DRIFT &ØKONOMI KAESER KOMPRESSORER LÆS INDE I BLADET.

Transkript

1 Nr. 7 september 2007 DRIFT &ØKONOMI 10. årgang ISSN Nr ENERGI PROCES EL BYG ANLÆG RULLENDE MATERIEL TRANSPORT LUFT VAND LAND UDDANNELSE MILJØ LÆS INDE I BLADET KAESER KOMPRESSORER INNOVATION INDEN FOR TRYKLUFT Penge at spare på motorbudgettet Tog til tiden - til mindre energi MERE TRYKLUFT MINDRE ENERGI Skruekompressorer Køletørrere adsorptionstørrere Trykluftfiltre Oliefri trykluft Kapselblæsere Mobilkompressorer Service og vedligehold 24 timers vagt Spændingskorrosion fik loft til at falde ned Tlf info.denmark@kaeser.com Reportage fra HI-Messen

2 Med en servicepakke fra ABB bestemmer du selv hvor let din hverdag skal glide Løbende vedligehold giver mindre udgifter til vedligehold samt større driftssikkerhed og dermed fuldt udbytte af produktionslinjen. Derfor er vedligehold ikke en udgift det er en investering. Du bestemmer selv, om vi blot skal komme, når du kalder, om vi skal overtage det fulde ansvar for dit vedligehold eller om vi skal aftale en helt tredje model. Under alle omstændigheder holder vi nøje øje med dine vedligeholdsterminer og giver gode råd om løbende forbedringer eller opgraderinger. Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte ABB på

3 Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand. polit. Redaktion: Centerchef Svend Aage West Afdelingsingeniør Hans Overgaard Afdelingschef Henrik Lykke Lilleholt Vedligeholdschef Christer Pandell Redaktionsudvalg: Ingeniør Birgitte D. Carlsson Sekretariatschef Arne Juhl Henriksen Ingeniør Hans Jørgen Petersen Fagudvalg: Teknisk/økonomisk: Vedligeholdschef John B. Lund Rullende materiel: Direktør Lars Jørgensen El: Maskinmester Johnny Nielsen Informatik og uddannelse: Rektor Peter Bønke Bygning: Ingeniør Jørgen Klokkedal Energi og proces: Overingeniør Kjeld Tofthøj Produktivitetsforbedring: Director Planning & Flow, Michael Vaag Præsidiet: Ingeniør Poul Steffen Dam DDV Prinsessegade 83, 7000 Fredericia Tlf Fax Arne Juhl Henriksen Nyheder: Journalist Jan Jensen Annoncesalg: Klavs Vejborg Abonnement: 10 udgaver pr. år. (inkl. moms) kr. 680,- Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: INDHOLD 7/2007 Hvordan vedligeholder du dine elektriske installationer? AF JOHNNY NIELSEN, DDV 4 Penge at spare på motorbudgettet 6 Tog til tiden - til mindre energi 10 Fond skal afhjælpe efterslæb på vedligehold 13 EFNMS Benchmarking workshop 14 SKF øger styrken med flere partnere 17 Spændingskorrosion fik loft til at falde ned 18 SCA packaging fokuserer på kvalitet med video-overvågning 22 Nytænkning i lagerføringen giver plads på hylderne - og i økonomien 24 Lad sherlock styre 26 IBM forøger Maximo s udviklingsresourcer 27 Det digitale byggeri stiller helt nye krav 28 Idus next generation introducerer helt nye moduler 29 Reportage fra HI-Messen Store besparelser med nye filtre 37 Kurser efterår Administration: Direktør Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 3

4 LEDER HVORDAN VEDLIGEHOLDER DU DINE ELEKTRISKE INSTALLATIONER? AF JOHNNY NIELSEN, DDV Virksomhederne har gennem tiden udviklet forskellige strategier til vedligeholdelse af produktionsapparatet. Strategierne er nøje afstemt med hvilket markedsfokus og produktionsfilosofi, som virksomheden har valgt En virksomhed, der vælger World Class som grundstrategi, betyder manglende vedligeholdelse en mindre risiko, men hvis der i stedet som strategi satses Agil mod et markedet, kan det blive et væsentligt parameter for indtjeningen, hvis der opstår driftsstop på produktionsapparatet. Definition af begrebet vedligeholdelse opfattes af mange som forhindring af ukontrollerede driftsstop. Typisk omhandler strategierne at forhindre driftsstop af mekaniske årsager. Et overset og væsentligt parameter er vedligeholdelse på de elektriske systemer. Der er kendte metoder til at forebygge fejl i el-systemet, f.eks. termofotografering. Der er også mulighed for at etablere reserveforsyning på dele af installationen i kortere tid. Men hvor er strategierne for vedligeholdelse af hele det elektriske system? F.eks. mean time failer for maksimalafbrydere, det er en overset faktor. Det er nu et halvt år siden vedligeholdelsesåret er igangsat, og vi venter forsat på at der sættes fokus på de elektriske installationer. I DDV har vi sat el-vedligehold på dagsorden ved at tage initiativer til en række møder, hvor vi vil fokusere på vedligeholdelse. Der er ingen standarder, ingen vedligeholdelsesfilosofier på dette område. Spørgsmålet er, hvor søger man viden om vedligeholdelse af el-installationer? Foreløbig er den eneste metode videndeling i netværk hos DDV. Vi vil gerne invitere dig til at deltage i DDV-arrangementer om el-vedligeholdelse, både for at dele viden og for at styrke dit netværk. Det er vores mål at el-vedligeholdelse bliver programsat, og udbudt som aktivitet i 2008 på foranledning af DDV, parallelt med eksisterende kurser i vedligeholdelse. HVORFOR ER NETVÆRK VIGTIG Globaliseringen forandrer samfundet med rivende hastighed, og bureaukratiet bliver ikke mindre, tværtimod. Modsvar for disse udfordringer er et godt og veldyrket netværk. Netværk er et sted, hvor teknikeren, der har ny viden om et emne, kan mødes med teknikeren, der søger viden om et emne. DDVs grundfilosofi er videndeling i netværk, og det er derfor vi er stærke. I den anledning kan jeg ikke undgå at nævne vores planlagte arrangementer i efteråret Der er påbegyndt en række temadage om vedligeholdelse af el-installationer med udgangspunkt i maskindirektivet. Vi åbnede med det første arrangement i slutningen af august og fortsætter med yderligere tre arrangementer: 23. oktober: Elektrisk sikkerhed på maskiner. Grundig gennemgang af den nye oversættelse, oktober: Grundlæggende maskinsikkerhed, hvor går grænsen og er der andre standarder som er relevante. 20. november: Funktionssikre maskiner, hvad menes med functinal safty, eksempler på programmerbare sikkerheds relaterede enheder og meget mere. I den kommende tid vil vi bringe mere om indførelsen af 3. parts audit pr. 1. januar 2008 for el-autoriserede samt hvad dette kommer til at betyde for den enkelte el-autoriserede. SPAR TID MED ERHVERVSNET - DET TAGER CA. EN KOP KAFFE Du kan bestille produkter, udskrive smøreskemaer og se resultater af dine olieanalyser. Se video om olieanalyser på RING DØGNET RUNDT - ÅRET RUNDT

5 Nye brændere For også at kunne opfylde miljøkravet til udledning har mejeriet fået nye brændere installeret. Dermed har man opnået den optimale udnyttelse af energien, idet brænderne kører med servostyring på spjældene og med frekvensregulerede blæsere. Vi har nu opnået en mere nøjagtig forbrænding og dermed et fald på fem procent i vores forbrug af gas, som tidligere lå på kubikmeter om måneden, konstaterer Anders Jensen. Overskuelige touch-skærme Kedelcentralen, der består af to dampkedler og en centralvarmekedel, bliver nu styret af den nyeste teknologi, hvor moderne touch-skærme har afløst virvaret af kontakter og blinkende lamper. Desuden indeholder systemet en log, der automatisk registrerer test-intervallerne og slår alarm, hvis fristen på de 72 timer er overskredet. Det er mere overskueligt og enkelt at betjene. Og for en stor virksomhed med produktion syv dage om ugen, er der stor fornuft i at have en 72 timers automatisk overvågning, siger teknisk chef Anders Jensen.

6 AF JAN B. JENSEN FOTO JJ KOMMUNIKATION PENGE AT SPARE PÅ MOTORBUDGETTET ABB har fået nye værkstedsfaciliteter i Fredericia til reparationer og renovering af bl.a. elektromotorer og generatorer En renovering koster væsentlig mindre end en ny elektromotor, men det er ikke den eneste fordel. Den gamle motor kan også blive bedre end en ny, fastslår Mogens Andersen fra ABB. Som det eneste firma i Danmark har ABB i en årrække udført VPI-behandling (Vacuum Pressure Impregnation) på statorviklinger uden, at der er tale om nyvikling. Det er samtidig en metode, der kan spare store beløb på motorbudgettet. Vælger virksomhederne at lade motorerne vedligeholde i tide, kan de sikre en fortsat drift i adskillige år og dermed minimere risikoen for et havari. Får en brugt, men renset statorvikling en VPI-behandling, bliver alle revner og porer lukket for fugt og snavs ligesom alle luftlommer fyldes op med harz. Det bevirker, at isolationsforholdene stiger væsentligt, og de termiske forhold i viklingerne forbedres, så motoren køles bedre og dermed tåler en evt. momentan overlast, siger Mogens Andersen. ABB s serviceværksted er flyttet til nye og større lokaler på kvadratmeter i udkanten af Fredericia, hvor firmaet har optimale forhold til at udføre renoveringsopgaverne. OGSÅ HÅRD BELASTNING AF ELEKTROMOTORER At slitagen er stor på forbrændingsmotorer, der udsættes for hård belastning, er næppe overraskende. At det samme I de nye værkstedsfaciliteter i Fredericia har ABB de optimale rammer til at gennemføre reparationer og renoveringer af motorer og generatorer.

7 Er der behov for en ny vikling, er det også en opgave, som ABB kan løse. er tilfældet for større, hårdt belastede elektromotorer, er der knap så mange, som tænker på. Ofte er vedligeholdelsesopgaverne begrænset til udskiftning af lejerne med passende mellemrum, men der er andet end lejerne, som bliver slidt. Motorer, som dagligt trækker store inertimomenter, udsættes for store belastninger i stator- og rotorviklinger. Under starten belastes statorviklingerne med op til ti gange normalstrømmen. Det bevirker udvidelser og ældninger af isolationen, som derfor i løbet af nogle år bryder sammen, så motoren enten må skrottes eller statorviklingerne må fornyes, siger Mogens Andersen. Skrottes motoren, kan en virksomhed risikere, at der bliver indkøbt en standardmotor, som har svært ved at klare en tung start, da den gamle var en specialmotor egnet til tungdrift. Vælger man en omvikling, risikerer man, at der monteres nye viklinger i en delvis beskadiget blikpakke også denne løsning øger omkostningerne. Begge løsninger er ret kostbare, da en ny motor samt et uforudset stop i produktionen koster mange penge. Renovering af store elektromotorer inkl. VPI-behandling koster mindre end en ny motor. Man slipper altså ikke bare for omkostningerne ved uventede driftsstop, men der er også penge at spare i forhold til at skifte til nyt, påpeger Mogens Andersen. MANGE FORDELE VED AT GRIBE IND I TIDE Hans erfaring er, at virksomheder ikke altid tænker i de fordele, der er ved at gribe ind i tide. I stedet venter mange til havariet er sket, og det koster ikke kun i nyanskaffelse, men også i forbindelse med produktionsstop. Lod virksomhederne motorerne renovere, ville der være mange penge at spare. De får en motor, der er bedre end den, de havde, og vi kan gøre det på få dage. Udsættes firmaet derimod for et havari, kan der gå op til tre uger, før produktionen kan genoptages, siger Mogens Andersen. Når ABB får en motor ind til renovering, bliver den først vasket. Det foregår i dag med vand og sæbe i stedet for opløsningsmidler. Det giver store miljømæssige fordele, og er der tale om viklinger, der er forurenet med salt, som det er tilfældet ved maritime anlæg, er vand det optimale rengøringsmiddel. I forhold til opløsningsmidler er vand imidlertid længere tid om at fordampe, siger Mogens Andersen. Det har ABB løst ved at anvende vakuum-tørretanke til at fjerne vaskevandet. Kort tid efter, at emnet er sat under vakuum i tanken, vil det resterende vand begynde at koge. Det bevirker, at smudsresterne bliver løsrevet og forsvinder fra emnet sammen med vandet. En vask og vakuum-tørring kan samtidig give en væsentlig bedre isolationsværdi, end hvis emnet var blevet tørret i en konventionel ovn, hvor energiforbruget VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 7

8 Som den eneste virksomhed herhjemme kan ABB foretage en VPI-behandling i forbindelse med renovering af større motorer og generatorer. Til venstre ses tankene, der bruges til vakuumbehandlingen og i baggrunden ovnen, hvor lakken hærdes. Mogens Andersen fastslår, at renoveringen kan gøre motoren bedre i forhold til en ny. oven i købet er ti gange større. Efter vask, tørring og måske en ny vikling placeres komponenten i en tryktank. Under vakuum pumpes en specialudviklet styrenfri énkomponent lak ind i tanken til viklingen er oversvømmet. Lakken har en konsistens, der kan minde om ymer. Undertrykket sikrer, at alle luftbobler suges ud af lakken. Undertrykket ændres til et seks bar overtryk, der sikrer at lakken presses ind og omkranser samtlige tråde og viklinger. En væsentlig fordel ved denne imprægneringsmetode er muligheden for at bruge en meget højviskos speciallak uden opløsningsmidler. Den høje viskositet sikret, at viklingen påføres et kraftigt lag lak og dermed opnår et højt isolationsniveau. Efter ca. 60 minutter fjernes trykket og emnet flyttes til en ovn, hvor lakken hærdes. SPECIALIST I DYNAMISK BALANCERING Foruden vakuum-imprægneringen har værkstedet specialiseret sig i dynamisk balancering af roterende maskindele såvel på værkstedet og som hos kunderne. Er maskindelene ude af balance, medfører det slitage på lejer, koblinger og akseltætninger, og dermed øgede vedligeholdsudgifter eller store beløb i tilfælde af havari, men ved hjælp af en simpel vibrationsmåling kan de defekte maskindele findes og forholdsvis enkelt bringes i den rette balance. På værkstedet i Fredericia har ABB bl.a. landet største balanceringsbænk, der har en kapacitet på op til 15 tons. Opgaverne spænder fra små turboladerrotorer til koblinger, pumpehjul, ventilatorer, valser og generatorpolhjul. Med flytningen har ABB også fået lettere ved at håndtere selv de tungeste motorer. Kranen kan løfte 50 tons.

9 Maskindirektivet - konsekvenser og Best Practice 07 En konference for praktikere TEKNOLOGISK INSTITUT TAASTRUP 3. OKTOBER 2007 få praktiske erfaringer og eksempler med: En konference om den konkrete udmøntning af Maskindirektivets lovkrav i praksis Best Practice! CE-mærkning af maskiner og anlæg til eget brug og salg Udvikling af det Tekniske Dossier for maskiner og anlæg Ajourføring af det Tekniske Dossier ved ombygning Robotsikkerhed Effektiv håndtering af underleverandører ved CE-mærkning af maskiner og anlæg Fyldestgørende og brugervenlige Brugsanvisninger for forskellige målgrupper Væsentlige ændringer i det nye Maskindirektiv 2006/42/EF Systematisk kortlægning af maskinparken udgangspunktet for en prioriteret indsats Se mere på: Tilmelding Tlf Yderligere oplysninger Henrik Hansen, tlf henrik.hansen@teknologisk.dk Pris for dagen er kr ,- ex. moms pr. deltager Hør indlæg fra: Arla Foods Jensen Danmark A/S Thermo Fischer Scientific A/S Eltronic A/S Grundfos Management A/S Arbejdstilsynet Teknologisk Institut Optibelt er verdensledende inden for kileremme og kileremstransmissioner Mere end 130 års erfaring har sat sit præg på Optibelts kvalitetsprodukter. Dette viser de nyudviklede tandremme, som kan anvendes i standard HTD-skiver OMEGA-HP og OMEGA-HL, den vedligeholdelsesfri kilerem RED POWER II og den nye fortandet kilerem SUPER X-POWER Vores varemærker er: Optibelt tandremme i Neopren, ZR, ZR-D, Omega, Omega HP, Omega HL Optibelt tandremme i Polyuretan, Alpha, Alpha Linear, Alphaflex, Alpha V, Alpha SRP Optibelt Kileremme, SK S=C plus, VB, Red Power II S=C plus, Super X-Power Ribbebånd (Poly-V), Optibelt-RB Rundremme, Optibelt-RR Skiver & Bøsninger Testudstyr Optibelt producerer i dag på 5 fabrikker i Europa (ISO certificerede) og har egne salgsselskaber worldwide Optibelt Skandinaviska AB Tel: Fax: optibelt@optibelt.dk VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 9

10 AF JAN B. JENSEN FOTO: JJ KOMMUNIKATION TOG TIL TIDEN TIL MINDRE ENERGI Processer & Miljø satser på at hente store besparelser i energiforbruget med en bedre styring af forbruget i bygninger og i de enkelte togsæt DSB S-TOG A/S HAVDE I 2006 ET FORBRUG PÅ: Faste anlæg (stationer, værksted og andre bygninger): El: 13 GWh Varme: 11 GWh Vand: m3 Kørestrøm: 133 GWh DSB vil have tog til tiden til mindre energi. Der er store besparelser at hente ved bl.a. at køre S-togene mere energirigtigt, justere temperaturen i togene og ikke bruge unødig energi, når de holder stille om natten. Der kan være et stort potentiale for at reducere forbruget ved blot at øge opmærksomheden på tænke mere energi-venligt blandt medarbejderne samt foretage mindre justeringer i forbruget af el og varme, som hverken personalet eller passagererne stort set vil bemærke, siger miljøkoordinator Preben Christophersen fra afdelingen Processer & Miljø i DSB S-tog A/S. De 134 S-tog, der betjener hovedstadsområdet, tegner sig for en væsentlig del af passagerer i DSB-regi. Gennemsnittet er ca rejser i døgnet, alle ugens dage - året rundt. Alene en besparelse på en pct. i forbruget af kørestrøm svarer til en mio. kr., og da 88 pct. af det samlede energiforbrug i DSB S-tog A/S er øremærket den strøm, der skal bruges til togenes fremdrift, kan selv det mindste tiltag gøre en stor forskel. Processer & Miljø har allerede iværksat en række tiltag for at nedbringe energiforbruget. BREMSNING GENERERER ENERGI Lokoførerne har fået en ny funktion i displayet i styrehuset: En anbefalet hastighed at køre i frem til næste station. Hastigheden er udregnet på en måde, så køreplanen kan overholdes ved at køre toget på en måde, så det bruger mindst muligt energi. Tidligere valgte lokoførerne ofte at køre frem til næste station så hurtigt som muligt inden for de tilladte hastigheder og så vente dér, men der kan spares meget energi med en mere glidende kørsel på samme måde, som man kan få benzinen til at strække længere i en bil ved at køre mere fornuftigt, siger Preben Christophersen. Det handler ikke bare om accelerationer, det handler også om at bremse rigtigt. De nye togsæt er konstrueret på en sådan måde, at der i forbindelse med bremsningen genereres strøm tilbage til køreledningerne. I Tyskland har Deutsche Bahn nedbragt forbruget på kørestrømmen med 10 pct. ved at uddanne lokoførerne til at køre mere energirigtigt, siger Preben Christophersen. Foruden det rullende materiel har DSB S-tog A/S driften af en række faste anlæg. Det drejer sig om ca. 80 stationer, kiosker, et centralværksted i Høje- Taastrup, et servicecenter i Køge Bugt samt en række depotanlæg, hvor togene holder om natten. Siden nytår har Processer & Miljø benyttet styringssystemet Omega Energi til at håndtere de mange data om energiforbruget på de faste anlæg. Systemet

11 Der er strøm at spare, hvis S-togene bliver kørt energirigtigt. Det handler om at undgå hårde opbremsninger og hurtige accelerationer. skal bl.a. holde styr på data fra ca. 200 elmålere, ca. 50 varmemålere og ca. 120 vandmålere. Målerne aflæses manuelt hver måned, og data rapporteres til Processer & Miljø. Tidligere brugte vi et regneark, men det blev efterhånden for uoverskueligt med de mange data, så det var svært at lave en effektiv opfølgning på afvigelser. Derfor havde vi behov for en mere effektiv og systematisk måde at indsamle og bearbejde data på, siger Preben Christophersen om valget af det nye styringsværktøj. AUTOMATISK AFLÆSNING PÅ VEJ Målet er, at samtlige data skal indrapporteres elektronisk hurtigst muligt. De første 30 elmålere er modtages i dagautomatisk, og Preben Christophersen håber, at de resterende 170 målere vil være udskiftet inden årets udgang. På den måde kan vi indsamle data helt ned fra time til time og f.eks. bedre slå ned på et eventuelt uhensigtsmæssigt højt forbrug i nattetimerne eller indkredse tidspunktet for afvigelser. Desuden bliver der hver måned automatisk sendt en mail indeholdende en grafisk oversigt over den seneste måneds forbrug til de ansvarlige ledere på de enkelte områder. Det er også med til at øge ledelsens opmærksomhed på energiforbruget. Preben Christophersen mener, at energiforbruget kan reduceres med fem pct. om året alene ved at øge medarbejdernes og ledelsens opmærksomhed omkring forbruget. Nu får de nogle data, der er mere brugbare. På den måde appellerer vi også til en større ansvarsbevidsthed, siger Preben Christophersen. Med en elektronisk behandling og styring af data på at holde togene i gang, kan udgifterne til energien bedre fordeles mellem de to afdelinger, der bruger togene. Den ene er den afdeling, der har ansvaret for fremdriften af togene, den anden er afdelingen for Teknik og Vedligehold, som er ansvarlig for togenes forbrug, når de holder stille om natten og de energiforbrugende tekniske installationer i toget. I dag er det ikke muligt at adskille forbruget. På den måde kan vi synliggøre forbruget for dem der har ansvaret og mulighed for at skabe forbedringerne, siger Preben Christophersen. Afdelingen har i samarbejde med enhederne allerede iværksat flere initiativer, der skal reducere forbruget i togene, når de holder stille. Eksempelvis blev togenes temperatur tidligere fastholdt på de 21 grader om natten, når de skulle gøres rent. Energiforbruget til varme tegner sig alene for 30 pct. af det samlede forbrug, så det er ikke en ubetydelig udgift. Derfor er der også mulighed for at reducere ved at bruge varmen med omtanke. Det viste sig faktisk, at rengøringspersonalet havde det for varmt, når de skulle arbejde. I enighed med personalet har vi sat temperaturen ned til grader. Vi sparer energi samtidig med, at det er blevet en mere behagelig temperatur for dem at arbejde i, siger Preben Christophersen. VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 11

12 DSB S-tog har bl.a. et centralværksted i Høje-Taastrup. Derudover omfatter de faste anlæg og bygninger bl.a. 80 stationer, hvor energiforbruget skal styres bedre. Desuden lukkes togene automatiske ned om natten, hvis dørene ikke har været aktiveret i en halv time. De blev tidligere i mange tilfælde holdt kørende døgnet rundt, så de var køreklar til næste morgen. DATA DIREKTE FRA TOGENE Preben Christophersen håber, at afdelingen senest i løbet af 2008 vil være i stand til at få indrapporteret data fra de enkelte togsæt og bearbejde materialet i Omega Energi. På den måde kan vi hurtigere, bedre og mere effektivt agere, hvis det viser sig at der er store afvigelser i de enkelte togsæts forbrug. Samtidig kan vi bedre synliggøre effekten af at køre mere energirigtigt over ledelsen og de enkelte lokoførere, siger Preben Christophersen. Olie- og gaskedler til ethvert formål Viessmann A/S Guldalderen 2, 2640 Hedehusene Tel , fax info-dk@viessmann.com

13 AF JAN B. JENSEN FOND SKAL AFHJÆLPE EFTERSLÆB PÅ VEDLIGEHOLD Regeringen har afsat 50 mia. kr. til bl.a. at afhjælpe efterslæb i de offentlige bygninger En ny fond på 50 mia. kr. skal være med til at afhjælpe det enorme efterslæb på vedligeholdelsen af offentlige bygninger. Fonden er en del af regeringens kvalitetsreform, og i Dansk Byggeri udtrykker adm. direktør Jens Klarskov tilfredshed med, at de fysiske rammer også er blevet prioriteret af politikerne. Vi har i Dansk Byggeri de senere år dokumenteret, at manglende vedligeholdelse har ført til store værditab i den offentlige bygningsmasse samt at borgerne er utilfredse med vedligeholdelsesstandarden på bl.a. skoler og hospitaler. Derfor er regeringens initiativ helt nødvendigt, siger Jens Klarskov. De 50 mia. kr. skal bl.a. anvendes til nybyggeri og øget vedligeholdelse af hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitutioner. Kvalitetsreformen indeholder desuden en målsætning om et nyt prioriteringsredskab, som skal sikre en mere effektiv bygningsvedligeholdelse og bedre totaløkonomi, som Dansk Byggeri er begejstret for. Regeringens tanker om et nyt prioriteringsredskab passer som fod i hose med vores arbejde med udviklingen af et såkaldt bygningsregnskab. Et regnskab, der skal systematisere den økonomiske og tekniske planlægning af renovering og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Der er behov for, at kommuner, regioner og stat fremover ikke nedprioriterer nødvendig vedligeholdelse, siger Jens Klarskov. For at sætte skub i udviklingen af et nyt prioriteringsredskab mener Dansk Byggeri, at regeringen skal stille krav til bygningsejerne i kommuner, regioner og stat. En metode kan være, at regeringen i forbindelse med støtte til nybyggeri og vedligeholdelse fra Kvalitetsfonden stiller krav om, at bygningsejeren arbejder med et systematisk prioriteringsredskab, som eksempelvis kan være et bygningsregnskab. Det handler både om at få flere penge til renovering og vedligeholdelse, men også om at bruge pengene på den bedste måde. Derfor er vores og regeringens mål om et nyt prioriteringsredskab nødvendigt. Vi kan ikke som samfund acceptere, at den manglende prioritering af vedligeholdelse i offentlige bygninger fortsætter. Det koster mange penge på langt sigt og svækker den offentlige service borgerne møder på hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitutioner, siger Jens Klarskov. International fagmesse for vedligeholdelse af industrielt procesudstyr Oktober 2007 M,O,C, München Brancheforum og nye impulser. Som den toneangivende messe for vedligeholdelse af industrielt procesudstyr er MAINTAIN den vigtigste internationale platform for fagfolk og beslutningstagere. På tværs af alle brancher samles alle aspekter vedrørende innovative praktiske løsninger til inspektion, forebyggelse, vedligeholdelse og forbedring af produktionsanlæg. Registrer online nu og få indgangsbilletten gratis! MAINTAIN 2007 Markedet der holder alt kørende. Registrer online nu op spar penge: ExpoService ApS. tlf fax info@exposervice.dk VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 13

14 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING EFNMS BENCHMARKING WORKSHOP Workshop Nøgletal for vedligehold Brug af DS/EN Workshop om anvendelsen af EN standarden Maintenance Key Performance Indicators De organisationer, som måler deres vedligeholdsindsats, udvikler sig og opnår bedre resultater indenfor økonomi og tilgængelighed! FORSTÅ HVORDAN DU MÅLER UDVIKLING AF VEDLIGEHOLD OG TILGÆNGELIGHED Når du måler din virksomheds resultater indenfor vedligehold og tilgængelighed med andre virksomheder i branchen, i Danmark og internationalt, er det vigtigt at du bruger entydige og standardiserede begreber, og at nøgletal og deres underliggende definitioner er sammenlignelige. Det er det evigtgyldige udsagn om at sammenligne æbler med æbler. LÆR AT BENYTTE STANDARDEN WORKSHOP OM NØGLETAL OG INDIKATORER For at hjælpe brugerne med at forstå anvendelsen af standarden Maintenance Key Performance Indicators DS/EN 15341, gennemfører TSMC og Den Danske Vedligeholdsforening en workshop med anvendelse af indikatorerne i standarden. Deltagerne opfordres til at medbringe deres egne tal for vedligehold på workshoppen, og her beregner deltagerne deres egne nøgletal for vedligehold og tilgængelighed. Workshoppen afsluttes med, at der beregnes en række nøgletal som gennemsnitsværdi for deltagerne i workshoppen 10.oktober. De nøgletal, som beregnes på workshoppen, kan deltagerne sammenligne med gennemsnitsresultater fra andre virksomheder, der har deltaget i lignende workshops gennemført i Europa og Mellemøsten. Den enkelte virksomheds resultater og data er naturligvis fortrolige. Grundlaget for beregning af nøgletal for vedligehold er indikatorerne fra DS/EN Maintenance Key Performance Indicators. Standarden udleveres på workshoppen. SÅ DELTAG I WORKSHOPPEN D. 10. OKT HVIS DU ØNSKER, AT: Få en højere forståelse for europæisk terminologi indenfor vedligehold Understøtte din virksomheds strategier med foruddefinerede mål for vedligehold og tilgængelighed Forstå indholdet i nøgletal for vedligehold, samt hvordan de udvikles Sammenligne din virksomheds resultater med andre i branchen Lære at arbejde med standarden DS/EN Maintenance Key Performance Indicators Hilse på Nuuk Power and Energy Ltd. og hjælpe denne virksomhed med at beregne nøgletal Kommunikere udvikling i vedligehold til ledelse og medarbejdere Udveksle erfaringer med andre vedligeholdere. PRAKTISKE OPLYSNINGER Tid: Onsdag d. 10.oktober 2007 Kl Sted: Hindsgavl Slot Hindsgavl Allé Middelfart Tilmelding: 1. Hjemmeside ddv@ddv.org 2. www@ddv.org 3. Fax Pris: DDV medlem kr excl. moms. Ikke medlem kr excl. moms. Prisen gælder for første deltager. Ved flere tilmeldte fra samme firma, ydes der 25% rabat for de efterfølgende. Konferenceafgiften dækker foredrag, konferencemateriale, morgenkaffe, frokost & forfriskninger. Bekræftelse: Faktura: Afmelding: Udsendes umiddelbart efter tilmeldingen. Udsendes umiddelbart efter tilmeldingen. Ingen refusion ved afmeldinger senere end 1 uge før afviklingen. Ønsker du at blive medlem af DDV, og/eller ønsker du yderligere oplysninger, så kontakt os venligst. Arrangør: DDV og TSMC DDV Netværker til Optimering af Drift og Vedligehold. Prinsessegade 83, 7000 Fredericia Tlf.: Fax: Mail: ddv@ddv.org -

15 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING SEMINAR 2 MASKINSIKKERHED ELEKTRISK SIKKERHED PÅ MASKINER DS/EN :2006 OG HÅNDBOGEN HVAD ER MENINGEN? OM DS/EN Der blev for alvor rusket op i fortiden i 2006, og DS/EN : 2006 fremtræder da også som et helt nyt værk, - ikke blot gammel vin på nye flasker. Der blev taget grundig fat i de danske oversættelser, og helt nye ord er blevet føjet til det danske sprog. DEN VIGTIGSTE NYHED, SOM I VIRKELIGHEDEN ER GAMMEL DS/EN :2006 er som sine forgængere en europæisk harmoniseret standard, - og ikke nogen Stærkstrømsbekendtgørelse. Den handler om elektrisk sikkerhed på maskiner og kan i EU anvendes som aftaledokument mellem køber og sælger, - et aftaledokument, som tillige giver formodning om overholdelse af et antal klart definerede afsnit i Maskindirektivet. DS/EN , - Hvad er meningen? kommenterer standarden, samt kommer med en række fortolkninger, som gennem 25 års anvendelse har holdt vand ved anvendelse i mere end 60 lande. Såvel standarden som hæftet vil blive anvendt på seminaret. Vi vil finde standardens stærke sider, samt afgøre, hvor den ikke rækker længere. Hvornår: 23. oktober 2007, kl Arrangør: Underviser: Hvor: Pris: DDV Netværket til Optimering af Drift og Vedligehold Per Juul, Funktionssikre Maskiner Per Juul har været aktiv deltager i nyskabelsen samt i oversættelsen af DS/EN :2006, og er forfatter til DS/EN , Hvad er meningen?, og har dermed den bedst mulige forudsætning for at videre bringe kendskabet til dem. Videnpark Trekantområdet Vesterballevej 4, Snoghøj, 7000 Fredericia (Ved E20) 2450,00 kr. Dette er inkl. fortæring og kompendium Tilmelding: Hjemmesiden: Telefon: Fax: Kommende seminarer omkring maskinsikkerhed: 30. oktober 2007 Grundlæggende maskinsikkerhed 20. november 2007 Funktionssikre maskiner VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 15