Introduktion til matematikvanskeligheder
|
|
- Georg Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til matematikvanskeligheder baggrund og begreber Af Lena Lindenskov Professor mso, Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Aarhus Universitet Opmærksomheden mod matematikvanskeligheder har været lav i Danmark, og det gælder fra det centrale niveau i Undervisningsministeriet til det lokale i kommunalt regi og på skoler. Men nu er opmærksomheden stigende, og det giver sig blandt andet udtryk i styredokumenterne i Fælles Mål fra 2009, for læreruddannelsen fra 2007 og for FVUlæreruddannelsen fra Fakta om læreruddannelsen: I styredokumenterne for det nye linjefag Specialpædagogik i læreruddannelsen nævnes matematik i det niende af de 18 centrale kundskabs- og færdighedsområder som hedder Læse-, skriveog matematikfærdigheder; problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel. Læreruddannelsens linjefag Matematik har i fællesforløbets centrale kundskabs- og færdighedsområder i fagdidaktik 14 indholdsområder. Det tolvte hedder Matematikvanskeligheder. For aldersspecialiseringen mod begynder- og mellemtrinet indgår der i det centrale kundskabsog færdighedsområde i fagdidaktik Indlæringsvanskeligheder i matematik som det femte af syv områder. Tilsvarende nævnes i specialiseringen mod mellem- og sluttrin området Indlæringsvanskeligheder i matematik som det femte af otte områder i fagdidaktik. Fælles Mål 2009 Fælles Mål 2009 har for første gang et længere afsnit i undervisningsvejledningen om Elever med særlige behov. Her beskrives en række problemstillinger som tager udgangspunkt i elevernes forskellighed, og det pointeres at der endnu ikke findes en klar, entydig og alment anvendt definition af matematikvanskeligheder. Der står at elever med vanskeligheder i faget matematik bør have særlig opmærksomhed af matematikuddannede lærere, og evt. efterfølgende specialundervisning bør ligeledes varetages af matematiklærere med specialuddannelse. Test bliver problematiseret fordi en test med fokus alene på resultatet viser hverken, hvori vanskelighederne grundlæggende består, eller hvordan de skal afhjælpes. I Fælles Mål formuleres der en lang række generelle forventninger til matematiklæreren. Hvad årsagerne til matematikvanskeligheder end kan være, så opfordres lærerne til altid at fokusere på potentialer hos eleven og ikke på elevens mangler. Man må undersøge hvad eleven egentlig kan og ikke kan og læreren (må) sætte(r) sig ind i elevens tankegang. Det vil for det meste kræve, at læreren går i dialog med eleven. Der udtrykkes stor tiltro til dialogen hvor eleven bliver klar over sin tænkning, hvad han/ hun har forstået, og læreren får indblik i, hvilket forståelsesgrundlag der er at arbejde videre ud fra, og kan tilrettelægge undervisning ud fra dette. Læreren har altså mulighed for i dialogen med eleven at lytte sig til en væsentlig indsigt. Der bliver stillet et meget relevant spørgsmål om hvordan der kan skabes plads for sådanne dialoger i den daglige matematikundervisning? Når det kommer til hvilken undervisning der skal tilbydes, så bliver det pointeret at træning ikke er nok og at det ikke giver mening at blive ved med at fastholde elever i situationer, hvor de ikke har succes. I stedet for at give eleverne en masse regnestykker kan det være væsentligt, at de lærer nye og hensigtsmæssige strategier. Hovedsynspunktet i Fælles Mål er optimistisk: Alle
2 elever kan lære mere, men hvad, der er relevant at lære lige nu, og hvor hurtigt, er forskelligt. Når fokus sættes på, hvad der kan lade sig gøre, frem for på manglerne, vil der automatisk blive lagt vægt på læringspotentialet, og hensigten med undervisningen er i fokus. Det er således ikke relevant at tænke på, hvad eleverne ikke kan, men på hvad de kan og hvad de har mulighed for at lære. Med optimismen stilles der mange og store forventninger til læreren: Læreren skal differentiere undervisningen opfange de guldkorn der falder fx i en fælles klassesamtale bidrage til et arbejdsklima hvor fejl er velkomne og kan blive udgangspunkt for en læringssamtale lede efter elevernes ressourcer og brugbare tidligere erfaringer forstå de anderledes måder eleverne tænker på hjælpe eleverne med at skabe mening i arbejdet med matematik støtte dem til at tro på at de kan lære give eleverne modet til at prøve deres idéer af og at tage de andre i klassen med ind i på-vejtankerne. I Fælles Mål opfordres læreren til at dygtiggøre sig i forhold til to spørgsmål om elevers undersøgende og engagerede deltagelse: hvordan får vi elever der overtager problemet og selv arbejder aktivt på at finde en løsning i stedet for at prøve på at komme i tanke om noget som de egentlig ikke har forstået? hvordan får læreren skabt et læringsrum hvor alle elever også dem med matematikvanskeligheder vil være med? Læreren opfordres også til at betragte sig selv som én der også er i en læringsproces hvor hensigten bl.a. er at lære mere om elevernes læring og tilgang til matematik og hvor der i situationen kan dukke spørgsmål op som elever og lærer sammen kan undersøge. 1 (Undervisningsvejledningen s ) For nogle kan dette lyde både besværligt og også urimeligt krævende oven i alle de andre ting som skolen sættes til at løse selv uden at der følger nye ressourcer med. Nogle kunne derfor fristes til at overveje om den stigende opmærksomhed mon blot er et tilfældigt modelune der snart går over igen? Man kunne spørge om ikke forventningerne i Fælles Mål til matematiklæreren er vidtløftige og urealistiske når man tager den pressede situation som mange lærere oplever i dagligdagen, i betragtning? Ku man og sku man mon ikke hellere sidde forventningerne i Fælles Mål overhørig og vente på at det går over? Mine svar er at matematikundervisere ikke kan sidde forventningerne overhørig og at de ikke er et modelune der snart vil forsvinde igen. Der ligger nemlig to væsentlige samfundsmæssige og pædagogiske tendenser som baggrund for den stigende opmærksomhed og de stigende forventninger. Den ene tendens er at der indgår matematik i de kompetencer der anses som betydningsfulde i vidensamfundet. Den anden tendens er skiftet fra den rummelige og integrerende skole til den inkluderende skole. Begge tendenser har international udbredelse, og begge tendenser har betydning for hvordan man skal fortolke og arbejde med matematikvanskeligheder og forventningerne i Fælles Mål. To tendenser som baggrund for den stigende opmærksomhed Forventningerne og opfordringerne i Fælles Mål til læreren har den enkelte lærer ikke mulighed for at håndtere alene. Der er langt bedre muligheder når flere lærere tager udfordringerne på sig og i fællesskab prøver af, undersøger, samler op og reflekterer over erfaringerne. Så kan det blive en værdifuld del af skolens og kommunens matematikundervisningskultur. 1 Fælles Mål. Undervisningsvejledningen (2009), s Tilgængelig januar 2010 på
3 Betydningen af matematik Om den første tendens gælder at der i internationale samarbejdsfora som EU, OECD og FN er voksende konsensus om at matematikområdet har gennemgribende betydning for samfund og individ. Det har betydning for den tekniske, økonomiske og forvaltningsmæssige udvikling af samfundet, og det har betydning for menneskers oplevelser, forståelser og deltagelse i civilsamfund, i det private liv og i det økonomiske og politiske liv. Særlig tydeligt er det at matematikområdet har betydning som forudsætning for hvordan individet klarer sig i uddannelse og efteruddannelse. Betydningen nærmer sig betydningen af læsning. Det er forskellige ord der bruges til at angive det betydningsfulde fra matematikområdet. På engelsk er det ord som literacy, mathematical literacy, numeracy, quantitative literacy, analytical competence, og ordene defineres og eksemplificeres på forskellige måder. I de Forenede Nationer knyttes det betydningsfulde til forbedringer i sundhed, HIV/ AIDS-bekæmpelse, indkomstmuligheder, menneskerettigheder, miljø og udvikling, og det matematikholdige heri kaldes numeracy. Nogle gange er dette numeracy en del af literacy, andre gange er dette numeracy et begreb parallelt med literacy. 2 Hvordan de overordnede literacy-begreber og andre kompetencebegreber end bliver defineret, så bliver matematik tænkt ind som en del af det betydningsfulde grundlag. Uden dermed at negligere andre områder, så er det relevant og vigtigt at alle lærer matematik og er villige og i stand til at tilpasse og udvikle det, bruge det og lære mere af det gennem livet. Man kan derfor ikke længere være ligeglade med eller bagatellisere det hvis nogle passiviseres i skolen og forlader den uden at have lært ret meget matematik og uden at føle sig godt tilpas og have selvtillid i forhold til matematik. Dette er en vigtig baggrund for den øgede opmærksomhed mod matematikvanskeligheder og betyder samtidig noget for hvordan man skal fortolke og arbejde med matematikvanskeligheder og opfordringerne i Fælles Mål. Det betyder nemlig at der er en forventning om at elever i matematikvanskeligheder ikke bliver overset, men bliver taget alvorligt og får tilbud om at indgå i aktiviteter og initiativer som reelt bringer eleverne videre. Der er en forventning om at elever, lærere og forældre er tilfredse med de tilbudte aktiviteter og initiativer og at alle parter oplever at eleverne reelt lærer betydningsfuld matematik. Det svarer netop til konstateringen i Fælles Mål om at træning ikke er nok og at det ikke giver mening at blive ved med at fastholde elever i situationer, hvor de ikke har succes. Eleverne skal have succesoplevelser, og de skal lære noget betydningsfuldt. I KOM-projektet som har inspireret Fælles Mål 2009, er det betydningsfulde blandt andet beskrevet i definitionen på en matematisk kompetence som en indsigtsfuld parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags matematisk udfordring og som at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage stilling til matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. Den inkluderende skole Den anden tendens som baggrund for den øgede opmærksomhed drejer sig om det samlede synssæt i 2 Literacy betegner nogle gange færdigheder og brug af reading, writing and numeracy, som i UNESCO (2006). Literacy Initiative for Empowerment LIFE Vision and strategy paper. (2nd edition). Tilgængelig januar 2010 på: Andre gange er literacy og numeracy parallelle begreber, som når målet om at forbedre kvaliteten af uddannelse og udbytte for alle formuleres som: improving all aspects of the quality of education and ensuring excellence of all so that recognized and measurable learning outcomes are achieved by all, especially in literacy, numeracy and essential life skills. (s.8) i The Dakar Framework for Action (Unesco, 2000). Tilgængelig januar 2010 på:
4 skolen og i samfundet på normalitet, på læringsvanskeligheder og på skolens organisering. Det handler om begreberne integration, rummelighed og inklusion og har afgørende betydning for hvordan særlige behov og matematikvanskeligheder kan håndteres og bliver håndteret i praksis. Alle tre begreber integration, rummelighed og inklusion indebærer at alle elever også elever med særlige behov i videst mulig udstrækning har adgang til skolen, er til stede i skolen og deltager i skolen. Men der er forskel på hvor vidtgående begreberne er. Integration og rummelighed er mindre vidtgående end inklusion. Karikeret kan man sige at med integration og rummelighed vil man i skolen tolerere og acceptere elever med særlige behov, og man vil indrette skolen fysisk og organisatorisk på at disse elever er der. Man vil også undervisningsdifferentiere, og nogle gange vil man også elevdifferentiere så eleverne deles op til forskellige tilbud der er tilpasset deres behov. Men her stopper idéerne om integration og rummelighed så, og der bliver ikke ændret på andre forhold i skolen for de andre børn eller for lærerne og ledelsen. Inklusion er mere vidtgående og tilføjer kvalitativt nyt. Inklusion er nemlig tosidig så der også sker noget med den generelle undervisning og med skolens faglighed. Med inklusion er det tanken at der både sker en tilpasning af den konkrete undervisning til elever med særlige behov og at der også foregår en udvikling af den generelle undervisning. På kort sigt tilpasses undervisningen til hvad eleverne med særlige behov og matematikvanskeligheder kunne have behov for, vil og kan, og det kan i sig selv blive til gavn også for andre elever. Men det helt afgørende er at man forestiller sig at der på længere sigt vil ske en positiv udvikling af den almindelige undervisning i og med at lærerne i den almindelige undervisning kan få adgang til og få viden om det særlige ved elever i matematikvanskeligheder som de kan bruge til almene forbedringer. Den inkluderende skole er dermed også en ny måde at tænke specialundervisning på hvor ekspertise og erfaringer i specialundervisning skal udnyttes i den almindelige undervisning. Moralen er altså at forventningerne i Fælles Mål til at læreren for eksempel forstår de anderledes måder som disse elever tænker på, hjælper eleverne med at skabe mening i arbejdet med matematik og støtter dem til at tro på at de kan lære, ikke bare drejer sig om at kunne støtte disse elevers læring, men også om at læreren kan udvikle sin generelle undervisning. Der er to begreber mere om behov og vanskeligheder som har betydning for hvordan forventningerne til lærerne kan fortolkes. De to begreber kaldes det kategoriale syn og det relationelle syn, og de drejer sig om hvor særlige behov og matematikvanskeligheder kan lokaliseres: hvor er vanskelighederne henne? 3 Med det kategoriale mener man at særlige behov og vanskeligheder refererer til bestemte karakteristika knyttet til enkelte elever. Med det relationelle mener man at særlige behov refererer til forhold i elevernes sociale sammenhænge fx i klassen, men ikke til forhold som udelukkende har med den enkelte elev at gøre. De to syn er meget forskellige og er udviklet på forskellige tidspunkter. Der er en tendens til at det relationelle syn er i fremgang, og det kategoriale er i tilbagegang; men der er ikke tale om et paradigmeskift. Der er ikke enighed om at man kan nøjes med det relationelle og se helt bort fra det kategoriale 4. Susan Tetler formulerer at der er en balancegang mellem at overse og at stigmatisere: Der har været en tendens til at antage, at en god almenpædagogik [i modsætning til specialpædagogik/ LL] vil, om ikke fjerne behovet for specialpædagogiske indsatser, så minimere dem kraftigt. Det problematiske i denne sammenhæng er, at et udelukkende almenpædagogisk perspektiv risikerer at udgrænse 3 Hansen, M. (2000, p. 57) Diagnoser og specialundervisning. I: Specialpædagogik i en brydningstid. Systime. 4 Emanuelsson, I.; Persson, B. & Rosenqvist, J. (2001). Forskning inom det specialpedagogiska området en kunnskapsöversikt. Stockholm: Skolverket, s. 22.
5 sprogligt hinanden om at anerkende at eleven er central som den der oplever vanskelighederne og gennemlever konsekvenserne, men også at vanskelighederne ikke ligger inde i eleven. Vanskelighederne findes eller placeres i relationerne omkring eleven og kan derfor også imødegås i relationerne omkring eleven. Dermed kan udtrykket elev i vanskeligheder være godt at bruge når man ønsker hverken at overse eller at stigmatisere eleven. Og i stedet for elever med særlige behov kunne man måske tilsvarende bruge udtryk som elever, der er i situationer eller relationer med særlige behov selv om det umiddelbart lyder lidt kluntet. og usynliggøre de specifikke behov for en særlig tilrettelagt indsats, som nogle børn altid vil have, uanset hvor ideelle de almenpædagogiske vilkår er. Omvendt må det i lige så høj grad understreges, at eventuelle særligt tilrettelagte indsatser risikerer at stigmatisere de børn, indsatsen rettes mod, hvis de ikke tænkes ind i et inkluderende perspektiv. 5 Elever med eller i vanskeligheder Hedder det elever med matematikvanskeligheder? Eller er det bedre at sige elever i matematikvanskeligheder? Med betegnelser som elev med særlige behov, elev med vanskeligheder, elev der har vanskeligheder eller elevers matematikvanskeligheder kan man sprogligt bevidst eller ubevidst - blive påvirket til at placere vanskelighederne inde i den enkelte elev, så disse fire udtryk hører til det kategoriale syn. De fire udtryk er dem der bliver brugt i Fælles Mål 2009; men i Fælles Mål peges der også indirekte på det sociales betydning. Der står noget om den fælles klassesamtale, og der står følgende: Men for at bevare det matematiske fællesskab i klassen er det også vigtigt at arbejde med de samme problemstillinger i hele klassen, og det kræver, at det er problemstillinger, hvor det er muligt at differentiere. Med udtrykket elev i vanskeligheder så minder man Tre skillelinjer og fire tilgange til årsager Der er ikke etableret konsensus om begreber om matematikvanskeligheder, og man er både i teori og praksis mange årtier bagefter teori og praksis inden for læsning. Derfor vil jeg anbefale fordomsfrie og pragmatiske tilgange hvor man samler viden og erfaringer, stiller udfordrende spørgsmål, eksperimenterer og diskuterer. Som nævnt er der en skillelinje mellem at opfatte vanskeligheder individuelt som kategorialt knyttet til enkelte elever i forhold til et fagligt indhold, eller at opfatte vanskeligheder relationelt som knyttet til situationer med flere mennesker omkring et fagligt indhold. En anden skillelinje går mellem at opfatte vanskeligheder som noget der angår al matematik, eller som noget der kan angå dele af matematik og kun berører bestemte matematiske områder og elementer. En tredje skillelinje går mellem at opfatte vanskeligheder i matematik som noget specifikt for matematik der ikke følges af vanskeligheder i andre fag, eller som vanskeligheder af mere generel karakter der også giver sig udtryk i andre fag. Det er blevet almindeligt at se på matematikvanskeligheder ud fra fire udgangspunkter: didaktiske, psykologiske, sociologiske og neuropsykologiske udgangspunkter. De beskrives lidt forskelligt i forskellige sammenhænge; men Arne Engström beskriver fx de fire udgangspunkter således i 2000: 1. Neuropsykologisk defektorienteret, eleven har en hjerneskade eller anden fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse 2. Psykologisk forklaringerne søges i at eleven ikke anstrenger sig eller har koncentrationsvanskeligheder, i angst eller i forskellige kognitive årsager 3. Sociologisk miljøfaktorer, social deprivation, dvs. eleven kommer fra et understimulerende miljø, sko- 5 S. 160 i Tetler, S. (2009). Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv., s I: S. Tetler; S. Langager. Specialpædagogik i skolen en grundbog. København: Gyldendal.
6 len tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til elever med for eksempel arbejderklassebaggrund 4. Didaktisk fejlagtige undervisningsmetoder, ensidig færdighedstræning 6 Der bruges forskellige udtryk om matematikvanskeligheder i de fire udgangspunkter. Alle fire kan bruges som udgangspunkter til at skaffe mere viden og erfaring; men det er med det didaktiske udgangspunkt at matematiklærerne er specialister og er centralt placeret. For at få alle udgangspunkter udnyttet, er det nødvendigt med tværfagligt samarbejde. Regnehuller som eksempel på didaktisk begreb 7 Begrebet regnehuller har et dobbelt indhold. Dels knytter det sig til de vanskeligheder, regnehuller, som alle elever af forskellige årsager og på forskellige niveauer kan komme ud for i deres læring af matematik som stilstand i læreprocessen. Dels omfatter begrebet de huller som elever falder i og i nogle tilfælde hænger fast i og ikke kommer op af igen der opstår på baggrund af undervisningen. Det vil sige at udgangspunktet ikke er eleven, men de vanskeligheder der opstår i elevens møde i matematikundervisningen med matematiske kompetencer, matematiske emner, matematik i anvendelse og matematiske arbejdsmåder i det matematiske landskab. Dermed er det ikke eleven som begrebet karakteriserer, men vanskelighederne der opstår i elevens relationer med stoffet i undervisningen. Begrebets metaforiske billeder viser at matematikvanskeligheder principielt ikke er generelle: der findes ikke elever der overhovedet ingenting ved og kan og vil med hensyn til matematik. Vanskeligheder knytter sig til enkeltstående områder, og der er noget udenom ellers ville det ikke blive betegnet som regnehul! Begrebets billeder inviterer til at se forskellige måder at omgås vanskeligheder på og til at indse at der altid er flere handlemuligheder når elever er i en tilstand af at hænge fast. Billedligt udtrykt kan man fylde hullet op, det vil sige prøve at få etableret underliggende viden og færdigheder stykke for stykke. Man kan også bygge bro henover, det vil sige prøve at få etableret kompenserende elementer. Men man kan også vælge at gå udenom, det vil sige at forlade området for at arbejde i andre dele af det matematiske landskab for eventuelt at vende tilbage på et senere tidspunkt. Begrebet er ikke tænkt kvantitativt til at udpege store huller og små huller, eller kvalitativt til at udpege særlige huller af særlig betydning for den fortsatte læreproces. Vi anser regnehuller for at have pragmatisk værdi som en god metafor for lærerens opmærksomhed mod alle eleverne i en inkluderende skole. De erfaringer læreren gør sig om det enkelte barns vanskeligheder i mødet med regnehuller, kan blive både en inspiration og en ressource for den generelle undervisning. Regnehuller adskiller sig og supplerer andre begreber, men ligger ikke i krig med andre begreber. Begrebet regnehuller hører oplagt til det didaktiske udgangspunkt, men udelukker ikke at man også bruger viden og erfaringer fra de tre andre udgangspunkter eller fra fx læseforskningen. Årsagsforklaringer og risikofaktorer kan være oplysende, men de kan ikke stå alene, og der indgår under alle omstændigheder didaktiske overvejelser i hvordan eleverne kan støttes. Elever må hver især og alle sammen gives tilpasset mulighed for at manøvrere i, over og omkring deres regnehuller i det matematiske landskab. Det gælder hvad enten der samtidig kan peges på problematiske elementer i elevernes antalsopfattelse, koncentration, automatisering, visualisering, korttidshukommelse, genkaldelse fra langtidshukommelse, sprogudvikling, ordblindhed, motivation, strategiopbygning, hverdagserfaringer, eller i hjemmebaggrunden, i undervisningen osv. Det er når man fokuserer på et specifikt fagligt indhold at man kan præcisere vanskelighederne og samtidig få øje på hvad der lykkes og finde inspiration til hvad der potentielt kan lykkes. Med konkrete, detaljerede og uddybede beskrivelser med fokus på det faglige indhold af vanskelighederne kan der samtales og handles konkret både i respekt for matematiks betydningsfuldhed og for idealerne i den inkluderende skole artikler som redskab til udvikling Der er grøde inden for området mange er i gang med dette spændende og vigtige område. Det vil der blive fortalt mere om i artikler i årets numre af tidsskriftet. Håbet er at artiklerne kan bidrage til den fælles viden og refleksion som er nødvendig for at imødekomme de øgede forventninger. 6 S. 27 i Engstrøm, A. (2000). Specialpedagogik för 2000-talet. I: Nämnaren, 1. 7 Regnehuller er blandt andet beskrevet af Lindenskov og Weng i Regnehuller: et nyttigt begreb i fokuseringen på matematikvanskeligheder?. Matematik, 2004, 32, 2.
Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereMATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN
MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereInkluderende fællesskaber
Efterskolerne arbejder inkluderende i forpligtende fællesskaber og med udgangspunkt i den enkelte skoles værdigrundlag. Alle unge og voksne oplever at være værdifulde medlemmer af efterskolens fællesskaber
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereOpdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.
Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mere