Mødedato og tid 26. november 2018 Kl Sted Teglholmsgade 1, mødelokale G-053. Mødeleder. Referent

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødedato og tid 26. november 2018 Kl Sted Teglholmsgade 1, mødelokale G-053. Mødeleder. Referent"

Transkript

1 Arbejdsmiljø, Sletvej 30, 8310 Tranbjerg J., december 2018 Referat Mødedato og tid 26. november 2018 Kl Sted Teglholmsgade 1, mødelokale G-053 Mødeleder Referent Peer Schaumburg-Müller Jørgen Lauridsen Emne HAmU-møde / 68 Dagsorden Deltagere Fraværende 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af referat fra HAmU-møde (nr. 68) den 11. september Psykisk APV-rapporter 4. Arbejdsmiljøaftalen 5. Arbejdsmiljøcases v/foreningerne a) My Work i On-site b) Stigning i sygefraværet i dele af YouSee 6. Orientering fra Arbejdsmiljø - status: a) Evaluering af uddannelsesdagen b) Evaluering af beredskabsøvelsen på Klingenberg c) Hvordan evakueres eksterne lejere d) E-læring i arbejdsmiljø for ledere e) Evaluering af fællesmøder for AmG fællesarealer på store lokationer f) Efteruddannelse i 2019 g) Vintertjeneste 7. Orientering fra Arbejdsmiljø statistikker a) Arbejdsulykker b) Sygefravær 8. Evt. 9. Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2018 (drøftet telefonisk og pr. mail efter mødet) Peer Schaumburg-Müller, HR Kenneth B. Roepstorff, FAmR, Stabe Mogens Jensen, Dansk Metal Marianne Røgilds-Heinsøe, FAmR, NetCo Lars Søholm, LTD Øvrige Tonny Jensen, FAmR, NetCo On-Site Mogens Nørgaard Hansen, Arbejdsmiljø Poul-Henrik Skaarup, FAmR, OpCo Jørgen Lauridsen, CRECEA/referent Hanne Trebbien, Dansk Metal TDC Group Teglholmsgade København SV Tlf HR Vilkår og HR Jura, Arbejdsmiljø Sletvej Tranbjerg J. Tlf Internet: TDC Group CVR-nr København

2 2 Ad 1. Godkendelse af Dagsorden Peer Schaumburg-Müller spurgte om der var yderligere punkter til dagsorden. Mogens Jensen ønskede, at tilføje to ekstra punkter under punkt 6 om: Efteruddannelse i 2019 Vintertjeneste Marianne Røgilds-Heinsøe ønskede en uformel drøftelse under punkt 8 om: Kemi på kontoret Dagsorden blev herefter godkendt. Ad 2. Godkendelse af referat fra HAmU-møde nr.68, 11. september 2018 Referaterne er forhåndsgodkendt af Peer Schaumburg-Müller og Mogens Jensen. Der var ingen bemærkninger til referatet, som herefter blev godkendt. Ad. 3 Psykisk APV-rapporter Mogens Nørgaard Hansen præsenterede de udsendte hovedrapporter for TDC Group, NetCO, OpCo og Stabe, der viser en generel score på 78 (samme score som i 2017), baseret på 16 udvalgte spørgsmål fra MyVoice. Resultatet ligger generelt godt sammenlignet med benchmark for andre større danske virksomheder. De enkelte AmF har fået tilsendt hovedrapporterne og rapporter fra underliggende organisatoriske enheder ned til niveauer med mere end 200 besvarelser (i alt 28 rapporter), så det er muligt at følge mere detaljeret op i de enkelte AmF, samt i AmU Telco. Mest iøjnefaldende er umiddelbart tilbagegangen i OpCo, der dækker over en større tilbagegang i YouSee, sammenlignet med 2017, men dog en fremgang sammenlignet med opfølgningsundersøgelsen i foråret Mogens Jensen ville gerne have udsendt samtlige rapporter til alle HAmU medlemmer. Han sagde også, at han og flere andre fra B-siden synes, at det er problematisk med den store tilbagegang i YouSee. Peer Schaumburg-Müller svarede, at man ikke umiddelbart kan sammenligne medarbejderne i YouSee fra sidste år, idet der har været større personalebevægelser især i CCC-delen, hvor der har været flere større udfordringer, der også går igen i andre målinger (nye medarbejder, sygefravær og churn). Mogens Jensen understregede, at han synes, der er en skidt spiral i gang i dele af YouSee, og at han er oprigtigt bekymret for udviklingen. Svartiderne er stigende, kundetilfredsheden er faldende og forholdene begynder at smitte af på teknikerne ved besøg hos kunderne, og det virker til, at løsninger sander til i SU-systemet. Nye medarbejdere er måske en del af forklaringen, men der må også være andre faktorer i spil, og det er meget svært at få fakta på bordet og få etableret en konstruktiv dialog. Peer Schaumburg-Müller svarede, at hvis man fx sammenligner med statistikker fra DA-området, så er de forskellige hovedtal for Kundecentre sammenlignelige og de negative tendenser synes stigende på landsplan. Kundecentre er i det hele taget et specielt og komplekst område, og der er ingen enkle løsninger på de udfordringer, der er.

3 3 Mogens Jensen synes også, at det er problematisk, at der tilsyneladende er tvivl om sygefraværstallene, når man ude i enhederne har andre tal og/eller egne opgørelser og anfægter de HR-tal vi præsenteres for i HAmU. Alle bør bruge de samme tal. Peer Schaumburg-Müller nævnte, at man for nylig i HSU har rejst spørgsmål om churn og sygefravær og om det er et problem, der bør drøftes eller om det er et vilkår i CCC. Pernille Erenbjerg nævnte her, at det er noget, man løbende drøfter helt op på CMT niveau og ved efterfølgende kontakt til Rolf G. Adamson (CCC) kom det frem, at man allerede også har drøftet det i LSU, herunder hvad man kunne gøre, og at både trivsel, churn og sygefravær kommer op på førstkommende LSU møde. Lars Søholm kunne fortælle, at det også har været drøftet på det seneste ESU møde (YouSee), hvor det bl.a. kom frem, at svartiderne nu er i bedring, men at det ellers er uklart, hvad det handler om og hvad der sættes i værk for at ændre på forholdene. Der florerer lokale historier om kedelige eksempler på dårlig ledelsespraksis, men også at ledere generelt ikke har nogen særlige beføjelser til at handle proaktivt og er handlingslammede. Han spurgte desuden, hvorfor sætter vi os ikke sammen ledereog medarbejderrepræsentanter og finder ud af hvad det handler om, og hvad de mulige løsninger kunne være. Mogens Jensen foreslog, at man måske burde spørge ind til dem, der stopper efter kort tid eller er langtidssyge. Vi har endda oplevet, at nogle siger op trods karantæneregler, hvilket nok er et tegn på, at man for alvor føler sig presset i ansættelsen. Peer Schaumburg-Müller svarede hertil, at de pågældende medarbejdere typisk ikke svarer, og at det under alle omstændigheder er et område med stor personaleomsætning. TDC gennemfører dog allerede churnservey. Lars Søholm mente, at man måske i højere grad burde genoverveje sin nuværende rekruttering og i langt højere grad burde satse på mere midaldrende profiler, bedre uddannelse og en højere løn. Peer Schaumburg-Müller svarede, at det ikke kun handler om rekrutteringen. Jobprofilen er også blevet mere kompleks og teknisk præget, og vi har fx i Kolding i større stil gået efter 30+ medarbejdere, men det er også svært at rekruttere fra denne gruppe. Poul-Henrik Skaarup medgav, at det er blevet mere krævende, men at der ikke er tvivl om, at de mere modne medarbejdere (som vi også ansætter) holder bedre i både Odense og vist også i Kolding. Højt churn er i øvrigt også kritisk ift. den måde vi videreuddanner med flere og flere skills og gradvist føder ind til de forskellige levels, det forudsætter at churn ikke bliver for højt. Men det er i høj grad også et spørgsmål om tid til den enkelte kunde, som vi typisk ikke har, så vi risikerer igen en adfærd, hvor vi ikke ekspederer i det omfang vi burde i første omgang.

4 4 Jørgen Lauridsen tilføjede, at der formentlig er mange faktorer i spil, men at noget af det vi kan se i fx i problemstillinger i tilsyn/apv er forekomsten af krænkende hændelser fra ledere overfor medarbejdere i CCC-området, som vi ellers ikke er vant til og ikke burde forekomme. Marianne Røgilds-Heinsøe foreslår, at spørgsmål om krænkende hændelser kommer med i MyVoice Kenneth B. Roepstorff tilføjede, at også langsomme og svigtende IT-Systemer generelt er et kæmpe problem, der må være en meget demotiverende faktor i en travl hverdag i en high-tech virksomhed. En samlet løsning virker fortsat uoverskuelig i betragtning af, at vi også har usædvanligt mange applikationer og bekræftes af de generelt lave score omkring effektive værktøjer og processer. Mogens Nørgaard Hansen svarede, at med hensyn spørgsmål om krænkende hændelser, så kommer dette automatisk til at ske til næste år, hvor vi i forbindelse med MyVoice 2019 officielt også gennemfører en psykisk APV, som aftalt hvert 3.år, med særlige spørgsmål om krænkende hændelser. Med hensyn til IT-systemerne er det noget af det, der har højst prioritet og som der arbejdes intenst med, men som også er noget af det mest komplekse, der tager tid og ressourcer. Ad.4 Arbejdsmiljøaftalen Peer Schaumburg-Müller kunne meddele, at der nu foreligger et enigt forslag til en samlet revision. Mogens Nørgaard Hansen tilføjede, at der generelt har været tale om mindre rettelser, men at der på 3 områder er lavet lidt større ændringer. Det drejer sig om Tilløb til ulykker, det nye kommende E-Arbejdsmiljøintro for ledere (E-AMI) i stedet for AMAL, der udgår, og så Valg, hvor især ændringerne omkring valg har været drøftet af flere omgange, ikke mindst ift. brug af supplerende arbejdsmiljørepræsentanter. Ændringerne omkring Tilløb til ulykker og især en forbedret registrering, går vi for alvor i gang med i det nye år, ligesom udviklingen af E-AMI. Den reviderede Arbejdsmiljøaftale blev efter mødet underskrevet af parterne og er nu trådt i kraft og ligger nu på Arbejdsmiljøs hjemmeside. Ad 5. Arbejdsmiljøcases v/foreningerne a) My Work i On-Site Mogens Jensen orienterede indledningsvis om, at det handler om det nye ordresystem for kørende teknikere i On-Site ( My Work ), der giver trivselsmæssige udfordringer, herunder øget sygefravær, idet implementeringen på nuværende tidspunkt giver den enkelte mindre fleksibilitet end tidligere til frustration for mange. Tonny Jensen kunne supplere med, at selv 9 måneder henne i implementeringsfasen er vi først for alvor ved at få indsamlet alle væsentlige problemstillinger, så man først nu kan iværksætte en specifik APV, der burde være sket i forbindelse med pilotdelen. Mogens Jensen synes, at det er bliver spændende at se, hvor det lander, idet der var tale om et markant fald i produktiviteten ved introduktionen. Der har været flere eksempler på uheldige sagsforløb, fx mange (unødigt) gentagne besøg på samme adresse en enkelt dag, der går ud over den faglige stolthed for mange og irriterer kunder.

5 5 Peer Schaumburg-Müller sagde, han synes det var vigtigt at hæfte sig ved, at man nu er i gang, og at man forsøger at lære af sine erfaringer og rette op så vidt muligt. b) Stigning i sygefraværet i dele af YouSee Der var enighed om, at dette punkt allerede har været drøftet under punkt 3. Ad 6 Orientering fra Arbejdsmiljø - Status a) Evaluering af uddannelsesdagen Tilbagemeldingerne fra dagen har været overvejende positive, ikke mindst pga. indholdet med en blanding af egne temaer, gruppearbejde og input udefra. Tilbagemeldingerne fra gruppearbejdet gav en række gode input om forbedrede synergieffekter ved tværgående samarbejde, bl.a. om: Bedre samarbejde mellem AmR og TR lokalt Husmøder for AmR på større adresser Oversigter over relevante udvalg og medlemmer Bedre dialog/info/opfølgning ift. Facility Managent Bedre registrering af tilløb til ulykker Bedre registrering af stresstilfælde for enkeltpersoner Arbejdsmiljø på Workplace Genopfriske Arbejdsmiljøuddannelsen ( gamle repræsentanter) Online Arbejdsmiljø kursus for alle Marianne Røgilds-Heinsøe synes, at det havde været en god dag med især en god og tankevækkende ekstern præsentation fra Kurt Mark om mental køreteknik med flere gode pointer. Peer Schaumburg-Müller var enig i, at det havde været en god dag, men også problematisk, at centrale budskaber i den eksterne præsentation ikke matcher de officielle retningslinjer. Mogens Nørgaard Hansen havde især hæftet sig ved pointen om, at mobiltelefonsamtalens kompleksitet under kørsel er den afgørende risikofaktor. Tonny Jensen synes også, at hans pointer omkring slidbaner på dæk var interessante og understreger, at vi har nogle udfordringer med dækskift på teknikernes leasede biler, især når de er tæt på at skulle skiftes i vinterhalvåret, men ikke har nået de kritiske slidmærker. Marianne Røgilds-Heinsøe ville gerne høre, hvad vi gør med de input der kom fra de forskellige AmF på dagen. Mogens Nørgaard Hansen svarede, at de selv skal dribles videre i de enkelte AmF. b) Evaluering af beredskabsøvelsen på Klingenberg Foruden Mogens Nørgaard Hansen deltog både Tonny Jensen og Poul-Henrik Skaarup på dagen, hvor det lykkedes at rømme Klingenberg på ca. 3½ minut.

6 6 Poul-Henrik Skaarup synes, det havde været en god oplevelse. Det var en effektiv evakuering, der måske til dels skyldes varslingen, men nok også er rimelig retvisende for, hvad der er realistisk og har givet gode tilbagemeldinger fra kolleger, der har savnet jævnlige øvelser. Tonny Jensen var gået ned til teknikkerne i X-feltet i kælderen. Disse var ikke orienteret forlods og var nok ikke blev evakueret, hvis han ikke havde været der og kunne orientere dem særskilt. Vi fik også lært, at branddøre først lukker ved røgudvikling, og at der i X-feltet var behov for visuelle alarmer, når alarmsirener ikke kunne høres. Mogens Nørgaard Hansen fortalte, at vi ved de fremtidige førstegangs evakueringsøvelser også vil bruge modellen med varsling, så alle sætter sig ind i udfordringen forinden, hvilket vi også er blevet rost for (teori og praksis). PSB (Fysisk Sikkerheds Forum) lægger op til øvelser i både 2019 og 2020, startende med Teglholmen i Q2 eller Q3. Med hensyn til Crowd Control viste det sig, at de automatiske brandalarmeringsanlæg ikke automatisk sender en alarm til kontrolcentret, der proceduremæssigt så skulle sikre, at der manuelt udsendelse kontakt sms er til de aktive, hvilket så heller ikke skete, hvorfor Crowd Control aldrig nåede at blive aktiveret under øvelsen. Marianne Røgilds-Heinsøe ville høre om der efterfølgende er taget stilling til Crowd Controls fremtid. Mogens Nørgaard Hansen lagde ikke skjul på, at vi af den medvirkende brandinspektør fra Beredskab Fyn er blevet anbefalet at nedlægge vores Crowd Control, idet det reelt udgør en sikkerhedsrisiko for medlemmerne af Crowd Control, da vi risikerer, at de skal gå tilbage mod strømmen, når de får beskeden (forsinket) - og konceptet anvendes ikke af andre virksomheder. Afgørelsen overvejes fortsat i Group Security, men forventes vedtaget, mod at det samtidigt gøres til et generelt ledelsesansvar, at sikre, at få rømmet bygningerne ved behov for evakuering. Der er efterfølgende opsat ekstra alarmer på to steder på baggrund af evalueringen af øvelsen. Mogens Jensen ville høre, om man forlods tager højde for behov for evt. tiltag de øvrige steder forud for en kommende øvelse på baggrund af de seneste erfaringer. Mogens Nørgaard Hansen vurderede, at der har været tale om meget specielle forhold på Klingenberg og påtænker ikke umiddelbart at gøre noget forlods de andre steder. c) Hvordan evakueres eksterne lejere Der har været rejst forespørgsel om evakuering af eksterne lejere, som kan være aktuelt på flere af de større adresser. Som udgangspunkt er det arbejdsgiverens ansvar, så TDCs ansvar er mere af moralsk karakter. Medmindre der laves nye større ombygninger for lejemålene, hvor der så skal laves tiltag fra udlejers side som fx kan være en etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg, vil det være de oprindelige regler på daværende ansøgningstidspunkt for ombygningen, der gælder vedr. brandforebyggelse. I tilfælde af en brand eller bombetrussel vil brandvæsen eller politi hurtigt komme tilstede og det er så deres ansvar at sikre den praktisk rømning af bygninger. d) E-læring i arbejdsmiljø for ledere Der var under mødet i arbejdsgruppen, som fra B-siden består af Mogens Jensen og Lars Søholm, kommet gode input ved det seneste arbejdsgruppemøde. Rammen for

7 7 ArbejdsMiljøIntro for ledere (AMI) er nu skitseret og vil komme til at rumme disse elementer: Kendskab til ansvar Definition af begrebet ansvar Instruktionspligt af nye medarbejdere/arbejdsprocesser Brug af arbejdsmiljøgruppen lokalt De vigtigste arbejdsmiljøforhold Typiske arbejdsmiljøproblemer Løsningsmodeller ved problemer Hvor kan hjælp findes Kurset bør muligvis opdeles ift. om man er administrativ, tekniker eller i butik og der bør på samme vis laves en opdeling ift. typiske arbejdsmiljøproblemer. For at afslutte kursusdelen vil der for den enkelte leder være en form for afsluttende quiz, hvor der skal opnås en vis andel af korrekte svar for at gennemføre. Peer Schaumburg-Müller foreslog, at man lader sig inspirere af GDPR kursets opbygning og især muligheden for nemt genbesøg og/eller opfølgning af flere omgange. Marianne Røgilds-Heinsøe foreslog, at der også tages højde for, at det kunne blive tilgængeligt for medarbejdere generelt. Mogens Nørgaard Hansen foreslog, at det det i så fald kunne ligge på Arbejdsmiljøsitet, hvilket alle tilsluttede sig. e) Evaluering af fællesmøder for AmG fællesarealer på store lokationer Der er udsendt notater om de enkelte møder til de lokale AmGer.. Konceptet gentages igen i Det var tanken, at evt. problemer kunne adresseres til repræsentanten for Facility Management (FM), der også var invitereret til alle møder. Det gennemgående problem synes at være nedslidte toiletforhold, men er ikke et billede, vi hidtil har kunne genkende i indmeldingerne i tilsyn/apv, så vi kan kun endnu engang opfordre til også at registrere forholdene i fællesområderne ved indmelding via Check In/Værktøjer/Bygninger & Arealer, så de bliver synlige centralt. f) Efteruddannelse i 2019 Antallet af deltagere i kurserne i år har været vigende, så der er kun gennemført kurser om Psykisk Arbejdsmiljø og introduktion til TDC og TAS og i førstnævnte tilfælde var der mange TR ere, der deltog. Vi skal derfor forsøge at blive endnu bedre til at sikre, at vi vælger nogle kursusmuligheder i 2019, der bliver efterspurgt. Marianne Røgilds-Heinsøe kunne godt tænke sig et videregående kursus om bedre brug af TAS og hvordan data herfra bliver til dem, vi kender fra nøgletalsrapporterne. Desuden kunne der være behov for et generelt genopfriskningskursus for folk der har været i gang i en årrække og trænger til brush-up på de grundlæggende arbejdsmiljøområder. Sidst men ikke mindst vil et introkursus til det kommende nye certifikat (ISO 45001) og hvad det kommer til at betyde i TDC være relevant. Mogens Nørgaard Hansen kunne være i tvivl om efterspørgslen på et videregående TAS kursus, mens et brush-up kursus er en åbenlys god ide. Med hensyn til det kommende ISO certifikat, vil vi vente, til vi nærmer os.

8 8 g) Vintertjeneste De gældende retningslinjer for ca. 360 adresser er nu udsendt og man skal især være opmærksom, hvis der opstår behov for rydning op ad dagen, hvis det sner meget efter kl. 7 eller der opstår situationer med fx islag efter kl. 7. Begge dele skal indmeldes særskilt, hvis der skal ske noget ekstra op ad dagen. Ad 7. Orientering fra Arbejdsmiljø - Statistikker a) Arbejdsulykker Der har været en nedgang i ulykker med fravær på det seneste, men samlet set er det samlede niveau stort set uændret ÅTD ultimo oktober, sammenlignet med Det skyldes primært et forholdsvis stort antal ulykker i januar og februar. Antallet af fraværsdage er væsentlig lavere i år. Tidligere og seneste statistikker for arbejdsulykker kan findes her: b) Sygefravær Det er tydeligt, at stigningerne fortsat skal findes i YouSee. Marianne Røgilds-Heinsøe ville anbefale, at vi også holder øje med det noget høje sygefravær i Online Brands, men at det kan skyldes langtidsfravær. Tidligere og seneste statistikker for sygefravær kan findes her: Ad 8. Evt. Kemi på kontoret Marianne Røgilds-Heinsøe ville gerne anbefale, at alle, men især administrative medarbejdere får kigget efter i alle the køkkener og får tjekket 1) om der fortsat står produkter med de gamle faresymboler (orange baggrund) og ikke de nye (hvid baggrund med rød kant), og at hvis det er tilfældet, så sørge for at de bliver bortskaffet fra TDC, og at der bliver bestilt nye produkter med korrekt mærkning. 2) Får tjekket om der kun forefindes produkter, der er på listen over alle registrerede mærkningspligtige produkter i TDC, der kan findes her: samt sørge for at ikke registrerede produkter også bortskaffes fra TDC, så vi kun har de produkter, vi kan dokumentere, at vi bruger. Brandslukningsudstyr Tonny Jensen efterlyste en samlet oversigt over hvad der findes af registreret udstyr på de enkelte adresser, så det er muligt at tjekke op ved besøg om tingene er i orden eller fx skal fejlmeldes. Adgangskontrol på centraler og X-felter Tonny Jensen gav udtryk for, at det er problematisk, at man påbegynder opsætning af gitre i vinduerne i bycentralernes X-felter uden at informere herom til de lokale serviceledere. De lokale teknikere, som har deres gang i X-felterne, er således uvidende om processen. Desuden undrer det teknikerne, at flere af disse eksterne folk ikke bærer synligt ID-kort. Det kan give en oplevelse af ligegyldighed, hvilket er ærgerligt, når vi alle ønsker at medvirke til øget sikkerhed.

9 9 Renovering af faldstammer på Borups Allé Marianne Røgilds-Heinsøe ville gerne vide, om der kommer til at ske en renovering af faldstammerne i den nærmeste fremtid, når nu Borups Allé ikke kan få tilført nogle ekstra ressourcer. Det er ærgerligt og frustrerende, at vi bruger så mange kræfter lokalt på tilsyn, når der tilsyneladende sker så lidt. Mogens Nørgaard Hansen lovede, at han følger op med FM for en status. Ad 9. Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2018 (drøftet telefonisk og pr. mail efter mødet) Mogens Nørgaard Hansen har efter HAmU-mødet fremsendt en præsentation af Den årlige arbejdsmiljødrøftelse. De enkelte punkter i arbejdsmiljødrøftelsen har været behandlet på HAmU-møder i løbet af 2018, men har ikke været på dagsorden som et samlet punkt. Præsentationen har efter aftale med Mogens Jensen været i høring hos HAmU, og der var ingen bemærkninger til indholdet. One pager Det blev besluttet, at der efterfølgende skal orienteres om følgende fra mødet: Kemi i de administrative områder Vintertjeneste 2018/2019 Næste HAmU møde afholdes på Teglholmen den 6. marts 2019