I 2010 udløber den nuværende Ungdomsskolepolitik, hvorfor der skal udarbejdes og vedtages en ny politik gældende for de kommende år.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2010 udløber den nuværende Ungdomsskolepolitik, hvorfor der skal udarbejdes og vedtages en ny politik gældende for de kommende år."

Transkript

1 BUU , Punkt 30, Bilag 1 HØRINGSMATERIALE I 2010 udløber den nuværende Ungdomsskolepolitik, hvorfor der skal udarbejdes og vedtages en ny politik gældende for de kommende år. I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til ny ungdomsskolepolitik har det været et ønske at kæde den lovmæssige Ungdomsskoleplan sammen med den kommunale politik på området. En politik, der tager sit udgangspunkt i de værdier og visioner, der afspejler Gladsaxe Kommunes politik på hele undervisningsområdet, men i særlig grad tager sit udspring i Ungdomsskolens særlige rolle og position i det samlede kommunale undervisningstilbud. Dette forslag sendes nu i høring i skolebestyrelser med flere. Frist for indsendelser af høringssvar er 26. april Forslaget vil efter høringsperioden blive behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med de indkomne høringssvar. Denne politiske behandling vil finde sted på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 18. maj 2010, hvorefter der vil ske en behandling i Byrådet den 16. juni Forslaget kan da træde i kraft ved starten af skoleåret 2010/11. Ungdomsskolelovens formålsparagraf: 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. 1

2 Forslag til Ungdomsskolepolitik Forord Indledning Ungdomslivet i dag er først og fremmest karakteriseret ved, at de unge skal træffe en lang række af valg. Verden ligger åben med alle muligheder. Der er ikke meget, som er givet på forhånd. De unge tager stilling til både stort og småt: Uddannelsesvalg, valgfag, musik, tøj, kammerater. Ungdomslivet er tilvalg og fravalg i en verden, hvor tidligere tiders faste holdepunkter er relativiserede. Det stiller krav til de unge at kunne håndtere alle disse valg, og det stiller krav til de voksne omkring de unge både i familien, i skolen og i fritiden. Med udgangspunkt i Ungdomsskoleloven og Gladsaxe Kommune Ungdomsskoles værdier beskriver Ungdomsskolepolitikken Byrådets visioner og målsætninger, som skal være retningsgivende for Ungdomsskolens udvikling i de kommende år: - Det er vores vision, at alle unge har et godt og aktivt liv. - Det er vores vision, at alle unge kan bruge Ungdomsskolen. - Det er vores vision, at Ungdomsskolen er præget af dynamik og har plads til eksperimenter og nye ideer. Langt de fleste af Gladsaxes unge stifter bekendtskab med Ungdomsskolen. Det er på dette fundament, at Ungdomsskolen i den nye Ungdomsskolepolitik har beskrevet sit værdigrundlag. Der skal være noget for alle på Ungdomsskolen, og alle aktiviteter i Ungdomsskolen skal være gennemsyrede af værdierne Fællesskab, Udvikling og Respekt. Disse værdier er kommet til verden i en proces, hvor alle medarbejdere på Ungdomsskolen var involverede. Ungdomsskolepolitikken er opbygget på den måde, at hver vision konkretiseres i hvert sit afsnit med en beskrivelse af en række tilhørende målsætninger, aktiviteter og initiativer. Afslutningsvis beskrives der for hver vision en række forventede resultater, og hvordan disse skal gøres op. Disse opgørelser vil danne grundlag for at vurdere, om der har været den forventede sammenhæng mellem indsats og resultater og om indsatsen evt. skal justeres. Ungdomsskoleloven er en rammelovgivning. Derfor indeholder Gladsaxe Kommunes Ungdomsskolepolitik også Ungdomsskoleplanen, der i henhold til loven giver et kort overblik over, hvilke aktiviteter kommunen har valgt at placere i ungdomsskoleregi. Ungdomsskoleplanen vil fremover blive revideret sammen med Ungdomsskolepolitikken. Ungdomsskolens ledelse og undervisere har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen ansvaret for at udmønte Byrådets politiske visioner for Ungdomsskolen, 2

3 og med denne opbygning af Ungdomsskolepolitikken bliver den et aktivt værktøj i den løbende planlægning og prioritering af opgaverne i tråd med Gladsaxe Kommunes overordnede styringskoncept. Ungdomsskoleplanen er i denne Ungdomsskolepolitik blevet justeret, så den afspejler de faktiske forhold. Med vedtagelse af denne Ungdomsskolepolitik bliver det således også vedtaget, at Ungdomsskoleplanen indgår som en integreret del af politikken, og at den fremover vil blive revideret, når Ungdomsskolepolitikken skal revideres. Baggrund for Ungdomsskolepolitikken Ungdomsskolepolitikken bygger på lovbekendtgørelse nr. 997 af 2004 (i daglig tale Ungdomsskoleloven) og skal ses i sammenhæng med kommunestrategien og de øvrige områder og politikker, der omfatter unge. Det gælder Skolepolitikken (2007), Børnepolitikken (2006) og Sundhedspolitikken (2005). Ungdomsskolepolitikken 2010 bygger videre på den politik, som blev vedtaget i Byrådet i Det er vores vision, at alle unge har et godt og aktivt liv Forudsætningerne for et godt og aktivt liv er, at man indgår i meningsfulde fællesskaber, hvor man er accepteret og respekteret for den person, man er. De unge skal have solide faglige kompetencer for at indgå i de faglige fællesskaber, f.eks. på ungdomsuddannelserne. De faglige kundskaber står ikke alene. De unges evner til samarbejde, kreativitet, tolerance og selvstændighed er også helt centrale i forhold til fritidsfællesskaberne. Det er Ungdomsskolens kerneydelse at styrke de unges faglige, personlige og kulturelle kompetencer, så de er i stand til at udvikle både sig selv og deres fællesskaber i en god og positiv retning. Ungdomsskolens opgave er dermed at etablere fællesskaber omkring meningsfulde aktiviteter, hvor de unge har mulighed for at udvikle både de faglige, kreative og sociale sider af sig selv. Fællesskabet omkring Ungdomsskolens aktiviteter skal bygge på medindflydelse og respekt for andre og dermed bidrage positivt til de unges forståelse af demokrati. Målsætninger: 1. De unge i Gladsaxe skal have mulighed for at supplere og udbygge deres personlige og faglige kompetencer på Ungdomsskolen. 2. De unge i Gladsaxe skal have mulighed for på Ungdomsskolen at stifte bekendtskab med og fordybe sig i andre fag og aktiviteter end i folkeskolen. 3. Ungdomsskolen skal arbejde på at fremme sund livsstil og miljøbevidsthed. 4. Ungdomsskolen skal igennem opbygning af meningsfulde fællesskaber fremme de unges demokratiforståelse. Det vil vi gøre: 3

4 Ungdomsskolens fritidsundervisning vil fortsat sikre et bredt udbud af almindelige skolefag. Et bredt udbud gælder både i forhold til antal af forskellige fag og forskellige niveauer. Undervisningen tilrettelægges på disse hold med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder. Ungdomsskolen gennemfører evaluering af samtlige hold i fritidsundervisningen, så underviserne får direkte feedback fra eleverne på undervisningen. Samtidigt bruges evalueringen som grundlag for udviklingssamtaler mellem underviserne og Ungdomsskolens ledelse, så udviklingspunkter identificeres både i forhold til den enkeltes kompetenceudvikling og i forhold til Ungdomsskolen som helhed. I Ungdomsskolens heltidsundervisning er der fokus på den enkelte elevs udvikling, hvilket dokumenteres i de statusbeskrivelser, som kontaktlærerne udarbejder i samarbejde med forældre, psykologer og andre relevante samarbejdspartnere. Elevstatusbeskrivelserne er udgangspunktet for skolehjemsamarbejdet, hvor der er fokus på at opbygge den bæredygtige relation mellem skole og hjem. Der er fokus på relationerne imellem elev, kontaktlærer og forældre. Elevstatusbeskrivelserne er også grundstenen i det tværfaglige samarbejde. I Ungdomsskolens heltidsundervisning er der fokus på den enkelte elev og på elevens samlede situation. Ungdomsskolen tilbyder eleverne og deres forældre social støtte og vejledning f.eks. i form af familieungdomsskolen, socialpædagogisk støtte eller lign. Disse tilbud til de unge og deres familier er et supplement til det egentlige forbyggende arbejde, hvor Ungdomsskolen arbejder tæt sammen med Familie og Støtte og SSP. Ungdomsskolens værkstedsfaciliteter skal fortsat være indbydende og tidssvarende, så de unge kan komme i dybden med håndværksbaserede aktiviteter. For alle Ungdomsskolens værksteder laves der planer for vedligeholdelse og modernisering. En vigtig forudsætning for at de unge kan stifte bekendtskab med anderledes fag er, at Ungdomsskolen har medarbejdere med forskellige forudsætninger. På samme måde som heltidsundervisningen har lavet en kompetenceprofil, skal fritidsundervisningen lave en tilsvarende. Udover at kantinen på Ungdomsskolen skal følge den kommunale kost- og sundhedspolitik, vil Ungdomsskolen gennemføre en kampagne, der skal sætte fokus på at få pulsen op i alle fag. I heltidsundervisningen vil der mindst én gang årligt blive taget rygestop på programmet. Resultater og opfølgningsmetoder: Et bredt udbud af fag i fritidsundervisningen: Der laves en årlig optælling af antal tilbudte fag, antal nye fag, fag der bliver til noget, og fag der ikke bliver til noget. Gennemførte evalueringssamtaler med undervisere i fritidsundervisningen: Der laves en årlig optælling og der udarbejdes et samlet konklusionsskema, som danner baggrund for personalepolitiske tiltag det følgende år. 4

5 Elevstatus og skolehjem-samtaler for alle elever i heltidsundervisningen: Det konstateres. Kompetenceprofil for alle undervisere udarbejdes og danner baggrund for rekruttering af nye undervisere. Planer for vedligeholdelse og modernisering af værkstederne: Det konstateres. Pulsen op aktiviteterne: Der laves en kampagnebeskrivelse. Det er vores vision, at alle unge kan bruge Ungdomsskolen For de allerfleste unge bliver de mange muligheder grebet, og de går kompetent og livsdueligt ud i verden. Der sker dog en polarisering blandt de unge med hensyn til sundhed og risikoadfærd, kriminalitet og gennemførelse af uddannelse. For at nå alle unge er det Ungdomsskolens opgave at arbejde på at mindske dette spænd ved at lave mange forskellige aktiviteter. Derfor skal Ungdomsskolen indgå i et tæt samarbejde med alle andre aktører på ungeområdet f.eks. folkeskoler, 10. Klasse-centret, SSP, foreninger, beboerrådgivere, UU-Nord og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Ungdomsskolen skal være opsøgende og tage initiativ til udbygning af samarbejdet. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i et blik for den enkelte unges ressourcer, og Ungdomsskolens bidrag i samarbejdet skal være at tilbyde attraktive aktiviteter og fællesskaber for alle unge i kommunen. Alle unge skal møde udfordringer i forståelse for deres forskellige personlige, faglige og sociale forudsætninger. Ungdomsskolen skal modarbejde polariseringen ved at give et bredt og varieret tilbud. Målsætninger: 5. Unge i Gladsaxe kan på Ungdomsskolen få støtte og hjælp til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med deres ønsker og kompetencer. 6. Eleverne i Ungdomsskolens heltidsundervisning skal opleve helhed i det tværinstitutionelle samarbejde og støtte fra Ungdomsskolen ved overgang til ungdomsuddannelse. 7. Ungdomsskolen er centralt placeret og opsøgende i samarbejdet på det samlede ungeområde i Gladsaxe Kommune. Det vil vi gøre: Ungdomsskolens heltidsundervisning skal fortsat tilbyde 8., 9. og 10. skoleår i små grupper med alternativt tilrettelagt indhold og individuelt tilpassede målsætninger. Ungdomsskolens og 10. Klasse-centrets formaliserede samarbejde om udviklingen af det samlede ungeområde i Gladsaxe videreudvikles. Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret skal lave et åbent lektiehjælpstilbud, der gøres endnu mere interessant for elever på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen skal i samarbejde med UU-Nord, 10. Klasse-centret og andre interessenter udvikle af en mentorordning for elever, som har brug for særlig støtte ved overgangen til ungdomsuddannelse. 5

6 Underviserne i fritidsundervisningen skal have en grundlæggende viden om uddannelsessystemet og kendskab til UU-Nord. Det sikres via temadage og lærermøder. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal beskrive sin procedure for opfølgning på udskolede elever, så arbejdet med udskoling kan evalueres og kvalificeres både internt og i forhold til den enkelte unge og i forhold til samarbejdet med UU-Nord. Ungdomsskolen skal fortsat i samarbejde med UU-Nord tilbyde et undervisningsforløb om Uddannelse, Erhverv og Arbejdsmarked (UEA) for folkeskolernes 7. klasse som f.eks. Jobsnuseren. Ungdomsskolen laver som indtægtsdækket virksomhed kurser og værkstedspraktikker for unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse både i samarbejde med SVIKA (Specialundervisningscentret for voksne) og Værebro Skole og udbydere fra andre kommuner. Kurserne tilbydes også elever fra specialskoler. Ungdomsskolen skal inddrage andre interessenter i aktiviteterne og i udviklingen af nye initiativer. Hvert andet år laver Ungdomsskolen et systematisk arbejde for at indsamle og udvikle ideer fra samarbejdspartnere og andre interessenter på ungeområdet. Det kan eksempelvis være idéseminarer eller fokusgrupper. Resultater og opfølgningsmetoder: Samarbejdet med 10. Klasse-centret og UU-Nord om lektiecafé og mentorordning: Der afholdes halvårlige statusmøder med Børne- og Kulturforvaltningen. Elever oplever helhed og støtte ved overgang til ungdomsuddannelse gennem mentorordning og kontakt fra Ungdomsskolen: Det konstateres, at lærerne laver opfølgning af egne udskolede heltidselever. Der tælles op, hvor mange der har en mentor. Ungdomsskolen inddrager andre interessenter i udviklingen af nye initiativer: Det konstateres, at der bliver udviklet nye initiativer på baggrund af dialogen med interessenterne. Det er vores vision, at Ungdomsskolen er præget af dynamik og har plads til eksperimenter og nye ideer Ungdomsskolen skal være i konstant udvikling og i takt med udviklingen af ungdomskulturen. Derfor skal Ungdomsskolen søge dialogen med de unge, og dialogen skal gennemsyre alle aktiviteterne. Dialogen skal ikke være en leflen for tidens modeluner men derimod en ligeværdig udforskning af ungdomslivets muligheder og faldgruber. Dette danner grundlag for Ungdomsskolens udvikling. At stimulere de unges nysgerrighed og give dem mod og mulighed til at eksperimentere kræver, at Ungdomsskolens medarbejdere har de nødvendige kompetencer og et stort råderum. Ungdomsskolens medarbejdere skal samlet set have mange og 6

7 mange forskelligartede faglige kompetencer. Fælles for alle medarbejdere skal være engagement, livsglæde og evne til at lytte til de unge. Både unge og medarbejdere på Ungdomsskolen skal have lyst og plads til eksperimenter og afprøvning af selv tossede ideer. Målsætninger: 8. De unge i Gladsaxe skal opleve, at man kan tale med og få støtte og hjælp til sine ideer på Ungdomsskolen. 9. Ungdomsskolens undervisere og ledelse har fokus på værdierne: Fællesskab, Udvikling og Respekt. 10. De unge i Gladsaxe møder undervisere på Ungdomsskolen, der er engagerede, rummelige og passionerede eksperter i det, de underviser i. Det vil vi gøre: Ungdomsskolen vil arbejde på at tale mere med de unge end om de unge. Ungdomsskolen skal være opsøgende i forhold til elevrådene på folkeskoler og ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen reserverer og sætter ressourcer af til brug for unges egne projekter og ideer. Unges vaner og evner til at kommunikere elektronisk er i rivende udvikling, og Ungdomsskolen skal udarbejde en kommunikationsstrategi, hvor der er fokus på at udnytte mulighederne for direkte kommunikation. Formålet med denne strategi er, at de unge får større indflydelse på Ungdomsskolens aktiviteter. Der skal i dialog med de unge lægges en plan for udvikling af Ungdomsskolens område (Ungdomsparken), så det kan blive en legeplads for unge i fritiden med både organiserede og selvorganiserede aktiviteter. For at Ungdomsskolens undervisere og ledere kan være gode rollemodeller, tager arbejdet med arbejdsmiljø og samarbejdet mellem medarbejderne og samarbejdet imellem medarbejderne og ledelsen udgangspunkt i Ungdomsskolens værdier. Alle medarbejdere skal have mulighed for kompetenceudvikling i form af temadage, kurser, efteruddannelsesforløb, intern supervision osv. Resultater og opfølgningsmetoder: Alle elevråd får besøg fra Ungdomsskolen mindst hvert andet år: Det konstateres. Ungdomsskolen udarbejder en kommunikationsstrategi, hvor målsætningen er at sikre god kontakt med målgruppen: Det konstateres. Kommunikationspolitikkens mål og resultater drøftes i Ungdomsskolebestyrelsen. Ungdomsskolens område gøres til en legeplads for unge. Det konstateres, at der kommer flere udendørsaktiviteter på området. 7

8 Personaleudviklingssamtaler, arbejdspladsvurderinger og undervisningsmiljøundersøgelserne tager udgangspunkt i Ungdomsskolens værdier: Det konstateres. Ungdomsskoleplan Stk. 1 Stk. 2 Kommunens Ungdomsskoleplan er udfærdiget i henhold til 4 i Lovbekendtgørelse nr. 997 af Ordning og virksomhed: 1. Gladsaxe Ungdomsskole etablerer følgende former for aktiviteter: a) Almene kurser b) Prøveforberedende kurser c) Specialundervisning d) Undervisning tilrettelagt for unge udlændinge e) Heltidsundervisning (alternativklasser) f) Udskolingsklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder g) Erhvervsindførende kurser. Både for Gladsaxe elever og som indtægtsdækket virksomhed h) Knallertkøreskole i) Andre aktiviteter i overensstemmelse med kommunens ungdomsskolepolitik. F.eks. Jobsnuseren, førstehjælpskurser og anden rekvireret undervisning. 2. Der tilbydes fritidsvirksomhed dels integreret i undervisningen (bl.a. ekskursioner, weekendture og lejrskoler), dels udenfor undervisningen (bl.a. fester, biografforestillinger, teaterbesøg, ungdomscafé med klubvirksomhed og lignende). 3. Ungdomsskolen administrerer Værestedet for unge i Høje Gladsaxe. Den pædagogiske ledelse af Værestedet er et samarbejde imellem SSP og Ungdomsskolen. 4. Ungdomsskolen indgår i et formaliseret samarbejde med 10. Klassecentret. Stk. 3 Ledere, lærere, lokaler m.m. 1. Ved Ungdomsskolen er der en ungdomsskolebestyrelse, der vælges og arbejder efter Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes Ungdomsskole. 2. Ungdomsskolens ledelse består af: a) 1 Ungdomsskoleleder b) 1 viceungdomsskoleleder c) 1-2 afdelingsledere d) 1 administrativ leder 8

9 e) Et antal deltidsansatte pædagogiske medhjælpere med arbejdsområde indenfor de i stk. 2 pkt. 1 nævnte undervisningsopgaver. Der er p.t. ansat 4 pædagogiske medhjælpere. 3. Ungdomsskolens lærere er ansat efter overenskomst med Uddannelsesforbundet. 4. Ungdomsskolens virksomhed foregår følgende steder: a) Ungdomsskolens egne lokaler (Gladsaxevej 315) b) Aktivcentret (Telefonvej 8) c) Gladsaxe Svømmehal d) Kommunens skoler. 5. Der er på Ungdomsskolen ansat en serviceleder og en medhjælper for denne. 6. Der er ikke etableret befordringsordning for eleverne. Dog får eleverne i heltidsundervisningen buskort, hvis de efter Ungdomsskolens skøn bor tilstrækkeligt langt væk. 9