Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere"

Transkript

1 Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere

2 Syddjurs Gør livet lettere Indholdsfortegnelse. Indledning. 3 Resume. 4 Syddjurs Gør livet lettere. 5 Deltagerne. 6 Vægtstopperne taber sig men nogle tager på igen. 7 Forhistorien spiller ind på vægttabet 8 Kendetegn for dem som tog på efter de første 3 måneder. 9 Motivation til at tabe sig. 10 Motionsvanerne blev forbedret. 11 Deltagerne trives bedre psykisk. 12 Bodyage. 13 De overvægtige bliver mere sunde. 14 Små skridt frem er stort. 15 Skridt må gerne være små og store. 16 Halvdelen falder fra forløbet. 17 Den fysiske sundhed og frafald. 18 Deltagernes bedømmelse af aktiviteter. 19 Fremmøde under projektet. 22 Hvad med vægten, når forløbet slutter?. 22 Målgruppen anden etnisk baggrund end dansk. 23 Anbefalinger og ideer. 24 De vigtigste ting i et vægtstopforløb. 26 Forankring af vægtstop i Syddjurs Kommune. 27 Udgivet af Syddjurs Kommune April 2012 Redaktion: Kåre Kildall Rysgaard, Analystik; Projektleder Marianne Ahrenkiel Søgaard, Syddjurs Kommune Grafisk tilrettelæggelse: Hornslet Bogtrykkeri Syddjurs Kommune, Hovedgaden 10, 8410 Rønde 2

3 Evalueringsrapport Indledning Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan har du det fra 2010 viser, at 18% af borgerne i Syddjurs Kommune i alderen år er svært overvægtige (BMI > 30) mod 16% i hele Region Midtjylland. Rapporten viser også, at der er signifikant flere svært overvægtige borgere med lav og middel uddannelsesniveau og flere personer uden for arbejdsmarkedet i forhold til hele befolkningen. Syddjurs Kommune søgte Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udmøntningen af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige borgere om støtte til at udvikle og igangsætte indsatser, der bidrager til at øge svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Syddjurs Kommune fik tildelt 1,6 mio. kr. til projektet Syddjurs Gør livet lettere. Målgruppen for denne indsats var af satspuljen defineret som: personer uden for arbejdsmarkedet, særligt udsatte erhvervsgrupper (f.eks. kortuddannede eller ufaglærte), gravide og nybagte mødre og personer med anden etnisk baggrund end dansk. Syddjurs Kommune igangsatte en indsats for samtlige målgrupper. Et væsentligt indsatsområde for Syddjurs Kommune er at bremse den stigende overvægt blandt kommunens borgere. Projekt Syddjurs Gør livet lettere havde derfor fokus på at bremse eller sænke den stigende vægtkurve for kommunens voksne borgere indenfor målgruppen og derved reducere den sociale ulighed i sundhed. Denne rapport præsenterer resultaterne fra projekt Syddjurs Gør livet lettere og kommer med anbefalinger til kommende indsatser på baggrund af projektet. Endvidere evalueres der på den i projektet valgte metode Små skridt i forhold til vægtstop og vægttab. Til sidst præsenteres hvordan Syddjurs Kommune fremover vil forankre vægtstop og vægttabsforløb i kommunen til at fremme borgernes sundhed. Projektgruppen vil gerne takke alle der har deltaget i projektet eller bidraget til at projektet kunne blive en realitet. Sundhedsteamet Syddjurs Kommune 3

4 Syddjurs Gør livet lettere Resumé Evalueringen peger på følgende resultater fra projekt Syddjurs Gør livet lettere. 60% af vægtstopperne tabte sig minimum ét kg de første tre måneder. Derefter tog flere på igen, men over halvdelen holdt den nye vægt eller tabte sig yderligere i månederne efter. Det gennemsnitlige vægttab efter 15 måneder var 3,1 kg. Vægtstoppernes blodtryk og fedtprocent faldt undervejs i projektet. De fik stærkere mavemuskler og deres gennemsnitlige bodyage faldt. 88% af deltagerne havde et BMI over 30 ved starttidspunktet, efter 15 måneder var det 76%. 45% af vægtstopperne dyrkede regelmæssig motion, da de begyndte forløbet. Efter 15 måneder steg tallet til 68%. Samtidig begyndte vægtstopperne oftere at gå ture og cykle. Vægtstopforløbet tog udgangspunkt i små-skridtmetoden, hvor vaner gradvist blev ændret. Nogle vægtstoppere var begejstrede for metoden, som gav resultater med mange små ændringer. Andre var forvirrede over tilgangen, savnede synlige resultater, og syntes, at små-skridt-metoden krævede for megen selvkontrol. Vægtstopperne var glade for varigheden af forløbet og de forskellige aktiviteter. De tilbud, som deltagerne var mest begejstrede for, var bodyagemåling, psykologforedrag, vægtstoprådgivning, madlavning og fysisk aktivitet. Vægtstopperne motiveredes til vægtstopforløbet af deres børn, af sammenholdet med andre deltagere og af succesoplevelser. Den psykiske trivsel blev forbedret gennem projektet. Som tiden gik, syntes flere deltagere godt om sig selv og glædede sig til næste uge. Færre var kede af det, nedtrykte, irriteret eller vrede og vægtstopperne isolerede sig mindre. De deltagere, der tog på, havde det sværere psykisk, gik sjældnere ture, dyrkede mindre regelmæssig motion og havde en kortere uddannelse, end dem som tabte sig. 53% faldt fra vægtstopforløbet undervejs. Kendetegn for de deltagere, der faldt fra var især dårlig psykisk trivsel. Derudover var de yngre, havde flere børn i hjemmet og en kortere uddannelse end dem, som gennemførte forløbet. 4

5 Evalueringsrapport Syddjurs Gør livet lettere Om selve projektet Syddjurs Kommune gjorde i en særlig indsats for at bremse den stigende overvægt. Projektet: Syddjurs - Gør livet lettere skulle give svært overvægtige borgere værktøjer til at tabe sig eller forhindre, at de tog mere på. Udgangspunktet var vægtstoprådgiveruddannelsen, som er udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO). Fem ansatte i Syddjurs Kommune blev uddannet vægtstoprådgivere og stod for individuel- og gruppe vægtstoprådgivning. Fremgangsmåden var småskridt-metoden, hvor deltagerne ændrer deres vaner lidt efter lidt i en mere sund retning. De svært overvægtige i projektet deltog også i fysisk aktivitet ved fysioterapeuter, gruppepsykologrådgivning, indkøb og madlavning samt forskellige foredrag. Selve forløbet varede 15 måneder og 248 personer deltog i Syddjurs - Gør livet lettere. 10 hold startede april 2010 og 10 hold startede august Projektet var 70% finansieret af Satspuljemidler udmøntet af Sundhedsstyrelsen, mens de resterende 30% kom fra Syddjurs Kommune. Målgruppen for projektet var personer med et BMI på over 30 indenfor følgende målgrupper. Personer uden for arbejdsmarkedet Svært overvægtige gravide eller nybagte mødre Særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ansatte i sociale institutioner og ufaglærte Personer med anden etnisk baggrund end dansk Deltagere fra målgrupperne var blandet på holdene. Målgruppen personer med anden etnisk baggrund end dansk kørte dog som et separat hold, hvor der blev anvendt tolke. Om evalueringen Denne evaluering er Syddjurs Kommunes egen evaluering af Syddjurs Gør livet lettere. Evalueringen tager udgangspunkt i et spørgeskema fra Niras konsulenterne, som vægtstopperne har besvaret ved 0, 3 og 15 måneder. Derudover har deltagerne udfyldt et separat spørgeskema fra Syddjurs Kommune ved 15 måneder og har tre gange fået målt deres bodyage bestående af: vægt, fedtprocent, blodtryk, kondital, mave- og armstyrke. Ud af de 248 deltagere har 116 svaret på samtlige spørgeskemaer fra Niras. 97 vægtstoppere har fået foretaget alle bodyagemålinger og 121 har udfyldt spørgeskemaet fra Syddjurs Kommune. De manglende svar skyldes frafald og tekniske problemer med bodyagemålingerne. Endvidere har der været afholdt to fokusgruppeinterviews med vægtstopperne, samt interview med vægtstoprådgiverne og fagpersonerne i projektet. Syddjurs - Gør livet lettere er en del af en landsdækkende indsats for at bremse den stigende forekomst af overvægt. Niras stod for den landsdækkende midtvejsevaluering efter tre måneder og i 2013 kommer en national slutevaluering. 5

6 Syddjurs Gør livet lettere Deltagerne Den lange kamp mod overvægten 248 svært overvægtige deltog i Syddjurs - Gør livet lettere. Langt de fleste deltagere var kvinder (84%) og gennemsnitsalderen var 45 år og 11 måneder. Mange deltagere havde før forsøgt sig med slankekure og havde en lang historie bag sig, hvor de kæmpede mod overvægten ofte uden langvarig succes. Før projektet havde 35% af deltagerne gennem længere tid taget på. 25% oplevede, at deres vægt svingede op og ned, mens 30% havde en stabil vægt. Kun 5% var inde i en gænge, hvor de før forløbet tabte sig. Naturligvis var det et mål, at deltagerne nåede drømmen om at veje mindre. Men da mange havde øget vægten år efter år, var det også et særskilt succeskriterium at stoppe den udvikling. Deltagerne i projektet kaldes vægtstoppere. Hver tredje vægtstopper var ked af det På flere parametre mistrivedes en del af deltagerne, som deltog i Syddjurs - Gør livet lettere. Da forløbet gik i gang svarede 32%, at de følte sig kede af det eller nedtrykte. Samme andel fortalte i spørgeskemaet, at de følte sig stressede. Når det kom til at glæde sig til næste uge og være glade for sig selv, var mange deltagere heller ikke begejstrede. 36% svarede, at de ikke synes godt om sig selv og hver tiende glædede sig ikke til næste uge. For en del deltagere var der således også andre problemer end overvægt, som påvirkede dem tungt. Var vægten stabil før Syddjurs Gør livet lettere? Målgrupper De fire målgrupper var repræsenteret således i Syddjurs - Gør livet lettere: 46% uden for arbejdsmarkedet 36% særligt udsatte erhvervsgrupper 4% gravide eller nybagte mødre 6% anden etnisk baggrund 8% andre 35% 5% 30% I analyserne i denne evaluering er gravide sorteret fra, fordi det ikke er et mål at tabe sig under graviditeten, men at begrænse vægtstigningen. Hvis deltagerne har fået en fedmeoperation undervejs, indgår de heller ikke i analyserne, fordi vægttabet primært skyldes operationen. 25% 5% n Ja n Nej, deltagerne tabte sig n Nej, vægten svingede meget op og ned (+/- over 10 kg) n Nej, deltagerne tog på n Ved ikke Grafikken bygger på tal for 93, som gennemførte forløbet. De personer, som faldt fra, kan have haft en anden vægthistorie. 6

7 Evalueringsrapport Vægtstopperne taber sig men nogle tager på igen Tre måneder med vægttab De første tre måneder af Syddjurs - Gør livet lettere tabte deltagerne mange kilo. En kvinde udbrød begejstret, at hun skulle ud og købe en ny kjole, som sidder lidt mere stramt. I de første tre måneder opnåede 60% af alle deltagerne et vægttab på minimum et kilo. 12% øgede vægten i de tre første måneder. Sammenlagt faldt deltagernes gennemsnitsvægt fra 101,5 kg til 99,5. Tallene er udregnet på baggrund af alle, som gennemfører forløbets tre første måneder. En del falder senere fra. For de deltagere der gennemførte hele forløbet, var det samlede gennemsnitlige vægttab på 3,1 kg efter 15 måneder. Over halvdelen holder vægten eller taber sig i det lange løb Det var svært at fastholde livsstilsændringerne, selv når man med små skridt ændrede de usunde vaner. Som tiden gik vendte nogle deltagere tilbage til gamle vaner, og motivationen til at ændre livsstil dalede. Fra tre til femten måneder tog 41% af vægtstopperne mindst ét kg på igen. 43% fortsatte med at tabe sig og 15% holdt vægten stabil. Kigger man samlet på hele perioden (fra 0 til 15 måneder), viser det sig, at den stigende forekomst af svær overvægt er bremset. I begyndelsen af forløbet var 88% af deltagerne svært overvægtige (BMI over 30). Efter 15 måneder var tallet 76%. Resultaterne viser dog, at det er relevant at have fokus på, at kampen mod vægten forsætter også når projektet slutter. Der gik for lang tid mellem mødegangene det sidste halve år af Syddjurs Gør livet lettere, fortalte mange vægtstoppere. De havde stadig behov for opbakning og støtte for at kunne ændre livsstil. En af deltagerne fik sat nogle brikker på plads til foredraget med Margrethe og Henrik Hvor meget de stadigvæk kæmper så mange år efter (Kvindelig vægtstopper 37 år). Vægtændring gennem projektet Deltagerne tabte sig mest fra 0-3 måneder. Fra 3-15 måneder var der næsten lige mange, som tabte sig og som øgede vægten. Vægtændring 0-3 måneder 3-15 måneder 0-15 måneder Vægttab (min. 1 kg) 70% 43% 63% Stabilitet (+/- 1 kg) 23% 15% 13% Vægtøgning 7% 41% 23% N = 104 personer, som gennemførte forløbet. Folk som faldt fra tæller ikke med. Fedmen falder Andelen af svært overvægtige faldt støt, som projektet skred frem. Tidspunkt 0 måneder 3 måneder 15 måneder Normalvægtig (BMI 18,5-24,9) 0% 2% 2% Overvægtig (BMI 25-29,9) 12% 16% 22% Svær overvægtig (BMI>=30) 88% 82% 76% N = 104 personer, som gennemførte forløbet. Folk som faldt fra tæller ikke med. 7

8 Syddjurs Gør livet lettere Forhistorien spiller ind på vægttabet Hvis deltagerne op til Syddjurs - Gør livet lettere havde taget meget på, var det svært at ændre kurs og tabe sig igen. 50% af de deltagere, som øgede vægten under projektet tog også på før forløbet. Det lykkedes dog for 30% af vægtstopperne, som op til forløbet tog på, at bryde den tunge spiral. De tabte sig under forløbet. Det vil sige, at de først fik stoppet vægtstigningen, og efterfølgende formåede de også at tabe sig. Hvad var forhistorien for de personer, som tabte sig under Syddjurs Gør livet lettere 30% 5% 27% n Stabil vægt n Tabte sig n Svinget i vægt (+/- 10 kg) n Tog på n Ved ikke 32% 6% N=63 personer, som tabte sig mere end 1 kg under Syddjurs Gør livet lettere. Svært at styre vægten Gruppen af personer med fedme (BMI over 35) fik blandede resultater i løbet af de tre første måneder. En femtedel tabte sig meget, og en femtedel tog meget på. Det kunne tyde på, at de mest overvægtige havde sværest ved at styre vægten. Enten svingede vægten meget op, eller også gik den ned. Før i tiden troede man bare, at man skulle på kur i to år, men det har vi lært her, at det skal man ikke. Man skal bare lægge livsstilen en lille bitte smule om, det havde jeg slet ikke tænkt over. (mandlig vægtstopper 41 år) Andre overvægtige kan være en støtte Opbakning fra familie og venner spillede en stor rolle for vægtstoppernes motivation og succes. Det var en fordel, hvis andre familiemedlemmer også døjede med overvægt, mente en deltager. Hvis man var den eneste i familien, som havde problemer med vægten, så var der måske mindre støtte og opbakning fra familien. Selvom opbakningen fra familien havde stor betydning, var det afgørende, at vægtstopperne selv besluttede sig for, at det var det, de ville. Hvis din mand ikke vil hjælpe dig, så skal du selv bestemme, om du vil tabe dig. Hvis du ikke vil det, så kan du ikke. I bund og grund skal du selv tage beslutningen (kvindelig vægtstopper 39 år). Tallene peger i samme retning. 94% af de vægtstoppere, der opnåede et vægttab på 5 kg eller mere i løbet af de første tre måneder, har familiemedlemmer, som også er overvægtige. Det samme gælder for 89% af dem, som tabte sig 1-5 kg. Hvorimod 68% af dem, som tog på, har overvægtige familiemedlemmer. Vægttab de tre første måneder i forhold til gennemsnits BMI BMI (gennemsnit) Over 5 kg vægttab 1-5 kg vægttab Stabil vægt (plus/minus 1 kg) Over 1 kg vægtøgning Under 30 5% 50% 39% 6% 30-34,9 15% 45% 34% 6% Over 35 23% 37% 21% 19% Alle deltagere 18% 42% 28% 12% N: 178, som gennemførte minimum de tre første måneder. 8

9 Evalueringsrapport Kendetegn for dem som tog på efter de første 3 måneder 60% kunne glæde sig over, at vægten faldt de første tre måneder. Men 12% brød sig ikke om resultatet. De tog på. Gruppen, som tog på, skilte sig ud fra gruppen, der tabte sig. De: Dyrkede mindre regelmæssig motion Gik sjældnere ture Havde dårligere nattesøvn og følte sig ikke udhvilede om morgenen Var mere trætte i løbet af dagen Glædede sig mindre til næste uge Følte sig mere nedtrykte og stressede Undgik i højere grad at være sammen med andre mennesker Havde en kortere uddannelse Havde én eller flere sygdomme Var yngre (Gennemsnitsalderen for dem, som øgede vægten var 42 år, mens gennemsnitsalderen for de øvrige var 48 år) Resultatet viser, at de vægtstoppere, som tog på i løbet af de tre første måneder havde flere psykiske problemer. Det gjorde det vanskeligt at arbejde målrettet og koncentreret med et vægttab eller vægtstop. Gruppen har meget andet at slås med. De fejler flere ting eller har en social problemstilling. (fysioterapeut) Den psykiske forskel ved starttidspunktet på dem som tabte sig, og dem der tog på Undgår andre mennesker Føler sig nedtrykt Glæder sig ikke til næste uge n Tog på n Tabte sig 1-5 kg Synes ikke generelt godt om sig selv Er træt i løbet af dagen 0% 20% 40% 60% 80% 100% N: 74 personer som tabte sig 1-5 kg de første tre måneder og 22, som tog på. 9

10 Syddjurs Gør livet lettere Motivation til at tabe sig Det er vigtigt, at vægtstopperne selv tog beslutningen om at ændre livsstil. Men opbakningen efterfølgende var også afgørende. 71% af vægtstopperne svarede, at én eller flere af mine pårørende bakkede mig op i livsstilsændringerne. 10% mente ikke, at de fik støtte. De ændrer livsstil for børnenes skyld Mange deltagere i Syddjurs - Gør livet lettere har børn. For dem var det vigtigt at lære børnene et sundt liv, så de ikke arvede de dårlige kostvaner og overvægten. Jeg vil gerne, at mine børn skal have de gode vaner fra nu af. Det er faktisk en stor motivation for mig. (kvindelig vægtstopper 39 år) Noget af det, som jeg ser frem til, er gåturene om fredagene. Det er glæden ved at være sammen med nogen, som jeg godt kan lide at være sammen med. (mandlig vægtstopper 50 år) Vaner kræver kræfter at ændre Deltagerne fortalte, at det i begyndelsen var hårdt at ændre indgroede vaner og adfærd. Man bliver helt træt i hovedet i starten, men når vanerne først er ændret, så er det ikke så svært, sagde en kvindelig vægtstopper 39 år. I begyndelsen af forløbet svarede 28% af deltagerne, at de var stressede, men efter tre måneder steg stressniveauet til 32% for derefter at falde til 26% efter 15 måneder. Skønt at føle sig sund Efterhånden som projektet skred frem, kunne vægtstopperne mærke, at der skete noget med dem. De kunne dyrke mere motion og flere tabte sig. Kroppens signaler gav dem lyst til at fortsætte med at lægge livsstilen om. Jeg begynder at kunne mærke en effekt og kan fornemme, at jeg har fået det bedre indeni. Det lyder skørt, men jeg kan mærke den der respons. Den gør noget ved mig. Føler sig stresset 28% 32% 26% (mandlig vægtstopper 50 år) Sammenhold gør vægttabet lettere Mange vægtstoppere opbyggede et netværk, hvor de mødtes og støttede hinanden. Det betød meget for dem, at de ikke stod alene med at ændre livet og vanerne i en sundere retning. Flere glædede sig til møderne i netværket. 0 måneder 3 måneder 15 måneder N: 106, som gennemførte forløbet. 10

11 Evalueringsrapport Motionsvanerne blev forbedret Jeg tror, det er godt at komme i gang med motion helt fra starten. Så kan man se, at man taber nogle kilo, og så kan man bygge videre på det. (mandlig vægtstopper 41 år) Små ændringer i motionsvanerne var et vigtigt element i vægtstopforløbet. I Syddjurs - Gør livet lettere havde vægtstopperne fysisk aktivitet ved fysioterapeuter, dyrkede zumba og vandmotion. En del deltagere dannede netværk, hvor de selv arrangerede motion, gåture og trappetræning. Resultaterne viser, at 45% dyrkede regelmæssig motion, da de begyndte forløbet. Tre måneder efter var tallet steget til 62%, og efter 15 måneder svarede 68%, at de dyrkede regelmæssig motion. Inspireret til motion For mange vægtstoppere var det gå- og cykelturene, der kom ind i hverdagen. For andre inspirerede den fysiske træning til at begynde på et boldhold hos fysioterapeuterne. Det var jeg ikke kommet til, hvis ikke jeg havde prøvet det her, erkendte en kvindelig vægtstopper 47 år. Andre begyndte at bruge naturen mere. En kvindelig vægtstopper på 37 år fortalte: Når man løber, tager det lige 3 min at stå og lave push ups. Det er faktisk rigtig godt. Flere motionerer som vægtstopforløbet skrider frem 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 måneder 3 måneder 15 månedeer n Dyrker regelmæssig motion n Går ofte ture, cykler eller har fysisk arbejde N: 106, som gennemførte forløbet. 11

12 Syddjurs Gør livet lettere Deltagerne trives bedre psykisk Svær overvægt kan være forbundet med negativ trivsel og lavt selvværd. Syddjurs Gør livet lettere forbedrede trivslen for vægtstopperne markant. Blandt andet gav vægtstopforløbet følgende positive resultater for deltagerne: De følte sig mere friske og udhvilede, når de vågnede om morgenen De var mindre trætte i løbet af dagen De sov sjældnere i løbet af dagen De syntes markant bedre om sig selv De glædede sig mere til næste uge De følte sig mindre nedtrykte De følte sig mindre irritable og vrede De undgik mindre at være sammen med andre mennesker Resultaterne viser, at Syddjurs Gør livet lettere havde mange positive sidegevinster ud over ændringer i vægt og BMI. Deltagernes psykiske trivsel Andel som svarede, at de var enige eller helt enige i udsagnet i procent. 80% En kvindelig deltager fortalte om forløbet: Det er gået helt vildt i positiv retning. Det er super fedt, når nogle kan se, at jeg taber mig, og jeg får positive kommentarer. Jeg kan jo mærke det på mig selv. Jeg får mere energi, bliver gladere, kan passe noget andet tøj. Det giver bare meget mere selvværd. (kvindelig vægtstopper 39 år) En mandlig deltager oplevede, at humøret blev bedre. Jeg kan mærke det på min krop, og jeg kan mærke det på mit humør. Jeg kan mærke det mange steder. Jeg har meget mere overskud til mine venner og familie. (mandlig vægtstopper 50 år) 70% 60% 50% 40% 30% 20% n 0 måneder n 15 måneder 10% 0% Glæder sig til Føler sig Er ked af det Bliver hurtigt Undgår at være Synes generelt næste uge stresset eller nedtrykt irriteret eller vred være sammen med godt om sig selv andre mennesker N = 106 personer, som gennemførte forløbet. 12

13 Evalueringsrapport Bodyage Bedre blodtryk og lavere fedtprocent Jeg kan mærke, at fedtet ikke bliver ved med at være fedt, men også bliver til muskler. Det synes jeg er rart. (kvindelig vægtstopper 38 år) Baggrund for målingerne Vægtstopperne fik lavet bodyagemåling tre gange: I begyndelsen af forløbet og efter 3 og 15 måneder. Bodyagemålingen består af måling af vægt, fedtprocent, blodtryk, kondital, mave- og armstyrke. Der mangler målinger for 23 ud af 107 deltagerne, som gennemførte, på grund af tekniske fejl ved bodyagemaskinen. Resultaterne for bodyagemålingerne er som følger: Blodtrykket blev lavere Vægtstoppernes blodtryk forbedres væsentligt de tre første måneder. Ved 0 måneder var gennemsnitsblodtrykket 135/88, efter tre måneder var det 130/83. Efter femten måneder var blodtrykket steget en anelse igen, men var dog stadig bedre end udgangspunktet. Fedtprocenten faldt I begyndelsen var fedtprocenten gennemsnitlig på 42,4%. Efter tre måneder var den 41,2% og endte på 40,8% efter 15 måneder. Stærkere mavemuskler I begyndelsen kunne vægtstopperne i gennemsnit gennemføre 29 maveøvelser. Efter tre måneder 38 og efter 15 måneder nåede de 41 gentagelser i gennemsnit. Ingen stærkere armmuskler I modsætning til mavestyrken var der ingen udvikling for vægtstoppernes armstyrke. Konditallet var konstant Konditallet for vægtstopperne var stort set uforandret, selvom deltagerne svarede, at de faktisk gik flere ture og dyrkede mere motion. Forklaringen kan være at på trods af, at vægtstopperne blev mere fysisk aktive, så var intensiteten for lav til at forbedre konditallet. Pulsen kom formodentlig ikke nok op under træningen. Fysioterapeuterne melder dog om forbedringer. Deltagere kunne cykle i tungere gear og følte ikke, at motionen var så hård som i begyndelsen. Den daglige motion i form af gåture er vigtig, for den såkaldte stofskiftekondition, som ikke blev målt i testen. Lavere bodyage Vægtstopperne havde en gennemsnitlig bodyage på 58 år i begyndelsen. Efter tre måneder faldt alderen til 56,4, men steg igen efter 15 måneder til 57 år. Det hang godt sammen med, at det var svært for deltagerne at fastholde ændringerne i livsstilen over tid. Mindre risiko for livsstilssygdomme Forbedringerne på vægtstoppernes fysiske sundhedstilstand viser, at arbejdet med små skridt og livsstilsændringerne har stor betydning for andre fysiske parametre end BMI og vægttab. Især blodtryk og fedtprocent har stor betydning for andre livsstilsrelaterede sygdomme. Forbedringer på disse parametre kan på sigt være med til at mindske risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme. Det er ikke nødvendigt at gå fra svær overvægtig til normalvægtig for at opnå en forbedret sundhedstilstand, blot en 10% vægtreduktion har afgørende betydning for sundhedstilstanden (Små skridt til vægttab der holder, SST 2009). 13

14 Syddjurs Gør livet lettere De overvægtige bliver mere sunde Et af målene med Syddjurs Gør livet lettere var, at vægtstopperne skulle forbedre deres fysiske sundhed. Det skete på flere punkter. 52% forbedrede deres blodtryk. 35% forbedrede deres kondital, 67% forbedrede deres BMI, mens 61% opnåede et vægttab på mere end 1 kg. i løbet af de 15 måneder. Målinger virker motiverende Bodyagemålingerne motiverede mange vægtstoppere og gav dem lyst til at bevise, at de kunne ændre livsstil. Hvis vægten ikke fik ned, kunne de måske glæde sig over, at fedtprocent eller blodtryk trods alt blev bedre. Vægtstopperne udtrykte også, at de lige skulle se, om de kunne slå deres egen rekord. Udviklingen i den fysiske sundhed fra 0-15 måneder i procent. Vægttab mere end 1 kg BMI Kondital Blodtryk Personer som forbedrer sig (pct) 61% 67% 35% 52% Ingen forbedring (pct) 39% 33% 65% 48% N: 84 personer, som gennemførte forløbet. Tyndere, stærkere og sundere Nogle deltagere formåede både at tabe sig og få en bedre kondition, mens en mindre del ikke fik det fysisk bedre. 20% forbedrede både blodtryk, kondital, vægt og BMI i løbet af forløbet, mens 18% slet ikke forbedrede sig fysisk. Andelen som forbedrede enten blodtryk, kondital, vægt og BMI fra 0-15 måneder i procent. Jeg havde ikke tabt mig i starten, men på målingen kunne jeg se, at jeg havde fået mere muskelmasse. Det var nok til at jeg kunne se, a-ha det virker. (kvindelig vægtstopper 37 år) 20% 18% 13% 22% 27% n 0 parametre n 1 parameter n 2 parametre n 3 parametre n 4 parametre N: 84 personer, som gennemførte forløbet. Vægtstopperne efterlyste flere bodyagemålinger. I perioden fra 3 til 15 måneder var der ingen målinger, og deltagerne følte sig mere overladt til sig selv. 14

15 Evalueringsrapport Små skridt frem er stort Små skridt metoden er forholdsvis ny i forhold til at arbejde med vægtstop og vægttab. Her er der fokus på, at mange små livsstilsændringer kan medføre resultater. Psykologisk er metoden mere opmuntrende end slankekure, hvor mange ting ikke længere er tilladt. De forvirrende skridt I begyndelsen var flere deltagere forvirrende over, at de selv skulle finde små skridt, som ledte til et sundere liv. Der var ingen detaljeret plan, som de skulle følge. Andre var begejstrede over at stå med ansvaret selv og være fri for sundhedsdisciple, som ville pådutte dem de rigtige løsninger. Der var mange ting, som jeg kunne vælge og vrage mellem som små skridt. Men så pludselig, finder man de vise sten. Og så kører det jo bare. (mandlig vægtstopper 50 år) Det er meget nemmere med små skridt, fordi det ikke er en radikal ændring. Du kan gøre tingene i dit eget tempo og på den måde, som du synes er nødvendig. (kvindelig vægtstopper 38 år) Vægtstopperne tog mange forskellige små skridt for eksempel: Kun en portion aftensmad. Før var det to Spiste kun groft brød. Før var det hvidt Ingen smør på brødet Fisk en gang om ugen Købte nye mindre tallerkener Tog trappen i stedet for elevatoren Stillede bilen i byen og gik frem og tilbage. Gik oftere ture. Selvom små skridt i starten kan virke forvirrende, oplevede vægtstopperne også, når de kom ind i det, var det ganske let. En mandlig vægtstopper 50 år fortalte Man finder ud af, at der egentlig ingenting skal til. Der skal bare laves lidt om, det er da nemt. Nutella maden en vægtstopper fortæller om arbejdet med et lille skridt. Jeg havde lyst til et eller andet at spise. Okay, det kan vi så ikke komme udenom. Jeg skal bare have en nutella mad. Skal det så være tykt lag? Kan den være skrabet? Er det nødvendigt med en hel mad? Altså okay. Jeg tager den skrabet, så gør vi det ( ) Senere husker jeg den dag, hvor jeg fik overbevidst mig selv om, at i stedet for nutellamaden, så kunne jeg spise en tomat mad med ligeså stort velbehag. (kvindelig vægtstopper 39 år) 15

16 Syddjurs Gør livet lettere Skridt må gerne være små og store 79% af vægtstopperne vil anbefale andre at bruge små skridt metoden til at opnå et vægtstop eller vægttab. Fordelen ved små skridt metoden er ifølge vægtstopperne følgende: Mere overskueligt at ændre små ting Godt det er over lang tid, så mere vedvarende Når vaner ændres lidt ad gangen, får man flere succesoplevelser Det føles ikke så stressende eller hårdt Godt at man ikke bliver dunket i hovedet, og der er få løftede pegefingre Det er lettere at overholde at tage små skridt Det er muligt at opnå succes uden store afsavn Man kan leve almindelig med familien uden, at der tages specielle hensyn De store skridt Hvis vægttabet skal være stort, oplevede flere vægtstopperne, at små skridt ikke dur som metode. Hvis man skal tabe sig 30 kg. er små skridt ikke nok, som en deltager fortalte. Til gengæld er de små skridt gode til at holde vægten i ro efter et større vægttab, oplevede vægtstopperen. Store skridt kan være nødvendige, fortalte en fysioterapeut fra projektet. Ulemperne ved små skridt metoden er ifølge vægtstopperne at: Det er svært at bibeholde de små skridt Det er lettere at falde i Det går for langsomt med at se og opnå synlige resultater Det kræver meget selvkontrol Det er for ukonkret, hvad der skal ændres Der mangler pisk, og man står for lidt til ansvar for dårlige resultater Vægtstoppernes oplevelse af, hvad der var godt og mindre godt var i nogle tilfælde modstridende. Mange var glade for de små ændringer, hvor de selv bestemte tempoet, og hvad der skulle ændres. Men omvendt ønskede mange hurtige resultater og vægttab. Psykologen fremhævede også, at hun var vild med små skridt, fordi de tages over lang tid. Det giver en anerkendelse af, at der virkelig er noget, der skal arbejdes med. Der skal afkodes og omkodes. Samtidig oplevede hun dog, at skridtene var voldsomt små, og at det var svært at få den åndeløse begejstring, når tingene gik langsomt. Måske ville det være godt med en lille smule selvpisk, for at få lidt resultater, for at det ikke går alt for langsomt. Måske skal man ikke kun tage små skridt. Nogle deltagere skal få lyst til at tage større skridt, og hvis de kan det, så skal de gøre det. (fysioterapeut) 16

17 Evalueringsrapport Halvdelen falder fra forløbet Ikke alle deltagere havde motivation til at gennemføre Syddjurs Gør livet lettere. Frafaldet var på 53%. Vægtstoppere, som droppede ud, adskilte sig på en række punkter fra dem, som gennemførte. Mindre motion øger risikoen for frafald Dyrkede deltagerne på vægtstopkurset motion i forvejen, var der større sandsynlighed for, at de gennemførte Syddjurs Gør livet lettere. 45% af dem, som gennemførte forløbet, dyrkede regelmæssig motion på starttidspunktet. Kigger man på dem, som faldt fra allerede i løbet af de tre første måneder, dyrkede kun 23% regelmæssig motion. Tallet var 38% for de personer, som droppede forløbet mellem 3 og 15 måneder. Samme tendens gør sig gældende, når det drejer sig om at gå ture, cykle eller lave fysisk arbejde. 59% af dem, som gennemførte forløbet, var vant til at være fysisk aktive i hverdagen. Det gjaldt blot 43% af dem, som faldt fra i de tre første måneder. Når de mindst aktive faldt fra, kan det skyldes, at de havde en større opgave med at ændre vaner og livsstil. En meget inaktiv livsstil kan også hænge sammen med manglende overskud, fysiske og psykiske problemer. Psykisk mistrivsel gør det sværere at tabe sig Hvis vægtstopperne havde psykiske problemer at slås med, var det sværere at få overskud til at bekæmpe overvægten. De frafaldne følte sig mere trætte, utilfredse med sig selv, stressede og nedtrykte end dem, som gennemførte forløbet. Det er nok derfor, at mange falder fra, fordi psyken ikke har været med. (kvindelig vægtstopper 38 år) Fysioterapeuterne oplevede også, at dem der faldt fra havde færre ressourcer og flere psykiske- eller socialeproblemer. Der skulle mindre til, før de opgav at ændre livsstil. Der er noget, som kommer i vejen for dem, som en fysioterapeut vurderede. Vægtstopperne var også bevidste om, at man skal være klar i hovedet for at lægge livsstilen om ellers går det ikke. Det stemmer godt overens med de begrundelser, som deltagere, der droppede ud, gav. Over halvdelen af begrundelserne handlede om manglende tid og overskud, svære personlige eller familiære problemer og sygdom. Psykisk trivsel og frafald målt ved start 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% n Stopper forløbet indenfor 3 mdr. n Stopper forløbet fra 3-15 mdr. n Gennemfører forløbet 0% Synes ikke godt Glæder sig ikke til Føler sig Føler sig ked af det Bliver hurtigt Føler sig træt om sig selv næste uge stresset eller nedtrykt irriteret eller vred i løbet af dagen N: 231 personer. 46 stopper indenfor 3 mdr. 77 stopper fra 3-15 mdr. 17

18 Syddjurs Gør livet lettere Den fysiske sundhed og frafald Det var afgørende, at vægtstopperne fik succes i løbet af de tre første måneder. Mange deltagere har forgæves forsøgt at tabe sig i årevis. Mærkede de, at forløbet virkede, fik de motivation og tro på, at vægttab var muligt. Og så steg chancerne for at gennemføre forløbet. Det med at opleve et resultat er simpelthen så motiverende, vurderer en fysioterapeut. Udviklingen i deltagernes vægt fra 0-3 måneder og frafald 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Taber sig Tager på Holder en mere end 1 kg stabil vægt n Falder fra forløbet n Gennemfører N: 178 personer. 48 personer faldt fra så hurtigt, at de ikke blev vejet efter 3. mdr. De mangler i statistikken. Formodentlig har de ikke opnået det ønskede vægttab. Bodyage og BMI Der var ingen nævneværdig forskel i BMI og vægt på de deltagere, som faldt fra og dem, som gennemførte ved start af projektet. Ser man på deres udgangspunkt, var der heller ingen væsentlige forskelle i blodtryk, mave- og armstyrke, kondition og fedtprocent. Det vurderes altså ikke, at det er den fysiske sundhedstilstand, som spiller ind på frafaldet. Øvrige parametre og frafald Andre faktorer spiller ind på frafaldet i projektet. De vigtigste konklusioner er: Lige stor andel af mænd og kvinder faldt fra forløbet Jo ældre vægtstopperne var, des større var sandsynligheden for at gennemføre. Medianen for de gennemførte var 48 år, mens den for vægtstopperne der faldt fra inden for de første tre måneder var 40 år. Mulige forklaringer er, at jo ældre folk bliver, des mere tænker de over, at overvægten kan føre til store skavanker i årene frem. Yngre kan også have mindre overskud til at deltage, fordi børn kræver ressourcer i hverdagen. De som faldt fra har færrest sygdomme. 55% af de, som forlod forløbet de første tre måneder, havde en sygdom. 86% af dem der gennemførte forløbet døjede med sygdom. Var man allerede syg af overvægten, kunne det motivere til at få bugt med overflødige kilo. Vægtstoppere med tre eller flere børn i hjemmet havde større sandsynlighed for at falde fra. En presset hverdag gjorde det sværere at fokusere på vægtstop. Jo længere uddannelse, des større var sandsynligheden for at gennemføre forløbet. Flere enlige stoppede forløbet undervejs. 14% af dem som stoppede var enlige, mens det gælder for 9% af dem, som gennemførte. De forskellige målgrupper har stort set de samme frafalds mønster. 18

19 Evalueringsrapport Deltagernes bedømmelse af aktiviteter Syddjurs Gør livet lettere indeholdt forskellige aktiviteter som vægtstoprådgivning, fysisk træning, madlavning, indkøb, psykologrådgivning og foredrag. Samlet set var 84 % af dem som gennemførte godt tilfredse med forløbet. 54% mente, at mængden af aktiviteter var passende, mens 31% savnede flere tilbud. De tilbud, som deltagerne var mest begejstrede for var bodyagemåling, psykologforedrag, vægtstoprådgivning, madlavning og fysisk aktivitet. Zumba, vandmotion, opstartsmøde, netværks- og opmærksomhedsarrangementet fik de laveste bedømmelser. Vægtstoprådgivningen Der blev uddannet fem vægtstoprådgivere til Syddjurs Gør livet lettere af Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt. Fire rådgivere var fra sundhedsteamet og en fra social-psykiatrien. Vægtstoprådgiverne blev ikke udskiftet undervejs, men var de samme alle 15 måneder. For deltagerne var det en fordel, at de ikke skulle forholde sig til nye rådgivere, men kunne skabe et tillidsforhold til rådgiveren, som fulgte dem hele vejen. Enkelte deltagere skiftede dog hold undervejs, og enkelte hold blev slået sammen. Aktiviteten var en Underviserne Denne aktivitet har jeg vigtig del af forløbet var gode fået mest ud af* Fysisk aktivitet 74% 69% 46% Madlavning 60% 68% 50% Psykologrådgivning 62% 74% 45% Vægtstoprådgivning 72% 69% 51% Foredrag 80% skiftende ikke angivet N: Deltagere som gennemførte forløbet. *Det har været muligt at sætte flere krydser ud for flere aktiviteter. Vægtstoppernes og rådgivernes ønsker: Imellem den anden og tredje individuelle rådgivningssamtale gik der et år. Det føltes for længe for flere vægtstoppere. Samtalen skal gerne gennemføres, når deltagerne har brug for det. Intervallet for samtaler skal ikke nødvendigvis være ens for alle, men kan differentieres efter behov. Undervejs fik deltagerne tre individuelle rådgivninger om vægttab. Mange var glade for den individuelle rådgivning, som de oplevede som gavnlig og brugbar. Nogle deltagere oplevede, at de blev mere klar over, hvad de ville og hvad de kunne overskue at ændre ved de individuelle samtaler. Det var her, at nogle fik en egentlig a-ha-oplevelse. (vægtstoprådgiver) 19

20 Syddjurs Gør livet lettere Fysisk aktivitet BeneFit Rønde Fysioterapi og Ebeltoft Fysioterapi stod for den fysiske træning. Den fysiske aktivitet var tilrettelagt efter, at den skulle være en øjenåbner og inspiration i forhold til daglig motion. Fra projektets side, var der lagt op til, at der skulle være mange forskellige fysiske aktiviteter. Derudover har deltagerne prøvet vandmotion og zumba ved Laila R. Ardal/zumbalaila. Madlavning Den eksterne samarbejdspartner, Jette Jensen, professionsbachelor i ernæring og sundhed, stod for madlavning, indkøbstur og kostforedrag under Syddjurs Gør livet lettere. Flere overvægtige fortalte, at de lærte meget på indkøbsturen, hvor de skulle studere varedeklarationerne og nøglehulsmærket. Gennem træningen fik flere deltagere succesoplevelser, fortæller en fysioterapeut. Det er meget vigtigt for over væg tige, at de får de her succes oplevelser. Det vil de kunne få, hvis de oplever, hov det er godt nok svært. Jeg får pulsen op, og kan knap holde til det. Men hov nu er der gået en måned, og nu er det ikke så svært længere, som da jeg begyndte. (fysioterapeut) Efterhånden som vægtstopperne vænnede sig til træningscentret, fandt de genkendelsesglæden ved motion. Flere deltagere kom før tiden, klædte om, hoppede på cyklerne og svedte, og var allerede opvarmede, når fysioterapeuterne kom. Vægtstoppernes ønsker: Mere intensiv fysisk aktivitet i begyndelsen af forløbet, hvor motivationen til livsstilsændringer er høj. Mere fast motion, så det bliver en fast del af hverdagen. Jeg har aldrig skænket det en tanke, at vi skulle bruge de vejledninger. Jeg har kun kigget på prisen, når jeg køber ind. Men nu kan jeg se, at det måske bliver lidt dyrere (at købe efter nøglehulsmærket). Men til gengæld bliver jeg mere mæt, og så bruger jeg ikke så mange penge på mad mere. Det havde jeg ikke tænkt på før, men det er rigtigt, fortæller en mandlig vægtstopper 50 år. Underviseren oplevede, at vægtstopperne ofte spiste for meget ikke nødvendigvis de forkerte ting. Nogle deltagere fik en a-ha-oplevelse, da de fandt ud af, at mængden af mad var problemet. Rigtig mange deltagere under forløbet havde svært ved at forstå, at de ikke tabte sig. De sagde, at de motionerer og spiser, som de skal: havregryn, rugbrød, og en masse frugt og grønt. Jamen, hvis du spiser lidt for meget, så tager du på, forklarer den kostansvarlige. Derfor er det vigtigt med fokus på mængderne af maden. Vægtstoppernes ønsker: Madlavning og indkøb fungerede godt, og der må gerne være mere tid til de ting fremover. 20

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet

Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 4 2. BEGREBSAFKLARING 5 3. PROJEKT VÆGTSTOP I HERNING KOMMUNE 2011-2013 6 3.1 FORMÅL 6 3.2 MÅLGRUPPER 6 3.3 REKRUTTERING AF BORGERE TIL VÆGTSTOP 6 3.4 VÆGTSTOPKURSET 6 3.4.1

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Rundt Om Sundt - livsstilskurser til overvægtige SLUTEVALUERING. Maj 2012 Haderslev Kommune

Rundt Om Sundt - livsstilskurser til overvægtige SLUTEVALUERING. Maj 2012 Haderslev Kommune Rundt Om Sundt - livsstilskurser til overvægtige SLUTEVALUERING Maj 2012 Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resume... 4 Baggrund, evalueringsspørgsmål, metode og læsevejledning... 5 Baggrund...

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Livsstilskursus for jeres medarbejdere

Livsstilskursus for jeres medarbejdere 2013 Livsstilskursus for jeres medarbejdere Jobrotation Vægttab Livsstil Personlig udvikling Stresshåndtering Side 2 Livsstilskursus - Jobrotation Livsstilshøjskolen tilbyder jeres ansatte et livsstilskursus

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Evaluering af projekt Familiegruppen Et kost- og motionsprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune

Evaluering af projekt Familiegruppen Et kost- og motionsprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune Evaluering af projekt Familiegruppen Et kost- og motionsprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune Af projektleder Christina Christensen Projektgruppen Christina Christensen, Projektleder, PBér i ernæring og sundhed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Livsstilskursus til dig som medarbejder

Livsstilskursus til dig som medarbejder 2013 Livsstilskursus til dig som medarbejder Jobrotation Vægttab Livsstil Personlig udvikling Stresshåndtering Side 2 Livsstilskursus - Jobrotation Livsstilshøjskolen vil gerne som led i jobrotation tilbyde

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Velkommen til SlankeDoktor.dk

Velkommen til SlankeDoktor.dk Velkommen til SlankeDoktor.dk 1 Denne startinstruktion skal give dig et hurtigt overblik over det vigtigste, for at du kommer godt i gang med dit vægttab. Du skal læse om: Din vejledning Din kostplan og

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere