'Etniske smerter' Sygeplejersken og den etniske minoritetspatient. 'Ethnic pains' The nurse and the ethnic minority patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'Etniske smerter' Sygeplejersken og den etniske minoritetspatient. 'Ethnic pains' The nurse and the ethnic minority patient"

Transkript

1 'Etniske smerter' Sygeplejersken og den etniske minoritetspatient 'Ethnic pains' The nurse and the ethnic minority patient Bachelorprojekt, modul 13 & 14 Opgavens anslag Udarbejdet af Mette Olsen, studie nr Vejleder Dorte L. Vilstrup Afleveres d. 4 januar 2011 Sygeplejerske Uddannelsen Professionshøjskolen Metropol CVU Øresund I henhold til Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede hermed eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden retmæssig hjælp jf. 19, stk. 1 og 2: Dato Underskrift

2 Resume Formålet med denne bacheloropgave er, at belyse etniske minoritetspatienter og deres højlydte udtryk for smerte. Fokus er her Hvad får begrebet 'etniske smerter' af betydning i sygeplejen?. Begrebet 'etniske smerter' har vakt interesse gennem oplevelser i klinik, som benyttes af sygeplejersker i hospitals sektoren. Problemstillingen belyses ud fra sygeplejeteoretiker Madeleine Leiningers sygeplejeteori tværkulturel sygepleje, der har fokus på det kulturelle aspekt og dets betydning for sygeplejen. Pierre Bourdieu belyser problemstillingen gennem sin teori om relationer og begrebene felt, kapital, habitus og symbolsk vold som belyser, hvad der sker mellem sygeplejersken den etniske minoritetspatient. Analysen viser, at der kan forekommer mistillid til patienten samt misforståelser mellem sygeplejerske og patient, hvor sygeplejersken skal være opmærksom på forskelle og tilpasse sin sygepleje til patientens behov. Begrebet 'etniske smerter', skal der forskes mere i, for at afdække betydningen af begrebet samt hvilken betydning, det får for sygeplejen til etniske minoritetspatienter. Der skal findes løsninger til, at sygeplejersken kan udføre pleje og omsorg til denne patientgrupper, som ikke medføre mistillid og misforståelser og yderligere problematikker opstår.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Litteratursøgning Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteroretiske overvejelser Hermeneutik Egen for-forståelse af betydning for opgaven Valg af metode Analyse strategi Valg af teori Undersøgelser Ben Nielsen Michaelsen et al Sygeplejersken 2005 rapport Teoretikere Madeleine Leininger Pierre Bourdieu Teori anvendt i mindre omfang Kirsten Halskov Madsen & Jette Skiveren Anette Sonne Nielsen Thomas Hylland Eriksen og Torunn Arntsen Sørheim Elisabeth Dam Inge Egerod Rolf Kuschel & Faezeh Zand Lisanne Wilken Analyse Etniske minoritetspatienters formidling af smerte Opsummering Sygdomsopfattelse i sygeplejen Opsummering Sygeplejerskens møde med etniske minoritetspatienter Opsummering Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af teori og metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilags fortegnelse

4 1. Indledning Under klinik ophold, på medicinsk afdeling, var en patient indlagt. Denne patient havde anden etnisk baggrund end dansk. Patienten havde smerter, i sit terminale forløb med cancer, og gav højlydt udtryk for dette. I den faglige sygeplejediskussion i personalestuen, blev udtrykket 'etniske smerter' benyttet som forklaring på patientens ageren. Dette er ca. 1,5 år inde i min uddannelse, at jeg oplever denne situation, og første gang jeg hører udtrykket 'etniske smerter'. På dette tidspunkt tænker jeg ikke videre over denne udtalelse, og situationen går i glemmebogen. Efterfølgende har jeg mødt udtrykket flere gange, både i min egen klinik, og hørt diskussioner omkring patienter med anden etnisk baggrund, af andet sundhedspersonale. Min undren over dette udtryk, har berørt mig efter jeg har været i Ghana med valgfaget 'Global Health'. En oplevelse her er den fødende kvinde på fødegangen der ligger på briksen og føder. Fra denne kvinde høres ikke en lyd under hele fødslen, dog med undtagelse af et enkelt lavt udtryk af smerte. Kvinden får straks besked af jordmoderen på, at hun skal stoppe sit klynkeri. Denne oplevelse er langt fra, hvad jeg forstår som 'normalt'. Forklaring på, at de gravide under fødsel ikke må sige en lyd er, at hvis de gør det, tolkes det som at de har været deres mænd utro. Min refleksion over denne oplevelse, er katalysatoren for, at netop situationen med patienten af anden etnisk baggrund end dansk dukkede op igen, og jeg begyndte at reflektere over dette. Her to situationer der begge omhandler smerter, hvor udtrykkene er modsætninger, den ene højlydt mens den anden ikke siger noget. To situationer hvor jeg begge gange har undret mig over sygeplejerskernes håndtering af patienterne. Jeg har gennem sygeplejerskestudiet deltaget i en enkelt diskussion med en klinisk vejleder og andre studerende, hvor min kliniske vejleder udtaler sig om patientgruppen med anden etnisk baggrund end dansk. At hvis hun skulle videre uddanne sig, ville hun vælge at læse arabisk. Hendes bevæggrund for dette, er kommunikationen til det stigende antal patienter der taler arabisk. I dag består den danske befolkning af mange forskellige etniske grupper (Jensen 2009). Siden 1980'erne er antallet af indvandrere og deres efterkommere steget kraftigt. Anno 2009 består 9,5% af befolkningen i Danmark af indvandrere og efterkommere. Frem-skrivningen af disse 2

5 tal viser at i 2050 vil 16,6% af befolkningen være indvandrere og efterkommere (Danmarks statistik 2009). Især andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget, lande der kategoriseres som vestlige lande er; Alle EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, USA, Canada, Australien og New Zealand, resterende lande er ikke-vestlige lande (Ibid.). Ud af indvandrere er de fra ikke- vestlige lande og efterkommere der udgør er fra ikke- vestlige lande. Hermed ses at befolkningsgruppen fra ikke-vestlige lande udgør mere end halvdelen. Dette afspejles yderligere i patientsammensætningen på hospitalerne (Sundhedsstyrelsen 2007). En undersøgelse foretaget af Sygeplejersken 2005, med formål at undersøge hvordan det går med patienter med indvandrerbaggrund på danske sygehuse viste, at flertallet af sygeplejersker, har oplevet problemer med patienter med indvandrerbaggrund (Sygeplejersken 2005). Problemer bliver af sygeplejerskerne bl.a. defineret som sproglige og sygdomsopfattelse (Ibid). Den tidligere formand for Dansk Sygepleje Råd Connie Kruckow har udtalt, at problemstillingerne samlet set er et samfundsproblem, som afspejles i sundhedsvæsnet (Dalsbo 2006). At hospitalerne modtager flere og flere patienter, der tilhører etniske minoriteter afspejles i samfundet, og mange diskussioner foregår på politisk plan eksempelvis i folketinget. Gennem debatter er indvandrekategorien blevet en negativ referencegruppe (Nielsen 2006a). Nationale medier giver den danske befolkning information, om andre grupper der omtales som f.eks. indvandrer, flygtninge eller etniske minoriteter. Medierne giver deres bud på hvem der er almindelige danskere, og hvem der ikke skal opfattes som almindelige danskere (Jensen 2009 s. 53). Fra medierne af kan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle få information der ikke er fyldestgørende. Ved ikke at have korrekt eller mangelfuld information, har sygeplejersken så et reelt billed af patienten med anden etnisk baggrund end dansk? Kan sygeplejersken hermed give optimale pleje og omsorg, som patienten har brug for? At kategorisere patienter med indvandrerbaggrund ensidigt, på baggrund af information fra medier, der giver et ensformigt og unuanceret billede af denne befolkningsgruppe, kan det medføre konsekvenser, hvor patientgruppen tabes på jorden? Det kan ske, at denne patientgruppe ikke får den behandling der er relevant og nødvendig. Hvis dette sker, kan det bidrage til at Danmark får en befolkningsgruppe som ikke integreres (Nielsen 2005). Men yderligere ved ikke at yde denne gruppe med den mest effektive behandling og optimale pleje, vil en problematik så opstå, hvor det muligvis giver patient behov for at opsøge 3

6 sundhedsvæsenet yderligere? Vil dette være til fordel for sundhedsvæsenet at behandle og pleje en patient to eller flere gange grundet utilstrækkelig behandling? Patientgruppen der har anden etnisk baggrund end dansk møder sundhedsvæsenet med forventninger, krav om behandling, pleje og omsorg, som alle andre (Sundhedsstyrelsen 2007). Sygeplejerske er ofte den faggruppe, der har den første kontakt med patienten. Indsamling af data til anamnesen, der bl.a. danner grundlag for planlægningen af plejen. Den viden der indsamles, videregives til andre faggrupper. Derfor er det vigtigt som sygeplejerske at få præcis viden indsamlet og formildet om patienten (Kristoffersen, Nortved & Skaug 2005). Sygeplejens fokus er mennesket som helhed, sygdom, lidelse og smerter, derfor indhentes og anvendes al viden om patienten (Madsen & Skiveren 2009). Denne viden har ikke kun referenceramme indenfor naturvidenskab og biomedicin, men også i forhold til den psykosociale, eksistentielle og kulturelle baggrund, kan have indflydelse på patienternes forståelse og oplevelser af sin sygdom (Ibid.). Mennesker kategorisere, f.eks. efter etnicitet, religion eller sociale relationer. Det hjælper os til at skabe orden i et uoverskueligt univers, øger kommunikation og identificering af nye situationer. Unuanceret kategoriseringen medvirker til, at der tillægges bestemte grupper af mennesker særlige synspunkter og holdninger (Kuschel & Zand 2007 & Sundhedsstyrelsen 2007). Møde med patienter med anden etnisk baggrund end dansk, er der risiko for at man tillægger disse værdier og normer baseret på fordomme. Det kan være fatalt at tillægge mennesker bestemte træk grundet deres hudfarve eller brug af kulturelle og religiøse beklædningsdele eksempelvis tørklæde (Ibid). Stereotype opfattelse af denne patientgruppe, kan netop være deres ageren f.eks. højlydte udtryk for smerte. Men er det rimeligt, at bruge udtrykket 'etniske smerter' som en samlet betegnelse for, hvordan en heterogen befolkningsgruppe udtrykker sig? Vil dette forringe vores sygepleje, da vi eventuelt opfatter at patienten overreagere? 80% af adspurgte sundhedsprofessionelle i undersøgelse svare at nogle indvandrere overdramatiserer (Michealsen et al. 2004, s. 290). En undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser med minoritetspatienter i det danske sundhedsvæsen fandt, at et emne for sygeplejerskerne er 4

7 etniske smerter (Nielsen & Birkelund 2009). Hermed mener jeg bestemt, at det er et emne, der er relevant i sygeplejen. Hvis Sygeplejersker mener, at minoritetsetniske patienter overreagere ved smerte, er det så ved deres højlydte udtryk, vi synes dette? Er det fordi vi ikke forstår deres sproglige formuleringer omkring smerter, som bevirker, at det for danske sygeplejersker ikke giver mening, det patienten fortæller og udtrykker? Sygeplejersker undervurdere patienternes egne vurderinger af smerter, til at være 1,5 2 laverer på VAS end patienten selv gør (Madsen & Skiveren 2009). Hvis sygeplejersker yderligere ikke kan forholde sig til patientens høje udbrud, skaber det så fænomenet 'etniske smerter'? Når sygeplejersker ikke kan forholde sig til, hvordan en patient udtrykker sig, kan kultur og forståelse af fremmede kulturer have en betydning? Når vi beskriver andre mennesker, beskriver vi dem ud fra os selv (Sundhedsstyrelsen 2007). Vores krops- og sundhedsopfattelse kulturelt betinget, men opfattelsen af helbred og sygdom er også individuelt bestemt (Eriksen & Sørheim 2004). Kan sygeplejersker tillægge minoritetspatienter, at deres ytringer er kulturelt betinget. Højlydt ytring, kan således være helt reelle, som udtryk for stærke smerter. Men at vi som danskere i vores kultur, er opdraget med ikke at ytre os højlydt, spiller ind når vi vurderer vores patienter. Læge Stine Lund skriver Det bruges om mennesker fra andre kulturer, der giver udtryk for at have smerter, men den virkelige betydning er, at vi synes, at patienten overdriver og ikke fejler noget alvorligt (Lund 2006, s.). Er denne opfattelse gældende for sygeplejersker også? Det har vist sig gennem flere undersøgelser, at ofte er det sygeplejersker, der har frembragt problemstillingen angående minoritetspatienter (Nielsen 2005). Så er det sygeplejerskerne der skaber en problemstilling? 2. Litteratursøgning Litteratursøgningen har været med formål, at afdække relevant litteratur der beskriver begrebet 'etniske smerter'. Litteratursøgningen er fortaget på internationalt- og nationalt plan, hvor internationalt litteratur er søgt i i databasen CINAHL ( ) og ( ). Der er søgt efter internationale undersøgelser og artikler på engelsk med søgeordene; ethnic pain, qualitative, nurse perception on ethnic, perception on ethnic, nurses perception on ethnics, immigrants, 5

8 minorities. Søgningerne i CINAHL har været fritekst søgninger, hvor søgeord har været enkeltvis og kombineret. Oversigt over litteratursøgning ses på bilag 1. CINAHL er valgt som eneste internationale database, grundet databasens fokus på det sygeplejefaglige. På nationalt plan er der søgt litteratur på Sundhedsstyrelsen hjemmeside ( ), i elektroniske tidsskrifter Kliniks Sygepleje ( ), Sygeplejersken ( ), Ugeskrift for Læger ( ), hvor følgende søge ord er benyttet; etniske smerter, etnisk, indvandrer, indvandrere, etniske minoriteter, minoritetspatienter, smerter, sygeplejerskers syn på etniske patienter, smerter. Begrundelsen for national søgning af litteratur, er grundet belysning af mødet mellem dansk kultur og patienten med anden etnisk baggrund end dansk. Søgninger er fritekst søgning uden kombination af søgeord. Overstående søgninger er systematiske søgninger. Ud fra fundet relevante litteratur, er der fra relevante referencer foretaget kædesøgning. Tidsperspektivet for litteratur søgning er perioden fra oktober 2010 til og med december Søgning i CINAHL er fortaget i en afgrænset tidsperioder af to gange, først indenfor fem år ( ), for at finde de nyeste og opdateret artikler, grundet den lille mængde litteratur udvides søgningen til alle årgange ( ). Søgning på nationalt plan, er der ikke valgt en afgrænset tidsperiode. Argumentationen for dette, er at afdække historikken for begrebet 'etniske smerter'. Undersøgelser og artikler medtaget i dette projekt ligger indenfor en periode for 10 år, dog er der medtaget bøger samt kapitler der er ældre end 10 år. De beskriver f.eks. menneskelig adfærd, der ikke undergår store målbare forandringer, og derfor stadig aktuelle (Lindahl & Juhl 2007). Litteraturen fra teoretikere som er anvendt er yngre end 10 år, sekundær litteratur om teoretikerne er af nyeste udgaver. 6

9 Udvælgelsen af relevant litteratur fra hjemmesider, i elektroniske tidsskrifter og databaser er foregået ved, at læse overskrifter. Har overskriften været relevant f.eks. ved, at ordet 'etnisk' eller kombinationen som 'etnisk' og 'kvalitativ' er indgået, er abstracts læst. Har abstracts været relevant er, hele artikler, publikationer mm. gennemlæst og vurderet. Søgning af forskningsartikler og undersøgelser har været med interesse for det kvalitative forskningsdesign. Belæg for at vælge det kvalitative forskningsdesign er, interessen for at 'forstå sygeplejersken'. Det kvalitative forskningsdesign er en metode, der udforsker meningsindholdet i sociale fænomener, det beskriver og analysere, egenskaber og karaktertræk ved de fænomener, der undersøges (Malterud 2004, s. 31). Hermed er det kvalitative forskningsmetode netop relevant, for at belyse sygeplejerskers mening og oplevelser. Primær fokus i søgning af kvalitative studier, har ikke ekskluderet artikler og undersøgelser, der har det kvantitative forskningsdesign. Begrundelse for dette, er den lille mængde litteratur, der findes angående begrebet 'etniske smerter' samt belysning af begrebet fra et andet synspunkt. Relevant grundlitteraturen til denne opgave er udvalgt på baggrund at belyse 'etniske smerter'. Herudover er relevant litteratur, smerter, sygeplejerskens rolle hos smerte patienter, sygeplejersken i et multikulturel samfund og kultur. Eksklusion af fundet litteratur er, hvor 'etniske smerter' behandles i et amerikansk eller andet ikke dansk land. Argumentet for dette er, at denne bacheloropgave belyser problemstillinger ud fra en dansk kultur synspunkt. Herved er bøger, artikler og undersøgelser, der berøre specifikke kulturer fra andre lande ekskluderet. Litteratur der belyser psykiatriske etniske minoritetspatienter er yderligere ekskluderet. Dette er på baggrund, af belysning af fysiske smerter på somatiske afdelinger. Interessen er ikke etniske minoritetspatienter, der f.eks. er totur ofre, hvor det psykiske aspekt er en medvirkende faktor for patienters smerte. Eksklusion af litteratur der omhandler børn og børneafdelinger, er foretaget da patientgruppen 7

10 i denne opgave, er defineret fra yngre voksne og op efter. Yderligere er litteratur, artikler og undersøgelser set ud fra patientens og pårørendes synspunkt ekskluderet, da denne opgave belyser problemstillinger fra sygeplejerskens synspunkt. Litteratursøgningen har været udfordrende og spændende. Der er ikke fundet litteratur, der undersøger begrebet 'etniske smerter'. Dog er 'etniske smerter' nævnt i litteratur. Der findes meget litteratur som omhandler minoritetspatienter og det danske sundhedsvæsen samt mødet mellem sygeplejersker og etniske minoritetspatient, men dette litteratur er fra patientens perspektiv. To store danske undersøgelser og et kandidat speciale er fundet i litteratur søgningen, der belyser sygeplejerskens oplevelser og meninger indenfor emnet indvandrer og etniske minoriteter som patienter, hvor smerter i forhold til denne patient gruppe belyses. At begrebet bliver nævnt og belyst, viser at dette berøre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle. Begrebet bliver ikke belyst eller beskrevet i forhold til konkret sygepleje i det fundne litteratur. Den manglende litteratur gør begrebet 'etniske smerter' yderst spændende og interessant. Ved at der ikke forefindes meget litteratur om begrebet, men at 'etniske smerter' bliver benyttet har kun forøget interessen for begrebet. 3. Afgrænsning Patienter med anden etnisk baggrund end dansk, er for sygeplejersker et område, der rummer mange udfordringer. Problemstillinger, som opleves med denne patientgruppe, er bl.a. sproglige problemer, forskellig sygdomsopfattelse og fremmed kultur. Endvidere problemstillinger, som sygeplejerskens opfattelse af denne patientgruppe og hvordan sygeplejerskens pleje og omsorg er til denne patientgruppe. Denne bacheloropgave vil belyse begrebet 'etniske smerter', begreb der relateres til patienter med anden etnisk baggrund end dansk, som er højlydte i deres udtryk for smerte. Når udtrykket 'etniske smerter' benyttes undres jeg over hvilken betydning, der tillægges dette begreb og hermed begrebets indvirkning på sygeplejen. Derfor udforskes begrebet, hvor aspekter som kultur, smerter, sygdomsopfattelse, stereotyperisring og sociale relationer kan have betydning. 8

11 'Etniske smerter' bliver benyttet af sygeplejersken, hvormed opgavens perspektiv er sygeplejerskens perspektiv. Afgrænsning af problemstillinger er, sproglige problemer og kommunikation, yderligere afgrænses til patienter på somatiske afdelinger. Afgrænsning og argumentation der yderligere er fortaget, er de samme som, afgræsningen foretaget ved litteratursøgningen, se her afsnit 2. litteratursøgning. Dette medføre følgende nedenstående problemformulering 4. Problemformulering Hvad får begrebet 'etniske smerter' af betydning for sygeplejen? 4.1 Begrebsafklaring I diverse videnskabelig litteratur bruges forskellige udtryk om mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, som indvandrer, flygtninge, efterkommere og udlændinge. Derfor defineres hvilken terminologi, der anvendes i denne opgave for gruppe af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk i relation til, at de er patienter. Sundhedsstyrelsen definere i rapporten 'Etniske Minoriteters opfattelse af sygdomsrisici betydning af etnicitet og migration (Sundhedsstyrelsen 2006), deres terminologi for ovenstående patientgrupper. Her udledes begrebet etniske minoriteter, som en definition på mennesker med oprindelse udenfor vestlige lande (udenfor Vesteuropa, Nordamerika og Australien), der er migreret til vestlige lande (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 8). Denne definition er svarende til Danmarks Statistik, som er beskrevet under interessefeltet. Begrebet anvendes også i denne betydning i den offentlige debat. Gruppen er i Danmark større end minoriteter fra vestlige lande. Hermed fremkommer denne bacheloropgaves terminologi, som valg af etniske minoritetspatient. I forhold til Sundhedsstyrelsen er der tilvalgt ordet patient, for at indikere den etniske minoritetspatient. Etniske minoritetspatienter vil blive benyttet gennem hele opgaven, også hvor der refereres til artikler og undersøgelser. 9

12 Ved brugen af ordet patient, er dette henført til den etniske minoritetspatient. Terminologien sygeplejersker og sygeplejersken refererer til sygeplejersken med dansk baggrund. Begrebet 'etniske smerter' referere til den etniske minoritetspatients højlydte udtryk for smerte. 5. Metode 5.1 Videnskabsteroretiske overvejelser Den videnskabsteoretiske orientering i denne opgave er human og samfundsvidenskabelig, idet begrebet 'etniske smerter' belyses ud fra en sygeplejefaglig- og sociologisk referenceramme. Humanvidenskaben, en 'menneskevidenskab' der gennem en fortolkende tilgang, søger en erkendelse af verden, der bygger på forståelse af menneskelige livssammenhænge (Thisted 2010, s. 48). Humanvidenskaben beskæftiger sig således med menneskelige forhold, en menneskelig formet virkelighed, der er skabt af menneskelige handlinger (Ibid.). Den humanvidenskabelige traditions metodiske grundbegreb er forståelse, den fortolkende tilgang (Thisted 2010). Den fortolkende tilgang er denne bacheloropgaves videnskabsfilosofi, hvor der tages udgangspunkt i hermeneutikken (Thisted 2010, s. 28). 5.2 Hermeneutik 'Hermeneutik' der kommer af græsk afstamning betyder at tolke, at fortolke eller læren om forståelse (Malterud 2004, Thisted 2010 & Birkler 2005). Det grundlæggende fortolkningsprincip i hermeneutikken er den 'hermeneutiske cirkel', der bygger på en forståelse af det enkelte ud fra en helhed. Forståelsen af helheden er opbygget af de enkelte dele (Thisted 2010). Den hermeneutiske cirkel beskriver cirkulariteten af forståelse (Birkeler 2005). I den hermeneutiske cirkel indgår begreber, som for-forståelse og fordomme. For-forståelse, er det, der går forud for forståelsen. I For-forståelsen, er indholdet fordomme, som er menneskets forventninger og meninger, som vi er i besiddelse af. Forhåndsantagelser som er nødvendige for at forstå noget (Thisted 2010 & Birkler 2005). For-forståelsen skaber 10

13 en horisont. Mennesket fortolker ud fra sin egen horisont, hvor det der tolkes på har sin egen horisont. I den grad det er muligt nærmer de to horisonter sig hinanden, hvorved der sker en 'horsiontsammensmeltning (Thisted 2005). Herved skabes der en ny horisont, der er forskellig fra den gamle horisont. Gennem en proces, hvor der ikke bare tilføjes ny viden, men der frembringes en horisont- udvidelse, og dermed nås en dybere forståelse af sammenhæng (Ibid). Sygeplejersken har gennem uddannelse og erfaring fået en sundhedsfaglig viden. Denne bruger sygeplejersken, når der læses ny faglitteratur eller i mødet med den etniske minoritetspatient. Ved læsning af ny litteratur eller i mødet med patienten, skal sygeplejersken forsøge at forstå og nærme sig litteraturens og patientens horisont. Dette sker gennem en proces, omformning af sygeplejerskens horisont, gennem tre faser. 1. 'For-forståelsen' der bygger på sygeplejerskens viden, 2. 'forståelsen' der er erkendelse af sammenhænge og kvaliteter ved sagen der belyses, hvorved erkendelsen opnås. 3. 'Efterforståelsen' indarbejder de nye erkendelser fra det undersøgte, som herefter vil udgøre en nye for-forståelse (Thisted 2010) Egen for-forståelse af betydning for opgaven Egne for-forståelse er samlet gennem sygeplejestudiet og klinikophold på forskellige afdelinger på danske hospitaler. Egne erfaringer er gennem mødet med etniske minoritetspatienter, samt samtaler og diskussioner med sundhedsprofessionelle. 5.3 Valg af metode Dette bachelorprojekt er et litteraturstudie, hvor den valgte litteratur er fundet gennem database, hjemmesider, elektroniske tidsskrifter samt bøger. Gennem litteratursøgninger har fokus været, at finde relevante artikler og undersøgelser om 'etniske smerter'. Som beskrevet i afsnit 2. litteratursøgning, findes der ikke meget litteratur og teori, der belyser 'etniske smerter'. Men begrebet 'etniske smerter' eller smerter og etniske minoritetspatienter bliver nævnt og indgår i litteratur og teori. Litteraturen er gennemlæst, hvor mønstre og sammenhænge er afdækket og temaer er identificeret (Lindahl & Juhl 2007), hvor 'etniske smerter', smerter og/eller etniske, er nævnt. 11

14 Benyttet teori gennemlæst, hvor temaer er identificeret, ved samme metode som litteraturen. Efterfølgende er temaer fra litteratur og teori sammenlignet, og tre temaer er udvalgt til opgavens analyse. De tre identificerede og benyttede temaer i analysen er: Etniske minoritetspatienters smerteformidling Sygdomsopfattelse i sygeplejen Sygeplejerskens mødet med etniske minoritetspatienter Analysen er inddelt i tre afsnit, de tre temaer, som vil indgå i rækkefølgen som ovenstående. I analysen benyttes teori til belysning af problemstillingen. Der forefindes ikke empiri i denne bacheloropgave. Teorien, der benyttes er fra tre undersøgelser, hvoraf de er beskrevet i hhv. artikel, rapport og kandidat speciale. Fra de tre undersøgelser vil der i analysen blive refereret til disse. 5.4 Analyse strategi De tre temaer belyser og fremhæve problemstillinger vedrørende begrebet 'etniske smerter'. I hvert afsnit vil der refereres til teori, ligeledes af teoretikere, der inddrages i hvert afsnit. Analyse afsnittene afsluttes med en opsummering. 6. Valg af teori 6.1 Undersøgelser Tre undersøgelser indgår i analysen. Undersøgelse af Ben Nielsen(Nielsen) er en kvalitativ undersøgelse. Denne undersøgelse danner grundlaget for Nielsens speciale Patienter med minoritetsetnisk baggrund i det danske sundhedsvæsen Undersøgelsen af Michaelsen et al. er en kvantitativ undersøgelser, som er publiceret i artiklen Health professionals' knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrants patients 12

15 Undersøgelsen af Sygeplejersken 2005 er en kvantitativ undersøgelse, som er publiceret i rapporten Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Ben Nielsen I specialet Patienter med minoritetsetnisk baggrund i det danske sundhedsvæsen, har Nielsen undersøgt sygeplejerskers oplevelse af mødet med minoritetsetniske patienter på et dansk hospitaler. Gennem denne undersøgelse har han identificeret tre fænomener: 1. at kommunikere, 2. at patienter har anderledes sygdomsopfattelse end danske patienter, 3. at patienter har en anderledes kulturel og social opførelse end danske patienter. Under fænomenet 'at patienter har anderledes sygdomsopfattelse end danske patienter', har Ben Nielsen yderligere fire temaer, hvor: 1. etniske smerter, 2. manglende kendskab til kroppens anatomi og fysiologi, 3. anderledes patientrolle, 4. patienternes vrede over aflysning af operation. Dette er oplevelser, som sygeplejerskerne giver udtryk for i de interviews, der er foretaget. Især vil Nielsens betragtninger af fænomenet 'at patienter har anderledes sygdomsopfattelse end danske patienter' benyttes til analysen af denne opgaves problemstillinger Hvor de tre ovenstående 4 temaer belyser denne opgaves problemstillinger. Yderligere er perspektivet set ud fra en sygeplejerske, som er identisk med mit valg af perspektiv. Udarbejdelsen af specialet, er sket ved brug af kvalitativ metode, for herved at opnå, forståelse for hvilke fænomener sygeplejersken oplever i mødet med minoritetsetniske patienter på somatiske afdelinger. Hvilken betydning sygeplejersken oplever, at disse fænomener har for sygeplejen til disse patienter? Ben Nielsens tilgang til undersøgelsen har været fænomenologisk, idet formålet med undersøgelsen har været, at beskrive sygeplejerskers oplevelser. Ben Nielsen gøre rede for sin for-forståelse samt beskriver sin forskningsmetode- (deltagersammensætning, analysestrategi), og begrundelse for valg af inddraget litteratur til belysning af resultater. 13

16 6.1.2 Michaelsen et al. I artiklen Health professionals' knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrants patients: a questionnaire study at a Danish hospital, som undersøger sundhedsprofessionelles viden, holdninger og oplevelser med etniske minoritetspatienter på danske hospitaler. I denne undersøgelse er målet, at identificere potentielle barriere for effektiv behandling og pleje til etniske minoritetspatienter. Herved er spørgsmål stillet, angående sundhedsprofessionelles opfattelse af denne patientgruppe, og temaet 'smerter' indgår i disse spørgsmål. Her fremkommer resultater, der viser sundhedsprofessionelles oplevelser, meninger og holdninger angående etniske minoritetspatienter og smerte. Som lige netop er problemstillingen i denne opgave. Undersøgelsen er ud fra sundhedsprofessionelles perspektiv, hvilket er identisk med denne opgaves. Undersøgelsen er kvalitativ, som er foretaget på Bispebjerg hospital, der er et af Danmarks største hospitaler og med en meget stor patientgruppe af etniske minoritetspatienter, hvor sygeplejersker udgør, den største adspurgte faggruppe. Artiklen er publiceret i Scandinavian Journal of Public Health, der er international peer reviewed journal, der publicere højkvalitet undersøgelser(scandinavian Journal of Public Health 2010) Sygeplejersken 2005 rapport Rapporten, Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund foretaget af tidsskriftet Sygeplejersken 2005, undersøger hvordan, det går med patienter med indvandrerbaggrund på danske hospitaler. Her er sygeplejersker adspurgt, for at afdække eventuelle misforståelser, der kan opstå mellem plejepersonale og patienter på baggrund af sproglige og kulturelle forskelle. I denne spørgeskema undersøgelse, er der undersøgt i forhold til smerter, hvilket også er i overensstemmelse med denne opgaves problemstillinger. Det er sygeplejerskernes perspektiv, der undersøges, hvilket også er identisk med opgavens perspektiv. Undersøgelsen er kvalitativ, hvor statistiske beregninger er fortaget, og resultater er fremkommet. Metode er beskrevet i rapporten, antal adspurgte sygeplejersker, i form af skriftlige besvarelser samt telefon opringninger. Af rapporten fremgår antal benyttede responderede svar, der blev benyttet i udarbejdelsen af rapporten. 14

17 6.2 Teoretikere Madeleine Leininger Hendes sygeplejeteori fremgår i bogen 'Transcultural Nursing concepts, theories, research & practices'. Bogen omhandler kulturel sygepleje, hvor aspektet er, at møde og yde sygepleje til patienter med anden kulturel baggrund end sygeplejerskens. Derfor er Leiningers sygeplejeteori relevant for denn,e opgave. Yderligere giver Leininger redskaber og kompetencer som gør hendes teori relevante til brug i praksis, og til at analysere den problemstilling, der omhandler den sygepleje, som i praksis ydes til patienter. Madeleine Leininger(Leininger) har udarbejdet sin sygepleje teori, som hun kalder 'Transcultural Nursing', dette er med udgangspunkt i en kulturel forståelse af menneskelige, patienters, reaktioner på sundhed og sygdom (Egerod 1998). Leininger definere sygeplejen, som et humanistisk fag, hvor mennesker ses som en helhed og hvor det drejer sig om, at forstå oplevelser og erfaringer ud fra det, der har betydning for mennesket (Egerod 1998, Leininger & McFarland 2002). Dette føres videre i hende 'Transcultural Nursing' teori, som hun beskriver Kultur er i store træk den skabelon der kan forudsige menneskelige tilskyndelser, handlinger, mønstre og hermed sygeplejehandlinger (Egerod 1998, s. 3). Leiningers sygeplejeteori er holistisk, den tager højde for patienternes reaktion på sygdom i relation til teknologi, religion, filosofi, slægtskab, politik, økonomi, uddannelse og kultur (Egerod 1998, s. 3). Gennem studier af fremmede kulture drager Leininger konklusioner til hvad 'Transcultural Nursing' er, og hvordan sygeplejersker skal bruge denne teori (Leininger & McFarland 2002) Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu(Bourdieu) arbejder med teori og modellen om, hvordan mennesker indgår i sociale relationer, og at disse indgår i et samfund. Ligeledes er dette et element relevant for problemstillingerne i denne opgave. Det er ikke kun relationen mellem to mennesker er vigtigt, men ligeså vigtig er det, hvordan relationer påvirkes af samfundet. Bourdieus begreber felt, habitus, kapital og symbolsk vold, indgår i teori og model, der beskriver individets handlemuligheder. 15

18 Bourdieu søger en dynamisk forståelse for menneskers viden og handlinger indenfor rammer, der hele tiden bevæger sig, hermed er hans begreber ikke kontekst bestemte, men er refleksive, som stemmer overens med opgavens videnskabelige tilgang som er humanistisk og hermed udforsker de menneskelige handlinger. 6.3 Teori anvendt i mindre omfang Kirsten Halskov Madsen & Jette Skiveren Kirsten Halskov Madsen, Lektor og cand.cur & Jette Skiveren, klinisk oversygeplejersker og cand.scient.san, kapitel Sygepleje og smertebehandling benyttes til, at belyse problemstillinger i denne opgave Anette Sonne Nielsen Anette Sonne Nielsen, antropolog, ph.d. afhandling Smertelige erfaringer benyttes til, at belyse problemstillinger i denne opgave Thomas Hylland Eriksen og Torunn Arntsen Sørheim Thomas Hylland Eriksen & Torunn Arntsen Sørheim, bog Kulturforskelle kulturmøder i praksis benyttes til, at belyse problemstillinger i denne opgave Elisabeth Dam Elisabeth Dam,Sygeplejelærer, artikel Madeleine Leiningers teori om sygepleje benyttes til, at supplere sygeplejeteoretiker Madeline Leininger Inge Egerod Inge Egerod, artikel Tværkulturel sygepleje benyttes til, at supplere sygeplejeteoretiker Madeline Leininger Rolf Kuschel & Faezeh Zand Kuschel & Zand, bog Fordomme og stereotyper benyttes til, at belyse problemstillinger i denne opgave Lisanne Wilken Lisanne Wilken, bog Pierre Bourdieu benyttes til, at supplere sociolog Pierre Bourdieu. 16

19 7 Analyse Som beskrevet under metode-afsnit, er teorien inddelt i tre temaer. Etniske minoritetspatienters formidling af smerte Sygdomsopfattelse i sygeplejens Sygeplejerskens møde med etniske minoritetspatienter Disse tre ovenstående temaer analyseres i forhold til problemformuleringen. 7.1 Etniske minoritetspatienters formidling af smerte Etniske minoritetspatienters formidling af smerte er relevant, her får sygeplejersken vigtig information vedrørende patientens smerte tilstand. Gennem de sidste fem årtier har opmærksomheden på smerte, været stærkt voksende i forhold til hvordan smerter opfattes, udvikles og udtrykkes. Det er erfaringer og udvikling af smertehukommelse hos den enkelte patient, der er afgørende for patientens formidling (Madsen & Skiveren 2009 & Eriksen & Sørheim 2004). Hermed et vigtig aspekt for sygeplejersken, at være opmærksom på, at der er forskellige faktorer, der medvirker til, hvordan den etniske minoritetspatient formidler sin smerte. Formidlingen af smerter fra den etniske minoritetspatient, kan være uvant for sygeplejersken. I Ben Nielsens(Nielsen) speciale beskrives, sygeplejerskers opfattelse af etniske minoritetspatienters formidling af smerter, at denne patientgruppe er højlydte i deres udtryk for smerte samt, at sygeplejersker opfatter dette, som et udtryk for, at etniske minoritetspatienter udtrykker, de har flere smerter end danske patienter. Sygeplejerskerne beskriver det ovenstående fænomen som 'etniske smerter' (Nielsen 2006b, s. 47). Artiklen af Michaelsen et al. og undersøgelsen af Sygeplejersken 2005 understøtter, at indvandrere er højlydte i deres udtryk for smerte (Michaelsen et al & Sygeplejersken 2005). Denne uvante formidling, skal sygeplejersker forhold sig til, da det er et parameter, som berøre sygeplejersken i vurderingen af patientens pleje. Sygeplejersken og den etniske minoritetspatient udgør et felt, en arena som Pierre Bourdieu(Bourdieu) beskriver det. Her udspiller sig kampe, hvor der er noget værd at kæmpe om eller for (Bourdieu & Wacquant 2004 & Wilken 2006). I feltet, hvor sygeplejersken 17

20 kæmper om og for at lindre patientens smerte, er det nødvendigt for sygeplejersken at have viden indenfor smerter (Madsen & Skiveren 2009). 'Den samme smerte' for to patienter udtrykkes med med forskellige lyde, udtryk, ord og intensitet (Nielsen 2005) Sygeplejersken skal hjælper patienten med at sætte ord og tal på smerten, så symptomerne bliver behandlet optimalt (Madsen & Skiveren 2009). Fordi udtrykkende er højlydte og uvante, skal de ikke bare kategorisers, uden yderligere viden omkring patienten og dennes smerter(kuschel R. & Zand F. 2007). Når sygeplejersken arbejder med den etniske minoritetspatient, skal hun opdage og forstå dennes emic-synspunkter, der ifølge Madeleine Leininger(Leininger) er patientens verden i form af, deres sproglige udtryksformer, opfattelse og meninger, som relatere til kultur forståelse af begreber så som pleje og omsorg (Leininger & McFarland 2002 & Dam 1996). Her er det sygeplejerskens opgave, at få specifik viden ud af patienten (Leininger & McFarland 2002). Det kan gøres, ved at stille relevante spørgsmål, som er udforskende omkring den etniske minoritetspatients kultur samt spørgsmål der afdækker om patienten, kan have flere eller stærkere smerter, når de er højlydte (Ibid.). De spørgsmål som sygeplejersken stiller, skal den etniske minoritetspatient gerne svare på og forhåbentlig i en dialog, så begge parter forstår hinanden og ingen misforståelser opstår. Hvis formidlingen fra den etniske minoritetspatient ikke forstås korrekt af sygeplejersken, kan det få konsekvenser for sygeplejen (Nielsen 2006b & Leininger & McFarland 2002). De fleste, der er syge, viser symptomer i en eller anden form, vigtigheden er, hvordan symptomerne bliver tolket. Dét, der i én kultur bliver betragtet som et symptom, vil i en anden kultur opfattes anderledes (Nielsen 2006b, s. 68). I feltet med sygeplejersken og den etniske minoritetspatient indgår, ifølge Bourdieu, begrebet habitus. Habitus samler den individuelles tidligere erfaringer og reflektere den individuelles sociale historie (Wilken 2006 & Bourdieu & Wacquant 2004). Herved beskrives de strategier, handlinger og tænkemåder, der benyttes i den situation, som mennesket er i (Ibid.). Habitus hos både sygeplejersken og den etniske minoritetspatient udgør, hvad der kæmpes om i feltet. Som beskrevet i ovenstående, gælder det for sygeplejersken, at lindre patientens smerte og for patienten, at få lindret sin smerte. Kampen her, er at opnå samme mål for begge parter, ud fra de kulturelle forskelligheder (Bourdieu & Wacquant 2004 & Leininger & McFarland 2002). 18

21 Leininger pointere, at den etniske minoritetspatients emic-synspunkter og sygeplejerskens etic-viden, refererer til sygeplejerskens professionelle viden, der fås gennem undervisning og observation af fremmede kulture, som skal medvirke til sygeplejerskens pleje (Leininger & McFarland 2002). Udover opmærksomheden på de kulturelle aspekter, er den individuelles erfaringer lige så vigtige, mener Leininger (Ibid.). I artiklen af Michalesen et al. viser resultaterne at 53% af sygeplejerskerne mener, at indvandrer patienterne overreagere ved deres smerte (Michaelsen et el- 2004, s. 290). Der er forsket i, om nogle folkeslag har en lavere smertetærskel end andre. Der er ikke fundet noget entydigt svar på ovenstående (Nielsen 2006b, s. 67). Hermed ved sygeplejersken ikke, om den etniske minoritetspatient, med højlydt udtryk for smerte reelt har mere ondt, end det som sygeplejersken tolker. Kampen ændre karakter fra at kæmpe om at opnå samme mål, som at lindre patientens smerte(bourdieu & Wacquant 2004). Hvis sygeplejersken mener, den etniske minoritetspatient overreagerer i form af højlydte udtryk, kan der opstå mistro til den etniske minoritetspatient. Hvorved sygeplejersken kan negligere den etniske minoritetspatients smerter (Leininger & McFarland 2002 & Nielsen 2005) Opsummering Et vigtig aspekt for sygeplejersken er, at være opmærksom på, de forskellige faktorer, der medvirker til hvordan den etniske minoritetspatient formidler sin smerte. Fordi udtrykkende er højlydte og uvante, skal de ikke bare kategorisers uden yderligere viden omkring patienten og dennes smerter. Hermed ved sygeplejersken ikke, om den etniske minoritetspatient, med højlydt udtryk for smerte reelt har mere ondt end, det som sygeplejersken tolker, hvor misforståelser kan opstå mellem sygeplejersken og den etniske minoritetspatient. At sygeplejerskerne mener etniske minoritetspatienter overreagere, kan medfør en mistro til patienten, hvorved sygeplejersken negligere den etniske minoritetspatients smerte, og optimal pleje og omsorg eventuelt ikke opnås. 19

22 7.2 Sygdomsopfattelse i sygeplejen Sygdomsopfattelse er et vigtig aspekt i sygeplejen, fordi sygdomsopfattelsen viser hvordan sygdom og symptomer forstås (Nielsen 2005 & Eriksen & Sørheim 2004), hvis ikke sygdomsopfattelsen er ens for etniske minoritetspatienter og sygeplejersker kan misforståelser eventuelt opstå (Eriksen & Sørheim 2004). Derfor er det et vigtig for sygeplejersken, at få klarlagt patientens sygdomsopfattelse. Kendskab til kroppens anatomi og fysiologi beskriver Nielsen,at det berøre sygeplejersker, en sygeplejerske siger Hvad jeg har lagt mærke til hos mange af disse patienter er, at de ikke kender deres anatomi og fysiologi overhovedet (Nielsen 2006b, s. 48) Til dette knyttes der, at sygeplejerskerne mener, at årsagen til den ringe viden om anatomi og fysiologi skyldes etniske minoritetspatienters generelle ringere skolegang i deres hjemland (Nielsen 2006b). Yderligere mener sygeplejerskerne i Nielsens undersøgelse, at det har konsekvenser for sygeplejen i form af tidskrævende forklaring og information til den etniske minoritetspatient (Ibid.). I undersøgelsen af Sygeplejersken 2005 ses, at 48% af sygeplejerskerne mener at, forskellige sygdomsopfattelse giver problemer i relationen til etniske minoritetspatienter (Sygeplejersken 2005). Leininger ligger stor vægt på, at sygeplejersken skal forstå minoritetspatienten (Dam 1996, s. 93). Ifølge Leininger er det vigtig i arbejdet med disse patienter, at have fokus på forskelligheder og ligheder i den kulturelle relation i forhold til sygdom, symptomer og helbredelse (Leininger & McFarland 2002). Et vigtig element i sygeplejen er hermed, at sygeplejersken er opmærksom på, at der ikke kun findes forskelle mellem sygeplejerskens opfattelse og minoritetspatientens opfattelse af sygdom men, at der lige såvel kan være ligheder i vores opfattelse og forståelse (Ibid & Nielsen 2005). Som tidligere skrevet finder sygeplejersker, etniske minoritetspatienter tidskrævende i forhold til forklaring og information. Artiklen af Michaelsen et al. viser at 58% af sygeplejerskerne mener, at etniske minoritetspatienter ikke forstod råd og vejledning (Michaelsen et al. 2004). Dette kan være i forlængelse af den forskellighed, der er i sygdomsopfattelsen. Hvis patienten er af anden forståelse for en sygdom eller symptom, er de råd der gives ud fra et dansk synspunkt, eventuelt ikke i overensstemmelse med hvad den etniske minoritetspatient opfatter som meningsgivende (Nielsen 2006b & Eriksen & Sørheim 2004). 20

23 Nielsen beskrivelser, at sygeplejerskerne ikke mener, at minoritetsetniske patienter har samme viden som danske patienter (Nielsen 2006b), herved kan der skabes en dominans fra sygeplejerskens side af, fordi det danske sundhedsvæsens syn på sygdomsopfattelse dominerer (Nielsen 2005). I feltet kæmpes der, som skrevet tidligere, og yderligere kæmpes, der om kapital. Kapital er ifølge Bourdieu adgangen til magt (Bourdieu & Wacquant 2004 & Wilken 2006). Kulturel kapital defineres som legitim viden, uddannelse og kompetencer (Wilken 2006, s. 46), som sygeplejersken besidder, der medføre et dominansforhold mellem sygeplejersken og den etniske minoritetspatient (Wilken 2006 & Bourdieu & Wacquant 2004). For dette dominansforhold benytter Bourdieu begrebet symbolsk vold. I samspillet mellem sygeplejersken og den etniske minoritetspatient accepteres symbolsk vold af begge parter (Bourdieu & Wacquant 2004), dette medføre social ulighed, der reproduceres og opretholdes uden der ydes modstand. En legitim del af de sociale strukturer der forefindes (Ibid. & Wilkens 2006). Hermed fastholdes kategoriseringen af etniske minoritetspatienters ringe viden om anatomi og fysiologi, og der arbejdes ikke mod en fælleshorisont om forståelse af sygdom og symptomer, hvis ikke sygeplejersken er udforskende og nysgerrig (Bourdieu & Wacquant 2004 & Leininger & McFarland 2002 ) Opsummering Et vigtig element i sygeplejen er hermed, at sygeplejersken er opmærksom på, den etniske minoritetspatients sygdomsopfattelse. Sygdomsopfattelsen, som ikke kun har betydning i forhold til sygdom og symptomer, men vigtig er patientens opfattelse af, hvad der giver mening af pleje og omsorg. Hvis ikke der er kongruens mellem mellem sygdom og pleje hos patienten, kan sygeplejersken eventuelt bruge megen tid på, at vejlede og rådgive, som patienten efterfølgende ikke følger. Hvis sygeplejersken ikke forstår og er opmærksom på dette fastholdes kategoriseringen af etniske minoritetspatienters ringe viden om anatomi og fysiologi, og der arbejdes ikke mod en fælles horisont om forståelse af sygdom og symptomer. Sygeplejersken skal være udforskende og nysgerrig, for at opnå forståelse. 21

24 7.3 Sygeplejerskens møde med etniske minoritetspatienter I sygeplejerskens møde med den etniske minoritetspatient indgår de to allerede beskrevet temaer som er 'etniske minoritetspatienters formidling af smerter' og 'sygdomsopfattelse i sygeplejen'. Formidlingen giver sygeplejersken information omkring patientens tilstand og sygdomsopfattelsen, som medvirker til meningsgivende sygepleje for den etniske minoritetspatient. Sygeplejersken yder ikke kun pleje og omsorg til patienten, men lige så vigtig er det, at skabe en relation, der medfører et optimalt indlæggelses forløb. Sygeplejersken bør have en holistisk tilgang til den etniske minoritetspatient (Leininger & McFarland 2002, Dam 1996 & Egerod 1998). Nielsen beskriver, at den anderledes kultur, livserfaringer og normer påvirker mødet mellem sygeplejerske og patient, og at den kulturelle baggrund har stor betydning (Nielsen 2006b, s. 76). Brugen af ordet 'kultur' hos sygeplejerske, er ofte en betegnelse for adfærdsmønstre og holdninger, der fremkommer fremmedartet (Nielsen 2005). Manglende viden om forskelligheder i fremmede kulturer kan føre til opfattelse af disse som, en fælles størrelse (Kuschel & Zand 2007). Denne generalisering kan medføre at to patienter, der har ens fremmede navne, men kommer fra to forskellige- lande, religioner og sprog, hermed to forskellige kulture, bliver generaliseret, som havende samme kulturelle udgangspunkt. Ifølge Bourdieu bliver feltet påvirket af de relationer, som den etniske minoritetspatient indgår i, i samfundets strukturer (Bourdieu & Wacquant 2004 & Wilken 2006). Herved forstår sygeplejersken den etniske minoritetspatient ud fra de sociale positioner, som denne indtager i samfundet. Dette gør, at patienten ikke forstås ud fra sine personlige kvaliteter (Ibid.). Ved ikke at se på de personlige kvaliteter, kan det medføre at sygeplejersken ikke kigger på hele patienten, og ikke har en holistisk tilgang til patienten (Leininger & McFarland 2002). Hvis sygeplejersken f.eks. ikke forholder sig til den etniske minoritetspatients formidling af smerte som en individuel erfaring og oplevelse, der medføre måden patienten udtrykker sig på. Og heller ikke aspektet af, sygeplejerskens og den etniske minoritetspatient forskellige opfattelse af sygdom og symptomer, men antager en general opfattelse, ud fra sociale tilhørelses forhold, hvordan den etniske minoritetspatienten agere og forstår (Bourdieu & Wacquant 2004) siger Leininger, at en sådan generalisering af kultur kan føre til uhensigtsmæssige og meningsløse udfald i sygeplejens omsorg (Leininger & McFarland 2002). 22

25 Ifølge Leininger er patienter fra fremmede kulturer generelt hurtige til at vise tegn på konflikter, når sygeplejersken ikke ved hvordan, der skal udføres tværkulturel sygepleje (Leininger & McFarland 2002). Bourdieu beskriver en konflikt, hvor der kæmpes for at promovere og påtvinge modparten en definition, der tilgodeser ens egne interesser (Bourdieu & Wacquant 2004, s. 26). Sådan en konflikt skal gerne undgås da tværkulturel sygepleje som er målet for sygeplejersken ellers hindres ifølge Leininger (Leininger & McFarland 2002). Undersøgelsen af Sygeplejersken 2005 viser, at 9 ud af 10 sygeplejersker ser etniske minoritetspatienter, som en særlig belastning for plejepersonalet, og yderligere at flertallet, 61% - har oplevet problemer med plejen til etniske minoritetspatienter (Sygeplejersken 2005, s. 2 ). Undersøgelsen af Michaelsen et al. understøtter disse ovenstående tal. Her ses det at 49% af sygeplejerskerne oplever, at indvandrer er en belastning for sundhedsvæsenet generelt (Michaelsen et al. 2004). Disse tal viser en problematik i det danske sundhedsvæsen, hvor sygeplejersker er påvirket af overvejende negative oplevelser i mødet med den etniske minoritetspatienten og plejen til denne gruppe. Mødet med etniske minoritetspatienter kan for sygeplejersken være farvet af forskellige faktorer, stereotype opfattelse og kategoriseringen bestemmes ud fra den viden sygeplejersken besidder (Nielsen 2005 & Kuschel & Zand 2007). Den stereotype opfattelse og kategorisering har betydning for mødet og påvirker sygeplejen, som er de parametre som Leininger og Bourdieu fokusere på i deres teorier angående hhv. tværkulturel sygepleje og social ulighed, globalisering og marginalisering (Leininger & McFarland 2002 & Wilken 2006). Undersøgelsen fra Michaelsen et al. viser, at størstedelen af sygeplejersker får deres viden gennem medier (Michaelsen et al. 2004), Hvor især minoritetsgrupper med anden etnicitet oftest omtales i en negativ referenceramme (Nielsen 2006a). Dette er relevant, at forholde sig til, da det kommer til udtryk hos sygeplejersken, hvis der anvendes disse holdninger (Nielsen 2005). Leininger påpeger, at sygeplejersker skal være opmærksomme på deres egne værdier, holdninger og meninger, og hvordan disse kan påvirke patienten (Leininger & McFarland 2002). Ifølge Leininger kræver tværkulturel sygepleje stor viden indfor specifikke kulture, da kulturel omsorg ofte er dybt indlejret i mennesker og er meget nært beslægtet til patientens 23

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Konstruktionen af minoritetskvinder i det danske sundhedsvæsen

Konstruktionen af minoritetskvinder i det danske sundhedsvæsen Konstruktionen af minoritetskvinder i det danske sundhedsvæsen - jordemødres perspektiver om mødet med minoritetskvinder i svangreomsorgen Nazila Kivi, stud.scient.san.publ. forskningsmedarbejder Afdeling

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE Marie Nerup Mortensen Kostkonsulent Aalborg hospital Juni 2013 I ÅLBORG TROR VI PÅ Holistisk menneskesyn Etablering af mødet mellem mad og mennesker At passe

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Kræft, Kulturforståelse & Kasketter

Kræft, Kulturforståelse & Kasketter Kræft, Kulturforståelse & Kasketter Udgangspunktet 1. I sidder her, fordi I på et eller andet tidspunkt har sagt eller tænkt at I gerne vil arbejde med mennesker 2. I arbejdet med mennesker er kulturforståelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere