Alle taler om vejret vi gør noget ved det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle taler om vejret vi gør noget ved det"

Transkript

1 side 1 Alle taler om vejret Resultatet af 70 kommuners brug af forsikringsdata

2 side 2

3 side 3 Indhold 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud 4 70 pct. tænker på vandskader, når de køber bolig 6 En syndflod af skader 8 Validering af oversvømmelsesberegning i Aarhus 10 Nedbørsprojektet: København og Frederiksberg 12 Skadedata gør klimatilpasning bedre 14 Kommunerne ønsker mere viden 16 Vi kan blive endnu bedre 18 Fremtidige projekter 19

4 side 4 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud Husker du billederne fra de sidste skybrud i Danmark? Oversvømmede huse, haver og veje ja, endda taxaer blev ramt. Forsikringsbranchen og 70 kommuner har i samarbejde forsøgt at komme tættere på skaderne og årsagerne for at undgå, at de sker igen. I denne pjece fortæller vi, hvordan kommunerne har brugt oplysningerne, og hvilken læring der kom ud af samarbejdet. Det er afgørende at have opdaterede, valide og let tilgængelige oplysninger for at kunne forebygge oversvømmelser og skabe tryghed. Derfor har Forsikring & Pension også valgt at bidrage med 1,2 mio. kr. til udviklingen af et hydrologisk kort, der er stillet gratis til rådighed. Kortet er et meget vigtigt værktøj til kommunerne og borgerne i forbindelse med klimatilpasning. Forsikringsbranchen og kommunerne kan og bør samarbejde om klimatilpasning på mange måder. Et af de mest omfattende projekter er beskrevet i denne pjece og er forhåbentlig starten på et langt og udbytterigt samarbejde for begge parter. Dette billede er fra nutidens Danmark. Det skal vi ændre i fremtiden.

5 side 5 Skadedata fra forsikringsbranchen Nogle kommuner har fået skybrudsskadedata fra de sidste 6 år og brugt dataene til at kvalitetssikre deres indsatser mod oversvømmelser. Med andre ord: Kommunen ved præcist, hvor skaderne sker. Aabenraa Allerød Assens Ballerup Billund Brøndby Brønderslev Esbjerg Faaborg Fredericia Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Greve Gladsaxe Glostrup Guldborgsund Haderslev Halsnæs Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Langeland Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjod Middelfart Norddjurs Nordfyn Nyborg Odder Odense Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejle Vesthimmerland Ærø Aarhus

6 side 6 70 pct. tænker på vandskader, når de køb 70 pct. af danskerne frygter nu klimaforandringerne og de kraftigere skybrud så meget, at de lægger vægt på risikoen for vandskader, når de køber bolig. Klimaforandringerne, og især oversvømmelser, er en af de risici, som danskerne frygter. Med god grund. En oversvømmelsesskade er ikke bare overstået ved at få vandet ud af boligen. Tab af personlige værdier, genhusning, risikoen for skimmel- og fugtskader, sundhedsrisici og psykiske gener er bare nogle af de mulige konsekvenser efter en oversvømmelse i boligen. Men hvordan forebygger vi på en intelligent måde og forbereder kommunerne og danskerne på oversvømmelser? Forsikringsbranchen har flere forslag. En af idéerne er at bringe forsikringsselskabernes viden om oversvømmelsesskader i spil for at sikre et bedre beslutningsgrundlag (risiko- og værdikortlægning) til kommunernes klimatilpasningsplaner. Idéen blev til en række projekter, som har gjort os alle lidt klogere på, hvordan vi bedst klimasikrer Danmark. Kernen i projekterne er, at forsikringsselskaberne leverer data over skybrudsskader fra de 6 foregående år til kommunerne. Ved at koble disse data med kommunernes teoretiske risikokort, bliver kommunernes analyser testet med data fra virkelige hændelser. De uddybede risikokort vil fx gøre det nemmere for kommunerne at se, om skaderne sker, hvor vandet kommer op af kloakkerne, og om skaderne fx sker i højre eller venstre side af vejen. Det

7 er bolig side 7 >> Forsikringsskadedata er vigtige for kommunerne. De er med til at give et optimalt beslutningsgrundlag.<< Jan Rasmussen, projektchef i Københavns Kommune. >> Nedbørsprojektet har været med til at illustrere, hvad klimaforandringer betyder i praksis. Skadedataene har bl.a. identificeret sårbare områder, som vi (kommunen) ikke kendte til. Herudover har projektet været med til at synliggøre, at kommunerne og forsikringsselskaberne har fælles mål i klimatilpasningsindsatsen.<< Jan Stenersen, leder af kloak og afløb i Tromsø kommune om det norske nedbørsprojekt. Fugt giver panderynker. Med de rigtige værktøjer og metoder kan vi forebygge skaderne. giver simpelthen et meget bedre beslutningsgrundlag for klimatilpasningsplanerne. >> Skadedata skal gøre det nemmere for kommunerne at træffe samfundsøkonomisk rigtige klimatilpasningsløsninger og i højere grad at målrette anlægsinvesteringer i kommunen.<< Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

8 side 8 En syndflod af skader Kraftige skybrud med over 100 millimeter regn har bare i 2014 ramt flere danske byer. Der er tale om regnbyger, der statistisk set slet ikke burde forekomme så ofte. Men det er bare begyndelsen, der vil komme flere af dem i fremtiden. Det vurderer alle klimaeksperter. I løbet af 12 måneder fra sommeren 2010 til sommeren 2011, registrerede forsikringsselskaberne vandskader og udbetalte 7,2 mia. kr. i erstatninger. Klimaforandringerne medfører flere klimarelaterede skader, især oversvømmelsesskader. Klimaudfordringerne udfordrer os til at tænke i andre baner og teste nye løsninger. Nedbørsprojekter Forsikring & Pension har indtil videre gennemført følgende nedbørsprojekter: Nedbørsprojekt med Aarhus og DTU Nedbørsprojekt med København og Frederiksberg kommuner, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) og Cowi Faserne fra kortlægning via prioritering til kommuneplan 1. Oversvømmelseskort 2. SKADEDATA Risikokort Prioritering Kommuneplan Værdikort Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen. Skadedata er bl.a. med til at kvalitetssikre risikokortene.

9 side 9 Nedbørsprojekter med 70 kommuner, som har fået stillet forsikringsskadedata til fri rådighed til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner. KL og Naturstyrelsen var med i projektet. De deltagende kommuner huser 76,6 pct. af Danmarks befolkning. Projekterne er unikke i EU pga. det utraditionelle tværsektorielle samarbejde og dataleverancen fra forsikringsselskaber til kommuner. Proces og metode Projekterne har krævet mange drøftelser med forsikringsselskaberne om tilrettelæggelse, organisering, klargøring af datahåndtering, datasikkerhed m.v. Forsikring & Pension har været i dialog med de relevante myndigheder bl.a. Naturstyrelsen, Finanstilsynet, Datatilsynet og en række kommuner. Forsikringsbranchen har i projekterne ageret som klimadataleverandører og har leveret data fra virkelige hændelser. Dataene repræsenterer, afhængig af, hvilket område der måles på, ca pct. af det samlede marked. Der er indgået aftaler med hver enkelt kommune, hvor fokus var på databeskyttelse. Forsikringsselskaberne har leveret data til Forsikring & Pension, som har videreformidlet data på kommuneniveau. Forsikringsselskaberne har ikke selv haft adgang til dataene. Kommunernes håndtering og anvendelse af dataene varierer afhængig af den enkelte kommunes strategi, kompetencer og ressourcer. Nogle kommuner har selv behandlet dataene, og andre har valgt at benytte ekstern konsulentbistand.

10 side 10 Validering af oversvømmelsesberegning i Forsikring & Pension gennemførte i et nedbørsprojekt i samarbejde med DTU Miljø. Projektet indebar, at forsikringsselskaber svarende til ca. 90 pct. af markedet gratis stillede skybrudsskadedata til rådighed for DTU Miljø. Data blev brugt til en validering af oversvømmelsesberegninger. Skadedataene stammede fra de seneste 6 år. Projektet satte også spot på, hvorfor der i Risskov ligger flere huse, som er i højrisiko for at få en oversvømmelsesskade. Projektet indikerede, at 1-1,5 pct. af de eksisterende huse i Risskov formentlig aldrig skulle have været bygget pga. nedbør og havstigninger. Taberne i denne sammenhæng er husejerne og realkreditinstitutterne. Fire hovedspørgsmål i projektet 1. I hvilket omfang er det muligt at modellere prisen pr. skade ud fra information om nedbør? 2. I hvilket omfang er det muligt at modellere prisen pr. dag ud fra information om målt nedbør? 3. I hvilket omfang kan simple måder at modellere oversvømmelse give information om oversvømmelsesrisiko målt som forsikringsskader? 4. I hvilket omfang kan forsikringsdata benyttes til at kalibrere fare- og risikokort? Projektets resultater er bl.a. en videnskabelig artikel: Correlations between rainfall data and insurance damage data related to sewer flooding for the case of Aarhus, Denmark.

11 Aarhus side 11 Hvem har bolden, når det går galt? 1. EJER Køber jorden, for at bygge ejer typisk i 1-5 år 2. EJER Byggemodner og kloakerer grunden 3. EJER Bygger huset 4. REALKREDIT Belåner huset 5. VANDFORSYNINGEN Overtager ansvaret for kloakker og bassiéner Hvordan tjekker jeg oversvømmelsesrisikoen for mit hus? Og hvad kan jeg selv gøre for at forebygge skader? Status efter udbygning HUSEJER: Forstår ikke risiko og kan ikke gøre noget. FORSYNINGEN: Er ofte inddraget sent og har derfor ikke mulighed for at handle. FORSIKRINGEN: Kommer først ind, når alle beslutninger er truffet. En væsentlig pointe er, at interessenterne i forbindelse med salg af grunde og udstykning kan have forskellige dagsordener og ikke nødvendigvis koordinerer beslutninger og tiltag.

12 side 12 Nedbørsprojektet: København og Frederiksberg Fredag den 1. juli 2011 kontaktede Forsikring & Pension Københavns Kommune for at høre om interessen for at indgå i et nedbørsprojekt med levering af skadedata. Lørdag den 2. juli 2011 blev Storkøbenhavn med kort varsel ramt af et skybrud af hidtil usete dimensioner. Derefter var alle enige om, at der var et stort potentiale i at samarbejde om at forebygge vandskader og bruge forsikringsskadedata aktivt i klimatilpasningsindsatsen. Planen var at finde ud af, om skaderne efter skybrud i realiteten sker, hvor vi tror, de sker. Samtidig var ønsket at få svar på: Hvorfor sker skaderne, hvor de gør? Hvor betaler det sig bedst at klimatilpasse? Hvor mange skader kan vi forhindre ved effektiv forebyggelse? En læring fra projektet: Det kan være nødvendigt at kombinere det med inddragelse af borgerne via fx spørgeskemaundersøgelse eller on-line deltagelse for at få helt præcise svar. Hovedkonklusioner fra projektet Det kan betale sig at forebygge. Forsikringsselskabernes data viser tydeligt, at mange skader kunne være undgået. Installering af højtvandslukker vil kunne forhindre mange oversvømmelsesskader i København og Frederiksberg. Alle både boligejere og virksomheder bør sikre sig, så de kan forhindre vandet i at komme ind, selv om vandet står i en højde på 10 cm rundt om bygningen. Derved kunne mange tusinde skader undgås. Der er god overensstemmelse mellem den teoretisk beregnede geografiske fordeling af skaderne og virkeligheden. Det kræver dog, at man bruger de allerbedste modeller. Ved kraftige skybrud kommer et yderligere antal skader pga. tilstoppede og utætte tagrender og tage, åbne vinduer, altaner og andre forhold, som ikke har noget med oversvømmelse at gøre. Her er det muligt relativt enkelt at forebygge og derved minimere antallet af skader. Skadeserstatningen er stort set den samme uanset vanddybden (2, 10 eller 50 cm). Står der først vand i boligen, er skaden sket. Skadesdataene har været med til at beregne enhedsomkostninger ifm. skybrud både i forhold til stue- og kælderskader. Projektet har medført, at der er blevet foretaget genberegninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved skybrud.

13 side 14 Skadedata gør planer for klimatilpasning bedre Regeringen og KL indgik som en del af økonomiaftalen for 2013 en aftale om, at alle kommuner skulle gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsaftaler inden udgangen af kommuner har efter aftale med Forsikring & Pension fået stillet forsikringsskadedata til rådighed til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og som et supplement til de offentlige værktøjer. Kommunerne, der er med, huser 76,6 pct. af Danmarks befolkning. Vi har indgået samarbejdet med kommunerne, fordi vi ser det som en vigtig opgave at stille viden og data til rådighed. Ved at levere skadedata får kommunerne mere viden om, hvor skaderne sker, og hvilke klimatilpasningsløsninger der er behov for. SPØRGSMÅLET ER: Har kommunerne haft gavn af skadedataene og på hvilken måde? Nytteværdi fra teori til praksis Den overordnede konklusion er, at skadesdataene har haft en høj nytteværdi. Kommunerne har bedre kunnet målrette klimatilpasningen, og skadedataene har været med til at forebygge mange gener og undgå store værditab. Den største nytteværdi har været kvalitetssikring og verificering af de risikoudpegede områder i de teoretiske modeller. Nogle kommuner har udelukkende brugt skadedataene til at vurdere, om der har været tendenser til mange skader i et bestemt område. I enkelte kommuner var dataene en øjenåbner og viste store udbetalinger i bestemte områder i byerne. Størrelsen af udbetalinger var overraskende, fordi kloaksystemets risikomodeller ikke umiddelbart pegede på kapacitetsproblemer. Skadedataene har i nogle kommuner bidraget til, at kommunen har været i stand til at identificere, hvor vandet løber hen. Det har fx kunne hjælpe med at identificere steder, hvor jorden ikke er gennemtrængelig noget som kommunens andre data ikke har givet et billede af. Flere kommuner nævner, at dataene især kunne bruges til at verificere risikoområder eller ligefrem hjælpe til at identificere områder, hvor kommunen ikke var klar over, at der kunne være en øget risiko for oversvømmelse.

14 side 15 Andre kommuner har anvendt dataene som et supplement til deres andre oplysninger. En kommune har anvendt skadedata på en indledende validitetsanalyse af sandsynlighedskortlægningen, ligesom de forventer at bruge dataene fremadrettet til fx vurdering af værdiog risikokortlægning samt baggrundsanalyse for samfundsøkonomi i delprojekter. Det har vist sig, at skadedataene har haft størst nytte i forhold til risikokortlægningen, frem for værdikortlægningen. I enkelte kommuner har skadedataene identificeret områder, hvor man egentlig ikke havde regnet med, at boliger var truet. Eksempel fra en kommune: Fx steder, hvor jorden ikke er gennemtrængelig det siger de andre data vi har, ikke meget om der har skadedata helt sikkert kunne hjælpe. Skadedataene har bekræftet, at en del af oversvømmelsesskaderne skyldes åbne vinduer, døre m.v. Skader, det er billigt og hurtigt at forebygge, fx ved målrettet varsling. De kommuner, som har været ramt af store vejrhændelser, har i sagens natur haft mest gavn af dataene. Projekterne har været med til at styrke samarbejdet mellem forsikringsbranchen og kommunerne og give en øget indsigt i hinandens verden. Dermed kan projekterne være med til at inspirere til yderligere samarbejde. Hovedkonklusioner fra projektet Ca. 50 pct. af skaderne ville have været undgået, hvis borgerne havde installeret højvandslukke og sikret sig mod 10 cm vand udefra. Opstigning fra kloak sker overalt, selv ved mindre skybrud. Det beregnede skadesomfang per m 2 kælder og stue er blevet revurderet. >> Vi har haft stor glæde af skadedata fra forsikringsselskaberne, som er anvendt til at estimere størrelserne af oversvømmelsesskaderne i byen som følge af kraftig nedbør og hermed danner grundlag for den risikokortlægning, som er gennemført i Greve og Solrød kommuner.<< Birgit Paludan, civilingeniør, hydrauliker, Forsyningen i Greve Solrød.

15 side 16 Kommunerne ønsker mere viden Alle er enige om, at jo mere viden, vi får om skaderne, jo bedre bliver grundlaget for klimatilpasning. Spørgsmålet er, hvor og hvordan vi bedst registrerer værdifulde skadedata, så vi kan bruge dem aktivt i forebyggelsesindsatsen. Det arbejder forsikringsbranchen nu videre med. Når uvejret raser og kunderne kontakter forsikringsselskabernes rødglødende telefoner, er det ikke oplagt at skulle bruge 1/2 time på at beskrive skadesforløbet, vandniveauet m.v. Ofte kender kunderne ikke engang svarene. Men den teknologiske udvikling vil uden tvivl fremover kunne gøre det lettere og smartere at indsamle de efterspurgte data. Selvom kommunerne i høj grad har haft væsentlig gavn af forsikringsbranchens levering af skadedata, er der som i de fleste nedbørsprojekter plads til forbedringer. Flere kommuner har blandt andet efterspurgt at få skadedataene med GIS-koordinater. Kommunerne har i flere tilfælde selv koblet skadedataene til GIS-koordinater, men det kan være en dyr proces, og resultatet vil ofte afhænge af, hvor mange ressourcer kommunen har til rådighed. Flere af kommunerne har savnet mere detaljeret information om, hvilken slags oversvømmelse der var skyld i udbetalingen fra selskaberne. Fx om der var tale om en oversvømmet kloak eller oversvømmelse i stueplan. Udfordringen er, det i praksis kan være svært at fastslå. Både for den skadelidte og forsikringsselskabet. Flere kommuner efterspørger erhvervsskadedata ved en eventuel fremtidig dataleverance. De vil også gerne have data leveret tidligere i processen i forbindelse med udarbejdelse af en ny klimatilpasningsplan.

16 side 17 Ønskeliste Kommunerne ønsker flere informationer om skadesårsag og skadestype samt svar på: Hvorfra kom vandet, som udløste skaden (gulvafløb/lyskasse/dør i gadeniveau/kælderdør/åbent vindue osv.)? Hvilken type vand (regn/spilde/blandet) gav skaden? Hvor skete skaden (beboelsesbygning kælder/stue, anden bygning kælder/stue, uden for bygning)? Levering af geokodet data og kobling med fællesoffentlige data. Gerne så BBR s UUID (unikke ID) er knyttet til leverancen. Dermed er bygningen entydig. Hvor højt var vandniveauet efter skaden (ift. gulv/terræn)? Enkelte kommuner efterspørger en klar beskrivelse af, hvordan de konkret skal anvende forsikringsdata. En enkelt kommune tilkendegav, at kommunen ikke har kunnet anvende skadedataene. Der var simpelthen for lidt at gøre med hvilket vel egentlig er positivt. Kvalitet af data Data om flere erhvervsskader Leverance af skadedata efter hver større hændelse og skadedata fra flere forskellige vejrhændelser (storm, stormflod, skybrud, tøbrud osv.).

17 side 18 Vi kan blive endnu bedre Projektet har givet alle parter ny viden. Især viden om, hvad skadedata fra forsikringsselskaberne kan bruges til og de udfordringer, som følger med. Simple ting, fx forskellige forkortelses- og stavemåder for adresser, kan gøre analysearbejdet tidskrævende. Nogle data kræver yderligere undersøgelse for at give mening. Frederiksberg Kommune valgte at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse til de borgere, der bor i områder som er særligt oversvømmelsesramte. Formålet var at få mere viden om, hvordan vandet kom ind, og hvordan skaden udviklede sig. Den nye viden får ikke vandet til at løbe en anden vej. Men den gavner på flere fronter. Der er gode nyheder for boligejerne. Først og fremmest er kommunerne nu bedre rustet til at målrette klimatilpasningen. For forsikringsbranchen kan der også være mange gevinster ved en succesfuld klimatilpasning udover færre skader. Fx kan sidegevinsterne ved et urbant løft være færre indbrud, mindre kriminalitet, bedre boliger uden skimmelsvamp og fugtproblemer m.v. Og færre skader vil komme alle forsikringstagere til gode. Og så er der flere selskaber, der giver rabat på forsikringspræmien, hvis der er styr på skadesforebyggelsen. Gevinst for både borger, samfund og forsikringsbranche Nedbørsprojektet har sat en tyk streg under, at det er værdifuldt at samarbejde om data især når det gælder almindelig hyppig regn og problemer med opstuvning af regnvand fra kloakkerne. Kommunerne har med den nye viden bl.a. fået et bedre beslutningsgrundlag til at vurdere, hvor der er brug for at sætte ind for at begrænse oversvømmelsesskaderne.

18 Fremtidige projekter side 19 Nedbørsprojekterne har medvirket til at sætte skub på og målrette klimatilpasningen i Danmark. Flere kommuner og forsyningsselskaber har vist interesse for at modtage skadedata, og nogle kommuner ønsker løbende eller efter store hændelser at få leveret skadedata til brug for risikokortlægning. En kommende model kunne være at sikre flere typer af data med større detaljeringsniveau, fx data om højvandslukke, kunne tilføje merværdi i forbindelse med risikokortlægning. Geodatastyrelsen er den centrale aktør i denne sammenhæng. Efter at staten har gjort en lang række offentlige data frit tilgængelige, er der også opstået nye muligheder for at risikovurdere og beregne på de mulige løsninger. En væsentlig forudsætning for en succesfuld klimatilpasningsindsats er samarbejde og vidensdeling god, tilgængelig og rettidig viden er nødvendigt. Forsikringsbranchen har leveret store mængder data og gratis arbejdskraft for at være med til at kvalificere kommunernes klimatilpasningsplaner. Nu ser branchen frem til at se kommunernes klimatilpasningsplaner blive til virkelighed og evaluere på, om tiltagene har de ønskede effekter. Vi kan også blive inspireret af de udenlandske modeller og skabe vores egen skræddersyede løsning, som passer til de danske klima-, organisations- og kulturforhold. Forsikringsbranchen ser det som en fælles samfundsopgave at få klimasikret Danmark. Erfaringerne fra nedbørsprojekterne er et skridt på vejen til at danne fælles front mod oversvømmelserne. En lang række kommune har tilkendegivet, at forsikringsskadedataene har gjort en stor forskel ift. prioritering af klimatilpasningsløsninger. Der er ingen tvivl om, at der fremadrettet er et stort potentiale i samarbejdet mellem kommunerne og forsikringsbranchen.

19 side 20 Forsikrings- og pensionsbranchen sætter fokus på forebyggelse. Mere og bedre forebyggelse er en fordel for alle parter, både forbrugerne, branchen og samfundet som helhed. For den enkelte er det bedre at undgå eller begrænse skader og sygdom frem for at behandle og reparere. Som samfund har vi på en række områder behov for bedre forebyggelse og nye løsninger. Forsikrings- og pensionsbranchen er i forvejen en aktiv velfærdspartner og tryghedsleverandør i det danske samfund. Forebyggelse på klimaområdet Vi arbejder for en intelligent og samfundsøkonomisk fornuftig klimatilpasning. Vores forebyggelsesindsats fokuserer på skadeforebyggelse og skadebegrænsning. Danskerne skal være trygge og ikke gå og frygte skader. Vi bidrager med viden, data og innovative projekter og værktøjer. Vores indsats har til formål at begrænse risici og forberede vores samfund til fremtidens udfordringer. Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. Philip 41 Heymans , Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf , Fotos: Scanpix Varenr /Nov ISBN

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013 nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

CFU s Lønkort for staten pr. 1/ Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere