Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Transkript

1 93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

2 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og psykisk. Derfor tror vi på, at det er bedre at hjælpe mennesker med at kunne selv end at give op og gøre alt for dem. Det er idéen med Styrk din hverdag og hjemmetræning. 2

3 Indhold Statusnotatets formål, metode og anvendelse... 4 Formål... 4 Metode... 4 Anvendelse... 4 Projektforløbet Styrk din hverdag... 4 Kompetenceudvikling af medarbejdere inden implementering... 5 Implementeringsperioden... 6 Indsatsens omfang og evaluering af succeskriterier... 7 Omdrejningspunkter... 9 Fremtidsperspektiv

4 Statusnotatets formål, metode og anvendelse Formål Formålet med statusnotatet er at give et overblik over hvordan Styrk din hverdag har ført os hen til det udgangspunkt vi har nu, og hvordan Styrk din hverdag kommer til at se ud i nærmeste fremtid. Metode Statusnotatet er en intern redegørelse, som forestås af projektleder. Notatet udgør en samling af data fremkommet i perioden fra forskellige sammenhænge. Datamateriale: - Midtvejsevaluering - Data fra omsorgssystemet - Referater fra arbejdsgruppemøder og styregruppemøder - Viden fra opfølgningsdage og møder Data anvendes til at beskrive proces og forløb. Anvendelse Statusnotatet anvendes til: - Afrapportering til seniorudvalg - Afrapportering til styregruppe og arbejdsgrupper - Formidling til ledere og medarbejdere i seniorområdet og i afdelingen for Træning og rehabilitering Projektforløbet Styrk din hverdag Styrk din hverdag er et delprojekt af i alt 4 delprojekter under projekt Aktivt Seniorliv. 4

5 Modellen for Styrk din hverdag blev udarbejdet og beskrevet af projektgruppen for Styrk din hverdag og blev godkendt af styregruppen for Aktivt Seniorliv primo Modellen blev gradvist implementeret i løbet af Projektgruppen for Styrk din hverdag har løbende haft møder undervejs for at sikre implementering og for at dæmme op for de løbende udfordringer implementering nødvendigvis medfører. Projektleder har fungeret, som bindeled mellem projektgruppen og styregruppen. Hjemmeplejen og sygeplejen i Kolding Kommune er primære udførende part i Styrk din hverdag, men indsatsen er baseret på et samarbejde med terapeuter fra team Styrk din hverdag i afdelingen Træning og rehabilitering. Styrk din hverdag i hjemmeplejen er baseret på et tæt samarbejde med plejepersonalet, hvor terapeut og plejepersonale sammen vurderer borgerens potentiale for at indgå i et hjemmetræningsforløb og planlægger og evaluerer undervejs i forløbet. Samarbejdet mellem hjemmeplejen og Træning og rehabilitering er sikret igennem en samarbejdsaftale med 6 måneders opsigelsesvarsel. Styrk din hverdag i sygeplejen er baseret på, at sygeplejerskerne samarbejder med borgere visiteret til sygeplejeydelser, om hjemmetræning i forhold til selv helt eller delvist at kunne varetage opgaverne. Styrk din hverdag som en helhed, skulle gerne kunne skabe en sammenhæng på tværs af fagområder, men det er en løbende proces, der fortsat er behov for at udvikle på. Kompetenceudvikling af medarbejdere inden implementering Inden implementering af Styrk din hverdag deltog alle sosuhjælpere ogassistenter, sygeplejersker, visitatorer, samt terapeuter fra team Styrk din hverdag på et undervisningsforløb. Undervisningen omhandlede viden om rehabilitering, kommunikation, tværfagligt samarbejde, motivation og Kolding Kommunes konkrete indsats Styrk din hverdag. Evaluering af undervisningen viste, at deltagerne ikke som sådan fik ny viden, men undervisningen bidrog til at skabe en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt for implementeringen af Styrk din hverdag. 5

6 Implementeringsperioden Drøftelser fra projektgruppemøderne viser, at der er udfordringer ved at implementere en ensartet indsats i de 2 sygeplejeområder og 7 daggrupper og 2 aftengrupper i den kommunale hjemmepleje, samt de 2 eksisterende private leverandører. Der er mange momenter, der spiller ind i forhold til de praktiske forhold ved implementeringen afhængig af områdernes størrelse, organisering af arbejdsopgaver, kommunkationsveje, lederes og planlæggeres involvering etc. Arbejdsgruppen oplever, at det er svært at få formidlet og omsat beslutninger i praksis og implementeret helt ud til yderste led. Erfaringen er, at det kræver en høj grad af opfølgning fra medarbejdere med tæt tilknytning til praksis i form af nærmeste ledere, planlæggere, terapeuter, koordinerende hjemmetrænere og sygeplejersker. Det er blevet tydeligt, at der er behov for et systematisk samarbejde og mødeforum mellem ledergruppen i hjemmeplejen, sygeplejen og ledelsen i Træning og rehabilitering for at samarbejdet kan fungere både på medarbejder- og ledelsesniveau. I implementeringen af Styrk din hverdag er der løbende opstået behov for justeringer af indsatsen og afprøvning af alternative løsninger. Erfaringerne har vist, at rammer, organisation og relationel koordinering er vigtige for at få Styrk din hverdag til at fungere i praksis, mens faglig viden og fokus er vigtige elementer for at øge fremdrift og kvalitet. Det handler om at: Planlægning tager højde for tilstrækkelig tid på kørelisten Der afregnes for ekstra tidsforbrug ifm hjemmetræning, så økonomi ikke kommer til at overskygge det faglige fokus Der er skabt rum for det tværfaglige samarbejde i form af strukturerede møder og kommunikationsveje Der er forståelse af egen og andre faggruppers rolle i hjemmetræning Hjemmetræning opfattes som meningsfuldt både for borgere og fagpersoner Der er en grundlæggende opfattelse af behovet for hjemmetræning Hjemmetræning prioriteres både ift udførelse og ift det tværfaglige samarbejde 6

7 Udførere har den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at kunne se behov, udføre hjemmetræning og dokumentere hjemmetræningsforløb I perioden er der arbejdet med ovenstående punkter, og der bliver fortsat arbejdet med at få det til at fungere bedre i form af forskellige iværksatte tiltag. Senest har midler fra ældrepuljen bidraget til at iværksætte tiltag, der skal øge fokus på rehabilitering, og fjerne den økonomiske faktor, som barriere for at arbejde tværfagligt og med en rehabiliterende tilgang. Indsatsens omfang og evaluering af succeskriterier I projektperioden april 2011til august 2014 har 1311 borgere været i et hjemmetræningsforløb. Heraf er 20% blevet afsluttet uden behov for hjælp, 63% er afsluttet med behov for mindre hjælp end ved opstart, og de resterende 17% er afsluttet i hjemmetræningsforløb til samme eller mere hjælp. Styregruppen har løbende fokus på, hvor mange borgere, der bliver visiteret til hjemmetræningsforløb. I et forsøg på at øge antallet af borgere i hjemmetræningsforløb, blev alle borgere, der søgte om hjælp fra hjemmeplejen i en periode på 3 måneder visiteret til hjemmetræning. Det gav en væsentlig stigning både i borgere, der blev visiteret til hjemmetræning og på den samlede effekt. Tilbagemeldinger fra fagpersonalet var dog, at der samtidig var et stigende antal borgere, der blev visiteret til hjemmetræning, hvor det ikke var meningsfuldt, og visitation til hjemmetræning gik tilbage til en faglig vurdering ud fra borgerens potentiale. Ved opstart af Styrk din hverdag blev der fastsat succeskriterier. Undervejs i projektet er der blevet ansat en analysemedarbejder, der har oprettet en metode til monitorering af hjemmetræningsindsatsen i hjemmeplejen og sygeplejen, og succeskriterierne sammenholdes derfor med data opsamlet via den løbende monitorering og gennemgås punkvis: Hjemmeplejen: 50% af nye borgere i hjemmeplejen visiteres til et hjemmetræningsforløb. Ud fra månedligt opgjorte tal ses i 2013, at der er 1013 borgere registreret som nye i hjemmeplejeregi, mens der er registreret 508 borgere i et 7

8 hjemmetræningsforløb. Da en del af borgerne opstartet i et hjemmetræningsforløb ikke er nye borgere, er det under 50% af de nye borgere i hjemmeplejen, der opstartes i et hjemmetræningsforløb. Der er flere årsager til, at færre nye borgere visiteres til et hjemmetræningsforløb end antaget: - En del nye borgere visiteres til en midlertidig hjemmeplejeydelse og forventes at kunne blive selvhjulpen uden at det er nødvendigt at sætte et hjemmetræningsforløb - Nogle borgere har pådraget sig en funktionsnedsættelse, hvor der er behov for aflastning og kompenserende hjælp i en periode, før de er klar til at indgå i et hjemmetræningsforløb - En del borgere er meget alvorligt syge og har hovedsalig brug for støttende og lindrende pleje og omsorg 25% af de nye borgere rehabiliteres til at blive selvhjulpne Ud af de 510 borgere visiteret til hjemmetræning er ca. 21% registreret som selvhjulpne efter endt hjemmetræningsforløb. Da antallet af selvhjulpne er opgjort på både nye og eksisterende borgere i hjemmeplejen er det sandsynligt, at andelen vil være over 25%, hvis andelen udelukkende opgøres på nye borgere. 25% af antallet af nye borgere, der søger om hjælp og 50% af de borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp rehabiliteres til at kunne klare sig med gennemsnitlig 15 minutter mindre hjælp end det oprindelige behov På årsbasis i 2013 er der gennemsnitligt sparet 17,7 minutter pr. borger om ugen. Dvs 17,7 minutter sparet for hver borger i hele hjemmeplejen pr. år. Det viser, at reducerede minutter for de borgere, der har været i et hjemmetræningsforløb udgør noget mere end de 15 minutter, der er opsat som succeskriterie både for nye borgere og eksisterende borgere. I 90% af alle hjemmetræningsforløb er der udarbejdet hjemmetræningsplan og foretaget evaluering undervejs Sygeplejen: Min 2,5% af antallet af borgere i hjemmesygeplejen er visiteret til en hjemmetræningsydelse 8

9 Gennemsnitlig var der i 2013 ca borgere registreret til en sygeplejeydelse. Samme år blev der registreret 2287 nye borgere og 2323 borgere, der blev afsluttet i sygeplejen. 265 borgere er blevet visiteret til hjemmetræning i 2013, hvilket udgør ca. 6,5 % af det totale antal af eksisterende og nye borgere. Af antallet af borgere visiteret til hjemmetræning i sygeplejen bliver 50% selvhjulpne og 25% har behov for mindre hjælp i forhold til den visiterede hjemmetræningsydelse Der er i projektperiodens forløb blevet gjort forsøg på at måle på effekten af hjemmetræningsforløb i sygeplejen, men da der er et betydeligt flow i antallet af borgere, og da borgere visiteret til hjemmetræning i sygeplejen samtidig er visiteret til sygeplejeydelser, der ikke figurerer som hjemmetræningsydelser, har det vist sig vanskeligt og ikke validt at måle på effekten. Omdrejningspunkter I løbet af projektperiodens forløb er der opstået en drøftelse af, hvordan funktionsniveauet hos borgere, der har været i et Styrk din hverdag forløb fastholdes. Det har medført, at der er kommet fokus på, at den personlige pleje og praktiske hjælp altid skal udføres, så den i videst muligt omfang inddrager borgeren i hjælpen dvs at borgeren selv gør det de kan udfra de ressourcer, borgeren er i besiddelse af. Det har samtidig sat spørgsmålstegn ved om den aktuelle visiterede standardtid giver en tilstrækkelig ramme til altid at kunne inddrage borgerens ressourcer mest muligt. Midler fra ældrepuljen er derfor afsat til at afprøve, hvorvidt ekstra ressourcer til hjemmeplejen, kan øge den inddragende pleje og det rehabiliterende fokus. Midler fra ældrepuljen anvendes også til at højne medarbejdernes fokus og kompetencer indenfor rehabilitering. Koordinerende hjemmetrænere i hver hjemmeplejegruppe er i 4 måneder frikøbt med midler fra ældrepuljen til at øge gruppens fokus på rehabilitering. Det tværfaglige samarbejde er et andet vigtigt fokusområde, som har givet anledning til at afprøve en samarbejdsmodel for at højne det tværfaglige samarbejde i en hjemmeplejegruppe. I en periode på 4-5 måneder er der blevet afholdt ugentlige tværfaglige konferencer hvor borgere, der bliver udskrevet fra sygehus, eller som første gang søger om hjælp fra kommunen bliver drøftet. Inden drøftelsen på konferencen har borgerne deltaget i et 14 dages udredningsforløb sammen med de medarbejdere, der deltager på 9

10 konferencen. Evalueringen af afprøvningen har vist, at det giver god værdi for alle deltagende i konferencen og medfører, at mål og planlægning for borgerens forløb bliver bedre koordineret og helheden bliver mere synlig for de enkelte faggrupper. Fremtidsperspektiv Erfaringer fra projektperioden viser, at der løbende opstår behov for at justere og videreudvikle indsatsen. Også i fremtiden vil der være et fortsat behov for at styrke og optimere fremdriften og den tværfaglige indsats. I 2015 og i årene fremover vil der være flere mulige indsatsområder. Styrk din hverdag og de heraf skabte tværfaglige relationer vil kunne anvendes til implementering af andre fokusområder, som fx faldforebyggelse, tidlig opsporing, velfærdsteknologi m.m. Arbejdsgruppen med repræsentanter fra de forskellige afdelinger vil derfor fortsat have sin berettigelse og vil fortsat mødes regelmæssigt med henblik på at udvikle Styrk din hverdag og understøtte implementering og sammenhængskraft af de fremadrettede tiltag. Erfaringer fra projektperioden kan anvendes til at være opmærksom på, hvordan fremtidig justering og udvikling bliver bedre og lettere implementeret i daglig praksis. Bl.a. er anbefalingen, at der er en høj grad af inddragelse af nærledelsen, og at gøre brug af frikøb af medarbejdere til at understøtte implementeringen af tiltagene. 10

11 Klik her for at angive tekst. S e n i o r f o r v a l t n i n g e n K l o s t e r g a d e K o l d i n g T e l e f o n s e n i o k o l d i n g. d k w w w. k o l d i n g. d k