Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet

Transkript

1 Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag i 1. halvår 2010, hvor væksten er reduceret med hele 0,7 pct.enheder. Beskæftigelsen faldt hele 2, og den forbrugsfest, der var lagt op til, tegner foreløbig til lidt af en fuser. af stud.polit Anders P. Nielsen chefanalytiker Frederik I. Pedersen 1. december 2010 Analysens hovedkonklusioner De foreløbige nationalregnskabstal viser, at der i 3. kvartal 2010 var en flot vækst i dansk økonomi på 0,7 pct. Væksten er trukket af det private forbrug og udenrigshandlen, mens investeringerne og det offentlige forbrug er faldet. Væksten i 1. halvår er med denne opgørelse dog revideret ned med hele 0,7 pct.enheder. Det dækker bl.a. over, at det private forbrug i 1. halvår er revideret ned fra 3 pct. til 2 pct. I de tre første kvartaler af 2010 er BNP samlet steget med 1,7 pct. sammenlignet med sidste år. Det er en kraftigere vækst end ventet i vores septemberprognose, hvor især det offentlige forbrug er steget mere end ventet. Vores vurdering på det nuværende grundlag er, at vi i 2010 lander med en BNP-vækst omkring 2 pct. Med de danske og udenlandske sparepakker er der stor risiko for nedgearing og dermed lavere BNP-vækst næste år. Beskæftigelsen faldt med 2 fra 2. til 3. kvartal Tallene bekræfter dermed, at vi ikke lagde bunden bag os på arbejdsmarkedet i 1. kvartal Produktiviteten buldrer til gengæld derudaf. Med en vækst i BNP per beskæftiget på 4,5 pct. for de tre første kvartaler er produktiviteten vokset hurtigere og kraftigere end ventet. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Flot økonomisk vækst i 3. kvartal 2010 De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot stigning i det danske BNP på 0,7 pct. sammenlignet med 2. kvartal Det viser figur 1. Som det fremgår af figuren, ligger BNP 4¾ pct. lavere, end der hvor nedturen satte ind. Der er på trods af fortsat positiv udvikling i 2010 stadig et stykke vej til der, hvor vi kom fra. Figur 1. Udviklingen i BNP (sæsonkorrigeret) BNP, Nye BNP, Gamle Anm.: Nye tal er 3. kvartals tallene 2010, mens gamle tal er tallene fra opgørelsen 2. kvartal Som man også kan se af figur 1, har vi i dag fået indarbejdet de seneste revisioner af nationalregnskabet for de sidste 3½ år. I 2007 er BNP-væksten revideret ned med 0,1 pct.enheder. I 2008 er BNPvæksten revideret ned med 0,2 pct.enheder, mens væksten i 2009 er revideret ned med knap ½ pct.enhed. Fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010 er væksten revideret ned med 0,7 pct.enheder fra knap 1,7pct. til 1,0 pct. Det viser figur 1 også. I 1. halvår er det bl.a. væksten i det private forbrug, der er revideret ned. Hvor tallene sidste gang viste en overraskende stigning i det private forbrug på 3 pct. fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010, viser de reviderede tal en vækst på kun 2 pct. Det viser figur 2. Som vi tidligere har bemærket, var udviklingen ind i 2010 med de tidligere tal i høj grad trukket af forbruget af el og brændsel 1. Selvom det var koldt i 1. halvår 2010, var der tilsyneladende tale om en fejl i primærdata for netop forbruget af el og brændsel. Tidligere voksede forbruget af el og brændsel med 40½ pct. fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010, mens de nye tal KUN viser en vækst på 17¼ pct. Dermed forklarer el og brændsel stadig en meget stor del af væksten i det private forbrug i 1. halvår Og dermed tegner den forbrugsfest, der var lagt op til i de gamle tal, foreløbig til lidt af en fuser. Udviklingen er skuffende i lyset af skattelettelser, SPudbetaling og den rekord lave rente. 1 Se AE-analysen Svag underliggende vækst i det private forbrug 2

3 Figur 2. Udviklingen i det private forbrug (sæsonkorrigeret) privat forbrug, nye tal privat forbrug, gamle tal Anm.: Nye tal er 3. kvartals tallene 2010, mens gamle tal er tallene fra opgørelsen 2. kvartal Ud over det private forbrug er der revideret ned i investeringerne i bygninger og anlæg ekskl. bolig, lagrenes bidrag til væksten er reduceret, ligesom realvæksten i både import og eksport er revideret ned (primært tjenester). Modsat er investeringerne i maskininvesteringer, software mv. og boliginvesteringerne revideret op. Tabel 1 viser, hvordan væksten var sat sammen i 3. kvartal 2010 og kvartal 2010, og der sammenlignes med AE s seneste prognose for hele året Tabel 1. Nationalregnskabstal 2010 Privat forbrug Offentligt forbrug Boliginvesteringer Maskininvesteringer, software mv. Bygninger og anlæg ex. bolig Lagerinv. (inkl. diskrepans) Eksport - varer Import - varer BNP 2. kvt kvt kvt kvt. 10 AE Sep Pct. realvækst (kæde) ,8 2,1 2,5-0,3 2,1 0,8-1,0-14,4-13,8-6,0 3,0-4,0-1,3-15,2-4,0-0,6 (0,2) 1,2 (0,8) 0,7 1,9 1,4 3,4 3,3 5,0 3,2 0,4 1,3 3,0 1,2 4,1 3,1 0,7 1,7 1,3 Anm.: De første søjler er baseret på sæsonkorrigerede tal. AE s prognose viser septemberprognosen. 1) Bidrag til BNP-væksten. 3

4 Væksten i 3. kvartal 2010 var trukket af det private forbrug og udenrigshandlen, mens investeringerne og det offentlige forbrug er faldet. Samlet ligger BNP i de tre første kvartaler af ,7 pct. højere end i samme periode Det er noget højere end ventet i vores septemberprognose. Den lidt kraftigere vækst end ventet skal især ses i lyset af det offentlige forbrug, der er steget mere end ventet. Investeringerne i lagre samt i maskiner, transportmidler, software mv. er også steget mere end ventet, mens investeringerne i Bygninger og anlæg ekskl. bolig modsat er faldet markant mere end ventet. Både eksporten og importen er vokset mindre end ventet. Det skyldes dog udelukkende handlen med tjenester, idet både eksporten og importen af varer er steget mere end ventet. Endelig er det private forbrug med de nye tal vokset mindre end ventet. Det private forbrug skal vokse med hele 2 pct. fra 3. til 4. kvartal 2010, hvis vores prognose skal holde på dette område det virker ikke realistisk. Vores vurdering på det nuværende grundlag er, at vi for 2010 samlet lander med en BNP-vækst omkring 2 pct. De danske og udenlandske sparepakker taler meget for nedgearing og dermed lavere BNP-vækst næste år. Med bortfald af bidrag fra både lagerinvesteringerne og det offentlige forbrug i 2011 kan vi meget vel lande med en økonomisk vækst under 1½ pct. næste år. Man kan dog håbe, at der er kommet så meget gang i både Tyskland og Sverige, at det kan hjælpe dansk eksport og modvirke den modvind, der kommer fra andre områder. Stort fald i beskæftigelsen i 3. kvartal 2010 Det foreløbige nationalregnskab viser et fald i beskæftigelsen på ikke mindre end 2 fra 2. til 3. kvartal Det viser figur 3A. Dermed er de seneste kvartalers fremgang atter brudt. Selvom de foreløbige nationalregnskabstal er baseret på mere usikre kilder end den reviderede udgave, peger de på, at vi alligevel ikke lagde bunden bag os på arbejdsmarkedet i 1. kvartal Nationalregnskabet tegner altså samme udvikling som den stikprøvebaserede AKU-statistik, der til sammenligning viste et beskæftigelsesfald på 1 fra 2. til 3. kvartal 2010, sæsonkorrigeret. Figur 3A. Samlet beskæftigelse Figur 3B. Privat beskæftigelse I alt, GL Ialt Privat, GL Privat beskæftigelse Anm.: Den samlede beskæftigelse er i 2008 påvirket af strejken i den offentlige sektor i 2. kvartal Ekskl. personer på orlov. Kilde: AE pba.danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 3B, er udviklingen i 3. kvartal 2010 alene en følge af den private beskæftigelse, der er faldet 2. Den offentlige beskæftigelse ligger uændret fra 2. til 3. kvartal Som det også fremgår, er beskæftigelsestallene kun revideret marginalt tilbage i tid. Faldet i beskæftigelsen tegner noget større end ventet i 3. kvartal I vores prognose fra september 2010 var der dog ventet nedgang i beskæftigelsen i både 3. og 4. kvartal Med en fastholdt be- 4

5 skæftigelse i 4. kvartal rammer vi præcis vores septemberprognose. Her var der ventet en samlet nedgang i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 på personer. Indikatorerne for arbejdsmarkedets ind i 4. kvartal 2010 er noget blandede. På den ene side har vi set en stigning i antallet af varslede fyringer, der er stadig mange konkurser og deraf afskedigelser, og antallet af ledige job ligger fortsat på et lavt niveau. På den anden side peger beskæftigelsesindikatorerne fra konjunkturbarometret i november på svagt stigende beskæftigelse inden for både industri og privat service. Det viser figur 4. Beskæftigelsesindikatorerne for industrien har gennem nogle måneder været positive, og i november måned 2010 blev de private serviceerhvervs indikator positiv for første gang siden midten af Selvom bygge- og anlægssektorens beskæftigelsesindikator fortsat ligger i det negative spektrum, giver det håb om, at bunden er ved at være nået. Figur 4. Beskæftigelsesindikatorer for de tre private hovederhverv nettotal, pct. nettotal, pct Privat service Bygge- og anlæg Industri Anm.: Indikatorerne afspejler det kvartalsvise gennemsnit af virksomhedernes faktiske vurdering af beskæftigelsen. AE s sæsonkorrektion. Markant fremgang i produktiviteten Kombinationen af en pæn vækst og et arbejdsmarked, der stadig ligger underdrejet, har givet anledning til en markant produktivitetsvækst. Siden 2. kvartal 2009 er BNP per beskæftiget steget med ikke mindre end 7 pct. Som det fremgår af figur 5, ligger produktiviteten dog fortsat 2½ pct. under det niveau, der var i starten af

6 Figur 5. Produktiviteten målt ved BNP per beskæftiget 2006k4= k4= BNP per beskæftiget Anm.: Der er endnu ikke timetal for 3. kvartal 2010 i nationalregnskabet, hvorfor BNP per arbejdstime endnu ikke kan opgøres. Den markante ændring i produktiviteten i både op og nedadgående retning vidner om, at udviklingen siden 2008 i høj grad har været konjunkturmæssigt drevet. Vi kom fra en situation i 2007 og 2008 med mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor virksomhederne hamstrede medarbejdere og derfor ikke turde tilpasse bemandingen til de sløjere konjunkturer. Nu står vi så i en situation, hvor virksomhederne er forsigtige med at udvide bemandingen igen. Stigende og faldende kapacitetsudnyttelse i virksomhederne er derfor helt sikkert en medvirkende forklaring på det produktivitetsbillede, der tegner sig. Udviklingen i produktiviteten påvirker den danske konkurrenceevne positivt, og trods meldinger om at der stadig er ledig kapacitet i de danske industrivirksomheder, kan man håbe, at presset på arbejdsmarkedet fra produktivitetsudviklingen er ved at lette. 6