Trafikken i København Trafikken i København Foreløbig

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig"

Transkript

1 Trafikken i København 2005 Foreløbig 27. januar

2 Forord Trafikken i København 2005 er det andet af sin slags, som vi udgiver i Københavns Kommune. Hæftet har til formål at give alle interesserede et kortfattet og samlet overblik over udviklingen i trafikken og trafikmiljøet i Københavns Kommune. Hæftet indeholder derfor et overordnet resume af tællinger, analyser og vurderinger. København er en by i udvikling. Der bygges til stadighed nye boliger og skabes nye arbejdspladser, og samtidig køber københavnerne flere biler. Det kan ses på trafikudviklingen. Biltrafikken har været stigende de senere år siden sidste år er den steget med ca. 0,5%. Cykeltrafikken er i de senere år steget væsentligt mere end biltrafikken. I 2005 var stigningen dog 0,5% som for biltrafikken. Endelig er der tegn på, at den kollektive trafik er ved at vende tidligere års stagnation og tilbagegang. Den stadigt stigende biltrafik giver anledning til at overveje mulighederne for at forbedre fremkommeligheden og mindske miljøkonsekvenserne. Det mest effektive middel er at regulere biltrafikken direkte, og Borgerrepræsentationen har derfor fået lavet en indledende undersøgelse af mulighederne for og konsekven- serne af at indføre kørselsafgifter i København. Undersøgelsens hovedresultater er medtaget i dette hæfte på side var også året, hvor Trafik- og Miljøplanen blev vedtaget. Trafikken i København giver hvert år et overblik over udviklingen, og om det lykkedes at nå de trafikale og miljømæssige mål. Derfor har vi medtaget en kort status på Trafik- og Miljøplanens handlingsplan. Trafikken i København 2005 er den første publikation om trafik, som bliver udgivet af den nye Teknik- og Miljøforvaltning i Københavns Kommune. Miljøkontrollens sammenlægning med Bygge- og Teknikforvaltningen vil i fremtiden give os endnu bedre muligheder for at vurdere og planlægge trafik og miljø i sammenhæng. Arbejdet med kommunens mål om at skabe et velfungerende transportsystem med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag er nu samlet ét sted. Jeg håber, at mange vil få glæde af dette overblik. Det er vores hensigt, at Trafikken i København kan skabe et fælles grundlag for trafik- og miljødebatten blandt borgere, politikere, interessenter og alle andre, der interesserer sig for emnet. København, januar 2005 Ole Bach Direktør, Vej & Park Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Indhold Cykeltrafik Side 3 Biltrafik. Side 4 Kollektiv trafik Side 6 Trafikken fordelt på transportmidler Side 7 Undersøgelse af kørselsafgifter Side 8 Trafiksikkerhed Side 9 Støj og luftforurening Side 10 Trafik- og Miljøplan Status Side 12 Kolofon Udgivet af: Redaktion: Layout: Billeder: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Vej & Park Trafik- og Plankontoret Njalsgade København S Københavns Kommune, Vej & Park og COWI AS COWI AS Københavns Kommune, Vej & Park Forsidefoto: Tao Lytzen Grundkort: Københavns Kommune, Vej & Park Trykkeri: Jønsson & NKN A/S Svanemærket, ISO 14001, ISO 9002 og EMAS Oplag:

3 Cykeltrafik Cykeltrafikken er en central del af det samlede trafikbillede i København, hvilket ses både i omfanget af faciliteter til cyklister og i antallet af cyklister, der bruger faciliteterne. Københavns Kommune har i alt 342 km cykelstier og -baner, og 37 km grønne cykelruter. I løbet af 2005 er der ikke indviet nye strækninger, men flere er påbegyndt og åbnes i 2006, ligesom tre broforbindelser for cykler (Langeliniebroen, Ågadebroen og Bryggebroen) forventes færdige i Udviklingen i cykeltrafikarbejdet dvs. antal kørte km på cykel viser en stigning på omkring 50% fra 1990 til Det svarer til, at der i 2005 blev cyklet mere end 1 mio. km om dagen på de større veje i København. Fra 2003 til 2005 har cykeltrafikarbejdet stort set ikke ændret sig. Kommunen har i mange år fulgt cykeltrafikudviklingen i to udvalgte snit. Det ene snit ligger, hvor vejene krydser kommunegrænsen, og det andet snit (søsnittet) ligger uden om den indre by, hvor vejene krydser søerne og havnen Udvikling i det samlede trafikarbejde (antal kørte km) på cykel fra Udsving mellem 2003 og 2004 skyldes ny opgørelsesmetode. Cykeltrafikkens udvikling fra Den samlede cykeltrafik er klart størst i søsnittet. Desuden er cykeltrafikken siden 1990 steget mere her end i snittet ved kommunegrænsen. Fra 2004 til 2005 har ændringerne været små. Antallet af cyklister i søsnittet er steget med mindre end 1%, mens det i kommunegrænsen er faldet med mindre end 1%. Kommunen tæller hvert år trafikken i søsnittet og i kommunegrænsen. 3

4 Trafikken i København 2005 Biltrafik Den samlede udvikling i biltrafikarbejdet (antal kørte km) i København viser en stigning på knap 20% fra 1990 til Stigningen har primært været på de største af vejene, men siden 2003 har der også været en markant stigning på bydelsgaderne. Fra 2004 til 2005 er trafikken steget ca. 0,5% på vejnettet som helhed. De seneste år er bilejerskabet steget blandt københavnere. Antallet af private personbiler var i 2004 ca. 11% højere end i Fra 2003 til 2004 forblev antallet af private personbiler i København stort set uændret. Udvikling i det samlede trafikarbejde (antal kørte km) i bil fra Regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader STATION Kommunens større veje fordelt på vejtyper. 4

5 I 2004 var der ca. 170 privatejede personbiler pr indbyggere i kommunen. På landsplan er det tilsvarende tal over 300. Der er således stadig langt færre biler pr. indbygger i København end i resten af landet. Stigningen i bilejerskabet har medført et stort pres på gadeparkeringen. I visse bydele har udbuddet svært ved at følge med det øgede antal biler. Københavns Kommune har blandt andet derfor i 2005 vedtaget en ny parkeringsstrategi, der har til formål at regulere parkeringen og skabe nye parkeringspladser i brokvartererne. Biltrafikken udvikler sig ikke ens overalt i kommunen. I et snit, hvor vejene krydser kommunegrænsen har der siden 1990 været en vækst på ca. 29% med en stigning på ca. 1,5% fra 2004 til Derimod er biltrafikken over søsnittet, hvor vejene krydser søerne og havnen, stort set uændret fra 1990 til Der er dog en del udsving fra år til år. Fra 2004 til 2005 er biltrafikken faldet med ca. 1%. Andelen af tunge køretøjer varierer fra strækning til strækning. I kommunegrænsen og i søsnittet ligger andelen omkring 6% i Den tunge trafik i både kommunegrænsen og søsnittet har været faldende de seneste år, og tendensen synes at fortsætte fra 2004 til 2005 for søsnittet. Udvikling i antallet af privatejede personbiler i Københavns Kommune fra Tal for 2005 er ikke opgjort endnu. Biltrafikkens udvikling Kommunen tæller hvert år trafikken i søsnittet og i kommunegrænsen. Udvikling i antal tunge køretøjer Tal fra tidligere år er ikke opgjort. 5

6 Kollektiv trafik Den kollektive trafik har på en hverdag over passagerer i Københavns Kommune. Adgangen til den kollektive trafik sker på knap busstoppesteder og 37 stationer til tog, S-tog og Metroen. Mere end halvdelen af passagererne benytter bus, mens resten benytter tog eller Metroen. Fra 2002 til 2004 er antallet af busrejser i hovedstadsområdet faldet. En væsentlig årsag hertil er, at Metroen er åbnet. Denne har haft en stigning i passagertallet siden I samme tidsrum er antallet af kombinerede rejser også øget. Det vil sige, at der er flere passagerer, der benytter en kombination og bus, tog og Metro på deres rejse. Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård er de to stationer, hvor flest passagerer begynder en togrejse. Nørreport Station er den mest benyttede station for både tog-, metro- og buspassagerer. Endelig er det markant, at Rådhuspladsen har mange påstigende buspassagerer, selvom der ikke her er mulighed for omstigning fra tog eller metro. Påbegyndte rejser med S-tog og øvrige tog på de ti mest benyttede stationer i kommunen talt på en hverdag i november Buspassagerer på de ti mest benyttede stoppestedsgrupper i kommunen talt på en hverdag i februar Metropassagerer på de ti mest benyttede metrostationer i kommunen talt på en fredag i april Udviklingen i bustrafikken i hele hovedstadsområdet

7 Trafikken fordelt på transportmidler Fordelingen på de forskellige transportmidler kan illustreres ved at se på transporten til og fra arbejde. Mere end halvdelen af kommunens beboere går eller cykler på arbejde, ca. en fjerdedel (24%) kører i bil og 13% kører med kollektiv trafik. Tallene er baseret på interviews lavet i efteråret Sammenlignet med tidligere års undersøgelser er andelen af beboere, der går eller cykler på arbejde, steget. Samtidig er der sket et tilsvarende fald i andelen af beboere, der benytter kollektiv trafik for at komme på arbejde. Københavneres valg af transportmiddel på vej til arbejde eller uddannelsessted i Fordelingen på transportmidler kan også illustreres ved at se på trafikken et bestemt sted i kommunen. Da Metroen stadig er relativ ny i bybilledet, er det interessant at se på udviklingen et sted, hvor metroen også kører. Her er valgt et snit over den centrale del af havnen, svarende til trafikken på Langebro og Knippelsbro samt Metroen. Tallene viser, at ca personer krydsede dette snit på en dag i september Antallet af personer er flere end på en tilsvarende dag i 2002, hvor Metroen ikke var begyndt at køre endnu. Samlet er den kollektive trafik i dette centrale havnesnit steget med knap 50% siden Biltrafikken er derimod faldet med 4% og cykeltrafikken er steget med 3%. Fra 2004 til 2005 er både antallet og fordelingen af personrejser stort set uændret. Antal personrejser pr. dag på tværs af det centrale havnesnit i årene Fodgængere er ikke medregnet. 7

8 Trafikken i København 2005 Undersøgelse af kørselsafgifter Københavns Kommune har gennemført en indledende undersøgelse af mulighederne for og konsekvenserne af at indføre kørselsafgifter for biltrafikken. Der er undersøgt tre principielt forskellige modeller. Formålet er at dæmpe biltrafikken til gavn for fremkommeligheden og det lokale miljø. To af modellerne en lille ring og en stor ring er et bompengesystem, hvor der betales en fast afgift for passage af ringen. I begge betalingsringe er afgiften i regneeksemplerne sat til 25 kr. pr passage i myldretiden og 10 kr. i de øvrige dagtimer. Den tredje model km-afgift er et system, hvor betalingen baseres på en enhed i den enkelte bil, der registrerer, hvor, hvornår og hvor langt der køres. Her er afgiften i regneeksemplerne 5 kr. pr. km. i Indre By faldende gradvist til 1 kr. pr. km. i de billigste zoner. Den Lille Ring vil give en stor aflastning af trafikken indenfor ringen, men vil til gengæld medføre omvejskørsel umiddelbart uden for ringen i de indre brokvarterer. Km-afgiften vil give en ret kraftig reduktion af biltrafikken i hele området, og alle bilture omfattes. I de andre modeller berøres kun ture, der overskrider betalingsringen. Til gengæld baserer km-afgiften sig på et nyt og i bymæssig sammenhæng endnu uafprøvet system. Der skal gennemføres ny lovgivning før kørselsafgifter kan blive virkelighed, men hvis der indføres kørselsafgifter vil det medføre et provenu. Provenuet vil være størst i modellen med km-afgift og mindst i modellen med den lille ring. Det er endnu for tidligt at sige noget om hvad dette provenu kan eller bør anvendes til. I Norge og London har det imidlertid vist sig at være et væsentligt argument, at provenuet tilbageføres til trafikanterne i form af forbedringer at det samlede transportsystem. Undersøgelsen er afrapporteret i Kørselsafgifter i København 2005, som kan fås ved henvendelse til Københavns Kommune. Den store ring vil give en mere jævn aflastning af biltrafikken i det meste af kommunen, men til gengæld en mindre effekt inden for den lille ring. STATION Vurderet ændring i trafikarbejde (kørte km) med indførelse af kørselsafgifter. 8 Københavns Kommune har vurderet effekten af at indføre en betalingsring enten rundt om de centrale bydel eller om et større område.

9 Trafiksikkerhed En af trafikkens negative konsekvenser er, at der sker ulykker med menneskelige omkostninger. Kommunen arbejder målrettet for at mindske omfanget og har som redskab udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. I planen er opstillet som mål, at antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte skal reduceres med 40% inden udgangen af 2012 i forhold til Udviklingen er så positiv, at ved udgangen af 2004 var antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte på niveau med målet for Alene fra 2003 til 2004 faldt antallet med knap 27%. Knap en tredjedel (29%) af de alvorligt tilskadekomne i 2004 var bilister og motorcyklister. Fra 2003 til 2004 faldt antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne bilister og motorcyklister fra 160 til 100. Knallertkørere og cyklister udgjorde i 2004 en større andel af alle alvorligt tilskadekomne end bilister og motorcyklister, ca. 45%. Ud af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i 2004 var der 125 cyklister og 28 knallertkørere. Fodgængere udgjorde i 2004 ca. 25% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. Siden 1990 har der været et svagt fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere, og fra 2003 til 2004 faldt tallet fra 104 til 86. Udvikling i antal alvorligt tilskadekomne og dræbte. Udvikling i det samlede antal alvorligt tilskadekomne og dræbte trafikanter. 9

10 Trafikken i København 2005 Støj og luftforurening Langs de fleste større veje i kommunen ligger boliger. Det betyder, at ca boliger er stærkt belastet med vejtrafikstøj på over 65 db på deres facade mod vejen. To-tredjedele af alle boliger i København er belastet med vejtrafikstøj over 55 db, som er grænseværdien for et tilfredsstillende støjniveau. En anden gene fra biltrafikken er udslip af luftforurenende stoffer. Kommunen har derfor en målestation på H.C. Andersens Boulevard for at følge udviklingen i koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer i luften. Koncentrationen af blandt andet bly og kulilte (CO) har tidligere været stor, men indførelsen af blyfri benzin og katalysatorer på nyere biler betyder, at disse niveauer i dag er faldende og langt under gældende grænseværdier. STATION Oversigt over strækninger med boliger belastet med vejtrafikstøj på facaden. 10

11 Siden 1990 har der været et konstant niveau af svævestøvspartikler på H. C. Andersens Boulevard. De seneste år har der været fokus på partikelforureningens sundhedsskadelige effekter, og det er meget usikkert, om de nye grænseværdier* for PM10 partikler kan overholdes. Fra 2003 til 2004 er der registreret et mindre fald i antallet af partikler (PM10). Der har tidligere været et fald i NO 2 -koncentrationen, men den er nu stagneret på et niveau over grænseværdien* på trods af, at næsten alle personbiler er udstyret med katalysator. Der er dog registreret et fald i NO 2 - koncentrationen fra 2003 til * EU s direktiv 1999/30/EF om luftkvalitetsgrænseværdier. Koncentrationen af partikler (PM10) på målestation ved H.C. Andersens Boulevard i perioden Koncentrationen af NO 2 på målestation ved H.C. Andersens Boulevard i perioden

12 Trafi kken i København 2005 Trafik- og Miljøplan 2004 Status Borgerrepræsentationen vedtog 28. april 2005 Trafikog Miljøplan 2004 for Københavns Kommune. Planen er udarbejdet i dialog med borgerne, og indeholder kommunens bud på, hvordan trafikken og trafikudviklingen i de kommende år kan planlægges og påvirkes, så vi får en velfungerende og sund by. Trafik- og Miljøplanens overordnede målsætning er at sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentligt mindre miljøpåvirkning end i dag. Dette betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret. Trafik- og Miljøplanen indeholder en handlingsplan på 20 indsatser. Disse skal gennemføres inden for forvaltningens eksisterende økonomiske rammer, suppleret med eventuelle ekstrabevillinger. I det følgende gives en status på disse indsatser. 1. Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de mest belastede. Det seneste større cykelstiprojekt var anlæg af cykelstier på Enghavevej. I 2005 er cykelstiprioriteringsplanen revideret, og der er kortlagt ca. 67 km manglende cykelstier. I 2006 er der reserveret ca. 45 mio. kr. til nye cykelstiprojekter. 2. Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik. Københavns Kommune har gradvist udbygget Nørrebroruten, herunder også planlagt og besluttet anlæg af en cykelbro over Åboulevarden. Samtidig er det meste af Ørestadsruten etableret i Ørestad, og dele af Amagerruten etableres som led i byudvikling på Ny Tøjhusgrunden. Endelig blev det første spadestik til Bryggebroen en cykel- og gangbro over havnen mellem Havnestaden og Fisketorvet taget 29. september Arbejde for etableringen af en Metroring i samarbejde med staten og Frederiksberg Kommune. I efteråret 2005 blev der indgået en aftale mellem Københavns Kommune, regeringen og Frederiksberg Kommune om at etablere en Metroring i København. Metroringen forventes tidligst at åbne i Flere informationer om Metroaftalen på 4. Planlægning af kollektiv trafik i byudviklingsområderne. To store byområder ved Havnen er under planlægning i disse år. I Sydhavnen overvejes den kollektive trafik styrket ved at afgrene Metroringen i forbindelse med Metroringens servicecenter på godsbanearealet nord for Kalvebod Brygge. I Nordhavnen undersøges forskellige muligheder for højklasset kollektiv trafikbetjening. 5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger Københavns Kommune har gennemført en lang række punktprojekter for at forbedre bussernes fremkommelighed. Samtidig er der i 2005 indført busbane på Amager Boulevard og Langebro. På St Kongensgade og Dag Hammerskiolds Allé gennemføres forbedringer, og på Nørrebrogade undersøges mulighederne for at forbedre busserne fremkommelighed. 12

13 Trafi kken i København 2005 KØBENHAVNS KOMMUNE 6. Forbedring af trafiksikkerheden Københavns Kommune gennemfører løbende fysiske ombygninger for at forbedre trafikkkerheden, dæmpe hastigheden og forbedre krydsningsmuligheder. I 2005 er bl.a. Njalsgade og Islevhusvej ombygget, og der er påbegyndt større ombygninger af krydsene Gyldenløvesgade Søgade og Amager Strandvej Prags Boulevard. Samtidig øger Københavns Kommune kampagneindsatsen. Seneste eksempel er kampagnen brug hovedet.nu, der sætter fokus på cyklisters trafiksikkerhed og opførsel. 7. Arbejde for at påvirke københavnernes trafikvaner Miljøtrafikugen sætter hvert år fokus på kampagner og aktiviteter, der har til formål at skabe debat om trafikvaner. Miljøtrafikugen gennemføres i 2006 i uge 38 ( Københavns Kommune har i deltaget i projektet Bæredygtig Mobilitet i Øresundsregionen. Projektet har givet gode erfaringer med adfærdspåvirkning. Endelig er der i 2005 gennemført en omfattende cykeloprydningskampagne på Vesterbro. Kampagnen viste, at over en tredjedel af parkerede cykler på gader og pladser er efterladte og ejerløse ( under Cyklernes By ). Kampagnen søges udvidet til andre bydele i Sikring af trafikafviklingen på det overordnede vejnet I 2004 blev trængslen kortlagt på de københavnske veje. På den baggrund udarbejder Københavns Kommune en trængselsindikator, der løbende skal følge udviklingen i trængslen. Trængselsindikatoren vil fra næste år indgå i det årlige overblik. Samtidig vil Københavns Kommune i 2006 udarbejde en samlet vejnetsplan, der skal sikre den bedst mulige trafikafvikling for alle trafikarter i København. 9. Etablering af 40 km/t hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder Københavns Kommune har en plan for at indføre 40 km/t hastighedszoner i alle boligområder i København. Status er, at der er indført zoner i Middelalderbyen, i delområder i Valby, Kongens Enghave, Ydre Østerbro, Vigerslev (privat) samt i den østlige del af Amager. I 2006 bliver der etableret 40 km/t hastighedszoner i et område i Nordvestkvarteret og på Østerbro. Bygge- og Teknik Udvalget vedtog en revideret plan for hastighedszonerne i december Arbejde for anlæggelsen af en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen Som en del af aftalen om Metroringen har Københavns Borgerrepræsentation vedtaget, at der skal etableres en ny vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen. Københavns Kommune har sammen med Transport- og Energiministeriet, Finansministeriet og Københavns Havne gennemført indledende undersøgelser af tre forslag til vejforbindelser. I løbet af 2006 skal disse undersøgelser detaljeres. 13

14 11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre indre by og bilbetjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye vejforbindelser på tværs eller langs af havnen Borgerrepræsentationen vedtog 15. december 2005, at forvaltningerne konkretiserer og konsekvensvurderer forslag til at fredeliggøre dele af Indre By i samarbejde med erhvervsliv, beboere og interessenter til brug for den videre politiske drøftelse. Sund&Bælt Partner gennemførte i en indledende undersøgelse af en langsgående havnetunnel i København. Undersøgelsen var støttet af RealDania fonden, Københavns Havn AS og Københavns Kommune. Efterfølgende besluttede Borgerrepræsentationen 3. november 2005, at de hidtil fremkomne forslag til havnetunnel skal sammenlignes. Denne undersøgelse forventes gennemført i første halvdel af Udarbejde en ny parkeringsstrategi Københavns Borgerrepræsentation vedtog 15. juni 2005 at ændre den gældende parkeringsordning i København. Zonerne i Indre By ændres og taksterne stiger. Samtidig indføres parkometerbetaling i de indre brokvarterer i stedet for den gældende 2-timers parkeringsordning. Endelig skal der opføres ca parkeringspladser i de indre brokvarterer til dækning af parkeringsbehovet og til erstatning af ca gadeparkeringspladser, som forventes nedlagt. Parkeringsstrategien implementeres i de kommende år. Flere oplysninger kan fås på: Eksempel på løsning i forslag til lokal støjhandlingsplan for Folehaven 13. Udarbejde lokale støjhandlingsplaner samt støjisolering af boliger Københavns Kommune har i tæt samarbejde med borgere og interessenter i området ved Folehaven udarbejdet den første lokale støjhandlingsplan. Planen skal vedtages og realiseres i Yderligere støjhandlingsplaner udarbejdes på baggrund af en evaluering af Folehaveplanen. Samtidig er retningslinierne for trafikstøj blevet skærpet med vedtagelsen af Kommuneplan Blandt andet skal det som hovedregel ikke være muligt at opføre boliger og institutioner i områder, hvor støjen overstiger 65 db. 14. Udlægning af støjdæmpende asfalt ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede strækninger I 2005 er der udlagt støjdæmpende asfalt på Lyngbyvej og Vigerslevvej, og for 2006 planlægges en del af Roskildevej belagt med støjdæmpende belægning. Københavns Kommune følger løbende op på effekten og de driftsmæssige konsekvenser. 15. Etablering af en miljøzone i den inderste halvdel af kommunen Københavns Kommune har ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at gennemføre et forsøg med en miljøzone for tunge køretøjer i København. Justitsministeriet har i første omgang afvist ansøgningen, fordi de vurderede at kravene var for vidtrækkende. På den baggrund har Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Miljøstyrelsen opstillet tre alternative modeller for en miljøzone, og Miljøstyrelsen har konsekvensvurderet de tre modeller. I øjeblikket afventes Justitsministeriets forhåndsgodkendelse på de tre modeller. 16. Aktiv støtte til afprøvningen og udviklingen af miljøvenlige teknologier Af hensyn til borgernes sundhed er det vigtigt at få nedbragt luftforureningen. Her kan anvendelse af renere brændstoffer og mere miljøvenlige teknologi blive et væsentligt virkemiddel. Kommunen modtager løbende henvendelser fra virksomheder og andre om at indgå i udviklingsprojekter og afprøvning af nye produkter. Selvom kommunen finder det ønskeligt at medvirke til at fremme udviklingen, har der ikke hidtil været ressourcer til at indgå i sådanne samarbejder. 14

15 17. Udarbejde en strategi for tung trafik Københavns Kommune har påbegyndt udarbejdelsen af en samlet strategi for den tunge trafik. I første omgang er lastbilparkeringen i kommunen kortlagt. Den samlede strategi forventes at blive forelagt til politisk drøftelse i Tilvejebringe ny viden om fodgængeres rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel mv. Københavns Kommune vil i 2006 starte arbejdet med at udarbejde en samlet strategi for fodgængere i København. 19. Offentliggøre et årligt overblik over udviklingen inden for trafik- og miljøområdet Publikationen Trafikken i København er Københavns Kommunes årlige samlede og kortfattede overblik over status og udvikling på trafik- og miljøområdet. I 2004 udkom den første udgave og denne publikation er den anden udgave. 20. Bidrage til udvikling og afklaring vedr. kørselsafgifter Københavns Kommune har i 2005 lavet en indledende undersøgelse af mulighederne for og konsekvenserne af at indføre bompenge eller kørselsafgifter i København. Undersøgelsen blev behandlet af Københavns Borgerrepræsentation 3. november 2005 og er afrapporteret i Kørselsafgifter i København, 2005 ( Undersøgelsen kan danne grundlag for videre arbejde med et forslag til kørselsafgiftssystem i Københavns Kommune. Når vi målet? Udviklingen viser, at vi på en række områder er godt på vej mod målet, men også at der fortsat er lang vej til de overordnede mål. Forureningen med partikler og NO 2 er ikke ændret mærkbart og vil fortsat være et sundhedsproblem med grænseværdier, der forventes ikke at kunne overholdes. Antallet af støjbelastede boliger er ikke blevet færre, og trafikkens CO 2 udslip er forøget. Biltrafikken stiger mindre end i tidligere år, men fortsat stigende biltrafik medfører alt andet lige stigende trængsel og miljøpåvirkning. På andre områder går det dog bedre. Cykeltrafikken stiger fortsat, trafikuheldene er færre og nedgangen i passagertallet i den kollektive trafik ser ud til at være stagneret. De gennemførte indsatser virker i den rigtige retning, men de er ikke tilstrækkelige til at sikre en mindre miljøpåvirkning og færre biler i byen. En markant satsning på at gennemføre planens indsatser afhænger derfor af, at der tages nye initiativer og findes ekstra midler til trafik- og miljøområdet i de kommende års budgetforhandlinger. I 2006 vil der blive gennemført en ekstraordinær stor indsats på cykelområdet med flere nye cykelstier og broforbindelser. Kilder og henvisninger Supplerende oplysninger og baggrundsdata kan findes hos Københavns Kommune og de kollektive trafikselskaber: (Links til øvrige publikationer om trafik fra Københavns Kommune) (Fakta om støj og luftforurening) (Generel statistik om Københavns Kommune) (Fakta om kollektiv trafik i hovedstadsområdet) (Fakta om trafik med Metroen) (Passagertællinger. Søg på Østtælling ) 15

16 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Vej & Park 16

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafi kken i København 2007

Trafi kken i København 2007 Trafikken i København 27 1 Forord Kære Læser Trafikken i København udvikler sig hver dag og hvert år. Hvert år udgiver Teknik- og Miljøforvaltningen denne publikation Trafikken i København for at formidle

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Den sammenhængende by

Den sammenhængende by Den sammenhængende by Anne Skovbro // Direktør, Økonomiforvaltningen Indhold Første resultater af bosætningsanalyser (færdig oktober) Den sammenhængende by Indspil til Budget 2014 Tendenser, befolkningsudvikling

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010 Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn December 2010 FORSLAG Indhold Forord Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Politikkens principper 17 Evaluering af politikken

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafikken i københavn 2009. Udgivet maj 2010

Trafikken i københavn 2009. Udgivet maj 2010 Trafikken i københavn 29 Udgivet maj 21 3 Forord Kære læser Du sidder med Trafikken i København 29 foran dig. Her kan du danne dig et overblik over de målinger, Teknik- og Miljøforvaltningen har foretaget

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat Københavns Kommune Kombinerede taxi- og busbaner Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 11 Medlemsforslag fra

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

for broerne i Københavns Havn

for broerne i Københavns Havn ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR BROÅBNING for broerne i Københavns Havn Marts 2011 Revideret August 2014 FORORD INDHOLD FORORD Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Administrationsgrundlagets

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr. Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag til udvalgsindstilling Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti Dette notat har baggrund i, at Borgerrepræsentationen den 29. marts 2007 tiltrådte et medlemsforslag stillet

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21.

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for NOTAT Bilag 3 Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. 06-12-2010 Sagsnr. 2010-25364

Læs mere

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG

Læs mere

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr.

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr. Til Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Bilag 3 Øvrige indsatser Med udgangspunkt i den netop modtagne trafiksikkerhedsrevision, beskriver dette notat hvad Københavns

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 158 Offentligt Kronik: Bæredygtig bevægelse i byen København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning,

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008 Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Hvidbog om forudgående høring om tung trafik zone

Hvidbog om forudgående høring om tung trafik zone 21-05-08 Sagsnr. 2008-50517 Dokumentnr. 2008-213454 Hvidbog om forudgående høring om tung trafik zone Maj 2008!!"# $% &'() $*+ #,--,--#!... INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 2. HØRINGSSVAR...

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015. Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere