N O T A T. Samarbejdsaftale for kommunerne i Syddanmark, Indledning

Transkript

1 N O T A T Samarbejdsaftale for kommunerne i Syddanmark, Fase 2 Indledning Samarbejdsaftalen er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra 14 af kommunerne i Syddanmark. Tilbagemeldingerne indeholder tilkendegivelser af, hvad de enkelte kommuner ønsker indeholdt i Samarbejdsaftalen. Denne version af Samarbejdsaftalen er første skridt i udmøntningen af Forandringsprincipperne som KKR tilsluttede sig på møde den 30. oktober Herefter overgår Samarbejdsaftalen til Fase 2, hvor der skal ske en konkretisering, så aftalen bliver mere operationel. Kommunerne vil på samme vis blive inddraget og der vil blive medsendt drøftelsespunkter. Den 30. januar 2008 Jnr A09 Sagsid Ref CAA caa@kl.dk Dir KKR Syddanmark Fredericia Kommune Postboks 469 Gothersgade Fredericia 1/1 Samarbejdsaftalen i sin endelige udgave vil udstikke politiske retningsliner for samarbejdet kommunerne imellem på social- og specialundervisningsområdet. Inden for rammerne af Samarbejdsaftalen er der mulighed for at indgå bilaterale aftaler om benyttelsen af konkrete tilbud. Principper for samarbejde Samarbejdsaftale Bilaterale aftaler Kommunal redegørelser RAMME AFTALE

2 Forandringsprincipper for Samarbejde Kommunerne i KKR Syddanmark er enige om, at de sociale tilbud og specialundervisningstilbuddene skal videreudvikles til gavn for borgerne. Kommunerne vil løfte dette ansvar, dels i den enkelte kommune, dels ved et samarbejde mellem kommunerne. Derfor indgår kommunerne denne fælles aftale om principper for det tværkommunale samarbejde vedr. forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområderne. Samarbejdet er baseret på de enkelte kommuners politiske visioner, målsætninger og strategier. Det mellemkommunale samarbejdspapir er grundlaget for såvel det fremtidige samarbejde mellem kommunerne som samarbejdet med regionen om de årlige rammeaftaler. Væsentlige mål for samarbejdet er: Hensynet til brugerne og de pårørende, herunder stabilitet i nuværende tilbudløsning og fortsat nærhed til specialiserede tilbud Hensynet til at holde institutions- og tilbudsviften ajour og intakt i området Hensynet til fortsat at have og kunne tiltrække specialuddannede fagpersoner og videnspersoner til området At skabe størst mulig forsyningssikkerhed, så der fortsat er adgang til en bred vifte af bo-, dag, specialundervisnings- og specialrådgivningstilbud At skabe størst mulig driftssikkerhed, så der sikres mulighed for en effektiv drift og en sikker planlægning og udvikling af tilbuddene Principperne er: 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At indgåelse af forsyningsaftaler el.lign. mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed, og om nødvendigt i KKR-regi. 2

3 5. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel driftskommunens som brugerkommunens hensyn. 6. At driftskommunen vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Samarbejdsaftalen, version 2: Samarbejdsaftalen er et politisk princip papir for samarbejdet mellem kommunerne. Aftalen bygger grundlæggende på gensidig respekt kommunerne imellem og en fælles forståelse for vigtigheden af at tilgodese forsyningssikkerhed, den enkelte kommunes ret til at tilrettelægge eget service niveau og samt behovet for samarbejde kommunerne imellem. Samarbejdsaftalen er opbygget om fire centrale temaer, som er udvalgt på baggrund af de kommunale tilbagemeldinger: Varsling Dialog og information Effektiv drift og gennemsigtighed Netværk Varsling Kommunerne i Syddanmark tilslutter sig, at varslinger om planlagte ændringer bør ske så tidligt som muligt. Det gælder både ændringer som iværksættes af køber- og sælgerkommuner, der har betydning for tilbuddet. Driftsherre varsler som minimum planlagte ændringer i takster, takststrukturen, ud- og ombygninger samt lukning af afdelinger eller institutioner. Køber kommuner varsler som minimum planlagte hjemtagninger, samt beslutning om ændringer i visitationspraksis i forhold til konkrete tilbud. Kommunerne i Syddanmark tilslutter sig, at større ændringer i adfærd fra såvel køberog sælger-kommune bliver varslet to år med henblik på at sikre mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger. Hvor et kortere varsel er aktuelt aftales det bilateralt i mellem parterne. 3

4 Overvejelser til konkretisering af Varsling: Skal der fastlægges et generelt varsel på to år som foreslået af KKR? Skal varslingsfrister differentieres, og i givet fald hvilken differentiering? Skal det præciseres, hvilke handlinger der skal varsles og i givet fald hvilke handlinger bør varsles? Hvor lang bør varslingsfristerne være? Dialog og information Kommunerne i Syddanmark anerkender, at dialog og informationsniveau mellem kommunerne er en afgørende faktor i forbindelse med langsigtet planlægning. Kommunerne i Syddanmark informerer så tidligt som muligt samarbejdsparter om ændringer i politikker og strategier, der på sigt kan have indflydelse på tilbudsviften og grundlaget for at opretholde tilbud. I det omfang, at den enkelte kommunes strategier og politikker får større indflydelse på øvrige kommuner indledes dialog om processen på et så tidligt tidspunkt som muligt. Kommunerne i Syddanmark forpligter sig til, både som køber og sælger af tilbud, at informere og gå i dialog. Overvejelser til konkretisering Dialog og information: Er der behov for konkretisering af hvordan og mellem hvem dialogen skal foregå? Er der behov for at for konkretisering af hvilke informationer, der skal indgå i dialog og hvornår dialog indledes? Håndteres fastlæggelsen af dialog og informationsniveau bedre i bilaterale aftaler? 4

5 Effektiv drift og gennemsigtighed Kommunerne i Syddanmark har som driftsherrer ansvar for effektiv drift af de forskellige tilbud og for gennemsigtighed i såvel økonomi som kvalitet og indsats i tilbuddene. Der er blandt de syddanske kommuner en gensidig forventning om, at økonomien løbende tilpasses standarderne for og forholdene på det enkelte tilbud. Kommunerne i Syddanmark stiller samme krav om effektiv drift til alle institutioner uanset om det er tidligere amtsinstitutioner og uanset om tilbuddet primært benyttes af andre kommuner. Sælgerkommunerne afbalancerer således de samlede hensyn til effektiv drift, gennemsigtighed i økonomi og kvalitet samt til forsyningssikkerheden. Overvejelser til konkretisering af Effektiv drift og gennemsigtighed: Danner punktet en tilstrækkelig ramme for håndteringen af effektiv drift og gennemsigtighed, eller er der behov for specificeringer og i givet fald på hvilke områder og hvordan? Er der behov for yderligere konkretisering af gennemsigtighed og hvilke elementer der indgår heri, i givet fald hvad bør indgå? Skal kommunerne redegøre for, hvilke initiativer, der iværksættes for at opnå effektiv drift, og i givet fald i hvilket omfang? Skal yderligere konkretiseringer ske i bilaterale aftaler? Netværk Samarbejdet mellem kommunerne i Syddanmark understøttes af en netværk. Netværkene spiller en væsentlig rolle i forhold til bl.a. varsling, dialog 5

6 og information samt faglig- og kvalitetsmæssig udvikling og erfaringsudveksling. Kommunerne i Syddanmark anerkender, at samarbejdet har forskellig karakter, fokus og formål, hvilket afspejler sig i behovet for netværk. Der kan være behov for at danne forskellige typer netværk, herunder faglige netværk, køber/sælger netværk og subregionale netværk. Kommunerne i Syddanmark koordinerer gensidigt dannelsen af netværk og i forhold til allerede eksisterende netværk i såvel kommunalt som fælles kommunalt-regionalt regi. Kommunerne i Syddanmark bidrager i fællesskab til fremdrift i netværkene. Overvejelser til konkretisering af Netværk: Er der behov for en præcisering af hvilke netværk der oprettes? Hvilke netværkstype anser kommunen som givtige og nødvendige? Er der behov for præcisering af hvem der har initiativret og/eller initiativpligt til at oprette netværk? Er der behov for at der udarbejdes et kodeks for netværkene og hvad skal det i givet fald indeholde? Skal netværkene opstå nedefra når behovet opstår? Eller er skal Med Samarbejdsaftalen tilslutter de syddanske kommuner sig, at der sættes fokus på ovennævnte temaer. Dermed skabes rammerne for et tættere samarbejde og koordinering, heraf følger også bedre mulighed for at tilrettelægge serviceniveauer og effektiv drift på tilbuddene. 6