Historiske kort støtter detektivarbejdet

Transkript

1 SLÆGTSFORSKNING AF ANNE TORTZEN FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD Historiske kort støtter detektivarbejdet Der er godt nyt til alle, der kan lide at grave i fortiden: Tusindvis af historiske kort er på vej i elektronisk form, så de bliver tilgængelige for en bredere kreds. De historiske kort over Danmark kan give svar på spørgsmål som: Hvor lå min oldefars gård for 150 år siden? Hvordan så landsbyen ud, før parcelhuskvarteret kom til? Og hvordan så Skjern Ås oprindelige løb ud? Kort & Matrikelstyrelsens (KMS ) arkiver rummer tusindvis af historiske kort, nogle få helt tilbage fra 1600-tallet. Mange af dem er håndtegnede, og 90 procent er unikke, dvs. at der kun findes et enkelt eksemplar af dem. I dag er den eneste mulighed for folk, der vil studere de gamle kort nærmere, at møde personligt op på KMS læsestue. Men i løbet af nogle år regner KMS med at omlægge mange tusinde kort til digital form. Så bliver det muligt at studere kortene hjemme fra stuen via internettet. 24 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

2 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST

3 SLÆGTSFORSKNING AF ANNE TORTZEN FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD En morder i familien? Hvor blev liget fundet? Og hvor lå fattiggården? Slægtsforsker Hanne Thorup Koudal brugte historiske kort til at få rede på mørke detaljer fra slægtens historie. Da Hanne Thorup Koudal granskede sin slægts historie, stødte hun på et mørkt kapitel: Der var måske en morder i familien! Hendes tiptipoldefar, mølleren Hans Jørgen Henrik Hansen, Lindelse Mølle på Langeland, blev i 1842 tiltalt for mordet på en ung kvinde fra det lokale fattighus. Han blev dømt ved herredsretten, men senere frifundet i landsretten på grund af mangel på beviser. Vi vidste godt, at der havde været en møller i familien. Men vi havde ikke hørt om mordet, før vi stødte på det i nogle gamle avisudklip. Den historie har betydet meget for familien. Min mormor græd, da hun fik det at vide, fortæller Hanne Thorup. Gravede i gamle papirer Selv blev hun bidt af den gamle mordsag og nysgerrig efter at finde ud af, om hendes tiptipoldefar virkelig var ansvarlig for mordet. Som amatørdetektiv tog hun fat på at grave kirkebøger, forhørsprotokoller og gamle kort fra tiden omkring mordet frem og begyndte at gå detaljerne efter: I september 1842 fandt man liget af en ung kvinde, Gjertrud Pedersdatter fra Stielund fattighus, i en tørvegrav på bonden Hans Larsen Justs jord alen fra Lindelse Mølle. Pigen lå med overkroppen halvt ude i et vandhul, hun bar en rød kyse og hendes træsko lå spredt et stykke fra vandhullet. Hun var blevet skudt gennem hovedet med møllerens bøsse, som han altid havde hængende i huggehuset. Mølleren, som var en respektabel mand med kone og syv børn, blev anklaget for at have myrdet pigen for at slippe af med en besværlig graviditet. Han blev Hanne Thorup Koudal brugte de gamle kort til bl.a. at finde tiptipoldefaderens gård, som stadigt findes den dag i dag. 26 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

4 Mit barndomshjem før og nu Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har gjort nogle af de historiske kort tilgængelige på deres hjemmeside. Her kan man taste en adresse ind hvor som helst i Danmark og få vist et kort over området, som det ser ud i dag, og som det tog sig ud for år siden. Se mere på klik på kort på nettet, derefter Danmark før og nu. først dømt og derefter frifundet, hvorefter han solgte møllen og flyttede fra egnen. Kortene hjælper fantasien Da slægtsforskeren gravede dybere i historien, fik hun lyst til at se de steder, hvor begivenhederne havde fundet sted. Hvor lå møllen? Hvor var fattiggården? Og nøjagtig hvor blev liget fundet? Hanne Thorup opsøgte KMS og fik fat i de gamle kort, som gengav området omkring Lindelse Mølle. Jeg tog simpelthen en passer og slog cirkler på kortet i en afstand af alen omkring møllen. Så bevægede jeg mig langs cirklerne og fandt et sted, hvor der var afmærket et vandhul, fortæller slægtsforskeren. Møllen lykkedes det også at finde på de gamle kort, mens Stielund fattighus ikke står opført på nogle af kortene. Derimod hjalp kortene Hanne Thorup til at finde gården Leierholm, som hendes tiptiptipoldefar ejede, og som i dag hedder Læderholm. Med kortet i hånden kørte Hanne Thorup en tur til Lindelse for at gå rundt i landskabet og se stederne med egne øjne. Det hjælper fantasien på vej. Når jeg går rundt derude, kan jeg bedre se det for mig. Det er en hobby for mig at tage ud og se, hvordan der ser ud, der hvor mine forfædre har færdedes, siger Hanne Thorup, som er blevet meget klogere på sin tiptipoldefar og hans samtid. Dog ved hun stadig ikke, hvad hun skal tro: Jeg kan stadig ikke blive klog på, om han virkelig har begået mordet eller ej, siger hun. KORT & MATRIKELSTYRELSEN Den oprindelige Skjern Å Øverst ses et gammelt kort fra 1871 med forløbet af den oprindelig Skjern Å. Nederst ses et kort fra 1992 over åen før genopretningen. Læg mærke til, hvordan byerne Skjern og Tarm er vokset. Da Skov- og Naturstyrelsen gennemførte naturgenopretningen af Skjern å, var idealet at få åen så tæt på sit oprindelige løb som muligt. Den oprindelige å fra før afvandingen fandt man på over 100 år gamle historiske kort over området. På kortene kunne vi se åens oprindelige længde, hvordan løbet har været, hvordan slyngningerne så ud, og hvor vådt der var i områderne omkring åen, fortæller naturvejleder Marianne Linnemann fra Oksbøl Statsskovdistrikt. Af forskellige praktiske og økonomiske grunde kunne åen ikke bringes helt tilbage til det gamle løb men så tæt på som muligt. Spor af kulturmiljøet I Vejle Amt bruges historiske kort til at finde frem til bevaringsværdige kulturmiljøer. Det gælder både landsbyer, herregårde, stationsbyer, vandmøller og meget andet. Ved hjælp af kortene kan vi finde de kulturmiljøer, vi ikke nødvendigvis kan se i dag og danne os et første indtryk af, hvilke der er bevaringsværdige, fortæller kulturgeograf Morten Stenak, som arbejder med amtets projekt med digital registrering af kulturmiljøet. Når vi fx skal vurdere, om en landsby eller en stationsby er bevaringsværdig, har vi stor glæde af at gå tilbage til de gamle kort og se den udvikling og dynamik, der har været i landskabet, fortæller Morten Stenak, som står for afprøvningen af et digitalt webatlas over kulturmiljøet i Vejle amt udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet i Odense. MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST

5 SLÆGTSFORSKNING AF ANNE TORTZEN På sporet af vikingernes havne Arkæologer har fundet over hundrede havne fra vikingetiden ved at gå efter et bestemt stednavn på historiske kort. En aktuel udstilling på Moesgård Museum ved Århus fortæller historien og viser kortene. Birkerød, Gammeltoft, Viby bag stednavnene gemmer sig historier om, hvad stederne har været brugt til i gammel tid. Og arkæologer bruger ofte stednavne til at vise vej til nedlagte landsbyer, gravpladser og hellige steder. Ved et rent tilfælde førte det gamle stednavn Snekke arkæolog Jan Skamby Madsen på sporet af 103 havne, som stammer tilbage fra vikingetiden og den tidlige middelalder. Det første spor viste sig på Falster i Jan Skamby Madsen, som dengang var leder af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, blev tilkaldt for at undersøge nogle skibsdele, som var indlejret i brinkerne ved Fribrødre Å. De viste sig at stamme fra vikingeskibe af samme type som Skuldelev-skibene i Roskilde. I udgravningen fandt man desuden hugspåner, værktøj m.v., som tydede på, at der var bygget skibe på stedet i vikingetiden. Snekke = krigsskib Ved at granske de gamle kort over området fandt Jan Skamby ud af, at stedet tidligere havde båret navnet Snekkebjerg. Og så var han ikke længere i tvivl om, at det havde været en havn til vikingeskibe. Snekke var nemlig et af vikingetidens navne for et krigsskib. Fundet gav Jan Skamby Madsen blod på tanden, og sammen med en stednavneforsker begyndte han at gennemgå markbøgerne til matriklen 1688 for at finde flere steder med det gamle navn. Arkæologiske undersøgelser af snekke-havnen ved Fribrødre Å på Falster. Snekke -navnet gik af brug omkring år 1250, så vi kan regne med, at de steder, som på de gamle kort hedder noget med Snekke, stammer fra før den tid, fortæller arkæologen. Da områderne med denne oprindelige betegnelse var fundet, blev der brug for historiske kort over 1800-tallets Danmark til at stedfæste havnene. På Moesgård Museum ved Århus vises i øjeblikket på udstillingen Vikingernes Aros en række af de gamle kort, som fortæller om vikingehavnene. Vi var helt afhængige af de gamle kort for at finde frem til, hvor i landskabet, havnene kunne have ligget, fortæller Jan Skamby Madsen, som indtil nu har identificeret 103 lokale vikingeskibshavne fordelt over hele Danmark. Havnene ligger typisk 2-3 kilometer inde i landet. I vikingetiden lå både landsbyer og havne typisk et par kilometer fra kysten ved en fjord eller en å. Der var de godt beskyttet og vanskelige for fjenden at få øje på, fortæller Jan Skamby Madsen. Kongens flåde Ifølge arkæologen tyder meget på, at de over 103 lokale havne også har rummet skibe fra kongens flåde. At samle og kontrollere et ørige som Danmark har krævet en meget stærk flådestyrke. Den danske konge Harald Blåtand, som samlede det danske rige i slutningen af 900-tallet, har ganske sikkert haft en stor flåde. Den har været spredt mellem landsdelene, men kunne samles, hvis der var brug for at gå i krig, fortæller Jan Skamby. Endnu har arkæologen kun haft mulighed for at grave endnu en af de mange Snekke havne ud nemlig ved Viby syd for Århus. Her fandt arkæologerne spor efter både et skibsværft og havn. Om der er tale om den vigtige Aros havn, som var hjemsted for en del af landets krigsflåde, skal nærmere undersøgelser vise. Og Jan Skamby Madsen glæder sig til at få mulighed for at grave flere af de gamle havne ud med tiden. Læs mere om udstillingen Vikingernes Aros på Moesgård Museum på hjemmesiden Udstillingen kan ses frem til 8. januar FOTO: MOESGAARD MUSEUM KORT: MOESGAARD MUSEUM 28 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

6 Det uberørte Danmark bliver hvermandseje Kort til krig De historiske kort er på mange måder anderledes end de moderne kort, vi kender i dag. Typisk findes der kun et enkelt, håndtegnet eksemplar af hvert kort. Og så er de gamle kort typisk fremstillet med et bestemt formål for øje. For eksempel blev de første topografiske kort lavet til militære formål. Kortene gengav fx kun grøfter, som var dybe nok til, at en soldat kunne gemme sig med tornyster uden at blive set. Og kun de vandløb, som soldaterne ikke kunne springe over, var afmærket som vandløb på kortet, fortæller overkartograf Anders Færch-Jensen fra KMS. Moesgård Museum ved Århus viser i øjeblikket udstillingen Vikingernes Aros. Med på udstillingen er en række historiske kort fra begyndelsen af 1800-tallet, som blev brugt i jagten på snekkerne. På kortet ses de mere end 100 steder, hvor man har fundet lokale vikingeskibshavne ved hjælp af de gamle kort. Elektronisk adgang til titusindvis af historiske kort giver ikke bare lettere adgang til vigtige informationer. Teknologien hjælper også med at bevare kortene for eftertiden. Håndtegnede historiske kort som viser, hvordan Danmark så ud i detaljer for 100 eller 200 år siden, gemmer på en guldgrube af information om det danske landskab og kulturmiljø. Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) får mange henvendelser fra historikere, arkæologer, landmålere og andre professionelle, som skal bruge oplysninger om gamle markskel, landsbyer mv. i deres arbejde. Og fra privatpersoner, som fx bedriver slægtsforskning. I dag skal man besøge KMS's læsesal for at få adgang til de historiske kort. Men KMS har planer om at gøre mange af dem elektroniske. Vi vil gerne gøre kortene nemmere tilgængelige. Siden midten af 1990'erne har vi løbende omlagt de historiske kort i takt med efterspørgslen. Og sideløbende har vi omlagt mindre kortserier, som ikke tåler det daglige slid. Vi håber, at denne udvikling kan fortsætte, så vi efterhånden kan opbygge en elektronisk læsestue via internettet, fortæller overkartograf Anders Færch-Jensen fra KMS. Historiske kort i elektronisk form vil åbne nye muligheder for både de professionelle og private. De ældste matrikelkort de såkaldte Original 1 Kort, som er fra omkring år 1800 er en vigtig kilde til landskabets historie. De bliver for eksempel brugt meget af arkæologer, fordi de viser, hvordan et forholdsvis uberørt Danmark så ud for hundreder af år tilbage. De afspejler det danske landskab før udskiftningen, vådområderne før dræningen og jordens kvalitet, før man begyndte at bruge kunstgødning, forklarer arkivar Peter Korsgaard fra KMS. At få lagt kortene over i elektronisk form er ikke kun et spørgsmål om at øge tilgængeligheden. Det er samtidig en form for sikring af vores gamle og skrøbelige kort, som ikke kan tåle at blive taget frem og kigget på gang på gang. Den røde farve forsvinder på nogle af kortene, så det er også en måde at bevare dem på for eftertiden, fortæller Peter Korsgaard. Det er ikke nogen simpel opgave at omlægge de historiske kort til elektronisk form. De skal nemlig ikke blot skannes ind, men også omdannes til et format, så de kan sammenlignes med moderne kort. I øjeblikket er styrelsen i gang med at se på mulighederne for at skanne de såkaldte Original 2 kort ind. Det er i alt ca matrikelkort, der tilsammen dækker hele Danmark, som landet har set ud fra 1860 og frem til Indtil nu er ca af disse kort skannet ind, og erfaringen er, at de historiske kort kræver enorme mængder af plads på harddisken. MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST