Alle taler om vejret vi gør noget ved det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle taler om vejret vi gør noget ved det"

Transkript

1 side 1 Alle taler om vejret Resultatet af 70 kommuners brug af forsikringsdata

2 side 2

3 side 3 Indhold 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud 4 70 pct. tænker på vandskader, når de køber bolig 6 En syndflod af skader 8 Validering af oversvømmelsesberegning i Aarhus 10 Nedbørsprojektet: København og Frederiksberg 12 Skadedata gør klimatilpasning bedre 14 Kommunerne ønsker mere viden 16 Vi kan blive endnu bedre 18 Fremtidige projekter 19

4 side 4 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud Husker du billederne fra de sidste skybrud i Danmark? Oversvømmede huse, haver og veje ja, endda taxaer blev ramt. Forsikringsbranchen og 70 kommuner har i samarbejde forsøgt at komme tættere på skaderne og årsagerne for at undgå, at de sker igen. I denne pjece fortæller vi, hvordan kommunerne har brugt oplysningerne, og hvilken læring der kom ud af samarbejdet. Det er afgørende at have opdaterede, valide og let tilgængelige oplysninger for at kunne forebygge oversvømmelser og skabe tryghed. Derfor har Forsikring & Pension også valgt at bidrage med 1,2 mio. kr. til udviklingen af et hydrologisk kort, der er stillet gratis til rådighed. Kortet er et meget vigtigt værktøj til kommunerne og borgerne i forbindelse med klimatilpasning. Forsikringsbranchen og kommunerne kan og bør samarbejde om klimatilpasning på mange måder. Et af de mest omfattende projekter er beskrevet i denne pjece og er forhåbentlig starten på et langt og udbytterigt samarbejde for begge parter. Dette billede er fra nutidens Danmark. Det skal vi ændre i fremtiden.

5 side 5 Skadedata fra forsikringsbranchen Nogle kommuner har fået skybrudsskadedata fra de sidste 6 år og brugt dataene til at kvalitetssikre deres indsatser mod oversvømmelser. Med andre ord: Kommunen ved præcist, hvor skaderne sker. Aabenraa Allerød Assens Ballerup Billund Brøndby Brønderslev Esbjerg Faaborg Fredericia Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Greve Gladsaxe Glostrup Guldborgsund Haderslev Halsnæs Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Langeland Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjod Middelfart Norddjurs Nordfyn Nyborg Odder Odense Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejle Vesthimmerland Ærø Aarhus

6 side 6 70 pct. tænker på vandskader, når de køb 70 pct. af danskerne frygter nu klimaforandringerne og de kraftigere skybrud så meget, at de lægger vægt på risikoen for vandskader, når de køber bolig. Klimaforandringerne, og især oversvømmelser, er en af de risici, som danskerne frygter. Med god grund. En oversvømmelsesskade er ikke bare overstået ved at få vandet ud af boligen. Tab af personlige værdier, genhusning, risikoen for skimmel- og fugtskader, sundhedsrisici og psykiske gener er bare nogle af de mulige konsekvenser efter en oversvømmelse i boligen. Men hvordan forebygger vi på en intelligent måde og forbereder kommunerne og danskerne på oversvømmelser? Forsikringsbranchen har flere forslag. En af idéerne er at bringe forsikringsselskabernes viden om oversvømmelsesskader i spil for at sikre et bedre beslutningsgrundlag (risiko- og værdikortlægning) til kommunernes klimatilpasningsplaner. Idéen blev til en række projekter, som har gjort os alle lidt klogere på, hvordan vi bedst klimasikrer Danmark. Kernen i projekterne er, at forsikringsselskaberne leverer data over skybrudsskader fra de 6 foregående år til kommunerne. Ved at koble disse data med kommunernes teoretiske risikokort, bliver kommunernes analyser testet med data fra virkelige hændelser. De uddybede risikokort vil fx gøre det nemmere for kommunerne at se, om skaderne sker, hvor vandet kommer op af kloakkerne, og om skaderne fx sker i højre eller venstre side af vejen. Det

7 er bolig side 7 >> Forsikringsskadedata er vigtige for kommunerne. De er med til at give et optimalt beslutningsgrundlag.<< Jan Rasmussen, projektchef i Københavns Kommune. >> Nedbørsprojektet har været med til at illustrere, hvad klimaforandringer betyder i praksis. Skadedataene har bl.a. identificeret sårbare områder, som vi (kommunen) ikke kendte til. Herudover har projektet været med til at synliggøre, at kommunerne og forsikringsselskaberne har fælles mål i klimatilpasningsindsatsen.<< Jan Stenersen, leder af kloak og afløb i Tromsø kommune om det norske nedbørsprojekt. Fugt giver panderynker. Med de rigtige værktøjer og metoder kan vi forebygge skaderne. giver simpelthen et meget bedre beslutningsgrundlag for klimatilpasningsplanerne. >> Skadedata skal gøre det nemmere for kommunerne at træffe samfundsøkonomisk rigtige klimatilpasningsløsninger og i højere grad at målrette anlægsinvesteringer i kommunen.<< Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

8 side 8 En syndflod af skader Kraftige skybrud med over 100 millimeter regn har bare i 2014 ramt flere danske byer. Der er tale om regnbyger, der statistisk set slet ikke burde forekomme så ofte. Men det er bare begyndelsen, der vil komme flere af dem i fremtiden. Det vurderer alle klimaeksperter. I løbet af 12 måneder fra sommeren 2010 til sommeren 2011, registrerede forsikringsselskaberne vandskader og udbetalte 7,2 mia. kr. i erstatninger. Klimaforandringerne medfører flere klimarelaterede skader, især oversvømmelsesskader. Klimaudfordringerne udfordrer os til at tænke i andre baner og teste nye løsninger. Nedbørsprojekter Forsikring & Pension har indtil videre gennemført følgende nedbørsprojekter: Nedbørsprojekt med Aarhus og DTU Nedbørsprojekt med København og Frederiksberg kommuner, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) og Cowi Faserne fra kortlægning via prioritering til kommuneplan 1. Oversvømmelseskort 2. SKADEDATA Risikokort Prioritering Kommuneplan Værdikort Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen. Skadedata er bl.a. med til at kvalitetssikre risikokortene.

9 side 9 Nedbørsprojekter med 70 kommuner, som har fået stillet forsikringsskadedata til fri rådighed til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner. KL og Naturstyrelsen var med i projektet. De deltagende kommuner huser 76,6 pct. af Danmarks befolkning. Projekterne er unikke i EU pga. det utraditionelle tværsektorielle samarbejde og dataleverancen fra forsikringsselskaber til kommuner. Proces og metode Projekterne har krævet mange drøftelser med forsikringsselskaberne om tilrettelæggelse, organisering, klargøring af datahåndtering, datasikkerhed m.v. Forsikring & Pension har været i dialog med de relevante myndigheder bl.a. Naturstyrelsen, Finanstilsynet, Datatilsynet og en række kommuner. Forsikringsbranchen har i projekterne ageret som klimadataleverandører og har leveret data fra virkelige hændelser. Dataene repræsenterer, afhængig af, hvilket område der måles på, ca pct. af det samlede marked. Der er indgået aftaler med hver enkelt kommune, hvor fokus var på databeskyttelse. Forsikringsselskaberne har leveret data til Forsikring & Pension, som har videreformidlet data på kommuneniveau. Forsikringsselskaberne har ikke selv haft adgang til dataene. Kommunernes håndtering og anvendelse af dataene varierer afhængig af den enkelte kommunes strategi, kompetencer og ressourcer. Nogle kommuner har selv behandlet dataene, og andre har valgt at benytte ekstern konsulentbistand.

10 side 10 Validering af oversvømmelsesberegning i Forsikring & Pension gennemførte i et nedbørsprojekt i samarbejde med DTU Miljø. Projektet indebar, at forsikringsselskaber svarende til ca. 90 pct. af markedet gratis stillede skybrudsskadedata til rådighed for DTU Miljø. Data blev brugt til en validering af oversvømmelsesberegninger. Skadedataene stammede fra de seneste 6 år. Projektet satte også spot på, hvorfor der i Risskov ligger flere huse, som er i højrisiko for at få en oversvømmelsesskade. Projektet indikerede, at 1-1,5 pct. af de eksisterende huse i Risskov formentlig aldrig skulle have været bygget pga. nedbør og havstigninger. Taberne i denne sammenhæng er husejerne og realkreditinstitutterne. Fire hovedspørgsmål i projektet 1. I hvilket omfang er det muligt at modellere prisen pr. skade ud fra information om nedbør? 2. I hvilket omfang er det muligt at modellere prisen pr. dag ud fra information om målt nedbør? 3. I hvilket omfang kan simple måder at modellere oversvømmelse give information om oversvømmelsesrisiko målt som forsikringsskader? 4. I hvilket omfang kan forsikringsdata benyttes til at kalibrere fare- og risikokort? Projektets resultater er bl.a. en videnskabelig artikel: Correlations between rainfall data and insurance damage data related to sewer flooding for the case of Aarhus, Denmark.

11 Aarhus side 11 Hvem har bolden, når det går galt? 1. EJER Køber jorden, for at bygge ejer typisk i 1-5 år 2. EJER Byggemodner og kloakerer grunden 3. EJER Bygger huset 4. REALKREDIT Belåner huset 5. VANDFORSYNINGEN Overtager ansvaret for kloakker og bassiéner Hvordan tjekker jeg oversvømmelsesrisikoen for mit hus? Og hvad kan jeg selv gøre for at forebygge skader? Status efter udbygning HUSEJER: Forstår ikke risiko og kan ikke gøre noget. FORSYNINGEN: Er ofte inddraget sent og har derfor ikke mulighed for at handle. FORSIKRINGEN: Kommer først ind, når alle beslutninger er truffet. En væsentlig pointe er, at interessenterne i forbindelse med salg af grunde og udstykning kan have forskellige dagsordener og ikke nødvendigvis koordinerer beslutninger og tiltag.

12 side 12 Nedbørsprojektet: København og Frederiksberg Fredag den 1. juli 2011 kontaktede Forsikring & Pension Københavns Kommune for at høre om interessen for at indgå i et nedbørsprojekt med levering af skadedata. Lørdag den 2. juli 2011 blev Storkøbenhavn med kort varsel ramt af et skybrud af hidtil usete dimensioner. Derefter var alle enige om, at der var et stort potentiale i at samarbejde om at forebygge vandskader og bruge forsikringsskadedata aktivt i klimatilpasningsindsatsen. Planen var at finde ud af, om skaderne efter skybrud i realiteten sker, hvor vi tror, de sker. Samtidig var ønsket at få svar på: Hvorfor sker skaderne, hvor de gør? Hvor betaler det sig bedst at klimatilpasse? Hvor mange skader kan vi forhindre ved effektiv forebyggelse? En læring fra projektet: Det kan være nødvendigt at kombinere det med inddragelse af borgerne via fx spørgeskemaundersøgelse eller on-line deltagelse for at få helt præcise svar. Hovedkonklusioner fra projektet Det kan betale sig at forebygge. Forsikringsselskabernes data viser tydeligt, at mange skader kunne være undgået. Installering af højtvandslukker vil kunne forhindre mange oversvømmelsesskader i København og Frederiksberg. Alle både boligejere og virksomheder bør sikre sig, så de kan forhindre vandet i at komme ind, selv om vandet står i en højde på 10 cm rundt om bygningen. Derved kunne mange tusinde skader undgås. Der er god overensstemmelse mellem den teoretisk beregnede geografiske fordeling af skaderne og virkeligheden. Det kræver dog, at man bruger de allerbedste modeller. Ved kraftige skybrud kommer et yderligere antal skader pga. tilstoppede og utætte tagrender og tage, åbne vinduer, altaner og andre forhold, som ikke har noget med oversvømmelse at gøre. Her er det muligt relativt enkelt at forebygge og derved minimere antallet af skader. Skadeserstatningen er stort set den samme uanset vanddybden (2, 10 eller 50 cm). Står der først vand i boligen, er skaden sket. Skadesdataene har været med til at beregne enhedsomkostninger ifm. skybrud både i forhold til stue- og kælderskader. Projektet har medført, at der er blevet foretaget genberegninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved skybrud.

13 side 14 Skadedata gør planer for klimatilpasning bedre Regeringen og KL indgik som en del af økonomiaftalen for 2013 en aftale om, at alle kommuner skulle gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsaftaler inden udgangen af kommuner har efter aftale med Forsikring & Pension fået stillet forsikringsskadedata til rådighed til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og som et supplement til de offentlige værktøjer. Kommunerne, der er med, huser 76,6 pct. af Danmarks befolkning. Vi har indgået samarbejdet med kommunerne, fordi vi ser det som en vigtig opgave at stille viden og data til rådighed. Ved at levere skadedata får kommunerne mere viden om, hvor skaderne sker, og hvilke klimatilpasningsløsninger der er behov for. SPØRGSMÅLET ER: Har kommunerne haft gavn af skadedataene og på hvilken måde? Nytteværdi fra teori til praksis Den overordnede konklusion er, at skadesdataene har haft en høj nytteværdi. Kommunerne har bedre kunnet målrette klimatilpasningen, og skadedataene har været med til at forebygge mange gener og undgå store værditab. Den største nytteværdi har været kvalitetssikring og verificering af de risikoudpegede områder i de teoretiske modeller. Nogle kommuner har udelukkende brugt skadedataene til at vurdere, om der har været tendenser til mange skader i et bestemt område. I enkelte kommuner var dataene en øjenåbner og viste store udbetalinger i bestemte områder i byerne. Størrelsen af udbetalinger var overraskende, fordi kloaksystemets risikomodeller ikke umiddelbart pegede på kapacitetsproblemer. Skadedataene har i nogle kommuner bidraget til, at kommunen har været i stand til at identificere, hvor vandet løber hen. Det har fx kunne hjælpe med at identificere steder, hvor jorden ikke er gennemtrængelig noget som kommunens andre data ikke har givet et billede af. Flere kommuner nævner, at dataene især kunne bruges til at verificere risikoområder eller ligefrem hjælpe til at identificere områder, hvor kommunen ikke var klar over, at der kunne være en øget risiko for oversvømmelse.

14 side 15 Andre kommuner har anvendt dataene som et supplement til deres andre oplysninger. En kommune har anvendt skadedata på en indledende validitetsanalyse af sandsynlighedskortlægningen, ligesom de forventer at bruge dataene fremadrettet til fx vurdering af værdiog risikokortlægning samt baggrundsanalyse for samfundsøkonomi i delprojekter. Det har vist sig, at skadedataene har haft størst nytte i forhold til risikokortlægningen, frem for værdikortlægningen. I enkelte kommuner har skadedataene identificeret områder, hvor man egentlig ikke havde regnet med, at boliger var truet. Eksempel fra en kommune: Fx steder, hvor jorden ikke er gennemtrængelig det siger de andre data vi har, ikke meget om der har skadedata helt sikkert kunne hjælpe. Skadedataene har bekræftet, at en del af oversvømmelsesskaderne skyldes åbne vinduer, døre m.v. Skader, det er billigt og hurtigt at forebygge, fx ved målrettet varsling. De kommuner, som har været ramt af store vejrhændelser, har i sagens natur haft mest gavn af dataene. Projekterne har været med til at styrke samarbejdet mellem forsikringsbranchen og kommunerne og give en øget indsigt i hinandens verden. Dermed kan projekterne være med til at inspirere til yderligere samarbejde. Hovedkonklusioner fra projektet Ca. 50 pct. af skaderne ville have været undgået, hvis borgerne havde installeret højvandslukke og sikret sig mod 10 cm vand udefra. Opstigning fra kloak sker overalt, selv ved mindre skybrud. Det beregnede skadesomfang per m 2 kælder og stue er blevet revurderet. >> Vi har haft stor glæde af skadedata fra forsikringsselskaberne, som er anvendt til at estimere størrelserne af oversvømmelsesskaderne i byen som følge af kraftig nedbør og hermed danner grundlag for den risikokortlægning, som er gennemført i Greve og Solrød kommuner.<< Birgit Paludan, civilingeniør, hydrauliker, Forsyningen i Greve Solrød.

15 side 16 Kommunerne ønsker mere viden Alle er enige om, at jo mere viden, vi får om skaderne, jo bedre bliver grundlaget for klimatilpasning. Spørgsmålet er, hvor og hvordan vi bedst registrerer værdifulde skadedata, så vi kan bruge dem aktivt i forebyggelsesindsatsen. Det arbejder forsikringsbranchen nu videre med. Når uvejret raser og kunderne kontakter forsikringsselskabernes rødglødende telefoner, er det ikke oplagt at skulle bruge 1/2 time på at beskrive skadesforløbet, vandniveauet m.v. Ofte kender kunderne ikke engang svarene. Men den teknologiske udvikling vil uden tvivl fremover kunne gøre det lettere og smartere at indsamle de efterspurgte data. Selvom kommunerne i høj grad har haft væsentlig gavn af forsikringsbranchens levering af skadedata, er der som i de fleste nedbørsprojekter plads til forbedringer. Flere kommuner har blandt andet efterspurgt at få skadedataene med GIS-koordinater. Kommunerne har i flere tilfælde selv koblet skadedataene til GIS-koordinater, men det kan være en dyr proces, og resultatet vil ofte afhænge af, hvor mange ressourcer kommunen har til rådighed. Flere af kommunerne har savnet mere detaljeret information om, hvilken slags oversvømmelse der var skyld i udbetalingen fra selskaberne. Fx om der var tale om en oversvømmet kloak eller oversvømmelse i stueplan. Udfordringen er, det i praksis kan være svært at fastslå. Både for den skadelidte og forsikringsselskabet. Flere kommuner efterspørger erhvervsskadedata ved en eventuel fremtidig dataleverance. De vil også gerne have data leveret tidligere i processen i forbindelse med udarbejdelse af en ny klimatilpasningsplan.

16 side 17 Ønskeliste Kommunerne ønsker flere informationer om skadesårsag og skadestype samt svar på: Hvorfra kom vandet, som udløste skaden (gulvafløb/lyskasse/dør i gadeniveau/kælderdør/åbent vindue osv.)? Hvilken type vand (regn/spilde/blandet) gav skaden? Hvor skete skaden (beboelsesbygning kælder/stue, anden bygning kælder/stue, uden for bygning)? Levering af geokodet data og kobling med fællesoffentlige data. Gerne så BBR s UUID (unikke ID) er knyttet til leverancen. Dermed er bygningen entydig. Hvor højt var vandniveauet efter skaden (ift. gulv/terræn)? Enkelte kommuner efterspørger en klar beskrivelse af, hvordan de konkret skal anvende forsikringsdata. En enkelt kommune tilkendegav, at kommunen ikke har kunnet anvende skadedataene. Der var simpelthen for lidt at gøre med hvilket vel egentlig er positivt. Kvalitet af data Data om flere erhvervsskader Leverance af skadedata efter hver større hændelse og skadedata fra flere forskellige vejrhændelser (storm, stormflod, skybrud, tøbrud osv.).

17 side 18 Vi kan blive endnu bedre Projektet har givet alle parter ny viden. Især viden om, hvad skadedata fra forsikringsselskaberne kan bruges til og de udfordringer, som følger med. Simple ting, fx forskellige forkortelses- og stavemåder for adresser, kan gøre analysearbejdet tidskrævende. Nogle data kræver yderligere undersøgelse for at give mening. Frederiksberg Kommune valgte at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse til de borgere, der bor i områder som er særligt oversvømmelsesramte. Formålet var at få mere viden om, hvordan vandet kom ind, og hvordan skaden udviklede sig. Den nye viden får ikke vandet til at løbe en anden vej. Men den gavner på flere fronter. Der er gode nyheder for boligejerne. Først og fremmest er kommunerne nu bedre rustet til at målrette klimatilpasningen. For forsikringsbranchen kan der også være mange gevinster ved en succesfuld klimatilpasning udover færre skader. Fx kan sidegevinsterne ved et urbant løft være færre indbrud, mindre kriminalitet, bedre boliger uden skimmelsvamp og fugtproblemer m.v. Og færre skader vil komme alle forsikringstagere til gode. Og så er der flere selskaber, der giver rabat på forsikringspræmien, hvis der er styr på skadesforebyggelsen. Gevinst for både borger, samfund og forsikringsbranche Nedbørsprojektet har sat en tyk streg under, at det er værdifuldt at samarbejde om data især når det gælder almindelig hyppig regn og problemer med opstuvning af regnvand fra kloakkerne. Kommunerne har med den nye viden bl.a. fået et bedre beslutningsgrundlag til at vurdere, hvor der er brug for at sætte ind for at begrænse oversvømmelsesskaderne.

18 Fremtidige projekter side 19 Nedbørsprojekterne har medvirket til at sætte skub på og målrette klimatilpasningen i Danmark. Flere kommuner og forsyningsselskaber har vist interesse for at modtage skadedata, og nogle kommuner ønsker løbende eller efter store hændelser at få leveret skadedata til brug for risikokortlægning. En kommende model kunne være at sikre flere typer af data med større detaljeringsniveau, fx data om højvandslukke, kunne tilføje merværdi i forbindelse med risikokortlægning. Geodatastyrelsen er den centrale aktør i denne sammenhæng. Efter at staten har gjort en lang række offentlige data frit tilgængelige, er der også opstået nye muligheder for at risikovurdere og beregne på de mulige løsninger. En væsentlig forudsætning for en succesfuld klimatilpasningsindsats er samarbejde og vidensdeling god, tilgængelig og rettidig viden er nødvendigt. Forsikringsbranchen har leveret store mængder data og gratis arbejdskraft for at være med til at kvalificere kommunernes klimatilpasningsplaner. Nu ser branchen frem til at se kommunernes klimatilpasningsplaner blive til virkelighed og evaluere på, om tiltagene har de ønskede effekter. Vi kan også blive inspireret af de udenlandske modeller og skabe vores egen skræddersyede løsning, som passer til de danske klima-, organisations- og kulturforhold. Forsikringsbranchen ser det som en fælles samfundsopgave at få klimasikret Danmark. Erfaringerne fra nedbørsprojekterne er et skridt på vejen til at danne fælles front mod oversvømmelserne. En lang række kommune har tilkendegivet, at forsikringsskadedataene har gjort en stor forskel ift. prioritering af klimatilpasningsløsninger. Der er ingen tvivl om, at der fremadrettet er et stort potentiale i samarbejdet mellem kommunerne og forsikringsbranchen.

19 side 20 Forsikrings- og pensionsbranchen sætter fokus på forebyggelse. Mere og bedre forebyggelse er en fordel for alle parter, både forbrugerne, branchen og samfundet som helhed. For den enkelte er det bedre at undgå eller begrænse skader og sygdom frem for at behandle og reparere. Som samfund har vi på en række områder behov for bedre forebyggelse og nye løsninger. Forsikrings- og pensionsbranchen er i forvejen en aktiv velfærdspartner og tryghedsleverandør i det danske samfund. Forebyggelse på klimaområdet Vi arbejder for en intelligent og samfundsøkonomisk fornuftig klimatilpasning. Vores forebyggelsesindsats fokuserer på skadeforebyggelse og skadebegrænsning. Danskerne skal være trygge og ikke gå og frygte skader. Vi bidrager med viden, data og innovative projekter og værktøjer. Vores indsats har til formål at begrænse risici og forberede vores samfund til fremtidens udfordringer. Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. Philip 41 Heymans , Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf , Fotos: Scanpix Varenr /Nov ISBN

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere