DMstud.bladet. Vil du være med til at redde verden? s. 6. Aggressive ph.d.-uddannelsen 30 procent springer fra. Unge forskere dropper.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMstud.bladet. Vil du være med til at redde verden? s. 6. Aggressive ph.d.-uddannelsen 30 procent springer fra. Unge forskere dropper."

Transkript

1 DMstud.bladet Unge forskere dropper Aggressive Kampen om studerende nr. 8 december 2007 ph.d.-uddannelsen 30 procent springer fra. virksomheder Stor mangel på arbejdskraft. Studiemiljø er blevet en forretningsstrategi. s. 4 s. 8 s. 12 Vil du være med til at redde verden? s. 6

2 2 kort DMstud.bladet DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Telefon Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) Thomas Bøttcher (redaktør) Fra DM Studerende: Marie Rørdam Fenger Kasper Rasmussen Hans Schmidt-Nielsen Skribenter: Eva Tingkær Maj Carboni Thomas Bøttcher Forsidefoto: Polfoto Layout, produktion og tryk: Datagraf Oplag: ISSN: Foto: Polfoto Sander afviser kendskab til brugerbetaling DMstud.bladet skrev om studerende, der betaler store kontante beløb for at skifte universitet. Sagen fik medløb i medierne, og det hele kulminerede, da videnskabsministeren under en konference på Aalborg Universitet erklærede, at nu skulle det være slut med brugerbetalingen. Nu er den så gal igen. Det viser sig nemlig, at studerende på de såkaldte Erasmus Mundus-uddannelser betaler en afgift på op til kroner - vel at mærke for det, der ifølge loven er en ordinær uddannelse, og som derfor burde være gratis. Universiteterne har siden starten af 2007 via skriftlige henvendelser forsøgt at gøre Videnskabsministeriet opmærksom på, at der måske var et problem. Uden noget resultat forstås, og heller ikke et dialogmøde mellem ministeriet og universiteterne den 8. maj førte til, at man opgav at opkræve afgifterne. Men nu kører sagen i medierne, og Helge Sander har krævet en redegørelse fra universiteterne. For selvom sagen også har kørt længe i hans eget ministerium, afviser videnskabsministeren at have kendt til brugerbetalingen. Jeg er ikke før oktober i år blevet orienteret om denne sag, herunder brevvekslingen mellem universiteterne og Videnskabsministeriet, siger videnskabsminister Helge Sander til DMstud.bladet. Annoncer: DG Media as Studiestræde København K Telefon Næste nummer af DMstud.bladet udkommer 27. februar. DM Studerende er sektoren for studerende læs mere på Ny formand for DSF Danske studerendes fællesråd får den 26-årige Bjarke Refslund som ny formand. Han skal fra næste år tale over studerendes sag, og én sag bliver vigtigere end alle andre: At overbevise politikerne om, at gratis uddannelse er kommet for at blive.»der er god grund til at være bekymret. Mange lande omkring os indfører brugerbetaling i disse år. Også i Danmark er sluserne åbnet med de nye krav om betaling fra studerende uden for EU. Men betaling styrker ikke den faglige profil. Betaling gør det kun sværere for de økonomisk dårligt stillede grupper at få en uddannelse,«siger Bjarke Refslund til Urban. Studietid: Frafald halveret Systematisk overvågning, flere eksamener og flere uddannede studievejledere har på blot to år ført til en halvering af antallet af frafaldne på humaniora på Aarhus Universitet. Mens flere end hver fjerde falder ud af de humanistiske uddannelser på Københavns Universitet inden for det første år, er det blot hver syvende i Århus, viser tal fra Rektorkollegiet.

3 vi mener 3 arrangementer CV-tjek på SDU Er DMstud.bladet du i tvivl DMstud.bladet om, hvorvidt DMstud.bladet din ansøgning/cv DMstud.bladet er ok? Eller ved du slet ikke, hvor du skal DMstud.bladet starte? DMstud.bladet Mød en konsulent på dit studiested og få inspiration! 10. december kl på Syddansk Universitet. Lyder det som noget for dig, så send en mail til Du kan booke en tid senest 2 dage før vejledningen under forudsætning af at der stadig er ledige tider. Karrieredage Karrieredagene er en landsdækkende job- og karrieremesse, som henvender sig til alle studieretninger på universiteter, handelsog ingeniørhøjskoler og dækker såvel den private som offentlige sektor. Karrieredagene afholdes: 4. marts i Aalborg (i samarbejde med Aalborg Universitets Karrieremesse) 5. marts i Scandinavian Congress Center i Århus 6. marts i Idrætshallen på Syddansk Universitet i Odense 7. marts i Forum i København Se mere på samt på DMstud.netværk København & Roskilde Netværkskoordinator er Stine DMstud.bladet Tornemand, DMstud.bladet som kan træffes på Der er 8 aktive medlemmer i netværket. Århus Netværkskoordinator er Berit Marie Nilsson, som kan træffes på Der er 12 aktive medlemmer i netværket. Aalborg Hvis du læser på AAU og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Kasper Rasmussen, næstformand for DMstud., på for at høre nærmere. Odense Hvis du læser på Syddansk Universitet og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Kasper Rasmussen, næstformand for DMstud., på for at høre nærmere. DM i hvad? Samtalen drejer sig om den kommende overenskomst, og jeg fortæller, at DM s mål i år er bedre løn for mange grupper af ansatte. Min samtalepartner får et sjovt udtryk i hovedet, og efter lidt tid kommer så spørgsmålet: Undskyld, DM i hvad? Jeg ville ønske, at det var første gang det er sket, og situationen kunne næsten være komisk, hvis det ikke var fordi det skete, så ofte som det gør. Desværre er der mange studerende, der ikke har hørt om DM, og hvor navnet ikke siger dem noget umiddelbart. Det er ikke en situation, vi som fagforening kan være stolte af. Selvom studerende ikke har brug for tillidsrepræsentanter på samme måde som ansatte på arbejdsmarkedet, så har vi alligevel brug, at der er en organisation, der kæmper for de studerendes velbefindende, og som gør den studerende parat til arbejdsmarkedet gennem information og events såsom CVtjek, foredrag og lignende. Det er ikke de studerendes skyld, at kendskabet til DM ikke er så stort, som vi gerne ville have, det skulle være. Vi har som forening et ansvar for at komme ud til vores medlemmer og andre studerende og fortælle om de ting, som gør os attraktive og bedre end andre fagforeninger. Derfor er håbet i løbet af det kommende år, at DM s logo vil være at finde flere steder end tilfældet er i dag, og vi vil være mere opmærksomme på, at selvom vi har nogle super gode fordele og tilbud til vores medlemmer, så skal vi ikke glemme, at kendskabet til DM ikke kommer af sig selv. Det kan godt være, at man ikke er opmærksom på DM fra dag et på studiet, og sådan behøver det heller ikke være, men det er vigtigt, at DM er der gennem hele studietiden og tilbyder mangeartede arrangementer til studerende på forskellige tidspunkter i deres uddannelse i erkendelsen af, at en studerende på kandidatuddannelsen og en studerende på bacheloruddannelsen har forskellige krav til sin fagforening. DM er den naturlige fagforening for humanister, Cand.scient. er og andre grupper af studerende. Derfor handler det om, at DM bliver bedre til at vise hvem vi er, og hvad vi kan. Så næste gang jeg hører spørgsmålet DM i hvad? vil jeg nu svare med slet skjult kækhed DM i fagforening! Hans Schmidt-Nielsen Formand, DM Studerende

4 4 Karriere Unge forskere dropper karrieren Næsten hver tredje humanistiske ph.d.-studerende springer fra uddannelsen, viser nye tal. Vi gør skam noget ved det, siger man på Aarhus Universitet, men planlægger samtidig en markant forøgelse af de ph.d.-studerendes arbejdsbyrde. Måske er det er sjovere at blive naturvidenskabelig forsker. I hvert fald springer langt flere humanistiske ph.d.-studerende fra studierne end deres naturvidenskabelige medstuderende. Overvej det grundigt, før du siger ja tak til en karriere som humanioraforsker. Siger du ja, er der nemlig 30 procent sandsynlighed for, at du senere fortryder beslutningen og dropper ud af uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse fra Videnskabsministeriet. Også for universiteterne må undersøgelsen give anledning til seriøse overvejelser. For ved siden af manglende lyst peger de frafaldne nemlig på dårlig vejledning som den vigtigste årsag til, at de droppede ud af ph.d.-uddannelsen. På Aarhus Universitet (AU) indfører man fra næste år et obligatorisk kursus for både vejledere og ph.d.-studerende. Ifølge planerne skal forløbet afstemme de to parters forventninger til hinanden, ligesom kurset skal føre til en egentlig certificering af vejlederne. Bodil Due, dekan på Det Humanistiske Fakultet på AU, afviser, at universitetet har reageret langsomt, selvom en undersøgelse fra Forskeruddannelsesrådet allerede i 2001 afslørede høje frafald. Også dengang var det vejledningen, der stod for skud. Selvom vi nu mener, at der skal være en egentlig vejledercertificering, er det jo ikke sådan, at vi ikke har diskuteret problemet eller ikke har haft retningslinjer for vejledningen. Dem har jeg selv været med til at skrive, da jeg var formand for ph.d.-udvalget. Så det er forkert at sige, at vi i seks år har siddet med hænderne i skødet, siger Bodil Due. På Københavns Universitet har man ikke besluttet, om der skal være obligatoriske kurser for vejlederne. Fra januar går vi i gang med at indsamle oplysninger om, hvad det er for problemer, vejlederne har haft i forbindelse med vejledningen. Man kan altid knalde en masse kurser af, men de skal jo målrettes og ramme rigtigt, siger prodekan Mette Thunø. Andre veje Undersøgelsen peger også på, at mange er hoppet fra uddannelsen, fordi tilværelsen som ph.d.-studerende er isoleret. En integration af de nuværende forskerskoler i fakulteternes ph.d.-skoler, som en ny bekendtgørelse lægger op til, vil hjælpe til at indramme de ph.d.-studerende i et klarere fællesskab, mener man i både København og Århus. Med en samlet ph.d.-skole på fakultetet håber vi at skabe bedre netværk og forbindelser og en større gruppeidentitet. Samtidig kan det forhåbentlig være med til at prikke ved traditionen på humaniora med meget individuelle forskningsprojekter, siger Johnny Laursen. Mens udsigten til tre års ensomhed kan være nok så skræmmende, bliver det ikke nødvendigvis bedre, når ph.d.en først er i

5 Af Thomas Bøttcher foto: polfoto 5 hus. Karrieremulighederne hænger ikke på træerne, og det ved de humanistiske ph.d.-studerende kun alt for godt. Koblingen til det, man efterfølgende skal i gang med, er ret usikker, og der er et ekstremt pres på dig for at producere, hvis du går efter en post doc. eller et adjunktur. Adjunkturet er jo småutopisk, så hvis man er i en situation, hvor man har chance for at gøre et bierhverv til hovederhverv, så er der en stor tilskyndelse til at droppe uddannelsen, siger Morten Thaning, ph.d.-studerende på filosofi i Århus. Lars Feldvoss hører til de frafaldne ph.d.-studerende og arbejder i dag som konsulent i Dansk Flygtningehjælp. Han siger: Det var på mange måder en ikke særlig attraktiv fremtid, der lå foran mig, og jeg fandt ud af, at jeg havde behov for at lave noget andet på det tidspunkt. Ph.d.-arbejdet er jo ensomt, og så kan det godt virke tyngende, at hele ens arbejde skal legitimeres ved, at det er interessant. Nytteeffekten er ret uhåndgribelig, og selv om jeg ikke har grund til at klage over vejledningen, så er karakteren af arbejdet bare sådan, at man ikke ligefrem dagligt bliver bekræftet af omverdenen. Så man skal virkelig ville det. AU: Mere arbejde Selvom Aarhus Universitet ifølge Bodil Due løbende arbejder for at forbedre ph.d.-uddannelsen, tumler fakultetet imidlertid med en plan, der vil forværre de ph.d.-studerendes vilkår. Hvis planen gennemføres, kan de ph.d.-studerende se frem til en markant forøget arbejdsbyrde herunder øgede undervisningsforpligtelser. Og det bliver ikke hilst velkomment af fakultetets ph.d.-studerende. Det lader til, at vi nu skal arbejde meget mere, uden at man i den anden ende sammentænker, hvad ph.d.-forløbet egentlig skal rumme, og hvordan man skal kunne nå det hele på tre år. Det er klart medvirkende til, at man overvejer, om man overhovedet gider, siger Mette Mortensen, ph.d.-studerende på historie. Ifølge Mette Mortensen er de ansatte på fakultetet i forvejen overbebyrdede med arbejde. Alle arbejder 60 timer om ugen, fordi vi blandt andet arbejder ud fra nogle helt absurde forberedelsesnormer, siger hun og tilføjer: Med det, fakultetet nu melder ud, ville jeg virkelig overveje det alvorligt, hvis jeg skulle starte på en ph.d. i dag. Hvis vi bare skal være billig arbejdskraft, ikke får nogen ordentlig undervisningssupervision, og hvis der ikke er nogen, der interesserer sig for sammenhængen i ens ph.d.-forløb, hvad er der så tilbage? Det skal jo også være sjovt, siger Mette Mortensen. Frafaldsprocenter på ph.d.-uddannelsen fra Humaniora 30 % Naturvidenskab 12 % Sundhedsvidenskab 8 % Hvorfor dropper ph.d.-studerende studiet? 1 = Ingen betydning Manglende lyst til at fortsætte 4,6 Vejledningen var svag eller utilstrækkelig 4,3 Tilværelsen som ph.d.-studerende var for ensom og isoleret 4,0 Overgang til mere attraktiv beskæftigelse Personlige forhold 3,3 3,9 Der var for meget fokus på at publicere 3,0 Dårlige karrieremuligheder inden for forskning 2,7 Lønniveauet var for lavt 2,7 Der var for stor arbejdsbyrde med undervisnings-/ formidlingsopgaver 2,3 7 = Afgørende betydning Kilde: Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende, 2007.»

6 6 tema Af Maj Carboni Studerende vil redde kloden I takt med olieprisernes himmelflugt vokser det globale marked for energibesparende og miljørigtige løsninger med stormskridt. Vi har kun set begyndelsen på det 21. århundredes clean tech-boom, spår eksperterne. Det passer de danske studerende godt. Et innovativt arbejde, der gør noget godt for verden, står nemlig øverst på deres ønskeliste. Vi tager temperaturen på morgendagens arbejdsmarked for DM-studerende. Husk at rydde op! Din mor arbejder her ikke. Hvem er ikke stødt på den irriterende hentydning til, at nutidens unge læner sig tilbage i sofaen og lader forældrene tage opvasken? På globalt plan ser det helt anderledes ud. Her er det de unge, der skal i gang med at rydde op efter deres forældre og det vil de oven i købet gerne. I USA taler man ligefrem om en revolution. The Clean Tech Revolution er den næste store vækst- og investeringsmulighed, der får dot.com-bølgen til at ligne et lille skvulp i havet. Der skal gøres noget ved den globale opvarmning, verdens miljøproblemer og manglen på naturressourcer. Med en oliepris, der aldrig har været højere i historien, er der kommet gode penge i at investere i energieffektiv og miljøvenlig teknologi. Og det er kun starten. Det globale clean tech-marked kan blive mangedoblet i de kommende år, når oliepriserne fortsat tordner i vejret, samtidig med at efterspørgslen på energi stiger, og de stadig mere synlige klimaændringer presser politikerne. Danmark er med på bølgen I Danmark kan vi også mærke suset fra clean tech-bølgen. Danske Novozymes, der blandt andet arbejder med teknologier, der skal rense spildevand og fremme biobrændstof som fremtidens energikilde, har seksdoblet deres aktiekurs på seks år. Vi har helt bevidst arbejdet med at komme med på clean techbølgen ved at udvikle en teknologi, der øger produktionen uden at påvirke miljøet i negativ forstand, siger Jørgen Thorball, der som virksomhedsrådgiver i Novozymes er ansvarlig for at bygge nye forretningsområder op. Sammen med Danisco sidder Novozymes på 65 procent af verdensmarkedet inden for enzymer, der kan erstatte forurenende kemikalier. Novozymes er nu i gang med at udvikle helt nye materialer, der kan tænkes engang at blive brugt i alle mulige sammenhænge fra cykler, biler, elektronik og organiske computere til medicinske materialer, fortæller Jørgen Thorball. Han spår, at det helt store i fremtiden bliver brugen af designerdna, som vil have en enorm betydning for en mere bæredygtig og effektiv udvikling af lægemidler, solceller og kemiske organismer. En virksomhed, der allerede tjener på de nye globale vinde, er Vestas. Den danske vindmølleproducent, der sidder på en tredjedel af verdensmarkedet for vindmøller, har tredoblet omsætningen det seneste år. Derudover arbejder Rockwool med energieffektiv isolering af huse, og Danfoss har clean tech-løsninger liggende i skuffen for 100 millioner kroner, mens de venter på det rigtige tidspunkt til at markedsføre dem. Kræver mod og investeringer Mange danske virksomheder har forstand på enkelte elementer i clean tech-værdikæden. Udfordringen er at udvikle nye teknologier og løsninger, som hurtigt kan skaleres op og sælges på det globale marked. Danmark risikerer at blive et landsbymuseum for vindmøller og fjernvarme, hvis vi bare satser på vores gamle kernekompetencer. Der skal satses meget større, og det nytter ikke at fedte med pengene, siger Marianne Toftegaard Poulsen, der er leder af det danske innovationscenter i Silicon Valley, til Ugebrevet Mandag Morgen. Det kræver både mod og investeringer at kaste sig ud i højteknologiske clean tech-projekter, men det betaler sig på den lange bane, mener seniorforsker Søren Korsholm fra Forskningscenter Risø. Han arbejder med at få danske virksomheder til at engagere sig i verdens næststørste forskningsprojekt, ITER, der skal bevise, at fusionsenergi kan blive en vigtig del af fremtidens energiforsyning. Potentialet i fusionsenergi er så stort, at man kan forsyne hele verden med energi i millioner af år ved hjælp af almindeligt hav-

7 Foto: polfoto 7 Potentialet i fusionsenergi er så stort, at man kan forsyne hele verden med energi i millioner af år ved hjælp af almindeligt havvand, siger Søren Korsholm. vand. Samtidig vil vi komme helt væk fra udledningen af CO2, så vi ikke skal bekymre os om den globale opvarmning, siger Søren Korsholm. Han tror selv på, at fusionsenergi om år vil være en af de vigtigste energikilder i verden. Derfor er der store perspektiver for de danske virksomheder, hvis de kan specialisere sig i nogle af de dele, der skal bruges i fremtidens fusionskraftværker. Når vi når til at skulle bygge fusionskraftværker i Danmark og resten af verden, vil det være vigtigt, at de danske virksomheder kan være med, så vi ikke skal hente al ekspertisen i udlandet. Det kunne jo også være sjovt, hvis andre lande kom til Danmark for at få hjælp til fusionsteknologien, siger Søren Korsholm. En af de danske virksomheder, der har været med helt fra fusionsforskningens fødsel i begyndelsen af 1980 erne, er Danfysik A/S. Det var en stor teknisk udfordring, men det løftede vores viden et par niveauer og var med til at kickstarte virksomheden, der voksede på baggrund af vores nye knowhow og de referencer, vi fik gennem projektet, fortæller administrerende direktør Bjarne Roger Nielsen. Studerende prioriterer clean tech Der er også en anden grund til, at det er en god idé for danske virksomheder at satse på de nye miljørigtige teknologier. Det er nemlig en måde at få fat i de bedste studerende på, og det har afgørende betydning, når en virksomhed skal finde nye medarbejdere i en tid med en historisk lav arbejdsløshed. Innovation er en af de ting, som studerende vægter allerhøjest, når de retter øjnene mod arbejdsmarkedet. Det viser en omfattende undersøgelse af knap studerende på landets videregående uddannelser, som Reputation Institute har lavet i samarbejde med rekrutteringsbureauet Moment for Ugebrevet Mandag Morgen. Her får Novozymes en førsteplads som den mest innovative danske virksomhed. Undersøgelsen viser også, at det er afgørende for de studerende, at deres kommende arbejdsplads har en positiv påvirkning på samfundet. Det kan man godt mærke i Novozymes. Når man taler med de unge, der søger ind hos os, er det tydeligt, at de er meget bevidste om, at vi gør noget godt for miljøet, fortæller Jørgen Thorball. Hvad er clean tech? Clean tech er en forkortelse af "clean technologies", som dækker over ny teknologi, der forbedrer et produkt og samtidig formindsker den negative påvirkning af miljøet.»

8 8 Virksomheder ombejler dig Mentorordninger, gratis kurser og sponsorering af fredagsbaren. Virksomheder har fået travlt med at gøre sig til over for de studerende. Med en historisk lav arbejdsløshed spidser kampen til for at få fat i de gode hoveder. Nogle firmaer lokker nyuddannede med en højere startløn eller store summer for at skrive under på en kontrakt. Andre tilbyder efteruddannelse, motionsordninger og ekstra feriedage. Men med en historisk lav arbejdsløshed er det ikke nok at bejle til de færdiguddannede. Virksomhederne bliver i stigende grad synlige på universiteterne, hvor de kæmper om de unge talenters gunst, mens de stadig er studerende. Det kan være ved at sponsorere fredagsbaren, auditorierne eller indrette en lounge med designermøbler til de studerende. Mærsk lokker med studenterjob, hvor man er garanteret fastansættelse, når man er færdig med studiet, mens it-virksomheden KMD stiller 40 medarbejdere til rådighed som mentorer for studerende fra Københavns Universitet. Det er en mulighed for, at de studerende kan få kendskab til os. Vi er trængt op i et marked, hvor der er mange virksomheder, der slås om de samme kandidater, siger Annika Krogh, som er Employer Brand Manager hos KMD. Virksomhederne kommer til de studerende Thorleif Rytz Gotved er en af dem, der kan mærke virksomhedernes stigende interesse for de studerende. Han er konsulent i DM og med til at klæde de studerende på til jobmesserne. I 2001 havde DM en kampagne for at få virksomhederne til at mødes med de studerende på universiteterne. Dengang kom der næsten ingen virksomheder. I dag henvender de sig selv for at få lov til at komme, fortæller han. På alle landets universiteter møder virksomhederne talstærkt op til jobmesser og karrieredage for at reklamere for sig selv og indfange de unge talenter på et tidligt stadie. Virksomhederne går primært efter de naturvidenskabelige studerende, men der er også blevet rift om humanisterne. Der er flere og flere, der får øjnene op for, at hvis man vil have innovation, skal man sammensætte et hold, der kan forskellige ting. Det kan betyde, at man går efter også at få en filosof i en bankafdeling, siger Thorleif Rytz Gotved. Viden vigtigere end penge Annika Krogh blev oprindelig ansat til at ændre KMD s brand, men som en konsekvens af besværlighederne med at rekruttere nye medarbejdere fik hun til opgave udelukkende at koncentrere sig om at brande virksomheden over for kommende ansatte. Hun arbejder for eksempel med at tilknytte specialeskrivende til virksomheden med henblik på at ansætte dem senere hen eller tilbyde dem en af virksomhedens trainee-programmer i blandt andet projektledelse eller forretningsudvikling. Vi ser, hvilke behov de enkelte har, og skruer et karriere-forløb sammen efter det. Man har brug for viden for at kunne komme videre i sin karriere. Det er meget vigtigere for de nyuddannede end en tiltrædelsesbonus og højere løn, siger Annika Krogh. Det kan hun have ret i. Ifølge en omfattende undersøgelse af knap studerende på landets videregående uddannelser falder de studerende ikke for mere i lønningsposen. Det, de vægter højest i en virksomhed, er udfordrende arbejdsopgaver, og at de kan stå inde for produktet eller den ydelse, som virksomheden leverer. Nytænkende virksomheder vinder De virksomheder, som er bedst til at fange de studerendes interesse, er dem, der er nytænkende. De studerende i undersøgelsen kårer Novozymes som nummer et på listen over Danmarks mest nytænkende virksomheder. Virksomheden har da også arbejdet målrettet med at gøre innovation og samfundsengagement til vigtige værdier.

9 Af Maj Carboni 9 Sådan prøver virksomhederne at vinde din gunst Mentorordninger Flere og flere virksomheder tilbyder studerende at få en mentor i virksomheden, som den studerende kan bruge til at få personlig vejledning og inspiration til den videre karriere. Københavns Universitet har netop lavet en mentorordning med 18 virksomheder. Trainee-programmer Virksomhederne tilbyder nyuddannede et forløb på et til tre år, hvor de oplæres i forskellige områder i virksomheden og hurtigt får lov at stå på egne ben. De virksomheder, som er bedst til at fange de studerendes interesse, er dem, der er mest nytænkende. Ifølge en undersøgelse blandt studerende ligger Novozymes i front. Det image, vi har i befolkningen, har en stor betydning. Vi gik fra at være ukendte til at være meget fremme i medierne. Det betyder, at vi er førstevalget for mange unge, siger Jørgen Thorball, der som virksomhedsrådgiver er ansvarlig for at bygge nye forretningsområder op i Novozymes. Det efterspørger de unge i høj grad. De er vant til fra skolen, at man skal udfolde sit talent og hurtigt blive dygtigere, siger han. Selvom Novozymes tiltrækker mange studerende i forhold til andre virksomheder, kan de alligevel godt mærke manglen på arbejdskraft. Da jeg tidligere søgte studentermedhjælpere, var jeg ved at drukne i ansøgninger. Nu er det svært at få fat i de gode, siger Jørgen Thorball. Derfor er Novozymes blandt de virksomheder, som aktivt søger studerende, der kunne tænke sig at skrive en master, bachelor eller ph.d. i samarbejde med dem. De støtter en forskerskole og tilbyder udvalgte kandidatstuderende op til et års økonomisk støtte. Derudover tilbyder Novozymes de ansatte faglige udviklingsforløb, efteruddannelse, flekstid, en uges ekstra ferie, adgang til feriehuse, fuld løn under barsel, børnepasning, sygeforsikring, frokostbuffet, medarbejdercafé, egen socialrådgiver og en lang række fritidsaktiviteter. Historisk lav arbejdsløshed Den samlede arbejdsløshed i Danmark er under 4 %. Arbejdsløsheden blandt naturvidenskabelige kandidater er på 1,9 % (på nær biologer, hvor den er en anelse højere). Hver tredje virksomhed, der har søgt arbejdskraft, søger forgæves. Besøg på studiet Virksomhederne er ivrige efter at møde op på universiteterne til jobbørser, karrieremesser, matchmaker-dage og lignende, hvor de kan fortælle om virksomheden og spotte talenter. Tilbyder faglig viden Virksomhederne indgår et samarbejde med studerende, der skriver speciale eller opgaver om virksomheden. Nogle virksomheder laver faglige arrangementer og kurser målrettet de studerende. Sponsoraftaler Virksomheden giver den studerende løn, mens de skriver speciale med henblik på at ansætte vedkommende bagefter. Flere auditorier, grupperum, fredagsbarer og lignende bliver desuden sponsoreret af større virksomheder. Tiltrædelsesbonus Nogle virksomheder lokker med en pengegave oven i hatten, hvis man skriver under på en ansættelseskontrakt. Højere startløn Nyuddannede får typisk en højere startløn, end de gjorde for få år siden.»»

10 10 10 Oles råd: Sådan udnytter du jobsituationen Søg kontakt: Udnyt virksomhedernes interesse for dig til at komme i kontakt med virksomheder, hvor du godt kan tænke dig at arbejde. Det kan være ved at skrive en opgave i samarbejde med virksomheden, søge et studiejob eller deltage i de forskellige arrangementer og kurser, som virksomhederne tilbyder. Vær kræsen: Sig ikke ja til de første, der tilbyder dig et job. Gå efter de metoder eller fagområder, du gerne vil arbejde med også i dit første job. Gå til så mange samtaler som muligt, og mærk efter i maven, hvor du kunne tænke dig at arbejde. Stil krav: Både til løn, arbejdsområder og eventuel videreuddannelse. Hvis man har flere job på hånden, kan man overveje at spille arbejdsgiverne ud mod hinanden for at se, hvem der kan give det bedste tilbud. Man skal dog ikke være for fræk, hvis man gerne vil have jobbet. Tænk ikke kun på løn: Undersøg, hvad virksomhederne ellers tilbyder i form af kompetenceudvikling, ekstra ferie, pensionsordninger, fleksibel arbejdstid, løn under barsel, bonusordninger etc. Spørg også, om der er overarbejde, og tag stilling til, om du vil det. Grib chancen Som it-studerende var Ole Gregersen en af dem, arbejdsgiverne kæmper om at få fingre i. Han blev kontaktet, allerede inden han blev færdig med specialet, og var til fire jobsamtaler på en uge. Udnyt situation og gå efter drømmejobbet i første hug, lyder Oles råd. Der er virkelig blevet rift om folk. Virksomhederne er blevet langt mere aggressive og tager gerne kontakt til de studerende, mens de kun er halvvejs i studiet, siger Ole Gregersen. Han var selv en af de studerende på IT-Universitetet, der har mærket virksomhedernes stigende flirten med de studerende. Ole mødte selv sin nye chef på universitetet i slutningen af sit studium. Hun var på jagt efter unge talenter til en matchmaking-dag og faldt for Ole på stedet. Han havde henvendt sig til en række udvalgte virksomheder med en stak cv er i hånden med stikord om ham selv og de krav, som han stillede til sit fremtidige job. Oles engagement gjorde indtryk på talentspejderne fra den førende it-virksomhed KMD. Efter tre måneder fik Ole en mail. KMD-chefen havde en stilling som informationsarkitekt, som hun syntes, at Ole passede lige ind i, så han blev inviteret til en snak. Det var bare én af fire samtaler på samme uge, som Ole var til, selvom han kun lige havde afleveret sit speciale. Til tops fra start Situationen på arbejdsmarkedet giver de nyuddannede en oplagt mulighed for at få fingre i drømmejobbet allerede fra start, mener Ole Gregersen. Før skulle man arbejde sig op i en virksomhed. Nu har man mulighed for at komme ind på meget ambitiøse optræningsprogrammer for nyuddannede og komme til at lave det, man gerne vil fra start af. Det var der ikke mulighed for for fem år siden. Der skulle man bare være glad, hvis man fik et job, siger han. Som nyuddannet stod han selv med to jobtilbud på hånden. Det giver mulighed for at stille nogle krav til arbejdsgiveren. Det er selvfølgelig en balancegang, men min personlige erfaring er, at man godt kan sælge sig selv lidt dyrere og sætte både prisen og kravene til jobindholdet op, siger han. Ole fik ikke selv den løn, han bad om, men det var ikke afgørende for hans valg af KMD. Det vigtige for mig var muligheden for at være med på nogle innovative projekter, siger Ole. Det havde også en betydning for ham, at jobbet gav mulighed for at have en god balance mellem arbejde og privatliv. Ole Gregersen blev opsøgt af sin nuværende chef i KMD, mens han stadig læste. Nu går han selv på talentjagt på IT-Universitetet for at skaffe nye medarbejdere til virksomheden.

11 Af Journalist Maj Carboni 11 Vil du have organisatorisk erfaring og et større netværk? Som aktiv for DM-studerende-netværket i København kan du: beskæftige dig med PR, kommunikation og planlægning af arrangementer i et tværfagligt miljø få et større kendskab til erhvervslivet og indsigt i de specifikke krav, der stilles til nyuddannede kandidater deltage i det politiske liv i DM - fx studentersektorens bestyrelse, DMstud.bladets redaktion m.m. skabe nye netværk, såvel faglige som sociale deltage i interne arrangementer, cand.hvad-arrangementer og virksomhedsbesøg Du bestemmer helt selv, hvor aktiv du vil være. Det kræver blot, at du er medlem af Dansk Magisterforening, og at du kan undvære et par timer om måneden. Hvis det har interesse, så skriv til for at høre mere om, hvad vi laver i netværket. Næste netværksmøde er d. 17/12, 11:30, og du er meget velkommen til at komme til et uforpligtigende møde. Der må højst gå 14 dage fra du bliver færdig med din uddannelse som bachelor, kandidat eller ph.d., til du ansøger om at blive optaget i Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Ellers er løbet desværre kørt. 14 dages fristen er fastsat i lovgivningen, og MA har ingen mulighed for at dispensere fra den. Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N ma-kasse.dk Du er meget velkommen til at søge om optagelse op til fire måneder før, du bliver færdig, så er du sikret optagelse fra den dag, du bliver færdig. Søg om optagelse i MA på ma-kasse.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse - vi kender dit arbejdsmarked ma-kasse.dk

12 12 Studiemiljø I AF Thomas Bøttcher Studiemiljø er blevet en forretnings-strategi De danske universiteter investerer i øjeblikket store ressourcer på at skabe attraktive studiemiljøer. Kampen står om det globale marked for studerende. Topmoderne campusområder og arkitektoniske oplevelser spiller en afgørende rolle universiteter og højere læreanstalter i Europa befinder sig i en afsindig konkurrence med amerikanske og asiatiske universiteter om at tiltrække studerende fra hele verden. I den situation har universiteterne ifølge Michael Christensen, arkitekt og direktør i Christensen & Co, især ét kort at spille ud: nemlig at tiltrække opmærksomhed gennem de visuelle rammer. Det fysiske miljø er blevet en afgørende attraktionsfaktor. Både i form af en fantastisk iklædning og bygninger, der rykker ved øjet. Det kalder vi thrill-faktor. Men også ved, at man skaber fysiske miljøer, der aktivt går ind og fremmer de kreative processer, hvad enten det drejer sig om læring eller forskning, siger Michael Christensen, der står bag flere nye europæiske universitetsbyggerier. Københavns Universitets Campusplan 2007 og den nylig vedtagne udbygningsplan for Aarhus Universitet er aktuelle eksempler på, at universiteterne ruster sig til konkurrencen. I Århus indgår et højhusbyggeri, der ifølge rektor Lauritz B. Holm-Nielsen skal være ikon for hele Danmark, i planerne, ligesom universitetet ønsker at bygge et nyt internationalt kollegium. Også på CBS i København har centralt beliggende campusfaciliteter længe været en del af forretningsstrategien. Hvis ikke campusfaciliteterne svarer til det, de unge vil have, så fravælger de stedet, siger Gert Bechlund, campusdirektør på CBS. Ifølge direktøren er campusfaciliteter da også det, CBS markedsfører sig på internationalt. Behov for nytænkning Vi brander os på at have et campus, der ligger i midten af København, og hvor alt kan nås på en kort spadseretur. Derudover satser vi på arkitektur og kunst, der giver gode oplevelser og styrker innovationen og kreativiteten, siger Gert Bechlund. Ifølge Hans Siggaard Jensen, professor ved Learning Lab Denmark, står der meget mere på spil end forretningsstrategier, når det gælder forbedringen af de fysiske miljøer. For fysisk udformning og læring hænger sammen, og det har man langtfra altid medtænkt, når danske universiteter blev bygget. DTU og H.C. Ørsted Instituttet er gode eksempler på, at man lagde sig fast på, at det skulle se ud som et stort produktionsanlæg eller et fabriksbyggeri. Med forelæsningshaller, som ligeså godt kunne være samlebåndshaller. Problemet var selvfølgelig, at man ikke man overvejede, om det læringsmæssigt var hensigtsmæssigt, siger han. Nutidens planlæggere skal samtidig forholde sig til, at universiteternes opgave og forbindelse til samfundet er under stærk forandring. Ute Schneider, arkitekt ved KCPZ i Zürich, har været med til at udforme Science City Zürich, en gennemgribende fysisk omstrukturering af Zürichs tekniske højskole. Hun siger: I 1960 erne og 1970 erne i Europa lagde man universiteterne på store grønne områder uden for byerne. Det var fint nok, men i dag er universiteterne meget mere afhængige af det omkringliggende samfund. Fx skal man tiltrække private virksomheder og forskningsprojekter. Derfor er man nødt til at forvandle campusserne til levende urbane kvarterer med fx restauranter, butikker og kultur, sådan at man kombinerer det akademiske med det dagligdags.

13 Studiemiljø II 13 Men er noget glemt? Studiemiljø handler om andet end arkitektonisk glimmer, siger kritiske studerende. Vi vil bygge et vartegn for Århus, der bliver et samlingspunkt for fremtidens store universitetsby. Dermed bliver universitetet for alvor sat på landkortet, og det er vort håb, at byggeriet får en størrelse og udformning, så det bliver et ikon i hele Danmark, har rektor Laurits B. Holm-Nielsen sagt om Aarhus Universitets udbygningsplaner. Billedet her forestiller dog Campus Albano i Stockholm, tegnet af den danske tegnestue Michael Christensen & Co. Videnskabsministeren uddelte for nylig kroner i præmie i en essaykonkurrence om de fysiske rammer for fremtidens studiemiljø. Men Helge Sander burde have aflyst konkurrencen. I stedet for skulle han have doneret pengene til de studerende, der bruger store dele af deres fritid på at skabe et godt studiemiljø for deres medstuderende, men som gang på gang løber panden mod muren, når de beder om hjælp og støtte. Det mener Mikkel Hejbroch Nielsen, specialestuderende ved Aalborg Universitet. Han var med til at starte en kortfilmfestival på Aalborg Universitet, som på bare to år blev en kæmpesucces, med presseopbud og masser af publikummer. Hvorefter støtten fra universitetets aktivitetspulje pludselig blev stoppet. Dårlig økonomi, lød rektors forklaring. Ifølge Mikkel Hejbroch Nielsen risikerer den aktuelle fascination af de fysiske rammer at skygge for, at et godt studiemiljø først og fremmest handler om de studerende, der udfylder det. Universiteterne fokuserer på prestige og noget, der ser godt ud. Men der er mange ting, der ikke fungerer, og når vi taler studiemiljø burde man starte et andet sted end ved spørgsmålet om, hvordan campus skal se ud. Studiemiljø handler i virkeligheden mere om de mennesker, der skaber det. De skal have ordentlige muligheder. Mads Svaneklink, formand for Danske Studerendes Fællesråd, mener, at det aktuelle fokus på fysiske rammer som markedsføringsstrategi risikerer at føre til universiteter, der alle ligner hinanden. RUC er meget synlig i Europa, og det er ikke på grund af særprægede bygninger. Men derimod fordi man har opdyrket en helt speciel pædagogik. Så frem for at opføre smukke bygninger tror jeg, det er vigtigt, at universiteterne går ud og profilerer sig på deres særpræg, siger han. Ligesom Mikkel Hejbroch Nielsen mener Mads Svaneklink, at der er en tendens til at glemme det nære studiemiljø. Endog på det helt basale plan. Man har eksempelvis skåret systematisk ned for studenterrådgivningen, selvom tal viser, at et stigende antal studerende med stress eller selvværdsproblemer bruger og har brug for den hjælp, studenterrådgivningen tilbyder, siger han.

14 14 Eksamen Af eva tingkær Vind over eksamen med teknik Eksamen føles næsten altid som en gæst, der kommer lidt ubelejligt. Eller som en gæst, der tager nogle irriterende venner med - for eksempel stress og panik. Men eksamen kan blive en udmærket bekendt, hvis du bruger lidt teknik. Mundtlig eksamen virk selvsikker Eksamen handler ikke nødvendigvis om at vide meget, men om at virke selvsikker og kunne fremstille sit stof. Begynd med at præsentere en disposition. Så har du skabt fundamentet for eksamen undervisere roser studerende, der gør det. Men prøv ikke at blive nervøs over eksaminator og censors spørgsmål, tænk, at du skal ræsonnere - ikke lire viden af. Lav din fremstilling i tre trin: redegør, analyser og diskuter. Karakteren kan rykke opad, hvis du viser metodekendskab, og at du kan analysere og vurdere. Vær præcis i dit sprog, lug ud i udtryk som vist nok, og så videre. Øv dig gerne inden i at tale om begreberne. Skriftlig eksamen vind over tiden Her er de første 10 minutter afgørende. Brug dem til at få overblik. Find ud af, hvad du kan svare på nemt, og hvad der kræver mere. Arbejd dig med det samme igennem hele sættet, skriv for eksempel stikord til de forskellige afsnit. Disponer opgaven, og skab sammenhæng. Forsøg herefter at sætte tid på, hvor lang tid du kan bruge på hver del. Afsæt tid til sidst til at samle op og forbinde løse ender. Øv dig gerne inden eksamen ved at besvare spørgsmål og opgaver på tid. Skriftlig eksamen med forsvar vær selvkritisk Når du skal forsvare en opgave eller en synopsis, gælder det om at læse den kritisk igennem, så du er på forkant med spørgsmålene. Gem gerne en god pointe til den mundtlige eksamen. Skriftlig opgave læs, skriv, sov 48 timers opgaver er tit lig med 48 søvnløse timer. Brug semesteret på at få styr på pensum, eller forbered eventuelle problemformuleringer på forhånd - så kan du nå at sove. Selvom du kan nå at læse under en uge-opgave, så begynd med at skrive, og læs sideløbende, så du ikke ender med en blank skærm aftenen før aflevering. De fem forberedelsesbud: 1. Læs undervejs i semesteret. Deltag i forelæsningerne, så du kender argumentationsformen. Meld dig til mundtlige oplæg. 2. Lav en læsegruppe, og fordel læsebyrden. Det er o.k. ikke at læse det hele, hvis du har gode noter. Lav også quiz og diskuter, så du ikke kun har læst stoffet, men kender det. 3. Under eksamenslæsningen: Lav en køreplan, og brug tid på at huske stoffet. Repeter to dage efter læsning, igen efter fire dage og (hvis du har tiden) efter otte dage. 4. Øv eventuelle oplæg, du skal præsentere. Eller prøv eksamensformen både skriftligt og mundtligt. 5. Sæt dig ind i studieordningen. Her står, hvad du bliver bedømt på. Kilde: Trine Gandil, skrivekonsulent, cand.mag. og forfatter til bogen: Eksamen mundtlig og skriftlig eksamen på videregående uddannelser Bogtips til eksamensteknik: Eksamensangst: hvad kan jeg gøre? / Lene Iversen m.fl. 47 s. Talegaver: mundtlig fremstilling for studerende / Peter Stray Jørgensen 39 s.

15 Mstud.bladet DMstud.bladet Mstud.bladet DMstud.bladet Af Mads Thimmer, litteraturhistoriker den skarpe 15 og medstifter af InNovation Lab. Tag magten! En rigtig leder var engang en LEAN-trænet optimeringstype, der kunne motivere med regneark og Microsoft Project og dele æg på jakkesættets pressefolder. En mand, typisk, der havde Jack Welch på natbordet og ABC Always Be Closing som pauseskærm. Ikke at der holdtes pauser. Verden var simpel med topskat som djævel og bundlinje som gud. Livets mening kunne skrives med små tal på de lyserøde sider. Men så kom der pludselig brugerdreven innovation og kundeempati, menneskesyn og samfundsetik. Verdens hotteste markeder blev inden for bæredygtighed og sundhed og pleje. Som om erhvervslivet havde lyttet til en BUPL-rundkreds eller drukket af en natpotte med 70 er-ideologi. Antropologer røg i felten som produktudviklere, og filosoffer hjalp med at skabe innovationskulturer. De bløde magistre indtog erhvervslivet. Og dog. For der er stadig uforholdsmæssigt langt imellem magistrene på lederposterne. Skal man have indflydelse og udøve beslutningskraft, er det en handelsuddannelse eller en baggrund i økonomi, der skal til. Entydigt. Er man kommet galt af sted og endnu ikke har fået sig en numerisk uddannelse, kan der kompenseres med vidundermedicinen, en MBA. Men hvor på økonomistudiet får man tilført sværdslaget beslutningskompetence? Og hvorfor er ledelse primært en handelshøjskoledisciplin? Alle fag kræver vel ledere. Kunsten at kende menneskene, at tage hånd om dem, at motivere, inspirere, udøve, skabe. Handelsuddannelserne har udtaget et sjovt mentalpatent på indflydelse, som ved eftertanke ikke er så eksklusivt et økonomisk begreb. Andre fag burde faktisk have bedre forudsætninger for at kende menneskenaturen, for at kende produktmuligheder og brugerbevægelser, tekniske forudsætninger og samfundspsykologiske mekanikker. Men det er stadig i tal-fagene, at magien ligger. Evnen til at træffe de rigtige beslutninger. Åbenbart. Verden har mere end nogensinde brug for ledelser og ledere, erhvervsmæssige som politiske og organisatoriske, der kan se en virkelighed bag tallene og adressere den med sine beslutninger. Med etiske, grønne, og videns-regnskaber, er det oven i købet gjort helt tydeligt, at de økonomiske overvejelser ikke kan stå alene. Rene økonomiske kalkuler ender som regel som beskidte handler. Men lederegenskaber ud over de økonomiske er supplerende. Ikke omvendt. Og det er forfærdeligt synd! Det er en skam, at der ikke er flere humanister, som slipper tjansen med at vedligeholde intranettet, tilegner sig noget forretningssans og forlanger ansvar. Det er rent æv, at de naturvidenskabelige produktudviklere og teknikere ikke i højere grad tager teten og sætter sig ved bordenden. Og hvorfor slipper de samfundsvidenskabelige ikke analysemodellerne, tager ordet og går efter beslutningskompetencen? Der SKAL flere magistre på lederposter. Der er simpelthen akut behov for det, hvis udviklingen fortsat skal næres. Vi kan ikke spare og effektivisere os til mere fremgang. Så forlang ledelse som tilvalg på kunsthistorie og beslutningskompetence som modul på geologi. We need you out here!

16 stud.bladet DMstud.bladet stud.bladet DMstud.bladet den skæve foto: scanpix Fogh III: Invitation til fest Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, finder det positivt, at de studerendes gæld er vokset markant siden Det var et kedeligt valg set med de studerendes øjne. De voldsomme og historiske forandringer på universiteterne, som pågår i øjeblikket, blev ikke nævnt med ét ord. Hverken af regering eller opposition. Ingen har fx sat spørgsmålstegn ved den planlagte omfordeling af universiteternes forskningsmidler. Og ingen spurgte ministeren, hvad konsekvensen bliver, også for de studerende, når et universitet fra det ene øjeblik til det andet risikerer at skulle afgive en væsentlig portion af forskningsmidlerne til et konkurrerende universitet. Men noget blev der dog talt om. Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, sagde fx, at hun var glad for, at studerendes gæld er vokset markant siden Det er en positiv udvikling, da det er udtryk for, at de studerende tror på fremtiden, sagde hun til Nyhedsavisen. Så var der selvfølgelig også det konstant gentagede løfte fra regeringen om, at de studerende skal have lov til at tjene mere ved siden af SU en. For mange studerende et populært budskab, der dog ret beset også er en komplet modsigelse af en hjørnesten i regeringens uddannelsespolitik, nemlig at de studerende skal hurtigere igennem studierne. For nylig viste en undersøgelse, at de studerendes købekraft er faldet med 12 procent fra 1994 til 2004, og løsningen skal altså være, at de skal arbejde mere, samtidig med at de også skal tvinges til at arbejde sig hurtigere gennem studierne. Regeringsgrundlaget indbyder dog også til SU-sjov. Fremover skal det være muligt at låne 12 X SU-klip på én gang. Det bliver en fest. Etableringslån hedder det, og skal samle det første års månedlige lån i ét lån. Når man så er fremme ved december, og pengene er sluppet op, så har vi jo heldigvis regeringens løfte om, at det skal være muligt at arbejde mere ved siden af SU en. Initiativet skal nok blive en stor succes, især hvis ens arbejdsgiver synes, det er o.k. at man bruger arbejdstiden til eksamenslæsning. Maskinel Magasinpost ID NR Afsender: Postboks Fredericia

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Arabisk- og Islamstudier

Arabisk- og Islamstudier Arabisk- og Islamstudier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET MARHABA! VELKOMMEN TIL ARABISK- OG ISLAMSTUDIER Tillykke med din optagelse på Arabisk og Islamstudier!

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm Af Gitte Redder @GitteRedder Torsdag den 13. august 2015, 05:00 Del: Stort arbejdspres og tyngende ansvar skaber stress blandt lektorer og professorer.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere