Alle taler om vejret vi gør noget ved det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle taler om vejret vi gør noget ved det"

Transkript

1 side 1 Alle taler om vejret Resultatet af 70 kommuners brug af forsikringsdata

2 side 2

3 side 3 Indhold 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud 4 70 pct. tænker på vandskader, når de køber bolig 6 En syndflod af skader 8 Validering af oversvømmelsesberegning i Aarhus 10 Nedbørsprojektet: København og Frederiksberg 12 Skadedata gør klimatilpasning bedre 14 Kommunerne ønsker mere viden 16 Vi kan blive endnu bedre 18 Fremtidige projekter 19

4 side 4 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud Husker du billederne fra de sidste skybrud i Danmark? Oversvømmede huse, haver og veje ja, endda taxaer blev ramt. Forsikringsbranchen og 70 kommuner har i samarbejde forsøgt at komme tættere på skaderne og årsagerne for at undgå, at de sker igen. I denne pjece fortæller vi, hvordan kommunerne har brugt oplysningerne, og hvilken læring der kom ud af samarbejdet. Det er afgørende at have opdaterede, valide og let tilgængelige oplysninger for at kunne forebygge oversvømmelser og skabe tryghed. Derfor har Forsikring & Pension også valgt at bidrage med 1,2 mio. kr. til udviklingen af et hydrologisk kort, der er stillet gratis til rådighed. Kortet er et meget vigtigt værktøj til kommunerne og borgerne i forbindelse med klimatilpasning. Forsikringsbranchen og kommunerne kan og bør samarbejde om klimatilpasning på mange måder. Et af de mest omfattende projekter er beskrevet i denne pjece og er forhåbentlig starten på et langt og udbytterigt samarbejde for begge parter. Dette billede er fra nutidens Danmark. Det skal vi ændre i fremtiden.

5 side 5 Skadedata fra forsikringsbranchen Nogle kommuner har fået skybrudsskadedata fra de sidste 6 år og brugt dataene til at kvalitetssikre deres indsatser mod oversvømmelser. Med andre ord: Kommunen ved præcist, hvor skaderne sker. Aabenraa Allerød Assens Ballerup Billund Brøndby Brønderslev Esbjerg Faaborg Fredericia Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Greve Gladsaxe Glostrup Guldborgsund Haderslev Halsnæs Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Langeland Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjod Middelfart Norddjurs Nordfyn Nyborg Odder Odense Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejle Vesthimmerland Ærø Aarhus

6 side 6 70 pct. tænker på vandskader, når de køb 70 pct. af danskerne frygter nu klimaforandringerne og de kraftigere skybrud så meget, at de lægger vægt på risikoen for vandskader, når de køber bolig. Klimaforandringerne, og især oversvømmelser, er en af de risici, som danskerne frygter. Med god grund. En oversvømmelsesskade er ikke bare overstået ved at få vandet ud af boligen. Tab af personlige værdier, genhusning, risikoen for skimmel- og fugtskader, sundhedsrisici og psykiske gener er bare nogle af de mulige konsekvenser efter en oversvømmelse i boligen. Men hvordan forebygger vi på en intelligent måde og forbereder kommunerne og danskerne på oversvømmelser? Forsikringsbranchen har flere forslag. En af idéerne er at bringe forsikringsselskabernes viden om oversvømmelsesskader i spil for at sikre et bedre beslutningsgrundlag (risiko- og værdikortlægning) til kommunernes klimatilpasningsplaner. Idéen blev til en række projekter, som har gjort os alle lidt klogere på, hvordan vi bedst klimasikrer Danmark. Kernen i projekterne er, at forsikringsselskaberne leverer data over skybrudsskader fra de 6 foregående år til kommunerne. Ved at koble disse data med kommunernes teoretiske risikokort, bliver kommunernes analyser testet med data fra virkelige hændelser. De uddybede risikokort vil fx gøre det nemmere for kommunerne at se, om skaderne sker, hvor vandet kommer op af kloakkerne, og om skaderne fx sker i højre eller venstre side af vejen. Det

7 er bolig side 7 >> Forsikringsskadedata er vigtige for kommunerne. De er med til at give et optimalt beslutningsgrundlag.<< Jan Rasmussen, projektchef i Københavns Kommune. >> Nedbørsprojektet har været med til at illustrere, hvad klimaforandringer betyder i praksis. Skadedataene har bl.a. identificeret sårbare områder, som vi (kommunen) ikke kendte til. Herudover har projektet været med til at synliggøre, at kommunerne og forsikringsselskaberne har fælles mål i klimatilpasningsindsatsen.<< Jan Stenersen, leder af kloak og afløb i Tromsø kommune om det norske nedbørsprojekt. Fugt giver panderynker. Med de rigtige værktøjer og metoder kan vi forebygge skaderne. giver simpelthen et meget bedre beslutningsgrundlag for klimatilpasningsplanerne. >> Skadedata skal gøre det nemmere for kommunerne at træffe samfundsøkonomisk rigtige klimatilpasningsløsninger og i højere grad at målrette anlægsinvesteringer i kommunen.<< Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

8 side 8 En syndflod af skader Kraftige skybrud med over 100 millimeter regn har bare i 2014 ramt flere danske byer. Der er tale om regnbyger, der statistisk set slet ikke burde forekomme så ofte. Men det er bare begyndelsen, der vil komme flere af dem i fremtiden. Det vurderer alle klimaeksperter. I løbet af 12 måneder fra sommeren 2010 til sommeren 2011, registrerede forsikringsselskaberne vandskader og udbetalte 7,2 mia. kr. i erstatninger. Klimaforandringerne medfører flere klimarelaterede skader, især oversvømmelsesskader. Klimaudfordringerne udfordrer os til at tænke i andre baner og teste nye løsninger. Nedbørsprojekter Forsikring & Pension har indtil videre gennemført følgende nedbørsprojekter: Nedbørsprojekt med Aarhus og DTU Nedbørsprojekt med København og Frederiksberg kommuner, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) og Cowi Faserne fra kortlægning via prioritering til kommuneplan 1. Oversvømmelseskort 2. SKADEDATA Risikokort Prioritering Kommuneplan Værdikort Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen. Skadedata er bl.a. med til at kvalitetssikre risikokortene.

9 side 9 Nedbørsprojekter med 70 kommuner, som har fået stillet forsikringsskadedata til fri rådighed til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner. KL og Naturstyrelsen var med i projektet. De deltagende kommuner huser 76,6 pct. af Danmarks befolkning. Projekterne er unikke i EU pga. det utraditionelle tværsektorielle samarbejde og dataleverancen fra forsikringsselskaber til kommuner. Proces og metode Projekterne har krævet mange drøftelser med forsikringsselskaberne om tilrettelæggelse, organisering, klargøring af datahåndtering, datasikkerhed m.v. Forsikring & Pension har været i dialog med de relevante myndigheder bl.a. Naturstyrelsen, Finanstilsynet, Datatilsynet og en række kommuner. Forsikringsbranchen har i projekterne ageret som klimadataleverandører og har leveret data fra virkelige hændelser. Dataene repræsenterer, afhængig af, hvilket område der måles på, ca pct. af det samlede marked. Der er indgået aftaler med hver enkelt kommune, hvor fokus var på databeskyttelse. Forsikringsselskaberne har leveret data til Forsikring & Pension, som har videreformidlet data på kommuneniveau. Forsikringsselskaberne har ikke selv haft adgang til dataene. Kommunernes håndtering og anvendelse af dataene varierer afhængig af den enkelte kommunes strategi, kompetencer og ressourcer. Nogle kommuner har selv behandlet dataene, og andre har valgt at benytte ekstern konsulentbistand.

10 side 10 Validering af oversvømmelsesberegning i Forsikring & Pension gennemførte i et nedbørsprojekt i samarbejde med DTU Miljø. Projektet indebar, at forsikringsselskaber svarende til ca. 90 pct. af markedet gratis stillede skybrudsskadedata til rådighed for DTU Miljø. Data blev brugt til en validering af oversvømmelsesberegninger. Skadedataene stammede fra de seneste 6 år. Projektet satte også spot på, hvorfor der i Risskov ligger flere huse, som er i højrisiko for at få en oversvømmelsesskade. Projektet indikerede, at 1-1,5 pct. af de eksisterende huse i Risskov formentlig aldrig skulle have været bygget pga. nedbør og havstigninger. Taberne i denne sammenhæng er husejerne og realkreditinstitutterne. Fire hovedspørgsmål i projektet 1. I hvilket omfang er det muligt at modellere prisen pr. skade ud fra information om nedbør? 2. I hvilket omfang er det muligt at modellere prisen pr. dag ud fra information om målt nedbør? 3. I hvilket omfang kan simple måder at modellere oversvømmelse give information om oversvømmelsesrisiko målt som forsikringsskader? 4. I hvilket omfang kan forsikringsdata benyttes til at kalibrere fare- og risikokort? Projektets resultater er bl.a. en videnskabelig artikel: Correlations between rainfall data and insurance damage data related to sewer flooding for the case of Aarhus, Denmark.

11 Aarhus side 11 Hvem har bolden, når det går galt? 1. EJER Køber jorden, for at bygge ejer typisk i 1-5 år 2. EJER Byggemodner og kloakerer grunden 3. EJER Bygger huset 4. REALKREDIT Belåner huset 5. VANDFORSYNINGEN Overtager ansvaret for kloakker og bassiéner Hvordan tjekker jeg oversvømmelsesrisikoen for mit hus? Og hvad kan jeg selv gøre for at forebygge skader? Status efter udbygning HUSEJER: Forstår ikke risiko og kan ikke gøre noget. FORSYNINGEN: Er ofte inddraget sent og har derfor ikke mulighed for at handle. FORSIKRINGEN: Kommer først ind, når alle beslutninger er truffet. En væsentlig pointe er, at interessenterne i forbindelse med salg af grunde og udstykning kan have forskellige dagsordener og ikke nødvendigvis koordinerer beslutninger og tiltag.

12 side 12 Nedbørsprojektet: København og Frederiksberg Fredag den 1. juli 2011 kontaktede Forsikring & Pension Københavns Kommune for at høre om interessen for at indgå i et nedbørsprojekt med levering af skadedata. Lørdag den 2. juli 2011 blev Storkøbenhavn med kort varsel ramt af et skybrud af hidtil usete dimensioner. Derefter var alle enige om, at der var et stort potentiale i at samarbejde om at forebygge vandskader og bruge forsikringsskadedata aktivt i klimatilpasningsindsatsen. Planen var at finde ud af, om skaderne efter skybrud i realiteten sker, hvor vi tror, de sker. Samtidig var ønsket at få svar på: Hvorfor sker skaderne, hvor de gør? Hvor betaler det sig bedst at klimatilpasse? Hvor mange skader kan vi forhindre ved effektiv forebyggelse? En læring fra projektet: Det kan være nødvendigt at kombinere det med inddragelse af borgerne via fx spørgeskemaundersøgelse eller on-line deltagelse for at få helt præcise svar. Hovedkonklusioner fra projektet Det kan betale sig at forebygge. Forsikringsselskabernes data viser tydeligt, at mange skader kunne være undgået. Installering af højtvandslukker vil kunne forhindre mange oversvømmelsesskader i København og Frederiksberg. Alle både boligejere og virksomheder bør sikre sig, så de kan forhindre vandet i at komme ind, selv om vandet står i en højde på 10 cm rundt om bygningen. Derved kunne mange tusinde skader undgås. Der er god overensstemmelse mellem den teoretisk beregnede geografiske fordeling af skaderne og virkeligheden. Det kræver dog, at man bruger de allerbedste modeller. Ved kraftige skybrud kommer et yderligere antal skader pga. tilstoppede og utætte tagrender og tage, åbne vinduer, altaner og andre forhold, som ikke har noget med oversvømmelse at gøre. Her er det muligt relativt enkelt at forebygge og derved minimere antallet af skader. Skadeserstatningen er stort set den samme uanset vanddybden (2, 10 eller 50 cm). Står der først vand i boligen, er skaden sket. Skadesdataene har været med til at beregne enhedsomkostninger ifm. skybrud både i forhold til stue- og kælderskader. Projektet har medført, at der er blevet foretaget genberegninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved skybrud.

13 side 14 Skadedata gør planer for klimatilpasning bedre Regeringen og KL indgik som en del af økonomiaftalen for 2013 en aftale om, at alle kommuner skulle gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsaftaler inden udgangen af kommuner har efter aftale med Forsikring & Pension fået stillet forsikringsskadedata til rådighed til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og som et supplement til de offentlige værktøjer. Kommunerne, der er med, huser 76,6 pct. af Danmarks befolkning. Vi har indgået samarbejdet med kommunerne, fordi vi ser det som en vigtig opgave at stille viden og data til rådighed. Ved at levere skadedata får kommunerne mere viden om, hvor skaderne sker, og hvilke klimatilpasningsløsninger der er behov for. SPØRGSMÅLET ER: Har kommunerne haft gavn af skadedataene og på hvilken måde? Nytteværdi fra teori til praksis Den overordnede konklusion er, at skadesdataene har haft en høj nytteværdi. Kommunerne har bedre kunnet målrette klimatilpasningen, og skadedataene har været med til at forebygge mange gener og undgå store værditab. Den største nytteværdi har været kvalitetssikring og verificering af de risikoudpegede områder i de teoretiske modeller. Nogle kommuner har udelukkende brugt skadedataene til at vurdere, om der har været tendenser til mange skader i et bestemt område. I enkelte kommuner var dataene en øjenåbner og viste store udbetalinger i bestemte områder i byerne. Størrelsen af udbetalinger var overraskende, fordi kloaksystemets risikomodeller ikke umiddelbart pegede på kapacitetsproblemer. Skadedataene har i nogle kommuner bidraget til, at kommunen har været i stand til at identificere, hvor vandet løber hen. Det har fx kunne hjælpe med at identificere steder, hvor jorden ikke er gennemtrængelig noget som kommunens andre data ikke har givet et billede af. Flere kommuner nævner, at dataene især kunne bruges til at verificere risikoområder eller ligefrem hjælpe til at identificere områder, hvor kommunen ikke var klar over, at der kunne være en øget risiko for oversvømmelse.

14 side 15 Andre kommuner har anvendt dataene som et supplement til deres andre oplysninger. En kommune har anvendt skadedata på en indledende validitetsanalyse af sandsynlighedskortlægningen, ligesom de forventer at bruge dataene fremadrettet til fx vurdering af værdiog risikokortlægning samt baggrundsanalyse for samfundsøkonomi i delprojekter. Det har vist sig, at skadedataene har haft størst nytte i forhold til risikokortlægningen, frem for værdikortlægningen. I enkelte kommuner har skadedataene identificeret områder, hvor man egentlig ikke havde regnet med, at boliger var truet. Eksempel fra en kommune: Fx steder, hvor jorden ikke er gennemtrængelig det siger de andre data vi har, ikke meget om der har skadedata helt sikkert kunne hjælpe. Skadedataene har bekræftet, at en del af oversvømmelsesskaderne skyldes åbne vinduer, døre m.v. Skader, det er billigt og hurtigt at forebygge, fx ved målrettet varsling. De kommuner, som har været ramt af store vejrhændelser, har i sagens natur haft mest gavn af dataene. Projekterne har været med til at styrke samarbejdet mellem forsikringsbranchen og kommunerne og give en øget indsigt i hinandens verden. Dermed kan projekterne være med til at inspirere til yderligere samarbejde. Hovedkonklusioner fra projektet Ca. 50 pct. af skaderne ville have været undgået, hvis borgerne havde installeret højvandslukke og sikret sig mod 10 cm vand udefra. Opstigning fra kloak sker overalt, selv ved mindre skybrud. Det beregnede skadesomfang per m 2 kælder og stue er blevet revurderet. >> Vi har haft stor glæde af skadedata fra forsikringsselskaberne, som er anvendt til at estimere størrelserne af oversvømmelsesskaderne i byen som følge af kraftig nedbør og hermed danner grundlag for den risikokortlægning, som er gennemført i Greve og Solrød kommuner.<< Birgit Paludan, civilingeniør, hydrauliker, Forsyningen i Greve Solrød.

15 side 16 Kommunerne ønsker mere viden Alle er enige om, at jo mere viden, vi får om skaderne, jo bedre bliver grundlaget for klimatilpasning. Spørgsmålet er, hvor og hvordan vi bedst registrerer værdifulde skadedata, så vi kan bruge dem aktivt i forebyggelsesindsatsen. Det arbejder forsikringsbranchen nu videre med. Når uvejret raser og kunderne kontakter forsikringsselskabernes rødglødende telefoner, er det ikke oplagt at skulle bruge 1/2 time på at beskrive skadesforløbet, vandniveauet m.v. Ofte kender kunderne ikke engang svarene. Men den teknologiske udvikling vil uden tvivl fremover kunne gøre det lettere og smartere at indsamle de efterspurgte data. Selvom kommunerne i høj grad har haft væsentlig gavn af forsikringsbranchens levering af skadedata, er der som i de fleste nedbørsprojekter plads til forbedringer. Flere kommuner har blandt andet efterspurgt at få skadedataene med GIS-koordinater. Kommunerne har i flere tilfælde selv koblet skadedataene til GIS-koordinater, men det kan være en dyr proces, og resultatet vil ofte afhænge af, hvor mange ressourcer kommunen har til rådighed. Flere af kommunerne har savnet mere detaljeret information om, hvilken slags oversvømmelse der var skyld i udbetalingen fra selskaberne. Fx om der var tale om en oversvømmet kloak eller oversvømmelse i stueplan. Udfordringen er, det i praksis kan være svært at fastslå. Både for den skadelidte og forsikringsselskabet. Flere kommuner efterspørger erhvervsskadedata ved en eventuel fremtidig dataleverance. De vil også gerne have data leveret tidligere i processen i forbindelse med udarbejdelse af en ny klimatilpasningsplan.

16 side 17 Ønskeliste Kommunerne ønsker flere informationer om skadesårsag og skadestype samt svar på: Hvorfra kom vandet, som udløste skaden (gulvafløb/lyskasse/dør i gadeniveau/kælderdør/åbent vindue osv.)? Hvilken type vand (regn/spilde/blandet) gav skaden? Hvor skete skaden (beboelsesbygning kælder/stue, anden bygning kælder/stue, uden for bygning)? Levering af geokodet data og kobling med fællesoffentlige data. Gerne så BBR s UUID (unikke ID) er knyttet til leverancen. Dermed er bygningen entydig. Hvor højt var vandniveauet efter skaden (ift. gulv/terræn)? Enkelte kommuner efterspørger en klar beskrivelse af, hvordan de konkret skal anvende forsikringsdata. En enkelt kommune tilkendegav, at kommunen ikke har kunnet anvende skadedataene. Der var simpelthen for lidt at gøre med hvilket vel egentlig er positivt. Kvalitet af data Data om flere erhvervsskader Leverance af skadedata efter hver større hændelse og skadedata fra flere forskellige vejrhændelser (storm, stormflod, skybrud, tøbrud osv.).

17 side 18 Vi kan blive endnu bedre Projektet har givet alle parter ny viden. Især viden om, hvad skadedata fra forsikringsselskaberne kan bruges til og de udfordringer, som følger med. Simple ting, fx forskellige forkortelses- og stavemåder for adresser, kan gøre analysearbejdet tidskrævende. Nogle data kræver yderligere undersøgelse for at give mening. Frederiksberg Kommune valgte at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse til de borgere, der bor i områder som er særligt oversvømmelsesramte. Formålet var at få mere viden om, hvordan vandet kom ind, og hvordan skaden udviklede sig. Den nye viden får ikke vandet til at løbe en anden vej. Men den gavner på flere fronter. Der er gode nyheder for boligejerne. Først og fremmest er kommunerne nu bedre rustet til at målrette klimatilpasningen. For forsikringsbranchen kan der også være mange gevinster ved en succesfuld klimatilpasning udover færre skader. Fx kan sidegevinsterne ved et urbant løft være færre indbrud, mindre kriminalitet, bedre boliger uden skimmelsvamp og fugtproblemer m.v. Og færre skader vil komme alle forsikringstagere til gode. Og så er der flere selskaber, der giver rabat på forsikringspræmien, hvis der er styr på skadesforebyggelsen. Gevinst for både borger, samfund og forsikringsbranche Nedbørsprojektet har sat en tyk streg under, at det er værdifuldt at samarbejde om data især når det gælder almindelig hyppig regn og problemer med opstuvning af regnvand fra kloakkerne. Kommunerne har med den nye viden bl.a. fået et bedre beslutningsgrundlag til at vurdere, hvor der er brug for at sætte ind for at begrænse oversvømmelsesskaderne.

18 Fremtidige projekter side 19 Nedbørsprojekterne har medvirket til at sætte skub på og målrette klimatilpasningen i Danmark. Flere kommuner og forsyningsselskaber har vist interesse for at modtage skadedata, og nogle kommuner ønsker løbende eller efter store hændelser at få leveret skadedata til brug for risikokortlægning. En kommende model kunne være at sikre flere typer af data med større detaljeringsniveau, fx data om højvandslukke, kunne tilføje merværdi i forbindelse med risikokortlægning. Geodatastyrelsen er den centrale aktør i denne sammenhæng. Efter at staten har gjort en lang række offentlige data frit tilgængelige, er der også opstået nye muligheder for at risikovurdere og beregne på de mulige løsninger. En væsentlig forudsætning for en succesfuld klimatilpasningsindsats er samarbejde og vidensdeling god, tilgængelig og rettidig viden er nødvendigt. Forsikringsbranchen har leveret store mængder data og gratis arbejdskraft for at være med til at kvalificere kommunernes klimatilpasningsplaner. Nu ser branchen frem til at se kommunernes klimatilpasningsplaner blive til virkelighed og evaluere på, om tiltagene har de ønskede effekter. Vi kan også blive inspireret af de udenlandske modeller og skabe vores egen skræddersyede løsning, som passer til de danske klima-, organisations- og kulturforhold. Forsikringsbranchen ser det som en fælles samfundsopgave at få klimasikret Danmark. Erfaringerne fra nedbørsprojekterne er et skridt på vejen til at danne fælles front mod oversvømmelserne. En lang række kommune har tilkendegivet, at forsikringsskadedataene har gjort en stor forskel ift. prioritering af klimatilpasningsløsninger. Der er ingen tvivl om, at der fremadrettet er et stort potentiale i samarbejdet mellem kommunerne og forsikringsbranchen.

19 side 20 Forsikrings- og pensionsbranchen sætter fokus på forebyggelse. Mere og bedre forebyggelse er en fordel for alle parter, både forbrugerne, branchen og samfundet som helhed. For den enkelte er det bedre at undgå eller begrænse skader og sygdom frem for at behandle og reparere. Som samfund har vi på en række områder behov for bedre forebyggelse og nye løsninger. Forsikrings- og pensionsbranchen er i forvejen en aktiv velfærdspartner og tryghedsleverandør i det danske samfund. Forebyggelse på klimaområdet Vi arbejder for en intelligent og samfundsøkonomisk fornuftig klimatilpasning. Vores forebyggelsesindsats fokuserer på skadeforebyggelse og skadebegrænsning. Danskerne skal være trygge og ikke gå og frygte skader. Vi bidrager med viden, data og innovative projekter og værktøjer. Vores indsats har til formål at begrænse risici og forberede vores samfund til fremtidens udfordringer. Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. Philip 41 Heymans , Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf , Fotos: Scanpix Varenr /Nov ISBN

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere