Næsby Skole. Virksomhedsplan 2006

Transkript

1 Næsby Skole Skolevej 9, 5270 Odense N Tlf Fax naesby-skole.buf@odense.dk Hj.side Virksomhedsplan

2 Virksomhedsplan Oversigt over indsatsområder. Indsatsområde beskrivelsesfasen handlingsplansfasen evaluering (årstal) Mobbepolitik 2006 Rummelighed x 2007 Evaluering x 2007 Naturfag x 2007 Aktionslæring x x 2007 Mad, motion og bevægelse i SFO x 2006 SSP-samarbejde x x kl. x 2006 Kost, motion og sundhed i skolen x x

3 Evaluering. På Næsby Skole har vi i indeværende skoleår arbejdet med indsatsområdet: Udvikling af fælles evalueringskultur. Udviklingsarbejdet er planlagt til at fortsætte i det kommende skoleår Det vil involvere alle lærere/bh-klasseledere på skolen samt i et vist omfang SFO-pædagoger og pædagogmedhjælpere. hvilke klassetrin, i hvilke fag og i hvilket omfang det kan gøres omkring elevens personlige alsidige udvikling. Status. På nuværende tidspunkt har alle lærere fået en introduktion af elevintra og de muligheder, det har bl.a. med hensyn til logbøger. Der er ligeledes givet en introduktion til portfolio. Klasserne er begyndt i eget tempo at anvende portfolio i de enkelte fag, og enkelte klasser er begyndt at anvende elevintra. Ledelsen har deltaget i et møde i hvert årgangsteam for at samle op på de erfaringer, der indtil nu er gjort omkring evaluering. To lærere deltager sideløbende i et projekt vedrørende aktionslæring. Ved arbejdet med aktionslæring fremlægger en lærer en plan for et undervisningsforløb for en kollega. Specielt de aktioner, han/hun vil gøre, for at eleverne skal nå et bestemt mål, fremlægges. Aktionerne /undervisningen observeres af kollegaen, og efterfølgende reflekteres og justeres. Erfaringer viser, at det vigtigste vedrørende evaluering er at sætte synlige og evaluerbare mål, og at lære eleverne at gøre det samme. Mål. Målet er fastlæggelse af en fælles evalueringskultur d.v.s. en beskrivelse af og udarbejdelse af principper for, hvilke evalueringsformer der skal anvendes på Evalueringen tjener tre formål. Først og fremmest skal den medvirke til at sikre kvaliteten af undervisningen for klassen og den enkelte elev. Den skal bruges som dokumentation/synliggørelse af elevernes kompetencer (færdig-heder, viden, arbejdsindsats, sociale kompetencer). Endelig skal evalueringen bruges til at udvikle lærernes, pædagogernes og børnenes evne til at sætte fælles og individuelle, synlige og evaluerbare mål. Vi skal blive gode til at lægge vægt på, hvad der skal læres/udvikles. Handlingsplan. I løbet af foråret 2006: - vil vi arbejde med målsætning på en fælles pædagogisk weekend for lærere, pædagoger og skolebestyrelse (emnet: Målcirkler ved Christine Fooken Jensen, Dafolo). - Vil årgangsteamene skriftliggøre hvordan, hvornår og med hvilken virkning, der er anvendt forskellige evalueringsmetoder, og hvilke erfaringer det har givet. - Vil vi lave en sammenskrivning af ovenstående. 3

4 I Skoleåret : - Vil vi fortsætte arbejdet og samtidig lade klassernes erfaringer indgå i arbejdet i fagteamene, hvor der skal lægges en linie med hensyn til målsætninger og evalueringer, som kan implementeres i årsplanlægningen. En af opgaverne for fagteamene vil også være at sammenholde de nationale tests med egne tests, så man f.eks. ikke lægger interne matematiktests på samme klassetrin som de nationale. - Vil fagteamene i februar aflevere en skriftlig formulering af, hvad de forestiller sig inden for deres eget fag omkring målsætning og evaluering. - Vil vi ud fra ovenstående udarbejde et forslag for principper for målsætning og evaluering. Forslaget skal gennemarbejdes på et fælles møde, og vil herefter være skolens gældende principper på området. - Vil yderligere 6 lærere arbejde med aktionslæring. I skoleåret : -vil vi afprøve principperne -vil vi evaluere og tilrette principperne inden sommer SFO indgår som et fagteam, der arbejder med elevens alsidige personlige udvikling. Evalueringsplan. Efter år 1 deles den viden/ de erfaringer, de enkelte team har fået ved anvendelse af forskellige evalueringsformer (jvf. Handlingsplaner). Disse skriftliggøres med henblik på vidensdeling. Ved afslutning af år 2 ligger et sæt principper for evaluering klar til brug ved årsplanlægningerne. Skolebestyrelsen orienteres om disse principper. Ved afslutningen af år 3 evalueres og tilrettes principperne. Principperne skal herefter med jævne mellemrum evalueres og justeres. Kost, motion og sundhed i skolen. I Næsby er der et rigt foreningsliv i sportsklubsregi, og skolen uddeler altid oplysende materiale fra klubberne. Alligevel er der klubløse børn og unge. Skolen har derfor tradition for at præsentere alle elever for forskellige idrætsmuligheder 2 gange om året. I forbindelse med trimdagen op til efteårsferien får alle årgange lejlighed til at afprøve forskellige motionsformer rundt om i byen, og i foråret har vi idrætsdag, hvor de yngste elever tumler sig på idrætsanlægget ved Næsby Hallerne, de mellemste får afprøvet de rigtige faciliteter på Atletikstadion, og de ældste cykler og løber i Langesøskoven. I indskolingen har vi hvert år en dag i naturen i et samarbejde mellem skole og SFO. Skolen deltager hvert år med mange klasser i ABC alle børn cykler, og fra 5. klasse og opefter cykler vi til forskellige aktiviteter i Odense i stedet for at tage bussen. Vi har gennem mange år haft tilbud om motorikundervisning til elever, der har behov for det, og enkelte lærere er gået i gang med et specielt program om pausegymnastik Power Pause. På Næsby Skole har vi en skolebod, som bestyres af klasse på skift et antal 4

5 uger om året. Skolens elever kan i 2 lange pauser købe forskellige mad- og drikkevarer. Skolens ældste elever må forlade skolen i pauserne. Der har tidligere været en vældig handel i de omkringliggende forretninger, men af forskellige årsager har vi forsøgt at begrænse dette. Skolebestyrelsen har tidligere undersøgt forskellige madordninger, men fundet dem for dyre. I efteråret 2005 nedsattes et udvalg bestående af 2 elever fra elevrådet, 2 skolebestyrelsesmedlemmer og 2 lærere. Udvalgets opgave er at se på, hvordan vi kan få optimeret skoleboden med hensyn til bl.a. hygiejne og salg af sunde madvarer. Udvalget skal endvidere se på muligheder for en madordning med mad leveret udefra. Samtidig sættes der fra foråret 2006 fokus på sundhed og sunde spisevaner. Der lægges ud med afholdelse af et fælles foredrag for skolens forældre, elever og lærere, og 7. årgang prøvekører en emneuge, hvor man i fagene f/k, biologi og hjemkundskab arbejder med sund kost. Ud fra ovenstående vil der i løbet af efteråret blive nedfældet en kost- og motionspolitik for skolen. Bevægelse og sund kost i SFO. Vi har i 2006 valgt at have fokus på bevægelse og sund kost. At være fysisk aktiv, have en god kondition og få den rigtige kost er afgørende for det enkelte barns almene sundhed og psykiske velbefindende. Bevægelse, sund kost og fysisk aktivitet udvikler børnenes motorik, stimulerer sanserne, fremmer det gode humør, påvirker indlæringsevnen, styrker immunforsvaret osv. Ofte fravælger børn en aktivitet, der er dem ubekendt. Derfor er forældrene og vores samarbejde af stor betydning, for at barnet tør afprøve nye grænser. Børnene skal have kendskab til, hvordan usund mad påvirker deres almene sundhed, men dog ikke i en sådan grad, at børnene ikke tør spise usunde produkter. Vi vil gerne være medvirkende til, at børnene får følgende indfaldsvinkel: En sund livsstil er at spise med omtanke vi mener, at forældre og pædagoger er ansvarlige for, at børn udvikler sunde kostvaner, da børnenes sundhedssyn og livsstil dannes i deres tidlige leveår og vil præge deres valg senere i livet. SFO s arbejdsområde i 2006: - Oplæg fra en kostkonsulent for forældre og personale. - Afvikle temauger med børnene, hvor vi laver sund mad. - At have fokus på børns madpakker og inspirere børn/forældre til alternative ideer. - Oprettelse af sund kogebog på vores hjemmeside. - Nye indfaldsvinkler til Fredagscafé og ture ud af huset. - Børnene inddrages via månedlige stuemøder og børneråd (Børnebestyrelse). 5

6 På skolens hjemmeside er der en detaljeret udgave af SFO s arbejde med sund kost og bevægelse. 3. Signaler/synspunkter. I efteråret blev der vedtaget en ny budgetmodel, efter hvilken den enkelte skole får tildelt ressourcer til lærerlønninger. Modellen indeholdt 3 elementer: - en forøgelse af ressourcerne til skoleledelse. - en ensartet tildeling pr. ansat lærer. - en ændret tildeling af lektioner til undervisningen. Skoleafdelingen har tidligere vedtaget at ændre strukturen på skoledelsen på den enkelte skole, således at man på hver skole har en skoleinspektør og to afdelingsledere, hvoraf den ene er viceinspektør/souschef. Det er fint, at man hermed giver mulighed for at kunne gennemføre den nye struktur ved at tildele nogle flere ledelsesressourcer. Samtidig gennemførte man også at tildele et ensartet beløb pr. lærer, man havde ansat, selv om man godt ved, at lærerlønningerne er forskellige afhængig af anciennitet og anættelsesforhold (overenskomstansat/tjenestemand). Det er helt uforståeligt, hvad man vil opnå med det, for man flytter dermed ressourcer fra en skole, som har en højere gennemsnitsløn til en skole, som har en lavere gennemsnitsløn. Den afgivende skole kommer til at mangle ressourcerne til løn, mens den modtagende skole får lønpenge tilovers. Hvad er filosofien bag det? Det rigtige vil være, at den enkelte skole får tildelt de lønninger, man skal udbetale, idet skolen ikke er herre over diverse overenskomster, og hvem man for eksempel får overflyttet fra andre skoler. Den tredje ændring vedrørte tildelingen af lektioner til undervisning. Tilbage i tiden, dengang elevtallet var faldende, gennemførte man en tildeling, som udelukkende var baseret på elevtallet. Man sagde, at ressourcerne dermed fulgte den enkelte elev. Havde man klasser med en høj klassekvotient, havde man mulighed for at give klassen nogle holdtimer. Det var ligeledes skolens egen sag, hvor mange klasser man oprettede, for man fik kun de ressourcer, elevtallet udløste. Nogle skoler havde imidlertid for få elever i klasserne og dermed problemer med at udløse timer nok til at opfylde minimumstimetallet ifølge skoleloven. For at imødegå dette, tog man 53% af de overskydende timer fra de skoler, som havde overskud, og gav dem til de skoler, der havde underskud - samtidig forringede man muligheden for holddannelse på førstnævnte skoler. Efter den nye model tildeles den enkelte skole ressourcer efter antal klasser (75%) og elever (25%). Den elevrelaterede tildeling forringes dermed yderligere, og den enkelte skole animeres ikke til at få høje klassekvotienter, som ellers har været parolen i mange år. Så fremover vil det være mere attraktivt at få færre elever i klasserne, fordi de ekstra ressourcer, der udløses efter den elevrelaterede model, ikke kan dække behovet for blandt andet holddeling i klasser med høje klassekvotienter. Og dermed kan man heller ikke sige, at ressourcerne følger den enkelte elev. Vi er uenige i denne tildeling og undrer os over, at det en den udvikling, man ønsker. 6

7 Den nye tildelingsmodel ville i skoleåret 2004/05 betyde, at Næsby Skole skulle have kroner mindre i budgettet. Til gengæld er det meget glædeligt, at der i budgettet er afsat midler til renovering af naturfagslokaler. Undervisningsministeriet fordobler kommunens budget til det nævnte fomål. Det betyder, at en hel del skoler i Odense med utidssvarende fysiklokaler kan se frem til en tiltrængt renovering. På Næsby Skole er vi meget glade og taknemmelige over, at vi vil blive til godeset på dette område allerede i Næsby Skole, marts 2006 Erling Mathiesen Formand for skolebestyrelsen Flemming Banke Christensen Skoleleder 7