Klinisk Farmakologisk Afdeling. Årsrapport 2011

Transkript

1 Klinisk Farmaklgisk Afdeling Årsrapprt 2011

2 Indhldsfrtegnelse INDLEDNING.. 3 FASTE AKTIVITETER. 4 MedicinInf. 4 Giftlinien 5 Zel fase I enhed.. 6 Klinisk Farmaklgisk Labratrium. 7 Regin Hvedstadens Lægemiddelkmite 7 De lkale lægemiddelkmiteer.. 8 Samarbejde med praksissektren.. 9 Undervisning. 9 Uddannelse af speciallæger.. 9 PROJEKTER.. 9 Prjekt Optimed.. 9 Frskningsprjekter. 11 Afsluttede prjekter/eksamener 11 ØVRIGE AKTIVITETER. 11 Tillidspster m.m. 11 PUBLIKATIONER etc Originale artikler. 13 Bgkapitler g anden videnskabelig frmidling. 15 Pstere g inviterede fredrag 15 Debatindlæg.. 17 Priser 17 Stipendier/øknmisk støtte. 17 BILAG 18 Persnale

3 Indledning I 2011 knækkede vi kurven på lægemiddeludgifter efter flere års vækst. Det er der mange frklaringer på, men uden et vedhldende fkus på ratinel farmakterapi, at sikre de mest sikre g effektive lægemidler til prisen, var dette nk ikke lykkedes. Et stærkt lægemiddelkmitesystem under knstant udvikling, visinære direktiner g plitikere g en del slid, er nødvendigt fr at pnå dette. Klinisk farmaklger har deltaget i de årlige dialgmøder, med de fleste afdelinger på reginens hspitalsafdelinger g deltaget aktivt i de fleste lkale lægemiddelkmiteer. Afdelingen var en væsentlig aktør i frbindelse med udarbejdelsen af lægemiddelanalyserapprten i 2011, der tydeliggjrde, at Regin Hvedstaden på mange måder har pnået rigtig gde resultater i såvel hspitals- sm praksissektr, gså i frhld til de øvrige reginer, på lægemiddelmrådet. Resultaterne af denne rapprt danner bl.a. grundlag fr den frtsatte udvikling g arbejde på lægemiddelmrådet. Det var desværre gså det år, hvr Klinisk Farmaklgisk afdeling blev ramt af en særlig str besparelse, der udmøntede sig i en reduktin af aktiviteter på klinisk farmaklgisk labratrium. Dette har selvfølgelig givet en del ur, men labratriet er nu igen på plads efter nødvendig mstrukturering. Resultaterne fra prjekt Optimed (se s. 10) har vist så gde resultater, at mange af aktiviteterne er frtsat i hele reginen (sygeplejerske uddannelse i ratinel farmakterapi g medicinhåndtering) g er bl.a. indgået i Danske Reginers frslag til reginale aktiviteter (bivirknings-manager). Mange hspitaler har desuden rettet henvendelse m. h. p. ønsket m klinisk farmaklgiske stuegange. Afdelingen har igen i år prethldt str frskningsaktivitet g publiceret 33 artikler i 2011, udver adskillige lærebgskapitler, debatindlæg mm. Et meget impnerende resultat, synes jeg. Medicininf g Giftlinjen har været hyppigt benyttet af brgere g sundhedspersnale, g udvikles g udvides stadig. Afdelingen har 8 uddannelsesstillinger g en del tid er brugt til vejledning g andre uddannelsesaktiviteter, et mråde vi frtsat må udvikle g ptimere, men henblik på at give de unge reservelæger, den bedst mulige uddannelse der er brug fr dem. Tak fr rigtig gdt samarbejde både med alle de kliniske afdelinger, SFR g specielt på Bispebjerg Hspital, men gså i hele reginen, til Kncern Praksis g Regin hvedstadens Aptek g alle andre samarbejdsparter. Uden adgang g samarbejde med klinikken har klinisk farmaklgi ikke den styrke, viden g frståelse, der er nødvendig fr at sikre udvikling i den rigtige retning med henblik på at støtte klinikerne g give patienterne den bedst mulige behandling. Hanne Rlighed Christensen Ledende verlæge Klinisk farmaklgisk afdeling 3

4 FASTE AKTIVITETER MedicinInf Medicininf har i sin nuværende frm eksisteret siden 1. marts Den er en amalgamatin mellem Aptekets Infrmatin g lægemiddelrådgivningen på Klinisk Farmaklgisk Afdeling. Den daglige lægelige leder har i 2011 uændret været verlæge Jens P. Kampmann. Overrdnet ledes Medicininf af Apteker Lars Nielsen g ledende verlæge Hanne Rlighed Christensen, Klinisk Farmaklgisk afdeling. MedicinInf er bemandet med aptekspersnale g 1 læge. Den mdtager frtsat ca. 250 henvendelser per måned, hvraf 80 % er telefniske. Svartiden g -dybde aftales med spørgerne, g alle svar gennemgås næste mrgen ved en knference, før de sm tidligere arkiveres i t databaser (Liweb fr lægelige g SAID fr apteks-spørgsmål). Hyppigste spørgsmålskategrier SAID LIWEB Prduktinfrmatin 22% Bivirkninger 24% Dsering g administratin 20% Interaktiner 20% Hldbarhed 20% Graviditet 19% Prduktin g levering 10% Terapivalg 7% Andre kategrier 28% Andre kategrier 20% Rekvirentens stilling SAID LIWEB Farmaknm 37% Læge 93% Sygeplejerske 23% Sygeplejerske 2% Farmaceut 19% Andet 5% Læge 17% Andre 4% Af de i alt 2689 spørgsmål til MedicinInf var de 329 primært lægefaglige. I 2011 blev udarbejdet en fælles instruks fr Medicininf mfattende både praktiske g infrmatinsmæssige aspekter. Det lykkedes frtsat ikke at få taletid på andre end Bispebjerg Hspitals intrduktinsprgrammer (hvr der hver måned afsættes 15 minutter til infrmatin m ratinel farmakterapi), men Allan Schrøder g Jens P. Kampmann har afhldt prmveringsmøde på Hvidvre, g Allan Schrøder har afhldt møde på Herlev hspital. Svartider Målet er her, at spørgsmål skal besvares inden afslutningen af næste arbejdsdag brtset fra større prblemer, der kræver længerevarende litteraturstudier. I 2011 blev målet (da < 24 timer medmindre andet var aftalt) pfyldt fr 61 % s vedkmmende. Kvalitetskntrl Et panel bestående af t farmaceuter g 1 klinisk farmaklgi vurderer regelmæssigt et udvalg bestående af 4 kvalitetsindikatrer fr både lægelige g farmaceutiske spørgsmål (% pfyldt): Svartid 61% 80% Mdtageren har søgt faglig sparring* 100% 100% Besvarelsen har et rimeligt mfang 94% 100% Besvarelsen har en acceptabelt faglig standard 91% 100% *Hvis relevant Kriterier fr svartider er herefter blevet ændret i mere relevant retning, se ven fr. 4

5 Andre aktiviteter fr MedicinInf I efteråret 2011 blev afhldt møde mellem læger tilknyttet MedicinInf g repræsentanter fr RELIS (Reginale sentre fr Legemiddelinfrmasjn (i Nrge)). Dels til almindelig erfarings- g meningsudveksling, idet besøget fra Nrge var en genvisit fr Hanne Rlighed g Jens P. Kampmanns besøg i Trndheim g Bergen, dels fr at diskutere en eventuel sammenlægning af vre infrmatins-databaser, idet den svenske er blevet nedlagt g nu har tilsluttet sig den nrske. Frhandlingerne går videre i 2012, hvr målet er at træffe en beslutning. Medicininf s arbejde har været repræsenteret ved flere kngresser; herunder Eurpean Assciatin f Hspital Pharmacists (EAHP) samt Internatinal Pharmaceutical Federatin (FIP). Giftlinjen Antal g type henvendelser Giftlinjen har i hele året haft i alt henvendelser, hvilket er en stigning på (8 %) i frhld til 2010, hvr der var i alt henvendelser. Der er i lighed med tidligere år en sæsnvariatin med flest henvendelser i smmerperiden (juni september) med maksimum i august, hvr der i gennemsnit var 61 henvendelser dagligt (figur 1). Det er uklart, hvad der betinger denne sæsnvariatin. På figur 2 kan man se typen af henvendelser. Hvad angår henvendelser relateret til lægemidler, kmmer paracetaml sm enkeltstf ind på førstepladsen med 876 henvendelser, g antipsyktika ind sm den hyppigste gruppe af lægemidler (med 890 henvendelser). Frgiftninger med rengørings- g desinfektinsmidler udgør den hyppigste henvendelse indenfr det arbejdsmedicinske fagmråde (med i alt henvendelser). Af ulvlige rusmidler er den hyppigste henvendelse til Giftlinjen frgiftning med amfetamin/xtc (i alt 269 henvendelser). Fig. 1 Fig. 2 Adgang til actincard g vejledninger I frbindelse med prjekt Optimed (se m dette andetsteds i årsrapprten) blev der i 2009 åbnet fr muligheden af at Bispebjerg Hspitals læger (g andre læger på reginens hspitaler) kunne tilgå Giftlinjens actincards g vejledninger elektrnisk via Intranettet. I 2011 hvr dette således havde været muligt i lidt ver 2 år blev Giftlinjens actincards tilgået i alt gang (297 frskellige actincards). Dette var en stigning fra 2010 på 25 % (2.239 dwnlads i 2010). På figur 3 ses de 20 hyppigste actincard dwnlads. Giftlinjens vejledninger er mere detaljerede beskrivelser af lægemidlers nrmale kinetik g tksiklgi. 5

6 Disse blev gså hyppigt tilgået af hspitalslægerne (i alt gange i 2011) md 887 gange i 2010 (en stigning på 23 %). De 20 vejledninger der hyppigst blev tilgået fremgår af figur 4. Fig. 3 (actincards) Fig. 4 (vejledninger) Nye lkaler I 2011 flyttede Giftlinjen til nye lkaler i pgang 20C. Flytningen gav bedre plads til persnalet, g særligt frhldene mkring sygeplejerskernes arbejdsstatiner blev markant frbedret. Der blev herudver skabt mulighed fr flere åbne arbejdspladser, så samarbejdspartnerne fra henhldsvis Z, FARM g AMED fik mulighed fr arbejde mere permanent i Giftlinjen. Indflytningen blev fficielt fejret ved en receptin i september under verværelse af vres nrdiske klleger (i frbindelse med NAPC mødet i Danmark) g festtale af den lægelige direktør. EAPCCT Det eurpæiske selskab fr giftinfrmatinscentre (EAPCCT) afhldt deres årlige knference i Dubrvnik i Kratien i maj Der var igen i år gd dansk deltagelse med 8 accepterede abstracts. Nrdisk møde i klinisk tksiklgi 2011 Danmark var i september vært fr det nrdiske møde i klinisk tksiklgi (NAPC). Det fregik i Vejle på htel Munkebjerg med deltagelse af danske g nrdiske klleger. Der var udarbejdet et bredt sammensat prgram med fredrag spændende vidt fra præhspital frgiftningsbehandling til frgiftning efter udsættelse fr methyl-meta-acrylate. De baltiske lande, sm nu er blevet reelle medlemmer af NAPC, deltg i mødet med flere delegerede. Zel fase I enhed I løbet af 2011 har der været en stigende aktivitet i fase I enheden. I samarbejde med DanTrials har afdelingen været engageret i 4 kmmercielle studier med medicinindustrielle partnere, mens 5 frskellige frskergrupper fra Rigshspitalet, Bispebjerg Hspital, Hvidvre hspital g Gentfte hspital, har gennemført akademiske nnkmmercielle studier. I alt har frsøgspersner/patienter aflagt 1030 besøg i frskningsenheden, hvraf knap 100 har været vernatninger. 6

7 Klinisk Farmaklgisk Labratrium Klinisk farmaklgisk Labratrium er beliggende sm udefunktin på Rigshspitalet. Der pågår indledende vervejelse m placeringen af labratriet i det kmmende nybyggeri på Bispebjerg Hspitals mråde, herunder hvrledes der bedst pnås den mest hensigtsmæssige placering af den samlede afdelings enheder således at både afdelingens integritet, såvel sm sammenhængen med de øvrige afdelinger g labratriets behv fr infrastruktur, tilgdeses. Analyseaktivetiten har været sm de fregående år, men der frventes et phør af analyser fr eksterne rekvirenter i løbet af 2012, idet labratriet fik udmeldt en selektiv besparelse. Knsekvensen er, at der fra medi 2012 vil blive fkuseret på analyser fr Regin H g på frskningsaktiviteter. Labratriet har fået bevilget et nyt UPLC-tandem massispectrmeter, sm er leveret december 2011 g indkørt prim Der er afsluttet t ph.d. prjekter indenfr farmakgenetik i Juni 2011 blev Labratriets Danak akkreditering frlænget. Regin Hvedstadens Lægemiddelkmité Igen i år har Regin Hvedstadens lægemiddelkmite (RLK) ydet et strt bidrag til, at patienter i Regin Hvedstaden får en sikker, evidensbaseret lægemiddelbehandling, sm ikke er unødvendig dyr. Der har været afhldt fire møder i RLK, syv møder i frretningsudvalget, samt ugentlige møder i sekretariatet. Sm nget helt nyt arrangerede RLK en lægemiddelhøring. Medlemmerne af RLK s underudvalg fr antikagulatinsbehandling std fr flere indlæg, g i et fyldt auditrium fik gdt 150 deltagere en grundig g kritisk gennemgang af de nye behandlingsmuligheder indenfr antikagulatin. Den stre tilslutning illustrerer behvet fr industriuafhængig lægemiddelinfrmatin efterspørges, g lægemiddelhøringer vil derfr blive en fast del af RLK s aktiviteter. Den næste høring kmmer til at handle m antibitikabehandling g resistens g er planlagt til februar Rekmmandatinslisten fr hspitalerne er et af RLK s hvedprdukter, sm bliver til i samarbejde med Reginsapteket g de sundhedsfaglige råd. Listen mfatter lægemidler til den generelle terapi g krdineres med Medicinfunktinens rekmmandatinsliste (Basislisten) fr praksissektren, så der strt set anbefales de samme lægemidler på hspitalerne g hs de praktiserende læger. Dermed undgår patienterne mange medicinskift ved sektrvergange. Akkreditering ved Jint Cmmissin g frberedelse til den første IKAS akkreditering var gså en del af årets prgram. Flere af reginens hspitaler deltg fr første gang i en akkreditering, g derfr arrangerede RLK et møde fr hspitalernes lkale lægemiddelkmiteer. Her blev erfaringer fra tidligere akkrediteringsbesøg g særligt finurlige krav i lægemiddelstandarder g vejledninger drøftet. Akkrediteringen i 2011 gav gså nye pgaver til RLK, bl.a. mnitrering af nye lægemidler. RLK har nu taget en ny prcedure i brug, sm frventes at give større pmærksmhed på bivirkninger g patientsikkerhed, når de helt nye lægemidler tages i brug på reginens hspitaler. RLK s tværgående vejledninger på medicinmrådet, g ikke mindst den krte udgave, Pixibgen, er et vigtigt redskab til at sikre en ratinel g sikker håndtering af lægemidler. Sidst på året tg RLK fat på at revidere vejledningerne, g en helt pdateret udgave ventes klar i løbet af fråret I 2011 afsluttedes arbejdet med at analysere medicinmrådet med udgivelse af Medicinrapprten, sm lægger p til en række nye tiltag. Anbefalingerne er nu ved at blive mfrmet til handlingsplaner, sm frmentlig vil kmme til at præge arbejdet i lægemiddelkmiteen de kmmende år. 7

8 RLK s sekretariat har en stadig større pgave med at implementere g mnitrere natinale behandlingsvejledninger fra Rådet fr Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). RADS blev nedsat af Danske Reginer fr at skabe natinal knsensus g frpligtigende aftaler fr klinisk brug af dyr sygehusmedicin. RLK s sekretariat har udviklet en ny prcedure g samarbejder med de relevante sundhedsfaglige råd. Ved årets udgang var fem vejledninger fuldt implementeret g flere var på vej. Men arbejdet med disse vejledninger begynder gså at få effekt. Gennem en årrække har udgifterne til lægemidler i Regin Hvedstaden har været kraftigt stigende, mens mængdefrbruget har været ngenlunde knstant, men i 2011 fik vi fr første gang et lille fald på 27 milliner krner sammenlignet med Andre frhld har dg gså haft indflydelse, bl.a. brtfald af patenter. Således pnåede Amgrs stre besparelser på det fælles indkøb af lægemidler. F.eks. blev letrzl til brystkræft ca. 90 prcent billigere, mens merpenem, sm er et antibitikum, blev ca. 75 prcent billigere. Reginen sparede ca. 45 mi. krner alene på de t lægemidler i De faldende lægemiddeludgifter skal ses i lyset af, at der faktisk var budgetteret med en stigning på 150 mi. kr. Så reelt har Regin Hvedstaden hentet gdt 175 milliner krner ind i 2011 på de faldende medicinudgifter. De lkale lægemiddelkmitéer Overrdnet Klink Farmaklgisk afdeling bidrager med en speciallæge eller en uddannelseslæge (H-læge) i alle hspitalers lkale lægemiddelkmitéer. På Bispebjerg Hspital beklædes frmandskabet; på Rigshspitalet har Klinisk Farmaklgisk Afdeling et fast medlem, mens de øvrige hspitaler anvender den kliniske farmaklgiske repræsentant sm knsulent. Alle repræsentanter mødes 4 gange årligt m. h. p. krdinering g vidensdeling. Der er udsendt et ydelseskatalg til frmændene fr de lkale lægemiddelkmitéer med beskrivelse af afdelingens bistand (bl.a. gennemgang af præparater, der søges ptaget i afdelingernes standardsrtiment g gennemgang af materiale til g ved deltagelse i dialgmøderne med afdelingsledelserne). Bispebjerg Hspital Fra 2010 til 2011 steg lægemiddeludgifterne fra 87,9 til 89,9 mi. kr. (2%), g mængdefrbruget faldt fra 4,4 til 4,25 mi. definerede døgndser (DDD) (3%). Bilgiske lægemidler (ATC-gruppe L) er frtsat den tungeste udgiftspst på Bispebjerg Hspital, idet udgifterne til ATC-gruppe L (væsentligst de bilgiske lægemidler) udgjrde 49 mi. kr. i 2011, hvilket svarer til 54,5% af de samlede lægemiddeludgifter på Bispebjerg Hspital. ESBL-prjektet afsluttedes ved udgangen af Prjektet resulterede i mere ratinel anvendelse af antibitika g en reduktin af infektiner med multiresistente bakterier. ESBLprjektet vandt i 2011 Bispebjerg Hspitals kvalitetspris. Ved den årlige medicintracer udført af den lkale lægemiddelkmite fandtes generelt sikre frhld mkring medicineringsprcesserne, men der fandtes gså frhld, sm kan frbedres herunder pbevaring af patienternes egen medicin g anvendelse af stregkdescannere. I februar 2011 blev Bispebjerg Hspital akkrediteret ved Jint Cmmissin, g der var kun enkelte anmærkninger i frbindelse med medicineringsprcesserne; således har den lkale lægemiddelkmite udarbejdet en prcedure fr pfølgning på genuint nye lægemidler taget i brug på Bispebjerg Hspital. 8

9 Samarbejde med Praksissektren I 2011 blev arbejdet i RLK underudvalget, Underudvalget fr tværsektrielle rekmmandatiner frankret i RLK g FU, hvr der i 2011 har været fkus på en tværsektriel indsats fr at nedbringe frbruget af xycdn i begge sektrer. Endvidere er der fkus på et stigende frbrug af midler md ADHD, hvrfr en henvendelse er rettet til psykiatriens Lægemiddelkmité m. h. p. det ratinelle heri. Yderligere er der taget initiativ til at der udarbejdes et PKO nyt m steprsebehandling, idet der i begge sektrer ses et stigende frbrug af de parenteralt administrerede præparater. Tværsektrielt er der arbejdet på g lykkedes med, at øge verensstemmelsen mellem praksissektrens basisliste g hspitalernes rekmmandatinsbg. Undervisning Afdelingens læger deltager i både præ- g pstgraduat undervisning af læger samt i undervisningen af andre faggrupper i lægemiddelrelaterede emner g klinisk farmaklgiske prblemstillinger. Aftalen sm blev truffet i 2009 med ledelserne på afd. L g I m at vertage 3 studenterklinikker i hvert semester g hvr undervisningen med udgangspunkt i en given patient fkuserer på klinisk farmaklgiske prblemstillinger, frsættes. Af knkrete undervisningsaktiviteter kan bl.a. nævnes undervisning Af medicinansvarlige sygeplejersker sm en del af prjekt Optimed Af farmaceuter g farmaknmer på uddannelsesinstitutinen Pharmakn På diverse kurser hs Institut fr Ratinel Farmakterapi Ved Lægedage fr praktiserende læger Af medicinknsulenter i Regin Sjælland I ratinel farmakterapi på A-kurser Af læger på medicinske afdelinger på Bispebjerg Hspital (g andre hspitaler) På diverse ph.d. kurser m bl.a. randmiserede kliniske undersøgelser I pædiatrisk farmaklgi I klinisk farmaklgi på kursus i Lægefreningen (Inkl. kursusledelse) I klinisk farmaklgi fr lægevikarer i FADL Videregående kursus i klinisk tksiklgi I 2011 blev der fr første gang mulighed fr at udarbejde et mere avanceret g dybdegående kursus i tksiklgi. Kurset blev muliggjrt af en større bevilling fra Regin Hvedstaden (3- partsmidler) g tilbudt både læger g sygeplejersker ansat på Bispebjerg Hspital. Kurset mfattede 11 ½-dags lektiner frdelt på 5 dage i efteråret med deltagelse af i alt 26 kursister ligelig frdelt mellem læger g sygeplejersker. Alle mråder inden fr den kliniske tksiklgi blev berørt, g der var indbudt flere eksterne undervisere fra ind- g udland bl.a. en svampekyndig bilg g verlæge Mark Persnne fra den svenske giftinfrmatin. Kurset blev afsluttet med en frivillig Tentamen. Uddannelsen af speciallæger I 2011 blev der påbegyndt 2 hveduddannelsesfrløb i klinisk farmaklgi. Hanne Brgesskv begyndte d. 1. maj med 1 års klinikphld på medicinsk afd., Amager Hspital. Kristine Mll Harbe begyndte d. 1 nv. med 1 års klinikphld på endkrinlgisk afd., Bispebjerg Hspital. Thalia Blicher afsluttede d. 30. sept. sit hveduddannelsesfrløb g kan nu kalde sig speciallæge i klinisk farmaklgi. PROJEKTER 9

10 Prjekt Optimed Prjekt Optimed blev udviklet g gennemført i 2011, g mfattede 4 af Medicinerfrum gdkendte aktiviteter udgået fra Klinisk Farmaklgisk Afdeling, BBH: 1. Uddannelse af den medicinansvarlige sygeplejersker 2. Klinisk farmaklgisk stuegange 3. Bivirkningsmanager 4. Optimeret frgiftningsrådgivning Uddannelse af den medicinansvarlige sygeplejerske Grundet større krav g fkus på kvalitet g sikkerhed i lægemiddelhåndtering udviklede Klinisk Farmaklgisk Afdeling sammen med afdelings- g versygeplejerske i de deltagende medicinske afdelinger et 16 dages kursus i ratinel farmakterapi fr medicinske sygeplejersker. Kurset blev afsluttet med en skriftlig pgave, et miniprjekt samt et mundtligt frsvar. Kursisterne mødes efter kursusafslutning frtsat x 2 årligt m. h. p. gensidig pdatering g inspiratin. Kurset blev finansieret af trepartsmidler fra reginen, blev evalueret meget psitivt, g har dannet grundlag fr en videreførelse af kurset til hele reginen sm prjekt. Klinisk farmaklgiske stuegange Prjekt klinisk farmaklgiske stuegange, sm var en del af Optimed prjektet, g sm blev gennemført på afdelingerne L, I, Y, G g N, Bispebjerg Hspital, blev afsluttet medi Samlet set har afdelingen gennemgået jurnaler g EPM fr 738 patienter svarende til en gennemgang af 6144 medicinrdinatiner. De kliniske farmaklger har freslået ændringer af 601 rdinatiner, hvraf de kliniske afdelinger implementerede ca. 2/3. Langt vervejende var de særlige prblemmråder, sm blev identificeret undervejs, antibitika, psykfarmaka, analgetika g prtnpumpeinhibitrer. Denne funktin skal finde sin plads i frhld til en bredere frankring i frhld til reginens øvrige hspitaler, der gså har efterspurgt denne funktin. Bivirkningsmanager Prjekt bivirkningsmanager, sm gså en del af Optimed prjektet afsluttedes i bivirkningsmanagerfunktinen blev varetaget af afdelingens læger, sm i den 1-årige prjektperide tg sig af bivirkningsindberetningen fr fem medicinske afdelinger. Blev delvist finansieret af en bevilling fra Sundhedsministeriet. Frmålet med rdningen var at lette lægernes arbejde med den fte tidskrævende bivirkningsindberetning g derved øge antallet af indberetninger. Rent praktisk kunne lægerne på de fem afdelinger kntakte bivirkningsmanageren pr telefn eller fax g plyse patientens CPR-nummer, lægemiddel g bivirkning, hvrefter bivirkningsmanageren indhentede plysninger elektrnisk via OPUS, LABKA II, web1000 g EPM g indberettede til Lægemiddelstyrelsen. Bivirkningsmanageren blev hyppigst kntaktet af lægen pr telefn g samtalen varede ca. 2-3 minutter. Tidsfrbruget til selve indberetningen til Lægemiddelstyrelsen var knap 30 minutter pr. bivirkning (baseret på 120 indberetninger). Resultaterne viste, at antallet af indberettede bivirkninger fra Bispebjerg Hspital ca. 5- dbledes i frsøgsperiden (se figur 5) Jan Sep 2010 (før prjekt) Okt Jul 2011 (prjektperide) Fig. 5 Gennemsnitlige antal månedlige bivirkningsindberetninger fr Bispebjerg Hspital g øvrige hspitaler i snit i Regin Hvedstaden. Lyseblå søjler viser 21 mdr. før interventin. Mørkeblå søjler viser 10 mdr. efter interventin Bispebjerg Hspital Øvrige Hspialer 10

11 Denne funktin er anbefalet af Danske Reginer implementeret i alle reginer efter en BBH mdel. Optimeret frgiftningsrådgivning Prjekt ptimeret frgiftningsrådgivning har 3 ben: En del med lettere adgang Giftlinjens vejledninger g actincards; Således, g sm beskrevet venstående under pkt. m Giftlinjen, har hspitalernes læger i stigende grad benyttet sig af både vejledninger g actincards En del der øger frgiftningsundervisningen i frm af bl.a. månedlig intrduktin til Giftlinjen fr nyansatte på Bispebjerg Hspital, undervisning af yngre medicinske læger i tksiklgiske emner m.m. En del der frbedrer behandlingen af frgiftede patienter i frm af mulighed fr rekvirering af tksiklgisk tilsyn på de kliniske afdelinger Frskningsprjekter Ny metde til at styre diabetesbehandlingen: Urinudskillelsen af RNA xidatin markør 8-xGu målt krt tid efter diagnsen af type 2 diabetes frudsiger den langsigtede dødelighed. Dette fund tyder på, at 8-xGu kunne tjene sm en ny klinisk bimarkør i diabetes. Denne nypdagede sygdmsmarkør kan føre til bedre styring af diabetes behandlingen - med ptentielt færre tilfælde af dødsfald til følge. Denne metde kan desuden bruges til at give s en bedre frståelse af andre sygdmme, sm Alzheimers sygdm g hjertesvigt Genetiske plymrfiers betydning fr betablkker-behandlingen af hjertesvigtspatienter Oncpharmacgenetic prædiktive markører er relateret med flurpyrimidin adjuverende kemterapeutisk behandling af klrektal cancer Lægemiddelfrbrug hs gravide g lægemidlets påvirkning af fstret; misdannelser, væksthæmning m.m. Effekten af gentypning fr CYP450 2D6 g 2C19 plymrfisme fr behandlingen med antipsyktika hs skizfrene Antibitika g multiresistente bakterier (ESBL) Lægers rdinatinsmønstre fr antidepressiva g piider Farmaceutisk ptimering af medicineringsprcessen Afsluttede prjekter/eksamener Kirstine Mll Harbe frsvarede d sin ph.d. med titlen: The Quality f Chlecystectmy in Denmark. Shaib Afzal frsvarede d sin ph.d med titlen: Pharmacgenetics f 5-FU-based adjuvant treatment f clrectal cancer. Stud.med. Alexandra Blædel har d afsluttet eksamen i sit kandidatspeciale med Emnet: Farmakgenetik g krnisk hjertesvigt: Har plymrfier betydning fr effekten af ACEhæmmerbehandling hs hjertesvigtpatienter? Sara Daugaard Ppik g Lina Kallehauge Hansen frsvarede den deres Master Thesis (Osval 2) med titlen PENTRIOX - A randmized, placeb-cntrlled clinical trial n the pssible inductin f xidative stress by v-penicillin and trimethprim. ØVRIGE AKTIVITETER Tillidspster m.m. Medlem af styregruppen i RADS 11

12 Medlem af redaktinsgruppen fr månedsbladet fr Institut fr Ratinel farmakterapi (IRF), Sundhedsstyrelsen Medlem af styregruppen fr den Natinale Rekmmandatinsliste, IRF Censr på det Farmaceutiske Fakultet, KU Knsulent i Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsstyrelsen fr bivirkninger g interaktiner Medlem Lægemiddelstyrelsens/Sundhedsstyrelsen udvalg fr medicineringsfejl Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab fr Klinisk Farmaklgi Medlem af Bispebjerg Hspitals Kvalitetsudvalg Næstfrmand i SFR klinisk farmaklgi Jens P. Kampmann Frmand fr Dansk Selskab fr Klinisk Farmaklgi (DSKF) Medlem af faggruppen i RADS fr midler md cancer prstatae Medlem ad de lkale lægemiddelkmiteer på Helsingør hspital g Rigshspitalet Jesper Snne Medlem af Lægemiddelskadeankenævnet Medicinsk sekretær i Lægemiddelstyrelsen Pstgraduat klinisk lektr Ph.d. kursusleder på Farmaceutisk Fakultet, KU: Clinical Evaluatin f Drug Prducts Henrik Enghusen Pulsen President f the Sciety fr Free Radical Research Eurpe, served n the bard f SFRR-Eurpe and a member f the Editrial Bard f five internatinal jurnals Frmand fr Den Centrale Videnskabsetiske Kmité Medlem af RLK Kim Dalhff Klinisk lektr i klinisk farmaklgi på Københavns Universitet Redaktør på medicin.dk (DLI) Medlem af den videnskabelige kmité i EAPCCT (Eurpean Assciatin f Pisn Centres and Clinical Txiclgists) Farmaklgisk ekspert fr Retslægerådet Lene Ørskv Reuther Medlem af Regin Hvedstadens Reginale Lægemiddelkmité (RLK) Medlem af flere udvalg under RLK Medlem af FMK implementeringsgruppe (prjektledelsen) på BBH FMK ambassadør på Klinisk Farmaklgisk Afdeling, BBH Frmand fr gruppen af LLK medlemmer på Klinisk Farmaklgisk Afdeling, BBH Medlem af LLK, Frederiksberg Hspital Medlem i Lev Vel prgrammet i delprjektet, Brgerrettede Add On s til det fælles medicinkrt (FMK) Stig Ejdrup Andersen Næstfrmand i Regin Hvedstadens lægemiddelkmite Medlem af psykiatriens samt Gentfte g Bispebjerg Hspitals lkale lægemiddelkmiteer Suppleant i Lægemiddelskadeankenævnet Medlem af Kvalitetsudvalget Bispebjerg Hspital Redaktør fr Sundhedsstyrelsens serie af MTV-puljeprjekter Gesche Jürgens Frmand fr Giftlinjens Kvalitetsråd Delkursusleder: DSIM, Ratinel Farmakterapi 12

13 Ida Elisabeth Irene Penninga Medvejleder fr en medicinstuderende på Københavns Universitets frskningsår PUBLIKATIONER etc. Originale artikler Afzal S, Gusella M, Jensen SA, Vainer B, Vgel U, Andersen JT, et al. The assciatin f plymrphisms in 5-flururacil metablism genes with utcme in adjuvant treatment f clrectal cancer. Pharmacgenmics 2011 Sep;12(9): Afzal S, Gusella M, Vainer B, Vgel UB, Andersen JT, Bredbaek K, et al. Cmbinatins f plymrphisms in genes invlved in the 5-Flururacil metablism pathway are assciated with gastrintestinal txicity in chemtherapy-treated clrectal cancer patients. Clin Cancer Res 2011 Jun 1;17(11): Afzal S, Jensen SA, Srensen JB, Henriksen T, Weimann A, Pulsen HE. Oxidative damage t guanine nuclesides fllwing cmbinatin chemtherapy with 5-flururacil and xaliplatin. Cancer Chemther Pharmacl 2011 Jun 28. Brst L, Wallerek S, Dalhff K, Rasmussen KK, Wesenberg F, Wehner PS & Schmiegelw K. The impact f CYP3A5*3 n risk and prgnsis in childhd acute lymphblastic leukemia. Eur J Haematl 2011; 86: Bredbaek K, Henriksen T, Weimann A, Petersen M, Andersen JT, Afzal S, et al. Lng-term effects f Irbesartan treatment and smking n nucleic acid xidatin in patients with type 2 diabetes and micralbuminuria: an Irbesartan in patients with type 2 diabetes and Micralbuminuria (IRMA 2) substudy. Diabetes Care 2011 May;34(5): Bredbaek K, Ribel-Madsen R, Henriksen T, Weimann A, Petersen M, Andersen JT, et al. Genetic and envirnmental influences n xidative damage assessed in elderly Danish twins. Free Radic Bil Med 2011 Jun 1;50(11): Bredbaek K, Siersma V, Henriksen T, Weimann A, Petersen M, Andersen JT, et al. Urinary markers f nucleic acid xidatin and lng-term mrtality f newly diagnsed type 2 diabetic patients. Diabetes Care 2011 Dec;34(12): Bredbaek K, Siersma V, Andersen JT, Petersen M, Afzal S, Hjelvang B, et al. The assciatin between lw-grade inflammatin, irn status and nucleic acid xidatin in the elderly. Free Radic Res 2011 Apr;45(4): Bredbaek K, Weimann A, Stvgaard ES, Pulsen HE. Urinary 8-x-7,8-dihydr-2'- dexyguansine as a bimarker in type 2 diabetes. Free Radic Bil Med 2011 Oct 15;51(8): Bøgevig S, Høgberg LCG, Dalhff K & Mrtensen OS. Status and trends in pisnings in Denmark Danish Medical Bulletin 2011; 58/5. Bøgevig S, Høgberg LCG, Dalhff K & Mrtensen OS. Status g udvikling i frgiftninger i Danmark Ugeskrift Læger 2011; 173/20: Castaner O, Fit M, Lpez-Sabater MC, Pulsen HE, Nyyssnen K, Schrder H, et al. The effect f live il plyphenls n antibdies against xidized LDL. A randmized clinical trial. Clin Nutr 2011 Aug;30(4):

14 Edfrs K, Andersen SE. Quality f Drug treatment in Danish Healtcare Centres. Dan Med Bul 2011;58:A4218 (resumé i Ugeskr Laeger 2011;173:108). Elers J, Pedersen L, Henninge J, Hemmersbach P, Dalhff K & Backer V. Urine Cncentratins f Repetitive Dses f Inhaled Salbutaml. Int J Sprts Med 2011; 32: Garcia Ortiz P, Hansen SH, Shah VP, Snne J, Benfeldt E. Are Marketed Tpical Metrnidazle Creams Biequivalent? Evaluatin by in viv Micr dialysis Sampling and Tape Stripping Methdlgy. Skin Pharmaclgy and Physilgy, 2011, vl. 24 n. 1. Grvic N, Afzal S, Tjnneland A, Overvad K, Vgel U, Albrechtsen C, et al. Genetic variatin in the htas2r38 taste receptr and brassica vegetable intake. Scand J Clin Lab Invest 2011 Jul;71(4): Graudal NA, Hubeck-Graudal T, Jurgens G. Effects f lw sdium diet versus high sdium diet n bld pressure, renin, aldsterne, catechlamines, chlesterl, and triglyceride. Cchrane Database Syst Rev Nv 9;11:CD Graudal NA, Hubeck-Graudal T, Jürgens G. Effects f Lw-Sdium Diet vs. High-Sdium Diet n Bld Pressure, Renin, Aldsterne, Catechlamines, Chlesterl, and Triglyceride (Cchrane Review). Am J Hypertens Jan;25(1):1-15. di: /ajh Epub 2011 Nv 9. Graudal N, Jürgens G. The sdium phantm. BMJ Sep 27;343:d6119. Harbe KM, Bardram L. Natinwide quality imprvement f chlecystectmy; results frm a natinal database. Int J Qual Health Care Oct;23(5): Harbe KM, Bardram L. The quality f chlecystectmy in Denmark: utcme and risk factrs fr 20,307 patients frm the natinal database. Surg Endsc May;25(5): Hegberg LC, Jürgens G, Zederkf VW, Hlgerssn B, Anderssn JE, Dalhff KP, Larsen EB, Angel HR. A Cmputerised Sampling Strategy fr Therapeutic Drug Mnitring f Lithium Prvides Precise Estimates and Significantly Reduces Dse-Finding Time. Basic Clin Pharmacl Txicl Sep 20. di: /j x. [Epub ahead f print] Hlzknecht BJ, Thrup J, Arendrup MC, Andersen SE, Steensen M, Hesselfeldt P, Nielsen JN, Knudsen JD. Decreasing candidemia rate in abdminal surgery patients after intrductin f flucnazle prphylaxis. Clinical Micrbilgy and Infectin 2011;17: Jergensen A, Bredbaek K, Weimann A, Semba RD, Ferrucci L, Jergensen MB, et al. Assciatin between urinary excretin f crtisl and markers f xidatively damaged DNA and RNA in humans. PLS One 2011;6(6):e Jürgens G, Jacbsen CB, Rasmussen HB, Werge T, Nrdentft M, Andersen SE. Utility and adptin f CYP2D6 and CYP2C19 gentyping and its translatin int psychiatric clinical practice. Acta Psychiatr Scand Nv 30. di: /j x. [Epub ahead f print] Jürgens G. Methd f Estimating Sdium Intake and Its Pssible Influence n NHANES III Outcme. Arch Intern Med Dec 12;171(22): Larsen KL, Gradel KO, Helms M, Hrnstrup T, Jürgens G, Mens H, Rsager CL, Clausen TH, Krnbrg G, Nielsen H. Nn-typhidal Salmnella and Campylbacter Infectin amng HIV psitive patients in Denmark. Scan J Inf Dis

15 Lysen C, Hendriksen C, Faxhlm MS, Reuther LØ. Medicatin errrs after hspitalisatin due t multi-dse drug dispensing in the primary sectr. Ugeskr Laeger Aug 15;173(33): Paulsen MS, Sndergaard J, Reuther L, Larsen PS, Munck AP, Larsen PV, Damsgaard J, Pulsen L, Hansen DG, Jacbsen IA, Larsen ML, Christensen HR, Christensen B, Andersen M. Treatment f 5413 hypertensive patients; a crss-sectinal study. Fam Pract Dec;28(6): Epub 2011 May 19. Petersen M, Andersen JT, Hjelvang BR, Bredbaek K, Afzal S, Nyegaard M, et al. Assciatin f beta-adrenergic receptr plymrphisms and mrtality in carvedill-treated chrnic heartfailure patients. Br J Clin Pharmacl 2011 Apr;71(4): Petersen TS, Andersen SE, Gerstfte J, Thrsteinssn K, Larsen CS, Pedersen G, Obel N. Adherence t natinal guidelines fr initiatin f antiretrviral regimens in HIV patients: a Danish natinwide study. BJCP 2011;71(1): Reuther LO, Lysen C, Faxhlm M, Salmn L, Hendriksen C. Multi-dse drug dispensing in at challenge acrss the primary-secndary care interface. Dan Med Bull Dec; 58(12): A4341. Tveden-Nybrg P, Hasselhlt S, Miyashita N, Ms T, Pulsen HE, Lykkesfeldt J. Chrnic Vitamin C Deficiency des nt Accelerate Oxidative Stress in Ageing Brains f Guinea Pigs. Basic Clin Pharmacl Txicl 2011 Dec 24. Weeke P, Flke F, Gislasn GH, Lippert FK, Olesen JB, Anderssn C, et al. Hspital admissins and pharmactherapy befre ut-f-hspital cardiac arrest accrding t age. Resuscitatin 2011 Nv 6. Bgkapitler g anden videnskabelig frmidling Andersen SE m.fl. Antipsyktisk Plyfarmaci i behandlingen af skizfreni en medicinsk teknlgivurdering. Sundhedsstyrelsen Andersen SE & Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. Kapitel i Jørgensen T, Christensen E & Kampmann JP. Klinisk Frskningsmetde. En grundbg. 3. udgave Munksgaard Danmark. Dalhff K. Lægemiddellvgivning g receptskrivning. I: Sundhedsdansk. Redaktører: Kristensen JK, Lippert E, Mørkeberg C & Vahr S. Munksgaard Danmark, København Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP (eds.). Klinisk frskningsmetde, en grundbg. 3. udg. Munksgaards frlag Kampmann JP. Dsering af lægemidler til adipøse patienter. I: Svendsen OL, Astrup A, Hansen GS. Adipsitas, sygdm, behandling g rganisatin. Pp Munksgaard, 1. udg Pstere g inviterede fredrag Andersen SE. A hspital-wide prgram t ptimze antibitic use in respnse t increasing rate f cefurxime resistant klebsiella pneumniae. 10 th Cngress f the Eurpean Assciatin fr Clinical Pharmaclgy and Therapeutics (EACPT 2011), Budapest, Ungarn,

16 Andersen SE, Sendergaard A, Knudsen JD. A Managed Hspital wide Multidisciplinary Prject t Reduce Extended-Spectrum Beta-Lactamase (ESBL)-Prducing Klepsiella pneumniae. Internatinal Sciety fr Quality in Health Care s 28 th Internatinal Cnference (ISQua 2011), Hng Kng, Kina, Balchen B, Snne J, Högsberg K et al. Safety and tlerability f single ascending intranasal dses f AZD8848 in BchE-deficient subjects. Christensen HR. Cuncil fr the Use f Expensive Hspital Medicine. Danish Sciety fr Pharmaclgy. Christensen HR. Analyse af frbruget af lægemidler i Regin Hvedstaden Regin Hvedstadens Kvalitetsråd. Christensen HR. Flere indlæg. Dansk Selskab fr Klinisk Farmaklgis årsmøde. Christensen HR. Mind the Gap Between Efficacy and Effectiveness. Farmaceutisk fakultet, Københavns Universitet. Christensen HR. Rådet fr Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Institut fr Ratinel Farmakterapis årsmøde. Christensen HR. A part f clinical txiclgy is embedded in clinical pharmaclgy in Denmark Advantage r disadvantage? Nrdisk tksiklgimøde. Christensen HR. Struktur g styring i reginalt regi. LIF. Christensen HR. Prjekt Optimed. Bispebjerg Hspitals Kvalitetsråd. Christensen HR. Plyfarmaci i Almen Praksis. Astrazeneca kngres. Christiansen MLS, Olsen AB, Reuther LØ, Riis T, Van der Mark S, Jørgensen HL, Andersen SE. Opiidbehandling af hftebrudspatienter. Før, under g efter indlæggelse på Ortpædkirurgisk Afdeling. Dalhff KD, Krgh J: Cncurrency between advice given by the Danish Pisn Infrmatin Centre (DPIC) and infrmatin in hspital discharge letters. EAPCCT, Dubrvnik, Kratien maj Harbe KM. Natinwide quality imprvement f chlecystectmy; results frm a natinal database. "Internatinal frum n Quality and Safety in Health Care", Amsterdam. Kampmann, JP: Bisimilars generics r nt. Præsenteret sm inviteret fredrag på Eurpæiske Hspitals farmaceut kngres (EAHP) i Wien. Knudsen JD, Andersen SE. A significant impact n the rate f ESBL-prducing Klebsiella pneumniae by changing the antibitic plicy and cnsumptin. 21 st Cngress f the Eurpean Sciety f Clinical Micrbilgy and Infectius Diseases (ESCMI 2011). Milan, Italien, Nielsen TRH, Hnré PH, Andersen SE, Rasmussen M. Pharmaceutical ptimizatin f the medicatin prcess during admissin t hspital. A multicentre, randmized, cntrlled trial. Danish Sciety fr Pharmaclgy. 3 rd annual meeting. Odense Pulsen HE har sm medlem af The Internatinal Advisry Cmmittee, deltaget i kngressen Sciety fr Free Radical Research Eurpe 2011 Meeting i Istanbul, Tyrkiet. Henrik hldt fredragene Mdificatins t nucleic acids: RNA xidatin a nvel mechanism fr diseases g Hw t measure xidative stress t nucleic acids. 16

17 Pulsen HE har været invited lecturer g chairman ved 5th Sciety fr Free Radicial Research Asia knference 31. August - 4. September Fredraget havde titlen: Oxidative stress t nucleic acids in diabetes and the metablic syndrme. Pulsen HE var til 12th Cnference in advanced medical chemistry - Ratinal Drug Design and Develpment den Maj 2011 i Thessalniki, Grækenland. Henrik hldt et fredrag med titlen Oxidative damage t nucleic acids: clinical relevance. Reuther LØ. Hypertensin in general practice: Hw can we imprve treatment and cntrl? The 17 th Nrdic Cngress f general Practice, Trmsø, June Snessn E, Krsgren M, Lejhrer-Graiwer J, O Byrne S, Snne J et al. A phase I dseescalatin study f a human mnclnal antibdy directed against xidized lw density lipprtein (xldl) in healthy subjects with elevated LDL-levels. Præsenteret ved AAPS NBC Thmsen H, Herizi P, Jakbsen HN, Andersen SE. Changing dctrs prescriptins f mrphine and xycdne a reginal drug cmmittee perspective. American Sciety f Health System Pharmasists 2011 Midyear Clinical Meeting (ASHP 2011), New Orleans, Luisiana, USA Debatindlæg Hanne R Christensen g Jens P Kampmann har skrevet indlæg til Dagens Medicin d. 25. Feb. m ratinel plitik på lægemiddelmrådet. Priser Espen Slem fra Klinisk Farmaklgisk Labratrium vandt fredragsknkurrencen ved Lassendagen fr sit plæg m sammenhængen mellem lykkepiller g graviditet, g anden pladsen i fredragsknkurrencen gik til Kasper Brødbæk, Klinisk Farmaklgisk Afdeling, fr sit fredrag m en markør i urinen kan give indikatiner fr dødelighed blandt type-2 diabetikere. Jn Trærup g Mrten Petersen vandt den 5. maj 2011 en delt andenplads i Freningen af Yngre Frskeres (FYF) årlige psterknkurrence. Jns pster bliver udstillet på Panum i en uge, g Mrten vil fremlagde sin pster på Eurpean Sciety f Cardilgy-kngressen i Paris august Mrten Pedersen fik en pris af British Jurnal f Clinical Pharmaclgy fr The best paper in 2011 by authrs in training med artiklen: Assciatin f beta-adrenergic receptr plymrphisms and mrtality in carvedill-treated chrnic heart-failure patients. Vl. 71, issue 4, page Stig Ejdrup Andersen var en del af styregruppen fr ESBL Interventinsprjektet, Bispebjerg Hspital, sm mdtg Regin Hvedstadens Kvalitetspris ( kr.) den 7. juni Stipendier/øknmisk støtte Kim Dalhff g Gesche Jürgens får ca. 2 mi. kr. fra det Strategiske Frskningsråd Individ, Sygdm g Samfund. Pengene er bevilget til et nyt tværfagligt frskningsprjekt i Regin Hvedstadens Psykiatri (INDICES), sm har fkus på farmakgenetiske undersøgelser af CES1 genet i relatin til behandling med methylphenidat g trandlapril hs persner med henhldsvis ADHD eller krnisk hjertesygdm. Thalia Blicher har mdtaget kr. fra Nyrefreningens Frskningsfnd, kr. fra Dansk Nefrlgisk Selskab g kr. fra Helen g Ejnar Bjørnws Fnd. Pengene skal 17

18 bruges til ph.d. prjekt m bldprp i hjertet hs dialysepatienter sammenlignet med ikkedialysepatienter. Kasper Brødbæk har mdtaget kr. fra Augustinusfnden til støtte til analyser g statistik i frbindelse med ph.d. prjekt m diabetes g xidativt stress. Gesche Jürgens har mdtaget kr. fra reginen (trepartsmidlerne). Pengene skal gå til en master i klinisk tksiklgi på Cardiff University. Giftlinjen har mdtaget kr. fra reginen (trepartsmidler) til kursus fr læger g sygeplejersker m behandling af frgiftninger. BILAG Persnale Ledelse Ledende verlæge Hanne Rlighed Christensen, prf., ph.d., speciallæge i klinisk farmaklgi, intern medicin g lungemedicin Klinisk Farmaklgisk Afdeling, lkatin Bispebjerg Hspital Overlæge Stig Ejdrup Andersen, ph.d., speciallæge i klinisk farmaklgi Overlæge Kim Peder Dalhff, dr.med., speciallæge i hepatlgi g klinisk farmaklgi Overlæge Jesper Snne, dr.med., speciallæge i klinisk farmaklgi, intern medicin g medicinsk gastrenterlgi Overlæge Lene Ørskv Reuther, speciallæge i klinisk farmaklgi Overlæge Jens Peter Kampmann, dr.med., speciallæge i klinisk farmaklgi, intern medicin g lungesygdm Overlæge Gesche Jürgens, ph.d., speciallæge i klinisk farmaklgi (verlæge fra 1. sept.) 1. Reservelæge Ida Irene Elisabeth Penninga (rlv 1. Maj 3. Aug.) 1. Reservelæge Lisa Bürgel Pedersen (start 1. Jul.) 1. Reservelæge Thalia Blicher (slut 30. Sept.) Reservelæge Charltte Lysén (barselsrlv til 31. Jul.) Nana Gulstad (slut 30. Apr.) Reservelæge Kirstine Mll Harbe (slut 31. Okt.) Reservelæge Anja Birch Olsen (slut 24. Jun.) Reservelæge Anders Rune Lander (slut 30. Sept.) Reservelæge Gregers Brünnich Damgaard Rasmussen (barselsrlv 1. Aug. 21. Okt.) Reservelæge Anne Fischer Sørensen (barselsrlv 22. Aug.) Reservelæge Mette Kjølhede Nedergaard (vikar til 31. Jan.) Reservelæge Marie Luise Schugaard Christiansen (start 1. Jun.) Reservelæge Maria Jersild Jespersen (start 14. Jun.) Reservelæge Signe Hancck Dlleris (start 1. Nv.) Læge ph.d. Stud. Claus Stage (start 1. Okt. 2011) Farmaceut Henrik Thmsen Farmaceut Mahnaz Ayadi Panah (Start 21. Nv. i virksmhedspraktik; prjektansat 19. Dec.) Sekretær Dris Christiansen Sekretær Jhanne Maria Wrm Klinisk Farmaklgisk Labratrium, udefunktin, lkatin Rigshspitalet Overlæge Henrik Enghusen Pulsen, prfessr, dr.med., speciallæge i klinisk farmaklgi Ledende bianalytiker Lis Kjær Hansen 18

19 Chefknsulent Allan Weimann Fuldmægtig Lilli-Ann Deleuran Bianalytiker Jytte Dagmar Jensen Bianalytiker Senia Scharling Jørgensen Anna Margrethe Nielsen (start 1. Dec.) Klinisk assistent Kasper Brødbæk Klinisk assistent Jn Trærup Andersen Klinisk assistent Mrten Petersen Reservelæge Espen Victr Jiminez Slem Reservelæge Elisabeth Ida Specht Stvgaard (barsel fra Aug.) Labrant Christina Albrechtsen Labrant Katja Røhsle Christensen Labrant Mads Sabre (slut 31. Okt.) Industrilabrant Tanja Maria Nielsen Analysekemiker Trine Henriksen Analysekemiker Lenette Hlm Olsen (slut 31. Dec.) Stud. Pharm. Line Kallehave (1. Feb. 1. Jun.) Stud. Pharm. Sara Ppik (1. Feb. 1. Jun.) Stud. Med. Kasper Meidahl Petersen (1. Feb. 1. Aug.) Stud. Med. Pia Klarskv (start 1. Aug.) Videnskabelig assistent (slut 28. Feb.) ph.d. student Alexandra Blædel (Feb. Aug.) Sklarstipendiat Arendse Lærke Trp-Pedersen (start 1. Okt.) 19