ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL DECEMBER 2017 OG DE- CEMBER 2016 TIL DECEMBER 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL DECEMBER 2017 OG DE- CEMBER 2016 TIL DECEMBER 2017"

Transkript

1 ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL OG DE- CEMBER 2016 TIL

2 Side 2/16 INDHOLD RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 2 DEFINITION AF DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS... 3 PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2014 TIL... 5 OMKOSTNINGSPOSTERNES BIDRAG TIL PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2014 TIL... 9 PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2016 TIL OMKOSTNINGSPOSTERNES BIDRAG TIL PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2016 TIL BILAG

3 Side 1/16 RESUMÉ Priserne er noget overraskende steget det seneste år med ca. 0,3 procent på trods af, at varmeforsyningernes budgetterede omkostninger til produktion og levering af fjernvarme er faldet med ca. 1,6 procent i samme periode, dvs. en forskel i prisog omkostningsudviklingen på ca. 2 procentpoint. Dette paradoksale resultat skyldes indregningen af overskydende indtægter fra året før (også kaldet overdækninger). Hvis en varmeforsyning i et år har opkrævet mere i indtægter end de har haft af omkostninger, skal det indregnes (dvs. trækkes fra) i varmepriserne året efter, da varmevirksomhederne ikke må tage mere for fjernvarmen end den koster at producere og levere. I december 2016 blev varmeprisen på denne måde isoleret set reduceret med ca. 5 procent, mens reduktionen i december 2017 kun var på ca. 3 procent, dvs. en forskel på ca. 2 procentpoint. Selvom omkostningerne det seneste år, stiger varmeprisen således, fordi der i december 2017 trækkes ca. 2 procentpoint mindre fra varmeprisen på grund af mindre overdækninger. Det er positivt, at varmevirksomhederne i budgetterne samlet har reduceret deres overdækninger betydeligt det seneste år, selvom det medfører en prisstigning fra december 2016 til december Der er tale om de forventede overdækninger, da de faktiske overdækninger fra året før ikke er kendte på budgettidspunktet. Med til billedet af de reducerede overdækninger hører dog også, at varmevirksomhedernes overdækninger steg næsten lige så meget de foregående to år, som de er faldet det seneste år. Der er derfor fortsat behov for fokus på, at varmevirksomheder med store overdækninger får dem tilbageført til varmekunderne. Problemer med at priser og omkostninger kommer væsentligt ude af trit med hinanden kunne reduceres betydeligt ved, at de pågældende varmevirksomheder justerer varmepriserne i løbet af året eller tilbagebetaler en overdækning ved årsafregningen med varmekunderne. Over perioden fra december 2014 til december 2017 har der ellers været et fald i varmeprisen på 12,9 procent Prisstigningen det seneste år kommer således efter en periode med markante prisfald. De markante prisfald fra december 2014 til december 2017 skyldtes et betydeligt fald i de samlede omkostninger hos varmevirksomhederne. Omkostningerne til brændselskøb til egen varmeproduktion og varmekøb fra varmeproducenter har samlet bidraget til at reducere varmeprisen med 16,3 procentpoint. Det indikerer, at faldet i varmeprisen skyldes faldende priser på nogle brændselstyper, forbedret produktionsteknologi og at varmevirksomhederne har skiftet til billigere brændsler. Denne besparelse er dog delvist blevet modvirket af stigninger i andre omkostningsposter. Særligt er omkostningsposter, der vedrører afskrivninger på allerede foretagne investeringer og henlæggelser til kommende investeringer, steget kraftigt (med 33 procent) og har isoleret set øget den gennemsnitlige varmepris med 4 procentpoint de seneste tre år.

4 Side 2/16 Analysen er lavet på baggrund af de pris- og budgetanmeldelser, som varmevirksomhederne har indsendt til Energitilsynet og som er gældende i december 2014, 2016 og Når Energitilsynet i denne analyse har valgt at analysere den gennemsnitlige prisudvikling for private husholdninger og erhvervskunder set under et, skyldes det et ønske om at analysere årsagerne til varmeprisudviklingen ud fra udviklingen i varmevirksomhedernes indtægts- og omkostningsposter. Disse budgetposter er ikke opdelt på indtægter fra og omkostninger til private husholdninger og erhvervskunder. Det er således ikke muligt at lave en sådan årsagsanalyse for varmeprisudviklingen for husholdningerne alene eller for de to typer standardboliger, som Energitilsynet løbende offentliggør prisstatistik for. Tendensen i prisudviklingen for standardboliger er den samme som i denne analyse, men er numerisk lidt anderledes, hvilket skyldes, at det er to forskellige opgørelser af varmeprisen, som måler to forskellige forhold. INDLEDNING Denne analyse har til formål at analysere årsagerne til fjernvarmevirksomhedernes gennemsnitlige prisudvikling for en treårig periode fra december 2014 til december 2017 og for en etårig periode fra december 2016 til december Det gøres ved at se på betydningen af ændringer i fjernvarmevirksomhedernes forskellige indtægts- og omkostningsposter for udviklingen i varmepriserne i de analyserede tidsperioder. Ændringerne i fjernvarmevirksomhedernes forskellige budgetposter er fundet på baggrund af virksomhedernes anmeldte budgetter. Fjernvarmevirksomhederne skal til Energitilsynet anmelde deres priser og deres budget inden regnskabsårets begyndelse. Det bemærkes, at budgettal er behæftede med usikkerheder, da der er tale om de forventede indtægter og omkostninger. Årets realiserede indtægter og omkostninger vil som oftest være anderledes end de budgetterede tal. Budgetterne anmeldes i et standardiseret format via Energitilsynets online anmeldelsessystem ENAO. Analysen belyser hvilke budgetposter, der har den største påvirkning på prisudviklingen i de analyserede tidsperioder. Denne analyse undersøger den gennemsnitlige prisudvikling for alle forbrugere set under et dvs. både private husholdninger og erhvervskunder. Dette adskiller sig fra Energitilsynets prisstatistik over den gennemsnitlige prisudvikling for to typer standardboliger konkret et standardhus på 130 m 2 med et årligt forbrug på 18,1 MWh og en standardlejlighed på 75 m 2 med et årligt varmeforbrug på 15 MWh. Prisstatistikken for standardhuset viser en varmeprisstigning på 0,5 pct. fra december 2017 til december 2017 og et varmeprisfald på 9,2 pct. fra december 2014 til december Tendensen i prisudviklingen for standardboliger er således den samme som i denne analyse, men er numerisk lidt anderledes, hvilket som beskrevet ovenfor skyldes, at det er to forskellige opgørelser af varmeprisen, som måler to forskellige forhold. En nærmere forklaring heraf findes i bilag 1.

5 Side 3/16 Når det i denne analyse er valgt at analysere den gennemsnitlige prisudvikling for private husholdninger og erhvervskunder set under et, så skyldes det ønsket om at analysere årsagerne til varmeprisudviklingen nærmere ud fra udviklingen i varmevirksomhedernes indtægts- og omkostningsposter. Disse budgetposter er således ikke opdelt på indtægter og omkostninger private husholdninger og erhvervskunder. Det er således ikke muligt at lave en sådan årsagsanalyse for husholdningerne alene eller for de to ovennævnte typer standardboliger. Prisanalysen er opdelt således, at der først analyseres perioden fra december 2014 til december 2017 og derefter perioden fra december 2016 til december For hver af de to perioder gælder det, at der først findes den gennemsnitlige prisudvikling og derefter analyseres, hvordan omkostningsposterne bidrager til denne udvikling. DEFINITION AF DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS I analysen af prisudviklingen vil der blive anvendt en række begreber, som er specifikke for varmeområdet. Disse begreber og deres indflydelse på varmepriserne vil blive forklaret nedenfor. Regulering af fjernvarme området omkostningsbestemte priser Ifølge varmeforsyningsloven må varmepriserne ikke overstige virksomhedernes omkostninger til at producere og levere fjernvarmen til forbrugerne. Varmeforsyningslovens bestemmelser indebærer således, at varmepriserne skal være omkostningsbestemte. Over- og underdækninger Ideelt set vil en varmevirksomheds indtægter og omkostninger balancere perfekt inden for et regnskabsår. 1 I praksis vil der sjældent være overensstemmelse mellem budgettallene og de realiserede indtægter og omkostninger i regnskabsåret, da budgettallene er baseret på usikre prognoser om bl.a. antallet af kolde dage, brændselsprisernes udvikling mv. Når der ikke er overensstemmelse mellem en virksomheds realiserede indtægter og omkostninger i en given regnskabsår, vil der opstå en såkaldt overdækning eller en såkaldt underdækning. En overdækning fremkommer, når virksomheden ved regnskabsårets afslutning har flere realiserede indtægter end realiserede omkostninger. Overdækningen skal tilbageføres til forbrugerne i det efterfølgende regnskabsår. Ved særlige forhold kan der indgås en aftale med Energitilsynet om at tilbageføre overdækningen over en længere periode end et enkelt regnskabsår. En underdækning fremkommer, hvis varmevirksomheden ved regnskabsårets afslutning har flere realiserede omkostninger end realiserede indtægter. Underdækningen kan opkræves hos forbrugerne i det efterfølgende regnskabsår. 1 Det bemærkes, at varmevirksomheder kan have regnskabsår, som ikke er sammenfaldende med kalenderåret samt, at de kan havde regnskabsår, som er kortere end 12 måneder, hvis de er ved at omlægge deres regnskabsår til en anden periode.

6 Side 4/16 Betydningen for varmeprisen af en over- eller underdækning i året før En over- eller underdækning har indflydelse på varmeprisen i det efterfølgende regnskabsår, da overdækninger som nævnt ovenfor skal tilbageføres til forbrugerne, mens underdækninger kan opkræves hos forbrugerne. Hvis en varmevirksomhed f.eks. i regnskabsåret 2013 har flere indtægter end omkostninger opstår en overdækning, der indregnes i priserne for året efter (dvs. i regnskabsåret 2014). Dette vil alt andet lige medføre, at varmevirksomhedens indtægter i 2014 skal være lavere end omkostningerne i 2014, fordi overdækningen fra 2013 skal tilbageføres til forbrugerne via lavere priser. Priserne i 2014 bliver altså lavere end virksomhedens generelle omkostningsniveau ellers tilsiger, og virksomheden vil alt andet lige foretage en midlertidig prisnedsættelse fra 2013 til Hvis den pågældende varmevirksomhed i stedet havde flere omkostninger end indtægter i 2013 opstår en underdækning, som ved indregning i priserne i det efterfølgende regnskabsår for 2014 alt andet lige vil medføre en midlertidig prisstigning for forbrugerne fra 2013 til Budgetterede underdækninger Det følger af varmeforsyningslovens bestemmelser, at varmevirksomhedernes indtægter ikke må overstige deres omkostninger. Omvendt er det dog tilladt, at varmevirksomhedernes indtægter er lavere end deres omkostninger. Fjernvarmevirksomhederne må derfor godt budgettere med underdækninger. Budgetterede underdækninger er lig forskellen mellem varmevirksomhedernes budgetterede samlede omkostninger og indtægter i et givent regnskabsår. En fjernvarmevirksomhed kan f.eks. budgettere med en underdækning, hvis virksomheden har indgået prisaftaler, som viser sig ikke at dække deres budgetterede omkostninger. Ligeledes kan en affaldsvarmevirksomhed f.eks. være underlagt et affaldsprisloft, som afskærer virksomheden fra at opkræve alle deres omkostninger. Den gennemsnitlige varmepris De indtægter, som varmevirksomhederne opkræver i et givet regnskabsår, afhænger således af de omkostninger i regnskabsåret, over- og underdækninger fra året før samt budgetterede underdækninger i regnskabsåret. I analysen defineres den gennemsnitlige varmepris som de samlede indtægter varmevirksomheden opkræver hos private husholdninger og erhvervskunder i et givet regnskabsår sat i forhold til den samlede forventede solgte mængde fjernvarme i MWh i perioden. Dette giver en pris i kr. per forventet solgt mængde fjernvarme i MWh. Indtægterne i det enkelte regnskabsår fastsættes som omkostninger, hvor der fratrækkes overdækninger fra året før, da det er indtægter fra året før, som skal tilbageføres i varmepriserne, tillægges underdækninger fra året før, da det er manglen-

7 Side 5/16 de indtægter fra året før, som skal opkræves i varmepriserne, og endelig fratrækkes de budgetterede underdækninger i året. De budgetterede underdækninger i regnskabsåret skal fratrækkes, da det viser den del af omkostningerne som varmevirksomhederne ikke budgetterer med at opkræve i regnskabsåret. Dette er illustreret i figur 1. FIGUR 1: DEFINITION AF INDTÆGTER I ÅRET, SOM PRISÆNDRINGEN BEREGNES PÅ BAGGRUND AF Omkostninger i året - Overdækninger fra året før + Underdækninger fra året før - Budgetterede underdækninger i året = Indtægter i året, som prisændringen beregnes på baggrund af Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet Alle omkostninger og indtægter i analysen sættes i forhold til forventet solgte mængde fjernvarme i MWh. Der anvendes måleenheden kr. per MWh, da ændringer i en omkostningspost i kr. ikke siger noget om, hvorvidt det er blevet dyrere eller billigere at producere og levere fjernvarme. Det er derfor nødvendigt at sætte udgifterne til fjernvarme i forhold til den forventede solgte mængde for at kunne sige noget om, hvordan ændringerne i omkostningsposterne påvirker prisudviklingen. I det følgende analyseres årsagerne til udviklingen i den gennemsnitlige varmepris for de to perioder december 2014 til december 2017 og december 2016 til december 2017 ved at se på ændringerne i omkostningsposterne, ændringerne i over- og underdækninger året før og ændringer i budgetterede underdækninger i året. PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2014 TIL Med afsæt i figur 1 og dens tilhørende forklaringer beregnes prisudviklingen for perioden december 2014 til december 2017 i tabel 1 herunder.

8 Side 6/16 TABEL 1: BEREGNING AF BIDRAGET TIL ÆNDRINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS FRA DEC TIL DEC Andel Ændring Bidrag til ændring (kr./mwh) (kr./mwh) i 2014 i pct i pct. i procentpoint Omkostninger i alt 675,6 598,6 101,9-11,4-11,6 Overdækninger fra året før -23,1-20,3-3,5-11,8 0,4 Underdækninger fra året før 11,5 4,1 1,7-64,3-1,1 Budgetterede underdækninger i året -1,1-5,1-0,2 364,2-0,6 Den gennemsnitlige varmepris 1 663,0 577, ,9-12,9 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af varmevirksomhedernes indberettede budgetdata Note 1: Den gennemsnitlige varmepris er de indtægter per MWh, som prisændringen beregnes på baggrund af. De afhænger af omkostninger i alt, over- og underdækninger fra året før og budgetterede underdækninger i året som defineret i figur 1. De første to talkolonner i tabel 1 viser omkostninger i alt, over- og underdækninger fra året før samt de budgetterede underdækninger i året målt i kr. per MWh for henholdsvis december 2014 og december Disse er fremkommet ved at sætte posterne opgjort i kr. i forhold til virksomhedernes samlede anmeldte forventede årssalg i MWh. Fortegnene på værdierne i disse kolonner følger fortegnene fra figur 1. F.eks. er overdækninger fra året før således et negativt tal, da de indgår med negativt fortegn i fastsættelsen af de indtægter i året, som prisændringen beregnes på baggrund af, jf. figur 1. I kolonnen Andel i 2014 i pct. er vist, hvilken andel posterne udgør af den gennemsnitlige varmepris per MWh i december Kolonnen Ændring i pct. viser posternes ændring i procent fra december 2014 til december I tabellens sidste kolonne er vist, hvor mange procentpoint posten bidrager til udviklingen i den gennemsnitlige varmepris. Disse tal er hver især fremkommet ved at gange postens andel i 2014 med dens ændring fra december 2014 til december Bidraget fra ændringen i overdækninger fra året før til prisudviklingen er f.eks. udregnet således: 3,5 pct. ( 11,8 pct. ) = 0,4 procentpoint. De største bidrag til prisændringen vil således komme fra poster, som enten har store ændringer fra december 2014 til december 2017 eller udgør en stor andel af den gennemsnitlige varmepris i december 2014 eller begge dele.

9 Side 7/16 Ændringen i den gennemsnitlige varmepris udgøres således af summen af bidragene fra ændringerne i omkostningerne, over- og underdækninger fra året før samt budgetterede underdækninger i året, dvs. -11,6 + 0,4-1,1-0,6 = -12,9 pct. Faldende omkostninger bidrager til faldende priser isoleret set Det ses i tabel 1, at de samlede omkostninger er faldet fra december 2014 til december 2017 med 11,4 pct. Faldet i omkostningerne bidrager isoleret set til et varmeprisfald på 11,6 procentpoint. Reducerede overdækninger fra året før giver prisstigning isoleret set Endvidere ses det, at overdækninger fra året før er faldet fra december 2014 til december 2017, hvilket bidrager til den samlede prisændring med 0,4 procentpoint. Faldet i overdækninger medfører således isoleret set en prisstigning, da overdækninger er indtægter, som allerede er opkrævet i det foregående regnskabsår. Mindre overdækninger, dvs. færre indtægter, som allerede er opkrævet året før, medfører, at der skal opkræves flere indtægter i det efterfølgende regnskabsår alt andet lige. Dette er illustreret i figur 2 herunder. FIGUR 2: BETYDNINGEN AF MINDRE OVERDÆKNINGER FRA ÅRET FØR Kilde: Energitilsynet Figur 2 viser et eksempel, hvor overdækninger fra året før er reduceret fra regnskabsåret 2014 til regnskabsåret Overdækningerne fra året før i regnskabsåret 2014 er overdækninger, som er oparbejdet i regnskabsåret Overdækningerne fra året før i regnskabsåret 2017 er overdækninger, som er oparbejdet i regnskabsåret Figur 2 illustrerer, at lavere overdækninger fra året før medfører, at en større del af omkostningerne i det givne regnskabsår skal dækkes af varmeprisen i året. Reducerede underdækninger fra året før giver prisfald isoleret set Underdækningerne er ligeledes faldet fra december 2014 til december 2017, hvilket bidrager til den samlede prisændring med -1,1 procentpoint. Mindre underdækninger medfører isoleret set et prisfald, da underdækninger er omkostninger fra året før, som ikke blev dækket af indtægterne i året før. De skal således opkræ-

10 Side 8/16 ves gennem varmeprisen i det efterfølgende regnskabsår. Dette er illustreret i figur 3 herunder. FIGUR 3: BETYDNINGEN AF MINDRE UNDERDÆKNINGER FRA ÅRET FØR Kilde: Energitilsynet Større budgetterede underdækninger bidrager til prisfald Samtidig er de budgetterede underdækninger i året vokset i et sådant omfang, at det isoleret set bidrager til et prisfald på 0,6 procentpoint. En stigning i årets budgetterede underdækninger bidrager til et prisfald, da der er tale om en stigning i andelen af omkostninger, som ikke opkræves i prisen. Opsummering Varmevirksomhedernes omkostninger er faldet fra december 2014 til december 2016, hvilket bidrager med 11,6 procentpoint til et fald i den gennemsnitlige varmepris. Den gennemsnitlige varmepris er dog faldet mere end omkostningernes bidrag, hvilket skyldes, at faldet i både over- og underdækninger fra året før samt stigningen i budgetterede underdækninger i året samlet set bidrager til et fald i den gennemsnitlige varmepris med 1,3 procentpoint. Nærværende prisanalyse viser således et fald i den gennemsnitlige varmepris fra december 2014 til december 2017 på 12,9 pct. Særligt faldet i underdækninger fra året før bidrager til, at den gennemsnitlige varmepris falder mere end bidraget fra faldet i omkostningerne. Mindre underdækninger fra året før betyder, at der skal opkræves færre indtægter i regnskabsåret for december 2017 for at dække underdækninger fra året før end der skulle i regnskabsåret for december 2014, hvilket isoleret set medfører et fald i varmeprisen.

11 Side 9/16 OMKOSTNINGSPOSTERNES BIDRAG TIL PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2014 TIL I dette afsnit analyseres bidragene fra de enkelte omkostningsposter til prisudviklingen. Resultaterne fremgår af tabel 2 nedenfor. TABEL 2: BEREGNING AF BIDRAGET FRA DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGERPO- STER TIL ÆNDRINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS FRA DEC TIL DEC (kr./mwh) 2017 (kr./mwh) Andel af den gennemsnitlige varmepris i 2014 i pct. Ændring i pct. Bidrag til ændring procentpoint Omkostninger i alt 675,6 598,6 101,9-11,4-11,6 Produktionsomk., heraf 459,1 349,9 69,3-23,8-16,5 - Brændselskøb 157,9 89,3 23,8-43,4-10,3 - Varmekøb 336,8 297,2 50,8-11,7-6,0 - Forbrug af CO2-kvoter 0,3 1,0 0,0 292,4 0,1 - El, vand og kemikalier 8,4 8,1 1,3-4,0-0,1 - Salg af el -44,0-45,8-6,6 4,0-0,3 Øvrige omk., heraf 216,3 248,7 32,6 15,0 4,9 - Drift og vedligehold. 50,8 55,9 7,7 10,2 0,8 - Løn og adm. 52,9 54,4 8,0 2,8 0,2 - Afskriv. og henlæg. 78,4 104,8 11,8 33,7 4,0 - Finansielle udg. 19,9 17,0 3,0-14,8-0,4 - Andre omkostninger 14,3 16,6 2,2 15,9 0,3 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af varmevirksomhedernes indberettede budgetdata Tabel 2 viser posten omkostninger i alt og dens forskellige underposter. Opbygningen af og beregningerne i tabel 2 er lavet på samme måde som i tabel 1. Det ses af tabel 2, at faldet i de samlede omkostninger i høj grad skyldes et markant fald i produktionsomkostningerne herunder særligt omkostningerne til brændsels- og varmekøb. Samlet bidrager faldet i omkostningerne til brændsels- og varmekøb med 16,3 procentpoint til faldet i den gennemsnitlige varmepris. Der ses dog også en modsatrettet effekt fra en stigning i øvrige omkostninger, hvilket isoleret set bidrager til en prisstigning med 4,9 procentpoint. Stigningen i de øvrige omkostninger skyldes i høj grad en stigning i omkostningerne til afskrivninger og henlæggelser på 33,7 pct., som isoleret set bidrager med 4,0 procentpoint til en prisstigning. Øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger bidrager isoleret set med 0,8 procentpoint til en prisstigning og omkostningerne til løn og administration bidrager isoleret set med 0,2 procentpoint til en stigning i den gennemsnitlige varmepris. Hovedparten af omkostninger under de øvrige omkostninger vurderes at være relativt faste, dvs. at være væsentligt mindre

12 Side 10/16 afhængige af den solgte varmemængde i MWh end f.eks. produktionsomkostningerne. Der har været en stigning i det forventede salg af fjernvarme i MWh på 2,5 pct. fra december 2014 til december 2017, jf. tabel 3 herunder. Hvis den solgte varmemængde var faldet kunne stigningen i omkostningerne til f.eks. løn og administration per forventede solgte MWh skyldes, at der var en mindre varmemængde til at dække de faste omkostninger. Da dette ikke er tilfældet, kan det ikke umiddelbart forklares, hvorfor der ses en stigning i de faste omkostninger per MWh. TABEL 3: UDVIKLINGEN I FORVENTEDE SOLGTE MÆNGDE FJERNVARME I PCT. FRA DEC TIL DEC Forventet solgt fjernvarme per dec i MWh Forventet solgt fjernvarme per dec i MWh Ændring i forventet solgt fjernvarme fra dec i pct ,5 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af varmevirksomhedernes indberettede budgetdata Som anført ovenfor fremgår det af tabel 2, at brændsels- og varmekøb samlet set bidrager med 16,3 procentpoint til faldet i den gennemsnitlige varmepris fra december 2014 til december Der er ikke foretaget en selvstændig analyse af prisudviklingen for brændsler, som anvendes i varmeproduktionen. Det store bidrag fra disse to poster kan indikere, at forklaringen på den faldende varmepris kan findes i faldende priser for nogle typer af brændsler, at varmevirksomhederne har substitueret til billigere brændsler eller i en kombination af disse to effekter. Faldende omkostninger til brændsels- og varmekøb kan også skyldes f.eks. en bedre produktionsteknologi. Med hensyn til substitutionen til billigere brændsler fremgår det af Energitilsynets Fjernvarmestatistik, at fordelingen af den leverede mængde varme i forhold til varmevirksomhedernes valg af primærbrændsel har ændret sig fra 2013/14 til 2016/17, jf. tabel 4 herunder. Værkernes primærbrændsel er det brændsel, som værket primært anvender. Værket kan også producere varme på andre brændsler end det primære brændsel. En varmevirksomheds primære brændselskilde kan principielt set udgøre mindre end 50 pct. af et givent værks brændselsforbrug, hvis værket anvender mange forskellige typer brændsler. I tabel 4 vil hele værkets produktion dog indgå under det primære brændsel, da det ikke er muligt at opdele produktionen på de brændsler, som produktionen er lavet på. Tabellen skal derfor læses med det forbehold, at den ikke viser den præcise fordeling af produktionen af varme på de forskellige brændsler. Fordelingen af produktionen på de primære brændsler giver således en indikation på fordelingen af varmeproduktionen på de forskellige brændselstyper, men den faktiske fordeling vil være anderledes.

13 Side 11/16 TABEL 4: UDVIKLINGEN I FORSYNINGERS ANDEL AF DEN SAMLEDE VARMELEVE- RANCE I PCT. FRA 2013/14 TIL 2016/17, OPGJORT EFTER FORSYNINGERNES PRI- MÆRE BRÆNDSEL Forsyningers andel af den samlede varmeleverance i 2013/14 i pct. Forsyningers andel af den samlede varmeleverance i 2016/17 i pct. Primære brændsler Naturgas Kul Affald Biomasse Andet 6 10 I alt Kilde: Energitilsynets Fjernvarmestatistik Af tabel 4 ses, at andelen af fjernvarme fra værker med kul som primært brændsel er cirka halveret. Andelen af fjernvarme fra værker med biomasse som primærbrændsel er derimod steget med cirka 40 pct. fra december 2013/14 til december 2016/17. Det fremgår af Dansk Fjernvarmes analyse Fjernvarmeprisen , at biomasseværker er blandt landets billigste værker. Dansk Fjernvarmes analyse viser endvidere, at værker med biomasse relativt set har høje investeringsomkostninger, men lave variable priser. Skiftet til biomasse kan således være en medvirkende forklaring til faldende omkostninger til brændsels- og varmekøb. PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2016 TIL I det følgende analyseres prisudviklingen fra december 2016 til december 2017 på sammen måde som prisudviklingen for perioden december 2014 til december 2017 ovenfor. Tabel 5 nedenfor viser ændringen i den gennemsnitlige varmepris fra december 2016 til december 2017 og beregningen af bidraget fra de forskellige poster til denne ændring. 2 Kilde:

14 Side 12/16 TABEL 5: BEREGNING AF BIDRAGET TIL ÆNDRINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS FRA DEC TIL DEC (kr./mwh) 2017 (kr./mwh) Andel i 2016 i pct. Ændring i pct. Bidrag til ændring i procentpoint Omkostninger i alt 607,6 598,6 105,6-1,5-1,6 Overdækninger året før -31,8-20,3-5,5-36,1 2,0 Underdækninger året før 2,6 4,1 0,5 60,8 0,3 Budgetterede underdækninger i året -2,8-4,9-0,5 73,9-0,4 Den gennemsnitlige varmepris 1 575,5 577, ,3 0,3 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af indberettede budgetdata Note 1: Den gennemsnitlige varmepris er de indtægter per MWh, som prisændringen beregnes på baggrund af. De afhænger af omkostninger i alt, over- og underdækninger fra året før og budgetterede underdækninger i året som defineret i figur 1. Note 2: Det bemærkes, at tallene i 2017 ikke er fuldstændig identiske med tallene for 2017 i tabel 1, da varmevirksomheder, som kun indgår i det ene af de år, som sammenlignes, er udeladt. Tabel 5 viser således udviklingen for gruppen af varmevirksomheder, som har anmeldt budgetter til Energitilsynet for begge regnskabsårene 2016 og Faldende omkostninger bidrager til faldende priser isoleret set Det ses i tabel 5, at de samlede omkostninger er faldet fra december 2016 til december 2017, hvilket isoleret set bidrager med et prisfald på 1,6 procentpoint. Reducerede overdækninger fra året før giver prisstigning isoleret set Overdækninger fra året før er faldet, hvilket isoleret set bidrager med en prisstigning på 2 procentpoint. Faldet i overdækninger medfører isoleret set en prisstigning, da overdækninger er indtægter, som allerede er opkrævet i det foregående regnskabsår. Mindre overdækninger, dvs. færre indtægter, som allerede er opkrævet året før, medfører, at der skal opkræves flere indtægter i det efterfølgende regnskabsår alt andet lige. I december 2016 reducerer indregningen af de overskydende indtægter fra året før varmeprisen med ca. 5 pct. isoleret set, mens reduktionen i december 2017 kun var på ca. 3 pct., dvs. en forskel på ca. 2 procentpoint. 3 3 Varmeprisen i december 2016 ekskl. overdækninger er: 607,6 + 2,6 2,8 = 607,4 kr. per MWh. Overdækningerne fra året før reducerer varmeprisen i december 2016 med: 31,8 / 607,4 = ca. 5 pct. Varmeprisen i december 2017 ekskl. overdækninger er: 598,6 + 4,1 4,9 = 597,8 kr. per MWh. Overdækningerne fra året før reducerer varmeprisen i december 2017 med: 20,3 / 597,8 = ca. 3 pct.

15 Side 13/16 Faldet i overdækningerne fra året før i december 2016 i forhold til december 2017 medfører således, at overdækningerne fra året før i mindre grad medvirker til at sænke varmeprisen i december 2016 end i de gjorde i december Ændring i underdækninger fra året før og budgetterede underdækninger i året Større underdækninger fra året før bidrager isoleret set til en prisstigning på 0,3 procentpoint. Større underdækninger medfører isoleret set en prisstigning, da underdækninger er omkostninger fra året før, som ikke blev dækket af indtægterne i året før. De skal således opkræves gennem varmeprisen i det efterfølgende regnskabsår, hvorfor stigende underdækninger bidrager til stigende priser. Samtidig er de budgetterede underdækninger vokset i et sådant omfang, at det isoleret set bidrager til et prisfald på 0,4 procentpoint. Effekten fra ændringerne i underdækninger fra året før går således næsten ud med effekten fra ændringen i budgetterede underdækninger i året. Opsummering Samlet set bidrager ændringerne i over- og underdækninger fra året før samt ændringen i de budgetterede underdækninger i året med 1,9 procentpoint til en prisstigning i den gennemsnitlige varmepris fra december 2016 til december 2017, mens faldende omkostninger bidrager med 1,6 procentpoint til et prisfald. Nærværende prisanalyse viser således en stigning i den gennemsnitlige varmepris fra december 2014 til december 2017 på 0,3 pct. Det er særligt mindre overdækninger fra året før i december 2017 end i december 2016, som er årsag til, at den gennemsnitlige varmepris er steget det seneste år. Stigningen skyldes således, at varmevirksomhederne i mindre grad har opkrævet indtægter som overstiger deres omkostninger i den foregående periode, hvilket er positivt, da det grundlæggende princip i reguleringen på varmeområdet tilsiger, at priserne skal være omkostningsbestemte. OMKOSTNINGSPOSTERNES BIDRAG TIL PRISUDVIKLINGEN FRA DECEMBER 2016 TIL I dette afsnit analyseres bidragene fra de enkelte omkostningsposter til prisudviklingen. Resultaterne fremgår af tabel 6 nedenfor. Tabel 6 er opbygget og beregnet på samme måde som tabel 2. Det ses af tabel 6, at faldet i de samlede omkostninger i høj grad skyldes et fald i produktionsomkostninger herunder særligt reducerede omkostninger til brændselsog varmekøb. Samlet bidrager disse to poster med 2,5 procentpoint til et fald i varmeprisen isoleret set. Der ses dog også en modsatrettet effekt fra en stigning i øvrige omkostninger, hvilket bidrager med 1,1 procentpoint til en stigning i varmeprisen isoleret set. Stigningen i de øvrige omkostninger skyldes i høj grad en stigning i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 10,0 pct., som isoleret set bidrager med 0,9 procentpoint til en prisstigning. Stigningen i afskrivninger og henlæggelser bidrager

16 Side 14/16 isoleret set med 0,6 procentpoint til en prisstigning, og stigningen i omkostningerne til løn og administrations bidrager isoleret set med 0,3 procentpoint til en prisstigning. TABEL 6: BEREGNING AF BIDRAGET FRA DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGERPO- STER TIL ÆNDRINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS FRA DEC TIL DEC (kr./mwh) 2017 (kr./mwh) Andel af den gennemsnitlige varmepris i 2016 i pct. Ændring i pct. Bidrag til ændring i procentpoint Omkostninger i alt 607,6 598,4 105,6-1,5-1,6 Produktionsomk., heraf 365,2 349,9 63,4-4,2-2,7 - Brændselskøb 93,8 89,1 16,3-5,1-0,8 - Varmekøb 307,3 297,4 53,4-3,2-1,7 - Forbrug af CO2-kvoter 0,8 1,0 0,1 33,4 0,0 - El, vand og kemikalier 8,0 8,1 1,4 1,0 0,0 - Salg af el -44,7-45,7-7,8 2,1-0,2 Øvrige omk., heraf 242,4 248,5 42,1 2,5 1,1 - Drift og vedligehold. 50,7 55,8 8,8 10,0 0,9 - Løn og adm. 52,8 54,4 9,2 3,1 0,3 - Afskrivn. og henlæg. 101,3 104,8 17,6 3,4 0,6 - Finansielle udg. 17,3 17,0 3,0-1,4-0,0 - Andre omkostninger 20,3 16,6 3,5-18,5-0,7 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af varmevirksomhedernes indberettede budgetdata Der har været et fald i det forventede salg af fjernvarme i MWh på 0,3 pct. fra december 2016 til december 2017, jf. tabel 7 herunder. Et fald i den solgt mængde varme kunne have været en medvirkende årsag til de stigende omkostninger til f.eks. drift og vedligehold eller løn og administration per forventede solgte MWh, da der er en mindre mængde varme i december 2017 til at dække de omkostninger, som i mindre grad varierer med den solgte mængde, end der var i december TABEL 7: UDVIKLINGEN I FORVENTET SOLGT FJERNVARME I PCT. FRA DEC TIL DEC Forventet solgt fjernvarme per dec i MWh Forventet solgt fjernvarme per dec i MWh Ændring i forventet solgt fjernvarme fra dec i pct ,3 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets egne beregninger på baggrund af varmevirksomhedernes indberettede budgetdata

17 Side 15/16 Det beskedne fald i den solgte mængde varme forklarer imidlertid kun i meget ringe grad stigningen i udgifterne til f.eks. drift og vedligehold, som er faldet 10 pct. Faldet i den solgte mængde varme forklarer 0,3 procentpoint af faldet på de 10 pct. De faldende omkostninger til brændsels- og varmekøb kan indikere, at der har været faldende brændselspriser i perioden, at varmevirksomhederne har substitueret til billigere brændsler eller en kombination af disse to effekter. Faldende omkostninger til brændsels- og varmekøb per MWh kan også skyldes f.eks. en bedre produktionsteknologi. Det bemærkes, at der ikke er foretaget en selvstændig analyse af udviklingen i priserne på brændsler. Med hensyn til skift af brændsler fremgår det af Energitilsynets Fjernvarmestatistik, at fordelingen af den leverede mængde varme i forhold til værkernes valg af primærbrændsel har ændret sig fra 2015/16 til 2016/17, jf. tabel 8 herunder. Værkernes primærbrændsel er det brændsel, som værket primært anvender. Værket kan også producere varme på andre brændsler end det primære brændsel. I tabellen nedenfor vil hele værkets produktion dog indgå under det primære brændsel, da det ikke er muligt at opdele produktionen på de brændsler, som produktionen er lavet på. Tabellen skal derfor læses med det forbehold, at den ikke viser den præcise fordeling af produktionen af varme på de forskellige brændsler. TABEL 8: UDVIKLINGEN I FORSYNINGERS ANDEL AF DEN SAMLEDE VARMELEVE- RANCE I PCT. FRA 2015/16 TIL 2016/17, OPGJORT EFTER FORSYNINGERNES PRI- MÆRE BRÆNDSEL Primære brændsler Forsyningers andel af den samlede varmeleverance i 2015/16 i pct. Forsyningers andel af den samlede varmeleverance i 2016/17 i pct. Naturgas Kul Affald Biomasse Andet 8 10 I alt Kilde: Energitilsynets Fjernvarmestatistik Af tabel 8 ses, at andelen af varme fra værker med kul som primærbrændsel er mere end halveret. Det bemærkes, at andelen i 2015/16 er uændret i forhold til andelen i 2014/15, jf. tabel 4, og at det er en relativ stor ændring fra 2015/16 til 2016/17. Det kan skyldes, at tallene i tabel 8 viser værkernes primærbrændsel. Det forekommer således mere sandsynligt, at der er sket et gradvist skifte væk fra kul, men at det først er i 2016/17, at der er en større andel af varmevirksomhederne, som producerer en stor nok andel af varmen på et andet brændsel end kul til, at de skifter primærbrændsel. Derudover skal det bemærkes, at fordelingen af produktionen på de primære brændsler udelukkende giver en indikation på fordelingen af

18 Side 16/16 varmeproduktionen på de forskellige brændselstyper, men den faktiske fordeling vil være anderledes. BILAG 1 Begrundelse for hvorfor nærværende analyse ikke kan sammenlignes med Energitilsynets prisstatistik for to typer standardboliger. Først og fremmest er tjener nærværende prisanalyse et andet formål. Formålet med nærværende analyse er at vise fjernvarmevirksomhedernes gennemsnitlige prisudvikling for alle forbrugere dvs. både for private husholdninger og virksomheder. Analyseren undersøger betydningen af ændringer i varmevirksomhedernes forskellige budgetposter for udviklingen i den gennemsnitlige varmepris i de analyserede tidsperioder. Formålet med Energitilsynets prisstatistik over den gennemsnitlige prisudvikling for to typer standardboliger er at kunne vise udviklingen i varmepriser på tværs af distributionsvirksomheder over en årrække, hvorfor det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i den samme slags bolig i hver prisstatistik. I Energitilsynet prisstatistik tager der således udgangspunkt i to typer standardboliger - konkret et standardhus på 130 m 2. med et årligt forbrug på 18,1 MWh og for en standardlejlighed på 75 m 2. med et årligt varmeforbrug på 15 MWh Nærværende analyse tager derimod netop ikke udgangspunkt i nogen specifik forbrugertype. Der indgår dog de samme værker i som i prisstatistikkerne for de to typer standardforbrugere. I denne analyse undersøges den gennemsnitlige prisudvikling for alle forbrugere under ét. En anden grund til, at Energitilsynets prisstatistik for de to typer standardboliger ikke svarer til nærværende analyse er, at prisberegningerne i Energitilsynets prisstatistik for standardboliger udelukkende bygger på den faste og variable del af forbrugsafregningen. I modsætning hertil, medtager denne analyse alle udgifter og indtægter for både private og erhvervskunder. Eksempelvis så medregnes gebyrer for tilslutning mv., særlige pristillæg/-fradrag og salg af CO2-kvoter i denne analyse, som ikke medregnes i prisstatistikkernes priser.

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 PRISER PÅ FJERNVARME... 9

INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 PRISER PÅ FJERNVARME... 9 ENERGITILSYNET CENTER FOR VARME INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 KORT OM FJERNVARMESEKTORENS ØKONOMISKE OMFANG... 5 FORDELINGEN

Læs mere

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen AUGUST 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL IMØDEGÅELSE AF FEJL OG MANGLER IDENTIFICERET I FORBINDELSE MED SELVEVALUERINGEN INDLEDNING... 3

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL IMØDEGÅELSE AF FEJL OG MANGLER IDENTIFICERET I FORBINDELSE MED SELVEVALUERINGEN INDLEDNING... 3 Side 2/9 INDHOLD INDLEDNING... 3 1. MANGLENDE ANMELDELSE AF PRISER, BUDGET OG PRISEFTERVISNINGER... 4 2. IKKE RETTIDIG ANMELDELSE AF PRISER, BUDGET OG PRISEFTERVISNINGER... 4 3. MANGLENDE AFSTEMNING IMELLEM

Læs mere

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen 1. april 2014 Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen Sekretariatet har i 2013 gennemgået virksomhedernes selvevalueringer. Gennemgangen har omfattet

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata

Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata i henhold til 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/05/2005 Selskab Værk Kontaktperson e-mail Adresse Postnummer By Regnskabsperiode

Læs mere

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning JUNI 2009 Energitilsynets sekretariat modtager løbende henvendelser om, hvordan en varmeforsyning

Læs mere

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 12. og 13. oktober 2016 Cathrine Mehlskov

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 12. og 13. oktober 2016 Cathrine Mehlskov Nyt fra Energitilsynet Sekretariatet for Energitilsynet 12. og 13. oktober 2016 Cathrine Mehlskov Emner Generelle henvendelser ENAO Energitilsynets elektroniske anmeldelsessystem Kontrolgruppens fokusområder

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019

PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019 16. september PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige fjernvarmeregning for et standardhus på 130 kvm. udgør 12.919 kr. med anvendelse af

Læs mere

Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen

Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen ENERGITILSYNET 31-10-2006 ENR 4/0904-0300-0004 /Ca Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen Nedenfor findes en gennemgang af hovedreglerne i forbindelse med brug af reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen

Læs mere

RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME

RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN...

Læs mere

Forsyningstilsynets Fjernvarmestatistik december 2018

Forsyningstilsynets Fjernvarmestatistik december 2018 Forsyningstilsynets Fjernvarmestatistik december 2018 RAPPORT DEN 21. DECEMBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Indstilling. Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø. Den 22.

Indstilling. Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø. Den 22. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø Den 22. oktober 2008 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet 1. Resume Da forventet regnskab

Læs mere

RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2017 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME

RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2017 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME Side 2/36 INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. september under AffaldVarme Århus.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. september under AffaldVarme Århus. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. september 2009 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Takstændringer pr. 1. oktober 2009 for AffaldVarme Århus 1. Resume Indstillingen

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT INDLEDNING... 3 INDBERETNING...

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT INDLEDNING... 3 INDBERETNING... Side 2/7 ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL INDHOLD INDLEDNING... 3 INDBERETNING... 3 ANMELDELSE AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER OG OPLYSNINGER OM INVESTERINGER... 4 1.

Læs mere

Fjernvarmeprisen December 2018

Fjernvarmeprisen December 2018 Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for

Læs mere

UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning

UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning UDKAST 09072012 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning I bekendtgørelse nr. 150 af 27. februar 2012 om selvevaluering

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 99 Offentligt UDKAST 29112011 Bilag 1 Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

Varmeforsyningsvirksomhedernes selvevaluering i revisors opgave

Varmeforsyningsvirksomhedernes selvevaluering i revisors opgave Varmeforsyningsvirksomhedernes selvevaluering i 2012 - revisors opgave Indledning - baggrund for selvevalueringen Alle varmeforsyningsvirksomheder skal inden 1. december 2012 foretage en selvevaluering

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger

Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger Revisionsinstruks af 10. juli 2015 om revision af priseftervisninger Indledning Anlæg og virksomheder nævnt i 1, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014) skal

Læs mere

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 12. januar 2017 Cathrine Mehlskov

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 12. januar 2017 Cathrine Mehlskov Nyt fra Energitilsynet Sekretariatet for Energitilsynet 12. januar 2017 Cathrine Mehlskov Emner 1. Energitilsynet lige nu Fokus på anmeldelser Budgettering med overdækning Forrentning af indskudskapital

Læs mere

REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023

REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023 REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023 Vedtaget den 2018 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer... 3 Budgetbemærkninger... 4 Resultatoverblik samlet for VEKS... 5 Investeringsoverblik

Læs mere

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 11. og 12. oktober 2017 Cathrine Mehlskov

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 11. og 12. oktober 2017 Cathrine Mehlskov Nyt fra Energitilsynet Sekretariatet for Energitilsynet 11. og 12. oktober 2017 Cathrine Mehlskov Emner Nyt fra Energitilsynet ENAO Energitilsynets elektroniske anmeldelsessystem Ny regulering Nye forrentningsregler

Læs mere

Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger

Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger Revisionsinstruks af 2. september 2015 om revision af priseftervisninger Indledning Anlæg og virksomheder nævnt i 1, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014) skal

Læs mere

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 18. januar 2018 Cathrine Mehlskov

Nyt fra Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet 18. januar 2018 Cathrine Mehlskov Nyt fra Energitilsynet Sekretariatet for Energitilsynet 18. januar 2018 Cathrine Mehlskov Emner 1. Kort om Energitilsynet hvem er vi? 2. Nye regler på varmeområdet 3. Nye afgørelser 4. Hvad kommer der

Læs mere

ENERGISPAREBENCHMARK 2016

ENERGISPAREBENCHMARK 2016 PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 31. OKTOBER 2017 ENERGISPAREBENCHMARK 2016 11. oktober 2017 Center for Energibesparelser RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet om offentliggørelse

Læs mere

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016. Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager

Læs mere

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: ARL

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: ARL Notat Dato: 17.03.2016 Sagsnr.: 2016-014380 Dok. nr.: 2016-014380-15 Direkte telefon: 9931 9462 Initialer: ARL Aalborg Energi Holding A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen 30. juni 2011 Sag 4/0920-8901-0690 /SB Deres ref. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

Sådan læser du din statusmeddelelse. Mindre selskaber

Sådan læser du din statusmeddelelse. Mindre selskaber Sådan læser du din statusmeddelelse Mindre selskaber August 2018 Sådan læser du din statusmeddelelse Mindre selskabersådan læser du din statusmeddelelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019

PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019 11. februar 2019 Varme PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for et standardhus på 130 kvm. udgør 13.163 kr., for de priser, der gælder for forbrugerne

Læs mere

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende: [INDSÆT MODTAGERE] Sendt pr. e-mail til [e-mailadresser] 14. oktober 2016 Varme 16/xxxxx TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR [AF- FALDSFORBRÆNDINGSANLÆG] FOR ÅR 2017 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse

Læs mere

Dansk Fjernvarmes temadag om nyeste lovgivning. Oplægsholder/ MDCL/MLD

Dansk Fjernvarmes temadag om nyeste lovgivning. Oplægsholder/ MDCL/MLD Dansk Fjernvarmes temadag om nyeste lovgivning Oplægsholder/ MDCL/MLD Dato/ 16.01.2019 Nyt fra Forsyningstilsynet 1. Kort om Forsyningstilsynet 2. Forrentning af indskudskapital 3. Forsyningstilsynets

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 9. november 2018 Varme PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for en standardhus på 130 kvm. er faldet til 12.164 kr., for de priser, der gælder

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd A/S (Odense) og Nordfyns Spildevand. Indledning.

Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd A/S (Odense) og Nordfyns Spildevand. Indledning. Vandcenter Syd A/S Att.: Allan Hansen Vandværksvej 7 5000 Odense C 10. december 2010 Sag 4/1020-0389-0005 / VAND Deres ref. Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

- JA/th-711-14-10-2011

- JA/th-711-14-10-2011 Næstved Kommune Økonomiudvalget Rådmandshaven 20 4700 Næstved - JA/th-711-14-10-2011 Vedr.: Prisniveauet for fjernvarmepris i Næstved. I henhold til Økonomiudvalgets skrivelse af 24. august 2011 har den

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 12. oktober 2018 Varme PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for en standardhus på 130 kvm. er faldet til 12.171 kr., for de prise, der gælder for

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

KENDELSE. mod. Forsyningssekretariatet har nedlagt påstand om, at afgørelsen af 15. oktober 2010 vedrørende Støvring Vandværk skal stadfæstes.

KENDELSE. mod. Forsyningssekretariatet har nedlagt påstand om, at afgørelsen af 15. oktober 2010 vedrørende Støvring Vandværk skal stadfæstes. KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 10/7 2013 i sag nr. 2010-0023454 Støvring Vandværk a.m.b.a. mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den 15. oktober 2010

Læs mere

Revisionsinstruks af 6. juli 2017 om revision af priseftervisninger

Revisionsinstruks af 6. juli 2017 om revision af priseftervisninger Revisionsinstruks af 6. juli 2017 om revision af priseftervisninger Indledning Virksomheder omfattet af 1, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet (BEK nr. 816 af 21. juni 2017) skal årligt,

Læs mere

Indstilling. Takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. maj 2013 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet

Læs mere

Anmodning om redegørelse for tilbageførsel af overdækning til forbrugerne

Anmodning om redegørelse for tilbageførsel af overdækning til forbrugerne Dokument Oprettet af Tove B. Hansen den 03-06-2014 Kommentar Til Næstved Varmeværk A.m.b.a. Sag nr. 14/06308 Anmodning om redegørelse for tilbageførsel af overdækning til forbrugerne Til virksomhedens

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF REGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEÅR... 4 REGLER OM REGNSKABSPERIODE...

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF REGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEÅR... 4 REGLER OM REGNSKABSPERIODE... Side 2/8 ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF REGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDHOLD INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEÅR... 4 REGLER OM REGNSKABSPERIODE... 4 GENEREL VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF REGNSKABSÅR

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR 1. INDLEDNING... 3

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR 1. INDLEDNING... 3 Side 2/8 ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. REGNSKABSÅR, VARMEREGNSKABSÅR OG FORBRUGERAFREGNING... 4 3. REGLER OM VARMEREGNSKABSPERIODE...

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER. Søren P. Nielsen

VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER. Søren P. Nielsen VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER Søren P. Nielsen VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER Formål: Forbrugerbeskyttelse Prisbestemmelserne skal hindre at en monopolsituation ikke udnyttes Prisfastsættelse

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEREGNSKABSÅR... 4

ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEREGNSKABSÅR... 4 Side 2/8 ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDHOLD INDLEDNING... 3 REGNSKABSÅR OG VARMEREGNSKABSÅR... 4 REGLER OM VARMEREGNSKABSPERIODE... 4 GENEREL VEJLEDNING OM

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

REVIDERET BUDGET 2018 FORELØBIG BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021 og 2022

REVIDERET BUDGET 2018 FORELØBIG BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021 og 2022 REVIDERET BUDGET 2018 FORELØBIG BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021 og 2022 Vedtaget den 2018 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer... 3 Budgetbemærkninger... 4 Resultatoverblik samlet for

Læs mere

Sådan læser du din statusmeddelelse. Store spildevandsselskaber

Sådan læser du din statusmeddelelse. Store spildevandsselskaber Sådan læser du din statusmeddelelse Store spildevandsselskaber August 2018 SIDE 2 KAPITEL 1 LÆSEVEJLEDNING Sådan læser du din statusmeddelelse Store spildevandsselskaber Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion

Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion 1 Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014. Imens har privatejede leverandører leveret

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Sådan læser du din statusmeddelelse. Mindre selskaber

Sådan læser du din statusmeddelelse. Mindre selskaber Sådan læser du din statusmeddelelse Mindre selskaber August 2019 Sådan læser du din statusmeddelelse Mindre selskaber Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Ny mere målrettet kontrolstrategi på varmeområdet

Ny mere målrettet kontrolstrategi på varmeområdet Punkt 5 Energitilsynets møde den 25. februar 2014 28-03-2014 VARME 13/13463 / RJE Ny mere målrettet kontrolstrategi på varmeområdet Resumé 1. Dette notat beskriver sekretariatets forslag til en ny mere

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Takstændringer pr. 1. juli 2014 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus.

Takstændringer pr. 1. juli 2014 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. maj 2014 under AffaldVarme Aarhus. 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. juli 2014 for under AffaldVarme Aarhus.

Læs mere

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse.

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse. Haderslev Vand A/S Att.: Anders Melchiorsen Fjordagervej 32 6100 Haderslev Den 12. oktober 2017 Sag nr. 17/00137 Statusmeddelelse I har i år indberettet en række oplysninger i VandData. Da I sidste år

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

I<ROMANN REUMERT. PER Pr. Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby

I<ROMANN REUMERT. PER  Pr.  Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby PER E-MAIL Pr. e-mail til:post@energitilsynet.dk Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby C.c. Energi Viborg Kraftvarme Att: Christian Hagelskjær ch@energiviborg.dk VIBORG FJERNVARMES BEMÆRNINGER

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr. 2010-0023273 Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Sådan læser du din økonomiske. Større drikkevandsselskaber

Sådan læser du din økonomiske. Større drikkevandsselskaber Sådan læser du din økonomiske ramme Større drikkevandsselskaber August 2018 SIDE 2 KAPITEL 1 LÆSEVEJLEDNING Sådan læser du din økonomiske ramme Større drikkevandsselskaber Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og

Læs mere

Høringsudkast til ENS' afgørelse om dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2015

Høringsudkast til ENS' afgørelse om dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2015 HØRINGSUDKAST Dansk Fjernvarme Att. John Tang Merkurvej 7 6000 Kolding Sendt via mail mail@danskfjernvarme.dk og jt.@danskfjernvarme.dk Kopi til: Energitilsynet via post@energitilsynet.dk og tbho@energitilsynet.dk

Læs mere

Budget for perioden 1/6 31/

Budget for perioden 1/6 31/ 22. maj 2018 Budget for perioden 1/6 31/12 2018 Side 1 af 10 Indledning Bestyrelsen er, ifølge selskabets vedtægter 5 stk. 2 og 11 stk. 14, forpligtet til forud for hvert regnskabsårs begyndelse at udarbejde

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT FORORD... 1 INDBERETNING... 1

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT FORORD... 1 INDBERETNING... 1 Side 1/1 INDHOLD FORORD... 1 INDBERETNING... 1 UDFYLDELSE AF BLANKET... 1 1. VARMELEVERANCE... 1 2. VALG AF INDBERETNINGSFORM... 2 3. PRODUKTIONSOMKOSTNINGER... 2 4. KORREKTIONER FOR AFSKRIVNINGER OG HENLÆGGELSER...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1553 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/01189

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Indstilling. Takstændringer pr. 1. januar 2012 for AffaldVarme. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. AffaldVarme Aarhus. Den 2.

Indstilling. Takstændringer pr. 1. januar 2012 for AffaldVarme. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. AffaldVarme Aarhus. Den 2. Indstilling Til Byråd via Magistraten Den 2. november 2011 AffaldVarme Teknik og Miljø Kommune 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. januar 2012 for Affald- Varme. AffaldsCenter (Forbrændingsanlægget)

Læs mere

Takstbudget Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s

Takstbudget Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Takstbudget 2015 Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Takster 2015 18. november 2014 1. Introduktion Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har udarbejdet selskabets 6. budget siden selskabsudskillelsen

Læs mere

2 Supplerende forudsætninger

2 Supplerende forudsætninger MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Ordinær generalforsamling i Fjernvarme Horsens A.m.b.a. 2017

Ordinær generalforsamling i Fjernvarme Horsens A.m.b.a. 2017 Ordinær generalforsamling i Fjernvarme Horsens A.m.b.a. 2017 Forklaring vedrørende ønske om bemyndigelse til omlægning af regnskabsår Bestyrelsen bemyndiges til, inden den ordinære generalforsamling 2019,

Læs mere

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016

Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016 Skovlund/Ansager Vandværk Att.: Svend Aage Maden Lundvej 14 - Skovlund 6823 Ansager Den 29. januar 2016 Sag nr. 15/02441 (herefter benævnt selskabet ) Korrigeret afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE-

Læs mere

Dagsorden 2. Beretning for det forløbne regnskabsår

Dagsorden 2. Beretning for det forløbne regnskabsår Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse 4. Budget opgjort efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser for indeværende

Læs mere

Korrigeret statusmeddelelse

Korrigeret statusmeddelelse Vandcenter Syd A/S Att.: Allan Hansen Vandværksvej 7 5000 Odense C Den 3.november 2017 Sag nr. 17/00366 Korrigeret statusmeddelelse I har i år indberettet en række oplysninger i VandData. Da I sidste år

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere