GS1 DATAMATRIX OG GS1 DATABAR TEMA: FEJLAGTIGE STAMDATA

Transkript

1 Denmark HELDIGE KARTOFLER SCANNES GODT PÅ VEJ side 3 OPDATERINGER OG CASES MED GS1 DATAMATRIX OG GS1 DATABAR side 8-9 TEMA: FEJLAGTIGE STAMDATA KOSTER DAGLIGVAREBRANCHEN MILLIONER side BREVKASSEN: HVORFOR ER FNC1 SÅ VIGTIG? side 13 Nr. 2. August 2010

2 PÅ STREGEN AUGUST 10 2 Erland Nielsen LEDER SKAL MAN VÆRE KARTOFFEL FOR AT VÆRE HELDIG? næh, ikke nødvendigvis. I dette nummer af På Stregen præsenteres en analyse af kvaliteten af de varestamdata, der udveksles mellem og anvendes af parterne i den danske dagligvarehandel. Analysen viser, at omkring 20% af informationerne er korrekte og det drejer sig ikke kun om data, der vedrører kartofler, men om et bredt udsnit af de varer, der omsættes i branchen. Men når kun 20% af de analyserede data er korrekte, så betyder det, at der er større eller mindre fejl i 80% af de data, som virksomhederne benytter som grundlag for ofte meget vigtige beslutninger og så er der ikke mange heldige kartofler i den sag. I nævnte artikel er anført nogle ganske svimlende beløb for, hvad den ringe datakvalitet betyder i direkte omkostninger og tabt indtjening for branchen. Der er selvfølgelig tale om kalkulerede tal med den usikkerhed, det giver. Men det er en usikkerhed, der kan gå begge veje, og selvom der eventuelt skal trækkes lidt fra, så er der helt klart tale om beløb, der er værd at jagte. En effektiv indsats for at rette op på datakvaliteten vil være en lang og ressourcekrævende proces, som vil komme til at involvere såvel tekniske som organisatoriske omlægninger i de fleste virksomheder. Men ét er sikkert: Hvis der ikke sættes ind for at øge datakvaliteten betragteligt, så vil pengene fortsat fosse ud af statskassen. Og, hvad måske er værre, så vil virksomhederne fortsat have et ringe grundlag for at matche de nye muligheder, som mobilteknologi og fødevarelovgivning stiller i udsigt. Der synes ingen tvivl om, at fremtidens forbruger godt støttet af et politisk ønske om øget fødevaresikkerhed vil kræve nye og pålidelige informationer, om de produkter, de planlægger at købe, uanset om det foregår i en butik, på Nettet eller på anden vis. I det spil gælder ingen 80/20-regel, uanset hvilken vej den vender: Her vil kravet være 100% korrekt produktinformation. En indsats for at øge datakvaliteten allerede nu, vil således ikke kun være fornuftig i forhold til at reducere unødige omkostninger og øge salget. Det vil i lige så høj grad være en forberedelse til en verden, hvor pålidelig og udførlig information også om dagligvarer er højt på dagsordenen. I det omfang, det er muligt, er vi i GS1 Denmark parat til at støtte op omkring kampen for en bedre datakvalitet med vore GS1 Standarder, vor datapool DADAS, vor internationale netværk, vor viden om processer og andre GS1-bidrag, som vi i fællesskab måtte aftale. Erland Nielsen CEO, GS1 Denmark Læs og tilmeld dig GS1 og Verden på Denmark Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen. GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: Uldahl / uldahl.biz Tryk: Litotryk A/S. Forsidefoto: Lars Skaaning Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf eller info@gs1.dk GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S (formand) Direktør advokat, Eric Bruhn, DLF (næstformand) Adm. direktør, Carsten Hänel, KIMS A/S IT-Direktør, Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S IT-Direktør, Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S IT-Direktør, Lars Kyed SuperGros A/S Direktør, Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv Direktør, Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S IT-Direktør Lars Frahm, Coop Danmark Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark, Aps

3 3 AUGUST 10 PÅ STREGEN Henrik Rasmussen og June-Nell Johansen jonglerer med kartoflerne, der venter på at blive tryllet om til sprøde KiMs-varianter. HELDIGE KARTOFLER SCANNES GODT PÅ VEJ GS1-stregkoder og indmeldelse af varestamdata i DADAS holder styr på produktion og distribution af de sprøde chipsvarianter fra KiMs fabrik på Fyn. Af journalist Karin Elrød Foto: Lars Skaaning SØNDERSØ Helt som ventet er der intet spor af Kim, og Jørgen, hans tvivlsomme bror fra reklamerne, boltrer sig formentlig under Sydens sol. På Stregens udsendte møder til gengæld KiMs lagerchef, Henrik Rasmussen, og virksomhedens interne salgschef, June-Nell Johansen. Iført kitler og tætsluttende hårnet de flotte røde er til gæsterne krydser vi gennem den snirklede labyrint af lager- og produktionslokaler. Frem til hallen med alle de heldige kartofler, som er udvalgt til at blive spist af lækkermunde i primært Danmark og England, som er sultne for sjov. Men først skal produktionsafdelingen trylle med de store, jordfyldte bunker på råvarelageret, hvor Henrik og June-Nell jonglerer til ære for fotografen. Cirka tons ankommer årligt fra bl.a. kartoffelmarker i Tyskland og store fynske gårde. Lagerets fire celler kan rumme tons på en gang; men lige nu er beholdningen lav. Det er sidst på sæsonen, prisen på nye kartofler er høj, og beholdningerne skal række længst muligt, selvsagt uden at det må gå ud over kvaliteten.

4 PÅ STREGEN AUGUST 10 4 RÅVARERNE SCANNES I sagens natur er der ingen stregkoder på kartoflerne, der ankommer med lastbiler til fabrikken. I gennemsnit leveres der tons om dagen. Derimod scannes emballage og alle andre råvarer til produktionen ind i og senere ud af KiMs lagersystem, når de leveres og anvendes. Det drejer sig om vegetabilsk olie, pellets, majs, salt og diverse andre krydderier, der indgår i KiMs forskellige chipsvarianter. Peanuts og andre nødder, som også anvendes i snacksortimentet, er bandlyst på fabrikkens areal af allergihensyn. Produktionen med disse produkter er henlagt til en anden fabrik i Søndersø. Til fremstilling af et kilo chips går der fire kilo kartofler. Vi følger de brune rodfrugter på deres overraskende korte vej gennem rækken af enkle, næsten fuldautomatiske processer. Kun nogle få minutter tager det, til det færdige produkt ligger pakket i chipsposen. DUFTEN AF CHIPS Næsen fortæller os, at vi er på sporet. En rå, lidt muggen kælderlugt hænger i rummene, hvor kartoflerne vaskes, skrælles, sorteres og skives. Optisk kontrol sørger for, at sten, halm, spirer og andre uønskede fremmedlegemer er fjernet. Store eksemplarer halveres. En god KiMs-kartoffel skal helst være 42 mm. og ikke under 38 mm., oplyser Henrik Rasmussen. Først da vi kommer til chipskogerne med 180 grader varm fritureolie, mærker vi duften af chips. Den fornemmes ikke som kvalmende grillbar-os, men en sødlig og appetitlig duft, der kalder mundvandet frem. SMAG OG BEHAG Produktionen holder cirka 100 medarbejdere i treholdsskift godt beskæftiget, bl.a. med at overvåge processerne via computerskærme. Der skal holdes øje med indholdet af tørstof, for chipsene skal være sprøde og knasende, men ikke tørre. De skal også have den rette, lyse kulør, som er afhængig af et lavt sukkerindhold og ikke mindst af hvem, der skal spise dem. Danskerne er mest til de smukt gyldne. Englænderne foretrækker deres chips omtrent så blege som britiske sommerben og gerne med en tydelig eddikesmag, der ikke er slået an på kontinentet. Alle ønsker fra den anden side af kanalen imødekommes gerne af KiMs, som afsætter paller om året alene til Marks and Spencer. Pallerne påsættes GS1-128 stregkoder, der rummer oplysninger om bl.a. varenummer, batch og holdbarhedsdato.

5 5 AUGUST 10 PÅ STREGEN EKSOTISKE KRYDDERIER Vi indsnuser lugten af eksotiske krydderier, da vi passerer neden under den lukkede doseringskanal over hver pakkemaskine. Den farvestrålende emballagefolie er på forhånd påtrykt en GS1-13 stregkode, så chipsposerne kan scannes ved udgangskasserne i dagligvarehandlen. Inden de færdige produkter kommer i poser, passerer de en elektronisk fotocelle, der frasorterer mørke, plettede chips. Vi iagttager, hvordan chipsene vejes og fyldes i tre forskellige størrelser emballager hastigheden er i gennemsnit én pose i sekundet. Produktionsmedarbejder Helle Basballe har været i gang med at kontrolveje stikprøver og lægger poserne tilbage på båndet med passende afstand imellem dem. 16 styk udgør tilsammen en karton, der forsynes med en GS1-13 stregkodelabel, før palleteringsanlægget wrapper den sammen med 31 andre på en palle. OPLYSNINGER PÅ PALLEN Henrik Rasmussen gør holdt ved etiketteringsmaskinen længere fremme. Han demonstrerer, hvordan hver palle får påsat en GS1-128 stregkodelabel med oplysninger om varens art og nummer, produktions- og udløbsdatoer samt batch- og produktionsordrenummer. Danmarks kompetencecenter indenfor: Motorola/Symbol scannere og håndterminaler Den rigtige partner HVER GANG! - professionelle totalløsninger - enkeltleverancer

6 PÅ STREGEN AUGUST 10 6 Maskinen scanner i samme ombæring varen ud af produktionen. Nu bliver den overtaget af lageret. Truckoperatøren kan køre frem og scanne stregkoden for så at transportere pallen enten til lageret eller direkte til afsendelse, forklarer lagerchefen. Der er ikke behov for at bruge særligt mange lokationsnumre for at holde styr på de paller, der er linet op til transport. Ved arbejdsugens ophør om fredagen er alle afhentet og hallen tom. Chipsene til danske supermarkedskæder runder logistikvirksomheden Frode Laursens lagerterminaler i Hørning og Jyderup inden deres videre færd ud til butikkerne. De selvstændige købmænd og potentielle storkunder i Danmark serviceres af KiMs regionale, farvestrålende salgsvogne, der lyser op på landevejene. Pallerne til UK scannes ud af fabrikken af logistikoperatøren, der verificerer, at pallelabelens oplysninger stemmer overens med følgesedlen. SCANNINGSDATA OPSAMLES Stregkoder er for længst blevet hverdag hos KiMs og virksomhedens kunder. Det unikke, entydige GS1-nummersystem er en forudsætning for, at fejl og dermed omkostninger minimeres. Data, der opsamles ved scanningerne, bruger KiMs bl.a. til at holde styr på råvarernes holdbarhed. Scanningsdata er også et centralt element i produktsporing, hvor der er behov for at fastslå hvilke produktioner, der indgår i en specifik råvarebatch. DADAS MINDSKER FEJL KiMs har også valgt at tilmelde sig den danske stamdatapool, DADAS, fortæller June-Nell Johansen. DADAS betyder, at vi har mindsket både tidsforbrug og fejlmulighederne i forhold til tidligere, hvor vi skulle håndtere forskellige vareindmeldingsskemaer til de forskellige grossister. Endnu har vi dog ikke selv udnyttet systemet fuldt ud, idet vi stadig opretter varerne i såvel vores ERP-system som i DADAS. Samtidig håber vi på, at DADAS udvikles, så vi snart kan slippe for at skulle udfylde supplerende oplysninger vedrørende priser til vores kunder. Endelig har vi et stort ønske, som vi deler med mange andre producenter, nemlig at Dansk Supermarked også ville komme med i DADAS!"

7 7 AUGUST 10 PÅ STREGEN Denmark KOM TIL SEMINAR OM TEKNOLOGITRENDS! Den 28. oktober 2010 kl slår IT-Branchen i samråd med GS1 Denmark dørene op for et gratis seminar om teknologitrends. GS1 Denmark deltager med et indlæg omkring udviklingen af stregkoder over til de mange nye teknologier, der får en udbredt anvendelse, blandt andet RFID og 2D-stregkoder. Traditionelt har stregkoder primært været brugt i dagligvarehandlen, hvor vi får scannet varerne ved kassen, når vi handler. I dag og i fremtiden vil anvendelsen af unikke nøgler få en udbredt anvendelse også inden for sundhedssektoren, miljø, landbrug, i den offentlige sektor generelt og som et værktøj til at modarbejde forfalskede varer. Anvendelsesmulighederne er mange, og skaber værdi i et globalt samfund, hvor samhandlen stiger. Vært for arrangementet er IT-Branchen, som er den største medlemsbaserede interesseorganisation inden for it-branchen i Danmark. Derfor indleder IT-Branchen et samarbejde med GS1 Denmark for at støtte sine medlemmer i de udfordringer og muligheder, der opstår ved anvendelse af nye teknologier. Jane Eis Larsen, direktør i IT-Branchen: ITB afholder løbende seminarer om aktuelle emner med en lang række spændende indlægsholdere. Vi ser frem til at byde alle interesserede velkommen, når vi slår dørene op for seminaret om teknologitrends. Mange tænker ikke over, hvad it betyder for vores samfund, men it er faktisk limen, der binder mange ting i vores hverdag sammen. Og stregkoder er i dag suppleret med en lang række interessante værktøjer, som du kan høre mere om den 28. oktober. GRATIS SEMINAR TEKNOLOGITRENDS Tid: 28. oktober, kl Sted: Komitésalen på Børsen i København. Tilmelding: På hvor du også kan læse mere om arrangementet.

8 PÅ STREGEN AUGUST 10 8 OPDATERING: GS1 DATABAR CASE: TJEK PÅ DATA OG FØDEVARESIKKERHED HOS FEILE FOODS Irske Feile Foods producerer okse-, lamme- og svinekødsprodukter, som de sælger gennem egne butikker eller til 3. part, fx grossister, catering og detailhandelen. Feile Foods ønskede at implementere en moderne stregkodebaseret løsning, med det mål at minimere de fejl, som manuelle processer uundgåeligt medfører. Feile Foods havde brug for at indkode flere informationer end et GTIN, nemlig udløbsdato, batchnummer, pris og vægt. Derfor valgte de stregkoden GS1 DataBar Expanded Stacked, som både kan indeholde mange data og samtidig kan scannes hurtigt ved point-of-sale. Gennem brugen af GS1 DataBar har Feile Foods bl.a. oplevet disse forbedringer af deres supply chain management: Automatisk tjek af GTIN i forhold til batchnummer ved point-of-sale-scanning, så et produkt, der er blevet tilbagekaldt, ikke sælges ved en fejl. Et mere detaljeret overblik over lagerbeholdning, inklusive batchnumre, GTINs og udløbsdatoer. Udløbsdato og batchnummer kan printes på kundens bon. Omfattende data er tilgængelige til track-and-trace, så lovgivningsmæssige pligter let kan opfyldes. OBS Pr. 1. Januar 2010 blev det muligt at bruge GS1 DataBar i lukkede miljøer (dvs. efter aftale med samarbejdspartnere), men fra 2014 regner GS1 Global med, at GS1 DataBar vil blive anvendt uden bilaterale aftaler, inklusive muligheden for indkodning af data via Application Identifiers. Derfor anbefaler GS1 Denmark stadig sine medlemmer at sikre sig, at det scanner og printer soft- og hardware, der indkøbes, kan håndtere GS1 DataBar. Se en liste over danske forhandlere af udstyr, der er klar til GS1 DataBar på ww.gs1.dk/databar. Er du i tvivl om GS1 DataBar er relevant for din virksomhed? Så ring til GS1 Denmarks ServiceCenter på eller mail på info@gs1.dk. Du kan også læse mere om GS1 DataBar på Download Feile Foods-casen på

9 9 AUGUST 10 PÅ STREGEN 2D-STREGKODER VELKOMMEN I GS1-FAMILIEN TIL QR CODE 2D-stregkoder anvendes i stigende grad både til intern produktionsstyring, direct part marking og over for forbrugerne i detailhandelen. Den lille GS1 DataMatrix står stærkt på direct part marking-området, fx mærkning af medicinsk udstyr, mens QR Code er udbredt i markedsføringsaktiviteter hen- vendt til forbrugerne. Dette ses især i QR-kodens hjemland, Japan, men også i Danmark har man set QR-koden i anvendelse i kampagner fra fx Arla og Merrild. I juni 2010 valgte GS1 Global at optage QR-koden som en GS1 Standard inden for specifikke anvendelsesområder. CASE: GS1 DATAMATRIX GØR INFO TILGÆNGELIG FOR KUNDERNE I for eksempel Frankrig bruges GS1 DataMatrix rettet mod forbrugerne i detailhandelen. Franprix (som er del af Casinogruppen) har anvendt GS1 DataMatrix til at gøre information om vine tilgængelig for kunderne en service som 48% af kunderne mente var nyttig. Desuden har franske Carrefour siden januar 2010 trykt GS1 DataMatrix-stregkoder i kataloger over elektronikprodukter. Ved at downloade en applikation til deres mobiltelefon og scanne disse 2D-stregkoder, får kunderne adgang til den fulde produktinformation, der ikke er plads til i kataloget. Den positive respons på Carrefours tiltag har været overvældende: Stregkode-applikationen er blevet downloadet over gange, og over stregkoder er blevet scannet.

10 PÅ STREGEN AUGUST FEJLAGTIGE VARESTAMDATA KOSTER DAGLIGVARE- BRANCHEN MILLIONER Alt for mange fejlbehæftede varestamdata anvendes dagligt som beslutningsgrundlag i den danske dagligvarehandel. De økonomiske konsekvenser heraf er i million-klassen. Det gælder også i England, hvor GS1 UK sammen med britiske detailhandlere, leverandører samt IBM har analyseret problemets omfang og konsekvenser. Resultatet var skræmmende: Der viser sig at være uoverensstemmelser mellem de data, der anvendes i henholdsvis industrien og handelen i over 80% af tilfældene. Det drejer sig om helt basale oplysninger vedrørende fx længe, bredde, højde og vægt af forbrugerenheder og handelsenheder. (Download Data Crunch Report på Dette er vel at mærke et forsigtigt skøn over, hvad konsekvensen af ukorrekte varestamdata vil være, baseret på en kombination af negative indvirkninger på processer, tidsforbrug i forbindelse med håndtering af work-arounds samt administrativt svind og hyldeplads-problemstillinger. Konsekvenserne af dette inkluderer en række dyre og irriterende fejl og work-arounds, fx bortkomne eller forsinkede leverancer, unøjagtige ordrer, huller i hylderne, for store transportomkostninger og dobbeltarbejde. Rapporten konkluderer, at der, for det engelske marked, ligger et besparelsespotentiale i disse uhensigtsmæssigheder på mere end 700 millioner og en mulighed for øget salg på yderligere 300 millioner. LIGESÅ STORE UDFORDRINGER I DANMARK Resultaterne fra den britiske analyse har skabt stor opmærksomhed i Danmark. Men har problemet det samme omfang som i UK? Og hvad kan der gøres ved det? For at skabe en større klarhed om de spørgsmål, besluttede GS1 Danmark i april 2010 at foretage en mindre dansk analyse for at af- eller bekræfte problemets omfang. Den danske analyse viser, at resultaterne og konklusionerne fra den engelske Data Crunch Report i det store hele kan overføres til danske forhold se grafen her på siden og download den danske rapport på Det betyder, at danske dagligvarehandlere og -leverandører i løbet af de næste fem år vil opleve et tab på små 700 mio. DDK samt et tabt salg på godt og vel 300 DKK med mindre der gøres noget radikalt ved datakvalitetsproblemet nu. Lang vej til korrekte varestamdata: For de to analyserede dagligvarekæder er der i 80% og 91% af tilfældene ikke overensstemmelse mellem de varestamdata, som dagligvarekæderne og deres leverandører hver især har registreret i deres systemer. Selv hvis man tillader en fejlprocent på 10%, er uoverensstemmelserne på henholdsvis 53% og 42%.

11 11 AUGUST 10 PÅ STREGEN LØSNINGER PÅ DATAKVALITETSPROBLEMET Denmark Erland Nielsen, administrerende direktør i GS1 Denmark Selvfølgelig må udgangspunktet være, at leverandørerne stiller korrekte data til rådighed for grossister og dagligvarekæder. Sikring af kvalitet i data burde være et lige så naturligt indsatsområde som sikring af kvalitet i de varer, der leveres. Mange manuelle processer i forbindelse med dataoverførsel betyder desværre, at kvaliteten ofte går tabt. Det er derfor nødvendigt, at overførslen af data fra leverandørernes systemer til handelens systemer foregår elektronisk fx gennem en datapool som DADAS. En anden væsentlig forudsætning, for at skabe den ønskede kvalitet i data er, at handelen bliver enige om, hvilken fællesmængde af data, man ønsker at arbejde med til beskrivelsen af et produkt. Og at denne fællesmængde ophøjes til en standard inden for dansk dagligvarehandel. Det betyder, at leverandørerne skal levere de samme varestamdata, uafhængig af hvem kunden er. Dette kan kun opnås, hvis dagligvarehandelen selv vedligeholder særlige kæde-/grossistspecifikke data. Lars Kyed, it-direktør, SuperGros A/S Det kommer desværre ikke bag på mig, at forholdene er ligeså slemme i Danmark som i UK, og det er meget vigtigt, at vi får gjort noget ved datakvalitetsproblemet. Hos SuperGros har vi derfor nu en specialiseret stamdataafdeling (Indkøb Support), der tager sig af varestamdata. Desuden skal det da ikke være nogen hemmelighed, at vi inden for en overskuelig fremtid vil begynde at stille krav til vore leverandører om, at dataudvekslingen skal foregå via DADAS. Jeg har selv en fortid i industrien, så jeg ved en del om, hvor svært det kan være at indsamle, organisere og udveksle den form for information. Men jeg ved også af erfaring, hvor pokkers nødvendigt det er, at få skabt orden i eget hus både hos leverandører og hos grossister. Datasynkronisering er bestemt ikke kun til fordel for handelen. Industrien vil også kunne realisere mange gevinster, hvis nutidige og fremtidige processer kan bygges på den forudsætning, at stamdata er korrekte. Lars Frahm, it-direktør, Coop Danmark A/S Sund fornuft siger, at hvis alle bruger de samme varestamdata, minimeres antallet af dobbeltindtastninger, fejlraten bliver mindre og omkostningerne minimeres. Teknisk løses dette ved at leverandører afleverer varedata i en fælles datapool, DADAS, som vi henter data fra enkelt og effektivt for alle parter. Samtidig undgår vi den store risiko, der er for at træffe fejlagtige beslutninger, hvis vi baserer beslutninger på fejlbehæftede grundinformationer.

12 PÅ STREGEN AUGUST LØSNINGER PÅ DATAKVALITETSPROBLEMET Hvorfor er fejlbehæftede varestamdata et problem? Forkerte data har alvorlige omkostningskonsekvenser for både handelen og leverandørerne inden for flere områder, fx Udgifter til manuel fejlsøgning og fejlretning. Administrativt svind og omkostninger på områder såsom ordreafgivelse og fakturering. Mistet salg på grund af out-of-shelf i butikkerne. Problemer ved selv-scanning i butikkerne. Gentagne opmålinger af varer. Hvad er DADAS? DADAS (Dansk Data Alignment Service) er en dansk produktdatabase, der gør det enkelt og sikkert for industri og handel at udveksle kvalitetskontrollerede produktinformationer. DADAS hjælper i dag ca. 200 leverandører til dagligvarehandelen med håndtering af produktindmeldelse fra mange produktkategorier, fx vin, konfekture, kolonial, frostvarer samt artikler til husholdning og personlig pleje. Udveksling af produktstamdata via DADAS gør det muligt at optimere elektronisk dataudveksling og vareflow. Læs mere på eller ring til GS1 Denmarks ServiceCenter på telefon Problemer på automatiserede lagre. Fejl i transportplanlægning og -afregning. Vil du vide mere? Download den engelske Data Crunch Report og den danske analyse på Kontakt GS1 Denmarks ServiceCenter på eller info@gs1.dk.

13 13 AUGUST 10 PÅ STREGEN FÅ SVAR FRA GS1 DENMARKS SERVICECENTER HVOR MANGE FNC1 (FUNCTION CODE 1) SKAL DER VÆRE I EN GS1-128 STREGKODE? Svaret er enkelt: Det kommer an på, hvilken type informationer man vil indkode i GS1-128 stregkoden. Men helt sikkert er det, at der er én FNC1, for FNC1-karakteren er nemlig den første karakter, der indkodes i GS1-128 stregkoden. Hvis man ikke begynder med en FNC1, så tror stregkodescanneren, at den læser en Code 128-stregkode. Konsekvensen er, at data ikke kommer ind i it-systemet og datamodtageren/ din kunde bliver utilfreds. Men hvornår skal man ellers indsætte en FNC1 i GS1-128 stregkoden? Den generelle regl er, at det skal man efter et datafelt med variabel længde, som efterfølges af flere data. Og så på dansk: Nogle datatyper udtrykkes per definition af et fast antal cifre. For eksempel indkodes mindst-holdbar-til -information altid med 6 cifre (via AI (15)). Derfor skal der ikke være nogen FNC1 til sidst i GS1-128 stregkoden. (Der er nogle få AI'er med et fast antal cifre, som kræver FNC1 - se mere på P.S. Husk også, at parenteserne, der bruges omkring AI er, ikke skal indkodes i stregkoden. Parentesernes eneste funktion er at gøre det nemmere for det menneskelige øje at læse numrene under GS1-128 stregkoden. I stregkoden nedenfor kan du se, hvordan FNC1 ser ud, når den er indkodet i en GS1-128 stregkode: Andre datatyper udtrykkes af et variabelt antal cifre, fx AI (10) som angiver batchnr. Når du anvender en AI, der kan udtrykke et variabelt antal cifre, så skal du indsætte FNC1 før den næste AI. FNC1 fortæller med andre ord stregkodescanneren at denne AI nu er lukket, og en ny begynder. ER DU STØDT PÅ FLERE SVÆRE ORD ELLER BEGREBER? HVAD ER EN AI? En Application Identifier er et tal på 2-4 cifre, der fortæller softwaren bag stregkodelæseren betydningen og formatet af de cifre og/eller bogstaver, der står efter AI eren. Hvis man anvender en forkert AI er til et bestemt dataindhold, eller anvender et forkert antal cifre/ bogstaver efter AI eren, så kommer der grus i maskineriet i alles it-systemer. Er du stødt på flere svære ord eller begreber? Så slå dem op i GS1 Ordbogen: HAR I ANDRE SPØRGSMÅL OM GS1 PRODUKTER? Så ring eller skriv til GS1 Denmarks ServiceCenter og få svar! Telefon (mandag til torsdag: 8-17, fredag 8-16) eller skriv til info@gs1.dk.

14 PÅ STREGEN AUGUST "GS1 OG VERDEN" NYHEDSBREV FRA GS1 DENMARK GS1 og Verden bringer dig inspiration fra hele verden til, hvordan virksomheder får mest muligt ud af at anvende GS1 Systemet og GS1 Services. Blandt andet kan du læse cases, der viser, hvordan man kommer fra teknologi og standarder til forretningsfordele. Læs og tilmeld dig GS1 og Verden på gs1ogverden

15 15 AUGUST 10 PÅ STREGEN HVORFOR PÅ GS1 BASISKURSUS? Salgsassistent Dorthe Dittmer Andersen fra Kreatina har været på GS1 Basiskursus. Læs her hvorfor og hvad hun fik ud af det. Hvorfor tog du på GS1 Basiskursus? Jeg har overtaget ansvaret for styring af vores varenumre og stregkoder fra en kollega, og det var hende, der anbefalede mig at tage på GS1 Basiskursus. Jeg fandt så kurset på kurser, og tilmeldte mig, fortæller Dorthe. Hvad fik du ud af kurset? Ud fra den kursusbeskrivelse, jeg havde læst på forventede jeg at få en all-round viden om, hvad alt det her med numre og stregkoder går ud på og det fik jeg. Der er jo meget at skulle styre, for eksempel: Hvilke numre skal man bruge til hvad? Og hvad må og ikke-må man med stregkoderne? Og er der alternative måder at gøre tingene på? Før kurset vidste jeg godt, at man kan ringe til GS1s Servicecenter og få hjælp men det kan altså være lidt svært at vide, hvad man skal spørge om, før man har en grundlæggende viden om, hvad GS1 Systemet er. På kurset fik jeg både et overblik, og svar på hvordan jeg skal tackle konkrete udfordringer i Kreatina. Og siden kurset har jeg haft yderligere kontakt med GS1 for at få fulgt op på nogle af disse. Vil du anbefale kurset til andre? Ja, bestemt. Jeg arbejder selv i en mindre virksomhed, hvor arbejdet med stregkoder o.l. kun er en del af mine opgaver og for andre der sidder i den situation, kan jeg bestemt anbefale kurset. Men jeg tror også, at nye medarbejdere i større virksomheder, hvor arbejdet med stregkoder er en mere specialiseret funktion, vil have gavn af den basisviden, som kurset giver, afslutter Dorthe. Har du brug for hjælp i dit arbejde med GTIN-varenumre, stregkoder eller lignende? Så ring til GS1 Denmarks Servicecenter på Om Kreatina: Hos Kreatina producerer man pålægsprodukter til fødevareindustrien. Kreatina ligger i Bjæverskov, og er et datterselskab af HK Scan-koncernen. Kreatina er medlemmer af GS1 Denmark med GTIN-13, GTIN-mængdevariabel, GTIN-prisvariabel og GLN-B. Kom godt i gang med at bruge stregkoder - og find ud af, at de kan bruges til mere end at sige bip! De næste basiskurser i GS1 Systemet afholdes: Onsdag den 8. sep. og onsdag den1. dec Læs mere på Denmark Hammershusgade København Ø Tlf Fax info@gs1.dk

16 GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Denmark