Operation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi.
|
|
- Helle Hansen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Operation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse til operation og regler for faste Før din operation. Hvor skal du møde? Operation og bedøvelse Efter operationen. Udskrivelse. Smertebehandling. Hjælpeskema Generelle retningslinjer efter din operation Information fra fysioterapeuterne Efter udskrivelsen. Hvad skal der nu ske? Hjælpeskema Sidst revideret: Side 1 af 12 Aarhus Universitetshospital Palle Juul Jensens Boulevard 165 Tlf hjerneogrygkirurgi.auh.dk Hjerne- og Rygkirurgi
2 Kontaktoplysninger Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik: Mandag-tirsdag og torsdag kl Onsdag kl Fredag kl Tlf: Hvis du ønsker at tale med narkoselæge i Dagkirurgi 3, før din bedøvelse: Tlf Hverdage kl Forløbskoordinator for rygpatienter: Pernille Finck Tlf Mandag og torsdag kl Ved nyopståede problemer efter operationen kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Hvis det drejer sig om sundhedsfaglig problemstilling, beder vi dig ringe hverdage mellem kl (onsdag kl. 9-12) Ved sundhedsfaglige problemstillinger, som ikke kan vente: Udenfor Klinikkens åbningstid kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit tlf For yderligere info se: hjerneogrygkirurgi.auh.dk Sidst revideret: Side 2 af 12
3 Operation af diskusprolaps i lænden Lidt om ryggen Ryggen består i alt af 24 hvirvler, hvoraf de 5 nederste udgør lænderygsøjlen. Mellem de enkelte hvirvler ligger en bruskskive (diskus), der blandt andet fungerer som støddæmper ved belastninger, fx gang, løb og løft. Bruskskiven består yderst af en fast bindevævsring, og indeni ligger en blød, geléagtig kerne. Ryghvirvlerne er forbundet med hinanden via små led (facetled), der sammen med ledkapsler og ledbånd giver rygsøjlen bevægelighed og stabilitet. Hvad er en diskusprolaps? Ved en diskusprolaps opstår der en brist på bindevævs-ringen, hvorefter den bløde kerne presses ud og herved forårsager tryk på nerveroden. Hensigten med operationen er at skabe plads til nerveroden ved at fjerne prolapsen og rense op omkring roden. Ryg uden diskusprolaps Ryg med diskusprolaps Dagkirurgi Operation Operationen foregår mens du ligger på maven. Der lægges et snit på cirka 8-10 cm nederst i lænden. For at nå ind til selve diskusprolapsen, som er en udposning fra bruskskiven mellem to lændehvirvler, er det nødvendigt at fjerne en lille del af den bagerste knoglebue på hvirvlen. Nerven der er i klemme holdes forsigtigt til side og diskusprolapsen fjernes. Herefter lukkes såret. Risici for komplikationer ved operationen Generelt er risikoen for alvorlige komplikationer meget lav. Der er risiko for beskadigelse af rygmarvshinden på ca. 2-3 %. Dette vil betyde 1-2 dages ekstra sengeleje, men vil ikke påvirke det endelige resultat. Der er minimal risiko for betændelse i bruskskiven og i såret. Hvis rygmarven bliver skadet under operationen, kan det medføre nedsat funktion i benene, men dette ses yderst sjældent. Der er også en lille risiko for, at der opstår en blodansamling i såret, i døgnet efter operationen. Sidst revideret: Side 3 af 12
4 Din forberedelse til operation Narkoselægen på Dagkirurgi 3 kigger i din journal og planlægger din bedøvelse, inden du møder til operation. Du vil blive kontaktet, hvis narkoselægen vurderer, at du bør ses inden operationsdagen. Inden operationsdagen skal du købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin du skal tage fast efter udskrivelsen. Medbring gerne din vanlige medicin på operationsdagen. Smykker, værdigenstande og penge medbringes på eget ansvar. Før du møder til operation, bedes du: Gå i bad og vaske hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern smykker og piercinger, neglelak og make up. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Huske at holde pause med det medicin der er aftalt med lægen Lave aftale med pårørende. Du skal have en voksen pårørende hos dig i det første døgn efter operationen. Vedkommende skal planlægge at være i Dagkirurgi 3 cirka en time efter din operation. Der kan laves aftaler herom per telefon på dagen. Planlægge hverdagen hjemme efter operationen. Hvem kan hjælpe med husarbejde, indkøb, husdyr mm? Planlægge transport til og fra hospitalet. Regler for faste Det er vigtigt at overholde reglerne for faste før en bedøvelse. Når man bedøves afslappes musklerne. Hvis mavesækken ikke er tom, er der derfor risiko for at maveindholdet kan løbe ned i lungerne. Mad: Du må spise indtil 6 timer før operationen derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Vi anbefaler, at du drikker saft, kaffe og te, gerne sukkerholdige væsker, indtil 2 timer før din tid til operation. Dette vil øge dit velbefindende efter operationen. Du må ikke drikke juice, alkohol eller mælkeprodukter heller ikke i kaffe/te Morgenmedicin: Du skal kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin. Hvis ikke andet er aftalt, tages medicinen lige før kl med 1-2 glas saftevand. Før din operation Du skal møde på Dagkirurgi 3, Indgang I3, plan 3, Palle Juul Jensens Boulevard 149, 8200 Aarhus N. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Du hilser på den kirurg, der skal operere dig. I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i Klinikken. Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsstuen. Dine pårørende kan som udgangspunkt være sammen med dig, indtil du skal til Sidst revideret: Side 4 af 12
5 operation. Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I bliver informeret herom. Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. Der er adgang til trådløst internet. Operation og bedøvelse Når alt er klar, bliver du ledsaget til operationsstuen, hvor du modtages af en narkosesygeplejerske. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Narkosepersonalet lægger et drop i din hånd. Heri får du sovemiddel og smertestillende medicin. Samtidig får du ilt på en maske og få minutter efter sover du. Narkosepersonalet er hos dig under hele operationen. Efter operationen Efter operationen bliver du vækket. Narkosepersonalet kører dig til Opvågningen, hvor du bliver observeret tæt indtil du er klar til at komme hjem/på hotellet. Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få den smertestillende medicin, du behøver. Der kan fortsat være føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i området som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen. Du må gerne komme op efter operationen, men du skal forvente, at du har behov for hyppige hvil. Du må gerne gå på toilettet, når du har behov for det. Det er vigtigt at have normal vandladning senest nogle timer efter operationen. Såfremt du oplever problemer med dette skal du kontakte sygeplejersken. Er du udskrevet, skal du ringe til Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit. Du bliver tilset af kirurgen inden udskrivelsen. Her bliver du informeret om operationen. I nogle tilfælde er der anlagt et dræn ved operationssåret for at lede blod og væske væk fra operationsstedet. Udskrivelsen Du kan forvente udskrivelse fra Dagkirurgi 3 et par timer efter din operation. Hvis du bor maksimalt en halv time fra hospitalet, må du gerne tage hjem. Ellers er det muligt at overnatte på Patienthotellet, hvorfra du kan tage hjem næste formiddag uden yderligere tilsyn af læge. Kig selv på hjælpeskemaet bagerst i vejledningen og kontakt Hjerne- og Rygkirurgi, såfremt der er noget, som giver anledning til bekymring. Den pårørende som er sammen med dig det første døgn efter operationen, bør deltage, når du informeres efter operationen. Hvis du har fået anlagt et dræn, eller du på anden måde ikke er klar til udskrivelse, vil du bliver overflyttet enten til Patienthotellet eller til Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit indgang J, plan 6 eller 7 indtil dagen efter. Her kan din pårørende også være sammen med dig. Sidst revideret: Side 5 af 12
6 Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen og vi anbefaler, at du får en pårørende til at hente dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene. Ved bopæl mere end 50 km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Plasteret må fjernes dagen efter operationen. Hvis der sidder små strips under plasteret, skal de blive på, indtil de falder af, gerne først efter 10 dage. Du må gå i brusebad dagen efter operationen eller et døgn efter, at et evt. dræn er fjernet. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 10 dage efter operationen. Du vil blive kontaktet af en fysioterapeut en af de nærmeste dage efter operationen med henblik på at få udarbejdet en genoptræningsplan. Smertebehandling Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen. Smerterne aftager gradvist over 3-4 uger. Du får udleveret en liste over den smertestillende medicin, du skal tage i en periode efter operationen. Hvis du har behov for det, vil du ved udskrivelsen få en recept med på yderligere smertestillende medicin. Hjælpeskema Hjælpeskemaet bagerst i vejledningen er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Det er vigtigt, at du kigger på hjælpeskemaet flere gange i løbet af de første 8 uger. Patienthotellet, Krydspunkt C4M16 Der er en ekstra seng på værelset til din pårørende. Din pårørende får morgenmad betalt, men skal selv betale for øvrige måltider på hotellet. Hvis du plejer at bruge en speciel pude hjemme, kan det være en god ide at have den med. Der er eget bad og toilet tilknyttet værelset. I skal selv gå i Cafe Syd en etage under Patienthotellet til måltiderne, eller din pårørende kan hente mad til dig. Der er tilknyttet sygeplejersker til Patienthotellet, som I altid kan kontakte. (Se hjælpeskema angående hvilke symptomer der bør reageres på). Hotelværelset skal forlades næste dag senest kl. 11. Generelle retningslinjer efter operationen I løbet af de første 4 uger skal operationssåret og det underliggende væv hele, og danne et stærkt og bevægeligt arvæv. Dette sker bedst ved, at du udfører øvelser dagligt, samt at du gradvist bevæger dig mere og mere. Sidst revideret: Side 6 af 12
7 Det er naturligt, at der er gener fra operationssåret de første par uger. Du må gerne bevæge dig, men du skal være opmærksom på, at aktiviteterne ikke udløser forværring af smerter og føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. I så fald har du lavet for meget og må holde lidt igen, inden du trapper yderligere op. Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge dagen, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile. Du må ligge, sidde, stå og bevæge dig, som du er i stand til. Belastningen af lænden er afhængig af den stilling, du indtager. Den er lavest i liggende, stiger i stående og dernæst siddende stilling og er størst, når du løfter. Du skal gradvist og i eget tempo øge dit aktivitetsniveau, så du efterhånden vender tilbage til dine normale gøremål. Siddestilling Det er hensigtsmæssigt ikke at sidde for længe af gangen i de første uger. Det kan være en hjælp at stolen ikke er for lav, blød eller har for dybt et sæde. Du kan tilrette siddestillingen med en skråpude, samt aflaste lænden med en lille pude i lænden. Løft De første uger efter operationen kan du med fordel begrænse løft. Du kan forsøge dig frem med lette genstande, som du holder ind til kroppen. Det kan være en hjælp at gå ned i knæ med ret ryg, når du skal samle noget op fra gulvet Arbejde i hjemmet Du må gerne udføre husligt arbejde - i starten lettere aktiviteter. Efterhånden kan du genoptage mere belastende arbejde som fx indkøb, støvsugning og havearbejde. Seksuelt samvær Kan genoptages når det ikke forværrer smerterne. Tilbagevending til jobbet Varigheden af sygemeldingsperioden er individuel. Du kan genoptage arbejdet, når du vurderer, at din krop er i stand til at klare en arbejdsdag. Det kan være en god idé at prøve sig frem og starte gradvist, evt. på nedsat tid i en kort periode. Transport Du kan køre i bil, bus eller tog i den udstrækning, du føler ryggen kan klare det. Mange giver udtryk for, at længere ture i bil fremprovokerer smerter. Hyppige pauser undervejs kan være en hjælp. Du må selv være chauffør, når du føler dig i stand til det. Du skal være ude af stærkt smertestillende medicin og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Motion og sport Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Begynd med at gå ture. Det kan generelt anbefales at bruge gode sko, der sidder fast på foden. Eventuelt med stødabsorberende såler. Du må svømme, når såret er helet. Tidspunktet for genoptagelse af andre aktiviteter fx cykling og jogging bestemmer du selv. Uanset hvilken aktivitet, det drejer sig om, skal du starte langsomt op og øge gradvist i varighed og tempo. Sidst revideret: Side 7 af 12
8 Information fra fysioterapeuterne Mens du er sengeliggende Hvis du ligger meget i sengen er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bøje/strække knæene og vippe med fødderne. Det er en god idé at ligge med en pude under knæene ved rygleje og mellem knæene ved sideleje, da det aflaster ryggen. Her ses forslag til gode hvilestillinger: Prøv også at komme om på maven ind imellem: Du må vende dig i sengen, som du finder lettest. For at komme hensigtsmæssigt ud af sengen kan albueteknik benyttes. Albueteknik Bøj benene og rul om på siden uden at vride i kroppen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i seng igen, kan du benytte teknikken i omvendt rækkefølge. Fysioterapeuten kommer og instruerer i hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med daglige aktiviteter samt instruerer i hjemmeøvelser til brug de første 4 uger efter operationen (se senere). Sidst revideret: Side 8 af 12
9 Øvelsesprogram Del 1 Må påbegyndes dagen efter operationen. Det er også muligt at se øvelserne på video på: Nervemobiliserende øvelse Øvelserne skal udføres 5 gange dagligt fra 1. dag efter operationen. 1a. Lig på siden med det øverste ben bøjet over hofte og knæ. Stræk langsomt knæet og slap af i foden. Såfremt de kendte symptomer opstår, føres benet en anelse tilbage, så symptomerne forsvinder igen, og du kan nu bøje og strække knæet i denne stilling. Gentag øvelsen 10 gange. 1b. Lig som ovenfor, men nu med øverste knæ strakt. Vip med fodleddet på øverste ben. Såfremt de kendte symptomer opstår, når foden vippes op, trækkes benet en anelse tilbage, og du kan fortsætte fodvippet. Gentag øvelsen 10 gange. Skift side og udfør øvelsen med det andet ben. Efterhånden som du dag for dag får bedre bevægelighed, før du mærker smerter bag på benet, tilrettes øvelsen ved at føre låret lidt mere op mod maven, før knæet strækkes. Muskeloptrænende øvelser. Prøv om du kan udføre øvelserne en gang dagligt. Begynd med 5-10 gentagelser pr. øvelse. Du skal arbejde hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser. Det indre muskelkorset Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som en slags aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning. Billedet til højre viser muskelkorsettet set fra siden. 2. Aktivering af muskelkorsettet Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd op i bækkenbunden, som om du skal holde på luft og vand. Herved aktiveres musklerne i korsettet. Du skal mærke, at maven under navlen flades let ud. Du skal ikke spænde mere, end du stadig kan trække vejret frit. Hold spændingen 5-10 sekunder og gentag 5 gange. Lav øvelsen 5 gange dagligt. Sidst revideret: Side 9 af 12
10 Ved alle de efterfølgende øvelser, er det vigtigt, du aktiverer muskelkorsettet fra start til slut på øvelsen. 3. Træning af stabilitet i muskelkorsettet Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet og hold ryggen i neutralstilling. Hvis det er svært at holde lændesvajet, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Lad hælen på det ene ben glide lidt fremefter. Før ikke benet længere væk, end du stadig kan holde lændesvajet. Træk herefter roligt foden tilbage til udgangspositionen. Skift til det andet ben. 4. Selvspænding af rygmuskulatur Lig på ryggen med strakte ben. Aktivér muskelkorsettet. Pres hænder, hæle og baghovedet i madrassen og spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. Der skal ikke ske nogen bevægelse. 5. Krumme/svajeøvelse Læg hænderne som vist på billedet eller langs kroppen, som du har det bedst med. Spænd muskelkorsettet. Skift mellem at krumme og svaje i lænden, så meget som smerterne tillader. Øvelsesprogram Del 2 Påbegyndes efter ca. 2 uger. Du kan som tidligere nævnt supplere med følgende øvelser ved behov. Vær fortsat opmærksom på, at øvelserne ikke må udløse smerter i ryg, balde eller ben. Start op med 5-10 gentagelser pr. øvelse, og arbejd hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser. 6. Kontrolleret rotationsøvelse for lænden Lig på ryggen med knæene bøjet og samlet. Spænd muskelkorsettet og før roligt knæene fra side til side med små bevægelser. Du må hverken få smerter eller andre kendte symptomer under eller efter øvelserne i så tilfælde skal bevægelserne gøres mindre. 7. Øvelse for rygmusklerne Lig på maven med armene ned langs siden. Aktivér muskelkorsettet og spænd i ballerne. Træk skulderbladene sammen og løft hovedet ganske let fra underlaget. Hold nakken lige og hold spændingen kort. Sænk ned idet du bevarer spændingen i muskelkorsettet til hovedet er tilbage i underlaget. Øvelsen kan udføres med pude under maven, hvis det føles behageligt. Sidst revideret: Side 10 af 12
11 9. Øvelse for mavemusklerne Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet hvis det er svært at holde dette under øvelsen, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Læg hænderne på lårene og løft skuldrene fri fra underlaget, mens hænderne kører op mod knæene. Hold spændingen i mavemusklerne, indtil skuldrene atter hviler i underlaget. 10. Øvelse for lårmusklerne Skridtstående foran en stol med ryggen i neutralstilling. Spænd muskelkorsettet. Hold ryggen ret og bøj knæene som til at sætte sig. Stræk op igen til stående. Bøj ikke længere ned, end ryggen tillader. Gentag med det andet ben forrest. 11. Nervemobiliserende øvelse i siddende Øvelse 1 og 2 kan erstattes med denne. Sid på en stol. Spænd muskelkorsettet, så ryggens naturlige krumninger bevares under øvelsen. Bøj og stræk roligt et ben ad gangen. Der må fortsat ikke opstå smerte i ben og fod under strækket. Genoptræning I nogle kommuner er der tilbud om at få gennemgået øvelsesprogrammet. Se hvad der gælder for dig i din genoptræningsplan. Gennemgangen foregår som regel ca. 14 dage efter operationen. Du får tilsendt en genoptræningsplan i e-boks. Genoptræningen foregår i din hjem-kommune, og kan opstartes 4 uger efter operationen. Efter udskrivelsen - hvad skal der nu ske? I de første ca. 8 uger skal du holde øje med, hvordan du har det. Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Langt de flest af de gener/symptomer er helt forventelige, og går enten over af sig selv eller hvis du tager den lidt mere med ro. Der er dog få patienter, der får symptomer, som kræver professionel behandling. Når der er gået 8 uger efter operationen, kan du forvente, at dine gener fra operationen er næsten væk, og at symptomerne fra før operationen, er blevet bedre, så du stille og roligt kan genoptage dit normale liv. Hvis det ikke er tilfældet, så skal du kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Når der er gået mere end 8 uger fra operationen, skal du kontakte egen læge, hvis du har problemer med ryggen. Sidst revideret: Side 11 af 12
12 Det er normalt at: Du har brug for smertestillende medicin i 3-4 uger efter operationen. At dine symptomer bliver værre et par dage efter operationen pga. hævelse omkring operationsstedet. Det går normalt over igen efter få dage. Du er øm omkring dit operationssår. Der er lidt hævelse omkring operationssåret. At huden omkring dit operationssår bliver misfarvet ligesom et blåt mærke. Du har behov for flere hvileperioder, end du plejer. Efter din operation opfordrer vi dig til at: Bruge hjælpeskemaet som støtte til vurdering af dine symptomer. Du kan bruge skemaet efter behov. Lave de øvelser som er udarbejdet af fysioterapeuter. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet eller på video Lytte til din egen krop og dens signaler om træthed og smerter. Planlægge din dag, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile. Være opmærksom på at din belastning af lænden er mindst i liggende stilling, stiger i stående, større i siddende og størst når du løfter. Øg kun gradvist dine aktiviteter. Tage den anbefalede smertestillende medicin, også til natten. Kontakte din praktiserende læge efter 2-3 uger og sammen med lægen lave en plan for, hvornår og hvordan du stopper med at tage din smertestillende medicin. Følge den genoptræningsplan, som du skal modtage indenfor få dage efter din operation. Genoptræningen kan opstartes ca. 4 uger efter operationen og foregår i din hjem-kommune. Hvis du ikke modtager genoptræningsplan eller hører fra kommunen i forhold til genoptræning, kontakt Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Er du bekymret, eller er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Sidst revideret: Side 12 af 12
13 Hjælpeskema 1. Dit operationssår Symptomerne viser sig yderst sjældent efter tredje uge. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C målt i endetarmen Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: På mandage, tirsdage og torsdage kl. 8-15, onsdage kl og fredage kl 8-14 kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik på tlf Uden for klinikkens åbningstid kontaktes vagtlægen. Du bedes informere Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. 2. Smerter i lænden Spørgsmål 2-5 er oftest relevante de første 8 uger efter din operation. Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værste tænkelige smerte: I hvile: Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: I aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur): Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig og scorer over 3 i hvile og over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Aarhus Universitetshospital Hjerne- og Rygkirurgi
14 Mange lændesmerter opstår pga. spændinger i musklerne eller overbelastning. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på om dine aktiviteter udløser forværring af smerterne. I så fald skal du holde igen med aktiviteter og holde flere pauser. Det er dog vigtigt, at du laver de medgivne øvelser udarbejdet af fysioterapeuter 3. Udstrålende smerter som trækker ud i ryg, baller og ben Hvis du har udstrålende smerter: Er dine smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine smerter det samme i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 5-7 dage stadig det samme i forhold til før operationen: Tag kontakt til Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Er dine smerter forværret i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 3-4 dage stadig forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. 4. Nedsat kraft, lammelse eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder Hvis du har kraftnedsættelse og/eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder: Er kraftnedsættelsen mindre eller det samme end før operationen: Ingen grund til handling, afvent genoptræningsforløb. Er kraftnedsættelsen ændret eller forværret i forhold til ved udskrivelsen: Tag kontakt til Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit 1.
15 5. Problemer med vandladning eller afføring Hvis du har nyopståede problemer med at lade vandet og/eller problemer med at holde på luft og afføring, er det vigtigt at søge hjælp samme dag. På mandage, tirsdage og torsdage kl. 8-15, onsdage kl og fredage kl 8-14 kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik på tlf Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit 1.
Operation for diskusprolaps i lænden. Indlagt.
Operation for diskusprolaps i lænden. Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden Risici for komplikationer Din forberedelse til operation og
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb.
Operation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse til operation
Læs mereDagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden
Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig og dine pårørende om operationen og dit ophold på patienthotellet. Ligeledes vil vi informere dig om forholdsregler
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.
Læs mereAarhus Universitetshospital. Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger
Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg mig til
Læs mereAarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger
Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg mig
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden forløb på Neurokirurgisk Afdeling, NK Nødvendig information før min operation: Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg
Læs mereOperation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt.
Operation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation for forsnævring/stenose i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse
Læs mereOperation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant.
Operation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation for forsnævring/stenose i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse
Læs mereDagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden. Patientinformation
Dagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give
Læs mereAarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:
Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: 1. Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereDiskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation
Operation for diskusprolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereOperation for prolaps i brysthvirvelsøjlen
Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen (Thorakal Prolaps) Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget MR scanning af rygsøjlen, evt. en kontrastundersøgelse med efterfølgende CT-scanning
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereNervus Vagus Stimulator - epilepsi
- epilepsi Hvad er en? En Nervus Vagus stimulator er en lille strømstimulator, der indopereres lige under kravebenet. Den kan være med til at stoppe eller afkorte epilepsianfald. Fra stimulatoren løber
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips
Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereAarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:
Indlagt. Nødvendig information før min operation: Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. o Operation. Risici for komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen? Regler for faste På Neurokirurgisk
Læs mereOperation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.
Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. forløb på Neurokirurgisk Afdeling, NK Nødvendig information før min operation: Hvad er forsnævring af rygmarvskanalen i lænden? Operation.
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Hjerne- og Rygkirurgi. Inden operationen skal du have talt med en narkoselæge, en
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig
Læs mereOperation for bunden rygmarv. (Tethered cord)
Operation for bunden rygmarv. Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra
Læs mereOperation for svulst i rygsøjlen
Operation for svulst i rygsøjlen Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor svulsten sidder. Rygmarvssvulster sidder i reglen uden på rygmarven
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Udposning på hjernens blodkar. via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips
Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Behandling med coils eller stent via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereStabiliserende operation i lænden.
Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. sk forløb med overnatning på Patienthotel. Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer Din forberedelse til operation
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereDiskusprolaps/forsnævring i nakken.
Diskusprolaps/forsnævring i nakken. Operation fra nakken. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereDiskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.
Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen. Indlagt. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der discusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du have
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereDiskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereBehandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom
Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom Hvad er et Hypofyseadenom? Hypofyseadenom er en godartet svulst i hypofysen. Den er ikke arvelig og opstår uden kendt årsag hos både mænd og kvinder, typisk
Læs mereStivgørende operation i nakken (Cervikal dese)
(Cervikal dese) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din
Læs mereStabiliserende operation i lænden
Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver
Læs mereOperation for stenose/diskusprolaps i nakken
Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med overnatning på Patienthotel 1. Kontaktoplysninger 2. Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer 3. Hvordan forbereder
Læs mereOperation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)
Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken) Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps
Læs mereOperation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose
Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose Med denne vejledning vil vi gerne give
Læs mereOperation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt
Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved
Læs merePatientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen
Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger
Læs mereOperation for stenose/diskusprolaps i nakken
Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: 1. Operation og mulige komplikationer 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra) Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra) Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Hjerne- og Rygkirurgi, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Hjerne- og Rygkirurgisk
Læs mereVejledning til patienter med stiv halskrave.
Vejledning til patienter med stiv halskrave. Du har fået en stiv halskrave på grund af et brud på halshvirvelsøjlen. Du skal gå med halskraven for at sikre, at bruddet holdes i ro, så det sandsynligvis
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereDiskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse
Læs mereØvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps
Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereØvelser for sengeliggende gravide patienter
Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereAnvendelse af Aspen Vista 3 punktskorset
Anvendelse af Aspen Vista 3 punktskorset Anvendelse af korset Du har fået ordineret et korset af lægen som en del af din behandling. Korsettet skal sidde korrekt for at give den optimale støtte til ryggen.
Læs mereStabiliserende operation i lænden. Patientinformation
Stabiliserende operation i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereSådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)
Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst og skal nu i gang med genoptræningen. I denne pjece finder du vores anvisninger til,
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereFysisk træning også mens du er syg
Fysisk træning også mens du er syg TIL OPPEGÅENDE PATIENTER OG PÅRØRENDE I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning, som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt,
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk
Læs mereInformation og vejledning efter stabiliserende rygoperation
Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mereRygbrud information om påsætning af korset
Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereTlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereInformation til patienter med stabilt brud i ryggen.
Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten
Læs mere- STABILISERENDE RYGOPERATION
Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereDISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereBehandling for hjernesvulst.
Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Neurokirurgisk Ambulatorium. Her taler du med en neurokirurg
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereØvelsesprogram til brystopererede
Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation
Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter HemiCAP operation Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb
Læs mere