Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2018 Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Medicin forår 2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for kandidatuddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semestrets overordnede tema er basal klinik i kirurgi og medicin med almen medicin. Som i det foregående semester, er patienten i fokus, hvilket betyder, at studenten skal videreudvikle sine evner til at tage en anamnese, undersøge patienten objektivt, ordinere de almindelige undersøgelser, tolke disse, foreslå de almindelige diagnoser og iværksætte de almindelige behandlinger. Sideløbende med dette undervises i patologi, som kobles sammen med klinikken i form af tværfaglige symposier. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. I hovedtræk er semestret organiseret med praktisk klinik om formiddagen (enkelte aften-weekend-vagter forekommer) og teoretisk undervisning med cases hver mandag og onsdag eftermiddag. Studenterne er inddelt i 4 hold, og der undervises så vidt muligt med udgangspunkt i journaler skrevet af studenterne med relevans for den aktuelle klinikplacering f.eks. i ortopædi for det hold, som har placering på Ortopædisk Afdeling. Nogle fredag eftermiddage er der tværfagligt symposium. I løbet af semesteret er der tillige en to ugers almen medicin med kommunikationstræning, et 3-dages kursus i klinisk immunologi og 2-dages kursus i ultralydsundersøgelse. Studenterne har i semestret ret til en ugentlig dag til selvstudier efter nærmere aftale med den afdeling, hvor studenten er placeret. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Sten Rasmussen, s_rasmussen@dcm.aau.dk, Klinisk Institut Semestersekretær: Lene Gregersen, leg@dcm.aau.dk, Klinisk Institut Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodleside. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

2 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 2.1, Intern medicin I / Internal Medicine I 10 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Sten Rasmussen, sten.rasmussen@rn.dk, Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. (Overordnet ansvarlig for hele semestret, ansvarlig for intern medicin i modul 2.1 og eksamensansvarlig for 2.1 medicin og 2.2 kirurgi). Følgende har dog i praksis et fuldstændigt ansvar for undervisningen i respektive delkurser, som supplerer intern medicin. Annette Engsig, a.engsig@rn.dk, Almen praksis Bjergby (ansvarlig for almen medicin). Karen Lindorff Larsen, kgll@rn.dk, Færdighedslaboratoriet NordSim (ansvarlig for ultralydskursus). John Bæch, jb@rn.dk, Klinisk Immunologisk Afd. (ansvarlig for kursus i klinisk immunologi). Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Klinisk modul (kombineret klinikophold, diverse kurser og case-undervisning). Undervisningen foregår på dansk, bl.a. fordi patienterne helt overvejende er dansktalende, hvilket nødvendiggør, at studenten behersker dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag. kunne vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser. forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen praksis og kommune. Færdigheder vurdere almen praksis rolle i det primære sundhedsvæsen. planlægge behandlingsforløb for den kroniske patient i almen praksis. udføre anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse med nogen rutine. identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau. lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan for patienter med almindelige og vigtige medicinske tilstande. forstå samarbejdet med de parakliniske fag. Side 2 af 11

3 kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten. anvende de grundlæggende basale kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder at tolke resultater af parakliniske undersøgelser ved almindelige og ved vigtige medicinske sygdomme analysere blodtype, BAS-test/forlig og antistofscreen før behandling med blodkomponenter fremlægge patient til konference forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation under hospitalisering med henblik på udfærdigelse af epikrise vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme til patienten, herunder sexologiske problemstillinger kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet sundhedspersonale på baggrund af etiske overvejelser. Kompetencer fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes på medicinske afdelinger, herunder sengeafdeling, ambulatorium og skadestue. udføre sikker og optimal terapi med blodkomponenter. fastholde og udbygge sin viden og sine færdigheder inden for de medicinske områder, herunder opsøge og tolke forskningsbaseret viden. identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant assistance. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Semestret bygger videre på det foregående semesters oplæring i grundlæggende lægearbejde, især det første møde med patienten, hvor der skrives en fuldstændig journal, ordineres prøver, behandlinger osv. Men niveauet hæves nu, så studenten efter semestret bør være rustet til at varetage forvagtsfunktion på en medicinsk eller kirurgisk afdeling under tæt supervision. Praktisk er der klinik om formiddagen, hvor studenten oplæres i det lægelige arbejde. Teoretisk er der to ugentlige eftermiddage (mandag og onsdag), hvor der undervises i cases. Typisk fra kl , hvoraf den første time er forberedelsestid, efterfulgt af to timers undervisning. Caseundervisningen tager udgangspunkt i den måde, hvorpå vi møder patienten, hovedsageligt baseret på journaler optaget af studenterne. Principperne er de samme i det medicinske (2.1) og det kirurgiske (2.2) modul. Studenten skal på dette semester lære de almindelige sygdomspræsentationer osv. Teoretisk er der angivet et omfang som svarer til ca. Basisbog i Medicin og Kirurgi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Semestret kræver en stor grad af tilstedeværelse på Aalborg Universitetshospital, svarende til ca. en normal arbejdsuge for en yngre læge. Udover dette må forventes et vist omfang af forberedelse/læsning. Klinikopholdet er obligatorisk, og fravær over 20% fra skemalagt ophold på en enkelt afdeling medfører manglende godkendelse. Også eftermiddagsundervisningen er obligatorisk. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne er udelukkende Medicinstuderende på 2. semester kandidat. Alle moduler er obligatoriske i lægeuddannelsen. Side 3 af 11

4 Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Yderligere detaljer findes i den omfattende mappe: Undervisningsmappen. Det giver ikke mening at foretage en skarp opdeling mellem modul 2.1 og modul 2.2, idet der er overlap mellem disse i undervisningen (ultralydskursus, tværfaglige symposier m.m.). Derfor gives oversigten samlet for disse to moduler. Det giver heller ikke mening at adskille læringsmål for aktiviteterne pga. stort overlap mellem disse. Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Klinikophold Professorer, lektorer og resp. Afdelings læger De fleste punkter nævnt under færdigheder og kompetencer Ultralydskursus Klinisk immunologi Færdighedslab. med tilknyttede undervisere Klinisk lektor og gæsteundervisere Flere punkter nævnt under færdigheder. Især tolkning af parakliniske undersøgelser, men også visse færdigheder (bl.a. venepunkter). Case-undervisning Kliniske lektorer De fleste punkter nævnt under viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Tværfaglige symposier Professorer, kliniske lektorer, gæsteundervisere, undervisere fra andre uddannelser m.m. De fleste punkter nævnt under viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Almen Medicin Klinisk lektor, div. Almen medicinere Især: optage en patientcentreret anamnese på den uvisiterede patient. Planlægge kortere udrednings- og behandlingsforløb i almen praksis. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Efter 2. semester kandidat, er der helt separate eksamener i kirurgi og i intern medicin (med ca. en uges mellemrum). Der gives karakter efter 7-trins skala, og der er ekstern censur. Der afsættes 30 minutter til eksamination/votering per student. Dagen før eksamen meddeles navn på eksaminator og mødested kl. 12 for studenter, som skal eksamineres om formiddagen, og kl. 16 for studerende, som skal eksamineres om eftermiddagen. Pensum ved denne eksamen svarer i omfang til Basisbog i Medicin og Kirurgi, som dog ikke skal opfattes som en præcis beskrivelse af pensum. F.eks. kan der være udleveret undervisningsnoter, der ligesom de udmeldte emner ved case-undervisningen gennem hele året (både 1. og 2. semester) også i overordnede termer definerer pensum i form af hyppige problemstillinger, som den studerende forventes at kunne forholde sig til. Eksamen i kirurgi og intern medicin foregår ved, at den studerende får tildelt en patient til journalskrivning forud for selve eksaminationen. I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladt, idet eksaminationen skal afspejle Side 4 af 11

5 yngre lægers hverdag, såvel på sygehuset som i almen praksis, hvor hjælpemidler også forefindes, samtidig med at tiden er begrænset. Har patienten en meget omfattende medicinering, kan eksaminator vælge at forsyne den studerende med en medicinliste. Ved eksaminationen i kirurgi og intern medicin får den studerende 1 times forberedelsestid i enrum sammen med patienten til journalskrivning i et lokale tæt ved selve eksamenslokalet. En mindre del af de studerende kan som alternativ til intern medicin blive eksamineret i almen medicin. Her finder eksaminationen sted i en almen praksis, hvor den studerende får en kort information om patientens relevante helbredsmæssige baggrund, hvorefter den studerende har en konsultation med patienten. Konsultationen varer 20 minutter og overværes af eksaminator og censor. Herefter får den studerende 10 minutter til at skrive et PSOAP-notat og forberede sig til eksaminationen. Logistik og koordination mellem de studerende og eksamenspatienter i kirurgi og intern medicin varetages af en yngre læge fra afdelingen, typisk den kliniske assistent, hvor en sådan findes. Eksaminationen i kirurgi og intern medicin indledes med, at den studerende fremlægger en dagsaktuel journal med en anamnese svarende til dagens objektive undersøgelse, i en sproglig form, der svarer til et diktat og følger normal journal-struktur. I begge tilfælde tages der udgangspunkt i almindelige og hyppige problemstillinger, og teoretisk eksamineres der på et niveau, som svarer til Basisbog i Medicin og Kirurgi. På hospitalet er patienten til stede under eksaminationen, så der er mulighed for at supplere anamnese, demonstrere objektive fund osv. Under eksaminationen kan der spørges ind til: Anamnese Objektiv undersøgelse (på basalt niveau) Forslag til almindelige laboratorieundersøgelser Basal tolkning af de almindelige prøver, herunder bedømmelse af foreliggende ekg, billeddiagnostiske undersøgelser og andre almindelige undersøgelser foretaget på eksamenspatienten Diagnostiske overvejelser, herunder almindelige differentialdiagnoser Forslag til basal behandling Plan for videre undersøgelse, behandling, vejledning, aftaler og sikkerhedsnet. Karakter gives efter vanlige retningslinjer for 7-trins skalaen. Som vejledning for at kunne bestå, må det kræves, at den studerende kan skrive en journal/psoap-notat med acceptabel struktur og indhold, samt at den studerende demonstrerer forståelse for de elementer, som er angivet i ovenstående punktopstillinger. Med andre ord, at den studerende har nået et niveau, hvor han/hun med let adgang til supervision vil kunne fungere på basalt forvagtsniveau på en medicinsk eller kirurgisk afdeling eller i en almen praksis. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 2.2, Kirurgi I / Surgery I 10 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Sten Rasmussen, sten.rasmussen@rn.dk, Ortopædkirurgisk afdeling, Ortopædkir. Afd. Aalborg Universitetshospital (ansvarlig ortopædi). Overordnet ansvarlig for hele semestret. Med assistance af: Inge Bernstein, i.bernstein@rn.dk, Kir. Gastro Område, Aalborg Universitetshospital (ansvarlig organkirurgi). Side 5 af 11

6 Desuden har følgende i praksis et fuldstændigt selvstændigt ansvar for undervisningen i respektive delkurser, som supplerer kirurgi-undervisningen: Karen Lindorff Larsen, kgll@rn.dk, Færdighedslaboratoriet Nordsim (ansvarlig for ultralydskursus). Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Klinisk modul (kombineret klinikophold, diverse kurser og case-undervisning). Undervisningen foregår på dansk, bl.a. fordi patienterne helt overvejende er dansktalende, hvilket nødvendiggør, at studenten behersker dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige og vigtige kirurgiske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser redegøre for hyppige og vigtige komplikationer, deres forebyggelse og behandling beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold. Færdigheder udføre kirurgisk journaloptagelse med anamnese og objektiv undersøgelse ved almindelige kirurgiske tilstande med nogen rutine lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan skrive en henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse forstå samarbejdet med de parakliniske fag kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau anvende de grundlæggende kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge udføre basale kliniske procedurer som f.eks. at anlægge iv-adgang, blærekateter og suturer, og i forbindelse hermed kunne: redegøre for indikationer og kontraindikationer for procedurerne redegøre for materialer og remedier anvendt til procedurerne udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse med evt. steril teknik i eksisterende færdighedslaboratorium foretage basal Hjerte-Lunge-Redning (HLR) i simuleret scenarium i forefindende højteknologisk multidiciplinært simulationscenter stille diagnose og påbegynde HLR, udføre korrekt hjertemassage, ventilation og defibrillering samt redegøre for basale monitorerings- og behandlingsprincipper tolke resultater af parakliniske undersøgelser forstå og bedømme patientens samlede situation under hospitalskontakt gennemføre patientkonsultation i kirurgisk modtagelse/skadestue, i ambulatorium eller på stuegang på et basalt niveau fremlægge patient til konference udfærdige skadebrev/epikrise kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet sundhedspersonale på baggrund af etiske overvejelser. Side 6 af 11

7 Kompetencer fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes i kirurgisk regi (skadestue, ambulatorium, stationær afdeling) fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de kirurgiske områder, herunder opsøge og tolke forskningsbaseret viden identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant assistance. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Semestret bygger videre på det foregående semesters oplæring i grundlæggende lægearbejde, især det første møde med patienten, hvor der skrives en fuldstændig journal, ordineres prøver, behandlinger osv. Men niveauet hæves nu, så studenten efter semestret bør være rustet til at varetage forvagtsfunktion på en medicinsk eller kirurgisk afdeling under tæt supervision. Praktisk er der klinik om formiddagen, hvor studenten oplæres i det lægelige arbejde. Teoretisk er der to ugentlige eftermiddage (mandag og onsdag), hvor der undervises i cases. Typisk fra kl , hvoraf den første time er forberedelsestid, efterfulgt af to timers undervisning. Case-undervisninger tager udgangspunkt i den måde, hvorpå vi møder patienten, hovedsageligt baseret på journaler optaget af studenterne. Principperne er de samme i det medicinske (2.1) og det kirurgiske (2.2) modul. Studenten skal på dette semester lære de almindelige sygdomspræsentationer osv. Teoretisk er der angivet et omfang som svarer til ca. Basisbog i Medicin og Kirurgi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Semestret kræver en stor grad af tilstedeværelse på Aalborg Universitetshospital, svarende til ca. en normal arbejdsuge for en yngre læge. Klinikopholdet er obligatorisk, og fravær over 20% fra skemalagt ophold på en enkelt afdeling medfører manglende godkendelse. Også eftermiddagsundervisningen betragtes som obligatorisk. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne er udelukkende Medicinstuderende på 2. semester kandidat. Alle moduler er obligatoriske i lægeuddannelsen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Yderligere detaljer findes i den omfattende Undervisningsmappen. Det giver ikke mening at foretage en skarp opdeling mellem modul 2.1 og modul 2.2, idet der er overlap mellem Side 7 af 11

8 disse i undervisningen (ultralydskursus, tværfaglige symposier m.m.). Derfor gives oversigten samlet for disse to moduler. Det giver heller ikke mening at adskille læringsmål for aktiviteterne pga. stort overlap mellem disse. Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Klinikophold Ultralydskursus Klinisk Immunologi Professorer, lektorer og resp. afdelingers læger Færdighedslab. med tilknyttede undervisere Klinisk lektor og gæsteundervisere De fleste punkter nævnt under færdigheder og kompetencer Flere punkter nævnt under færdigheder. Især tolkning af parakliniske undersøgelser, men også visse færdigheder (bl.a. venepunktur). Case-undervisning Kliniske lektorer De fleste punkter nævnt under viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Tværfaglige symposier Almen medicin Professorer, kliniske lektorer, gæsteundervisere, undervisere fra andre uddannelser m.m. Klinisk lektor, div. Almen medicinere De fleste punkter nævnt under viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Især: optage en patientcentreret anamnese på den uvisiterede patient. Planlægge kortere udrednings- og behandlingsforløb i almen praksis. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Efter 2. semester kandidat, er der helt separate eksamener i kirurgi og i intern medicin (med ca. en uges mellemrum). Der gives karakter efter 7-trins skala, og der er ekstern censur. Der afsættes 30 minutter til eksamination/votering per student. Dagen før eksamen meddeles navn på eksaminator og mødested kl. 12 for studenter, som skal eksamineres om formiddagen, og kl. 16 for studerende, som skal eksamineres om eftermiddagen. Pensum ved denne eksamen svarer i omfang til Basisbog i Medicin og Kirurgi, som dog ikke skal opfattes som en præcis beskrivelse af pensum. F.eks. kan der være udleveret undervisningsnoter, der ligesom de udmeldte emner ved case-undervisningen gennem hele året (både 1. og 2. semester) også i overordnede termer definerer pensum i form af hyppige problemstillinger, som den studerende forventes at kunne forholde sig til. Eksamen i kirurgi og intern medicin foregår ved, at den studerende får tildelt en patient til journalskrivning forud for selve eksaminationen. I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladt, idet eksaminationen skal afspejle yngre lægers hverdag, såvel på sygehuset som i almen praksis, hvor hjælpemidler også forefindes, samtidig med at tiden er begrænset. Har patienten en meget omfattende medicinering, kan eksaminator vælge at forsyne den studerende med en medicinliste. Ved eksaminationen i kirurgi og intern medicin får den studerende 1 times forberedelsestid i enrum sammen med patienten til journalskrivning i et lokale tæt ved selve eksamenslokalet. En mindre del af de studerende kan som alternativ til intern medicin blive eksamineret i almen medicin. Her finder eksaminationen sted i en almen praksis, hvor den studerende får en kort information om patientens relevante helbredsmæssige baggrund, hvorefter den studerende har en konsultation med patienten. Konsultationen varer 20 minutter og overværes af eksaminator og censor. Herefter får den studerende 10 minutter til at skrive et PSOAP-notat og forberede sig til eksaminationen. Logistik og koordination mellem de studerende og eksamenspatienter i kirurgi og intern medicin varetages af en yngre læge fra afdelingen, typisk den kliniske assistent, hvor en sådan findes. Side 8 af 11

9 Eksaminationen i kirurgi og intern medicin indledes med, at den studerende fremlægger en dagsaktuel journal med en anamnese svarende til dagens objektive undersøgelse, i en sproglig form, der svarer til et diktat og følger normal journal-struktur. I begge tilfælde tages der udgangspunkt i almindelige og hyppige problemstillinger, og teoretisk eksamineres der på et niveau, som svarer til Basisbog i Medicin og Kirurgi. På hospitalet er patienten til stede under eksaminationen, så der er mulighed for at supplere anamnese, demonstrere objektive fund osv. Under eksaminationen kan der spørges ind til: Anamnese Objektiv undersøgelse (på basalt niveau) Forslag til almindelige laboratorieundersøgelser Basal tolkning af de almindelige prøver, herunder bedømmelse af foreliggende ekg, billeddiagnostiske undersøgelser og andre almindelige undersøgelser foretaget på eksamenspatienten Diagnostiske overvejelser, herunder almindelige differentialdiagnoser Forslag til basal behandling Plan for videre undersøgelse, behandling, vejledning, aftaler og sikkerhedsnet. Karakter gives efter vanlige retningslinjer for 7-trins skalaen. Som vejledning for at kunne bestå, må det kræves, at den studerende kan skrive en journal/psoap-notat med acceptabel struktur og indhold, samt at den studerende demonstrerer forståelse for de elementer, som er angivet i ovenstående punktopstillinger. Med andre ord, at den studerende har nået et niveau, hvor han/hun med let adgang til supervision vil kunne fungere på basalt forvagtsniveau på en medicinsk eller kirurgisk afdeling eller i en almen praksis. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 2.3, Speciel patologi / Pathology 10 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Mogens Vyberg, mv@rn.dk, Patalogisk Institut. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Kursusmodul, som foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden redegøre detaljeret for fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske specialer Side 9 af 11

10 forklare patoanatomiske manifestationer (makroskopiske og mikroskopiske) for hyppige og væsentlige sygdomsprocesser redegøre for hyppige og vigtige sjældnere sygdommes patoanatomi og patogenetiske forhold diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved hyppige og vigtige sjældnere sygdomme. Færdigheder inddele hyppige og vigtige sjældnere sygdomme efter patogenetiske mekanismer fortolke og anvende patologi-besvarelser ved hyppige og vigtige sjældnere sygdomme. Kompetencer demonstrere indblik i de væsentlige områder af faget og specialet patologi, specielt med henblik på metoder, arbejds- og forskningsområder og kliniske relevans. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Semestret bygger videre på foregående semester kursus i almen patologi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Se ovenstående fra studieordningen. På 1. semester skal studenterne fortrinsvis lære de grundlæggende patologiske principper. På 2. semester tilkommer speciel patologi. Der er obligatorisk deltagelse i mikroskopiøvelser (der bruges digitaliserede vævssnit) og obduktioner. Der lægges vægt på integration med de patientnære specialer, hvorfor f.eks. halvdelen af fredagssymposierne har karakter af klinisk-patologisk symposier, hvor både kliniker og patolog deltager. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne er udelukkende Medicinstuderende på 2. semester kandidat. Alle moduler er obligatoriske i lægeuddannelsen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Side 10 af 11

11 Obduktioner Organdemonstrationer *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Eksamen varer 1 time. Den er skriftlig, baseret på kortsvarsopgaver og MCQ i forbindelse med nogle fra undervisningen kendte makro- og mikroskopiske præparater på PathXL, og foregår elektronisk ved hjælp af PathXLs eksamensmodul. Alle studenter skal medbringe en pc eller mac. Hjælpemidler er tilladt (både bøger og elektroniske medier). Kommunikation er ikke tilladt, d.v.s. der må ikke hentes hjælp til at besvare eksamensspørgsmål. Patologieksamen på kandidatstudiet (1. og 2. semester) indeholder kortsvarsopgaver og multiple-choiceopgaver, men ikke essay-opgaver, og foregår ved hjælp af PathXLs eksamensmodul. Da der ikke på Aalborg Universitet findes faciliteter til at afholde sådanne digitale eksaminer, uden at der samtidig er adgang til internettet, har jeg fra starten valgt, at alle hjælpemidler er tilladt. Det giver en udfordring i forhold til, at besvarelser let ville kunne afgives ved fx at skrive af efter lærebogen, egne noter eller andre tekster, eller ved at kopiere tekster direkte fra internettet. Det forsøger vi at takle ved 1) at kortsvarsopgaverne formuleres på en måde, så besvarelserne ikke umiddelbart kan udformes ved kopiering, 2) at antallet af spørgsmål er så stort, at der ikke vil være tid nok til at slå alle informationer op, lede efter tekster at skrive af, eller finde svarene til multiplechoice-opgaver. Eksamen afspejler således til en vis grad det virkelige lægearbejde: Der skal være et mindstemål af paratviden til stede, men er man usikker, skal man kunne slå oplysningerne op. At citere sin lærebog eller anden relevant litteratur, fx hand-outs fra forelæsninger, kan (naturligvis) ikke anses for plagiat. Krav om kildeangivelser giver heller ikke mening. Den eneste restriktion er, at man (naturligvis) ikke må kommunikere om opgaverne under eksamen, hverken direkte, eller ved brug af fx sociale medier eller s. Der gives karakter efter 7-trins skala, og der er ekstern censur. Prøveeksamen afholdes på nettet primo januar Pensum er afgrænset af forelæsningerne september-januar, dvs. almen patologi samt kredsløb og respirationsveje. Side 11 af 11