Forholdet mellem musik og dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Forårs Danse«af Per Nørgård og Dinna Bjørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forholdet mellem musik og dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Forårs Danse«af Per Nørgård og Dinna Bjørn"

Transkript

1 191 Frhldet mellem musik g dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Frårs Danse«af Per Nørgård g Dinna Bjørn Af Henning Urup, Ivan Hansen, Per Nørgård g Dinna Bjørn Nærværende artikel er resultatet af et samarbejde mellem de fire frfattere, sm hver har skrevet deres selvstændige afsnit, men tillige indbyrdes har diskuteret g planlagt artiklens helhed. Det indledende g det afsluttende afsnit er skrevet af Henning Urup (sm tillige har fungeret sm redaktør), g der pstilles indledningsvis en række frskningsmæssige prblemstillinger, sm atter diskuteres i slutningsafsnittet. Udgangspunktet fr de analytiske betragtninger er»tidligt Frårs Danse«af kmpnisten Per Nørgård g kregrafen Dinna Bjørn, sm hver har skrevet sit afsnit af artiklen. Tillige har Ivan Hansen, sm selv har været stærkt invlveret i værkets realisatin (g er medstifter - sammen med Per Nørgård - af trmmegruppen»sl g Måne«), bidraget med et afsnit indehldende en analyse af musikkens struktur g frudsætninger. Analysen af»tidligt Frårs Danse«er iøvrigt baseret på både førstepførelsen i april 1980 g en efterfølgende pførelse i lidt ændret (g pstrammet) frm i januar Det bør her gså anføres, at mange af de begreber g betegnelser, sm nævnes i artiklens enkelte afsnit, er behandlet mere udtømmende i andre afsnit.

2 192 Krelgiske prblemstillinger: dansefrskningens status - især i relatin til musikfrskningen. Af Henning Urup Nærværende artikel har sm hvedemne at belyse frhldet mellem musikken g dansen på basis af en analyse af samarbejdet mellem kmpnisten Per Nørgård g kregrafen Dinna Bjørn - specielt sm dette samarbejde har manifesteret sig i værket»tidligt Frårs Danse«(1980), sm reelt er en statin på vejen i en arbejdsprces af længere varighed. Hele dette prjekt er baseret på arbejdet med musikalsk udfldelse på grundlag af en ttnerække bestående af skiftevis lyse g mørke trmmetner rdnet efter et bestemt mønster, g rækken kan dels anvendes i sin grundfrm - dels f~emtræde i mønstre, sm på frskellig vis er afledt af grundfrmen efter frskellige principper. Dansen består på tilsvarende måde af figurer, hvis elementer er afledt efter et bestemt princip, der er helt analgt til musikkens princip. Man står derfr her verfr en kmpsitin, hvr dans g musik er pbygget efter en g samme systematik g sm en helt naturlig følge heraf vil der kunne frventes samme frmstrukturer g frløb i både musikken g dansen. Et primært spørgsmål - set fra analytikerens side - er her: i hvr høj grad vil dette fænmen udtrykke sig i det færdige resultat, g vil det pfattes af»udenfrstående«persner, g tillige hvrledes g efter hvilke metder skal en analyse af sådanne fænmener verhvedet gribes an. En analyses resultat vil man j nrmalt frvente at se på skriftlig g publicerbar frm. En naturlig indledning til denne artikel vil derfr være en diskussin af de generelle prblemer ved analyse af dansefrmer - bl.a. udfra en versigtsmæssig statuspgørelse ver dansefrskningen»krelgien«til dags dat, idet det her bør anføres, at dette mråde, sm videnskabelig disciplin, er relativt ungt. Dansefrskningens pgave er at udfrske g beskrive dansefrmer g dansetraditiner, g analyser af dansefænmener kan ske udfra vidt frskellige indfaldsvinkler, sm fte er bestemt af den pågældende frskers bag-

3 193 grund i frskningstraditin g videnskabsteri. Man vil dg givetvis kunne fasthlde, at dans g musik sm fænmener har en række ligheder, idet begge freteelser ptræder i et tidsfrløb med en peridisk g rytmisk struktur, g dans ptræder ftest i frbindelse med musik - i de fleste tilfælde endg udløst af g funktinelt tilknyttet musik. Det vil derfr 'synes naturligt, at dansefrskningen, sm sammenfattende hensigtsmæssigt kan betegnes»krelgi«(i analgi med musiklgi lig musikvidenskab, betegnelsen»kregrafi«angiver så læren m nedskrift eller billedlig, symblmæssig fremstilling af dans), har en række metdemæssige lighedspunkter med musikvidenskaben, g sm den vil kunne pdeles i f.eks. en systematisk del g en histrisk del- der selvsagt hører nøje sammen. I analgi til musikfrskningen må dansefrskningen gså beskæftige sig med såvel (af bl.a. æstetiske nrmer regulerede) kunstfrmer g (af primært funktinsmæssige sammenhænge regulerede) flkelige frmer, g det kan derfr synes naturligt at analysere dansekmpsitiner (»værker») tilhørende teatrets balletrepertire g flkelige dansefrmer, der både kan have rd i»flkedanstraditiner«eller nye frmer inkluderende diskteksdans, på frskellige måder g udfra frskellige indfaldsvinkler, g sm en følge henf ptræder etnkrelgien (flkedansfrskningen) sm et selvstændigt mråde indenfr dansefrskningen i lighed med etnmusiklgien indenfr musikfrskningen. Man bør dg her gøre sig klart, at det meget vel kan vise sig frugtbringende at analysere kunstfrmer udfra etnlgiske principper, ligesm man kan anlægge de i frbindelse med kunstfrmerne typiske frmanalytiske synspunkter på analyse af ppulærdansfrmer - dette ligger helt i tråd med de synspunkter vedrørende musikanalyse, der prægede en række af diskussinerne på baggrund af arbejdsseminarerne m musikanalyse på den nrdiske musikfrskerkngres i Ljungskile, juni 1979, g sm knkluderede i, at en fuldstændig analyse bør mfatte både en tekstanalyse g en kntekstanalyse. l Fænmenet dans kan have primært sigte på danserne selv (sm selskabelig samværsfrm) eller henvende sig til et udenfrstående publikum (sm teaterfrm). Dansen kan tillige tillægges en magisk rituel funktin, g i mange tilfælde vil dansen (sm musikken) ptræde med flere funktiner på samme tid. Eksempelvis giver musiceren i et kammermusikensemble mulighed fr musikalsk knversatin mellem musikerne, samtidig med at der fregår en kmmunikatin til (g fra) et udenfrstående publikum, g samme mdel har gyldighed fr en ensembledans (teaterdans eller flkelig selskabsdans ).2 Musik g dans vil således i sin fremtrædelsesfrm være afhængig af situatinen mfattende ydre mgivelser, tilstedeværende persner, instrumen- 13 Musik & frskning

4 194 ter, musikere, dansere, rekvisitter g klædedragt - hvrtil kmmer påvirkninger fra traditinsfrestillinger, eventuelle frskrifter fr fremførelsen (fra kmpnist g kregraf) g indflydelse fra den øjeblikkelige situatin. Tillige er det væsentligt, at analytikeren gør sig klart, at fremførelsessituatinen pleves frskelligt af en deltager (udøvende) g en iagttager, samt at iagttageren (frskeren) meget vel vil kunne risikere at påvirke selve fremførelsessituatinen - d.v.s. ved sin tilstedeværelse gribe ind i g ændre det fænmen, sm udgør frskningsbjektet. Fremførelsessituatinen g resultatet heraf: plevelsen hs en tilstedeværende persn (udøvende eller publikum) kan illustreres sm et kybernetisk system mfattende en række kmmunikatinskæder - se det viste frenklede diagram. øj eblikkelige påvirkninger I instrument I ~ Imusikerl!traditinl Idanserl ~ Irekvisit, dragtl interrelatiner ~ frskrifter nder, kregrafi Frenklet kybernetisk diagram fr musik/dans - situatin. Analytikeren må derfr gøre sig klart, m analysen skal gælde fremførelsen, fremførelsens resultat eller frskrifterne fr fremførelsen - eller sagt på en anden måde: er udgangspunktet et partitur g en kregrafi, eller er det musikkens klingende realisatin g dansens tilsvarende, således sm den pfattes af: 1. udenfrstående persner (publikum), 2. indfrståede persner (kritikere, et frud infrmeret publikum), 3. persner, sm direkte er indvlverede (medvirkende musikere g dansere, kmpnist, kregraf). Det er nemlig højst sandsynligt, at det perciperede indtryk - plevelsen - vil være frskellig fr disse persngrupper - ligesm den nk vil være frskellig fra individ til individ - g analytikeren må så her eventuelt fretage en bearbejdning af sine data - en»datareduktin«, fr at nå et verskueligt resultat. Til gengæld må man gøre sig klart, at fr at nå en større almengyldighed fr sine resultater, må man så give afkald på visse detaljer specifikke fr det individuelle. Musikanalyse har fr kmpsitinsmusikkens vedkmmende primært været partituranalyse, d.v.s. tekstanalyse uden at man har inddraget knteksten i væsentligt mfang. Analysen har mfattet frmanalyse g satsanalyse udfra frskellige grundideer g ftest psplittet i en række enkeltdiscipliner

5 195 (meldilære, harmnilære, frmlære), idet de verrdnede grundsynspunkter fr analysemetderne har svinget gennem tiderne (eksemplificeret ved navne sm bl.a. Marx, Wilh. Fischer, Ernst Kurt, Hug Riernann, Heinrich Schenker, Rudlf Tbel, Rudlph Reti), g i sin bg»guidelines fr Style Analysis«(1970) pstiller Jan La Rue en række basiskmpnenter - eller parametre m man vil - sm værktøj fr det analytiske arbejde: Sund (timbre, range,' texture, dynamics), Harmny (tnality, mvement relatinships, chrds, part exchange), Meldy (range, mtin, pattern, dimensins), Rhythm, g Grwth (dimensins, shape), idet han betner betydningen af at nå frem til signifikante bservatiner. 3 Det er indlysende, at tilsvarende frmanalyser gså lader sig udføre på dansefrmer, g et frslag til symblsystem fr krelgisk frmanalyse er f.eks. publiceret 1972 af en gruppe dansefrskere indenfr Internatinal Flk Music Cuncil - primært på basis af analyse af østeurpæiske flkedanse. 4 I en artikel i Dansk Årbg fr Musikfrskning (1978) gør Per Nørgård sig til talsmand fr en musikanalyse baseret på den mentale perceptinsprces hs tilhøreren med udgangspunkt i Jean Piaget's teriers, g ifølge disse terier er struktur et system af transfrmatiner, sm - eftersm de er et system g ikke blt en sum af elementer - indehlder lve. Ttaliteten fremstår sm et system af transfrmatiner g ikke sm en statisk frm. Musikkens tilblivelse, således sm den sker i tilhørerens bevidsthed, vil ske i frm af et hierarkisk system bestående af en række lag, hver med deres rdener af tempi, sm af Per Nørgård betegnes bølgelængder. Sm det senere vil fremgå af nærværende artikel, vil der kunne ses en nøje sammenhæng mellem de musikteretiske frestillinger hs kmpnisten Per Nørgård g musikken til det værk, sm særligt skal behandles her»tidligt Frårs Danse«, g de samme frestillinger knstituerer sig tillige i Dinna Bjørn's kregrafi. Dette kan ses sm en bekræftigeise af synspunktet (sm gså er fremsat af andre tidligere), at det teretiske grundlag fr et værks fremståen udgør en væsentlig frudsætning fr frståelsen af værket - g her er vi allerede et langt skridt hen i retning af betningen af kntekstanalysens nødvendighed. (Hr. hvad der allerede er anført m musikanalysediskussiner på den nrdiske musikfrskerkngres i 1979). Frmanalyse g strukturanalyse af dansefrmer kan ikke siges at have dmineret litteraturen m dans til dat, hvr nk de fleste sider har beskæftiget sig med bigrafiske data m kmpnister, kregrafer g dansere samt mere eller mindre jurnalistisk prægede kritiske artikler - mange i frm af anmeldelser af bestemte frestillinger uden synderlig dybtgående analyse. Dette gælder nk især balletlitteratur, hvr teaterhistriske indfaldsvinkler har været dminerende suppleret med alment bigrafisk stf, g tager man sm eksempel samlebindet repræsenterende den nyeste danske Burnnvil- 13"

6 196 lefrskning»perspektiv på Burnnville«(1980), så har disse bemærkninger da gså fuld gyldighed verfr dette værk. 5 Den sandsynligste frklaring på dette faktum er givetvis manglen på et analytisk begrebsapparat indenfr dansefrskningen g manglen på træning i udnyttelse af g ukendskab til de metder, der allerede findes, men næppe kan siges at være tilstrækkelig veludviklede, g på dette punkt står dansefrskningen på et helt andet g mere primitivt stade end musikvidenskaben, sm kan bygge på en lang frskningstraditin g et højt udviklet begrebsapparat. Et af dansefrskningens stre prblemer har blandt andet været savnet af et enkelt g fyldestgørende ntatinssystem svarende til musikkens, men sagen er klart denne, at beskrivelsen af krpsbevægelser, sm j nødvendigvis må ske i et tredimensinalt rum i afhængighed af tiden, kræver fastlæggelse af adskillige parametre, g et enkelt g samtidigt alment anvendeligt system synes derfr at være en umulighed. Ikke dest mindre er eksistensen af ntatinssystemer en næsten nødvendig frudsætning fr en analyse, sm j nrmalt skal kmmunikeres i skriftlig frm, g savnet af det enkle, men fuldt anvendelige ntatinssystem, har da gså været et prblem fr kregrafer samt ikke mindst fr den histriske dansefrskning. Af de hidtil udviklede dansentatinssystemer synes det af Rudlf vn Laban udviklede system, sm siden er videreudviklet på talrige internatinale knferencer, reelt at være det eneste, der har vundet almindelig udbredelse i frskningsmæssig sammenhæng 7 Det bør dg anføres, at talrige andre dansentatinssystemer er blevet udviklet gennem tiderne - eksempelvis kan nævnes det af Feuillet publicerede (Paris 1701), sm fik en vis udbredelse i 1700-tallet - udver i Frankrig tillige i Tyskland g England - g placerer trinsymbler på en kurve, der angiver danserens bevægelsesfigur på gulvet g sm frsynes med taktstreger svarende til musikkens. Labantatin anvender stiliserede pilespidser sm grundsymbler fr frskrifter fr bevægelser, der placeres på et liniesystem udgørende en tidsakse, hvr aksens højre g venstre side repræsenterer danserens højre g venstre side, g i frskellige klnner angives så frskrifter fr vægtverføring til gulv, benbevægelse, krpsbevægelse, armbevægelse etc., idet grundsymblerne kan frsynes med en række ekstra tegn. Fr fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at mange andre systemer har set dagens lys, g af disse har især»benesh-ntatin«(udviklet af Rudlf g Jan Benesh) fået en vis udbredelse især til ntatin af balletværker. 8 Især indenfr den amerikanske dansefrskning har labantatin suppleret med begrebsapparatet fra»effrt-shape-analysis«været et hvedværktøj til analytisk arbejde, g sådanne analyser præger en lang række af artiklerne publiceret i CRD's Dance Research Annuais.»CRD«står fr»cn-

7 197 gress n Research in Dance«- en internatinal, men i langt vervejende grad amerikansk dmineret frskerrganisatin, p til 1978 med navnet»cmmittee n Research in Dance«g stiftet på amerikansk initiativ i De af CRD udsendte publikatiner indehlder artikler mhandlende alle frmer fr dans spændende fra asiatiske frmer til eurpæiske - g såvel flkelige frmer sm ballet samt histrisk dans. Herudver rummer publikatinerne bevægelsesanalyse, dansepsyklgi, dansepædaggik g ntatin, g en del af baggrunden herfr er uden tvivl, at dans er universitetsfag i USA på lige fd med andre discipliner. I Det er antydet i det frudgående, at dansefrskning sm videnskabelig disciplin er af afgjrt nyere dat, g mange endg særdeles væsentlige metdeprblemer står frtsat uløste. Dans har sm fænmen en mængde ligheder med musik, g dans ptræder sammen med musik i mange situatiner med funktiner nært beslægtede med musikkens, g endvidere er dansen fte udløst af musikken. Dans spiller fte en meget væsentlig rlle med funktin af teatralsk eller rituel art, g dans fungerer sm mgangsfrm i selskabelige situatiner, g fte sker der en blanding af alle disse rller. Dansens udførelse kan være bestemt af frskrifter hvilende i en traditin eller i frskrifter hidrørende fra en kregraf, hvr frmålet kan være at udtrykke en kunstnerisk ide, men i begge tilfælde er dansens realisatin bestemt af det univers, danserne, musikerne g iøvrigt samtlige i situatinen indgående persner befinder sig. Det er derfr indlysende, at en analyse af dans må behandle dansens kntekst, de umiddelbare frudsætninger g de mere - måske latent liggende - traditiner (sm både kan ligge i en flkelig dansetraditin, en 'festtraditin eller et stiigrundlag hs en kmpnist eller kregraf - måske med baggrund i bestemte tilstedeværende ressurcer af øknmisk eller idemæssig art). Men det er gså umgængeligt nødvendigt at analysere selve dansen, dansens frløb, udførelse g tekniske aspekter g dens pbygning i frm g struktur, g på dette punkt er det nk, at manglen af et tilstrækkelig udviklet analyse-apparat er mest iøjnefaldende. Det gælder dg her, at mange af musikanalysens begreber g metder umiddelbart lader sig verføre til analyse af dansefrmer - g sm allerede mtalt er der gså udført analyser af denne art under anvendelse af symbler svarende til de i den musikalske frmanalyse anvendte. Sm kregrafisk ntatinssystem synes Labantatin at være det mest velegnede - især suppleret med de indenfr effrtshape-analysen udviklede dynamiske begreber. En analyse kan fretages på basis af en ntatin, g her vil det nk være vigtigt at klargøre sig, m denne er præskriptiv - d.v.s. er en frskrift fr udførelsen, eller m den er deskriptiv, d.v.s. søger at gengive en realiseret

8 198 udførelse. En anden mulighed er analyse via en visuel/auditiv metdik af det realiserede værk, sm måske er den eneste mulighed, hvis imprvisatriske elementer er væsentlige i situatinen. 11 Hertil kmmer så, at plevelsen hs tilskuere/tilhørere eventuelt knstituerer sig på en måde, der - hvis denne tages til udgangspunkt fr analyse - vil give et resultat, der er væsentligt frskelligt fra resultatet af en analyse på basis af en nedskreven kregrafi eller et partitur, sm nrmalt repræsenterer en præskriptiv ntatin. Det er derfr væsentligt, at en krelgisk analyse (iøvrigt analgt en musiklgisk analyse) bør ske udfra flere frskellige indfaldsvinkler g mfatte analyse af både selve dansen med tilhørende musik g knteksten, g dansefrskning bør tillige (sm gså musikfrskningen) pfattes på tværfagligt grundlag invlverende metdeapparater fra de tilgrænsende emnemråder. Henimd»Tidligt Frårsdanse«Af Per Nørgård»Tidligt Frårsdanse«er et let varieret g delvis beriget uddrag af det næsten timelange værk»krystalspejlinger«, der urpførtes 3. sept på Musikknservatriet i Århus. At en frløber fr»krystalspejlinger«(århus, 29. april 1979) ligeledes rummede kmmende»tidligt Frårsdanse«fragmenter nævnes fr at antyde de kmplicerede tilblivelsesmstændigheder; g man må tilføje: tilblivelse af hvad? Fr på trds af den senere tilkmst af»tidligt Frårsdanse«anser i hver,t tilfælde kmpnisten»krystalspejlinger «fr værkmæssigt at være den hidtidige kulminatin af samarbejdet med Dinna Bjørn. Men hertil må føjes den kmmentar, at fremtidige varianter g»berigede genkmster«af»krystalspejlinger«meget vel kan skubbe 79-versinen i baggrunden. Sagen er den, at der i stik ppsitin til senrmantisk g mdernistisk traditin indenfr de klassiske kunstarter er ved at pstå en annym g værk-transcenderende musik- g dansegruppebevægelse, der sptter al»gd mdernistisk tne«, såsm riginalitetskriteriet (»phavsmandsfrveksleligheden«), klangdefinitinens strengt præciserede»sådan-g-ikke-anderledes-instrumentatin«- samt den mtalte værk-identitet. Dette kmpleks af samtidens æstetiske frdringer er, sm fte bemærket, j gså i kntrast til

9 199 f.eks. barktidens usmålighed med hensyn til de mtalte mråder (g andre tilsvarende), g man kunne derfr tr, at en sammenligning mellem barktidens praksis g»sl g Måne«-bevægelsen ville være plysende. g rigtigt er det vel gså ved nøjere øjesyn, at der er en række sammenfaldende mstændigheder.:.. men alligevel vil den måske væsentligste egenskab ved»sl g Måne«-praksis undgå at blive registreret. Til de sammenfaldende mstændigheder må - udver de mtalte»negative«bestemmelser - regnes en højt pbygget hierarkisk kmpsitins-tekstur, med kralkantatens mange tids-dimensiner g dens langvarigt, intervallisk, afbrudte kral sm et direkte til»lang-bølge-lagene«krrespnderende fænmen (i»sl g Måne«-teriernes terminlgi). gså den stre integratin af amatører g prfessinelle finder vi begge steder. Derimd trr jeg ikke, man vil kunne finde eksempler i barktiden på en så large mgang med, g blanding af, frmled til knstant nye helheder - således sm det er tilfældet med»sl g Måne«-mulighederne i almindelighed g»tider g Højtider«,»Krystalspejlinger«g»Tidligt Frårsdanse«i særdeleshed. En nøjere redegørelse fr de fænmenlgiske særtræk g disses teretisk definerbare knsekvenser falder imidlertid uden fr rammen af denne artikel, hvis sigte er rettet md just»tidligt Frårsdanse«g dette værks tilblivelsesprces. Der vil derfr i det følgende blive anvendt begreber g termer, der er frklaret i andre artikler, da fremstillingen derved får mulighed fr at hæve sig til en vis perspektiverende højde.»tidligt Frårsdanse«består af tre kntrasterende frmdele, hver baseret på sine basale ideer g disse igen verensstemmende indbyrdes: A: en rent rytmisk del, hvr fire grupper af trmmepar (lys-mørk i fire registre fra»diskant«ver»alt«g»tenr«til»bas«) udfører 15 serier af lys-mørk-ansatser. De 15 serier (»Hvirvler«) udgøres hver af en 12 gange gentaget rytmefigur, startende med et anslag (altså gentaget 12 gange) g derpå i hver følgende serie udvidet med en frøgelse på et anslag (gange 12). På denne måde kmmer ttneuendelighedsseriens første 15 tner langsmt»til syne«: Ilys (x 12), Ilys + 1 mørk (x 12), Ilys + 2 mørke (x 12) etc. Da frøgelsen altså strækker sig til ialt 15 (x 12) ansatser, er det umiddelbart indlysende, at mulighederne fr accentdifferentiering tiltager gradvis, hvrved rytmebilledet kan pnå en tiltagende spænding mellem grundmønstrets stabilitet g accentfrskydningernes ufrudsigelighed. I den 12. af disse serier slutter en b sig til klangbilledet, g i den 15. intnerer kret en»cluster-klang«med vksende intensitet under seriens frløb, der dertil føjer et accelerand henimd pløbet til den 16. serie. B: en ligeledes rent rytmisk del, hvr imidlertid den fregående række af 1 til 15 serier udmunder i en»16-serie«(»havet«), der straks spalter sig,»hierarkisk«, i en række regelmæssigt underdelte bølgelængder i de 4 fr-

10 200 skellige klangregistre (BL 1 i Spranstemmen, BL 2 i Alten, BL 4 i Tenren, BL 8 g BL 16 i Bassen). Baggrunden herfr er den kendsgerning, at med»de 16«er»Havet«nået, hvri alle størrelser af»fisk«(mtiver) kan svømme rundt, frdi»de 16«rummer såvel 32, 64, 128 sm de øvrige ptenser af 2. Derfr føjes der ikke til (sm i 1-15), men der bearbejdes, med accelerand- g ritardand-mtiver sm»bred g Smal Vifte«, kmbinatiner heraf,»pischp«g afslutningsvis med et kllektivt accelerand, der nedbryder serien til den ene»lyse«, sm det hele pstd af. C: indledes af a cappella-, 4-stemmigt, blandet kr, der ansætter satsen»frårssang«, baseret på et, af kmpnisten versat, fragment af Rilkes»Snet til rpheus«:»friihling ist wiedergekmmen«, (sm på tysk g in extens indgår, sm midtersats, i krværket»wie ein Kind«). Ved starten af et, resten af satsen varende»pischp-afsnit«, indsætter slagtøjet ligeledes med»pischp«på 3 1 /2 sæsn (sæsn = spilleramme på 256 tner), hvrpå resten af C, iøvrigt kaldet pstludi eller bare»trmmesang«, frløber i 41»perider«(peride = 64 tner). Efter den første præsentatin af»frårssang«i en krt versin synges en på fnetiske stavelser baseret sats kaldet»drum«på grund af et hyppigt frekmmende fnem af denne lyd. Afslutningsvis kmmer»frårssang«igen i en lidt længere versin, der slutter i 6/8 takt g derved kmmer i variable fasefrhld til den knstant frløbende»peride«med dens principielle firedelinger. Trmmegruppen veksler efter den indledende»pischp«-sektin mellem diverse i»sl g Måne«-spillet udfrskede mtiver såsm»grv«- g»fin«-»gylden«,»tre'er«,'»fem' er«,»rumba«,»højre«,»venstre«,»timeglas«, de mtalte»vifter«g afslutningsvis, igen, 4 perider»pischp«. Med denne baggrund i»tidligt Frårsdanse«s frmelle sammensætning g med lejlighedsvise referencer hertil skal jeg i det følgende skitsere prjektets sammenhæng med det tidligere samarbejde mellem Dinna Bjørn g mig - g dettes pståen g frudsætninger. Et kregrafisk arbejde fra 1971 ver min»anatmisk Safari«fr Accrden gav mig et verbevisende indtryk af den mhu g usædvanlige detaille-pmærksmhed, der præger Dinna's frhld til det fr hendes kregrafi tilgrundliggende musikværk. Vi frtsatte samarbejdet med min»hierarkiske musik«sm basis g især med meldier til le Sarvig-teksterne»Året«g»Krsalme«(udgivet 1980 på Brønnums Frlag med Helle Thrbrgs træsnit). Dinna anvendte i sæsnerne materialet i sin aspirantundervisning på Det kg!. Teater's elevskle g deltg i drøftelser g eksperimenter indenfr en såkaldt»rfeus-gruppe«, der var sammensat af privatpersner med mere eller mindre faglig tilknytning til musik g teater, men alle med interesse fr nye frmer fr teater-musik-samspillet. Men det var først efter min hjemkmst januar 1976 fra Bali g den derpå

11 201 følgende kncentratin m t-tne-trmmespillets muligheder, at samarbejdet Dinna Bjørn/Per Nørgård tg fart. Uendelighedsmeldierne, herunder t-tne-rækken, har abslut ikke nget påviseligt at gøre med Balimusikken, men inspiratinen herfra udsprang fra den balinesiske t-tnetrmme anvendelse (sm gså findes bl.a. i Indien g de arabiske lande). Jeg tg undervisning i Ubud hs Agung Raka g lærte grundlaget fr Kendhang-spillet at kende. Hjemkmmen ptg jeg spillet, men nu med t trmmer hs en persn (i mdsætning til den balinesiske du-praksis) g anvendte sm øvelsesmateriale udskrifter af ttnerækken, sm jeg tidligere havde anvendt i rkesterværkerne»lila«(1971) g»3. symfni«( ). Jeg pdagede nye dimensiner i min erindrings samspil med mine hænders bevægelse g øvede mig i timevis med pøvning i stadig længere passager uden nder. Jeg nåede derved i løbet af smmeren 1976 p til 1024 tner g knstaterede det hierarkiske verbliks stre frdele f.eks. gennem hjælp af betningsnuancer i mange rdenslag. Jeg præsenterede Dinna fr mine frsøg g tanker herfr, g hun udviklede sammen med mig i de følgende år teknik g idegrundlag i en strøm af gensidige inspiratiner, med hensyn til både rytme- g kregrafimtiver. I 1977 gæstede vi perasklen i Stckhlm g nåede på kun 2 uger frem til at præsentere»den afbrudte sang«efter samarbejdet med studerende i ballet, pera g instrumentalspil, ialt ca. 36 medvirkende, indgående slistisk eller i ensembler i en prvisrisk, løst tegnet»rfeus-eurydike«-frestilling til tekster af Ulla R yum g mig selv. I april samme år mødtes alle igep i Hlstebr g sluttede sig til ensembler på Hlstebr Højskle g Marselisbrg Gymnasium i Århus under ledelse af henhldsvis kmpnisten Hans Gefrs g adjunkt Eva Kullberg. Denne indsats afsluttedes med t pførelser: 1. g 2. maj på»din-teatret«g»det jydske Musikknservatrium«. Det må i denne frbindelse nævnes, at Gefrs i løbet af hele sæsnen havde frberedt sine elever på højsklen på begivenheden, g at Eva Kullberg i samarbejde med især Jens Jhansen gjrde en intensiv indsats med frivillige deltagere på et frtløbende aftenkursus i kædedans, bevægelse g krsang ver»uendelighedsmusik«. Samarbejdet med Eva Kullberg udvidedes senere til at mfatte hendes mand, dcent Erling Kullberg, samt dcent ved Det jyske Musikknservatrium, slagtøjsspilleren Einar Nielsen. Dette udvidede samarbejde førte til de(t) tidligere mtalte værk(er)»krystalspejlinger«- m.v., g fandt et yderligere udtryk i»den Tredie Tilstand«s 12 frestillinger i»den grå hal«i Christiania. Frinden havde dg Ivan Hansen sluttet sig til samarbejdet, gjrt interesseret under et af mig gennemført kursus i»uendelighedstrmning«i Skjern (i smmeren 1978). Han bragte ekstra vitalitet til det af mig samlede private trmmehld, der akkmpagnerede Dinna's dansere under den ugentlige

12 202 træning, der sm ftest fandt sted i Wilhelm Hansen's kursuslkale i Gthersgade. Ivan startede desuden efteråret 1980 et begynderhld. I dette begynderhld er den prindelige visin af»brbygger-funktinen«vedligehldt, da der indgår ikke blt g hvedsageligt amatører, men gså et par børn på 5 g 10 år. Endelig prettedes på initiativ af Ivan Hansen g Gert Mrtensen et prfessinelt slagtøjsensemble hvedsagelig bestående af knservatriestuderende. Det kan være svært at afgrænse frudsætningerne fr tilblivelsen af»tidligt Frårsdanse«frdi, sm jeg håber hermed at have antydet, så mange mstændigheder g samspil knstant har grebet ind. Fr eks. er samarbejdet med B Hltens kr»ars Nva«af str betydning, g det km i stand under»den Tredie Tilstand«, der sammenbragte så frskellige gruppementaliteter sm Billedstf teatrets, Marie Lalanders, fruden Dinnas, B's g Einars samt Ivans g mine grupper! I denne sammenhæng bør nævnes et samarbejde med krlederen Gunnar Erikssn, der sammen med danseren Barbara Wilczek gennemførte en»mix-frestilling«af mine nyere kr- g instrumental satser i en bevægelsesrienteret sammenhæng. I skrivende stund frudses et samarbejde med Brås kmmune m et større prjekt inddragende lkale kræfter, ledet af distriktsleder Trgel Perssn. På det værkmæssige plan må»tidligt Frårsdanse«anses sm en slags replik i en situatin, næppe sm et værk i lighed med»krystalspejlinger«, sm det skylder væsentlige dele af sin eksistens (g slet ikke et værk sm det prjekterede Wlfli-spil»Tanz in Paradies«). Til de knkrete frudsætninger hører, at de i»hvirvler«nævnte pspændinger, fra 1 til 15 ansatser, er anvendt i rkestral sammenhæng i rkesterværket»twilight«(1977), hvrtil Dinna har skabt en adækvat sl, der udgør et visuelt, rytmisk kntrapunkt til dirigentens armbevægelser. I»Twilight«er denne»a-ide«sat ind i såvel t-tnige sm syv-tnige realisatiners sammenhæng. B-stykket er resultatet især af Århusgruppens studier i det»hierarkiske accelerand«, hvr stadig længere»bølger«tilsynekmmer, frtættes g bruser væk i et permanent psat temp. I C-stykket genfindes især de i københavner-privat-gruppen anvendte g»udfrskede«sammenhænge af rytmerntiver; (det er j frskelligt hvr gdt g intensivt mtiver»snakker sammen«. F.eks. er»pischpper«i flere»bølgelængder«særdeles inciterende at lytte til g kmbinatiner af»grv Gylden«g»Pischp«i samme bølgelængde ligeledes, derimd er andre frbindelser måske uinteressante - dette pdages kun ved praksis). Det er min pfattelse, at denne pdagerfærd endnu står ved sin på mange måder usikre begyndelse. Alt kan ske.

13 203 Tidligt Frårs Danse - kmpsitinen Af Ivan Hansen Den kmpsitriske baggrund fr»tidligt Frårs Danse«(1980) bygger, sm de fleste af Per Nørgårds værker siden ca. 1960, på hans såkaldte»uendelighedsrække«- et tne-bevægelsesprincip sm i Tidligt Frårs danse er baseret på dens enkleste frm med bare t tner (lys g mørk). Uendelighedsrækken (herefter u-rækken) er ikke en fast musikalsk materialestruktur der fastfryser musikken på frhånd (sm ddekafni g serialisme) - men er netp et bevægelsesprincip sm kan bruges på vidt frskelligt musikalsk materiale, fra krmatik til diatnik, pentatnik, vertnerækker, firetnerækker, tretnerækker sv. - g altså ttnerækker - g det er den frm der har været udgangspunkt fr de seneste års quasiimprviserede samspil-musik fr slagtøj, bl.a.»tidligt Frårs Danse«. Jeg skal her prøve at klargøre det materialetekniske fundament - generelt g i den specielle udfrmning i»tidligt Frårs Danse«. Uendelighedsrække - fra metamrfse til hierarkisk musik Hs mange kmpnister efter Schønberg har der ligget et strengt, selvgjrt strukturelt princip til grund fr kmpsitinsarbejdet. Hs Nørgård drejer det sig m en kmbinatin af det danske»metamrfse-princip«(fra Hlmbe siden slutningen af 1940erne) g den serielle teknik (fra Rm, Klnavantgarden mkring 1960) - videreudviklet i en speciel teknik, uendelighedsrækken, sm man kunne betegne sm»metamrfsen i seriel udfrmning«- et kmpsitinsprincip sm Nørgård efter mange eksperimenter fandt frem til mkring m disse siger Nørgård:»Uendelighedsrækken pstd sm et meldisk bevægelsesprincip mkr efter mange frsøg på at finde alternativer der frenede rækketeknikkens (f.x. tlvtnerækken)»arkitektniske«frdele med en uphørlig nyskabelse - i mdsætning til det klaustrfbisk lukkede ved f.x. de tlv tners kredsen i sig selv, (trds eller måske netp understreget af de»ivlige«mbytninger, frfra, bagfra, hver fjerde.s.v.). Uendelighedsrækken er ikke knyttet til bestemte tner, kan udflde sig indenfr ethvert tænkeligt skalasystem, men bevarer

14 204 dg identiteten i kraft af sine indenfr systemet lvbundne bevægelser indenfr den valgte skala«.12 Følgende skitser g citater viser frskellige udfrmninger af dette bevægelsesprincip fra metamrfse til uendelighedsrække: Metamrfsens stadige rganiske videreudvikling af et lille»celle«- mtiv (ex. 1) behandles i en mere stram strukturel frm (ex. 2 -»kvartkvint-permutatin«) der i løbet af 4 permutatiner giver en ny»celle«(mtivet vil således»vandre gennem kvintcirklen«g tilbage til udgangspunktet efter 188 tner). I ex. 3 er det firetne-cellens egne intervaller der permuteres - i mvending udfra tne 1, retvending udfra tne 2, mvending udfra tne 3, retvending udfra tne 4 = fire nye tner. De er dg svært genkendelige i frhld til»cellen«g det er karakteristisk at denne interval permutatin ikke er brugt i ngen værker. I ex. 4 (uendelighedsrækken) er kun et interval (her lille sekund pad i en krmatisk skala) udgangspunkt -»mtr«- fr bevægelsen. Bevægelsesprincippet (mvendt interval udfra næstsidste tne + retvendt interval udfra næstsidste tne = 2 nye tner) giver en række, der frnyes i uendelighed, samtidig med at den er»hierarkisk«dvs. rækken gendannes i prprtinskanns (på hver 4.,16.,64. sv. tne) g i mvending. ligeledes hierarkisk i prprtinskanns, (på hver 2.,8.,32., 128. sv. tne). Netp denne bevægelsesfrm anvender Nørgård til kmpsitin fra ca Den rummer både serialismens lvmæssige bevægelser (her uendeligt) g genkendelighed, hierarkisk samrdning g plyfn samrdning af materialet. Desuden er den frit stillet med hensyn til skalagrundlag. I ex ses uendelighedsrækken brugt på frskellige skalatyper (krmatisk, diatnisk, tertsskalaer, kvartskaia, tritnusskala, vertneskaia g ttneskala). De videre eksperimenter med dette kmpsitinsgrundlag sker p gennem 1960erne - inklusive cllage, fnetiske, mikrtnale- g interferensfænmener - p til 1968 hvr uendelighedsrækken får sin gennemført hierarkisk, flerstemmige udfrmning i»rejsen ind i den gyldne Skærm«, hvr den hierarkiske uendelighedsrække (på krmatisk basis) uddelegeres i symfnisk rkester. Årene efter viser især Nørgårds interesse fr et uendelighedsprincip (der gså er hierarkisk samrdnet) i rytmikken. Her bliver»det gyldne snit«sm det tilnærmelsesvist findes i Fibunaccirækken (1, 1,2,3,5, 8, 13,21,34, sv) grundlag fr en rytmisk uendelighedsrække, sm gså kan danne åbne hierarkier (3, 5, 8, 5) ligesm den meldiske uendelighedsrække. ver- g undertne-harmnifænmenet (naturtnerækken g diffenstnefænmenet) - hvis deltner j gså står i»gyldne«frhld til hinanden - bliver hs Nørgård fra ca det harmniske fundament fr kmpsitin. Sammenfatningen af de tre bevægelsesprincipper (i meldi, rytmik g harmnik) sker i 3. symfni under betegnelsen»hierarkisk musik«.

15 ~.~~=::~::1J~~~----f~'~~r:' cj<~~~~::~w,.-:u"'''''') ~n r\.-:...l -pi;'rmvran ~d. "' ,,,J...( uc:lt~"i.. 2. '.~N..e ulf-"" ~.'"'''V~ Be""!l.lf~",,""'e'... ~~-=--C-==-_ q...-- XIfia.tAI. l M~WG. ~c~c4 T"_ " A:/. r:0 -- ~- ---_ ~=-====:==E",---'::-#~ euf.. l>lr UI'AA.;)... ~ ~ \..::!..J -.~ ~ fi'lv~'n.. \I~ ~1Iii"'" L>Icr.x.. -!t&tvlån[)!n!1i1011aa T'N E' ~ a)~ri;' :J-. ~ ~tv'(li..,... \S(.~J~~~e 1 _. _ <"X""'1C"" V~"".Cef A;I. cl --.::--n-- _I_-#, --~ -.:::--~-~~.:: ll'(lnt.h,\:.hl:t.li). '''tirv. U\lI=AA".~.~.05'c ~"9~~=r.:::---~.z:--- 'E--iW-"- ==:=r - t.nttif2.iunc!~' i\jru.'" UI>.,'" NII$n.~Tf"1 ~." 2... ~ ~j"'''''+7. ~. ~~::~~~--= ----~~~~~:._:~~,~~,~CZ;~-~~- t.~;~-:~0-~~~-- ~-=~~= -~~~~1-~~-~l=~~-.~-_~~~~-~~ 6 b ~ ~"T er St1~ TEenf~ I J ;'~;~7-!.-=rf-_Æ~~t~~;--,~~~=JJ_~-~:k-~-T.. ~ ~-==~-=-~"'~f[.cqf-:=;-.:c:c~i=.,:c{t~~~ ~.6) p~~~?:::1~~~=~~:~~~i:e:~~~~~~-=~=/:z=:;~=-t:.~~:.:c~~~~-/jftf=~".-=~-=~-:::'-=~~:::='-=~-=-~ - ~:='::' =:~ ~ ~ +... JV. ~~I~--Tli~k~-;_-~~f:~-==-~~~~l~----= n-~c:=:. =:-~~~~~~aaj~~~~~1'~~~~~~,(f!~~;:~~ ~4\6%1 :uk.trk-.... ~~ T II'!~.1!.L * =-h~ A.!:..&..~1--. Æ~~ ~. -;~~~-="'..:..L.--~-=~",f~~=_=~-:.:~~.;;;c.:~..:::_'_=_=_= = ~-=~CC::.==-.:: -=-~~=--=t-::::=-:=:~i:~=-:~=::c.-==:.-,~ T CJI- ([i) 'Tcrr~E"ufNrLlvw~RÆ"'K\ ~;:c:::tit ; Æ-- =--I~~~...,,:t:.-I:IL..i.::-=CJE.:..]( ::tD< :.--=.:.T-~~~~ ~ Ul

16 206 Uendelighedstrmning Nørgård's ttneuendelighedsrække blev i løbet af 70erne frum fr megen quasi-imprviseret samspilsmusik fr såvel amatører sm prfessinelle g kan tydeligvis ses i sammenhæng med tendensen til at finde mødesteder mellem avantgarde g jazz/rck sm man møder hs kmpnister sm Terry Riley, Steve Reich, Luis Andriessen, Phil Glass m.fl. Interessen fr den balinesiske musiks samspilsfrmer er ligeledes central 13, dvs. princippet med at lade små genkendelige mtiver arbejde sammen i en samlet kmpleks plyfni. Men hvrfr nu lave endnu en ny rytmemusik i dagens stre udbud kunne man spørge? - grundmtivet til arbejdet med de frskellige trmmegrupper har været pdagelsen af, at uendelighedstrmningen rummer mulighed fr at sammenstille det helt simple g det helt virtuse i en samlet musik - udfra et helt enkelt fælles grundlag (Iys-mørk-mørk-lys etc. - indenfr en ramme af 64 tner, den såkaldte»peride«). ex. 11 +c 1 ~e~li,~, bl ~t...c4tiy'p I~ I~,g Ib ~tr(2l ~I li! I.. li '. I- l 6U \ hw\~jil' ~i'.11\," "..,..""I."".. 1 "" e. I- ee.. e. el»amatøren«med den ene tne er her ligeså vigtig sm»virtusen«med de 64 - han giver ))frm-pulsen«når ))virtusen«er ved at løbe sur i de mange tner, g ))virtusen«giver på samme måde ))amatøren«))mment-pulsen«mellem de sjældne, frmskabende slag. Sm det ses af repertiret løber rækken ikke uendeligt i denne samspilfrm. Hvis man vil spille sammen må man have en ramme, sm man kan udflde sig i - g rammen er blevet 64 tner, der let kan spilles udenad, g derved gøres spillet frit. Samspilsmulighederne ligger i u-rækkens ))hierarkiske«struktur. Man spiller den samme ))meldi«, men i helt frskellige templag. Mangfldigheden af templag vil imidlertid være sammenhldt ved at man altid spiller ))lyse«tner på samme tid g ))mørke«tner på samme tid - der bliver aldrig tale m at musikken er katisk, selvm den er 2S-stemmig! De hierarkiske templag er altså grundlaget, men gså kun grundlaget. Samspillet kmmer først rigtigt når man - ved at tage ))udpluk«af rækken - begynder at lave ))meldier«g spille dem ud md hinanden i gruppen (at ))udpluks-meldierne«ligeledes er ))hierarkiske«g kan spilles i frskellige

17 207 templag giver næsten sig selv). Meldi-repertiret der følger er en del af hvad vi har eksperimenteret s frem til de seneste år: hvad sker der hvis man betner hver 3. tne g hvrdan»slås«/»kæler«/»samarbejder«den med grundrækken i f.x. BL 1, 2 eller 4? - eller med den»meldi«der kun spiller grundrækkens»lyse«tner? Det er det, trmmegrupperne har eksperimenteret med, g det er dette repertire, der er grundlaget i»tidligt Frårs Danse«. ex. 12

18 208 Tidligt Frårs Danse Tidligt Frårs Danse er en kmpsitin på ca. 25 minutter, der bygger på det pstillede repertire, spillet af et 4-stemmigt slagtøjsensemble, blandet kr, b g kregraferet sådan, at dansere»spiller«partituret med krppen (lys = højre, mørk = venstre). Den frløber i 3 dele: en intrduktin (A), der - fr 4-stemmigt slagtøj - gradvist bygger den musikalske ))ramme«p, fra en tne til seksten tner (grundlaget fr rammen på 64 tner). ex. 13 I,..;,.,.'.'.....'...,......t ~ etc.. De enkelte dele af intrduktinen er kmpneret 4-stemmigt med frskellige plyrytmiske betninger. Når rammen (de 16/64 tner) er nået følger en længere passage med frskellige ))udpluks-meldier«(vifter g Pischp), før delen (B-delen) munder ud i et accelerand med afsluttende gngslag. Kret indleder a capella sin ))frårs sang«())jrden er sm et barn, der har lært at digte«, Rilke fra rfeus-snetterne), der helt er bygget på pischprytmen, g i værkets tredie del (ca. 10 minutter) (C-delen) sammenstilles krsatsen (+ variatiner) med det 4-stemmige trmme-pstludium g den slistiske b-stemme g danner frskellige sammenstød g sammensmeltninger mellem de frskellige rkestergrupper, før alle går sammen i frårs-sangens reprise. Artiklen levner ikke plads til at gå i dybden med alle enkeltdele i den 25 minutter lange kmpsitin, men visse brændpunkter skal dg trækkes frem(15-rytmerne i ))tilblivelses«-delen (A-delen), frårssangs-variatinerne med mdgående slagtøjsrytmer g reprisen - begge i C-delen). 15-rytmepassagen i ))tilblivelsesdelen«må siges at være spændingspunktet i intrduktinen, før man bevæger sig ind i de ))faste rammer«, g det understreges da gså af den frit imprviserende b ())fri imprvisatin, klangligt a la skalmeje«) g af krets tætte c1usterklange:

19 209 ~ \1 1 III Ir \ \ I ' I I j i~ '1'1 ~ \ D I I 14 Musik & frskning

20 210 Krets frårs-sang, der i første gennemsyngning akkmpagneres af krrespnderende»pischp«-rytmer i templag svarende til krets, afløses i frårs-sangvariatiner (den såkaldte»darm-sang«) af trmme-mdrytmer»grv Gylden«,» Fin Gylden«g - sm vist her -»Fase-treere«: ex. 15 g frårs-sangens-reprisen betegner en ny sammensmeltning, ikke nøjagtigt krrespnderende kr-pischp til trmme-pischp, sm i første gennemsyngning, men i et sprudlende samspil af»parture«, Højre- g Venstrebetninger, Vifter, Timeglas med frårssangens»pischpper«, sm bliver det fælles samlingspunkt fr slutningen, hvr kret til sidst klinger rligt ud:

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1 Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing skrevet 2005 af Rikkecri Marcussen, revideret udgave 2012 Før du påbegynder ngen frm fr spirituelt arbejde, vil jeg råde dig til, at have lært at meditere

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus)

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus) STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2013 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Musikpædagg

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere 2007 Vejledning m valg

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM.

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM. Peter, devl ser! ige tjfag, hvr jeg kavl BfDf OWlItLT til dig, er evltjfelig kowlwlet! Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Patrick Guerin 17.03.2010 Kære Peteri Du undrer

Læs mere

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Dat fr review: [skriv her] Artiklens titel: [skriv her] Bedømmelsens frmål Hensigten med fagfællebedømmelse i Dansk Universitetspædaggisk Tidsskrift er

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Vejen til Mars et master class project

Vejen til Mars et master class project FORLAG Vejen til Mars et master class prject Ungdmsuddannelserne Af Kirsten Søgaard Nevers g Mette Kbw, Næstved Gymnasium Intrduktin Udvikling g psætning af den dramatiske tekst Vejen til Mars af Daniel

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

År 2010. Computerspil. Nils Per Olsen og Martin Vigholt. Computerspil

År 2010. Computerspil. Nils Per Olsen og Martin Vigholt. Computerspil År 2010 Cmputerspil Nils Per Olsen g Martin Vighlt Cmputerspil 10-03-2010 Planlægning Først diskuterer vi hvilken målgruppe spillet skal henvende sig til. Derefter kikker vi på frskellige spil, fr at finde

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa 1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Koordinationsøvelser med bold

Koordinationsøvelser med bold Krdinatinsøvelser med bld Gribe, kaste g drible er i høj grad med til at udvikle barnets øje/håndkrdinatin g bldbanegenkendelse. At have en gd øje/håndkrdinatin g at kunne genkende bldens bane er grundlaget

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Materialer: o Eckhard Bick, Grammy i Klostermølleskoven o VISL-relaterede grammatikker o Forslag til pædagogisk tilrettelagt brug af VISL-sitet

Materialer: o Eckhard Bick, Grammy i Klostermølleskoven o VISL-relaterede grammatikker o Forslag til pædagogisk tilrettelagt brug af VISL-sitet Nyt m VISL-SEM-kurset mere detaljeret kursusindhld g lidt m materialer. 1. kursusgang, Odense: Intrduktin til systemet g kursusmateriale Krt m terminlgi g farver (materiale fra JMD) analyseredskaber/tegnsæt

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

DR s Musikplan levende musik

DR s Musikplan levende musik DR s Musikplan levende musik 21. december 2014 I DR s nye bestyrelsesgdkendte musikplan har DR pririteret væsentlige mråder af den levende musik fr samlet set at bidrage til vitaliteten i den levende musik

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Projekt Internet for Alle.

Projekt Internet for Alle. Prjekt Internet fr Alle. Delrapprt 2: Evaluering af Internetværkstedet på Ringsted Biblitek september 2000 til juli 2001 Udarbejdet af knsulent, cand. scient. pl. Peter Grm Larsen, Danmarks Bibliteksskle

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Sang og musik er en vigtig del af det at gå på Hoven Friskole, i det sang og musik udgør en vigtig del af skolens profil.

Sang og musik er en vigtig del af det at gå på Hoven Friskole, i det sang og musik udgør en vigtig del af skolens profil. Musik Slutmål g trinmål fr musik på Hven Friskle Sang g musik er en vigtig del af det at gå på Hven Friskle, i det sang g musik udgør en vigtig del af sklens prfil. Denne prfil gør, at vi tilstræber at

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant. 1 Visiner Vi arbejder fr det sunde liv, fyldt med bevægelse. Vi startede med mrgensjv g har udbygget det på frskellige måder bl.a. Med ugens leg. Vi bruger gså vres gryde mere målrettet i frhld til aktiviteter.

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Kvalitetsudvikling af e-læring

Kvalitetsudvikling af e-læring Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Kvalitetsudvikling af e-læring Et system til kvalitetsmåling af e-læring samt anvisning i kvalitetsudvikling af e-læring på Videregående Vksen Uddannelse

Læs mere

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse Referat af generalfrsamling d. 28/6-2009 kl. 10.00, afhldt i»skvhuset«26 persner inkl. bestyrelsen var mødt. 1. Velkmst Mødet indledtes med en bid blødt brød g vres traditinelle sang. g frmanden bød velkmmen.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet ` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30

Læs mere

Nærværende dokument beskriver ny og ændret funktionalitet samt fejlrettelser siden forrige release.

Nærværende dokument beskriver ny og ændret funktionalitet samt fejlrettelser siden forrige release. RELEASE NOTES Release-beskrivelse Schultz Fasit versin 2014-4.0 Den 5. januar 2015 frigiver Schultz en ny versin af Schultz Fasit. Selve pgraderingen af prduktinsmiljøet fr Fasit blev påbegyndt den 2.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Når ledelse gør forskellen - evaluering af tilgang og ledelse i Børneinstitution Hunderup

Når ledelse gør forskellen - evaluering af tilgang og ledelse i Børneinstitution Hunderup Når ledelse gør frskellen - evaluering af tilgang g ledelse i Børneinstitutin Hunderup I Børneinstitutin Hunderup har man længe plevet, at der sker nget usædvanligt g særligt i de tilknyttede institutiner.

Læs mere