Strategi for klimatilpasning. November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for klimatilpasning. November 2011"

Transkript

1 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011

2 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen Fotos: Colourbox og Teknik og Miljø Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Forord Vordingborg Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. Derfor ønsker kommunen at tage et medansvar for at reducere CO 2 udledningen og for klimatilpasningen samt at arbejde for at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg Kommune. På dette grundlag blev der i 2010 igangsat et klimaprojekt, hvor 1. del, der bestod af en klimastrategi og en handleplan for reduktion af CO 2 udledningen, blev godkendt omkring årsskiftet 2010/ del af strategien, som omhandler tilpasning til de forventede klimaændringer, er nu udarbejdet. Grundlaget for denne del af klimastrategien bygger på bl.a. på en kortlægning af de oplevelser, som kommunens borgere havde med oversvømmelser i 2007 og senest i sommeren Baggrundsmaterialet er diskuteret på en workshop for en række klimainteressenter i kommunen, hvor der fremkom en række forslag til løsninger af både generel og specifik karakter. Disse forslag vil med udgangspunkt i klimatilpasningsstrategien danne grundlag for formuleringen af en handleplan for klimatilpasning. Det er hensigten, at strategien skal benyttes til at dele viden om betydningen af klimaændringerne samt øge bevidstheden om løsningsmuligheder. Strategien skal dermed bidrage med viden til Vordingborg Kommunes virksomheder og institutioner, ansatte og borgere om kommunens tilgang til imødekommelse af udfordringerne. Med venlig hilsen Henrik Holmer Borgmester i Vordingborg Kommune 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Proces Analyse 6 2 Vordingborg Kommune og klimaet Primære udfordringer Sekundære udfordringer 10 3 Vision og ambition 12 4 Målsætning 13 5 Strategiområder Geografiske områder Strategiske fokusområder 17 6 Hvordan Inddragelse og samarbejde Planer Prioritering Handleplan 20 4

5 1 Baggrund Ifølge forudsigelserne for fremtidens klima de kommende hundrede år i Danmark, vil temperaturen stige, vandstanden i havene vil stige med op mod 1 meter, sommernedbøren vil blive mindre, men falde mere koncentreret som egentlige skybrud og vinternedbøren vil stige. Den samlede årsnedbør forventes at stige med ca. 20 %. De sidste ti års klimavariationer har allerede givet varsler om ændringerne. Det forventes samtidigt, at variationerne vil blive større. Vi vil derfor både få flere tørre somre og samtidigt flere af de rigtigt våde somre, som vi senest har oplevet i 2007 og især i sommeren 2011, som gav betydelige oversvømmelser i Vordingborg Kommune. Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont. Alligevel giver det god mening at påbegynde arbejdet med klimatilpasningen nu. Det giver god tid og mulighed for at analysere udfordringer og løsningsforslag og dermed finde frem til de optimale løsninger og undgå fejlinvesteringer og forkert planlægning. Det er dog ikke muligt, hverken teknisk eller økonomisk, at sikre Vordingborg Kommune fuldstændigt mod klimabetingede hændelser. Der kan dog gennemføres en lang række tiltag, som enten hindrer ulykken, mindsker omfanget af den eller mindsker sårbarheden over for den. Kunsten er at vælge de rigtige. På baggrund af ovenstående har Vordingborg Kommunalbestyrelse besluttet at udarbejde en klimatilpasningsstrategi, som er gældende fra Strategien ligger til grund for Klimatilpasningshandleplan Både strategi og handleplan er i tråd med Region Sjællands Regional Klimastrategi, og med Vordingborg Kommunes Klimastrategi Del 1, fra 2010 som fokuserede på CO 2 problematikken. 1.1 Proces For at kunne træffe beslutninger på et så veldokumenteret grundlag som muligt er der udarbejdet en række undersøgelser og kortlægninger forud for fastlæggelsen af selve strategien. Processen har bestået af følgende delelementer: Undersøgelser og kortlægninger Workshop 5

6 Formulering af klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien følges op af en handleplan baseret på en risikoanalyse. Handleplanen vil indeholde konkrete elementer relateret til klimatilpasning i Vordingborg Kommune. Kommende arbejder: Risikoanalyse Udarbejdelse af handleplan Undersøgelser og kortlægninger 1.2 Analyse Kommunen har fået udført en række undersøgelser, som alle har bidraget til at skabe overblik over oversvømmelsestruede områder. Herunder indsamling og analyse af tidligere ekstremhændelser i kommunen og konsekvenserne af disse. Disse undersøgelser leder frem til nærværende klimatilpasningsstrategi. De tidligere undersøgelser indenfor dette felt udarbejdet for Vordingborg Kommune er anført herunder. Der er udført kortlægninger af: Oversvømmelsestruede arealer ifm. stormflod, nu og i en fremtidig situation. Oversvømmelsestruede arealer langs vigtige vandløbssystemer Oversvømmelsestruede lavninger i terrænet, hvor der kan samle sig vand i forbindelse med skybrud, tøbrud mm. Herudover er der tidligere udført analyser af specifikke problemstillinger, relateret til bl.a. Tubæk Å, Stege og Vordingborg. Workshop Klimatilpasningsstrategi Risikokortlægning Ovenstående analyser er inddraget i strategiarbejdet. Endvidere er der i september 2011, som en del af klimatilpasningsprocessen afholdt en workshop hvor kommunens borgere, interessenter, kommunalbestyrelsespolitikere samt forvaltningen har diskuteret klimaudfordringer og løsningsmuligheder for kommunen generelt og for helt konkrete problemstillinger eksemplificeret ved byområder, sommerhusområder og det åbne land. Resultatet af gruppearbejdet i workshoppen fremgår af præsentationer og opsamlingsnotat. De udførte kortlægninger, resultater af workshoppen, samt de tidligere undersøgelser, danner grundlag for formuleringen af kommunens strategi for klimatilpasning. Kystnære bolig- og sommerhusområder skal ligeledes analyseres i forhold til klimakonsekvenser, og der udføres en overordnet økonomisk vurdering af konsekvenserne (risikoen) af fremtidige havvandstandstigninger. Dertil 6

7 kommer analyse af ekstremnedbørshændelser i hele kommunen i både by og i det åbne land. Disse analyser giver et billede af sandsynligheden for oversvømmelse. Ved at værdisætte skadesomkostningerne af geografiske lokaliteter i kommunen, skabes et omkostningskort. Produktet af et områdes sandsynlighed og omkostning udtrykker risikoen for oversvømmelse for en bydel eller landbrugsjord. Risikoundersøgelser, sammenholdt med viden fra hidtidige hændelser, giver et konkret grundlag for fremadrettet planlægning. Dette betyder bl.a., at der er skabes klarhed over fremtidige klimakonsekvenser for inddigede og nedpumpede arealer, sådan at der kan træffes beslutning om hvorvidt områderne skal beskyttes yderligere eller hvorvidt afvandingen og evt. dyrkning skal ophøre og arealerne omdannes til naturarealer, og hvornår dette evt. skal ske. Risikokortlægningen afrapporteres i et særskilt notat. 7

8 2 Vordingborg Kommune og klimaet Kommunens og forsyningens vandløb, kloakker, veje mm. er i dag ikke dimensioneret til at håndtere de kommende ændringer i klimaet fra både højere vandstand i havet og mere og intens nedbør. Vordingborg Kommune har desuden Danmarks længste kyststrækning, hvorfor klimatilpasningen på dette område er særdeles aktuel for vores egn. Det er nødvendig med en målrettet indsats for at formindske massive omkostninger og tilpasse kommunen til fremtiden. Vi kender endnu ikke alle de konsekvenser klimaforandringerne vil have for Vordingborg Kommune, men de nødvendige tiltag for forsat at gøre kommunen til et sikkert og attraktivt sted at bosætte sig, vil blive indarbejdet i klimatilpasningsplanlægningen Klimaprognoser Vordingborg Kommune baserer al fremadrettet klimatilpasning på statens udmeldinger og anbefalinger. Se de nyeste anbefalinger mm. på Klimastrategien er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige ultimo Strategien er dog udformet således, at nyere viden umiddelbart vil kunne anvendes i de konkrete handleplaner, som løbende vil blive udarbejdet. Det forventede klima i Vordingborg Kommune indenfor de kommende hundrede år, kan kortfattet beskrives som følger: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere havvandstand. Havvandstanden forventes at stige mellem 0,3 og 1,0 m. Det anbefales endvidere at undersøge konsekvenserne af endnu højere stigninger. Ændret vandføring i vandløb. Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser ifm. de våde perioder (både sommer og vinter). 8

9 Højere grundvandstand. De ændrede nedbørs og fordampningsforhold, vil påvirke grundvandstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren. Udsagnene er baseret på Tabel 2-1 Forventet fremtidig klimaudvikling for Vordingborg Kommune Temperatur Grader o C - +0,8 +2,2-+3,1 Regn intensitet, hyppige regn Regn intensitet, sjældne regn Faktor 1,0 1,0 1,10 1,15 1,3 1,4 Maks. vandføring i vandløb Faktor 1,0 1,1 1,2 Havvandsstand* Højvande, 20 års hændelse Højvande, 50 års hændelse Højvande, 100 års hændelse Kote (DVR90) 0,04 m 1,43 m 1,53 m 1,60 m 0,33 m 1,73 m 1,84 m 1,93 m 0,88 m 2,29 m 2,42 m 2,54 m Grundvand** Ændring ,5m +0-1,0m ** I vurderingen af den faktiske ændring i havvandstanden er medtaget den forventede landhævning i Vordingborg Kommune. * Ændringer i terrænnært grundvand er meget afhængig af lokale forhold. Herunder jordbund og afvanding. 2.2 Primære udfordringer De primære klimatilpasningsudfordringer for Vordingborg Kommune er den stigende havvandstand og det ændrede nedbørsmønster. Herunder beskrives kort, hvad det betyder for de geografiske områder Byområder De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og vil medføre, at allerede eksisterende afvandingsproblemer bliver større. 9

10 Den stigende havvandstand vil øge sandsynligheden for oversvømmelser af lavtliggende byområder. Især Stege, Vordingborg og Præstø vil være udsatte i fremtiden. I Præstø er der en særlig udfordring omkring Tubæk Ås udløb i Præstø Fjord. Her vil den stigende havvandstand medføre, at vandstanden i vandløbet på indersiden af slusen vil stige og oversvømmelsesproblematikken forværres Sommerhusområder En stor del af kommunens sommerhusområder ligger på dårligt afvandede arealer. De afvandes i dag via kanaler og pumpestationer. Ved ekstremnedbør vil afvandingsbehovet øges. Den stigende havvandstand vil øge grundvandsindtrængningen og vil medføre et øget behov for pumpning Det åbne land I det åbne land findes områder, som i dag afvandes med pumpe og er beskyttet af diger. Disse arealer vil i fremtiden være endnu mere afhængige af pumper og afvanding, både fra havet og fra øget nedbør, hvis ikke landbrugsdriften skal ophøre. Der vil blive flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i lavninger, for områder, der naturligt fungerer som bassiner. De ændrede nedbørsforhold vil medføre at sandsynligheden for vandløbsoversvømmelser øges, både i sommer og vinterperioden. 2.3 Sekundære udfordringer De sekundære klimatilpasningsudfordringer for Vordingborg Kommune er ændret temperatur, ændret vindforhold og ændret grundvandsstandsniveau Byområder De forventede temperaturændringer vil medføre øget sandsynlighed for hedebølger og tørkeperioder. Ændringer i vindforholdende kan blive et problem for den del af den eksisterende boligmasse, som ikke opfylder de nuværende krav i bygningsreglementet. Grundvandstanden vil stige ved kysterne, som følge af den stigende havvandstand Sommerhusområder Den stigende grundvandsstand langs kysterne, vil påvirke sommerhusområderne. 10

11 De stigende temperaturer vil medføre en øget risiko for tørke i sommerhus områderne. Vinden vurderes ikke at få væsentlig betydning i sommerhusområderne, men der kan opstå flere stormskader i fremtiden Det åbne land De stigende temperaturer vil medføre en øget risiko for hedebølger og tørke med behov for vanding. De ændrede grundvandsforhold, stigende sekundært magasin, vil især i vinterperioder og i dårligt drænede arealer kunne medvirke til dårligere afvanding. De ændrede vindforhold kan medføre en øget udtørring og vinderosion på markerne, samt øge risikoen for stormskader. 11

12 3 Vision og ambition Vordingborg Kommune har formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategien og handleplanen. Klimatilpasningsvision: Klimatilpasning skal være en naturlig del af arbejdet i kommunen. Klimatilpasningsstrategien skal implementeres i alle planer og projekter, med det formål at reducere konsekvenserne af klimaændringerne. Dette sikres ved, gennem rettidig omhu, at: Planlægning af nye byområder og omlægning af eksisterende områder tilpasses klimaændringerne Sikre kommunens lange kyststrækninger mod konsekvenserne af stigningen i havvandstanden, under hensyntagen til de værdier, som berøres af ændringerne, samt værdien af en uberørt naturlig kyststrækning Det kommunale beredskab er forberedt på situationer, som følger af ekstrem regn, oversvømmelser og ekstrem tørke Skabe grundlag for størst mulig synergi med anden planlægning og undgå fejlinvesteringer At klimatiltag udgør en kvalitet i sig selv for kommunen og kommunes borgere, herunder skabelse af flere rekreative muligheder, nye arbejdspladser og grønne forbedringer af lokalmiljøer Informere borgere og interessenter i kommunen, om kommunens arbejde, roller og ansvar samt hvad den enkelte borger selv kan og bør gøre. To vigtige elementer i strategien er integration og fokusering. Integration af klimahensyn på et tidligt tidspunkt i alle former for planlægning. Fokusering af indsats på den lagte plan gennem handling og information. 12

13 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 4 Målsætning Vordingborg Kommunes målsætning for klimatilpasning er at vælge og pege på indsatser, der som nummer ét forhindrer en klimatisk betinget hændelse i at ske. Hvis det ikke kan lade sig gøre, enten af tekniske eller økonomiske årsager, vil indsatser, som mindsker omfanget blive foretrukket. Som laveste prioritet er tiltag, som alene kan gøre det lettere og/eller billigere at rydde op efter hændelsen. Denne niveaustrategi kan sammenfattes til: Formålet er at mindske sandsynligheden for at hændelsen sker, allerhelst helt forhindre den. På dette niveau ligger planlægning af nye byområder, etablering af diger, lokal kloaktilpasning, lokal håndtering af regnvand mv. Hvis tiltag på dette niveau gennemføres, vil tiltag på niveau 2 og 3 ikke komme i anvendelse. Formålet er at mindske omfanget af konsekvenserne af hændelsen. På dette niveau ligger varslingssystemer for regn og stormflod, placere nye bygninger i højere koter, etablering af vandtætte kældre (højvandslukke), tilpasning af offentlige arealer, så de kan opmagasinere regnvand, beredskab med pumper mv. Kan tiltag på dette niveau gennemføres effektivt, vil tiltag på niveau 3 ikke komme i anvendelse. Formålet er at mindske sårbarheden over hændelsen ved at udføre tiltag, som gør det lettere og billigere at rydde op efter en hændelse. På dette niveau ligger ekstensiv benyttelse af kældre, fjernelse af værdier, nedrivning af byområder, mv. Med udgangspunkt i risikoanalysen og hidtidige oversvømmelseshændelser kan klimatilpasningsindsatsen således inddeles i både en tidsmæssig prioritering (handleplanen), men også en niveaumæssig opdeling af den konkrete indsats. 13

14 5 Strategiområder Der er formuleret en række mål indenfor for forskellige temaer relateret til klimatilpasning. Delelementerne kan overordnet kategoriseres i: Geografiske områder Elementer, der er tilknyttet en geografisk afgrænset enhed. Eksemplificeret ved f.eks. Byer, sommerhusområder, åbent land. Strategiske fokusområder Elementer, som relaterer sig til en specifik problemstilling. F.eks. kloakker, kyster, vandløb mm. 5.1 Geografiske områder Byområder Alle eksisterende byområder skal tilpasses og sikres mod fremtidens klima. Dette både i forhold til stormflod, skybrud og vandløbsoversvømmelser. Sikringen bør ske ud fra samfundsøkonomiske analyser, således at investeringen afvejes imod gevinsten, dvs. den reducerede risiko. I forhold til stormflod, er lovgivningen i dag sådan, at det er dem der umiddelbart har gevinst, i form af reduceret risiko, af et anlæg, som skal betale. Kommunen vil således være initiator. Kun i særlige tilfælde, hvor store arealer er truet og det er vanskeligt at udrede og lave en retfærdig partsfordeling, kan kommunen være helt eller delvist finansierende. I forhold til oversvømmelser relateret til nedbør og vandløb skal kommunen gennem planlægning sikre at risikoen løbende minimeres. Dette kan ske gennem bevarelse af grønne områder i byerne, omtanke i forbindelse med byfornyelse mm. Der bør samtænkes multifunktionelle løsninger i forbindelse med omfattende kloakrenoveringsprojekter, således at synergieffekter bedst muligt opnås. Tilpasningen baseres på de udførte kortlægninger af oversvømmelsestruede arealer, den fremtidige arealanvendelse mm. Nedsivning planlægges under hensyntagen til jordbundsforhold, stigende grundvandstand samt terrænets udformning. 14

15 Tabel 5-1 Tilpasningsniveauer for byområder Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Mindske sandsynligheden Etablering af diger, etablering af nye bassiner, kloaktiltag, reduktion af befæstede arealer, lokale løsninger, grønne tiltag, tekniske installationer, lokal nedsivning. Mindske omfanget Interne diger, der begrænser udbredelse ved oversvømmelse af havdiger. Udlægning af oversvømmelsesarealer. Mindre kloaktiltag, lokale grønne løsninger lokal nedsivning, reduktion af befæstede områder Mindske sårbarheden opkøb/nedrivning af særlige arealer. Ekstensiv benyttelse af kældre Fjernelse af værdier Temperaturstigning: Fokus på borgernes sundhed. Etablering af grønne og blå arealer. Plante træer, bevare og supplere den grønne struktur. Prioritere ventilation og køle installationer Planlægning, indarbejde grønne og blå løsninger. Målrette beredskabsindsats Sommerhusområder Der er i dag afvandingsproblemer i flere af kommunens sommerhusområder. Det er ejerne i form af pumpe- og digelag, som skal sikre den fremtidige afvanding og sikring mod stormflod. Kommunen og Forsyningen er dog enkelte steder partshaver i form af, at afvandingen sker gennem kommunevandløb eller der er etableret separate regnvandssystemer, som overbelastes i de våde perioder. Kommunen og Forsyningen skal initiere, at der arbejdes med klimatilpasning i disse områder og der ses helhedsorienteret på problemstillingerne. Kommunen kan således i mange tilfælde kun initiere arbejdet. Såfremt der skal ske nyudstykninger af sommerhusområder, udbygning af campingarealer (hytter) mm. bør tilladelse og arealudlæg ske under hensyntagen til klimaproblematikkerne. 15

16 Tabel 5-2 Tilpasningsniveauer for sommerhusområder Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Mindske sandsynligheden Nye diger, forhøjelse af dige, lokale løsninger, inddragelse af grundejerforeninger og evt. pumpelag Grundvand: Krav til placering af bygninger og evt. sokkelkoter Mindske omfanget Forøge pumpekapacitet, forsinkelse af regnvand, inddragelse af grundejerforeninger og evt. pumpelag. Interne diger der begrænser udbredelse ved oversvømmelse af havdiger. Øget pumpning Mindske sårbarheden Informere om kommunens rolle og mulighederne for beredskabsassistan ce. Opkøb eller flytning af huse Planlægning Det åbne land Det er Vordingborg Kommunalbestyrelses ambition, at klimatilpasning på landbrugsområder løses i fællesskab mellem de interessenter, som har dyrkningsinteresser i det pågældende område. Den fremtidige tilpasning kan ikke løses alene ved vandafledning gennem dræn og vandløb, herunder udvidelse af vandløbsprofilerne. Tilpasning skal ske gennem udlægning af lavninger til forsinkelsesbassiner og etablering af våde enge i tæt samspil med lodsejere. Kommune skal søge synergieffekter mellem mulige tiltag under f.eks. grøn vækst (vådområdeprojekter) og klimatilpasning i form af at arealerne samtidigt kan anvendes til kontrollerede oversvømmelser i de våde perioder. Samtidigt skal det sikres, at der hvor der er værdifuld natur, skal klimatilpasningen ske under hensyntagen til denne. Tabel 5-3 Tilpasningsniveauer for det åbne land Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Mindske sandsynligheden Udtage markområder i høj risiko for oversvømmelse fra dyrkning og omlægge til naturarealer eller bassiner/oversvømmelses arealer/vådområder Mindske omfanget Planlægge efter, at udvalgte lavninger mv. kan anvendes som bassiner ved sjældne hændelser Mindske sårbarheden Vælge klima/vandtolerante afgrøder på udsatte marker 16

17 5.2 Strategiske fokusområder Kloak Vordingborg Kommune udstikker gennem spildevandsplanen krav til funktionen af forsyningens kloaksystem. Kloaksystemet skal således, ved nyanlæg, separatkloakering og renovering i fremtiden opfylde funktionskravene som de formuleres i spildevandsplanen. I det omfang spildevandsplanen giver mulighed herfor skal der ikke kun tænkes på funktionen under jorden, men i ligeså høj grad på at minimere generne af oversvømmelser, når kloaksystemet overbelastes. Især i sommerhusområder, hvor der kun er kloakeret for spildevand, er uvedkommende vand et problem. Forsyningen vil således være en interessent, når der skal arbejdes med løsninger i disse områder, relateret til vandproblemer Vandløb Der skal gennemføres vandløbstiltag, som kan bidrage til tilbageholdelse af vand og om muligt sikre afledning af større vandmængder ved ekstremhændelser, dog uden dette går ud over naturkvaliteten i de pågældende områder. Vandløbstiltagene skal koordineres med klimatilpasningen på landbrugsjorder. Der skal i det løbende arbejde med vandløbsregulativerne arbejdes med forskellige løsningsmuligheder, som reducerer generne af oversvømmelse ved store vandføringer, som f.eks. dobbeltprofiler, vådområder mm Kyster Vordingborg Kommune er den kommune i Danmark med den længste kyststrækning. Den næsten uberørte kyst er et særkende og er med til at sikre indtægter ifm. turisme m.m. Visionen er, at kysten i videst muligt omfang skal have mulighed for at udvikle sig naturligt. Der vil dog være strækninger hvor der, af hensyn til eksisterende byområder eller landbrugsområde, som allerede er beskyttet, skal ske en yderligere tilpasning. Som udgangspunkt skal der ikke etableres nye digeanlæg, med det formål, alene at sikre landbrugsarealer. Dette er også Kystdirektoratets politik. Hvor der i dag er områder, som er inddæmmede og sikret med dige, kan kommunen indgå som initiator ifm. yderligere sikring. Det vil dog være Kystdirektoratet, der er myndighed, og ejerne af de bagvedliggende arealer, som skal afholde omkostningerne. Det er målet at arbejde med en helhedsorienteret kystplanlægning. 17

18 5.2.4 Veje og broer De kommunale veje skal løbende tilpasses fremtidens udfordringer. Der skal være særlig fokus på afvanding, vandløbsunderføringer og grundvand. Der skal tænkes i alternative former for vejafvanding, hvor dette giver mening. F.eks. ved ændrede profiler, som sikrer afvanding til den rigtige side af vejen. Problemer med underførte drænledninger af begrænset kvalitet skal lokaliseres og håndteres, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige gener Beredskab Beredskabet spiller en væsentlig rolle i den fremtidige klimatilpasning. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som udstikker de overordnede retningslinjer for beredskabets arbejde, herunder definere mindste krav før der ydes en indsats. Et sådan krav kan f.eks. være at mere end en ejendom skal være berørt. Beredskabet er allerede opmærksom på sundhedsproblematikken ift. ændret vejrforhold, da dette er medtaget i sundhedsberedskabsplanen. 18

19 6 Hvordan 6.1 Inddragelse og samarbejde Det er afgørende for Vordingborg Kommunalbestyrelse, at informere og inddrage lokale borgere, institutioner og foreninger om klimaforandringer, - tilpasning og - initiativer. Der er endvidere væsentligt at synliggøre ansvarsforhold relateret til klimatilpasning, beredskab mm. Hvad er kommunens opgave og ansvar og hvilke dele er borgernes eget ansvar. Kommuneplan Lokalplaner Sektorplaner Beredskabsplan 6.2 Planer I kommuneplanlægningen skal der arbejdes med de arealer, som er truet af oversvømmelser. Det skal vurderes om udlagte områder er placeret hensigtsmæssigt, om nogle bør udtages eller om der skal udarbejdes tilpasningstiltag som kan reducere risikoen. Både problemstillinger relateret til stormflod, skybrud, vandløb og grundvand bør inddrages. Lokalplaner skal udstikke retningslinjer ift. klimatilpasningen. F.eks. i form af minimums sokkelkote eller udlæggelse af særlige oversvømmelsesområder relateret til ekstrem nedbør. Dette er især relevant, hvor terrænet er af en sådan karakter, at der er særlig risiko for oversvømmelser. Sektorplanerne, herunder spildevandsplanen skal imødekomme krav til klimatilpasning. I takt med evt. lovgivningsmæssige ændringer omkring forsyningsselskabernes investeringer, skal der i størst muligt omfang arbejdes med løsninger, som ikke bare sikrer kloaksystemets daglige funktion, men i ligeså høj grad tilgodeser, forholdene ved ekstreme hændelser og forsøger at imødekomme truslen med en hensigtsmæssig planlægning og udformning af anlæg. F.eks. kan der i forbindelse med regnvandsbassiner arbejdes med omkringliggende rekreative arealer, som er designet til at blive oversvømmet ved ekstreme hændelser, således at skaderne på de mere værdifulde infrastrukturområder minimeres. Det er Kommunalbestyrelsens ønske at udarbejde dynamiske beredskabsplaner for hele kommunen, så kommunen kan handle rettidigt i tilfælde af ekstrem hændelser fra nedbør eller hav, og derved forsøge at minimere skaderne. Det 19

20 dynamiske i planerne skal opfattes sådan, at delelementer kan udtages eller tilpasses efterhånden som dele af klimatilpasningen bliver gennemført. 6.3 Prioritering Ved resultatstudier af analyser og tidligere hændelser, samt ikke mindst risikokortlægning, skabes et fundament til at kunne prioritere klimatilpasningen i kommunen. Omfang og behov for at igangsætte delprojekter vil dermed kunne vurderes på et kvalificeret grundlag. Der vil allerede inden analyser og kortlægning være områder, som lokalt kendes som særligt udsatte. De områder kan f.eks. tidligere have været ramt af oversvømmelser. Prioriteringsmæssigt skal den kommunale planlægning afspejle viden om alle disse forhold, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af handleplanen vitterligt giver mening (rød råd) på lang sigt og ikke blot fungerer som hensigtserklæring for den kommunale indsats. 6.4 Handleplan Strategien skal implementeres gennem en handleplan, som indeholder en beskrivelse af de initiativer, som ønskes sat i værk i planperioden og give en oversigt over hvilke handlinger, som er nødvendige på langsigt. Handleplanen vil som udgangspunkt fungere som en køreplan for klimatilpasningsaktiviteterne, men samtidig være et dynamisk værktøj, som kan tilpasses og ændres efter behov. Det kan være i forbindelse med, at der opstår nye muligheder for at fremme nogle af projekterne eller hvis det opstår behov for at gennemføre nogle nye ideer og initiativer her og nu. 20