Ud i det blå. Uddannelsesbehov inden for turistbusbranchen. Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud i det blå. Uddannelsesbehov inden for turistbusbranchen. Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd"

Transkript

1 Ud i det blå Uddannelsesbehov inden for turistbusbranchen Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd Per Bruhn Kubix Anne Mette Rasmussen December 2006

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Fremgangsmåde... 6 Turistbusbranchen - udviklingstendenser... 8 Hvad ved vi om branchen statistisk set? Rammer for turistchaufførernes arbejde Turistbuskørsel hvilke ture? Hvordan klæder vi turistbuschaufførerne på til fremtiden? Afholdelsesformer

4 Resumé Turistbusbranchen har de seneste år udviklet sig fra mindre udenlandsk turistbuskørsel til større fokus på indenlandsk kørsel med både danske turister og incoming turister. Hertil kommer at speciel rutekørsel fylder relativt meget og bidrager til at fastholde et økonomisk og beskæftigelsesmæssigt grundlag for turistbusbranchen. Flere vognmænd ser dog relativt lyst på fremtiden og mener at de økonomiske konjunkturer og en generel øget rejseaktivitet på verdensplan vil styrke turistbusbranchen på sigt. Rundture vil fortsat bestå og en øget incoming turisme vil også styrke branchen. Specialisering Netværk Jobbet Personlige kvalifikationer i fokus Uddannelsesplanlægning Uddannelsesbehov Hertil kommer at der sker en vis specialisering idet de enkelte vognmænd søger at finde og udvikle nye områder. Turistbuskørslen udvikler sig eksempelvis gennem en vis specialisering ved at opdyrke nye rejsemål (fx tandlægerejser til Polen), fokusere på særlige grupper (fx rejser for lokale afdelinger af ældresagen), organisationer (fx fugleture for DOF) mv. I forbindelse med især større arrangementer hvor den enkelte vognmænds kapacitet er for lille, fx til konferencekørsel, er der etableret netværk mellem de enkelte vognmænd. Jobbet som turistchauffør finder sine største udfordringer i de traditionelle rundture med danske eller udenlandske gæster. Her er chaufføren en del af selskabet, turen er ikke endelig fastlagt og skal ofte justeres hen ad vejen og de køretekniske egenskaber kommer til deres fulde ret på fx smalle, sneglatte og snoede veje. Turen ud i det blå kalder vi den tur med flest udfordringer og som pejler fremtidens krav til turistbuschaufføren. Det er først og fremmest krav til personlige kompetencer som samarbejdsevne, fleksibilitet og selvstændighed der er i fokus. Det gælder både ift til at servicere gæsterne, og i forhold til at indgå i den organisatoriske sammenhæng i virksomheden hvor forståelse for flowet og de forretningsmæssige sammenhænge i virksomheden er centrale. Der gennemføres generelt ikke systematisk uddannelsesplanlægning i de enkelte virksomheder. Samarbejdet mellem AMU Syd og en række turistbusvognmænd viser at der er stor interesse fra vognmændenes side i at få sat efteruddannelse på dagsordenen. Dette samarbejde bygger på det eksisterende udbud af arbejdsmarkedsuddannelser der årligt evalueres og skræddersys til turistbuschaufførernes nye behov. Vognmænd og chauffører peger på to forskellige former for uddannelsesbehov: brush up kurser og nye emner som enten kan blive til nye kombinationer af kurser 3

5 eller integreres i andre eksisterende kurser. Brush up Hertil kommer en række behov som har karakter af ajourføring mv Førstehjælp Glatførekursus Køreteknik Køre- hviletidsbestemmelser Rengøring Jobrelateret konflikthåndtering De uddannelsesbehov der nævnes oftest i relation til fremtidige opgaver er: Sprog (engelsk og tysk) Gruppedynamik og kulturforskelle kundeinvolverede ture Personlig fremtræden og kvalitetsbevidsthed Det forretningsmæssige blik og medarbejderdrevet innovation Jobrelateret it - internetsøgning på jobbet Kørselsleder Afholdelsesformer Der er enighed blandt vognmændene om at der er behov for en opkvalificering af kørselslederne. Typisk er det vognmanden selv eller en erfaren chauffør der varetager opgaven som selvlært i logistik, ledelse og økonomiberegninger. Chaufførerne lægger stor vægt på at det er lærere med kendskab til turistbuskørsel der forestår undervisningen, at undervisningen fleksibelt kan lægges i vintermånederne og gerne på tidspunkter midt på dagen, at undervisningen bliver praksisnær og relaterer sig til de situationer som en turistbuschauffør kommer ud for i løbet af en tur. 4

6 Voldsom konkurrence Baggrund Den danske turistbusbranche er under et voldsomt konkurrencepres. For det første: Hvor den hidtil har kunnet konkurrere på at levere persontransport billigere end alle andre transportformer, har lavprisselskaberne i flytrafikken taget over som det billigste og langt hurtigere tilbud. I dag foretages 60 pct af ferierejser med fly og kun 9 pct med bus. Kun 4 pct af erhvervsrejser foregår med bus. 1 For det andet: De meget populære sovebusser er underlagt krav om ombygning som kun få busselskaber anser for økonomisk rentable, hvilket gør at turistbusbranchen for såvidt angår kørslen til destinationer syd for Hamborg og Amsterdam er blevet reduceret betydeligt. Behov for strategiske overvejelser Det har derfor været en hypotese at branchen stod over for en situation der efterlyser strategiske overvejelser om hvordan turistbusbranchen kan udvikle nye produkter og serviceydelser. Denne analyse ser på hvilke overvejelser turistbusvognmændene gør sig om de fremtidige muligheder og hvordan kompetenceudvikling af eksisterende turistbuschauffører kan være et led i at fremme disse udviklingsmuligheder. Analysens opgaver er: At beskrive turistbusbranchen ud fra eksisterende statistiske og forskningsmæssige kilder. At beskrive hvilke strategiske overvejelser branchen gør sig om den aktuelle situation og de fremtidige muligheder. At beskrive hvilke behov for kompetenceudvikling vognmændene har i relation til fremtidige udviklingstendenser. At pege på konkrete behov for arbejdsmarkedsuddannelser. 1 Sol, strand og vand Nordjylland og Spanien topper. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 293 af 30. juni

7 Indsamling af viden om branchen Fremgangsmåde Analysen blev indledt med indsamling af tilgængelig statistisk og forskningsmæssig viden om turistbusbranchen. Lad det være sagt med det samme: der eksisterer kun begrænsede statistiske oplysninger om turistbusbranchen fordi der ikke umiddelbart er så stor politisk eller forskningsmæssig interesse for branchen, og den dermed heller ikke eksisterer som en selvstændig branche i dansk branchekode. Statistisk set falder turistbusbranchen i grøften mellem på den ene side den samlede busbranche eller hele transportsektoren og på den anden side turismen, der også er en selvstændig branche. Danske Busvognmænd Vi har i den indledende fase indsamlet hvad vi kunne af statistiske oplysninger og anden viden om turistbusbranchen. Vi tog som indledning kontakt til en forsker fra Transport Økonomisk Forening (TØF) som ikke kunne hjælpe med andre henvisninger end til Danske Busvognmænd. Vi har derfor i høj grad trukket på den viden som primært findes hos Danske Busvognmænd, hvor vi har gennemført interview med journalist Michael Hansen, direktør Steen Bundgaard og vicedirektør Henning Korshøj Nielsen. Forskningsmæssig viden Vi har søgt forskningsmæssig viden på internettet og har fundet en række kilder som berører transport og turisme, men ingen bidrag som omfatter turistbusbranchen. Vi har endvidere søgt forskningsmæssig viden hos danske forskere og været i kontakt med enkelte forskere på RUC som ikke har kunnet bidrage med særlig viden om turistbusbranchen eller kunnet henvise til andre forskere der har beskæftiget sig med området. I det følgende trækker vi dog på enkelte bidrag som har relevans for turistbusbranchen. Ud over disse forskningsmæssige bidrag har vi søgt input fra eksisterende FOU projekter, bl.a. rapporten 'Kost, ernæring og motion i transportbranchen'. Vi trækker endvidere på 'Hvidbog om uddannelse af erhvervschauffører' der er udgivet af Transportsektorens Uddannelsesfond. Workshop De indsamlede oplysninger dannede input til en workshop med indbudte turistbusvognmænd. Det har været karakteristisk for projektet at turistbusvognmændene generelt har meget travlt i sommer- og efterårsmånederne, og at det svar vi har fået når vi har henvendt os om deltagelse i workshoppen eller i de efterfølgende 6

8 interview, har været: Ring efter efterårsferien så har vi bedre tid. Besøg og interview På grundlag af input fra workshoppen har vi gennemført interview hos syv turistbusvognmænd hvor vi har interviewet en leder og 1-3 turistbuschauffører. Det har også her været vanskeligt at aftale og gennemføre interviewene idet besøg er blevet flyttet, chauffører har alligevel ikke kunnet interviewes fordi de lige fik en kørsel osv. 7

9 Turistbusbranchen - udviklingstendenser I dette afsnit giver vi et billede af de overvejelser som branchen gør sig om den fremtidige udvikling i turistbusbranchen. Vi giver endvidere et statistisk billede af branchen, dens virksomheder, busser, beskæftigelse og uddannelsesforhold. Fremtidig turistkørsel Rundture Oplevelses- og grupperejser Incoming turisme Pendulkørsel Til trods for at turistbusbranchen er presset fra mange sider, ser både branchen og de enkelte vognmænd en positiv fremtid for turistbusbranchen. Flere vognmænd nævner at den klassiske rundrejse lever i bedste velgående og at den også vil gøre det fremover. Det er en rejseform der bygger på at rejsen i sig selv er en del af oplevelsen. Oplevelsesrejser og fokus på wellness for især gruppen af ældre nævnes også af vognmændene som et udviklingspotentiale ligesom andre former for både inden- og udenlandske grupperejser. Hertil kommer at branchen forventer en betydelig stigning i incoming turisme hvor der både er mulighed for turistture, rundture, transferkørsel, kongreskørsel mv. Det er primært pendulkørsel med sovebuskørsel til destinationer i Sydeuropa der nævnes som forretningsområder i tilbagegang. Strategiske overvejelser Turistvognmændene er organiseret i brancheorganisationen Danske Busvognmænd der organiserer vognmænd inden for rute-, turistbus- og handicapkørsel. I 2004 skete en organisatorisk ændring hvor foreningen opdelte vognmændene i tre sektorer hvor turistbuskørsel blev den ene. Fra dette tidspunkt træder turistbusvognmændene frem som et særligt erhvervsområde. Strategiske overvejelser Specialisering Læser man de årlige formandsberetninger fra Danske Busvognmænds årsmøder og artiklerne i medlemsbladet Danske Busvognmænd fylder forholdet til myndighederne meget. Det er især myndighedernes kontrol med busserne der fylder meget, herunder køre- og hviletidsbestemmelser, takstkatalog, regler om sovebusser, fjernelse af passagerafgifter for fly, etablering af miljøzoner, trafikale begrænsninger mv., forhold der forringer branchens overlevelsesvilkår. Der er ingen tvivl om at branchen fokuserer meget på den statslige regulering af buskørslen, mens overvejelser om hvordan turistbuskørslen kan udvikles, fylder mindre på centralt niveau og mere hos den enkelte vognmand. En af disse overvejelser er hvordan vognmanden kan specialisere sig. Det kan være en specialisering i be- 8

10 stemte grupper (børn, unge, organisationer, virksomheder mv) eller en specialisering i destinationer/mål (tandlægerejser til Polen, vinture, cykelture mv). Denne type af udvikling er især sat i system hos vognmænd der samtidig driver eller drives af et rejsebureau. Nye ideer til ture kræver ekstra ressourcer til udvikling og planlægning. Netværk Branchen er karakteriseret ved mange små turistbusvognmænd. Det afholder dem imidlertid ikke fra at påtage sig store omgaver som fx konferencekørsel, kørsel til større koncerter mv. Turistbusvognmændene indgår her i samarbejdsrelationer hvor en vognmand har hovedentreprisen og de øvrige indgår som underentreprenører på hovedentreprenørens vilkår. Dette gælder både i løsning af disse større opgaver, men også ved løsning af mindre opgaver, hvor en vognmand stiller bus og chauffør til rådighed for at løse et kapacitetsproblem for en kollega. I disse relationer arbejder chaufførerne ud fra de instruktioner som gælder for hovedentreprenøren og ikke ud fra en profilering af eget selskab. Set med chaufførernes øjne er dette ikke en konkurrencesituation, men en samspilsrelation. Helhed Samspil med uddannelsesinstitutioner Den aktuelle beskæftigelsessituation kalder på en indsats der både kan rekruttere og fastholde chauffører inden for faget. Formanden for Danske Busvognmænd, John Bergholdt, har formuleret en strategi der kigger bredt på hele transportsektoren. Det aktuelle problem er at chauffører forlader transportbranchen fordi de kan tjene mere ved at gå over i eller vende tilbage til fx bygge- og anlægsbranchen. Spørgsmålet er hvordan man kan fastholde chaufførerne inden for transportbranchen som helhed? En mulighed er at åbne for en større mobilitet blandt chauffører mellem gods- og persontransport, og mellem taxa-, rute- og turistbuskørsel. Målet for strategien er formuleret og det drejer sig om at konkretisere strategien og at sætte handling bag målet. I hvert fald stiller det krav om et tæt samarbejde mellem de forskellige dele af transportsektoren. Den samlede efteruddannelsesaktivitet har siden 2004 været begrænset. For at sætte gang i aktiviteten igen er der etableret et Busnetværk mellem 19 vognmænd og AMU Syd om efteruddannelse af turistbuschauffører. En gang om året melder vognmændene ind hvor mange pladser de ønsker på hvert kursus inden for det aktuelle udbud. En gang om året sætter skolen sig sammen med vognmændene for at evaluere kurserne og for at drøfte og aftale justeringer af eksisterende kurser og behov for nye. Disse eksempler viser at turistbusbranchen arbejder på at tackle nogle af de udfordringer som branchen aktuelt står overfor. Det gør andre dele af transportbranchen også. 9

11 Transportvirksomhederne i det 21. århundrede Transportkøbernes strategier Inspiration fra transportstudier Temaer som specialisering, netværksdannelse og behov for kompetenceudvikling genfindes også i den strategiguide som Institut for Transportstudier har givet titlen: 'Transportvirksomhederne i det 21. århundrede' 2. Rapporten retter sig umiddelbart mod godstransportområdet, men rapportens temaer og overvejelser kan give inspiration til persontransportområdet. Her nævner vi blot et par overvejelser som kan supplere de ovenfor nævnte strategiovervejelser. Rapporten peger på at transportvirksomhederne må forholde sig til transportkøbernes strategier og deres behov. Dette perspektiv flytter fokus fra den kørsel vognmændene kan tilbyde, til den aktuelle og mulige efterspørgsel som er eller kan påvirkes. Her er formuleret et perspektiv som fokuserer på muligheder frem for på begrænsninger. Den ovenfor nævnte specialisering i turistbusbranchen er et sådant perspektiv. Rapporten nævner at et svar på trafikkøbernes strategier er at udvikle og forbedre de eksisterende netværk, at kunne tilbyde effektive logistiksystemer, at kunne arbejde med tværfaglige projekter rettet mod fremtiden og at anvende it-systemer. it Her vil vi især nævne rapportens fokus på anvendelse af informationsteknologi som redskab til at effektivisere de administrative opgaver, minimere fejlkilder og effektivisere styring af virksomhed og kørsel. Anvendelse af internettet er et af disse redskaber der kan bruges til markedsføring, kommunikation og overvågning af konkurrenter. Rapporten peger også på de mange oplysninger der kan findes på nettet, fx land- og bykort, routeplanner mv. Disse perspektiver er i høj grad også relevante for turistbusbranchen. Inspiration fra anden forskning Der er i turistbusbranchen ikke tiltro til at turistbusbranchen kan konkurrere med flyselskaberne om rejser syd for Alperne. Argumenterne er her at vi som turister ønsker billige rejser og kortest mulig rejsetid. Spørgsmålet er om der kunne være fordele ved at benytte turistbus frem for fly. Danskeres rejsevaner Udviklingen i danskeres rejsevaner viser at flytrafikken målt i passagerer er steget med 35 pct i 90'erne. Udviklingen er formentlig fortsat siden da. Når vi vælger at flyve, er det fordi det er hurtigt, praktisk og billigt. Hhv. 72 pct, 20 pct og 13 pct af svarpersonerne har i en rejsevaneundersøgelse svaret sådan. Flyet vælges meget bevidst, men der er dog 10 pct af flypassagererne der har overvejet et andet transportmiddel. For dem 2 Transportvirksomhederne i det 21. århundrede. En strategiguide. Institut for Transportstudier. Juni

12 der har overvejet alternativer, kommer bilen ind på en 1. plads med 43 pct, efterfulgt af tog med 30 pct, mens bussen er et alternativ for 17 pct af de rejsende der har overvejet et alternativ til fly. 3 Valget af turistbus er derfor et muligt alternativ for nogle danske passagerer. Hvordan kan man tænke sig at flere vil gøre alvor af overvejelsen og hvordan kan man evt få flere til at overveje turistbussen som alternativ? Et fokus på turistbussens større miljømæssige bæredygtighed sammenlignet med flyet kunne være en mulighed. Trafikdage Bæredygtig mobilitet Trafikdage er et forum der behandler transportproblemer i bred forstand. Deres årlige konference om trafik, omfatter både offentlig og privat, gods- og persontransport. Emner om turistbuskørsel har været totalt fraværende når man ser på de temaer og oplæg der har været siden 1994, hvor Trafikdagene blev indledt. Et af de temaer som er gået igen på disse konferencer, er bæredygtighed. Relevansen af temaet kan ses i sammenhæng med at en væsentlig del af udenlandsturismen er overgået fra turistbuskørsel til fly. Den miljømæssige konsekvens af denne udvikling er at for hver passager sker der en stigning i CO2 udslippet fra 15 kg per passager til mere end 252 kg 4 pr passager. Miljømæssig bæredygtighed kunne derfor være et argument turistbusbranchen kunne anvende som salgsargument over for gæsterne. I denne sammenhæng er en artikel fra Trafikdagene i 2002 af Kathrine Hartmann-Petersen mfl 5 interessant. I artiklen der handler om mobilitet i al almindelighed og bygger på en interviewundersøgelse, peger forfatterne på at de interviewedes fortællinger om mobilitet indeholder overvejelser om tre elementer: At mobilitet skaber muligheder, der understøtter en bestemt livsstil. At mobilitet har et praktisk formål der understøtter kørslen (bilen). At vi som enkeltpersoner er afmægtige overfor miljøproblemerne og dermed fralægger os ansvaret for miljøproblemerne. Hvis vi forudsætter at disse tre overvejelser også indgår i turisters overvejelser om hvorfor de flyver og ikke lader sig transportere med en turistbus, er der mulighed for at vognmændene så at sige kan tale til disse 3 Danskernes flyvaner - en survey. Transportrådets sekretariat marts Mest CO2 for pengene! Jacob Sørensen Noahs aktualitetsgruppe i Noah-Aktualitet 17. juli De nævnte tal er fra juli Strukturelle fortællinger om mobilitet. Malene Freudendal-Pedersen, Kathrine Hartmann-Petersen, Kenneth Roslind. Trafikdage

13 elementer hos turisterne. I hvert fald hos de 17 pct af flypassagererne der har overvejet at køre med bus i stedet for at tage flyet! Er det fx mindre miljøbelastende at køre med turistbus til Spanien, kan det jo være et argument der kan få en turist til at overveje hvad der har forrang: livsstilen som flypassager der har behov for en hurtig transport, eller den miljøbevidste forbruger hvor miljø er vigtigere end livsstil og hastighed. Det kunne være en god fortælling. Begrænset politisk fokus Den begrænsede forskningsmæssige interesse følges også op af en begrænset politisk interesse for turistbusbranchen. I regeringens oplæg 'Dansk Turisme - handlingsplan for vækst' er transportområdet stort set ikke nævnt. I 'Regeringens nationale strategi for dansk turisme' tales om 'turismevirksomheder' ud fra en 'oplevelsessynsvinkel', men her er transportområdet nævnt som en turismeaktør som turismevirksomhederne bør samarbejde med. Turistbusbranchen er ved at definere sig selv som et selvstændigt erhvervsområde der med sine særlige vilkår efterlader et behov for en både politisk og forskningsmæssig interesse. 12

14 Hvad ved vi om branchen statistisk set? I det følgende vil vi beskrive branchen og dens kerneydelser: turistbuskørsel ud fra tilgængeligt statistisk materiale. Det er ikke så nemt. Som allerede nævnt er det meget begrænset hvad der eksisterer af statistiske oplysninger om branchen, idet hverken Turistbusvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA) eller Danmarks Statistik indsamler systematiske oplysninger om branchen, og der i den eksisterende branchekode ikke eksisterer en selvstændig kode for turistbusbranchen. Statiske oplysninger Hvad ved vi om turistbusbranchen? For det første ved vi at den ikke er en selvstændig branche. Statistisk eksisterer der ingen branchebetegnelse idet turistbusbranchen er omfattet af branchen 'Anden landpassagertransport' der omfatter 'Turistbuskørsel - Udflugtskørsel og anden lejlighedsvis bustrafik fx ældrekørsel, handicapkørsel Hestevognskørsel', eller om 'Taxi- og turistbusvognmænd'. Danske Busvognmænds oplysninger Antallet af virksomheder og busser Fra Danske Busvognmænd har vi fået nedenstående oplysninger om antallet af turistbusvognmænd og antal busser: Tabel 1: Antallet af busvognmænd fordelt efter størrelse (antal turistbusser pr virksomhed) Størrelse / antal turistbusser Antal virksomheder Procentvis andel 0 5 busser ,2 pct 6 10 busser 47 13,9 pct busser 7 2,1 pct busser 2 0,6 pct busser 3 0,9 pct busser busser 1 0,3 pct I alt ,0 pct Kilde: Danske Busvognmænds register Mange mindre virksomheder Branchen består af en række mindre busvognmænd og af en gruppe hvor turistbuskørsel udgør en (mindre) del af den samlede kørsel, der ofte også omfatter rute- og handicapkørsel eller anden specialkørsel. 500 virksomheder Danske Busvognmænd organiserer ikke alle turistbusvognmænd i Danmark og derfor vurderer direktør Steen Bundgård at branchen omfatter ca 500 vogn- 13

15 mænd der driver busdrift. Dette tal er også bekræftet på vores workshop. Turistbusser i Danmark Danske Busvognmænd kender ikke til en offentlig statistik for antallet af turistbusser. Steen Bundgaards vurdering af antallet af turistbusser fremgår af følgende regnestykke. I Danmark er der i alt registeret busser. Af disse kører ca inden for ikke erhvervsmæssig kørsel og privat buskørsel. Det drejer sig bl.a om de busser som Hr. & Fru Jensen har, invalidebiler, busser i den kommunale sektor og foreningsbusser mv. Der er således ca busser tilbage inden for erhvervsmæssig kørsel der omfatter rutebusser, handicapkørsel og turistbusser. AF disse kører ca inden for rutekørsel (kontraktkørsel) og privatkørsel (fx Bornholmerruten og Århus København) og ca ligeligt fordelt inden for henholdsvis handicap og turistkørsel. Dvs. der skønnes at være ca turistbusser i Danmark. Dette tal svarer til det antal busser som Danske Busvognmænd har registreret i deres medlemsregister. Den geografiske fordeling af disse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Antal turistbusser fordelt efter geografiske områder Kreds Antal turistbusser Procentvis fordeling Kreds 1: Nord og Midtjylland ,3 pct Kreds 2: Fyn og Sønderjylland ,8 pct Kreds 3: Sjælland mv ,9 pct I alt ,0 pct Beskæftigelse rekruttering og fastholdelse Statistiske oplysninger om beskæftigelsen hos turistvognmænd fremgår af tabel 3. Beskæftigede Tabel 3: Beskæftigede medarbejdere hos turistvognmænd År Antal * (ny opgørelsesmetode) Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletal for transport Tabel 15 Beskæftigede inden for transportsektoren. Ultimo november. Den samlede beskæftigelse i turistbusbranchen er formentlig faldet siden 2003 og må derfor vurderes at væ- 14

16 re lavere. Generationsskifte Hvis aldersfordelingen for turistbusbranchen svarer til aldersfordelingen for transportbranchen som helhed, er der tale om en aldring af de beskæftigede. I dag er ca 20 pct over 60 år, 70 pct i alderen år, kun 5 pct i aldersgruppen år og 5 pct under 25 år. Denne aldersfordeling giver ifølge busvognmand Jørgen Kristiansen 6 branchen nogle alvorlige problemer om nogle år. Gennemsnitsalderen blandt turistbuschauffører stiger og der er kun begrænset tilgang af yngre chauffører. Han understreger at problemet er størst i udlandskørslen hvor kravene til chaufføren er store. Rekruttering Andre vognmænd har givet udtryk for at rekruttering også i fremtiden må ske blandt erfarne chauffører. Nogle mener at rekruttering fortsat må ske fra de 40-årige, bl.a. på grund af de særlige arbejdstider som branchen har, mens andre mener at rekrutteringen må ske fra 30-årsalderen hvor chaufføren kan nå at vænne sig til den særlige kultur i branchen. Det sidste er bl.a. sagt i forbindelse med at flere ældre over 50 år søger ind som turistbuschauffør efter at have forladt andre brancher. Det er et generelt problem for busbranchen at skaffe chauffører. Det gælder i særlig grad i turistbusbranchen fordi det ikke bare handler om at få ratholdere, men som allerede nævnt at få kvalificerede turistbuschauffører både til den faste garde og til korpset af afløsere. Cabotagekørsel En måde at klare en del af kørslen på er at få udenlandske chauffører eller vognmænd til at varetage kørslen. En transport defineres som cabotagetransport, når den gennemføres inden for et lands grænser af en vognmand, fra et andet land. EU har reguleret tilladelsen til cabotagetransport i medlemsstaterne med et direktiv. Det foreskriver, at man må udføre cabotagekørsel i et andet EU-land, hvis den er midlertidig. Det drejer sig om udenlandske chauffører i både danske og udenlandske busser. Begge dele sker i stigende grad i Danmark, bl.a. på baggrund af den store chaufførmangel. Uddannelsesforhold Der findes ikke særskilte oplysninger om de beskæftigedes uddannelsesforhold inden for turistbusbranchen. Hvis man kan gå ud fra at turistbusbranchen ligner den samlede transportbranche, kan man antage at den relative fordeling efter uddannelse for den samlede transportsektor også gælder for turistbusbranchen. Denne antagelse indebærer at 46 pct af de beskæftigede ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at 40 pct har en erhvervsfaglig uddannelse mens 6 Jf interview i Danske Busvognmænd nr 10, 8. årgang oktober 2006, side

17 kun 11 pct har en videregående uddannelse af forskellig varighed. Denne uddannelsesfordeling er ifølge den allerede nævnte hvidbog et problem for branchen og der peges generelt på behovet for at løfte chaufførernes kompetencer. Hvad hvidbogen foreslår, vender vi tilbage til i sidste afsnit. 16

18 Rammer for turistchaufførernes arbejde I dette afsnit går vi nærmere ind på hvilke konkrete rammer der er for turistchaufførernes arbejde. Det drejer sig om beskrivelse af Arbejdsmiljø Løn og arbejdsvilkår Teknologi Arbejdsorganisation Arbejdsmiljø Turistchaufførernes arbejde er præget af lange arbejdsdage, mange ugentlige arbejdstimer, lange ventetider på ofte ubekvemme holdepladser, kort planlægningshorisont der betyder at chaufføren ikke ved om han er hjemme til aftensmad, stillesiddende ensidigt gentaget arbejde i luksuskomfort, bagageløft og rengøring i ubekvemme stillinger mv. Nedslidningsbranche Sæsonbetonet Persontransport er af regeringen udpeget som en nedslidningsbranche for mænd 7. Kriteriet for udpegningen er at personbefordring har en overhyppighed af førtidspensioner på 40 pct eller mere sammenlignet med andre brancher. Hvorvidt dette gælder i samme grad for taxachauffører, rutebuschauffører og turistbuschauffører, melder historien ikke noget om. Persontransportområdet er ikke præget af en overhyppighed af langtidssygdom eller overgang til efterløn. Alle vognmænd taler om sæsonvariationer i kørslen. Vognmænd der alene kører national og international turistkørsel, har især stille perioder i vinterperioden, mens vognmænd der tillige har speciel rutekørsel, kan lukke hullerne med denne form for kørsel der ofte er fast kontraktkørsel uden for ferieperioderne. Sæsonvariationerne betyder at der er store udsving i beskæftigelsen året rundt. I sommerperioden er beskæftigelsen ofte mere end fordoblet så der skal helst stå en gruppe klar som afløserchauffører. Ifølge vognmændene har det ikke været et problem hidtil. Chaufførerne er generelt meget trofaste - også afløserne når de ikke har forladt branchen til fordel for fx bygge- og anlægsbranchen hvor lønningerne er høje og weekenderne er fri. Det er forholdsvist nyt at turistbusbranchen er blevet en helårsbranche. Et eksempel på sæsonvariation og på hvordan en 7 Nedslidningsbrancher kriterier for udvælgelse. Notat til Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. 17

19 vognmand kan gøre virksomheden til en helårsbeskæftigelse fremgår af følgende årsplan: Skiturene starter i slutningen af november Weekendture (non stop ski ture) frem til påske Efter påske er der studieture med gymnasier/- skoler Fra midten af maj og i juni er der pensionist- og grupperejser I slutningen af juni er der skoleudflugter I ugerne er der firmaudflugter I juli er der ferieture I august vågner virksomhederne op igen og har udflugter I august september er der rusture, incoming turisme, kongresser I september oktober er der igen skoleture. Løn og arbejdsvilkår Løn- og arbejdsvilkårene er reguleret af en overenskomst mellem 3F og TA. Turistbuschaufførerne er principielt ansat på en overenskomst med en fast grundløn. Normallønsområdet Lønforholdene er omfattet af normallønsområdet hvor der er overenskomstmæssigt fastsat løn baseret på time-, uge- og månedslønninger, suppleret med søn- og helligdagsbetaling, betaling for overarbejde, døgnbetaling og udstationering, anciennitet og tillægsbetalinger. Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge men kan lokalt aftales til 40 timer. Arbejdstiden placeres på en 5 eller 6 dages uge der kan ændres med 2 dages varsel. For speciel rutekørsel gælder at arbejdstiden kan deles efter to timer fra arbejdstids start og indtil senest to timer før arbejdstids ophør. Der betales ikke løn for de mellemliggende timer. For uge- og månedslønnede chauffører deles arbejdstiden ikke. Hertil kommer de timelønnede der betales for den faktiske arbejdstid. Både vognmænd og chauffører finder ikke lønforholdene fyrstelige inden for branchen. Med et skælmsk smil fortæller chaufførerne at det ikke er for lønnens skyld at de kører turistbus. Og vognmændene tilføjer at det ikke er for pengenes skyld at de driver turistbuskørsel. Lange arbejdsuger Flere chauffører fortæller at de er ansat på timebasis og derfor arbejder så meget de kan. Det gælder dog for alle chauffører at de arbejder mange timer. De taler generelt om lange arbejdsuger, hvor timer ikke er unormalt. Til gengæld vurderer de samtidig at mere end halvdelen kan være ventetid. De mange timer giver en bedre aflønning, men er samtidig en faktor der kan påvirke par- og familieforhold. Det er ikke usædvanligt at høre om brudte forhold og enlige mandlige chauffører. Der er kun få 18

20 kvindelige turistbuschauffører i branchen. Sin egen bus Arbejdsorganisering En fastansat turistbuschauffør har typisk sin egen turistbus som han har ansvaret for. Da chaufføren ikke kan køre 24 timer i døgnet, må han af og til låne bussen ud til en kollega. Der er derfor gerne flere chauffører om den samme bus, men kun én der har et hovedansvar. Det er denne chaufførs normer der helst skal følges af de øvrige chauffører. På korte ture og rundture er der én chauffør pr bus, men på pendulkørsel til udlandet er to chauffører af sted. Chaufførerne skiftes til at køre, hvile og servicere gæsterne undervejs. Kørselsleder Turistbuschaufførerne får sine ture af en kørselsleder der har planlagt turen i grove træk for chaufføren. Planlægningshorisonten er relativt kort idet næste uges ture ofte planlægges om torsdagen. Kørselslederen forsøger så vidt muligt at tage hensyn til den enkelte chaufførs ønsker om frihed. Guide På rundture arrangeret af et turistbureau, har chaufføren typisk en guide med. Chauffør og guide aftaler arbejdsfordelingen, men den er typisk den at chaufføren har ansvaret for bussen og kørslen, mens det er guiden der har ansvaret for at informere og servicere gæsterne. I samspillet med guiden er det vigtigt ved kørslens start at aftale rollefordelingen. Fordelingen kan veksle fra guide til guide og fra selskab til selskab. I forhold til nogle guider er der en klar arbejdsdeling, mens andre guider tillader at chaufføren informerer om bussen, sikkerhedsforhold (fx brug af sikkerhedssele), bussens faciliteter (køkken, toilet mv), ordensregler mv. Før turens start gennemgår chauffør og guide turen med pauser, kørehviletid, passagerliste mv. Det er chaufførens klare opgaver at sørge for evt bagage, føre bussen på betryggende vis og holde tidsplanen. Guiden tager sig af alle informationer undervejs, dvs griber mikrofonen og fortæller om ruten, evt ændringer i ruten, turistattraktioner der passeres mv. Teknologi Teknologi Busserne udvikles hele tiden teknologisk. De bliver for det første længere og får flere aksler. I dag er 15 meters tre-akslede busser ikke et særsyn. Samtidig er busserne udstyret med meget elektronik og styringsteknologi der generelt gør det lettere at betjene busserne. Det betyder færre uheld og samtidig en større opmærksomhed på forskellige displays, spej- 19

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS2010000-00031 Dato 8. juli 2015 LC Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Danske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008

Danske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008 Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,

Læs mere

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik Aktivitetsoversigt 2. halvår 2008 Oversigt over de kommende medlemsarrangementer: Få helt styr på køre- og hviletidsreglerne ATL s overenskomstkursus Transport

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Mulighedernes Nordjylland

Mulighedernes Nordjylland Mulighedernes Nordjylland Ansøgningsskema til små projekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning om støtte til projekter med et budget på højest 500.000 kr., men på mindst 100.000 kr. (bagatelgrænse).

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. 14. juni 2013 Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. Arbejdet i udvalget om erhvervsmæssig persontransport har tydeliggjort behovet for at betragte erhvervet på en måde,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015 Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

BILFERIERAPPORT 2015

BILFERIERAPPORT 2015 BILFERIERAPPORT 2015 EN FERIEFORM, SOM LIGGER HJERTET NÆR BILFERIE 2015. 4 KÆRLIGHED PÅ VEJEN. 8 AT REJSE MED FAMILIEN. 10 PÅ VEJEN. 12 FREMTIDEN. 14 Stena Line har lige siden begyndelsen lokket bilrejsende

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG TA / ATV Stem om din nye overenskomst TAXICHAUFFØRER OG TURISTCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 87 59 10 00 www.norddjurs.dk Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Mobilitetsråd i Syddanmark

Mobilitetsråd i Syddanmark Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Talepapir til brug for samråd om efteruddannelse for bus- og godschauffører den 7. oktober 2010

Talepapir til brug for samråd om efteruddannelse for bus- og godschauffører den 7. oktober 2010 Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 16 Offentligt Talepapir til brug for samråd om efteruddannelse for bus- og godschauffører den 7. oktober 2010 Samrådsspørgsmål Samrådsspørgsmål AK

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

rækker en hånd ud til busbranchen

rækker en hånd ud til busbranchen skat rækker en hånd ud til busbranchen Af: SKAT/ Foto: SKAT SKAT har i 2012 haft busbranchen under lup og gennemført et pilotprojekt med fokus på delvist fradrag i busvirksomheder. Erfaringsmæssigt kan

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond LÆRLINGE er en god investering Transportsektorens Uddannelsesfond Invester i fremtidens arbejdskraft Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. ATL og 3F har bedt fire

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning

Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning JOBMAPPE Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning Det ledige job: Valgt rekruttering Opslået pr.: " Online Rekruttering (CV + Annonce) Besættes inden: " Annonce Ansvarlig

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Om undersøgelsen... 3. Respondenter... 4. 1. Konferencer for medarbejderne... 5. 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6

Om undersøgelsen... 3. Respondenter... 4. 1. Konferencer for medarbejderne... 5. 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6 - Medierapport 2010 Indhold Om undersøgelsen... 3 Respondenter... 4 1. Konferencer for medarbejderne... 5 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6 3. Typiske konferencedeltagere... 7 4. Vil have alt

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik

Handicapkørsel. i Sydtrafik Handicapkørsel i Sydtrafik Gældende fra marts 2010 05 Velkommen til Handicapkørsel i Sydtrafik 06 Bestilling sådan gør du! Bestillingsfrist Oplysninger til Sydtrafik Jul og nytår Flere i én vogn Kirke,

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV),

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantbranchen set i forhold til gæstebetjening November 2011 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre

Læs mere

Lønmedarbejderen 2014

Lønmedarbejderen 2014 Lønmedarbejderen 2014 Bluegarden analyse September 2014 Indhold Om undersøgelsen... 3 Lønmedarbejderen i dag en betroet generalist... 4 Den typiske lønmedarbejder... 4 Alene med ansvaret... 4 Uddannelse

Læs mere

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :) FØLG MED MIG! SIMONHJÆLPER :) TORBENHØYERSIGER :) ER PÅ MISSION SÆT I GANG VI VIL VÆRE BEDST Det er vildt imponerende at se og høre de eksempler på god service, der kommer frem i dette hæfte. Idérigdommen

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil Efteruddannelse for lastbilchauffører Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil 3F Tr a n s p o r t g r u p p e n November 2008 2 Bedre grund- og efteruddannelse

Læs mere

Tiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem.

Tiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. april 2011 Mads Lund Larsen 05 Ændring af rabatsatser for online-kunder i Flextur Indstilling: Det indstilles, at Movia ændrer rabatstrukturen for

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Fælles erklæring om god praksis i dansk lastbiltransport Et holdningsdokument fra ITD, DTL, DI Transport og ATL

Fælles erklæring om god praksis i dansk lastbiltransport Et holdningsdokument fra ITD, DTL, DI Transport og ATL Fælles erklæring om god praksis i dansk lastbiltransport Et holdningsdokument fra ITD, DTL, DI Transport og ATL Tiltrådt af organisationerne 27-08-2010 Fælles erklæring om god praksis i dansk lastbiltransport

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere