Forholdet mellem musik og dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Forårs Danse«af Per Nørgård og Dinna Bjørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forholdet mellem musik og dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Forårs Danse«af Per Nørgård og Dinna Bjørn"

Transkript

1 191 Frhldet mellem musik g dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Frårs Danse«af Per Nørgård g Dinna Bjørn Af Henning Urup, Ivan Hansen, Per Nørgård g Dinna Bjørn Nærværende artikel er resultatet af et samarbejde mellem de fire frfattere, sm hver har skrevet deres selvstændige afsnit, men tillige indbyrdes har diskuteret g planlagt artiklens helhed. Det indledende g det afsluttende afsnit er skrevet af Henning Urup (sm tillige har fungeret sm redaktør), g der pstilles indledningsvis en række frskningsmæssige prblemstillinger, sm atter diskuteres i slutningsafsnittet. Udgangspunktet fr de analytiske betragtninger er»tidligt Frårs Danse«af kmpnisten Per Nørgård g kregrafen Dinna Bjørn, sm hver har skrevet sit afsnit af artiklen. Tillige har Ivan Hansen, sm selv har været stærkt invlveret i værkets realisatin (g er medstifter - sammen med Per Nørgård - af trmmegruppen»sl g Måne«), bidraget med et afsnit indehldende en analyse af musikkens struktur g frudsætninger. Analysen af»tidligt Frårs Danse«er iøvrigt baseret på både førstepførelsen i april 1980 g en efterfølgende pførelse i lidt ændret (g pstrammet) frm i januar Det bør her gså anføres, at mange af de begreber g betegnelser, sm nævnes i artiklens enkelte afsnit, er behandlet mere udtømmende i andre afsnit.

2 192 Krelgiske prblemstillinger: dansefrskningens status - især i relatin til musikfrskningen. Af Henning Urup Nærværende artikel har sm hvedemne at belyse frhldet mellem musikken g dansen på basis af en analyse af samarbejdet mellem kmpnisten Per Nørgård g kregrafen Dinna Bjørn - specielt sm dette samarbejde har manifesteret sig i værket»tidligt Frårs Danse«(1980), sm reelt er en statin på vejen i en arbejdsprces af længere varighed. Hele dette prjekt er baseret på arbejdet med musikalsk udfldelse på grundlag af en ttnerække bestående af skiftevis lyse g mørke trmmetner rdnet efter et bestemt mønster, g rækken kan dels anvendes i sin grundfrm - dels f~emtræde i mønstre, sm på frskellig vis er afledt af grundfrmen efter frskellige principper. Dansen består på tilsvarende måde af figurer, hvis elementer er afledt efter et bestemt princip, der er helt analgt til musikkens princip. Man står derfr her verfr en kmpsitin, hvr dans g musik er pbygget efter en g samme systematik g sm en helt naturlig følge heraf vil der kunne frventes samme frmstrukturer g frløb i både musikken g dansen. Et primært spørgsmål - set fra analytikerens side - er her: i hvr høj grad vil dette fænmen udtrykke sig i det færdige resultat, g vil det pfattes af»udenfrstående«persner, g tillige hvrledes g efter hvilke metder skal en analyse af sådanne fænmener verhvedet gribes an. En analyses resultat vil man j nrmalt frvente at se på skriftlig g publicerbar frm. En naturlig indledning til denne artikel vil derfr være en diskussin af de generelle prblemer ved analyse af dansefrmer - bl.a. udfra en versigtsmæssig statuspgørelse ver dansefrskningen»krelgien«til dags dat, idet det her bør anføres, at dette mråde, sm videnskabelig disciplin, er relativt ungt. Dansefrskningens pgave er at udfrske g beskrive dansefrmer g dansetraditiner, g analyser af dansefænmener kan ske udfra vidt frskellige indfaldsvinkler, sm fte er bestemt af den pågældende frskers bag-

3 193 grund i frskningstraditin g videnskabsteri. Man vil dg givetvis kunne fasthlde, at dans g musik sm fænmener har en række ligheder, idet begge freteelser ptræder i et tidsfrløb med en peridisk g rytmisk struktur, g dans ptræder ftest i frbindelse med musik - i de fleste tilfælde endg udløst af g funktinelt tilknyttet musik. Det vil derfr 'synes naturligt, at dansefrskningen, sm sammenfattende hensigtsmæssigt kan betegnes»krelgi«(i analgi med musiklgi lig musikvidenskab, betegnelsen»kregrafi«angiver så læren m nedskrift eller billedlig, symblmæssig fremstilling af dans), har en række metdemæssige lighedspunkter med musikvidenskaben, g sm den vil kunne pdeles i f.eks. en systematisk del g en histrisk del- der selvsagt hører nøje sammen. I analgi til musikfrskningen må dansefrskningen gså beskæftige sig med såvel (af bl.a. æstetiske nrmer regulerede) kunstfrmer g (af primært funktinsmæssige sammenhænge regulerede) flkelige frmer, g det kan derfr synes naturligt at analysere dansekmpsitiner (»værker») tilhørende teatrets balletrepertire g flkelige dansefrmer, der både kan have rd i»flkedanstraditiner«eller nye frmer inkluderende diskteksdans, på frskellige måder g udfra frskellige indfaldsvinkler, g sm en følge henf ptræder etnkrelgien (flkedansfrskningen) sm et selvstændigt mråde indenfr dansefrskningen i lighed med etnmusiklgien indenfr musikfrskningen. Man bør dg her gøre sig klart, at det meget vel kan vise sig frugtbringende at analysere kunstfrmer udfra etnlgiske principper, ligesm man kan anlægge de i frbindelse med kunstfrmerne typiske frmanalytiske synspunkter på analyse af ppulærdansfrmer - dette ligger helt i tråd med de synspunkter vedrørende musikanalyse, der prægede en række af diskussinerne på baggrund af arbejdsseminarerne m musikanalyse på den nrdiske musikfrskerkngres i Ljungskile, juni 1979, g sm knkluderede i, at en fuldstændig analyse bør mfatte både en tekstanalyse g en kntekstanalyse. l Fænmenet dans kan have primært sigte på danserne selv (sm selskabelig samværsfrm) eller henvende sig til et udenfrstående publikum (sm teaterfrm). Dansen kan tillige tillægges en magisk rituel funktin, g i mange tilfælde vil dansen (sm musikken) ptræde med flere funktiner på samme tid. Eksempelvis giver musiceren i et kammermusikensemble mulighed fr musikalsk knversatin mellem musikerne, samtidig med at der fregår en kmmunikatin til (g fra) et udenfrstående publikum, g samme mdel har gyldighed fr en ensembledans (teaterdans eller flkelig selskabsdans ).2 Musik g dans vil således i sin fremtrædelsesfrm være afhængig af situatinen mfattende ydre mgivelser, tilstedeværende persner, instrumen- 13 Musik & frskning

4 194 ter, musikere, dansere, rekvisitter g klædedragt - hvrtil kmmer påvirkninger fra traditinsfrestillinger, eventuelle frskrifter fr fremførelsen (fra kmpnist g kregraf) g indflydelse fra den øjeblikkelige situatin. Tillige er det væsentligt, at analytikeren gør sig klart, at fremførelsessituatinen pleves frskelligt af en deltager (udøvende) g en iagttager, samt at iagttageren (frskeren) meget vel vil kunne risikere at påvirke selve fremførelsessituatinen - d.v.s. ved sin tilstedeværelse gribe ind i g ændre det fænmen, sm udgør frskningsbjektet. Fremførelsessituatinen g resultatet heraf: plevelsen hs en tilstedeværende persn (udøvende eller publikum) kan illustreres sm et kybernetisk system mfattende en række kmmunikatinskæder - se det viste frenklede diagram. øj eblikkelige påvirkninger I instrument I ~ Imusikerl!traditinl Idanserl ~ Irekvisit, dragtl interrelatiner ~ frskrifter nder, kregrafi Frenklet kybernetisk diagram fr musik/dans - situatin. Analytikeren må derfr gøre sig klart, m analysen skal gælde fremførelsen, fremførelsens resultat eller frskrifterne fr fremførelsen - eller sagt på en anden måde: er udgangspunktet et partitur g en kregrafi, eller er det musikkens klingende realisatin g dansens tilsvarende, således sm den pfattes af: 1. udenfrstående persner (publikum), 2. indfrståede persner (kritikere, et frud infrmeret publikum), 3. persner, sm direkte er indvlverede (medvirkende musikere g dansere, kmpnist, kregraf). Det er nemlig højst sandsynligt, at det perciperede indtryk - plevelsen - vil være frskellig fr disse persngrupper - ligesm den nk vil være frskellig fra individ til individ - g analytikeren må så her eventuelt fretage en bearbejdning af sine data - en»datareduktin«, fr at nå et verskueligt resultat. Til gengæld må man gøre sig klart, at fr at nå en større almengyldighed fr sine resultater, må man så give afkald på visse detaljer specifikke fr det individuelle. Musikanalyse har fr kmpsitinsmusikkens vedkmmende primært været partituranalyse, d.v.s. tekstanalyse uden at man har inddraget knteksten i væsentligt mfang. Analysen har mfattet frmanalyse g satsanalyse udfra frskellige grundideer g ftest psplittet i en række enkeltdiscipliner

5 195 (meldilære, harmnilære, frmlære), idet de verrdnede grundsynspunkter fr analysemetderne har svinget gennem tiderne (eksemplificeret ved navne sm bl.a. Marx, Wilh. Fischer, Ernst Kurt, Hug Riernann, Heinrich Schenker, Rudlf Tbel, Rudlph Reti), g i sin bg»guidelines fr Style Analysis«(1970) pstiller Jan La Rue en række basiskmpnenter - eller parametre m man vil - sm værktøj fr det analytiske arbejde: Sund (timbre, range,' texture, dynamics), Harmny (tnality, mvement relatinships, chrds, part exchange), Meldy (range, mtin, pattern, dimensins), Rhythm, g Grwth (dimensins, shape), idet han betner betydningen af at nå frem til signifikante bservatiner. 3 Det er indlysende, at tilsvarende frmanalyser gså lader sig udføre på dansefrmer, g et frslag til symblsystem fr krelgisk frmanalyse er f.eks. publiceret 1972 af en gruppe dansefrskere indenfr Internatinal Flk Music Cuncil - primært på basis af analyse af østeurpæiske flkedanse. 4 I en artikel i Dansk Årbg fr Musikfrskning (1978) gør Per Nørgård sig til talsmand fr en musikanalyse baseret på den mentale perceptinsprces hs tilhøreren med udgangspunkt i Jean Piaget's teriers, g ifølge disse terier er struktur et system af transfrmatiner, sm - eftersm de er et system g ikke blt en sum af elementer - indehlder lve. Ttaliteten fremstår sm et system af transfrmatiner g ikke sm en statisk frm. Musikkens tilblivelse, således sm den sker i tilhørerens bevidsthed, vil ske i frm af et hierarkisk system bestående af en række lag, hver med deres rdener af tempi, sm af Per Nørgård betegnes bølgelængder. Sm det senere vil fremgå af nærværende artikel, vil der kunne ses en nøje sammenhæng mellem de musikteretiske frestillinger hs kmpnisten Per Nørgård g musikken til det værk, sm særligt skal behandles her»tidligt Frårs Danse«, g de samme frestillinger knstituerer sig tillige i Dinna Bjørn's kregrafi. Dette kan ses sm en bekræftigeise af synspunktet (sm gså er fremsat af andre tidligere), at det teretiske grundlag fr et værks fremståen udgør en væsentlig frudsætning fr frståelsen af værket - g her er vi allerede et langt skridt hen i retning af betningen af kntekstanalysens nødvendighed. (Hr. hvad der allerede er anført m musikanalysediskussiner på den nrdiske musikfrskerkngres i 1979). Frmanalyse g strukturanalyse af dansefrmer kan ikke siges at have dmineret litteraturen m dans til dat, hvr nk de fleste sider har beskæftiget sig med bigrafiske data m kmpnister, kregrafer g dansere samt mere eller mindre jurnalistisk prægede kritiske artikler - mange i frm af anmeldelser af bestemte frestillinger uden synderlig dybtgående analyse. Dette gælder nk især balletlitteratur, hvr teaterhistriske indfaldsvinkler har været dminerende suppleret med alment bigrafisk stf, g tager man sm eksempel samlebindet repræsenterende den nyeste danske Burnnvil- 13"

6 196 lefrskning»perspektiv på Burnnville«(1980), så har disse bemærkninger da gså fuld gyldighed verfr dette værk. 5 Den sandsynligste frklaring på dette faktum er givetvis manglen på et analytisk begrebsapparat indenfr dansefrskningen g manglen på træning i udnyttelse af g ukendskab til de metder, der allerede findes, men næppe kan siges at være tilstrækkelig veludviklede, g på dette punkt står dansefrskningen på et helt andet g mere primitivt stade end musikvidenskaben, sm kan bygge på en lang frskningstraditin g et højt udviklet begrebsapparat. Et af dansefrskningens stre prblemer har blandt andet været savnet af et enkelt g fyldestgørende ntatinssystem svarende til musikkens, men sagen er klart denne, at beskrivelsen af krpsbevægelser, sm j nødvendigvis må ske i et tredimensinalt rum i afhængighed af tiden, kræver fastlæggelse af adskillige parametre, g et enkelt g samtidigt alment anvendeligt system synes derfr at være en umulighed. Ikke dest mindre er eksistensen af ntatinssystemer en næsten nødvendig frudsætning fr en analyse, sm j nrmalt skal kmmunikeres i skriftlig frm, g savnet af det enkle, men fuldt anvendelige ntatinssystem, har da gså været et prblem fr kregrafer samt ikke mindst fr den histriske dansefrskning. Af de hidtil udviklede dansentatinssystemer synes det af Rudlf vn Laban udviklede system, sm siden er videreudviklet på talrige internatinale knferencer, reelt at være det eneste, der har vundet almindelig udbredelse i frskningsmæssig sammenhæng 7 Det bør dg anføres, at talrige andre dansentatinssystemer er blevet udviklet gennem tiderne - eksempelvis kan nævnes det af Feuillet publicerede (Paris 1701), sm fik en vis udbredelse i 1700-tallet - udver i Frankrig tillige i Tyskland g England - g placerer trinsymbler på en kurve, der angiver danserens bevægelsesfigur på gulvet g sm frsynes med taktstreger svarende til musikkens. Labantatin anvender stiliserede pilespidser sm grundsymbler fr frskrifter fr bevægelser, der placeres på et liniesystem udgørende en tidsakse, hvr aksens højre g venstre side repræsenterer danserens højre g venstre side, g i frskellige klnner angives så frskrifter fr vægtverføring til gulv, benbevægelse, krpsbevægelse, armbevægelse etc., idet grundsymblerne kan frsynes med en række ekstra tegn. Fr fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at mange andre systemer har set dagens lys, g af disse har især»benesh-ntatin«(udviklet af Rudlf g Jan Benesh) fået en vis udbredelse især til ntatin af balletværker. 8 Især indenfr den amerikanske dansefrskning har labantatin suppleret med begrebsapparatet fra»effrt-shape-analysis«været et hvedværktøj til analytisk arbejde, g sådanne analyser præger en lang række af artiklerne publiceret i CRD's Dance Research Annuais.»CRD«står fr»cn-

7 197 gress n Research in Dance«- en internatinal, men i langt vervejende grad amerikansk dmineret frskerrganisatin, p til 1978 med navnet»cmmittee n Research in Dance«g stiftet på amerikansk initiativ i De af CRD udsendte publikatiner indehlder artikler mhandlende alle frmer fr dans spændende fra asiatiske frmer til eurpæiske - g såvel flkelige frmer sm ballet samt histrisk dans. Herudver rummer publikatinerne bevægelsesanalyse, dansepsyklgi, dansepædaggik g ntatin, g en del af baggrunden herfr er uden tvivl, at dans er universitetsfag i USA på lige fd med andre discipliner. I Det er antydet i det frudgående, at dansefrskning sm videnskabelig disciplin er af afgjrt nyere dat, g mange endg særdeles væsentlige metdeprblemer står frtsat uløste. Dans har sm fænmen en mængde ligheder med musik, g dans ptræder sammen med musik i mange situatiner med funktiner nært beslægtede med musikkens, g endvidere er dansen fte udløst af musikken. Dans spiller fte en meget væsentlig rlle med funktin af teatralsk eller rituel art, g dans fungerer sm mgangsfrm i selskabelige situatiner, g fte sker der en blanding af alle disse rller. Dansens udførelse kan være bestemt af frskrifter hvilende i en traditin eller i frskrifter hidrørende fra en kregraf, hvr frmålet kan være at udtrykke en kunstnerisk ide, men i begge tilfælde er dansens realisatin bestemt af det univers, danserne, musikerne g iøvrigt samtlige i situatinen indgående persner befinder sig. Det er derfr indlysende, at en analyse af dans må behandle dansens kntekst, de umiddelbare frudsætninger g de mere - måske latent liggende - traditiner (sm både kan ligge i en flkelig dansetraditin, en 'festtraditin eller et stiigrundlag hs en kmpnist eller kregraf - måske med baggrund i bestemte tilstedeværende ressurcer af øknmisk eller idemæssig art). Men det er gså umgængeligt nødvendigt at analysere selve dansen, dansens frløb, udførelse g tekniske aspekter g dens pbygning i frm g struktur, g på dette punkt er det nk, at manglen af et tilstrækkelig udviklet analyse-apparat er mest iøjnefaldende. Det gælder dg her, at mange af musikanalysens begreber g metder umiddelbart lader sig verføre til analyse af dansefrmer - g sm allerede mtalt er der gså udført analyser af denne art under anvendelse af symbler svarende til de i den musikalske frmanalyse anvendte. Sm kregrafisk ntatinssystem synes Labantatin at være det mest velegnede - især suppleret med de indenfr effrtshape-analysen udviklede dynamiske begreber. En analyse kan fretages på basis af en ntatin, g her vil det nk være vigtigt at klargøre sig, m denne er præskriptiv - d.v.s. er en frskrift fr udførelsen, eller m den er deskriptiv, d.v.s. søger at gengive en realiseret

8 198 udførelse. En anden mulighed er analyse via en visuel/auditiv metdik af det realiserede værk, sm måske er den eneste mulighed, hvis imprvisatriske elementer er væsentlige i situatinen. 11 Hertil kmmer så, at plevelsen hs tilskuere/tilhørere eventuelt knstituerer sig på en måde, der - hvis denne tages til udgangspunkt fr analyse - vil give et resultat, der er væsentligt frskelligt fra resultatet af en analyse på basis af en nedskreven kregrafi eller et partitur, sm nrmalt repræsenterer en præskriptiv ntatin. Det er derfr væsentligt, at en krelgisk analyse (iøvrigt analgt en musiklgisk analyse) bør ske udfra flere frskellige indfaldsvinkler g mfatte analyse af både selve dansen med tilhørende musik g knteksten, g dansefrskning bør tillige (sm gså musikfrskningen) pfattes på tværfagligt grundlag invlverende metdeapparater fra de tilgrænsende emnemråder. Henimd»Tidligt Frårsdanse«Af Per Nørgård»Tidligt Frårsdanse«er et let varieret g delvis beriget uddrag af det næsten timelange værk»krystalspejlinger«, der urpførtes 3. sept på Musikknservatriet i Århus. At en frløber fr»krystalspejlinger«(århus, 29. april 1979) ligeledes rummede kmmende»tidligt Frårsdanse«fragmenter nævnes fr at antyde de kmplicerede tilblivelsesmstændigheder; g man må tilføje: tilblivelse af hvad? Fr på trds af den senere tilkmst af»tidligt Frårsdanse«anser i hver,t tilfælde kmpnisten»krystalspejlinger «fr værkmæssigt at være den hidtidige kulminatin af samarbejdet med Dinna Bjørn. Men hertil må føjes den kmmentar, at fremtidige varianter g»berigede genkmster«af»krystalspejlinger«meget vel kan skubbe 79-versinen i baggrunden. Sagen er den, at der i stik ppsitin til senrmantisk g mdernistisk traditin indenfr de klassiske kunstarter er ved at pstå en annym g værk-transcenderende musik- g dansegruppebevægelse, der sptter al»gd mdernistisk tne«, såsm riginalitetskriteriet (»phavsmandsfrveksleligheden«), klangdefinitinens strengt præciserede»sådan-g-ikke-anderledes-instrumentatin«- samt den mtalte værk-identitet. Dette kmpleks af samtidens æstetiske frdringer er, sm fte bemærket, j gså i kntrast til

9 199 f.eks. barktidens usmålighed med hensyn til de mtalte mråder (g andre tilsvarende), g man kunne derfr tr, at en sammenligning mellem barktidens praksis g»sl g Måne«-bevægelsen ville være plysende. g rigtigt er det vel gså ved nøjere øjesyn, at der er en række sammenfaldende mstændigheder.:.. men alligevel vil den måske væsentligste egenskab ved»sl g Måne«-praksis undgå at blive registreret. Til de sammenfaldende mstændigheder må - udver de mtalte»negative«bestemmelser - regnes en højt pbygget hierarkisk kmpsitins-tekstur, med kralkantatens mange tids-dimensiner g dens langvarigt, intervallisk, afbrudte kral sm et direkte til»lang-bølge-lagene«krrespnderende fænmen (i»sl g Måne«-teriernes terminlgi). gså den stre integratin af amatører g prfessinelle finder vi begge steder. Derimd trr jeg ikke, man vil kunne finde eksempler i barktiden på en så large mgang med, g blanding af, frmled til knstant nye helheder - således sm det er tilfældet med»sl g Måne«-mulighederne i almindelighed g»tider g Højtider«,»Krystalspejlinger«g»Tidligt Frårsdanse«i særdeleshed. En nøjere redegørelse fr de fænmenlgiske særtræk g disses teretisk definerbare knsekvenser falder imidlertid uden fr rammen af denne artikel, hvis sigte er rettet md just»tidligt Frårsdanse«g dette værks tilblivelsesprces. Der vil derfr i det følgende blive anvendt begreber g termer, der er frklaret i andre artikler, da fremstillingen derved får mulighed fr at hæve sig til en vis perspektiverende højde.»tidligt Frårsdanse«består af tre kntrasterende frmdele, hver baseret på sine basale ideer g disse igen verensstemmende indbyrdes: A: en rent rytmisk del, hvr fire grupper af trmmepar (lys-mørk i fire registre fra»diskant«ver»alt«g»tenr«til»bas«) udfører 15 serier af lys-mørk-ansatser. De 15 serier (»Hvirvler«) udgøres hver af en 12 gange gentaget rytmefigur, startende med et anslag (altså gentaget 12 gange) g derpå i hver følgende serie udvidet med en frøgelse på et anslag (gange 12). På denne måde kmmer ttneuendelighedsseriens første 15 tner langsmt»til syne«: Ilys (x 12), Ilys + 1 mørk (x 12), Ilys + 2 mørke (x 12) etc. Da frøgelsen altså strækker sig til ialt 15 (x 12) ansatser, er det umiddelbart indlysende, at mulighederne fr accentdifferentiering tiltager gradvis, hvrved rytmebilledet kan pnå en tiltagende spænding mellem grundmønstrets stabilitet g accentfrskydningernes ufrudsigelighed. I den 12. af disse serier slutter en b sig til klangbilledet, g i den 15. intnerer kret en»cluster-klang«med vksende intensitet under seriens frløb, der dertil føjer et accelerand henimd pløbet til den 16. serie. B: en ligeledes rent rytmisk del, hvr imidlertid den fregående række af 1 til 15 serier udmunder i en»16-serie«(»havet«), der straks spalter sig,»hierarkisk«, i en række regelmæssigt underdelte bølgelængder i de 4 fr-

10 200 skellige klangregistre (BL 1 i Spranstemmen, BL 2 i Alten, BL 4 i Tenren, BL 8 g BL 16 i Bassen). Baggrunden herfr er den kendsgerning, at med»de 16«er»Havet«nået, hvri alle størrelser af»fisk«(mtiver) kan svømme rundt, frdi»de 16«rummer såvel 32, 64, 128 sm de øvrige ptenser af 2. Derfr føjes der ikke til (sm i 1-15), men der bearbejdes, med accelerand- g ritardand-mtiver sm»bred g Smal Vifte«, kmbinatiner heraf,»pischp«g afslutningsvis med et kllektivt accelerand, der nedbryder serien til den ene»lyse«, sm det hele pstd af. C: indledes af a cappella-, 4-stemmigt, blandet kr, der ansætter satsen»frårssang«, baseret på et, af kmpnisten versat, fragment af Rilkes»Snet til rpheus«:»friihling ist wiedergekmmen«, (sm på tysk g in extens indgår, sm midtersats, i krværket»wie ein Kind«). Ved starten af et, resten af satsen varende»pischp-afsnit«, indsætter slagtøjet ligeledes med»pischp«på 3 1 /2 sæsn (sæsn = spilleramme på 256 tner), hvrpå resten af C, iøvrigt kaldet pstludi eller bare»trmmesang«, frløber i 41»perider«(peride = 64 tner). Efter den første præsentatin af»frårssang«i en krt versin synges en på fnetiske stavelser baseret sats kaldet»drum«på grund af et hyppigt frekmmende fnem af denne lyd. Afslutningsvis kmmer»frårssang«igen i en lidt længere versin, der slutter i 6/8 takt g derved kmmer i variable fasefrhld til den knstant frløbende»peride«med dens principielle firedelinger. Trmmegruppen veksler efter den indledende»pischp«-sektin mellem diverse i»sl g Måne«-spillet udfrskede mtiver såsm»grv«- g»fin«-»gylden«,»tre'er«,'»fem' er«,»rumba«,»højre«,»venstre«,»timeglas«, de mtalte»vifter«g afslutningsvis, igen, 4 perider»pischp«. Med denne baggrund i»tidligt Frårsdanse«s frmelle sammensætning g med lejlighedsvise referencer hertil skal jeg i det følgende skitsere prjektets sammenhæng med det tidligere samarbejde mellem Dinna Bjørn g mig - g dettes pståen g frudsætninger. Et kregrafisk arbejde fra 1971 ver min»anatmisk Safari«fr Accrden gav mig et verbevisende indtryk af den mhu g usædvanlige detaille-pmærksmhed, der præger Dinna's frhld til det fr hendes kregrafi tilgrundliggende musikværk. Vi frtsatte samarbejdet med min»hierarkiske musik«sm basis g især med meldier til le Sarvig-teksterne»Året«g»Krsalme«(udgivet 1980 på Brønnums Frlag med Helle Thrbrgs træsnit). Dinna anvendte i sæsnerne materialet i sin aspirantundervisning på Det kg!. Teater's elevskle g deltg i drøftelser g eksperimenter indenfr en såkaldt»rfeus-gruppe«, der var sammensat af privatpersner med mere eller mindre faglig tilknytning til musik g teater, men alle med interesse fr nye frmer fr teater-musik-samspillet. Men det var først efter min hjemkmst januar 1976 fra Bali g den derpå

11 201 følgende kncentratin m t-tne-trmmespillets muligheder, at samarbejdet Dinna Bjørn/Per Nørgård tg fart. Uendelighedsmeldierne, herunder t-tne-rækken, har abslut ikke nget påviseligt at gøre med Balimusikken, men inspiratinen herfra udsprang fra den balinesiske t-tnetrmme anvendelse (sm gså findes bl.a. i Indien g de arabiske lande). Jeg tg undervisning i Ubud hs Agung Raka g lærte grundlaget fr Kendhang-spillet at kende. Hjemkmmen ptg jeg spillet, men nu med t trmmer hs en persn (i mdsætning til den balinesiske du-praksis) g anvendte sm øvelsesmateriale udskrifter af ttnerækken, sm jeg tidligere havde anvendt i rkesterværkerne»lila«(1971) g»3. symfni«( ). Jeg pdagede nye dimensiner i min erindrings samspil med mine hænders bevægelse g øvede mig i timevis med pøvning i stadig længere passager uden nder. Jeg nåede derved i løbet af smmeren 1976 p til 1024 tner g knstaterede det hierarkiske verbliks stre frdele f.eks. gennem hjælp af betningsnuancer i mange rdenslag. Jeg præsenterede Dinna fr mine frsøg g tanker herfr, g hun udviklede sammen med mig i de følgende år teknik g idegrundlag i en strøm af gensidige inspiratiner, med hensyn til både rytme- g kregrafimtiver. I 1977 gæstede vi perasklen i Stckhlm g nåede på kun 2 uger frem til at præsentere»den afbrudte sang«efter samarbejdet med studerende i ballet, pera g instrumentalspil, ialt ca. 36 medvirkende, indgående slistisk eller i ensembler i en prvisrisk, løst tegnet»rfeus-eurydike«-frestilling til tekster af Ulla R yum g mig selv. I april samme år mødtes alle igep i Hlstebr g sluttede sig til ensembler på Hlstebr Højskle g Marselisbrg Gymnasium i Århus under ledelse af henhldsvis kmpnisten Hans Gefrs g adjunkt Eva Kullberg. Denne indsats afsluttedes med t pførelser: 1. g 2. maj på»din-teatret«g»det jydske Musikknservatrium«. Det må i denne frbindelse nævnes, at Gefrs i løbet af hele sæsnen havde frberedt sine elever på højsklen på begivenheden, g at Eva Kullberg i samarbejde med især Jens Jhansen gjrde en intensiv indsats med frivillige deltagere på et frtløbende aftenkursus i kædedans, bevægelse g krsang ver»uendelighedsmusik«. Samarbejdet med Eva Kullberg udvidedes senere til at mfatte hendes mand, dcent Erling Kullberg, samt dcent ved Det jyske Musikknservatrium, slagtøjsspilleren Einar Nielsen. Dette udvidede samarbejde førte til de(t) tidligere mtalte værk(er)»krystalspejlinger«- m.v., g fandt et yderligere udtryk i»den Tredie Tilstand«s 12 frestillinger i»den grå hal«i Christiania. Frinden havde dg Ivan Hansen sluttet sig til samarbejdet, gjrt interesseret under et af mig gennemført kursus i»uendelighedstrmning«i Skjern (i smmeren 1978). Han bragte ekstra vitalitet til det af mig samlede private trmmehld, der akkmpagnerede Dinna's dansere under den ugentlige

12 202 træning, der sm ftest fandt sted i Wilhelm Hansen's kursuslkale i Gthersgade. Ivan startede desuden efteråret 1980 et begynderhld. I dette begynderhld er den prindelige visin af»brbygger-funktinen«vedligehldt, da der indgår ikke blt g hvedsageligt amatører, men gså et par børn på 5 g 10 år. Endelig prettedes på initiativ af Ivan Hansen g Gert Mrtensen et prfessinelt slagtøjsensemble hvedsagelig bestående af knservatriestuderende. Det kan være svært at afgrænse frudsætningerne fr tilblivelsen af»tidligt Frårsdanse«frdi, sm jeg håber hermed at have antydet, så mange mstændigheder g samspil knstant har grebet ind. Fr eks. er samarbejdet med B Hltens kr»ars Nva«af str betydning, g det km i stand under»den Tredie Tilstand«, der sammenbragte så frskellige gruppementaliteter sm Billedstf teatrets, Marie Lalanders, fruden Dinnas, B's g Einars samt Ivans g mine grupper! I denne sammenhæng bør nævnes et samarbejde med krlederen Gunnar Erikssn, der sammen med danseren Barbara Wilczek gennemførte en»mix-frestilling«af mine nyere kr- g instrumental satser i en bevægelsesrienteret sammenhæng. I skrivende stund frudses et samarbejde med Brås kmmune m et større prjekt inddragende lkale kræfter, ledet af distriktsleder Trgel Perssn. På det værkmæssige plan må»tidligt Frårsdanse«anses sm en slags replik i en situatin, næppe sm et værk i lighed med»krystalspejlinger«, sm det skylder væsentlige dele af sin eksistens (g slet ikke et værk sm det prjekterede Wlfli-spil»Tanz in Paradies«). Til de knkrete frudsætninger hører, at de i»hvirvler«nævnte pspændinger, fra 1 til 15 ansatser, er anvendt i rkestral sammenhæng i rkesterværket»twilight«(1977), hvrtil Dinna har skabt en adækvat sl, der udgør et visuelt, rytmisk kntrapunkt til dirigentens armbevægelser. I»Twilight«er denne»a-ide«sat ind i såvel t-tnige sm syv-tnige realisatiners sammenhæng. B-stykket er resultatet især af Århusgruppens studier i det»hierarkiske accelerand«, hvr stadig længere»bølger«tilsynekmmer, frtættes g bruser væk i et permanent psat temp. I C-stykket genfindes især de i københavner-privat-gruppen anvendte g»udfrskede«sammenhænge af rytmerntiver; (det er j frskelligt hvr gdt g intensivt mtiver»snakker sammen«. F.eks. er»pischpper«i flere»bølgelængder«særdeles inciterende at lytte til g kmbinatiner af»grv Gylden«g»Pischp«i samme bølgelængde ligeledes, derimd er andre frbindelser måske uinteressante - dette pdages kun ved praksis). Det er min pfattelse, at denne pdagerfærd endnu står ved sin på mange måder usikre begyndelse. Alt kan ske.

13 203 Tidligt Frårs Danse - kmpsitinen Af Ivan Hansen Den kmpsitriske baggrund fr»tidligt Frårs Danse«(1980) bygger, sm de fleste af Per Nørgårds værker siden ca. 1960, på hans såkaldte»uendelighedsrække«- et tne-bevægelsesprincip sm i Tidligt Frårs danse er baseret på dens enkleste frm med bare t tner (lys g mørk). Uendelighedsrækken (herefter u-rækken) er ikke en fast musikalsk materialestruktur der fastfryser musikken på frhånd (sm ddekafni g serialisme) - men er netp et bevægelsesprincip sm kan bruges på vidt frskelligt musikalsk materiale, fra krmatik til diatnik, pentatnik, vertnerækker, firetnerækker, tretnerækker sv. - g altså ttnerækker - g det er den frm der har været udgangspunkt fr de seneste års quasiimprviserede samspil-musik fr slagtøj, bl.a.»tidligt Frårs Danse«. Jeg skal her prøve at klargøre det materialetekniske fundament - generelt g i den specielle udfrmning i»tidligt Frårs Danse«. Uendelighedsrække - fra metamrfse til hierarkisk musik Hs mange kmpnister efter Schønberg har der ligget et strengt, selvgjrt strukturelt princip til grund fr kmpsitinsarbejdet. Hs Nørgård drejer det sig m en kmbinatin af det danske»metamrfse-princip«(fra Hlmbe siden slutningen af 1940erne) g den serielle teknik (fra Rm, Klnavantgarden mkring 1960) - videreudviklet i en speciel teknik, uendelighedsrækken, sm man kunne betegne sm»metamrfsen i seriel udfrmning«- et kmpsitinsprincip sm Nørgård efter mange eksperimenter fandt frem til mkring m disse siger Nørgård:»Uendelighedsrækken pstd sm et meldisk bevægelsesprincip mkr efter mange frsøg på at finde alternativer der frenede rækketeknikkens (f.x. tlvtnerækken)»arkitektniske«frdele med en uphørlig nyskabelse - i mdsætning til det klaustrfbisk lukkede ved f.x. de tlv tners kredsen i sig selv, (trds eller måske netp understreget af de»ivlige«mbytninger, frfra, bagfra, hver fjerde.s.v.). Uendelighedsrækken er ikke knyttet til bestemte tner, kan udflde sig indenfr ethvert tænkeligt skalasystem, men bevarer

14 204 dg identiteten i kraft af sine indenfr systemet lvbundne bevægelser indenfr den valgte skala«.12 Følgende skitser g citater viser frskellige udfrmninger af dette bevægelsesprincip fra metamrfse til uendelighedsrække: Metamrfsens stadige rganiske videreudvikling af et lille»celle«- mtiv (ex. 1) behandles i en mere stram strukturel frm (ex. 2 -»kvartkvint-permutatin«) der i løbet af 4 permutatiner giver en ny»celle«(mtivet vil således»vandre gennem kvintcirklen«g tilbage til udgangspunktet efter 188 tner). I ex. 3 er det firetne-cellens egne intervaller der permuteres - i mvending udfra tne 1, retvending udfra tne 2, mvending udfra tne 3, retvending udfra tne 4 = fire nye tner. De er dg svært genkendelige i frhld til»cellen«g det er karakteristisk at denne interval permutatin ikke er brugt i ngen værker. I ex. 4 (uendelighedsrækken) er kun et interval (her lille sekund pad i en krmatisk skala) udgangspunkt -»mtr«- fr bevægelsen. Bevægelsesprincippet (mvendt interval udfra næstsidste tne + retvendt interval udfra næstsidste tne = 2 nye tner) giver en række, der frnyes i uendelighed, samtidig med at den er»hierarkisk«dvs. rækken gendannes i prprtinskanns (på hver 4.,16.,64. sv. tne) g i mvending. ligeledes hierarkisk i prprtinskanns, (på hver 2.,8.,32., 128. sv. tne). Netp denne bevægelsesfrm anvender Nørgård til kmpsitin fra ca Den rummer både serialismens lvmæssige bevægelser (her uendeligt) g genkendelighed, hierarkisk samrdning g plyfn samrdning af materialet. Desuden er den frit stillet med hensyn til skalagrundlag. I ex ses uendelighedsrækken brugt på frskellige skalatyper (krmatisk, diatnisk, tertsskalaer, kvartskaia, tritnusskala, vertneskaia g ttneskala). De videre eksperimenter med dette kmpsitinsgrundlag sker p gennem 1960erne - inklusive cllage, fnetiske, mikrtnale- g interferensfænmener - p til 1968 hvr uendelighedsrækken får sin gennemført hierarkisk, flerstemmige udfrmning i»rejsen ind i den gyldne Skærm«, hvr den hierarkiske uendelighedsrække (på krmatisk basis) uddelegeres i symfnisk rkester. Årene efter viser især Nørgårds interesse fr et uendelighedsprincip (der gså er hierarkisk samrdnet) i rytmikken. Her bliver»det gyldne snit«sm det tilnærmelsesvist findes i Fibunaccirækken (1, 1,2,3,5, 8, 13,21,34, sv) grundlag fr en rytmisk uendelighedsrække, sm gså kan danne åbne hierarkier (3, 5, 8, 5) ligesm den meldiske uendelighedsrække. ver- g undertne-harmnifænmenet (naturtnerækken g diffenstnefænmenet) - hvis deltner j gså står i»gyldne«frhld til hinanden - bliver hs Nørgård fra ca det harmniske fundament fr kmpsitin. Sammenfatningen af de tre bevægelsesprincipper (i meldi, rytmik g harmnik) sker i 3. symfni under betegnelsen»hierarkisk musik«.

15 ~.~~=::~::1J~~~----f~'~~r:' cj<~~~~::~w,.-:u"'''''') ~n r\.-:...l -pi;'rmvran ~d. "' ,,,J...( uc:lt~"i.. 2. '.~N..e ulf-"" ~.'"'''V~ Be""!l.lf~",,""'e'... ~~-=--C-==-_ q...-- XIfia.tAI. l M~WG. ~c~c4 T"_ " A:/. r:0 -- ~- ---_ ~=-====:==E",---'::-#~ euf.. l>lr UI'AA.;)... ~ ~ \..::!..J -.~ ~ fi'lv~'n.. \I~ ~1Iii"'" L>Icr.x.. -!t&tvlån[)!n!1i1011aa T'N E' ~ a)~ri;' :J-. ~ ~tv'(li..,... \S(.~J~~~e 1 _. _ <"X""'1C"" V~"".Cef A;I. cl --.::--n-- _I_-#, --~ -.:::--~-~~.:: ll'(lnt.h,\:.hl:t.li). '''tirv. U\lI=AA".~.~.05'c ~"9~~=r.:::---~.z:--- 'E--iW-"- ==:=r - t.nttif2.iunc!~' i\jru.'" UI>.,'" NII$n.~Tf"1 ~." 2... ~ ~j"'''''+7. ~. ~~::~~~--= ----~~~~~:._:~~,~~,~CZ;~-~~- t.~;~-:~0-~~~-- ~-=~~= -~~~~1-~~-~l=~~-.~-_~~~~-~~ 6 b ~ ~"T er St1~ TEenf~ I J ;'~;~7-!.-=rf-_Æ~~t~~;--,~~~=JJ_~-~:k-~-T.. ~ ~-==~-=-~"'~f[.cqf-:=;-.:c:c~i=.,:c{t~~~ ~.6) p~~~?:::1~~~=~~:~~~i:e:~~~~~~-=~=/:z=:;~=-t:.~~:.:c~~~~-/jftf=~".-=~-=~-:::'-=~~:::='-=~-=-~ - ~:='::' =:~ ~ ~ +... JV. ~~I~--Tli~k~-;_-~~f:~-==-~~~~l~----= n-~c:=:. =:-~~~~~~aaj~~~~~1'~~~~~~,(f!~~;:~~ ~4\6%1 :uk.trk-.... ~~ T II'!~.1!.L * =-h~ A.!:..&..~1--. Æ~~ ~. -;~~~-="'..:..L.--~-=~",f~~=_=~-:.:~~.;;;c.:~..:::_'_=_=_= = ~-=~CC::.==-.:: -=-~~=--=t-::::=-:=:~i:~=-:~=::c.-==:.-,~ T CJI- ([i) 'Tcrr~E"ufNrLlvw~RÆ"'K\ ~;:c:::tit ; Æ-- =--I~~~...,,:t:.-I:IL..i.::-=CJE.:..]( ::tD< :.--=.:.T-~~~~ ~ Ul

16 206 Uendelighedstrmning Nørgård's ttneuendelighedsrække blev i løbet af 70erne frum fr megen quasi-imprviseret samspilsmusik fr såvel amatører sm prfessinelle g kan tydeligvis ses i sammenhæng med tendensen til at finde mødesteder mellem avantgarde g jazz/rck sm man møder hs kmpnister sm Terry Riley, Steve Reich, Luis Andriessen, Phil Glass m.fl. Interessen fr den balinesiske musiks samspilsfrmer er ligeledes central 13, dvs. princippet med at lade små genkendelige mtiver arbejde sammen i en samlet kmpleks plyfni. Men hvrfr nu lave endnu en ny rytmemusik i dagens stre udbud kunne man spørge? - grundmtivet til arbejdet med de frskellige trmmegrupper har været pdagelsen af, at uendelighedstrmningen rummer mulighed fr at sammenstille det helt simple g det helt virtuse i en samlet musik - udfra et helt enkelt fælles grundlag (Iys-mørk-mørk-lys etc. - indenfr en ramme af 64 tner, den såkaldte»peride«). ex. 11 +c 1 ~e~li,~, bl ~t...c4tiy'p I~ I~,g Ib ~tr(2l ~I li! I.. li '. I- l 6U \ hw\~jil' ~i'.11\," "..,..""I."".. 1 "" e. I- ee.. e. el»amatøren«med den ene tne er her ligeså vigtig sm»virtusen«med de 64 - han giver ))frm-pulsen«når ))virtusen«er ved at løbe sur i de mange tner, g ))virtusen«giver på samme måde ))amatøren«))mment-pulsen«mellem de sjældne, frmskabende slag. Sm det ses af repertiret løber rækken ikke uendeligt i denne samspilfrm. Hvis man vil spille sammen må man have en ramme, sm man kan udflde sig i - g rammen er blevet 64 tner, der let kan spilles udenad, g derved gøres spillet frit. Samspilsmulighederne ligger i u-rækkens ))hierarkiske«struktur. Man spiller den samme ))meldi«, men i helt frskellige templag. Mangfldigheden af templag vil imidlertid være sammenhldt ved at man altid spiller ))lyse«tner på samme tid g ))mørke«tner på samme tid - der bliver aldrig tale m at musikken er katisk, selvm den er 2S-stemmig! De hierarkiske templag er altså grundlaget, men gså kun grundlaget. Samspillet kmmer først rigtigt når man - ved at tage ))udpluk«af rækken - begynder at lave ))meldier«g spille dem ud md hinanden i gruppen (at ))udpluks-meldierne«ligeledes er ))hierarkiske«g kan spilles i frskellige

17 207 templag giver næsten sig selv). Meldi-repertiret der følger er en del af hvad vi har eksperimenteret s frem til de seneste år: hvad sker der hvis man betner hver 3. tne g hvrdan»slås«/»kæler«/»samarbejder«den med grundrækken i f.x. BL 1, 2 eller 4? - eller med den»meldi«der kun spiller grundrækkens»lyse«tner? Det er det, trmmegrupperne har eksperimenteret med, g det er dette repertire, der er grundlaget i»tidligt Frårs Danse«. ex. 12

18 208 Tidligt Frårs Danse Tidligt Frårs Danse er en kmpsitin på ca. 25 minutter, der bygger på det pstillede repertire, spillet af et 4-stemmigt slagtøjsensemble, blandet kr, b g kregraferet sådan, at dansere»spiller«partituret med krppen (lys = højre, mørk = venstre). Den frløber i 3 dele: en intrduktin (A), der - fr 4-stemmigt slagtøj - gradvist bygger den musikalske ))ramme«p, fra en tne til seksten tner (grundlaget fr rammen på 64 tner). ex. 13 I,..;,.,.'.'.....'...,......t ~ etc.. De enkelte dele af intrduktinen er kmpneret 4-stemmigt med frskellige plyrytmiske betninger. Når rammen (de 16/64 tner) er nået følger en længere passage med frskellige ))udpluks-meldier«(vifter g Pischp), før delen (B-delen) munder ud i et accelerand med afsluttende gngslag. Kret indleder a capella sin ))frårs sang«())jrden er sm et barn, der har lært at digte«, Rilke fra rfeus-snetterne), der helt er bygget på pischprytmen, g i værkets tredie del (ca. 10 minutter) (C-delen) sammenstilles krsatsen (+ variatiner) med det 4-stemmige trmme-pstludium g den slistiske b-stemme g danner frskellige sammenstød g sammensmeltninger mellem de frskellige rkestergrupper, før alle går sammen i frårs-sangens reprise. Artiklen levner ikke plads til at gå i dybden med alle enkeltdele i den 25 minutter lange kmpsitin, men visse brændpunkter skal dg trækkes frem(15-rytmerne i ))tilblivelses«-delen (A-delen), frårssangs-variatinerne med mdgående slagtøjsrytmer g reprisen - begge i C-delen). 15-rytmepassagen i ))tilblivelsesdelen«må siges at være spændingspunktet i intrduktinen, før man bevæger sig ind i de ))faste rammer«, g det understreges da gså af den frit imprviserende b ())fri imprvisatin, klangligt a la skalmeje«) g af krets tætte c1usterklange:

19 209 ~ \1 1 III Ir \ \ I ' I I j i~ '1'1 ~ \ D I I 14 Musik & frskning

20 210 Krets frårs-sang, der i første gennemsyngning akkmpagneres af krrespnderende»pischp«-rytmer i templag svarende til krets, afløses i frårs-sangvariatiner (den såkaldte»darm-sang«) af trmme-mdrytmer»grv Gylden«,» Fin Gylden«g - sm vist her -»Fase-treere«: ex. 15 g frårs-sangens-reprisen betegner en ny sammensmeltning, ikke nøjagtigt krrespnderende kr-pischp til trmme-pischp, sm i første gennemsyngning, men i et sprudlende samspil af»parture«, Højre- g Venstrebetninger, Vifter, Timeglas med frårssangens»pischpper«, sm bliver det fælles samlingspunkt fr slutningen, hvr kret til sidst klinger rligt ud:

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Vejen til Mars et master class project

Vejen til Mars et master class project FORLAG Vejen til Mars et master class prject Ungdmsuddannelserne Af Kirsten Søgaard Nevers g Mette Kbw, Næstved Gymnasium Intrduktin Udvikling g psætning af den dramatiske tekst Vejen til Mars af Daniel

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

DR s Musikplan levende musik

DR s Musikplan levende musik DR s Musikplan levende musik 21. december 2014 I DR s nye bestyrelsesgdkendte musikplan har DR pririteret væsentlige mråder af den levende musik fr samlet set at bidrage til vitaliteten i den levende musik

Læs mere

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse Referat af generalfrsamling d. 28/6-2009 kl. 10.00, afhldt i»skvhuset«26 persner inkl. bestyrelsen var mødt. 1. Velkmst Mødet indledtes med en bid blødt brød g vres traditinelle sang. g frmanden bød velkmmen.

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling 1 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning... 7 1.1 Baggrund g frmål... 7 1.2 Metde g datagrundlag...

Læs mere

Elektronisk musik. Indholdsplan, læseplan og tanker omkring den nye linje.

Elektronisk musik. Indholdsplan, læseplan og tanker omkring den nye linje. I sit manifest fra 1913 skrev den italienske futurist Luigi Russl, at det traditinelle rkester ikke længere var i stand til at indfange bevidstheden af en kultur, der var mgivet af støj g at denne støjens

Læs mere

Håndtering af vanskelige kundesituationer

Håndtering af vanskelige kundesituationer Håndtering af vanskelige kundesituatiner FØR, UNDER g EFTER Frrd Sm et led i at frbedre det psykiske arbejdsmiljø inden fr Jernbanetransprt har man i Branchearbejdsmiljørådet fr transprt g engrs (BAR-transprt)

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Performance Gym Århus

Performance Gym Århus Perfrmance Gym Århus Navn: Andreas Quade Kaalby Hld: BA Sprt Management (pbsa0712) Praktiksted: Perfrmance Gym Århus Kntaktpersn(er): Casper Jespersen g Birgitte Møller Larsen Vejleder: Per Justesen Anslag:

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprjekt, 2. semester, frår 2012 Erhvervsakademiet København Nrd Udleveret 7. maj 2012 Opgaven Det er prjektgruppens pgave at dkumentere en event. Hensigten er, at

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hs KL Deltagere: Hans Henrik Fischer, Marlene Haugaard, Hanne Schu, Trben Kjærsgaard, Niels Jhannesen, Finn Lauritzen, Gitte Bengtssn, Henrik Tft Jensen

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8.

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8. Medlemsmøde/Februar/2011møde/Februar/2011 Så fik vi endelig afhldt det første rigtige medlemsmøde i RyCC. Omkring 35 mødte frem g det er vel meget gdt i betragtning af, at møde var lagt lige i den travle

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Campus Vordingborg. Liv og Læring

Campus Vordingborg. Liv og Læring Campus Vrdingbrg Liv g Læring 4 Indhld Campus Vrdingbrg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vrdingbrg 3 Campus Vrdingbrgs uddannelsesinstitutiner 4 Organiseringen af Campus Vrdingbrg et frslag 5 Fysisk markering

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014

Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014 Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014 Side 1 af 12 Indhld Værdigrundlag... 3 Læreplaner... 3 Hvrfr gør vi det?... 4 Hvrdan gør vi det?... 6 Børn med særlige behv... 11 Evaluering g dkumentatin:...

Læs mere

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130.

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. Frmanden bød velkmmen g pegede på bestyrelsens vegne på Vagn Christensen sm dirigent. Pkt. 1: Vagn

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina.

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Espen 1. Valg af rdstyrer Gunvr 2. Valg af referent 3. Navnerunde Espen, Gunvr, Frederik, Uffe,

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Generic Communication Framework

Generic Communication Framework Generic Cmmunicatin Framewrk B y S t e f a n L y k k e h ø j L u n d Stefan@stell.dk www.stell.dk -- C n t r l i s Y u r s Beskrivelse Generic Cmmunicatin Framewrk (GCF), er et system der muliggør fjernstyring

Læs mere

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside Prjektgruppe hjemmeside WebGuide fr Slagelse Kmmunes hjemmeside Indhldsfrtegnelse Om at læse på Nettet...2 Hvrdan læser flk på Nettet?...2 Skærmen er dit papir...3 Tekster på en skærm...3 Målgrupper...4

Læs mere

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang SÆT FART I SALGET. - et udviklingsfrløb fr salgsansvarlige g sælgere, sm har viljen til mere salg gennem en bedre g mere målrettet salgstilgang Billed: Fqus salg FORLØBETS OPBYGNING OG IMPLEMENTERING Frløbet

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat.

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat. FU-knferencen 2014 På knferencens første dag var der temaplæg g -drøftelser m pædaggisk ledelse g sklens fælles pædaggiske g didaktiske grundlag (FDPG). På baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hos Katrine B. i Odense

Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hos Katrine B. i Odense Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hs Katrine B. i Odense Til stede: Katrine B, Katrine S, Jette, Anne Mette, Marina, Mariann, Lisbeth Fraværende: Helle 1. Overdragelse af websiden til den

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Skansen Den 30. marts 2013

Skansen Den 30. marts 2013 Grundejerfreningen Side 1 af 5 Frmanden Skansen Den 30. marts 2013 Referat fra rdinær generalfrsamling den 30. marts 2013 Generalfrsamling nr. 37 blev afhldt den 30. marts 2013 kl. 10.00 på The Cttage,

Læs mere

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31 Fakta m prjektet Prjektets navn (80 anslag): Intelligent træning på legepladsen Hvedfrmål: Hvedfrmål 3: Sundhedsfremme Starttidspunkt: 2012-01-02 Sluttidspunkt: 2014-12-31 Resume Beskriv krt, hvad frmålet

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

ILISIMATUSARFIK. Kulturit Piorsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkoortortaq. Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

ILISIMATUSARFIK. Kulturit Piorsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkoortortaq. Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Versin 19.01.15 Kulturit Pirsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkrtrtaq Afdeling fr Kultur- g Samfundshistrie Lektinskatalg Frårssemestret 2015 KS Frårssemester 2015 *1 Indhld

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden Justitsministeriet Sltshlmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Humann Høring ver udkast til bekendtgørelse m adgang til tinglysningssystemet g tinglysningsmåden Den finansielle sektr (sektren) mdtg den

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland Vækstfrum fr Regin Midtjylland Ansøgningsskema til: Kapitalfrmidling 1. Oplysninger m ansøger Navn, Adresse, Kntaktpersn Væksthus Midtjylland Direktør Erik Krarup Åbgade 15 8200 Århus N Tlf. 7022 0076

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012

Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012 Bilag 2 - Idekatalg Juni 2011 Idekatalg til styregruppen Udarbejdet af medarbejdere g ledere i Afdeling fr Neurrehabilitering juni 2012 UDARBEJDET AF PERSONALET I AFDELINGEN I SAMARBEJDE MED LOCUSINSPIRE

Læs mere

Læge og psykoterapeut. Hanne Vilstrup 21 62 52 37. hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk

Læge og psykoterapeut. Hanne Vilstrup 21 62 52 37. hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk Læge g psykterapeut Hanne Vilstrup 21 62 52 37 hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk Hvad tilbyder jeg: Psykterapeutisk behandling af fx Tvangstanker - OCD Angst - sklefbi, eksamensangst m.m. Depressiner

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere