Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen"

Transkript

1 Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning om midler til at fortsætte vores arbejde med portfoliometoden i næste skole år. Skole Skolen ved Bülowsvej Projektleder Erik Ottar Jensen Matematikvejlederen Projektdeltagere Alle lærere der underviser i matematik (antal 19) Effektmål for projektet Visionen for projektet er delt inden for 2 felter. Dels en vision der omhandler formativ evaluering og kompetence begrebet. Dels en vision der omhandler bedre faglig-pædagogisk refleksion i et forpligtende fagteam samarbejde. Formativ evaluering og kompetencebegrebet: Fagteam: - At lærerne gennem samarbejde med opkvalificering af portfolio som evalueringsredskab klædes på så de bliver trygge og fortrolige med brugen af metoden i undervisningen. - At lærerne opkvalificeres inden for formativ evaluering og bruger portfoliometoden til dette. - At arbejdet med portfolio sætter et større fokus på elevernes kompetence udvikling. - At eleverne på skolen arbejder med de matematiske kompetencer gennem hele deres skoleforløb. - At de svage elever opdages tidligere i deres skoleforløb og at portfoliometoden bliver et redskab for læreren i planlægningen af undervisningen for denne gruppe. - At skabe en fælles referencerammer for faglig forpligtende vidensdeling i fagteamet. - At fagteamet kommer tættere på en overordnet strategi for, hvordan vi som faggrupper arbejder med implementering af nye faglige udfordringer, og dermed nærmer sig et fagligt fællesskab med forpligtende vidensdeling. Målemetode - Samtaler med elever 1

2 - Spørgeskema undersøgelse blandt forældregruppen. - Evaluering i lærergruppen med fokus på o Er fagligheden styrket blandt eleverne? o Giver metode et bredere og mere dybdegående grundlag at evaluere på? o Gør metoden de svage elever mere synlige for læreren? Projektbeskrivelse Ansøge om ressourcer. 1. Projektfase Før Projektmøde: (min. 2 måneder før projektstart, så kursusholdere kan findes ) Uformel kommunikation om projektet. 2. Projektfase Opstartsmøde (Lige før kursusstart) 3. projektfase Begynder kursus 4. Projektfase Kursus aktivitet 5. Projektfase Afklaring af muligheder og mål 6. Projektfase Undervisningsforløb ene udarbejdes Vejlederen i undervisningen hos hver enkelt lærer Målet for projektet skal afstemmes med kommunale mål gennem ledelsen, så der er overensstemmelse mellem organisationens mål og projektets mål. 2 lærere har ikke arbejdet med portfolio før og skal have et kort begynderkursus. De overordnede rammer afklares. Hvor lang tid skal der være mellem kursusgangene? Hvornår skal kurset afholdes? Der er vigtigt, at deltagerenes interesse bibeholdes i tiden fra projektet får tildelt ressourcer, til projektet starter. Her har vejleder, fagformand og kommende vejleder et ansvar for at varetage en uformel kommunikation, der skaber god stemning omkring projektet. Den foreløbige projektplan fremlægges og lærerene bliver orienteret omkring projektets indhold. Forventningsafstemning. Det er vigtigt at lærerne får et overblik over den proces de skal igennem. Begynder kursus i portfolio(intern kursusholder Erik, kun obligatorisk for deltagere der ikke har erfaringer med Geogebra) Kursus i formativ evaluering og portfolio som formativ evalueringsværktøj. Fokus på målsætning. En aftale er lavet med Peter Weng der gerne vil afholde denne del af kurset på skolen. Rammerne for hvordan vi samarbejder omkring implementeringen af Portfolio undersøges og besluttes. Lærerne forpligtes i det videre arbejde. Der vælges samarbejdspartnere. Rammerne for arbejdet med - og præsentationen af undervisningsforløbene afklares. Målet er at deltagerne aktivt og åbent reflektere over og modificere, mål og metoder for det videre arbejde. Der skal arbejdes med mindst et undervisningsforløb hvor man afprøve metoden man afprøver i praksis. (Skal deles op over 2 kursusgange) Herefter har lærerne en bestemt tidperiode til at afprøve undervisningsforløbene. Vejlederen giver individuel vejledning til hver enkelt lærer. For at støtte implementeringen og styrke den interne kommunikation i projektet, således at vejlederen som procesleder har føling med hver enkelt lærers udvikling i projektet. 1 kursus time 1 kursus time (3 til enkelte lærere) 6 kursus 2 kursus 4 kursus 2 vejlednin gs pr. lærer. 2

3 7. Projektfase Videndeling og evaluering Kravene for præsentationen af undervisningsforløbne kan være: Hvilke fælles mål de opfylder. Hvordan de evalueres gennem portfolio og er de i en ramme, så andre lærere kan bruge dem. Lærerne er med til at vurdere processen og hvordan videre videndeling kan give mening. Skriftlig beskrivelse af fagteamets videre arbejdsretning med portfoliometoden. 4 kursus Forandringsteori Projektet bygger på Gitte Haslebos teori om læring i organisationer og systemisk læringstanke. Projektlederen Erik Ottar Jensen har i dette skoleår gennemført modulet i matematikvejlederuddannelsen udviklingsprojekter. Projektet vil være inspireret af metoder fra dette forløb. Projektledelses litteratur: - Haslebo, Gitte - Konsultation i organisationer Dansk Psykologisk Forlag Mac/Ejlskov Projekt kompetence Hans Reitzels forlag Hermansen, Løw og Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Akademisk forlag 2004 Økonomi - 20 kursus pr. deltagende lærer til projektlederen. I alt 430 kursus. Til eksterne kursusholdere og materialer Sammenhængen for projektet Jævnfør den kommunale indsats og strategien for kompetenceudviklings og videndeling er fokuspunkterne for dette projekt: - videndelingsprocesser på den enkelte institution og på tværs, herunder anvendelse af ressourcepersoner - Særligt fokus på matematik - Faglig-pædagogisk refleksion over egne og andres praksis mhp. konstant at udvikle denne til gavn for eleverne. Jævnfør den kommunale fokusaftale om matematik er fokuspunkterne for dette projekt - Alle skoler skal have en handleplan for evaluering af matematikundervisningen med særligt fokus på formativ evaluering. 3

4 - Alle skoler har en udviklingsplan for, hvordan skolen vil implementere kompetencebegrebet i matematikundervisningen. Formativ evaluering og kompetencebegrebet kan knyttes tæt sammen. Det er begge begreber som får mere og mere plads i fællesmål. Men mange matematiklærere der er uddannet før disse begreber er kommet frem har ikke erfaringer med at arbejde med dem. Størstedelen af matematiklærerne har i år været med i et udviklingsprojekt der omhandlede portfolio i matematik undervisningen. Portfolio er et yderst velegnet værktøj til formativ evaluering. Lærerne har fået viden om og erfaringer med metoden men der er et ønske i fagteamet om at der arbejdes videre med metoden så den kvalificeres i højere grad. Evalueringen af projektet viste at lærerne ønskede opkvalificering i forhold til at bruge evalueringsmetoden til evaluering. Projektet har i høj grad været med til at styrke samarbejdet i matematikfagteamet og givet et konkret grundlag for matematikvejlederens arbejde med kollegaerne. Der ligger et stort fagligt potentiale i at arbejde videre med dette projekt. Uddrag fra Evalueringen af dette års udviklingsprojekt: Har du brugt portefoilo metoden eller andet fra vores forløb i din - Undervisning Skolehjem Evaluering samarbejdet 92,31% 53,85% 53,85% Vil du bruge portfoliometoden eller andet fra vores forløb i din undervisning/ evaluering/skolehjem fremover? Undervisning Evaluering Skolehjemsamarbejdet Ja Nej Måske Ja Nej Måske Ja Nej Måske 100,00% 0,00% 0,00% 84,62% 0,00% 15,38% 100,00% 0,00% 0,00% Har projektet forandret noget ved din tilgang til din undervisningsmetode? I så fald hvordan eller hvorfor ikke? Inspireret til at stille mere åbne opgaver med fokus på hvordan (metode) frem for facit. Jeg går mere op i at eleverne tænker over hvad de lærer, hvor de skal øve sig og at de sætter mål. Ja! Den har fået mig til at tænke og overveje hvordan min undervisning og læringsstoffet i højere grad bliver husket - gennem udvælgelse og repetition (og fremlæggelse). Det giver mening hos både lærer og elever syntes jeg. Ja, fordi jeg har reflekteret mere over indholdet, således at eleverne har haft noget at vælge ud fra. Alt er stadig nyt for mig. - Men det har været en stor hjælp og en inspiration til hvordan en evaluering kan integreres i almen undervisning. (også selvom jeg ikke har brugt det så meget som evaluering) Ja, helt klart. Jeg har fået mere fokus på at børnene skal tage stilling/forholde sig til de ting de laver og derigennem det de har lært. 4

5 Der skal med tiden gerne mere fokus på synlige mål for eleverne, så de hele tiden ved hvad de skal lærer, og målet/målene skal kobles på adgangsbilletten. Ikke endnu. Jeg er dog sikker på, at indførslen af portfolio metoden vil betyde ændringer i min normale måde at gøre tingene på. (indsat kommentar af EO pga. sygdom og andet fravær har denne deltager ikke fået afprøvet metoden i undervisningen) Ja. Det er interessant at bruge sin viden og udvikle. At vi på årgangen sejler i samme båd. Det er med til at perspektivere. Eleverne kan finde på at spørge. Hvornår skal vi lave refleksionsbreve igen? Det siger mig noget om interesse fra eleverne og om at det at bede dem om at tænke over egen læring kan virke meningsfuldt Har projektet forandret noget ved din tilgang til evaluering i matematik? I så fald hvad eller hvorfor ikke? Ja, i forhold til fx i højere grad at lade eleverne selv udvælge og argumentere for udvælgelsen af egne arbejder. Jeg forventer gode ting, ved at eleven ved skolehjem samtalen til foråret kommer mere på banen selv ifht. At beskrive sit eget matematik standpunkt/udvikling. Jeg går mere op i at eleverne tænker over hvad de lærer, hvor de skal øve sig og de sætter mål Ja! Jeg har ændret min planlægning. Jeg lægger mere vægt på helheden, sammenhæng mellem virkelighed og matematik. Portfolio er en vigtig del af evalueringen Ja, jeg og eleverne får evalueret mere end før. At evaluering kunne være andet end test og afleveringer vidste jeg, men er nu blevet mere modig i portfoliometoden. Nej, desværre ikke rigtig. Jeg tror ikke jeg er kommet langt nok med det til rigtigt at bruge det som evalueringsredskab. Vil stadig evaluere på "gammeldags facon", men vil i høj grad også implementere mere og mere selvevaluering for eleverne. Ja. Det ligger jo i selv metoden hvis jeg indfører portfoliometoden, så vil det medføre ændringer i forhold til den måde jeg normalt evaluere min undervisning Det er forholdsvis nyt for en lærer med læreruddannelse fra den gamle skole. Ja meget. Det har fået mig til at tænke meget mere over min undervisning (planlægning/evaluering/udførelse) Har fået mange flere værktøjer i min undervisning. Langt større grad af evaluering ved brug af portfolio Jo. Fx ved at inddrage refleksionsbreve i skolehjemsamtalen og som hjælp til at afdække elevernes engagement, styrker og evt. svagheder. Forestil dig at du i morgen skulle til at begynde på et lignende projekt. Skriv en eller flere ting du gerne ville beholde fra dette projekt. Skriv en eller flere ting du gerne ville afskaffe. Begrund dine overvejelser. Beholde: Tid, Arbejdsrum. Jeg ville gerne have nogle undervisningsmaterialer (bøger eller lign.) som jeg jævnligt kunne ty til. Måske kunne vi besøge nogen, der arbejder med metoden. For at se hvordan de griber det an i deres praksis. Beholde: Gæstelærer - godt med ekstra input udefra. Praksis - At man hører/snakker om Teorien/metoden og derefter kan bruge det direkte i praksis. 5

6 Beholde: Tiden til at forberede sammen. Intern Kursusholder, hvilket betyder han kende gruppen, miljøet mm. Og derfor bedre kan tilpasse kursets indhold. At næsten alle i en faggruppe deltager. Anderledes: Brug af supervision/ud og se hvordan hinanden gør. Længere tid imellem kursus gangene, så der er god til at afprøve tingene i klasserne. Refleksionsbrev er et område jeg er blevet både fortrolig og positivt overrasket over. Eleverne og jeg forholder sig til eget arbejde - både proces og resultat før jeg som lærer "evaluere" dem forældre etc. Beholde: Kollegialt samarbejde. Jævnlige kursusdage. Intern underviser med besøg af ekstern. Økonomiske midler (mapper) Beholde: Tiden til at forberede/udvikle sammen. Det har været meget seriøst og godt planlagt af AF + EO. Det har været en positiv proces, som man har kunne bruge til noget og ikke bare et ligegyldigt kursus som ligger langt fra vores hverdag. Der har været stort fremmøde. At næste alle matematiklærere har deltaget - Det styrker os som faggruppe. At vi har fået materialer af skolen. De fælles planlægningsfaser, hvor vi deler med og inspirere hinanden. Afveksling mellem praksis og teori og konkret undervisning (godt) Beholde: tid til at samarbejde med kollegaer og udvikle konceptet - få bestilt det man skal bruge og gøre sig klar. Metoden for organisering af kurserne inspirerer meget til videndeling og samarbejde. Kursusholdere inspirere til at ville vide mere, formår at bryde igennem med deres egen positive tilgang og interesse. Stedet= på skolen, er nemt at komme til og fra og dermed mindre spildtid på transport. Efter den skriftlige evaluering brugte vi Høring/vurdering/beslutnings -metoden til at beslutte hvordan vi ønskede at arbejde videre med projektet. Vi blev enige sidste evalueringsgang om: Dedikeret tid til at arbejde videre. Der skal laves en plan for samarbejdet. Der skal være en leder af projektet. Alle matematiklærere skal være med. Vi tager ét skridt af gangen Keep it simple. Det skal siges at der var et meget udtalt ønske i projektgruppen om at man arbejde videre med portfolio som evalueringsredskab. Som jeg læser evalueringen af portfolio udviklingsprojektet er denne nye tilgang til evaluering i matematikunderisningen både en kompliceret sag at arbejde med, men også et område hvor der er mulighed for at lærerne kan rykke deres faglige kompetencer i positiv retning. Det engagere lærerne og samarbejde omkring en sådan opkvalificering er positivt for fællesskabet i fagteamet. 6

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Fokusaftale for 2010-2012 mellem skolechef og skoleleder Claus Grubak

Fokusaftale for 2010-2012 mellem skolechef og skoleleder Claus Grubak 1. Aktivitetsområdets formål Formålet med folkeskolerne på Frederiksberg er at skabe kvalitet i undervisningen, således at alle elever som forlader skolen har fået udviklet deres kundskaber fuldt ud i

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Underviserdag 2011 Workshop God klinisk uddannelse

Underviserdag 2011 Workshop God klinisk uddannelse Tema 1: Anerkendelse klar feedback 1. Hvordan kan I skabe et miljø baseret på anerkendelse og klar feedback i den kliniske uddannelse? Ad 1. Den bioanalytiker, som den studerende er sammen med, inddrages

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Frederiksberg Ny Skole

Frederiksberg Ny Skole Ansøgning til forsøgs- og udviklingsmidler 2012/13 Projekttitel: It i formel og uformel læring fokus på inddragelse af it mhp. at øge særligt drengenes læringsmotivation samt på en mere effektiv anvendelse

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!

Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer! Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer! Indholdsfortegnelse Kort teoretisk resumé.... 3 Formål med virksomhedsprojekt... 6 Undersøgelser.... 6 Resultat af spørgeskemaundersøgelse....

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Kurser med refleksionsrum for pædagoger og motorik pædagoger Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Frederiksberg Kommune Kvalitet i bevægelsesaktiviteter Kursus for daginstitutionspersonale herunder

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Handleplan 2011. Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder.

Handleplan 2011. Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder. Handleplan 2011 Indledning SUMHs handleplan 2011 er konkrete mål for, hvad SUMH skal gennemføre af tiltag i 2011, samt hvilke tiltag fra forrige år, der skal fortsættes. Kontorets faste opgaver såsom administration

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere