Ud i det blå. Uddannelsesbehov inden for turistbusbranchen. Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud i det blå. Uddannelsesbehov inden for turistbusbranchen. Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd"

Transkript

1 Ud i det blå Uddannelsesbehov inden for turistbusbranchen Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd Per Bruhn Kubix Anne Mette Rasmussen December 2006

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Fremgangsmåde... 6 Turistbusbranchen - udviklingstendenser... 8 Hvad ved vi om branchen statistisk set? Rammer for turistchaufførernes arbejde Turistbuskørsel hvilke ture? Hvordan klæder vi turistbuschaufførerne på til fremtiden? Afholdelsesformer

4 Resumé Turistbusbranchen har de seneste år udviklet sig fra mindre udenlandsk turistbuskørsel til større fokus på indenlandsk kørsel med både danske turister og incoming turister. Hertil kommer at speciel rutekørsel fylder relativt meget og bidrager til at fastholde et økonomisk og beskæftigelsesmæssigt grundlag for turistbusbranchen. Flere vognmænd ser dog relativt lyst på fremtiden og mener at de økonomiske konjunkturer og en generel øget rejseaktivitet på verdensplan vil styrke turistbusbranchen på sigt. Rundture vil fortsat bestå og en øget incoming turisme vil også styrke branchen. Specialisering Netværk Jobbet Personlige kvalifikationer i fokus Uddannelsesplanlægning Uddannelsesbehov Hertil kommer at der sker en vis specialisering idet de enkelte vognmænd søger at finde og udvikle nye områder. Turistbuskørslen udvikler sig eksempelvis gennem en vis specialisering ved at opdyrke nye rejsemål (fx tandlægerejser til Polen), fokusere på særlige grupper (fx rejser for lokale afdelinger af ældresagen), organisationer (fx fugleture for DOF) mv. I forbindelse med især større arrangementer hvor den enkelte vognmænds kapacitet er for lille, fx til konferencekørsel, er der etableret netværk mellem de enkelte vognmænd. Jobbet som turistchauffør finder sine største udfordringer i de traditionelle rundture med danske eller udenlandske gæster. Her er chaufføren en del af selskabet, turen er ikke endelig fastlagt og skal ofte justeres hen ad vejen og de køretekniske egenskaber kommer til deres fulde ret på fx smalle, sneglatte og snoede veje. Turen ud i det blå kalder vi den tur med flest udfordringer og som pejler fremtidens krav til turistbuschaufføren. Det er først og fremmest krav til personlige kompetencer som samarbejdsevne, fleksibilitet og selvstændighed der er i fokus. Det gælder både ift til at servicere gæsterne, og i forhold til at indgå i den organisatoriske sammenhæng i virksomheden hvor forståelse for flowet og de forretningsmæssige sammenhænge i virksomheden er centrale. Der gennemføres generelt ikke systematisk uddannelsesplanlægning i de enkelte virksomheder. Samarbejdet mellem AMU Syd og en række turistbusvognmænd viser at der er stor interesse fra vognmændenes side i at få sat efteruddannelse på dagsordenen. Dette samarbejde bygger på det eksisterende udbud af arbejdsmarkedsuddannelser der årligt evalueres og skræddersys til turistbuschaufførernes nye behov. Vognmænd og chauffører peger på to forskellige former for uddannelsesbehov: brush up kurser og nye emner som enten kan blive til nye kombinationer af kurser 3

5 eller integreres i andre eksisterende kurser. Brush up Hertil kommer en række behov som har karakter af ajourføring mv Førstehjælp Glatførekursus Køreteknik Køre- hviletidsbestemmelser Rengøring Jobrelateret konflikthåndtering De uddannelsesbehov der nævnes oftest i relation til fremtidige opgaver er: Sprog (engelsk og tysk) Gruppedynamik og kulturforskelle kundeinvolverede ture Personlig fremtræden og kvalitetsbevidsthed Det forretningsmæssige blik og medarbejderdrevet innovation Jobrelateret it - internetsøgning på jobbet Kørselsleder Afholdelsesformer Der er enighed blandt vognmændene om at der er behov for en opkvalificering af kørselslederne. Typisk er det vognmanden selv eller en erfaren chauffør der varetager opgaven som selvlært i logistik, ledelse og økonomiberegninger. Chaufførerne lægger stor vægt på at det er lærere med kendskab til turistbuskørsel der forestår undervisningen, at undervisningen fleksibelt kan lægges i vintermånederne og gerne på tidspunkter midt på dagen, at undervisningen bliver praksisnær og relaterer sig til de situationer som en turistbuschauffør kommer ud for i løbet af en tur. 4

6 Voldsom konkurrence Baggrund Den danske turistbusbranche er under et voldsomt konkurrencepres. For det første: Hvor den hidtil har kunnet konkurrere på at levere persontransport billigere end alle andre transportformer, har lavprisselskaberne i flytrafikken taget over som det billigste og langt hurtigere tilbud. I dag foretages 60 pct af ferierejser med fly og kun 9 pct med bus. Kun 4 pct af erhvervsrejser foregår med bus. 1 For det andet: De meget populære sovebusser er underlagt krav om ombygning som kun få busselskaber anser for økonomisk rentable, hvilket gør at turistbusbranchen for såvidt angår kørslen til destinationer syd for Hamborg og Amsterdam er blevet reduceret betydeligt. Behov for strategiske overvejelser Det har derfor været en hypotese at branchen stod over for en situation der efterlyser strategiske overvejelser om hvordan turistbusbranchen kan udvikle nye produkter og serviceydelser. Denne analyse ser på hvilke overvejelser turistbusvognmændene gør sig om de fremtidige muligheder og hvordan kompetenceudvikling af eksisterende turistbuschauffører kan være et led i at fremme disse udviklingsmuligheder. Analysens opgaver er: At beskrive turistbusbranchen ud fra eksisterende statistiske og forskningsmæssige kilder. At beskrive hvilke strategiske overvejelser branchen gør sig om den aktuelle situation og de fremtidige muligheder. At beskrive hvilke behov for kompetenceudvikling vognmændene har i relation til fremtidige udviklingstendenser. At pege på konkrete behov for arbejdsmarkedsuddannelser. 1 Sol, strand og vand Nordjylland og Spanien topper. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 293 af 30. juni

7 Indsamling af viden om branchen Fremgangsmåde Analysen blev indledt med indsamling af tilgængelig statistisk og forskningsmæssig viden om turistbusbranchen. Lad det være sagt med det samme: der eksisterer kun begrænsede statistiske oplysninger om turistbusbranchen fordi der ikke umiddelbart er så stor politisk eller forskningsmæssig interesse for branchen, og den dermed heller ikke eksisterer som en selvstændig branche i dansk branchekode. Statistisk set falder turistbusbranchen i grøften mellem på den ene side den samlede busbranche eller hele transportsektoren og på den anden side turismen, der også er en selvstændig branche. Danske Busvognmænd Vi har i den indledende fase indsamlet hvad vi kunne af statistiske oplysninger og anden viden om turistbusbranchen. Vi tog som indledning kontakt til en forsker fra Transport Økonomisk Forening (TØF) som ikke kunne hjælpe med andre henvisninger end til Danske Busvognmænd. Vi har derfor i høj grad trukket på den viden som primært findes hos Danske Busvognmænd, hvor vi har gennemført interview med journalist Michael Hansen, direktør Steen Bundgaard og vicedirektør Henning Korshøj Nielsen. Forskningsmæssig viden Vi har søgt forskningsmæssig viden på internettet og har fundet en række kilder som berører transport og turisme, men ingen bidrag som omfatter turistbusbranchen. Vi har endvidere søgt forskningsmæssig viden hos danske forskere og været i kontakt med enkelte forskere på RUC som ikke har kunnet bidrage med særlig viden om turistbusbranchen eller kunnet henvise til andre forskere der har beskæftiget sig med området. I det følgende trækker vi dog på enkelte bidrag som har relevans for turistbusbranchen. Ud over disse forskningsmæssige bidrag har vi søgt input fra eksisterende FOU projekter, bl.a. rapporten 'Kost, ernæring og motion i transportbranchen'. Vi trækker endvidere på 'Hvidbog om uddannelse af erhvervschauffører' der er udgivet af Transportsektorens Uddannelsesfond. Workshop De indsamlede oplysninger dannede input til en workshop med indbudte turistbusvognmænd. Det har været karakteristisk for projektet at turistbusvognmændene generelt har meget travlt i sommer- og efterårsmånederne, og at det svar vi har fået når vi har henvendt os om deltagelse i workshoppen eller i de efterfølgende 6

8 interview, har været: Ring efter efterårsferien så har vi bedre tid. Besøg og interview På grundlag af input fra workshoppen har vi gennemført interview hos syv turistbusvognmænd hvor vi har interviewet en leder og 1-3 turistbuschauffører. Det har også her været vanskeligt at aftale og gennemføre interviewene idet besøg er blevet flyttet, chauffører har alligevel ikke kunnet interviewes fordi de lige fik en kørsel osv. 7

9 Turistbusbranchen - udviklingstendenser I dette afsnit giver vi et billede af de overvejelser som branchen gør sig om den fremtidige udvikling i turistbusbranchen. Vi giver endvidere et statistisk billede af branchen, dens virksomheder, busser, beskæftigelse og uddannelsesforhold. Fremtidig turistkørsel Rundture Oplevelses- og grupperejser Incoming turisme Pendulkørsel Til trods for at turistbusbranchen er presset fra mange sider, ser både branchen og de enkelte vognmænd en positiv fremtid for turistbusbranchen. Flere vognmænd nævner at den klassiske rundrejse lever i bedste velgående og at den også vil gøre det fremover. Det er en rejseform der bygger på at rejsen i sig selv er en del af oplevelsen. Oplevelsesrejser og fokus på wellness for især gruppen af ældre nævnes også af vognmændene som et udviklingspotentiale ligesom andre former for både inden- og udenlandske grupperejser. Hertil kommer at branchen forventer en betydelig stigning i incoming turisme hvor der både er mulighed for turistture, rundture, transferkørsel, kongreskørsel mv. Det er primært pendulkørsel med sovebuskørsel til destinationer i Sydeuropa der nævnes som forretningsområder i tilbagegang. Strategiske overvejelser Turistvognmændene er organiseret i brancheorganisationen Danske Busvognmænd der organiserer vognmænd inden for rute-, turistbus- og handicapkørsel. I 2004 skete en organisatorisk ændring hvor foreningen opdelte vognmændene i tre sektorer hvor turistbuskørsel blev den ene. Fra dette tidspunkt træder turistbusvognmændene frem som et særligt erhvervsområde. Strategiske overvejelser Specialisering Læser man de årlige formandsberetninger fra Danske Busvognmænds årsmøder og artiklerne i medlemsbladet Danske Busvognmænd fylder forholdet til myndighederne meget. Det er især myndighedernes kontrol med busserne der fylder meget, herunder køre- og hviletidsbestemmelser, takstkatalog, regler om sovebusser, fjernelse af passagerafgifter for fly, etablering af miljøzoner, trafikale begrænsninger mv., forhold der forringer branchens overlevelsesvilkår. Der er ingen tvivl om at branchen fokuserer meget på den statslige regulering af buskørslen, mens overvejelser om hvordan turistbuskørslen kan udvikles, fylder mindre på centralt niveau og mere hos den enkelte vognmand. En af disse overvejelser er hvordan vognmanden kan specialisere sig. Det kan være en specialisering i be- 8

10 stemte grupper (børn, unge, organisationer, virksomheder mv) eller en specialisering i destinationer/mål (tandlægerejser til Polen, vinture, cykelture mv). Denne type af udvikling er især sat i system hos vognmænd der samtidig driver eller drives af et rejsebureau. Nye ideer til ture kræver ekstra ressourcer til udvikling og planlægning. Netværk Branchen er karakteriseret ved mange små turistbusvognmænd. Det afholder dem imidlertid ikke fra at påtage sig store omgaver som fx konferencekørsel, kørsel til større koncerter mv. Turistbusvognmændene indgår her i samarbejdsrelationer hvor en vognmand har hovedentreprisen og de øvrige indgår som underentreprenører på hovedentreprenørens vilkår. Dette gælder både i løsning af disse større opgaver, men også ved løsning af mindre opgaver, hvor en vognmand stiller bus og chauffør til rådighed for at løse et kapacitetsproblem for en kollega. I disse relationer arbejder chaufførerne ud fra de instruktioner som gælder for hovedentreprenøren og ikke ud fra en profilering af eget selskab. Set med chaufførernes øjne er dette ikke en konkurrencesituation, men en samspilsrelation. Helhed Samspil med uddannelsesinstitutioner Den aktuelle beskæftigelsessituation kalder på en indsats der både kan rekruttere og fastholde chauffører inden for faget. Formanden for Danske Busvognmænd, John Bergholdt, har formuleret en strategi der kigger bredt på hele transportsektoren. Det aktuelle problem er at chauffører forlader transportbranchen fordi de kan tjene mere ved at gå over i eller vende tilbage til fx bygge- og anlægsbranchen. Spørgsmålet er hvordan man kan fastholde chaufførerne inden for transportbranchen som helhed? En mulighed er at åbne for en større mobilitet blandt chauffører mellem gods- og persontransport, og mellem taxa-, rute- og turistbuskørsel. Målet for strategien er formuleret og det drejer sig om at konkretisere strategien og at sætte handling bag målet. I hvert fald stiller det krav om et tæt samarbejde mellem de forskellige dele af transportsektoren. Den samlede efteruddannelsesaktivitet har siden 2004 været begrænset. For at sætte gang i aktiviteten igen er der etableret et Busnetværk mellem 19 vognmænd og AMU Syd om efteruddannelse af turistbuschauffører. En gang om året melder vognmændene ind hvor mange pladser de ønsker på hvert kursus inden for det aktuelle udbud. En gang om året sætter skolen sig sammen med vognmændene for at evaluere kurserne og for at drøfte og aftale justeringer af eksisterende kurser og behov for nye. Disse eksempler viser at turistbusbranchen arbejder på at tackle nogle af de udfordringer som branchen aktuelt står overfor. Det gør andre dele af transportbranchen også. 9

11 Transportvirksomhederne i det 21. århundrede Transportkøbernes strategier Inspiration fra transportstudier Temaer som specialisering, netværksdannelse og behov for kompetenceudvikling genfindes også i den strategiguide som Institut for Transportstudier har givet titlen: 'Transportvirksomhederne i det 21. århundrede' 2. Rapporten retter sig umiddelbart mod godstransportområdet, men rapportens temaer og overvejelser kan give inspiration til persontransportområdet. Her nævner vi blot et par overvejelser som kan supplere de ovenfor nævnte strategiovervejelser. Rapporten peger på at transportvirksomhederne må forholde sig til transportkøbernes strategier og deres behov. Dette perspektiv flytter fokus fra den kørsel vognmændene kan tilbyde, til den aktuelle og mulige efterspørgsel som er eller kan påvirkes. Her er formuleret et perspektiv som fokuserer på muligheder frem for på begrænsninger. Den ovenfor nævnte specialisering i turistbusbranchen er et sådant perspektiv. Rapporten nævner at et svar på trafikkøbernes strategier er at udvikle og forbedre de eksisterende netværk, at kunne tilbyde effektive logistiksystemer, at kunne arbejde med tværfaglige projekter rettet mod fremtiden og at anvende it-systemer. it Her vil vi især nævne rapportens fokus på anvendelse af informationsteknologi som redskab til at effektivisere de administrative opgaver, minimere fejlkilder og effektivisere styring af virksomhed og kørsel. Anvendelse af internettet er et af disse redskaber der kan bruges til markedsføring, kommunikation og overvågning af konkurrenter. Rapporten peger også på de mange oplysninger der kan findes på nettet, fx land- og bykort, routeplanner mv. Disse perspektiver er i høj grad også relevante for turistbusbranchen. Inspiration fra anden forskning Der er i turistbusbranchen ikke tiltro til at turistbusbranchen kan konkurrere med flyselskaberne om rejser syd for Alperne. Argumenterne er her at vi som turister ønsker billige rejser og kortest mulig rejsetid. Spørgsmålet er om der kunne være fordele ved at benytte turistbus frem for fly. Danskeres rejsevaner Udviklingen i danskeres rejsevaner viser at flytrafikken målt i passagerer er steget med 35 pct i 90'erne. Udviklingen er formentlig fortsat siden da. Når vi vælger at flyve, er det fordi det er hurtigt, praktisk og billigt. Hhv. 72 pct, 20 pct og 13 pct af svarpersonerne har i en rejsevaneundersøgelse svaret sådan. Flyet vælges meget bevidst, men der er dog 10 pct af flypassagererne der har overvejet et andet transportmiddel. For dem 2 Transportvirksomhederne i det 21. århundrede. En strategiguide. Institut for Transportstudier. Juni

12 der har overvejet alternativer, kommer bilen ind på en 1. plads med 43 pct, efterfulgt af tog med 30 pct, mens bussen er et alternativ for 17 pct af de rejsende der har overvejet et alternativ til fly. 3 Valget af turistbus er derfor et muligt alternativ for nogle danske passagerer. Hvordan kan man tænke sig at flere vil gøre alvor af overvejelsen og hvordan kan man evt få flere til at overveje turistbussen som alternativ? Et fokus på turistbussens større miljømæssige bæredygtighed sammenlignet med flyet kunne være en mulighed. Trafikdage Bæredygtig mobilitet Trafikdage er et forum der behandler transportproblemer i bred forstand. Deres årlige konference om trafik, omfatter både offentlig og privat, gods- og persontransport. Emner om turistbuskørsel har været totalt fraværende når man ser på de temaer og oplæg der har været siden 1994, hvor Trafikdagene blev indledt. Et af de temaer som er gået igen på disse konferencer, er bæredygtighed. Relevansen af temaet kan ses i sammenhæng med at en væsentlig del af udenlandsturismen er overgået fra turistbuskørsel til fly. Den miljømæssige konsekvens af denne udvikling er at for hver passager sker der en stigning i CO2 udslippet fra 15 kg per passager til mere end 252 kg 4 pr passager. Miljømæssig bæredygtighed kunne derfor være et argument turistbusbranchen kunne anvende som salgsargument over for gæsterne. I denne sammenhæng er en artikel fra Trafikdagene i 2002 af Kathrine Hartmann-Petersen mfl 5 interessant. I artiklen der handler om mobilitet i al almindelighed og bygger på en interviewundersøgelse, peger forfatterne på at de interviewedes fortællinger om mobilitet indeholder overvejelser om tre elementer: At mobilitet skaber muligheder, der understøtter en bestemt livsstil. At mobilitet har et praktisk formål der understøtter kørslen (bilen). At vi som enkeltpersoner er afmægtige overfor miljøproblemerne og dermed fralægger os ansvaret for miljøproblemerne. Hvis vi forudsætter at disse tre overvejelser også indgår i turisters overvejelser om hvorfor de flyver og ikke lader sig transportere med en turistbus, er der mulighed for at vognmændene så at sige kan tale til disse 3 Danskernes flyvaner - en survey. Transportrådets sekretariat marts Mest CO2 for pengene! Jacob Sørensen Noahs aktualitetsgruppe i Noah-Aktualitet 17. juli De nævnte tal er fra juli Strukturelle fortællinger om mobilitet. Malene Freudendal-Pedersen, Kathrine Hartmann-Petersen, Kenneth Roslind. Trafikdage

13 elementer hos turisterne. I hvert fald hos de 17 pct af flypassagererne der har overvejet at køre med bus i stedet for at tage flyet! Er det fx mindre miljøbelastende at køre med turistbus til Spanien, kan det jo være et argument der kan få en turist til at overveje hvad der har forrang: livsstilen som flypassager der har behov for en hurtig transport, eller den miljøbevidste forbruger hvor miljø er vigtigere end livsstil og hastighed. Det kunne være en god fortælling. Begrænset politisk fokus Den begrænsede forskningsmæssige interesse følges også op af en begrænset politisk interesse for turistbusbranchen. I regeringens oplæg 'Dansk Turisme - handlingsplan for vækst' er transportområdet stort set ikke nævnt. I 'Regeringens nationale strategi for dansk turisme' tales om 'turismevirksomheder' ud fra en 'oplevelsessynsvinkel', men her er transportområdet nævnt som en turismeaktør som turismevirksomhederne bør samarbejde med. Turistbusbranchen er ved at definere sig selv som et selvstændigt erhvervsområde der med sine særlige vilkår efterlader et behov for en både politisk og forskningsmæssig interesse. 12

14 Hvad ved vi om branchen statistisk set? I det følgende vil vi beskrive branchen og dens kerneydelser: turistbuskørsel ud fra tilgængeligt statistisk materiale. Det er ikke så nemt. Som allerede nævnt er det meget begrænset hvad der eksisterer af statistiske oplysninger om branchen, idet hverken Turistbusvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA) eller Danmarks Statistik indsamler systematiske oplysninger om branchen, og der i den eksisterende branchekode ikke eksisterer en selvstændig kode for turistbusbranchen. Statiske oplysninger Hvad ved vi om turistbusbranchen? For det første ved vi at den ikke er en selvstændig branche. Statistisk eksisterer der ingen branchebetegnelse idet turistbusbranchen er omfattet af branchen 'Anden landpassagertransport' der omfatter 'Turistbuskørsel - Udflugtskørsel og anden lejlighedsvis bustrafik fx ældrekørsel, handicapkørsel Hestevognskørsel', eller om 'Taxi- og turistbusvognmænd'. Danske Busvognmænds oplysninger Antallet af virksomheder og busser Fra Danske Busvognmænd har vi fået nedenstående oplysninger om antallet af turistbusvognmænd og antal busser: Tabel 1: Antallet af busvognmænd fordelt efter størrelse (antal turistbusser pr virksomhed) Størrelse / antal turistbusser Antal virksomheder Procentvis andel 0 5 busser ,2 pct 6 10 busser 47 13,9 pct busser 7 2,1 pct busser 2 0,6 pct busser 3 0,9 pct busser busser 1 0,3 pct I alt ,0 pct Kilde: Danske Busvognmænds register Mange mindre virksomheder Branchen består af en række mindre busvognmænd og af en gruppe hvor turistbuskørsel udgør en (mindre) del af den samlede kørsel, der ofte også omfatter rute- og handicapkørsel eller anden specialkørsel. 500 virksomheder Danske Busvognmænd organiserer ikke alle turistbusvognmænd i Danmark og derfor vurderer direktør Steen Bundgård at branchen omfatter ca 500 vogn- 13

15 mænd der driver busdrift. Dette tal er også bekræftet på vores workshop. Turistbusser i Danmark Danske Busvognmænd kender ikke til en offentlig statistik for antallet af turistbusser. Steen Bundgaards vurdering af antallet af turistbusser fremgår af følgende regnestykke. I Danmark er der i alt registeret busser. Af disse kører ca inden for ikke erhvervsmæssig kørsel og privat buskørsel. Det drejer sig bl.a om de busser som Hr. & Fru Jensen har, invalidebiler, busser i den kommunale sektor og foreningsbusser mv. Der er således ca busser tilbage inden for erhvervsmæssig kørsel der omfatter rutebusser, handicapkørsel og turistbusser. AF disse kører ca inden for rutekørsel (kontraktkørsel) og privatkørsel (fx Bornholmerruten og Århus København) og ca ligeligt fordelt inden for henholdsvis handicap og turistkørsel. Dvs. der skønnes at være ca turistbusser i Danmark. Dette tal svarer til det antal busser som Danske Busvognmænd har registreret i deres medlemsregister. Den geografiske fordeling af disse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Antal turistbusser fordelt efter geografiske områder Kreds Antal turistbusser Procentvis fordeling Kreds 1: Nord og Midtjylland ,3 pct Kreds 2: Fyn og Sønderjylland ,8 pct Kreds 3: Sjælland mv ,9 pct I alt ,0 pct Beskæftigelse rekruttering og fastholdelse Statistiske oplysninger om beskæftigelsen hos turistvognmænd fremgår af tabel 3. Beskæftigede Tabel 3: Beskæftigede medarbejdere hos turistvognmænd År Antal * (ny opgørelsesmetode) Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletal for transport Tabel 15 Beskæftigede inden for transportsektoren. Ultimo november. Den samlede beskæftigelse i turistbusbranchen er formentlig faldet siden 2003 og må derfor vurderes at væ- 14

16 re lavere. Generationsskifte Hvis aldersfordelingen for turistbusbranchen svarer til aldersfordelingen for transportbranchen som helhed, er der tale om en aldring af de beskæftigede. I dag er ca 20 pct over 60 år, 70 pct i alderen år, kun 5 pct i aldersgruppen år og 5 pct under 25 år. Denne aldersfordeling giver ifølge busvognmand Jørgen Kristiansen 6 branchen nogle alvorlige problemer om nogle år. Gennemsnitsalderen blandt turistbuschauffører stiger og der er kun begrænset tilgang af yngre chauffører. Han understreger at problemet er størst i udlandskørslen hvor kravene til chaufføren er store. Rekruttering Andre vognmænd har givet udtryk for at rekruttering også i fremtiden må ske blandt erfarne chauffører. Nogle mener at rekruttering fortsat må ske fra de 40-årige, bl.a. på grund af de særlige arbejdstider som branchen har, mens andre mener at rekrutteringen må ske fra 30-årsalderen hvor chaufføren kan nå at vænne sig til den særlige kultur i branchen. Det sidste er bl.a. sagt i forbindelse med at flere ældre over 50 år søger ind som turistbuschauffør efter at have forladt andre brancher. Det er et generelt problem for busbranchen at skaffe chauffører. Det gælder i særlig grad i turistbusbranchen fordi det ikke bare handler om at få ratholdere, men som allerede nævnt at få kvalificerede turistbuschauffører både til den faste garde og til korpset af afløsere. Cabotagekørsel En måde at klare en del af kørslen på er at få udenlandske chauffører eller vognmænd til at varetage kørslen. En transport defineres som cabotagetransport, når den gennemføres inden for et lands grænser af en vognmand, fra et andet land. EU har reguleret tilladelsen til cabotagetransport i medlemsstaterne med et direktiv. Det foreskriver, at man må udføre cabotagekørsel i et andet EU-land, hvis den er midlertidig. Det drejer sig om udenlandske chauffører i både danske og udenlandske busser. Begge dele sker i stigende grad i Danmark, bl.a. på baggrund af den store chaufførmangel. Uddannelsesforhold Der findes ikke særskilte oplysninger om de beskæftigedes uddannelsesforhold inden for turistbusbranchen. Hvis man kan gå ud fra at turistbusbranchen ligner den samlede transportbranche, kan man antage at den relative fordeling efter uddannelse for den samlede transportsektor også gælder for turistbusbranchen. Denne antagelse indebærer at 46 pct af de beskæftigede ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at 40 pct har en erhvervsfaglig uddannelse mens 6 Jf interview i Danske Busvognmænd nr 10, 8. årgang oktober 2006, side

17 kun 11 pct har en videregående uddannelse af forskellig varighed. Denne uddannelsesfordeling er ifølge den allerede nævnte hvidbog et problem for branchen og der peges generelt på behovet for at løfte chaufførernes kompetencer. Hvad hvidbogen foreslår, vender vi tilbage til i sidste afsnit. 16

18 Rammer for turistchaufførernes arbejde I dette afsnit går vi nærmere ind på hvilke konkrete rammer der er for turistchaufførernes arbejde. Det drejer sig om beskrivelse af Arbejdsmiljø Løn og arbejdsvilkår Teknologi Arbejdsorganisation Arbejdsmiljø Turistchaufførernes arbejde er præget af lange arbejdsdage, mange ugentlige arbejdstimer, lange ventetider på ofte ubekvemme holdepladser, kort planlægningshorisont der betyder at chaufføren ikke ved om han er hjemme til aftensmad, stillesiddende ensidigt gentaget arbejde i luksuskomfort, bagageløft og rengøring i ubekvemme stillinger mv. Nedslidningsbranche Sæsonbetonet Persontransport er af regeringen udpeget som en nedslidningsbranche for mænd 7. Kriteriet for udpegningen er at personbefordring har en overhyppighed af førtidspensioner på 40 pct eller mere sammenlignet med andre brancher. Hvorvidt dette gælder i samme grad for taxachauffører, rutebuschauffører og turistbuschauffører, melder historien ikke noget om. Persontransportområdet er ikke præget af en overhyppighed af langtidssygdom eller overgang til efterløn. Alle vognmænd taler om sæsonvariationer i kørslen. Vognmænd der alene kører national og international turistkørsel, har især stille perioder i vinterperioden, mens vognmænd der tillige har speciel rutekørsel, kan lukke hullerne med denne form for kørsel der ofte er fast kontraktkørsel uden for ferieperioderne. Sæsonvariationerne betyder at der er store udsving i beskæftigelsen året rundt. I sommerperioden er beskæftigelsen ofte mere end fordoblet så der skal helst stå en gruppe klar som afløserchauffører. Ifølge vognmændene har det ikke været et problem hidtil. Chaufførerne er generelt meget trofaste - også afløserne når de ikke har forladt branchen til fordel for fx bygge- og anlægsbranchen hvor lønningerne er høje og weekenderne er fri. Det er forholdsvist nyt at turistbusbranchen er blevet en helårsbranche. Et eksempel på sæsonvariation og på hvordan en 7 Nedslidningsbrancher kriterier for udvælgelse. Notat til Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. 17

19 vognmand kan gøre virksomheden til en helårsbeskæftigelse fremgår af følgende årsplan: Skiturene starter i slutningen af november Weekendture (non stop ski ture) frem til påske Efter påske er der studieture med gymnasier/- skoler Fra midten af maj og i juni er der pensionist- og grupperejser I slutningen af juni er der skoleudflugter I ugerne er der firmaudflugter I juli er der ferieture I august vågner virksomhederne op igen og har udflugter I august september er der rusture, incoming turisme, kongresser I september oktober er der igen skoleture. Løn og arbejdsvilkår Løn- og arbejdsvilkårene er reguleret af en overenskomst mellem 3F og TA. Turistbuschaufførerne er principielt ansat på en overenskomst med en fast grundløn. Normallønsområdet Lønforholdene er omfattet af normallønsområdet hvor der er overenskomstmæssigt fastsat løn baseret på time-, uge- og månedslønninger, suppleret med søn- og helligdagsbetaling, betaling for overarbejde, døgnbetaling og udstationering, anciennitet og tillægsbetalinger. Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge men kan lokalt aftales til 40 timer. Arbejdstiden placeres på en 5 eller 6 dages uge der kan ændres med 2 dages varsel. For speciel rutekørsel gælder at arbejdstiden kan deles efter to timer fra arbejdstids start og indtil senest to timer før arbejdstids ophør. Der betales ikke løn for de mellemliggende timer. For uge- og månedslønnede chauffører deles arbejdstiden ikke. Hertil kommer de timelønnede der betales for den faktiske arbejdstid. Både vognmænd og chauffører finder ikke lønforholdene fyrstelige inden for branchen. Med et skælmsk smil fortæller chaufførerne at det ikke er for lønnens skyld at de kører turistbus. Og vognmændene tilføjer at det ikke er for pengenes skyld at de driver turistbuskørsel. Lange arbejdsuger Flere chauffører fortæller at de er ansat på timebasis og derfor arbejder så meget de kan. Det gælder dog for alle chauffører at de arbejder mange timer. De taler generelt om lange arbejdsuger, hvor timer ikke er unormalt. Til gengæld vurderer de samtidig at mere end halvdelen kan være ventetid. De mange timer giver en bedre aflønning, men er samtidig en faktor der kan påvirke par- og familieforhold. Det er ikke usædvanligt at høre om brudte forhold og enlige mandlige chauffører. Der er kun få 18

20 kvindelige turistbuschauffører i branchen. Sin egen bus Arbejdsorganisering En fastansat turistbuschauffør har typisk sin egen turistbus som han har ansvaret for. Da chaufføren ikke kan køre 24 timer i døgnet, må han af og til låne bussen ud til en kollega. Der er derfor gerne flere chauffører om den samme bus, men kun én der har et hovedansvar. Det er denne chaufførs normer der helst skal følges af de øvrige chauffører. På korte ture og rundture er der én chauffør pr bus, men på pendulkørsel til udlandet er to chauffører af sted. Chaufførerne skiftes til at køre, hvile og servicere gæsterne undervejs. Kørselsleder Turistbuschaufførerne får sine ture af en kørselsleder der har planlagt turen i grove træk for chaufføren. Planlægningshorisonten er relativt kort idet næste uges ture ofte planlægges om torsdagen. Kørselslederen forsøger så vidt muligt at tage hensyn til den enkelte chaufførs ønsker om frihed. Guide På rundture arrangeret af et turistbureau, har chaufføren typisk en guide med. Chauffør og guide aftaler arbejdsfordelingen, men den er typisk den at chaufføren har ansvaret for bussen og kørslen, mens det er guiden der har ansvaret for at informere og servicere gæsterne. I samspillet med guiden er det vigtigt ved kørslens start at aftale rollefordelingen. Fordelingen kan veksle fra guide til guide og fra selskab til selskab. I forhold til nogle guider er der en klar arbejdsdeling, mens andre guider tillader at chaufføren informerer om bussen, sikkerhedsforhold (fx brug af sikkerhedssele), bussens faciliteter (køkken, toilet mv), ordensregler mv. Før turens start gennemgår chauffør og guide turen med pauser, kørehviletid, passagerliste mv. Det er chaufførens klare opgaver at sørge for evt bagage, føre bussen på betryggende vis og holde tidsplanen. Guiden tager sig af alle informationer undervejs, dvs griber mikrofonen og fortæller om ruten, evt ændringer i ruten, turistattraktioner der passeres mv. Teknologi Teknologi Busserne udvikles hele tiden teknologisk. De bliver for det første længere og får flere aksler. I dag er 15 meters tre-akslede busser ikke et særsyn. Samtidig er busserne udstyret med meget elektronik og styringsteknologi der generelt gør det lettere at betjene busserne. Det betyder færre uheld og samtidig en større opmærksomhed på forskellige displays, spej- 19

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. 14. juni 2013 Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. Arbejdet i udvalget om erhvervsmæssig persontransport har tydeliggjort behovet for at betragte erhvervet på en måde,

Læs mere

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS2010000-00031 Dato 8. juli 2015 LC Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond LÆRLINGE er en god investering Transportsektorens Uddannelsesfond Invester i fremtidens arbejdskraft Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. ATL og 3F har bedt fire

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Ungdomsskolens skitur til Lofsdalen - Sverige fra Lørdag den 11. Februar til Lørdag den 18. Februar 2012

Ungdomsskolens skitur til Lofsdalen - Sverige fra Lørdag den 11. Februar til Lørdag den 18. Februar 2012 Faxe kommunale ungdomsskole Ungdomsskolens skitur til Lofsdalen - Sverige fra Lørdag den 11. Februar til Lørdag den 18. Februar 2012 Her følger en række nyttige informationer omkring Ungdomsskolens skitur

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Om undersøgelsen... 3. Respondenter... 4. 1. Konferencer for medarbejderne... 5. 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6

Om undersøgelsen... 3. Respondenter... 4. 1. Konferencer for medarbejderne... 5. 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6 - Medierapport 2010 Indhold Om undersøgelsen... 3 Respondenter... 4 1. Konferencer for medarbejderne... 5 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6 3. Typiske konferencedeltagere... 7 4. Vil have alt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen LASTBIL-chauffør BUS-& RUTEBUS-chauffør TAXI-& LIMOUSINE-chauffør EU Efteruddannelse Køreteknik ADR (farligt gods) Energirigtig kørsel Kørehviletid 1 TUC DEKRA

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning Meritvejen - de erfarnes vej til svendebrev Meritvejen Meritvejen er lavet for de meget erfarne. Vælger du meritvejen kan du blive faglært uden

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 19 Brugerundersøgelse i Flextrafik 2014 Indstilling: Administrationen indstiller, At orienteringen om brugerundersøgelse

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Workshop 508 Arbejdsmiljøprofessionelles kompetencer i Danmark og EU SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Anders Kabel, SAM Kortlægning af arbejdsmiljøprofessionelle i DK Gennemført i slutningen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2015 Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Velkommen Trafikselskabet FynBus, Flextrafik, har en kørselsordning, som omfatter transport af svært bevægelseshæmmede

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Fremtidens skraldemand - opfølgning og seneste resultater

Fremtidens skraldemand - opfølgning og seneste resultater Fremtidens skraldemand - opfølgning og seneste resultater Ole Henning Sørensen & Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Work and life quality in new & growing jobs WALQING Lissabon

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

International Transport Danmark

International Transport Danmark Praktisk lederuddannelse for transport Indlæg ved International Transport Danmark (ITD) og Århus Købmandsskole Om ITD ITD står for foreningen International Transport Danmark ITD er foreningen for de moderne

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane Tina Overgaard & Ri Kofod København den 11.12.2013 JOBPROFIL Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane 1. Indledning Trafikstyrelsen har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø De to hovedområder: 1. Arbejdets organisering - arbejdstidens længde - arbejdstidens placering - den hierarkiske struktur - indflydelse - arbejdspres - informationsniveau - arbejdsdelingen

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere