Rygestopaktiviteter i Region Midt. Aktiviteter afholdt i første halvår 2019
|
|
- Niels Fredrik Eskildsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygestopaktiviteter i Region Midt Aktiviteter afholdt i første halvår 219
2 Clinical Health Promotion Centre Clinical Health Promotion Centre på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder nationalt og internationalt for at opnå en bedre sundhedstilstand for patienter, sundhedspersonale og borgere. For at nå dette mål løfter vi klinisk sundhedsfremme op på den evidensbaserede platform, understøtter implementering samt udveksler viden og erfaringer nationalt og internationalt. Vi udfører klinisk forskning på højeste evidensniveau og samarbejder med forskere, hospitaler og andre sundhedsinstitutioner overalt i verden. Vi afholder en bred vifte af universitetskurser, internationale skoler, såvel som mange andre undervisningsaktiviteter. Derudover driver vi Rygestopbasen, det internationale HPH Netværk (Health Promoting Hospitals and Health Services), det videnskabelige tidsskrift Clinical Health Promotion - Research and Best Practice og det videnskabelige selskab Clinical Health Promotion Society. Forskningen bliver udført i vores WHO-Collaborating Centre. Rygestopaktiviteter i Region Midtjylland. Aktiviteter afholdt i første halvår 219 Copyright Clinical Health Promotion Centre, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 219 Data trukket Udgivet Forfattere: Mette Rasmussen, Anne Sode Grønbæk og Hanne Tønnesen. Rygestopbasen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej 57 Hovedvejen, Byg. 14, Indgang 5, 2. sal Frederiksberg rygestopbasen.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk Tlf.: Hjemmeside: Side 2 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
3 Indholdsfortegnelse Forord Datagrundlag Resultater i absolutte tal ) Alle deltagere ) Deltagere der har gennemført ) Deltagere der er kontinuert røgfri efter 6 måneder Resultater i forhold til kvalitetsmål Indikatorer og kvalitetsmål Indikator 1: Gennemført rygestopkursus Indikator 2: Røgfri ved kursets afslutning Indikator 3: Opfølgningsrate Indikator 4: Røgfri efter 6 måneder Indikator 5: Tilfredshed Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 3
4 Side 4 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
5 Forord Systematisk indsats Region Midtjylland (Region Midt) og kommunerne i regionen har indgået en samarbejdsaftale om en systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget. Samarbejdsaftalen skal sikre, at alle rygere, som har kontakt til et hospital i Region Midt, og som har et ønske om at deltage i et rygestopforløb, henvises til rygestopforløb i kommunerne i forbindelse med kontakt til et hospital i Region Midt. Som en del af monitoreringen af indsatsen bruger Region Midt Rygestopbasen til at opgøre resultaterne for rygestopforløbene. Afrapporteringen sker på flere niveauer: Denne fælles rapport med de samlede resultater for regionen med en fordeling ud på de 5 klynger. Derudover en rapport for hver af de 5 klynger med fordeling ud på de enkelte kommuner. Således har både regionen, klyngerne og kommunerne mulighed for at monitorere, kvalitetsikre og forbedre indsatsen ud fra samme opgørelse. Definition af mål for rygestopindsatsen Region Midt har defineret målet for indsatsen ud fra indikator 1, 2 og 4 i Rygestopbasen med disse mål: 65 % af deltagerne i kommunale rygestopforløb gennemfører forløbet. 6 % af de deltagere, der har gennemført forløbet, er røgfri ved afslutning af forløbet. 4 % af de deltagere, der har gennemført forløbet, er røgfri seks måneder efter indsatsen. Det tredje mål relaterer sig til en opfølgning af deltagerne 6 måneder efter rygestopdatoen eller -forløbet. Da der endnu ikke er opfølgningsdata for indeværende halvår, er analyser knyttet til denne effektmåling udeladt i denne rapport. Rapporten som dialogredskab Af hensyn til mødeforberedelse og -afholdelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 7. juni 219 er denne rapport udarbejdet i maj 219. Da data er trukket i begyndelsen af maj 219, er det derfor ikke en fuldstændig rapport på alle aktiviteter i 1. halvår af 219. Rapporten skal derfor bruges som dialogredskab til at sikre, at kommunerne er på ret vej i forhold til rekruttering af rygere, de foreløbige resultater og ikke mindst om kommunen har en god registreringspraksis. Giver rapporten anledning til spørgsmål, er rummet for at rette op på indsatsen eller registreringen bedre nu frem for senere. Næste rapport bliver udgivet sidst på året, og her vil tallene for 1. halvår 219 blive opdateret. Det giver en virkelig god mulighed for at følge med i udviklingen af indsatsen. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 5
6 1. Datagrundlag Denne rapport er baseret på 378 rygere der har deltaget i et rygestopforløb i Region Midt i perioden 1. januar maj 219. Data til rapporten er trukket i uge 18, 219. Kun kurser og deltagere, der er indrapporteret på dette tidspunkt, indgår i rapporten. Tidsinddelingerne i rapporten er baseret på det tidspunkt, deltagerne har påbegyndt deres rygestopkursus. Data bliver afrapporteret i de kommuner, som enhederne har indrapporteret under. Ingen deltagere Under 2 deltagere Mindst 2 deltagere Kommentar: Kortet viser, hvilke kommuner i Region Midt der har leveret data fra én eller flere offentlige rygestopudbydere i rapportperioden. Sorte kommuner har ikke leveret data til Rygestopbasen. Grå kommuner har leveret data fra mindre end 2 deltagere, mens blå kommuner har leveret data fra mindst 2 deltagere. Side 6 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
7 2. Resultater i absolutte tal Resultatet af et rygestopforløb påvirkes af mange kendte faktorer, såkaldte prognostiske faktorer. I resultatafsnittet er der hovedsageligt anvendt diagrammer til at vise antal, frekvenser og fordelinger af de prognostiske faktorer. Resultaterne i dette kapitel er anført som absolutte tal. Opgørelse af absolutte tal I resultatafsnittet bliver data afrapporteret i tre afsnit: 2.1) Alle deltagere 2.2) Deltagere der har gennemført 2.3) Deltagere der er kontinuert røgfri efter 6 måneder Flowchartet nedenfor illustrerer sammenhængen mellem de tre gruppe af deltagere. Rygestopforløb 2.1) Alle deltagere n = ) Gennemført n = 259 Ikke gennemført n = ) Alle røgfri n = Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 7
8 2.1) Resultater for alle deltagere I dette afsnit afrapporteres data fra alle de rygere, der har påbegyndt et rygestopforløb, der er registreret i Rygestopbasen. Beskrivelse af kurserne Gennemførelse Ikke gennemført Gennemført halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på gennemførelse af rygestopkursus. Kommentar: I Region Midt gennemførte 69 % af deltagerne deres rygestopkursus. En deltager har gennemført et standardforløb, når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursets mødegange svarende til 4 ud af 5 møder eller 5 ud af 6 møder på et standardforløb. For at gennemføre et Kom & Kvit-forløb eller et Xhale-forløb skal en deltager være til stede ved minimum 4 møder. Side 8 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
9 Beskrivelse af deltagernes profil Alder år år år år år -24 år halvår halvår halvår halvår 22 Deltagernes alder ved rygestopforløbets start. Kommentar: Størstedelen af deltagerne (57 %) var 55 år eller ældre. Blot 5 % af deltagerne var unge (under 25 år) Køn Mænd Kvinder halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på køn. Kommentar: Fordelingen af mænd og kvinder på kurserne var meget lige med 51 % kvinder. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 9
10 2.1.4 Pakkeår halvår halvår halvår halvår 22 Deltagernes gennemsnitlige antal pakkeår. Kommentar: I gennemsnit havde deltagerne på kurserne i Region Midt røget 37 pakkeår. Pakkeår viser deltagernes samlede rygning, indtil de begynder rygestopkurset. Det er beregnet på baggrund af, hvor mange cigaretter en deltager ryger dagligt og antal rygeår. Et pakkeår svarer til at ryge 2 cigaretter dagligt i ét år. Har en deltager fx røget 4 cigaretter dagligt i ét år, svarer det til 2 pakkeår Storrygere halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere, der er storrygere. Kommentar: 81 % af deltagerne var storrygere. Storrygere er her defineret som deltagere, der ryger mindst 15 gram tobak dagligt Nikotinafhængighed (Fagerströms score) ,4 1. halvår halvår halvår halvår 22 Deltagernes gennemsnitlige nikotinafhængighed målt på Fagerströms score. Kommentar: Deltagerne i Region Midt havde en gennemsnitlig nikotinafhængighed på 5,4. Fagerströms score er et udtryk for nikotinafhængighed bedømt på en skala fra -1, hvor er ingen nikotinafhængighed, og 1 er meget høj nikotinafhængighed. Side 1 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
11 2.1.7 Erhvervsmæssig tilknytning Uoplyst Folkepensionister Ikke i erhverv I erhverv halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på erhvervsmæssig tilknytning. Kommentar: 4 % af deltagerne var i arbejde, 29 % var ikke i arbejde, mens 26 % var pensionerede Højest fuldførte uddannelse Andet/Uoplyst Lang videregående uddannelse Anden faglig uddannelse Mellemlang uddannelse Kort uddannelse Gymnasium/HF Max. folkeskole halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Kommentar: 38 % af deltagerne havde ingen eller kort uddannelse. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 11
12 2.1.9 Boligform Ved ikke/uoplyst Andet Lejer Ejer/Andel halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på boligform. Kommentar: Andelen af deltagere der bor i ejer- eller andelsbolig var 55 %. Beskrivelse af opfølgningen Opfølgningsstatus efter 6 måneder 4 3 Kan stadig følges op Vil ikke kontaktes Uden opfølgning Opfølgning forsøgt Valid 6 mdrs opfølgning halvår halvår halvår halvår 22 Opfølgningsstatus efter 6 mdr. Kommentar: Der er endnu ikke foretaget en 6 måneders opfølgning på deltagere, der har påbegyndt et rygestopforløb i 219. Opfølgning forsøgt betyder, at skemaet Årsag til manglende opfølgning af deltagere i rygestopaktiviteter er udfyldt. Side 12 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
13 2.2) Resultater for deltagere der har gennemført I dette afsnit afrapporteres data fra alle de rygere, der har gennemført et rygestopforløb, der er registreret i Rygestopbasen. Beskrivelse af kurserne Gennemførelse halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på gennemførelse af rygestopkursus. Kommentar: 259 deltagere i Region Midt gennemførte deres rygestopkursus. En deltager har gennemført et standardforløb, når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursets mødegange svarende til 4 ud af 5 møder eller 5 ud af 6 møder på et standardforløb. For at gennemføre et Kom & Kvit-forløb eller et Xhale-forløb skal en deltager være til stede ved minimum 4 møder. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 13
14 Beskrivelse af deltagernes profil Alder år år år år år -24 år halvår halvår halvår halvår 22 Deltagernes alder ved rygestopforløbets start. Kommentar: Størstedelen af deltagerne (59 %) var 55 år eller ældre. Blot 5 % af deltagerne var unge (under 25 år). Dette svarer til andelene for alle deltagere (figur 2.1.2) Køn Mænd Kvinder halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på køn. Kommentar: Fordelingen af mænd og kvinder på kurserne var meget lige med 49 % kvinder. Dette svarer til andelen for alle deltagere (figur 2.1.3). Side 14 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
15 2.2.4 Pakkeår halvår halvår halvår halvår 22 Deltagernes gennemsnitlige antal pakkeår. Kommentar: I gennemsnit havde deltagerne på kurserne i Region Midt røget 39 pakkeår. Dette er 2 pakkeår mere end for alle deltagere (figur 2.1.4). Pakkeår viser deltagernes samlede rygning, indtil de begynder rygestopkurset. Det er beregnet ud fra, hvor mange cigaretter en deltager ryger dagligt og antal rygeår. Et pakkeår svarer til at ryge 2 cigaretter dagligt i ét år. Har en deltager fx røget 4 cigaretter dagligt i ét år, svarer det til 2 pakkeår Storrygere halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere der er storrygere. Kommentar: 83 % af deltagerne var storrygere. Dette svarer til andelen for alle deltagere (figur 2.1.5). Storrygere er her defineret som deltagere, der ryger mindst 15 gram tobak dagligt Nikotinafhængighed (Fagerströms score) ,4 1. halvår halvår halvår halvår 22 Deltagernes gennemsnitlige nikotinafhængighed målt på Fagerströms score. Kommentar: I gennemsnitlig var nikotinafhængigheden 5,4. Det er den samme som for alle deltagere (figur 2.1.6). Fagerströms score er et udtryk for nikotinafhængighed bedømt på en skala fra -1, hvor er ingen nikotinafhængighed, og 1 er meget høj nikotinafhængighed. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 15
16 2.2.7 Erhvervsmæssig tilknytning Uoplyst Folkepensionister Ikke i erhverv I erhverv halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på erhvervsmæssig tilknytning. Kommentar: 4 % af deltagerne var i arbejde, 28 % var ikke i arbejde, mens 27 % var pensionerede. Dette svarer til andelen for alle deltagere (figur 2.1.7) Højest fuldførte uddannelse Andet/Uoplyst Lang videregående uddannelse Anden faglig uddannelse Mellemlang uddannelse Kort uddannelse Gymnasium/HF Max. folkeskole halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Kommentar: 39 % af deltagerne havde ingen eller kort uddannelse. Dette svarer til andelen for alle deltagere (figur 2.1.8). Side 16 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
17 2.2.9 Boligform Ved ikke/uoplyst Andet Lejer Ejer/Andel halvår halvår halvår halvår 22 Deltagere fordelt på boligform. Kommentar: Andelen af deltagere der bor i ejer- eller andelsbolig var 58 %. Dette er ikke meget forskelligt fra andelen på 55% for alle deltagere (figur 2.1.9). Beskrivelse af opfølgningen Opfølgningsstatus efter 6 måneder Kan stadig følges op Vil ikke kontaktes Uden opfølgning Opfølgning forsøgt Valid 6 mdrs opfølgning halvår halvår halvår halvår 22 Opfølgningsstatus efter 6 mdr. Kommentar: Der er endnu ikke foretaget en 6 måneders opfølgning på deltagere, der har påbegyndt et rygestopforløb i 219. Opfølgning forsøgt betyder, at skemaet Årsag til manglende opfølgning af deltagere i rygestopaktiviteter er udfyldt. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 17
18 2.3) Resultater for deltagere der er kontinuert røgfrie efter 6 måneder I dette afsnit afrapporteres data fra alle de rygere, der var fortsat røgfri 6 måneder efter deres rygestopforløb registreret i Rygestopbasen. Da der endnu ikke er foretaget 6 måneders opfølgning på deltagere, der har påbegyndt et rygestopforløb i 219, er der ingen resultater til sektion 2.3 i denne rapport for 1. halvår 219. Side 18 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
19 3. Resultater i forhold til kvalitetsmål 3.1 Indikatorer og kvalitetsmål Rygestopbasen har fem indikatorer. For hver indikator er der opstillet et kvalitetsmål. Målet er, at alle rygestoptilbud skal leve op til disse kvalitetsmål. Kvalitetstallene opgøres på samme måde, som bruges i de kliniske kvalitetsdatabaser. Fx. opgøres operationskomplikationer og postoperativ livskvalitet kun blandt opererede patienter. Tilsvarende opgøres kvalitetstallene som fx. rygestopraten kun blandt dem, der har gennemført rygestopbehandlingen. Kvalitetstallene er i denne rapport opgjort som rangstillingsdiagrammer. For hver indikator er kvalitetsmålet og regionsgennemsnittet markeret. Disse resultater præsenteres også i absolutte tal. Det betyder, at samtlige deltagere indgår i opgørelsen og ikke kun dem, der har gennemført rygestopkurset. Der er anvendt forskellige farver i afrapporteringen (grøn for kvalitetstal og blå for absolutte tal). Det skal pointeres, at kvalitetsmålene er baseret på kvalitetstallene. Rygestopbasens indikatorer I nedenstående tabel ses en oversigt over Rygestopbasens fem indikatorer og de tilhørende kvalitetsmål. Ved opgørelsen af tallene efter absolutte tal anvendes samme definition af indikatorerne. Her opgør man blot tallet i indikator 2 til 5 på samtlige deltagere frem for andelen af deltagere, der har gennemført et kursus (er markeret med kursiv i oversigten). Indikator 1 har samme definition for både kvalitetstal og absolutte tal. Rygestopbasens fem indikatorer 1 Gennemført rygestopkursus Andel af detagere, der har gennemført et rygestopkursus. Dvs. når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursusgangene. 2 Røgfri ved kursets afslutning Andel af deltagere, der har gennemført kurset, og som er røgfrie ved kursets afslutning. 3 Opfølgningsrate Andel af deltagere, der har gennemført kurset, hvor rådgiveren (eller en anden) har fulgt op eller forsøgt at følge op efter 6 måneder. 4 Røgfri efter 6 måneder Andel af deltagere, der har gennemført kurset, og som ved en valid opfølgning fortsat er røgfrie ved 6 måneders opfølgningen. 5 Tilfredshed Andel af deltagere, der har gennemført kurset, og som er tilfredse med kurset. Deltagere, der har svaret 4-5 (på en skala fra 1-5) i spørgsmål 3d i opfølgningsskemaet, anses som tilfredse med kurset. Kvalitetsmål 8 % 8 % 8 % 5 % 9 % Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 19
20 Inklusion Resultaterne for hver af de fem indikatorer er opgjort for de klynger, der har afholdt aktiviteter i afrapporteringsperioden såfremt, at de opfylder inklusionskriterierne for den enkelte indikator. Kriterierne er ikke ens for de fem indikatorer, og de er derfor beskrevet sammen med præsentationen af resultaterne for den enkelte indikator. Sådan læses graferne Under hver indikator er der opstillet en graf med klyngeresultaterne af det respektive kvalitetstal og absolutte tal over tid. Den grønne linje på grafen angiver kvalitetsmålet. De lysegrønne søjler svarer til gennemsnittet for Region Midt på kvalitetstallene. Blå søjler viser gennemsnittet i Region Midt på absolutte tal. Sådan læses rangstillingsdiagrammerne På rangstilllingsdiagrammerne er kvalitetsmålet markeret med en grøn streg. Hvis en klynge opfylder kvalitetsmålet, ligger deres resultat i området mellem den grønne streg og % i diagrammet. Den røde linje angiver gennemsnittet i Region Midt for kvalitetstallene. Alle data indgår i regionens gennemsnit - også data fra de klynger, der eventuelt ikke opfylder inklusionskriterierne. De stiplede røde linjer angiver usikkerheden for regionens gennemsnit illustreret ved et 95 % konfidensinterval. Resultatet for de enkelte klynger er markeret med en blå prik. Usikkerheden (95 % konfidensintervallet) er markeret ved en streg gennem prikken. Konfidensintervallet bruges til at vise den statistiske usikkerhed ved resultatet. Jo større konfidensintervallet er, jo bredere er stregen, og jo mere usikkert er resultatet. Når der indberettes mange deltagere fra en klynge, stiger sikkerheden på resultatet, hvilket ses ved, at konfidensintervallet bliver smallere. I rangstillingsdiagrammerne for indikator 2-5 bliver de absolutte tal angivet yderst til højre i den blå kolonne. Denne opgørelse er lavet ud for samtlige deltagere, der har deltaget minimun én gang på et rygestopkursus. Disse er ikke rangstillede. Målsætningen fra Region Midt Region Midt har defineret målet for indsatsen ud fra indikator 1, 2 og 4 i Rygestopbasen med disse mål: 65 % af deltagerne i kommunale rygestopforløb gennemfører forløbet. 6 % af de deltagere, der har gennemført forløbet, er røgfri ved afslutning af forløbet. 4 % af de deltagere, der har gennemført forløbet, er røgfri seks måneder efter indsatsen. Disse mål bliver der fulgt op på i kommentarerne under graferne og rangstillingsdiagrammerne. Side 2 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
21 id 3.2 Indikator 1: Gennemført rygestopkursus Indikator 1 er en opgørelse over den andel af deltagere, der har gennemført et rygestopkursus. En deltager har gennemført et forløb, når han/hun har været til stede ved minimum 75 % af de planlagte kursusgange. For Kom & Kvit og Xhale er forløbet gennemført ved deltagelse i mindst 4 møder. Kvalitetsmål Kvalitetsmålet er, at 8 % af deltagerne skal gennemføre kurset. Inklusionskriterier Mindst 2 deltagere skal have afleveret et basisskema. Beregningsmetode Hvis rådgiveren ikke har udfyldt, hvor mange gange en deltager har været til stede, eller hvis det planlagte antal møder ikke er opgivet, opgøres deltageren, som om han/hun ikke har gennemført rygestopforløbet. Gennemsnit for Region Midt % 8% 6% % Absolutte tal Kvalitetstal 2% % 1. halvår halvår halvår halvår 22 Kommentar: I Region Midt gennemførte 69 % af alle deltagerne deres rygestopforløb i 1. halvår 219. Dermed opfylder Region Midt egen målsætning på 65 %, men Region Midt opfylder ikke Rygestopbasens kvalitetsmål. Indikator 1: Klynger Horsensklyngen (71.3%) Vestklyngen (69.2%) Randersklyngen R (67.8%) Midtklyngen (58.3%) Aarhusklyngen % 2% 4% 6% 8% % Kommentar: Fire af de fem klynger indgår i diagrammet. Tre af disse (Horsens-, Vest- og Randersklyngen) opfylder Region Midts målsætning på 65 %. Ingen af klyngerne opfylder Rygestopbasens kvalitetsmål. Aarhusklyngen har ikke leveret data i første halvår af 219. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 21
22 id id 3.3 Indikator 2: Røgfri ved kursets afslutning Indikator 2 er en opgørelse over den andel af deltagere, der er røgfrie ved kursets afslutning. Kvalitetsmål Kvalitetsmålet er, at 8 % af deltagerne, der har gennemført forløbet, skal være røgfri ved kursets afslutning. Inklusionskriterier Mindst 2 deltagere skal have gennemført deres rygestopforløb. Beregningsmetode Hvis rådgiveren ikke har udfyldt, om en deltager var røgfri, eller hvis der er svaret Ved ikke, opgøres deltageren, som om han/hun ikke var røgfri ved kursets afslutning. Gennemsnit for Region Midt % 8% 8 6% 62 4% Absolutte tal Kvalitetstal 2% % 1. halvår halvår halvår halvår 22 Kommentar: I Region Midt var 8 % af deltagerne røgfrie ved kursets afslutning i 1. halvår af 219. Dermed opfylder Region Midt overordnet set både Rygestopbasens kvalitetsmål og egen målsætning på 6 %. Det absolutte tal ligger på 62 %. Indikator 2: Klynger Horsensklyngen (85.3%) 65.7% Randersklyngen (81.7%) Midtklyngen (76.2%) Vestklyngen (66.7%) Aarhusklyngen % 2% 4% 6% 8% % 64.5% 55.6% 52.6% Kommentar: Fire ud af fem klynger indgår i diagrammet. To af disse (Horsens- og Randersklyngen, 5 %) opfylder Rygestopbasens kvalitetsmål. Alle fire klynger (Horsens-, Randers-, Midt- og Vestklyngen) lever op til Region Midts målsætning på 6 %. Aarhusklyngen har ikke leveret data i første halvår af 219. Indikator 3-5 er indikatorer, der er baseret på deltagernes 6 måneders opfølgning. Da der endnu ikke er foretaget 6 måneders opfølgning på deltagere, der har påbegyndt et rygestopforløb i 219, er der ingen resultater for indikator 3-5 i denne rapport for 1. halvår 219. Derfor er indikatorerne blot beskrevet i det følgende, men fremstår uden resultater. Side 22 Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219
23 3.4 Indikator 3: Opfølgningsrate Indikator 3 er en opgørelse over den andel af deltagere, som rådgiveren (eller en anden) har fulgt op eller forsøgt at følge op efter 6 måneder. Kvalitetsmål Kvalitetsmålet er, at 8 % af de deltagere, der har gennemført forløbet, bliver forsøgt kontaktet efter 6 måneder. Inklusionskriterier Forsøgt at kontakte mindst 5 % af de deltagere, der har gennemført. Desuden skal der være fulgt op på mindst 2 deltagere - med en valid opfølgning. Beregningsmetode Deltagere med en valid opfølgning (tidsintervallet 6 måneder ± 1 måned) samt deltagere, hvor skemaet Årsag til manglende opfølgning er udfyldt, tæller med i opfølgningsraten. 3.5 Indikator 4: Røgfri efter 6 måneder Indikator 4 er en opgørelse over den andel af deltagere, der fortsat er røgfrie efter 6 måneder. Kvalitetsmål Kvalitetsmålet er, at 5 % af deltagerne, der har gennemført forløbet, fortsat skal være røgfrie efter 6 måneder. Inklusionskriterier Forsøgt at kontakte mindst 5 % af de deltagere, der har gennemført. Desuden skal der være fulgt op på mindst 2 deltagere - med en valid opfølgning. Beregningsmetode Deltagere, der ikke har svaret på, om han/hun var røgfri, opgøres som rygere. Da der ikke er forskel i karakteristika for grupperne af deltagere med og uden opfølgning, er rygestopraten alene baseret på deltagere med en valid opfølgning. 3.6 Indikator 5: Tilfredshed Indikator 5 er en opgørelse over den andel af deltagere, der er tilfredse med kurset. Kvalitetsmål Kvalitetsmålet er, at 9 % af deltagerne, der har gennemført forløbet, skal være tilfredse med kurset. Inklusionskriterier Forsøgt at kontakte mindst 5 % af de deltagere, der har gennemført. Desuden skal der være fulgt op på mindst 2 deltagere - med en valid opfølgning. Beregningsmetode Hvis en deltager ikke har besvaret, hvorvidt han/hun var tilfreds med kurset som helhed, opgøres deltageren, som om han/hun ikke har været tilfreds. Deltagere, der har svaret 4-5 (på en skala fra 1-5) på spørgsmål 3d på opfølgningsskemaet, anses som værende tilfredse med kurset. Rygestopaktiviteter i Region Midt, 1. halvår 219 Side 23
24 Rygestopbasen Clinical Health Promotion Centre Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej 57 Hovedvejen Bygn. 14, Indgang 5, 2. sal Frederiksberg Mail: Tlf.: Hjemmeside:
Skriftlig orientering
Region Midtjylland Sundhed 29. maj 2019 /SUSSOR Skriftlig orientering til Sundhedsstyregruppen 29. maj 2019 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Skriftlig orientering til Sundhedsstyregruppen 1 1 1-01-72-30-17
Læs mereRygestopbasens årsrapport. aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013
Rygestopbasens årsrapport 2013 aktiviteter afholdt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013 Kolofon WHO-CC World Health Organization Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereRygestopbasens årsrapport. ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013
Rygestopbasens årsrapport 2013 ak viteter a oldt i 2013 samt 2012 med opfølgning i 2013 Kolofon WHO-CC World Health Organiza on Collabora ng Centre for Evidence-Based Health Promo on in Hospitals and Health
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereProjekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen. Aktivitetsstatus 2. kvartal 2017
Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Aktivitetsstatus 217 Rekruttering Henvendelser I projektperioden fra januar 2 til 3. juni 217 har der i alt været 3.386 henvendelser, dvs. både
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereRådgivningssamtaler på Stoplinien 2017
Rådgivningssamtaler på Stoplinien 2017 Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning om rygestop. Vores kerneopgave er at rådgive borgere, der ringer på det nationalt kendte telefonnummer 80 31 31 31.
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereInformation om. Rygestopbasen. en effektdatabase
Information om Rygestopbasen en effektdatabase December 2013 Information om Rygestopbasen en effektdatabase Indhold Copyright WHO-CC, Bispebjerg Hospital December 2013 Forfattere: Mette Rasmussen, Niels
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1
Læs mereSystematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
Læs mereRESPEKT en forskningsundersøgelse
RESPEKT en forskningsundersøgelse Et rygestoptilbud der er skræddersyet til og bedst muligt vil kunne hjælpe dem der ellers vil bære den tungeste sygdomsbyrde 1. Køkkenpersonale (9054) 2. Portørpersonale
Læs mereØkonomisk belønning ved rygestop Rigere uden røg
Økonomisk belønning ved rygestop Rigere uden røg Hvad er afprøvet? 21 lodtrækningsstudier De fleste studier: arbejdspladser; 10 i klinikker Belønning: o Lotterisedler, penge, vouchers til supermarkeder,
Læs mereImplementering af forløbsprogram for lænderygsmerter
Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter v. Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk Disposition Kort oprids af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2015, orientering
GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter, orientering NOTAT Dato: 18. februar 2016 Af: Helle Agathe Bejerholm Indledning Forebyggelsescentrets aktiviteter
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 29.01.10 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF :Karin Asmussen,
Læs mereLæsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan
Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9
Læs mereOpgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer
Opgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer Rapportering af data fra HjerteKomMidt i den midtjyske region for perioden 1.januar 2018 til den 31. december 2018 DEFACTUM Opgørelse af kommunale
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereEn enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed
Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale
Læs mereNotat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning
Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15
Læs mereTriple Aim-analyse. Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen
Triple Aim-analyse Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Udarbejdet April 2018 af: Gunna Andersen, konsulent for det tværsektorielle samarbejde, Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 17. april 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereTEMADAG OM FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE RYGESTOPTILBUD RYGESTOPTILBUD
TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE Temadagens formål Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om rekruttering i forhold til det kommunale rygestoptilbud samt få input til
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereO P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R J U N I
OPFØLGNING PÅ POLITISKE MÅLSÆTNINGER J U N I 17 INDLEDNING Opfølgningen på politiske målsætninger gennemføres, som besluttet af Forretningsudvalget den 8. februar, i måneder, hvor der ikke forelægges kvartalsrapporteringer.
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. april 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereNye nøgletal for de nationale mål
Bilag Titel: Dagsordens titel Augustopdatering Nye nøgletal for de nationale mål Dagsordenspunkt nr 8 Bilag nr 1 Antal bilag: 1 EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 13. august 2018 Nøgletal for de nationale
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereSST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009
SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009 Metodebeskrivelse Den 5. januar 2010 BESKRIVELSE AF DATAINDSAMLINGEN 3 MÅLGRUPPE 3 PERIODE FOR DATAINDSAMLING 3 SVARPROCENT 3 FRAFALD OG SCREENOUT
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereRapportering af indikatorer for årene
Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med hjertesygdom (AKS), kronisk obstruktiv lungesygdom og type 2 diabetes Rapportering af indikatorer for årene 2010-2013 August 2015
Læs mereRygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereTovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland
Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
Læs mereHvordan du bruger læsevejledningen Overordnet om afdelingsrapporten Afrapportering af kommentarfelter OVERBLIK...
Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 2 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kløvermarken... 10
Kløvermarken Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereHvordan du bruger læsevejledningen Overordnet om afdelingsrapporten Afrapportering af kommentarfelter FORSIDE Dimensionsfigur...
Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,
Læs mereStatus på Stopliniens rådgivningssamtaler i 2018
Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning om rygestop. Vores kerneopgave er at rådgive borgere, der ringer på det nationalt kendte telefonnummer 80 31
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereOpgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer
Opgørelse af kommunale hjerterehabiliteringsindikatorer Rapportering af data fra HjerteKomMidt databasen i den midtjyske region for perioden 1.januar 2017 til den 31. december 2017 DEFACTUM Opgørelse af
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereVejledning til nye resultatvisninger i de nationale test
Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Sag nr.: 15/1950 Sagsbehandler: FRW/LOP 7. december 2016 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev
Læs mereGuide. Kom-i-gang. Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark!
Guide Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark! www.sundeborgere.dk Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark Sunde Borgere,
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereRøgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb
Status på forandring og sundhedsplan 16-18 Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Det visionære mål: andel af dagligrygere reduceres til 4 % i 2025 Langsigtet fokus
Læs mereUdvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland
Regionsoverblik pr. 31. oktober 2014 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål... 3 1.1 Akut mave-tarmkirurgi... 3 1.2 Dødsfald efter operation...
Læs mereBrugerundersøgelse i. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af borgernes oplevelse af mødet og samtalen med Jobcenter Aalborg
Brugerundersøgelse i En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af borgernes oplevelse af mødet og samtalen med Kolofon: Merete Wenneberg Jørgensen, Kvalitetsenheden 21.03.2018 Sagsnr/dokumentnr. Introduktion
Læs mereHvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur...
Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereNetværksmåling - Samarbejdspartnere
Netværksmåling - Samarbejdspartnere Juni 211 Svarprocent: 45% (133 svar ud af 294 mulige) Netværksrapport Indhold Indhold Overordnet vurdering Vurdering af den overordnede tilfredshed 4 Specifikke spørgsmål
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereBrugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereBilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereKL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015
KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r b a k k e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE Selvejende institutioner Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for de selvejende institutioner baseret på i alt 569
Læs mereKvartalsstatus kvartal systematisk tilbud om henvisning til hjælp til rygestop (med VBA)
Kvartalsstatus 2018 1. kvartal systematisk tilbud om henvisning til hjælp til rygestop (med VBA) På de følgende sider ser i de foreløbige resultater for følgende mål og indikatorer: 1. Hospitalspersonalet
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E G r ø n h ø j s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E B l i c h e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE ALLE DAGTILBUD Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle dagtilbud baseret på i alt 2.581 besvarelser. Undersøgelsen
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E A s s e n t o f t s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs merePartnerskaber Niels Them Kjær
Partnerskaber Niels Them Kjær Indsæt Tiden flyver kampagnefilm her Hvorfor partnere? Folkelig bevægelse Vi kan mere sammen Fælles vision Antal & kvalitet Inspiration Røgfri Fremtids vision og mål Visionen
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E Ø s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K o r s h ø j s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mere