfredsstillende * status på halvdelen * af lokaliteterne, mens Kyst Skov tilstand 9 rastelokaliteters Kyst Skov Figur. Den gennemsnitlige andel af Vandhøns af de 9 rastelokaliteter fordelt på Ugler () - () rastefugle med tilfredsstillende status, il de fokusarter, der har tilfredsstillende status på de lokaliteter, det samme gælder knapt % af ynglefuglearterne. tilstand 9 * naturtyper Stormfugle % () % % % % % % 7% % 9% % rastelokaliteters * Kyst * Skov * Kyst Skov fordelt på fugleordener. Antallet af fokusarter i hver orden er vist i parentes, Trusselsvurdering i forhold til de Storkefugle () hvor de forekommer. Af rastefuglene har godt % af arterne tilfredsstillende status på mindst halvdelen af lokali- Når ovenstående resultater fordeles på taksonomiske fugle- 7 and astelokaliteters Antal ynglelokaliteters tilstand Rovfugle () mens tallene til højre for søjlerne angiver antallet af forekomster af ordenens Andefugle () teterne, mens det samme gælder for godt % af ynglefuglene. Omvendt har således knapt % af rastefuglearterne ordener andefugle, rovfugle og måge-vadefugle er velrepræordener som vist i figur og, fremgår det, Antal at lokaliteter kun de tre fokusarter på de 9 IBA er. Lommer () nde Ukendt Utilfredsstillende Tilstand for rastende fokusarter -* Tilstand for rastende fokusarter Lappedykkere () Tilstand for rastende fokusarter Tilstand for rastende fokusarter Mågevadefugle (7) Lokaliteternes tilstand mht. IBA-kriterie - Årefodede () Tilstand for rastende fokusarter Tilstand for rastende fokusarter. regelmæssigt rastende vandfu Vandhøns () 7 Tilstand for rastende fokusarter Tilstand for - Tilstand ynglende for rastende fokusarter Rovfuglenes ti Tilstand Tilstand for for rastende rastende fokusarter fokusarter Tilstand for ynglende fokusarter fokusarter Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne % Rovfuglenes % % % % tilstand % % på 7% rastelokaliteterne % Rovfuglenes 9% % tilstand p 7 7 de ynglelokaliteter fordelt Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes Vandrefalk tilstand på ynglelo Antal lokaliteter 7 på naturtyper Trusler mod de ynglelokaliteter Rovfuglenes 7 Vandrefalk tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes Vandrefalk tilstand på rastelokaliteterne Rovfuglenes Vandrefalk tilstand Fiskeørn på ynglelokalitete Antal lokaliteter 7 Rovfuglene Vandrefalk Vandrefalk Rovfuglenes tilstand Fiskeørn på rastelokaliteterne l lokaliteter 7 Rovfuglenes Fiskeørn Vandrefalk Fiskeørn Kongeørn Rovfuglenes tilstand på tilstand rastelokaliteterne Andelen af ynglefugle af ynglefugle med tilfredsstillende med tilfredsstillende tilstand, fordelt på stillende Ukendt Utilfredsstillende på rastelokaliteterne Vandrefalk Vandrefalk høg Kongeørn ende Ukendt Utilfredsstillende Fiskeørn Kongeørn Fiskeørn tilstand, fordelt taksonomiske på Vandrefalk taksonomiske ordener Fiskeørn ordener Kongeørn høg Vandrefalk Rørhøg Tilfredsstillende Vandrefalk Ukendt Vandrefalk Kongeørn Blå kærhøg ndt Utilfredsstillende Utilfredsstillende Fiskeørn Kongeørn Blå kærhøg Fiskeørn Fiskeørn Kongeørn Figur. Den gennemsnitlige andel af Vandrefalk Spætter () høg Rørhøg Kongeørn Blå kærhøg ørn redsstillende Fiskeørn Fiskeørn ørn Fiskeørn Kongeørn Problematiske, hjemmehørende arter Kongeørn Blå kærhøg ørn ynglefugle med tilfredsstillende status, Andefugle () Rørhøg ørn Rød glente fordelt på fugleordener. Antallet af fokusarter i hver orden er vist i parentes, Ugler () 9 høg Kongeørn Fiskeørn Kongeørn Kongeørn Invasive arter Blå kærhøg ørn Blå kærhøg Natravne ørn () Hvepsevåge - % - % -7 % 7- % - % - % -7 % 7- % Rørhøg ørn Rød glente af de ynglelokaliteter fordelt Vandstandsændringer Blå kærhøg høg Blå kærhøg ørn - % - % -7 % 7- % - % - % Kongeørn ørn mens tallene til højre for søjlerne angiver antallet af forekomster af ordenens Hvepsevåge -7 % 7- % Rovfugle () ørn Rød glente på naturtyper Trusler ørn mod de ørn Hvepsevåge Rørhøg - % - % -7 % 7- % - % - % -7 % 7- % Antal lokaliteter 9 Blå kærhøg ynglelokaliteter Spurvefugle () Antal lokaliteter Rød glente fokusarter på de IBA er. Vandhøns Andelen () 7 af ynglefugle ørn - % - % -7 % 7- % Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Hvepsevåge med tilfredsstillende Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende H - % - % -7 % 7- % Antal lokaliteter Årefodede () 9 A ørn Skrigefugle () tilstand, fordelt på taksonomiske ordener Rød glente Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Antal Tilfredsstillende lokaliteter Ukendt Utilfredsstillende Antal Tilfredsstille lokalitete tillende Ukendt Figur. Utilfredsstillende Tilfredsstillende status for rastende fokusarter i de 9 IBA er. Figur. Tilfredsstillende status for ynglende fokusarter Ændringer i de i landbrugsdrift IBA er. Storkefugle () - Hvepsevåge Tilfredsstillende Uk Figuren % skal - læses sådan, % at -7 fokusarter % har tilfredsstillende 7- % status på - Figuren % skal forstås - sådan, % at fokusarter -7 har % tilfredsstillende 7- status % på Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillende Mågevadefugle Spætter () () 7 Problematiske, hjemmehørende arter 7- % af de IBA er, de forekommer i osv. 7- % af de IBA er, de forekommer i osv. Tilfredsstillende Andefugle Ukendt () % % Utilfredsstillende % % % % % 7% Tilfredsstillende % 9% % Ukendt Uti Invasive arter Natravne () Tilfredsstillende Ukendt Utilfredsstillend Ugler () Vandstandsændringer % % % % % % % 7% % Artsliste for rastende fok Rovfugle () STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Spurvefugle () STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DANMARKS INTERNATIONALT VIGTIGE FUGLEOMRÅDER (IBA ER) Vandhøns Rødstrubet () lom % 7% Antal % lokaliteter Årefodede Sortstrubet () lom Tilfred Ejerskab for de 9 rastelokaliteter Skrigefugle Gråstrubet () lappedykker Ændringer i landbrugsdrift Storkefugle Nordisk () lappedykker dsstillende Ukendt Utilfredsstillende Mallemuk Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesvurdering for de Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesscore Beskyttelsesniveau Beskyttelsesvurdering for de Beskyttelsesscore

24 RESULTATER OG DISKUSSION orhold til naturtype til naturtype ede Kyst Kyst Skov Skov % % % % % % % % % % Den Den gennemsnitlige andel andel af rastende af rastende Den gennemsnitlige andel af rastende andefugle med andefugle andefugle med med tilfredsstillende tilstand tilstand tilfredsstillende tilstand RESULTATER OG DISKUSSION Figur 7. Den gennemsnitlige andel af rastende andefugle med tilfredsstillende status, fordelt på fire økologiske artsgrupper (med antal fokusarter i gruppen i parentes). Den øvre standardafvigelse er vist. Se også figur. % % Svaner & gæs Svømmeænder sdyk- dykænder (9) () ænder () () rastelokaliteter ter okaliteter ilfredsstillende Utilfredsstillende ng r de for de r teter Stor skallesluger Toppet skallesluger Lille skallesluger Hvinand Hvinand Fløjlsand Fløjlsand Sortand Sortand lit lit Ederfugl Ederfugl Bjergand Bjergand Troldand Troldand Taffeland Taffeland Skeand Skeand Spidsand Spidsand Krikand Krikand Knarand Knarand Pibeand senterede, hvad angår antallet af fokusarter i ordenen såvel som antallet af forekomster som fokusart på nogen IBA. Det giver derfor bedst mening at se nærmere på status for disse tre taksonomiske grupper, hvoraf rovfuglene og måge-vadefuglene samtidig er blandt de taksonomiske grupper med størst forvaltningsmæssigt fokus, jf. bl.a. Heldbjerg & Grell (), Grell (), Asbirk & Pitter (), Bregnballe (), Heldbjerg & Sørensen () og Ehmsen m.fl. (). Andefuglenes tilstand på på rastelokaliteterne Halvdelen af fugleforekomsterne har tilfredsstillende status For rastende andefugle og måge-vadefugle gælder det, at det gennemsnitligt kun er ca. halvdelen af arternes forekomster, der har tilfredsstillende status, mens det samme gælder for gennemsnitligt næsten tre fjerdele af de rastende rovfugle, der dog udgøres af kun fem arter. For ynglende måge-vadefugle er status endnu dårligere, idet kun gennemsnitligt godt % af forekomsterne har tilfredsstillende status; se figur. Dette problem er velbeskrevet for især engvadefugles samt mågers og terners vedkommende (Thorup, Asbirk & Pitter, Bregnballe ). Af ynglende rovfugle har gennemsnitligt ca. tre fjerdedele tilfredsstillende status; igen er der dog tale om et relativt lavt artsantal på otte arter. Tilstanden af Råbjerg Mile med omgivelser vurderes som tilfredsstillende for de ynglende fokusarter, såsom trane, storspove, natravn og hedelærke. De danske farvande er livsvigtige for rastende andefugle Tilstanden af forekomsterne af rastende andefugle er vist i figur 7, fordelt på økologiske grupper. Med få undtagelser rummer alle danske farvande rasteområder, som er livsvigtige for Europas andefugle (Joensen 97). Det har været velkendt, at en meget stor del, måske endda flertallet, af de vestpalæarktiske bestande af svømmeænder (gråand, krikand, pibeand og spidsand), opholder sig i Danmark i træktiden, om end deres antal (minus gråand) i nærværende rapports tidsperspektiv er aftaget på mange lokaliteter (Joensen 97, Ferdinand 9). Tilsvarende har en række dykandearter fældningskvarter her Skarv Skarv i landet, hvor de forekommer i store antal, der ikke kendes Rørdrum magen til andetsteds i Europa (Joensen 97, Ferdinand Sort 9). stork Også Sort for de stork Rørdrum tre svanearter er de danske farvande Hvid af meget stork stor Hvid betydning for hele den europæiske rastebestand stork Skestork (Joensen Skestork 97, Dybbro 9), mens det af gæssene tidligere udelukkende Bramgås Bramgås var grågås, sædgås, kortnæbbet gås og knortegås, Hvepsevåge der forekom i større antal (Ferdinand 9, Madsen 9). Rød Siden glente er Hvepsevåge Rød glente bramgås kommet til, og arten er i dag rastende fokusart ørn på hele lokaliteter. Madsen (9) betonede, ørn at Danmark har Rørhøg særlig betydning for følgende fire gåsebestande: Rørhøg Svalbards høg bestande af kortnæbbet gås og lysbuget høg knortegås, den Kongeørn skandinaviske bestand af grågås og den Kongeørn nordsibiriske bestand af mørkbuget knortegås. Det er Fiskeørn siden hen blevet er- Fiskeørn kendt, at også en distinkt mellemskandinavisk bestand Vandrefalk Vandrefalk af tajgasædgås er afhængig af danske rastepladser Plettet (Brandt rørvagtel Plettet rørvagtel & Flensted, Skriver ). Denne bestand er i Engsnarre dag fokusart på tre IBA er. Trane Engsnarre Trane Klyde Klyde I figur 7 træder nogle væsentlige Hvidbrystet forskelle frem. præstekrave Mens ca. % af både svane- Hvidbrystet og gåseforekomster præstekrave og af svømmeændernes forekomster har tilfredsstillende Hjejle status, er Hjejle Engryle det Engryle Brushane Stor kobbersneppe Pibeand Stor kobbersneppe Storspove Gravand Gravand Lysbuget knortegås Brushane Storspove Rødben Rødben Tinksmed Artslis

Status og tiltag for fuglenes diversitet

Status og tiltag for fuglenes diversitet Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere.

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere. Handlingsplan for DOF-Vestsjælland, 2011 DOF arbejder i Danmark og internationalt indenfor følgende fire spor: indsamling og udbredelse af viden om fugle formidling af fugleoplevelser i naturen beskyttelse

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering -

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - ENVINA 24. januar 2013 Claus Paludan Faaborg-Midtfyn Kommune LIFE Nature Baggrund LIFE 70 RARE Nature (2012-2018) Bøjden Nor (2010-2013) Odense

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Learnings from the implementation of Epic

Learnings from the implementation of Epic Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. februar 2013 Karsten Laursen Institut for

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

50 år med Citizen Science Does size matter?

50 år med Citizen Science Does size matter? Does size matter? Dansk Ornitologisk Forening: Mark Desholm, Irina Levinsky, Thomas Vikstrøm, Iben Hove Sørensen, Timme Nyegaard, Michael Fink Jørgensen, Thomas Lehmberg, Nathia Brandtberg, Theo Askov,

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere