Selskabsloven og kreditorbeskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selskabsloven og kreditorbeskyttelse"

Transkript

1 Erhvervsjuridisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Selskabsloven og kreditorbeskyttelse Forfatter: Majken Bøcher Graversen Eks.nr.: Vejleder: Hanne Søndergaard Birkmose

2 Indhold 1 Indledning Problemformulering Metode Disposition Afgrænsning Baggrunden for en ny selskabslov Begrebet kreditorbeskyttelse Selskabskapital Begrebet kapitalselskab Rådets andet direktiv (77/91/EØF) Kapitalen i danske kapitalselskaber Tendenser omkring selskabskapital i Europa Fjerde Fase af SLIM og The High Level Group rapport Centros-sagen og Det Europæiske Anpartsselskab (SPE) Betydningen af minimumskapital Udskydelse af indbetalingen af selskabskapitalen SEL SEL 33, stk SEL 33 stk L170 af 25. marts 2009 og Betænkning 1498 om SEL SEL Lovforslag 170 og Betænkning 1498 om SEL SEL 33 og 34 i forhold til kreditorbeskyttelse SEL Ledelsens opgaver i kapitalselskabet, herunder pligten til et forsvarligt kapitalberedskab Ledelsesstruktur SEL 111, stk Selskabsledelsens ansvar og pligter Ledelsesansvaret Det centrale ledelsesorgans opgaver Hvad er et forsvarligt kapitalberedskab? Lovforslag 170 og Betænkning 1498 om et forsvarligt kapitalberedskab Ledelsens opgaver herunder et forsvarligt kapitalberedskab i forhold til kreditorbeskyttelse SEL 119 Kapitaltabsreglen Baggrunden for reglen om kapitaltab Rådets andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) SEL Reaktion ved kapitaltab Kapitaltab ved udskudt indbetaling af selskabskapital Lovforslag 170 og Betænkning 1498 om SEL SEL 119 i forhold til kreditorbeskyttelse Forskellige kreditorbeskyttelsesmodeller Konklusion Litteraturliste Executive summary Side 1 af 61

3 1 Indledning Den 12. juni 2009 vedtog Folketinget lov nr. 470 Lov om aktie- og anpartsselskaber 1 ; også kaldet Selskabsloven. Da der i forbindelse med Selskabsloven fulgte en række væsentlige ændringer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer, er ikrafttrædelsen af Selskabsloven sket delvist. Første del og hovedparten af Selskabsloven trådte i kraft 1. marts 2010, og det forventes, at den resterende del med enkelte undtagelser træder i kraft 1. marts Ved vedtagelsen af Selskabsloven blev reglerne for aktie- og aktieselskaber samlet i én lov frem for to. Formålet med en ny selskabslov var at gøre dansk selskabsret internationalt konkurrencedygtig og ikke mindst at samstemme reglerne for aktie- og anpartsselskaber mest mulig med hinanden, således at der blev skabt en betydelig grad af forenkling for det enkelte selskab. Hensigten med sammenlægningen har været at skabe en mere moderne og fleksibel lov. En af de ting, der er blevet ændret og tilpasset Rådets andets direktiv (77/91/EØF) er muligheden for udskydelse af indbetaling af op til 75 % af selskabskapitalen. Herudover er der sket en justering af kapitaltabsreglen, ligesom det er blevet præciseret, at ledelsens pligt altid er at sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab. 3 En af hjørnestenene i dansk selskabsret har altid været kreditorbeskyttelsen, og en de vigtigste måder, hvorpå lovgiver gennem selskabslovningen har sikret kreditorernes beskyttelse, er gennem krav om indbetalingen af en minimumsselskabskapital. Dette har dog været understøttet af regler for ledelsen om sikring af kapitalen samt en regel om reaktion ved kapitaltab. Ændringerne af disse regler til sikringen af kreditorbeskyttelsen har ikke jævnfør lovgiver haft til hensigt at mindske det hensyn, da der er lagt vægt på, at den nye selskabslovgivning fortsat skal varetage hensynet til kreditorerne 4. 1 I det efterfølgende benævnt Selskabsloven 2 Selskabslovens ikrafttræden Fase 2 3 Selskabsloven (lov om aktie- og anpartsselskaber) med kommentarer, Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010, 1. udgave, 1. oplag 2008, s. 5 og Lovforslag 170 af 25. marts 2009, s Lovforslag 170 af 25. marts 2009, s. 50 Side 2 af 61

4 1.1 Problemformulering Jævnfør ovenstående ændringer i forbindelse med indførelsen af Selskabsloven, er formålet med denne opgave at beskrive disse ændringer og analysere, hvordan det påvirker kreditorbeskyttelsen. Problemformuleringen, der ligger til grund for opgaven, er: I forbindelse med indførelsen af Selskabsloven, hvordan er kreditorbeskyttelsen da påvirket af: - lempelserne i indbetaling af selskabskapitalen? - ledelsens pligt til altid at sørge for, at der er et forsvarligt kapitalberedskab? - kapitaltabsreglen? 1.2 Metode Metoden for denne afhandling tager sit udgangspunkt i retsdogmatikken, men med en erhvervsjuridisk tilgangsvinkel. Den retsdogmatiske metode er overvejende en analyserende metode, der fortolker og systematiserer et retligt materiale 5 for herigennem at finde frem til meningsindholdet i retten. Der er valgt en erhvervsjuridisk tilgangsvinkel frem for en traditionel juridisk tilgang, da erhvervsjuraen er fremadrettet og problemløsende, mens den traditionelle jura er bagudrettet og konfliktløsende 6. Omdrejningspunktet for denne opgave er Selskabsloven, som med dens regler om stiftelse, tegning, ledelsesansvar og lignende for kapitalselskaber er grundlaget for at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Erhvervsvirksomheders primære interesse i forhold til den juridiske risiko er at indrette selskabet og dets adfærd, så der undgås retlige konflikter og myndigheders indgreb. 7 Det er derfor vigtigt, at erhvervsvirksomhed er ved, hvordan Selskabsloven skal tolkes, så virksomheden kan indrette sig herefter og mindske den juridiske risiko. Det retslige grundlag for denne afhandling vil være EU-Kommissionens direktiver, gældende dansk lov, lovforarbejder, en betænkning udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og juridisk litteratur i form af bøger og tidsskrifter. Da Selskabsloven først er trådt i kraft i starten af 2010, og det kun er sket delvist, har det ikke været muligt at inddrage afgørelser fra domstolene til underbygning af fortolkningen af Selskabsloven. 5 Retskilderne, Ruth, Nielsen, Jurist- og økonomforbundets forlag, 7. reviderede udgave, 1. oplag 2002, s Erhvervsjura, Børge Dahl m.fl., Handelshøjskolens Forlag, 11. udgave 2010, s Erhvervsjura, Børge Dahl m.fl., Handelshøjskolens Forlag, 11. udgave 2010, s. 30 Side 3 af 61

5 1.3 Disposition Opgaven indledes med to beskrivende afsnit omhandlende baggrunden for en ny selskabslov og begrebet kreditorbeskyttelse. Dernæst vil der være et afsnit omhandlende selskabskapital. Afsnittet indledes med at forklare, hvad et kapitalselskab er, dernæst vil det blive beskrevet, hvordan selskabskapitalen i danske selskaber hænger sammen med EU lovgivningen, og hvilke tendenser der ses i selskabskapitalen i EU. Herefter følger 3 afsnit omhandlende henholdsvis muligheden for udskydelse af indbetalingen af selskabskapital, ledelsens ansvar og pligt til sikring af et forsvarligt kapitalberedskab samt reglen om kapitaltabsreglen. Afsnittene vil blive bygget op på stort set samme måde indeholdende en beskrivelse af de gældende regler efter Selskabsloven, hvad baggrunden har været for at vedtage reglerne og afslutningsvis en analyse, hvor der vil ske en sammenligning med begrebet kreditorbeskyttelse. I de afsnit, hvor det er nødvendigt for en bedre forståelse af emnet, vil der være yderligere underafsnit til beskrivelse og analyse af emnet. Herefter vil der være et afsnit, der kort beskriver andre kreditorbeskyttelsesmodeller. Opgaven afsluttes med en konklusion, der vil være en samling af de foregående analyser, ligesom der samlet vil blive konkluderet på den opstillede problemformulering. 1.4 Afgrænsning Opgaven omhandler kun kapitalselskaber i form af aktie- og anpartsselskaber. Andre selskabsformer, hvor der kan være tale om begrænset hæftelse, vil derfor ikke blive behandlet i opgaven. Da dette er en juridisk opgave alene omhandlende den nye selskabslov, vil det i denne opgave ikke blive behandlet, hvilke muligheder et selskab har for at inddrive en fordring på manglende indbetaling af selskabskapital hos en aktionær i henhold til konkursloven, inkassoloven og lignende. Opgaven vil alene fokusere på mulighederne beskrevet i SEL 34. Reglerne omkring indskydelse af andet end kontanter (apportindskud) vil ikke blive behandlet dybdegående, men kun inddrages, hvor det findes relevant. Formålet med dette, at opgaven eller ville blive for omfangsrig. I den nye Selskabslovs 115 og 116 beskrives henholdsvis bestyrelsens og tilsynsrådets opgaver. Bestemmelserne er stort set identiske; men tilsynsrådet har dog ikke som i Side 4 af 61

6 selskaber med en bestyrelse til opgave at varetage den overordnede strategiske ledelse 8. Da fokus for denne opgave er på kreditorbeskyttelse og ikke, hvordan selskabets øverste ledelse skal sammensættes, vil det ikke blive diskuteret, hvordan et selskabs ledelse optimalt sammensættes, men hvordan selskabets centrale ledelsesorgan skal varetage sine pligter og ansvar i forbindelse med kapitalbeskyttelsesreglerne. 8 Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s. 119 Side 5 af 61

7 2 Baggrunden for en ny selskabslov Før Selskabsloven trådte i kraft stammede den danske selskabsregulering af aktieselskaberne fra 1973, og den før gældende anpartsselskabslov var trådt i kraft i Set i forhold til, at hovedparten af anpartsselskabslovens regulering stammede fra aktieselskabsloven, var selskabsreguleringen i Danmark reelt tilbage fra 1970 erne. Dog har internationaliseringen og udviklingen på kapitalmarkedsområdet siden 1970 erne været enorm, hvorfor det har været nødvendigt med en ny selskabslov. 9 Udgangspunktet for Selskabsloven er jævnfør Notat - Kommissorium for udvalg til forberedelse af en ny selskabslov fra Økonomi og Erhvervsministeriet, at Danmark skal være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Hvis det skal lykkedes, er det i henhold til notatet nødvendigt, at virksomhedernes rammevilkår og erhvervslovgivningen er enkel, klar og effektiv samtidig med, at det sikres, at utidssvarende regler og hindringer fjernes. Idet Danmark er medlem af EU, er landet underlagt at følge de direktiver, der vedtages i EU; men skal erhvervslovgivningen være effektiv, klar og nutidig må der ikke ske en overimplementering af EU-direktiver. Dog skal det samtidig også tilstræbes, at de muligheder som EU-reguleringen giver, udnyttes. 10 Da der skulle skabes en effektiv lovgivning for danske virksomheder, var det derfor nødvendigt også at kigge på udviklingen i Europa og resten af verden. Danmark er en del af det internationale samfund både gennem sit medlemskab af EU og ved, at mange danske selskaber har etableret sig i lande både indenfor og udenfor EU. Udviklingen er også gået og går fortsat den anden vej, fordi virksomheder fra mange forskellige lande har ønsket at etablere sig i Danmark. Den danske selskabslovgivning skal dermed både være attraktiv for herboende danske virksomheder såvel som for udenlandske, der ønsker at etablere sig i Danmark. Endelig skal den danske lovgivning være konkurrencedygtig i forhold til vores nabolande, så udenlandske virksomheder ikke fravælger Danmark, fordi andre landes selskabslovgivning giver dem flere fordele. Med indførelsen af en ny, forenklet og moderne Selskabslov er det også i notatet understreget, at den ikke skal fravige grundlaget for de 9 Kommissorium for udvalg til forberedelse af en ny selskabslov, s Kommissorium for udvalg til forberedelse af en ny selskabslov, s. 1 Side 6 af 61

8 tidligere gældende love om en rimelig og effektiv beskyttelse af aktionærer og kreditorer. Denne beskyttelse skal fortsat tillægges stor vægt 11. Selskabsloven, der er vedtaget, bygger på Betænkning 1498 (2008) Modernisering af Selskabsretten 12. Kommissoriet bag udarbejdelsen af denne betænkning bestod af repræsentanter fra offentlige myndigheder, forskermiljøet, erhvervslivet, erhvervsorganisationer og andre interesseorganisationer m.v. 13 Udvalget har været bredt sammensat ud fra et ønske om, at samtlige interesser, herunder rådgivere, kreditorer og minoritetsaktionærer skulle være repræsenteret. Inden Kommissoriet indledte deres arbejde udførte et advokatfirma en såkaldt landeundersøgelse, der indeholdt skemalægning og analyse af 11 udvalgte landes selskabslove. Undersøgelsen blev i udvalgets arbejde brugt til at sætte den da gældende og den forslåede nye Selskabslov i perspektiv til andre landes selskabslovgivning Kommissorium for udvalg til forberedelse af en ny selskabslov, s I det efterfølgende benævnt Betænkning Kommissorium for udvalg til forberedelse af en ny selskabslov, s Betænkning nr (2008), Modernisering af selskabsretten, Økonomi- og Erhvervsministeriet, s. 15 Side 7 af 61

9 3 Begrebet kreditorbeskyttelse 15 Hjørnestenen i kreditorbeskyttelse er ikke kun i dansk selskabsret, men også i mange EUmedlemsstater, et krav om indbetaling af minimumskapital ved stiftelse af et selskab med begrænset hæftelse og en efterfølgende fastholdelse af den indbetalte kapital i selskabet. Ideen, der ligger bag den kreditorbeskyttelse, som kendes fra dansk og europæisk selskabsret, stammer fra det 19. århundrede og kulminerede med indførelsen af Rådets andet direktiv (7791/EØF). Direktivet regulerer offentlige selskabers (A/S er) selskabskapital både i forhold til, hvor meget der mindst skal indbetales ved stiftelse, og at der ikke kan foretages udlodninger til ejerne, med mindre aktiverne overstiger selskabskapitalen og reserver bundet på egenkapitalen. 16 Når der i lovgivningen stilles krav om indbetaling af en vis minimumkapital i selskabet ved stiftelsen og fastholdelse heraf gennem dets levetid ved regler for udlodning af selskabets midler under hensyntagen til selskabets kreditorer, er det med til at skabe en vis tryghed hos kreditorerne. Trygheden er afspejlet i, at en én gang indbetalt kapital kun kan tages ud af selskabet igen på en af de måder, som Selskabsloven autoriserer, hvilket er som udbytte, ved kapitalnedsættelse eller ved likvidation 17. Kravet om minimumskapital har også en præventiv funktion som kreditorbeskyttelse, i det minimumskapitalen fungerer som en alarmklokke, der så at sige aktiveres, når passivernes størrelse overgår aktiverne, og der er fare for, at selskabet kan blive insolvent. 18 Årsagen, til at selskabsretten beskytter kreditorerne gennem lovgivning, er, at kreditorerne kun har selskabet at rette sine krav mod, hvis et kapitalselskab skulle gå konkurs. Der er to måder at værne kreditorerne på i den henseende: 1) der stilles krav til selskabet om en vis formue ved stiftelsen og gennem selskabets levetid, eller 2) der stilles krav til ledelsen om, at denne skal sørge for, at selskabet altid har en forsvarlig formue i forhold til sin drift. Foregående afspejles reelt to forskellige måder at regulere på, hvor der enten kan søges undgåelse af et problem, i dette tilfælde insolvens ved at stille krav om, at der allerede ved 15 Hvis ikke andet er oplyst stammer oplysningerne i afsnittet fra: Betænkning nr (2008), Modernisering af selskabsretten, Økonomi- og Erhvervsministeriet, s Company Law and Finance, Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen, Forlaget Thomson A/S 1. oplag, s Aktie- og anpartsselskabsret, Kapitalselskaber, Paul Krüger Andersen, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 2010, 11. reviderede udgave, 1. oplag, s Company Law and Finance, Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen, Forlaget Thomson A/S 1. oplag, s. 78 Side 8 af 61

10 selskabets stiftelse skal være tilstrækkelige økonomiske midler til at understøtte driften (ex ante-tilgang), eller gøre insolvensproblemet ansvarspådragende for ledelsen, der efterfølges af søgsmål eller anden retsforfølgning (ex post-tilgang). Der er ikke noget til hinder for, at de to tilgange ikke kan supplere hinanden, hvilket også er tilfældet i gældende dansk ret. Her stiller Selskabsloven krav om en minimumskapital ved både private og offentlige selskabers stiftelse, ligesom der løbende stilles krav om et forsvarligt kapitalberedskab. Hvis dette ikke opfyldes kan det efterfølgende føre til ansvarspådragelse. Som det er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit 4. Selskabskapital er det vigtigt at understrege, at et selskabs kapital ikke er en deponering alene til at sikre kreditorernes krav, men en regnskabsmæssig disposition, der godt nok ikke kan udloddes til selskabets ejere; men som ellers indgår i selskabets drift og dermed kan gå tabt som anden investeret kapital. Som det tidligere er nævnt, er det ikke kun gennem minimumskapitalen, at kreditorerne er beskyttet. Hensynet til kreditorerne varetages også i Selskabsloven ved understregning af ledelsens ansvar i forhold til dennes pligter og krav om forsvarligt kapitalberedskab, hvormed ledelsens bl.a. ikke må foretage udlodninger, hvis ikke der er kapital nok i selskabet til den fortsatte drift. Dette vil blive nærmere beskrevet og analyseret i afsnittene 6. SEL Ledelsens opgaver, herunder pligten til et forsvarligt kapitalberedskab og 7. SEL 119 Kapitaltabsreglen. Side 9 af 61

11 4 Selskabskapital Hvis man ønsker at stifte et selskab med begrænset hæftelse i form af at aktie- eller anpartsselskab er der i henhold til Selskabsloven krav om en vis minimumskapital, det er dog op til selskabets stiftere at beslutte, om de ønsker at indbetale mere end de foreskrevne minimumskrav Begrebet kapitalselskab Et kapitalselskab er kendetegnet ved, at det er et selskab med begrænset hæftelse. Det er dog ikke helt korrekt, når man siger, at det er selskabet, der har begrænset hæftelse. Det er jo ikke kapitalselskabet i sig selv, uanset om det er et A/S eller et ApS, der hæfter begrænset, men derimod indskyderne eller kapitalejerne, der har begrænset deres hæftelse til indskuddet. Det afgørende i den begrænsede hæftelse ligger i, at kapitalselskabet er en selvstændig økonomisk enhed med egen formue og retsevne i enhver henseende, også benævnt en selvstændig juridisk enhed. Da kapitalselskabet, dels er en selvstændig økonomisk enhed, grundet ejernes begrænsede hæftelse og dels en erhvervsdrivende enhed, har det i lovgivningen medført et behov for at sikre kreditorerne. De skal have mulighed for at opnå hel eller delvis dækning af deres krav mod selskabet ved en eventuel insolvens eller konkurs. 20 I Danmark og i mange andre lande har det længe været almindeligt i landenes lovgivning om kapitalselskaber herunder aktieselskaber og lignende selskaber, i Danmark bl.a. anpartsselskaber, at der er et legalt krav om en mindste indskudskapital. Ydermere er det et krav, at denne kapital så vidt muligt skal bevares i selskabet som bundet egenkapital. 21 Selskabskapitalen i kapitalselskaber repræsenterer en slags forening mellem aktionærernes og kreditorernes interesser. Aktionærerne er repræsenteret ved, at selskabskapitalen er tæt forbundet med stemmerettigheder, ret til udbytte og andre kapitalrelaterede dispositioner, mens kreditorernes interesse er, at selskabskapitalen for dem repræsenterer en garanti for kapitalen i selskabet. Ændringer internt i selskabets kapital har derfor ikke kun indflydelse på kapitalejerne, men også på kreditorerne. 22 En stor del af de regler, der ligger bag et selskabs 19 Erhvervsjura, Børge Dahl m.fl., Handelshøjskolens Forlag, 11. udgave 2010, s Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s Company Law and Finance, Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen, Forlaget Thomson A/S 1. oplag, s Side 10 af 61

12 stiftelse, skal sikre, at stiftelseskapitalen bliver indbetalt, ligesom det sikres, at den én gang indbetalte kapital ikke vilkårligt kan udbetales til kapitalejerne. 23 Det er vigtigt i forbindelse med selskabskapitalen at understrege, at kravet om en minimumkapital ved stiftelsen af et selskab ikke er et krav om en deponering eller garanti for det pågældende beløb. Det er i realiteten blot en regnskabsmæssig disposition, hvor et specifikt beløb i regnskabet angives som selskabskapital. Når et beløb er angivet som selskabskapital kan beløbet ikke udloddes til kapitalejerne, medmindre de særlige vilkår om kapitalafgang (herunder kapitalnedsættelse, udbytte eller udlodning i forbindelse med selskabets opløsning) er opfyldt. 24 Hverken Selskabsloven i Danmark eller andre lande stiller noget krav til størrelsen af indskuddet af minimumkapital i forhold til selskabets aktivitet eller omfang. Minimumskapitalen er et statisk beløb, der reguleres i lovgivningen og ikke et organisk beløb, der regulerer sig i forhold til selskabet, hvilket betyder, der ikke er noget til hinder for at påbegynde en betydelig virksomhed på grundlag af et beskedent minimumskapitalgrundlag, eller at startkapitalen anvendes på en måde, så den allerede fra selskabets start er tabt, såfremt selskabet ikke bliver en succes. Ligeledes er det også ganske naturligt, at selskaber, der er erkendt insolvent, formår at fortsætte deres drift Rådets andet direktiv (77/91/EØF) Den danske lovgivning om selskabskapital bygger på Rådets andet direktiv (77/91/EØF) af 13. december 1976 også kaldet Kapitaldirektivet 26. I direktivet er der etableret et sæt regler baseret på konceptet selskabskapital. Baggrunden for reglerne om selskabskapital i Kapitaldirektivet er, at det skal være muligt for enhver interesseret at kunne skaffe sig oplysninger om selskabet, der giver kendskab til væsentlige træk ved selskabet samt selskabets nøjagtige kapital 27. Interessenten/kreditoren betrygges ved, at denne kan gøre sig bekendt med selskabskapitalens størrelse gennem forskellige krav om offentlighed f.eks. vedtægter og årsrapporter og ved at sikre, at selskabskapitalen faktisk har den påkrævede 23 Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s Betænkning nr (2008), Modernisering af selskabsretten, Økonomi- og Erhvervsministeriet, s Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s Rådets andet direktiv (77/91/EØF) af 13. december 1976 Side 11 af 61

13 størrelse. Dette er sikret dels ved krav om kontant indbetaling ved tegning og vurdering af apportindskud og dels ved at vanskeliggøre en efterfølgende reduktion af selskabskapitalen. 28 Da hensigten med reglerne om selskabskapital har været at mindske eller helt at undgå risikoen for, at et selskab bliver insolvent, er der i direktivet to overordnede regelgrupper. Den første del har til hensigt at sikre, at kreditorerne bliver betalt, hvis selskabet lider væsentlige tab. Den anden del sætter grænser for, hvor stort et udbytte de kontrollerende aktionærer kan få udbetalt. Hensigten med direktivet har dermed været både at beskytte kreditorerne og minoritetsaktionærerne. 29 Som det også er beskrevet under afgrænsningen (se afsnit 1.4) ligger fokus for denne opgave på kreditorbeskyttelse, hvorfor reglerne om minoritetsaktionærerne i anden del af direktivet ikke vil blive behandlet. Udgangspunktet for reglerne i Kapitaldirektivet er, at kravet om minimumskapital kun gælder for aktieselskaber. Begrundelsen herfor er i Betragtningen til indledningen af direktivet, at: disse selskabers virksomhed (aktieselskaber) spiller en fremtrædende rolle i medlemsstaternes økonomi og ofte rækker ud over den enkelte stats område. 30 I Danmark og alle de andre EU-lande, bortset fra England og Irland, har der også været fastsat minimumskrav også for anpartsselskaber, ligesom de kreditorbeskyttende regler har været identiske for både aktie- og anpartsselskaber, dog med tendens til stramninger i reglerne for anpartsselskaberne. 31 Imidlertid har Tyskland og Frankrig fornylig vedtaget nye selskabslove, der giver mulighed for, at anpartsselskabslignede selskaber kan stiftes med en minimumskapital på 1 EUR Kapitalen i danske kapitalselskaber I Danmark er der to former for kapitalselskaber, anpartsselskabet (ApS), som er det private selskab og aktieselskabet (A/S), der dækker over både det offentlige selskab og det offentligt handlede selskab. 33 I henhold til artikel 6 i Rådets andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) skal et aktieselskab have en selskabskapital på minimum EUR (ca. kr ), hvilket kan 28 Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s Company Law and Finance, Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen, Forlaget Thomson A/S 1. oplag, s Rådets andet direktiv (77/91/EØF) af 13. december Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s. 1 og s Justering af reglen om kapitaltab, Prof.lic.jur. Søren Friis Hansen, Nr. 8, august 2010, s NTS Reform af den danske kapitalselskabsret af professor, dr. jur Jan Schans Christensen, s. 132 Side 12 af 61

14 forøges af den enkelte medlemsstat. Herudover kan selskabet i henhold til artikel 9 udskyde op til ¾ af indbetalingen af den nominelle værdi af selskabskapitalen. I Danmark skal der efter Selskabsloven ved aktieselskaber indbetales kr som minimumskapital, og for anpartsselskab er det kr , jævnfør SEL 4, stk. 2. Det er ikke et krav i henhold til Rådets andet direktiv (77/91/EØF), at private selskaber skal have en minimumskapital. I forbindelse med vedtagelsen af Selskabsloven har Danmark valgt fortsat at opretholde et krav om minimumskapital for anpartsselskaber. Minimumskapitalen i danske aktieselskaber er noget højere end kravet fra EU, men den svarer nogenlunde til niveauet i de øvrige EU-lande og vurderes dermed til at være internationalt konkurrencedygtig 34. Med Selskabsloven er der også blevet indført mulighed for i henhold til artikel 9 at udskyde indbetaling af selskabskapitalen (se afsnit 5). SEL 33 udskydelse af indbetaling af selskabskapitalen). Landeundersøgelsen, der lå forud for Kommissoriets arbejde med Betænkning 1498 viste, at indbetalingen af minimumskapital i alle de nordiske lande lå på stort set samme niveau og gjaldt begge former for kapitalselskaber, aktie- og anpartsselskaber 35. Forud for vedtagelsen af Selskabsloven blev det overvejet, om kapitalkravet i anpartsselskaber helt skulle afskaffes, men særligt grundet den finansielle krise fandt lovgiver ikke, at det var det rette tidspunkt at foretage en sådan ændring Tendenser omkring selskabskapital i Europa I Danmark har der altid været et krav om selskabskapital i selskaber med begrænset hæftelse, og dette krav har hængt unægteligt tæt sammen med, hvordan det ansås, at kreditorerne bedst blev beskyttet. At dette også stadigvæk er holdningen bag den nye Selskabslov, underbygges af argumentet om, at det var grundet den finansielle krise, lovgiver fandt, at tiden ikke var moden til at fjerne kapitalkravet for anpartsselskaber. Herudfra kan det tolkes, at der under den finansielle krise var en forventning om, at mange selskaber ville gå konkurs, og hvis kapitalkravet blev fjernet for anpartsselskaber, ville disse kreditorer ikke være så godt beskyttet som tidligere. Som nævnt er tankegangen dybt forankret i den danske lovgivning, men som nedenstående gengivelse af debatten omkring minimumskapital viser, så er 34 Selskabsret, Erik Werlauf, Thomson Reuters Professional A/S, København, 8. udgave/1. oplag 2010, s Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s Selskabsret, Erik Werlauf, Thomson Reuters Professional A/S, København, 8. udgave/1. oplag 2010, s. 179 Side 13 af 61

15 tendensen i EU en ganske anden. Selv et land som Tyskland, der ligesom Danmark har ment, at kreditorbeskyttelse og minimumskapital var tæt forbundet, har ændret standpunkt. Diskussionen om, hvorvidt det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at opretholde specifikke krav til indskudt minimumskapital, er ikke nogen ny diskussion, og det er noget, der diskuteres i mange lande ikke kun indenfor EU 37. Som udgangspunkt er der to overordnede synsvinkler på selskabers kapital. Den ene er kontinental-germansk og lægger betydelig vægt på kapitalkravet som kreditorbeskyttelse. Den anden synsvinkel er angelsaksisk (US/UK mv.) og benægter grundlæggende, at et statisk kapitalkrav beskytter selskabets kreditorer. 38 Som nedenstående gengivelse af debatten i Europa viser, er holdningen til selskabskapitalen i et traditionelt kontinental-germansk land som Tyskland flyttet over til den angelsaksiske synsvinkel, og generelt ses der en tendens til, at holdningen til selskabskapital bevæger sig i den retning. Dette underbygges ligeledes af resultaterne i Fjerde Fase af SLIM (afsnit ) samt rapporten fra The High Level Group of Company Law Experts ( ). Begge rapporters konklusioner er medtaget i nedenstående. I Tyskland har rimeligheden og vigtigheden af kravet om minimumskapital i aktie- og anpartsselskaber været diskuteret. Der er her enighed om, at størrelsen af den krævede minimumskapitalen ikke har forbindelse til den egenkapital, der vil være passende i forhold til selskabets størrelse eller aktivitet, også kaldet Unterkapitalisierung 39. Holdningen i den tyske debat er, at frihed for lovregler om kapitalkrav ikke vil bringe kreditorernes sikkerhed i fare, da det selskab, der opfylder minimumskravene også meget vel kan være unterkapitalisiert, hvorfor kravet alene ikke i sig selv giver beskyttelse 40. Kapitalkravet vil senere i opgaven blive diskuteret i forhold til ledelsens pligt til at påse et forsvarligt kapitalberedskab (se afsnit 6) samt kapitaltabsreglen (se afsnit 7). I debatten har det ligefrem været fremme, at reglerne om minimumskrav betragtes som det svageste led i kæden til at beskytte kreditorer gennem en selskabskapital. Dette skyldes primært, at minimumskapitalen umiddelbart efter indskydelse kan opbruges, uden det er 37 Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s UfR U.2009B.143 Selskabers kapital konsekvenser af selskabsreformen 2009/10 af professor, dr. jur. Erik Werlauf, Aalborg universitet, s Unterkapitalisierung = det skæve forhold, der er mellem den krævede minimumskapital og den driftsmæssigt set ønskelige egenkapital 40 Selskabers Kapital Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), Lars Bo Langsted (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, 1. udgave, 1. oplag, s. 2 og 5-6 Side 14 af 61

16 nødvendigt at informere kreditorerne om aktiverne fremadrettet. Det er med til at skabe en falsk tryghedsfornemmelse hos kreditorerne 41. Ydermere vil der, som selskabet udvikler sig, være mindre og mindre sammenhæng mellem værdien af selskabets aktiver og kapitalandelenes nominelle værdi. Konklusionen er, at minimumskapitalkravet hverken forhindrer finansiel fiasko eller utilstrækkelig aktivmasse ved insolvens. 42 Kravet om minimumkapital kritiseres ligeledes for at være økonomisk ineffektivt, og for at en fjernelse heraf vil give plads til mere fleksible og kontraktbaserede regler og dermed genererer mere vækst. Minimumskapitalen vurderes alene at have den effekt, at den forhindrer useriøse personer i at opstarte offentlige selskaber. 43 Der tegner sig også en tendens til, at hos de medlemsstater, der ikke har haft et krav om legalt minimum for selskabskapital i anpartsselskaber, er der ikke noget ønske om at indføre det, og i de medlemsstater, der har et sådan krav, overvejes det enten at fjerne det, eller også er det fjernet Fjerde Fase af SLIM og The High Level Group rapport Kritikken af kravet om et legalt minimumskrav for kapitalselskaber er underbygget i resultaterne af disse rapporter Fjerde Fase af SLIM 45 SLIM initiativet (enklere lovgivning for det indre marked) blev iværksat af EU- Kommissionen i maj 1996 og havde til formål at finde frem til, hvordan lovgivningen for det indre marked kan forenkles. I oktober 1998 bebudede Kommissionen lanceringen af den Fjerde Fase af SLIM, hvor selskabsretten var et af de lovgivningsområder, der blev gennemgået. Det blev i rapporten påpeget, at flere bestemmelser, navnlig omkring et selskabs kapital burde ændres, ligesom det blev påpeget, at en række af bestemmelserne om stiftelse af selskaber 41 Reform af den danske kapitalselskabsret, Prof., dr.jur. Jan Schans Christensen, NTS 2008:4, s Company Law and Finance, Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen, Forlaget Thomson A/S 1. oplag, s Company Law and Finance, Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen, Forlaget Thomson A/S 1. oplag, s Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s Hvis ikke andet er oplyst stammer oplysninger i afsnittet fra Fjerde fase af SLIM, s. 1-6 Side 15 af 61

17 udgjorde en urimelig stor administrativ byrde og burde erstattes af mere lempelige bestemmelser. Dette ville give både kapitalejerne og selskaberne mere fleksibilitet The High Level Group rapport EU-Kommissionen nedsatte i september 2001 en ekspertgruppe, High Level Group of Company Law Experts, som fik til opgave at undersøge mulighederne for forenkling og modernisering af selskabsretten på europæisk plan. Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort den 4. november Rapporten indeholdt en række anbefalinger til den europæiske selskabslovgivning generelt, men kun anbefalingerne omkring selskabskapital vil blive inddraget i det efterfølgende. EU s tilgang til harmoniseringen af selskabslovgivningen har fokuseret på beskyttelsen af medlemmerne og tredjemænd, herunder kreditorer. Det var ekspertgruppens holdning, at selskabslovning primært skal koncentrere sig om at være med til at skabe et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det anerkendes, at det er nødvendigt med tilstrækkelig beskyttelse af kapitalejere og kreditorer; men ikke alle nuværende mekanismer anses som værende effektive. 46 Effektive mekanismer til at sikre kapitalejere og kreditorer er med til at sikre en effektiv selskabslovgivning, da det nedsætter risikoen og omkostningerne for disse parter, når de gør forretninger med kapitalselskaber. Effektiviteten af de mekanismer, der indtil videre er indført, f.eks. minimumskapital og kapitaltabsreglen, er ikke gode, og nogle af dem kan siges direkte at forhindre effektiv finansiering og rekonstruktion. 47 Konceptet bag kapitalkravet ses som en af hjørnestene i EU s selskabslov, og det er kapitalkravets funktion at beskytte kreditorer og kapitalejere. Mange tilbagemeldinger til udvalget omkring dette emne gik på, at kapitalkravet i praksis ikke er så effektivt, som det er tiltænkt. Det europæiske krav om minimumskapital anses ikke for at være en konkurrencemæssig ulempe, men betragtes omvendt heller ikke som en fordel. Det nuværende system er ikke særligt fleksibelt, men heller ikke økonomisk dyrt. Generelt kritiseres selskabskapitalen for ikke at beskytte kreditorerne. Dette skyldes, at selskabskapitalen er en dårlig indikation på, om et kapitalselskab er solvent til at betale sine regninger High level group of company law experts, s High level group of company law experts, s High level group of company law experts, s. 13 Side 16 af 61

18 Gruppen nåede til den konklusion, at den eneste funktion som minimumskapital har, er, at den forhindrer personer i useriøst at starte et kapitalselskab. Gruppen mener, at minimumskapitalen i sin nuværende form ikke har nogen reel funktion, men der er heller ikke noget, der beviser, at kravet om en minimumskapital er negativt for selskabets drift. 49 Anbefalingen fra ekspertgruppen vedrørende kapitalkravet blev derfor, at det ikke burde fjernes, men samtidig sås der heller ikke nogen grund til, at der skulle ske en forøgelse heraf. 50 I et alternativt system foreslog gruppen, at der skulle indføres en form for solvenstest. Testen skulle udføres før enhver udbetaling af udbytte eller andre egenkapitaldispositioner, ligesom den burde bygge på de seneste 2 års regnskabstal. Sammen med solvenstesten burde der ligeledes udføres en likviditetstest af selskabet Centros-sagen og Det Europæiske Anpartsselskab (SPE) I Danmark valgte lovgiver ikke at fjerne kravet om kapitalkrav til anpartsselskaber, men selvom den danske selskabslov ikke tillader det, er det ikke ensbetydende med, at det allerede er muligt at drive forretning i Danmark i en selskabsform uden minimumskapital. Ydermere arbejdes der i EU på et såkaldt europæisk anpartsselskab, der i sin nuværende form ikke har krav om en minimumskapital. Som tidligere nævnt er der i Danmark et krav om, at alle kapitalselskaber skal stiftes med en selskabskapital jævnfør Selskabsloven. Det er dog muligt at omgås dette krav ved at benytte selskaber fra EU-medlemsstater, der ikke har krav om en minimumsselskabskapital. 52 Muligheden for dette blev slået fast i afgørelsen af sagen C212/97 Centros Limited mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Centros-sagen). I denne afgørelse lyder det, at en dansk filial af et engelsk kapitalselskab med en selskabskapital på 1 pund ikke kunne nægtes at drive virksomhed i Danmark. Det ansås ikke som en omgåelse af de danske kapitalregler, at det engelske selskab ingen aktivitet havde i England, og at det engelske selskab alene var stiftet med henblik på at åbne en filial uden krav om minimumskapital i Danmark. 53 Kommissionen i EU har også fremsat forslag til endnu en supranational selskabsform Societas Privata Europaea (SPE) oversat til dansk Det Europæiske Anpartsselskab. Formålet med 49 High level group of company law experts, s High level group of company law experts, s High level group of company law experts, s Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s Sag C212/97 af 9. marts Centros ltd. mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Side 17 af 61

19 dette selskab er at indføre et uniformt selskab, som er tilpasset de små og mellemstore virksomheder. Kravet til selskabets minimumskapital er EUR 1, og SPE et lægger dermed afstand til kapital- og kreditorbeskyttelsesreglerne i Rådets andet direktiv. 54 Hvis Det Europæiske Anpartsselskab bliver en realitet, vil det blive yderligere en legal måde, hvorpå erhvervsdrivende kan omgå de danske krav til minimumskapital. 4.5 Betydningen af minimumskapital Som det er beskrevet i ovenstående afsnit skal minimumskapitalen sikre kreditorerne, hvis selskabet bliver insolvent. Med andre ord skal den sikre, at kreditorerne kan få hele eller en del af deres tilgodehavende i selskabet udbetalt ved insolvens i kapitalselskabet. Som det dog også er beskrevet (se afsnit 4.1), er den bundne minimumskapital ikke en garanti eller deponering, som selskabet ikke kan bruge i sin drift, men blot en regnskabsmæssig bunden reserve på egenkapitalen. Det betyder i realiteten, at minimumskapitalen kan gå tabt ved underskud, som al anden kapital i selskabet, og der er dermed ingen sikkerhed for, at der er nogen minimumskapital tilbage i selskabet til udbetaling til kreditorerne i tilfælde af selskabet går konkurs. Selve tanken omkring, at et kapitalselskab med begrænset hæftelse skal have en minimumskapital ved stiftelse, anser jeg som udgangspunkt for en god ide, da det alt andet lige kræver kapital at få et selskab godt fra start. Desuden tvinger det kapitalejerne ud i en vurdering af, hvor stort et behov der er for kapital i selskabet. Dog mener jeg, at det foruddefinerede beløb til minimumskapitalen svækker værdien heraf. Når et selskab kan stiftes med enten kr eller kr uden yderligere overvejelser omkring hvilken branche eller risikopolitik, der føres i selskabet, gøres disse beløb til legitime beløb, uanset hvor stort et kapitalbehov, der ellers burde være i selskabet. I stedet for at finde frem til, hvad der kan give minimumskravet mere værdi, går tendenserne i Europa mere i retning af, om kravet til en minimumskapital som beskyttelse for kreditorerne har mistet sin værdi, og derfor enten helt bør afskaffes eller ikke udvikles yderligere, så de beløb, der nu er som minimumskrav i takt med inflationen, bliver betydningsløse. 55 Selvom tendenserne i debatten går i den retning, umuliggør Kapitaldirektivet, der foreskriver, at der i aktieselskaber skal være en minimumskapital, at kravet vil blive afskaffet i den nærmeste 54 Det Europæiske anpartsselskab, Prof., Ph.d. Mette Neville, NTS 2008:2, s. 56 og Principles of Corporate Finance Law, Ellís Ferran, 1. udgave 2008, s. 96 Side 18 af 61

20 fremtid. Med både Centros-dommen og det fremsatte forslag til et Europæisk Anpartsselskab går tendensen indenfor EU dog i retning af et opgør med minimumskravet i en eller anden form, og samtidig er det med til at understrege, at betydningen af minimumskravet som kreditorbeskyttelse ikke længere er så væsentlig som hidtil, hverken i Danmark eller i EU. Kravet om en minimumskapital kan derfor ikke alene give kreditorerne beskyttelse, og som det også allerede er tilfældet nu, er det et sammenspil af flere kapitalregler. Danmark har i Selskabsloven valgt at lægge sig op ad anbefalingen fra The High Level Group, som lød på ikke at fjerne kapitalkravet, men heller ikke at udvide det. Faktisk er kapitalkravet for anpartsselskaber sat ned fra kr til kr , men ikke afskaffet, som det ellers ses i andre europæiske lande, og det formodes at betyde, at den danske lovgiver har vurderet, at kravet stadigvæk har en eller anden værdi i forhold til kreditorbeskyttelsen. Side 19 af 61

21 5 Udskydelse af indbetalingen af selskabskapitalen I forbindelse med den delvise ikrafttræden af selskabsloven er SEL 33 og 34 om udskydelse af indbetaling af selskabskapitalen ikke trådt i kraft pr. 1. marts Som det tidligere er beskrevet (se afsnit 4.3) muliggør artikel 9 i Kapitaldirektivet at udskyde indbetalingen af op til ¾ af et selskabs kapital. Denne mulighed er dog ikke nogen nyhed i den danske selskabslovgivning, da der både i Aktieselskabsloven fra 1930 og 1973 var regler, der åbnede mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen. I henhold til de gamle regler om udskydelse af indbetaling af selskabskapital hed det, at halvdelen af den tegnede selskabskapital skulle være indbetalt. Dog var der et minimumskrav om, at den lovpåbudte aktie eller indskudskapital skulle være indbetalt 57. Det var først i 1992, at det blev et krav, at den fulde selskabskapital skulle være indbetalt ved stiftelsen. Årsagen til, at den delvise indbetaling blev afskaffet i 1992, var, at den i praksis stort set ikke blev anvendt. Dette skal dog ikke ses som et udtryk for, at de dagældende regler ikke var tilfredsstillende, de var blot sammensat på en sådan måde, at muligheden ikke blev udnyttet i praksis. Et andet argument for indførelsen af de mere lempelige kapitalindbetalingsregler har været et ønske om at gøre selskabslovgivningen mere konkurrencedygtig og fleksibel SEL 33 I det efterfølgende vil der være en gengivelse af Selskabslovens 33, herefter vil der være en gennemgang af de enkelte stykker som paragraffen består af. Den direkte ordlyd i SEL 33 er: Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst kr. Fastsættes en overkurs, skal overkursen indbetales fuldt ud, uanset at en del af selskabskapitalen ikke indbetales. Indbetalingen skal ske i forhold til hver enkelt kapitalandel. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, jf. 35, skal hele selskabskapitalen dog indbetales. Stk. 2. Ikke indbetalt selskabskapital kan af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kræves indbetalt på anfordring. Fristen for betaling er mindst 2 uger. Der kan i vedtægterne fastsættes et længere varsel, der dog ikke kan overstige 4 uger. 56 Notat om 1. fase af selskabslovens ikrafttræden, s Lovforslag L 170 af 25. marts 2009, s Resthæftelse i kapitalselskaber, Adv. Jan Snogdal og erhvervsforsker Martin Chr. Jensen, R&R 2010, nr. 2, side 26 Side 20 af 61

22 Stk. 3. Kapitalselskabets fordringer på indbetalinger på kapitalandele kan ikke afhændes eller pantsættes. Stk. 4. Anføres selskabskapitalens størrelse på breve og andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på kapitalselskabets hjemmeside, skal såvel den tegnede som den indbetalte kapital anføres SEL 33, stk. 1 SEL 33, stk. 1, 1. pkt. gør det muligt at stifte et selskab, hvor kun minimum 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt. Dog skal minimum kr være indbetalt. Bundgrænsen på kr er lig med den almindelige bundgrænse for anpartsselskaber jf. SEL 4, stk. 2. Det betyder også, at hvis et anpartsselskab stiftes med en minimumskapital på , skal hele kapitalen være indbetalt. Det er kun muligt at benytte sig af reglerne om udskydelse af indbetaling, hvis selskabskapitalen i anpartsselskabet er større end kr , og da er det kun beløbet over de kr , der kan udskydes. Det er efter 2. pkt. bestemt, at 25 % - begrænsningen kun gælder tegningen af kontant kapital til kurs pari. Stiftes et selskab til overkurs, skal hele overkursbeløbet på de tegnede og udbudte kapitalandele indbetales, før selskabet kan registreres (SEL 33, stk. 1, 2. pkt. sammen med 40, stk. 2). 59 Det er dog muligt, at den del, der vedrører selskabskapitalen og ikke overkursen, kun indbetales med 25 %. Efter 3. pkt. måles den indbetalte andel af kapitalen i forhold til hver enkelt kapitalandel. Det er dermed som udgangspunkt ikke muligt at opfylde kravet om 25 % ved større indbetalinger på nogle kapitalandele og ikke andre. Et selskab kan dog, hvis kapitalen er opdelt i forskellige kapitalklasser i vedtægterne, bestemme, at en større del af selskabskapitalen eller hele selskabskapitalen skal være indbetalt differentieret på klasserne. Den procentdel, der kræves indbetalt skal være ens for alle kapitalejere i samme klasse. På den måde kan der i vedtægterne for enten et aktieselskab eller et anpartsselskab være nogle kapitalklasser, der har en anden indbetalingsgrad end andre, 60 men der skal for hver klasse være indbetalt 25 % af denne klasses del af selskabskapitalen. 59 Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s Selskabsloven (lov om aktie- og anpartsselskaber) med kommentarer, Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010, 1. udgave, 1. oplag 2008, s Side 21 af 61

23 Det er ikke muligt, at en klasse indbetaler et større beløb, der udgør 25 % af den samlede selskabskapital, for derved at lade andre klasser betale mindre end 25 %. 61 Hvis hele indbetalingen eller dele af indbetalingen af selskabskapitalen sker ved apportindskud (andre værdier end kontanter), skal hele selskabskapitalen indbetales fuldt ud både den kontante tegning og apportindskuddet, jf. 4. pkt. Hvis et kapitalselskab vælger at benytte sig af de mere lempelige regler, findes der ikke i Selskabsloven formelle krav til etablering af sikkerhedsstillelse og/eller kreditvurdering af kapitalejerne forud for delvis indbetaling af selskabskapitalen. 62 Den delvise indbetaling kan derfor benyttes af alle, der ønsker at stifte et kapitalselskab SEL 33 stk. 2-4 Til sikring af, at indbetalingen af udskudt selskabskapital reelt sker, er der i SEL 33, stk. 2 indsat en bestemmelse om, at selskabets centrale ledelsesorgan på anfordring kan kræve det udestående indbetalt. Hvornår det er tid for det centrale ledelsesorgan til at kræve fordringen indbetalt, sker på baggrund af den løbende vurdering af, hvorvidt kapitalselskabets kapital er forsvarlig og står i rimeligt forhold til aktiviteterne i selskabet. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 6. SEL Ledelsens opgaver i kapitalselskabet herunder pligten til et forsvarligt kapitalberedskab. 63 Indbetalingen skal jf. stk. 2, 2. pkt. ske med 14 dages varsel, hvilket dog kan forlænges i vedtægterne, men varslet kan aldrig overstige 4 uger. Denne regel er baseret på Rådets andet selskabsdirektiv, der foreskriver, at fristen mindst skal være 1 uge og højst må være 1 måned. I forhold til fordringen på kapitalejeren er det her interessant at kigge på, hvornår begyndelsestidspunktet for en eventuel forældelse begynder at løbe. SEL 33 er undergivet Forældelseslovens 2, hvorefter gældsbreve forældes efter 10 år. Hvis den forældelse starter på det tidspunkt, hvor kapitalejeren indbetaler den mindst påkrævede del af sin andel af selskabskapitalen, vil denne være fri fra kravet om indbetaling af den resterende del efter 10 år. Dette har aldrig været meningen med bestemmelsen, hvorfor begyndelsestidspunktet for forældelsen af fordringen på kapitalejeren tidligst starter med at løbe, når selskabet kræver 61 Den nye selskabslov, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 1. oplag, 1. udgave 2009, s Artikel 1, Lovens ikrafttræden og kapitaltil- /afgang, Kim Tang Lassen og Eskild Jakobsen (stats.aut.), 40. årgang, nr. 9, 2010, s Selskabsret, Erik Werlauf, Thomson Reuters Professional A/S, København, 8. udgave/1. oplag 2010, s. 183 Side 22 af 61

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

Aktuel selskabsret. SMV-forum 2014 Comwell Middelfart, 16. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Aktuel selskabsret. SMV-forum 2014 Comwell Middelfart, 16. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Aktuel selskabsret SMV-forum 2014 Comwell Middelfart, 16. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Hvem er jeg? Cand.merc.aud. 2004 Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial

News & Updates Corporate/Commercial 1 Ændringer i bl.a. selskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2014 2 Lovforslag indeholdende præcisering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen 3 Ny ordning vedrørende notarbekræftelser

Læs mere

Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed

Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed 28. april 2009 /jcn Sag 2008-16.095 Notat om selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern Det er gennem de senere år blevet mere aktuelt at yde tilskud mellem virksomheder

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, Grejen, 21. juli 2015 J.nr. 2015-7775 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 152 Bilag 1 Offentligt. 26. februar 2013

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 152 Bilag 1 Offentligt. 26. februar 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 152 Bilag 1 Offentligt 26. februar 2013 Høringsnotat ad L 152 - Forslag til ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven

Læs mere

Som begrundelse for sit afslag anfører styrelsen for det første, at det amerikanske selskab mangler formål, selskabskapital og vedtægter.

Som begrundelse for sit afslag anfører styrelsen for det første, at det amerikanske selskab mangler formål, selskabskapital og vedtægter. Kendelse af 17. september 1999. 98-180.953. Filial af amerikansk selskab opfyldte ikke betingelserne for registrering. Lov om aktieselskaber 1. Anmeldelsesbekendtgørelsens 8 og 12 (Finn Møller Kristensen,

Læs mere

VALG AF IVÆRKSÆTTERSELSKABET SOM SELSKABSFORM. Choice of the entreprenurial Company as Company form

VALG AF IVÆRKSÆTTERSELSKABET SOM SELSKABSFORM. Choice of the entreprenurial Company as Company form VALG AF IVÆRKSÆTTERSELSKABET SOM SELSKABSFORM Choice of the entreprenurial Company as Company form af MARIANNE LADEFOGED HOVE Afhandlingen har fokus på revisionen af selskabsloven i 2013, hvor en ny selskabsform

Læs mere

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig.

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig. Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 275 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 28. august 2008 /Ro-E&S Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater Præsentation af den nye selskabslov Formuepleje seminar februar 2010 Holst, Advokater 1. Introduktion Dagens program: 1. Introduktion 2. Stiftelse 3. Kapitalandele, ejerbog og ejerregister 4. Ledelse 5.

Læs mere

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Vejledning Iværksætterselskaber Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer. Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet

Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer. Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet 1 Plan for indlæg Grundtankerne bag den nye selskabslov Loven

Læs mere

Danske Havne. Selskabsetablering

Danske Havne. Selskabsetablering Danske Havne Selskabsetablering Rettidig omhu også ved selskabsetablering 2012 Deloitte Rettidig omhu også ved selskabsetablering Etableringstidspunktet År 3 År 5 2012 Deloitte Målet for dagens program

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus. Den nye selskabslov af den 29. maj 2009. Bilag

HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus. Den nye selskabslov af den 29. maj 2009. Bilag HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus Den nye selskabslov af den 29. maj 2009 På hvilke områder er den nye selskabslov væsentligt ændret i forhold til den tidligere lovgivning for aktie- og anpartsselskaber,

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt følgeloven hertil (L 170 og L 171)

Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt følgeloven hertil (L 170 og L 171) Erhvervsudvalget, Erhvervsudvalget L 170 - Bilag 1,L 171 - Bilag 1 Offentligt 19. marts 2009 E&S /che/adf Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt

Læs mere

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31.3.2010 GKJ - NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Kolonne 1 angiver de gældende bestemmelser i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009) og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse

Læs mere

"Stk. 2. Loven omfatter følgende værdipapirer:

Stk. 2. Loven omfatter følgende værdipapirer: Kendelse af 21. juni 1993. 92-67.899. Udbud af anparter i et anpartsselskab er ikke omfattet af loven. Prospektlovens 1, stk. 2. (Kirsten Levinsen, Peter Erling Nielsen og Ebbe Christensen) Advokat C har

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Indledning... 3 Formålet med kapitalnedsættelse... 3 Beslutningen om kapitalnedsættelse... 4

Indledning... 3 Formålet med kapitalnedsættelse... 3 Beslutningen om kapitalnedsættelse... 4 Vejledning Kapitalnedsættelse Denne vejledning handler om reglerne om nedsættelse af selskabskapitalen i kapitalselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 2.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

DATASAMMENSKRIVNING. Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1)

DATASAMMENSKRIVNING. Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Den 25. februar 2011 DATASAMMENSKRIVNING Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1) Herved sammenskrives lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber

Læs mere

ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN

ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN PÅ HJEMMEBANE I UK ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN Søren Skibsted Partner Jakob Sonne Rydahl Advokatfuldmægtig PÅ HJEMMEBANE I UK ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN På hjemmebane i UK

Læs mere

kan være privat medejerskab. 2

kan være privat medejerskab. 2 Vejledende udtalelse om vand- og spildevandforsyningsselskabernes aftaleindgåelse med serviceselskab 11-02-2011 UR 4/0420-0204-0011 /BTP 1. Indledning Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S V E D T Æ G T E R for TV 2/DANMARK A/S 1.0 Selskabets navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er TV 2/DANMARK A/S. 1.2 TV 2/DANMARK A/S er et statsligt aktieselskab etableret med hjemmel i lov nr. 438 af

Læs mere

Stiftelse af ApS og A/S

Stiftelse af ApS og A/S Vejledning Stiftelse af ApS og A/S Denne vejledning handler om reglerne om stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder blandt andet hvilke dokumenter der skal udarbejdes, og hvad de skal

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Vedtægter. for TDC A/S

Vedtægter. for TDC A/S Vedtægter for TDC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er TDC A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Tele Danmark Communications A/S (TDC A/S). 2 Selskabets hjemsted

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Erhverv A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Selskabets formål 2.1 Selskabets formål

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø = 5. december 2008 HSR Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø e êáåöëëî~ê= îéçêk= äçîñçêëä~ö= çã= åçêáåö= ~Ñ= ÑçêëâÉääáÖÉ= äçîé= é = ÕâçåçãáJ= çö= bêüîéêîëãáåëáíéêáéíë=

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Danmarks Skibskredit A/S. CVR-nr. 27 49 26 49

V E D T Æ G T E R. for. Danmarks Skibskredit A/S. CVR-nr. 27 49 26 49 V E D T Æ G T E R for Danmarks Skibskredit A/S CVR-nr. 27 49 26 49 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Selskabets navn er "Danmarks Skibskredit A/S". 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne:

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Klagen har under ankenævnets behandling af sagen og med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tiltræden været tillagt opsættende virkning.

Klagen har under ankenævnets behandling af sagen og med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tiltræden været tillagt opsættende virkning. Kendelse af 1. september 2003. J.nr. 01-232.566. Sletning af filial af selskabsregistret stadfæstet. (Finn Møller Kristensen, Eskil Trolle og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 19. december 2001 har

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Selskabsformer Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Overblik 1. Kort om de enkelte selskabsformer 2. Fordele / ulemper motiver for valg 3. Dokumenter 4. Priser 5. Spørgsmål 6. Kontaktinfo 1. Selskabsformer

Læs mere

Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn

Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn V E D T Æ G T E R for Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn 1. NAVN, HJEMSTED OG STIFTER 1.01 Fonden er en erhvervsdrivende fond, etableret i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde. 1.02

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. juli 2014 (J.nr. 2014-0036519) Ændring af vedtægter

Læs mere

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings Finanstilsynet Juridisk Kontor Aarhusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag til ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 08.03.2002 KOM(2002) 121 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation Udgivet af Erhvervsstyrelsen September 2011 Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation

Læs mere

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686 Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer

Læs mere

Delvis indbetaling af selskabskapital

Delvis indbetaling af selskabskapital Delvis indbetaling af selskabskapital - en gennemgang af de retlige konsekvenser ved brug af reglen Studerende: Louise Løkke Vejleder: Søren Friis Hansen Cand.merc.aud- studiet Copenhagen Business School

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab.

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab. Ordbog i selskabsret Aktiebog/aktiebogsfører Fortegnelse over aktierne i selskabet. Selskabets bestyrelse eller en aktiebogsfører fører aktiebogen. Aktiebogen skal ligge på selskabets kontor. Aktiebogen

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Oplæg v/vicedirektør Victor Kjær Erhvervsstyrelsen LO-skolen d. 26. april 2014 Iværksætterselskaber

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man

Læs mere

Introduktion til dansk selskabsret I

Introduktion til dansk selskabsret I Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til dansk selskabsret I 5. udgave Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel Introduktion til dansk selskabsret I 5. udgave/1. oplag Karnov Group

Læs mere