Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011."

Transkript

1 Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/ Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever. Skolen er ikke afdelingsopdelt, hverken personale eller bygningsmæssigt. De mindste klasser har dog lokaler i samme område og 5 af specialklasserne er af pædagogiske grunde placeret i selvstændige bygninger kaldet Satelitten. SFO og støttecentret har sine egne områder på skolen. I sin pædagogiske profil fortæller Langå Skole, at man ud over at leve op til de ambitioner, krav og forventninger, der ligger i folkeskoleloven, er Langå Skole en skole, der søger at videreudvikle et trygt og stimulerende undervisningsmiljø. Hvert andet år laves en undervisningsmiljøundersøgelse på skolen, der lader eleverne vurdere deres opfattelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Den seneste blev lavet i skoleåret 2010/2011. Også denne gang benyttede vi det elektroniske system Termometret. Elever fra elevrådet var behjælpelige med de praktiske detaljer, mens eleverne udfyldte skemaerne. Skolens lærere og ledelse var først inde over hele projektet, da resultatet forelå. Den følgende vurdering og de handleplaner, der er beskrevet herunder, er baseret på denne undersøgelse. 2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer. Undersøgelsen er inddelt i to grupper; en til de yngre elever ( klasse) og en til de ældre ( klasse). Eleverne blev i begge grupper stillet spørgsmål omkring klassen og kammeraterne, lærerne og rammerne. Efter en nøje gennemgang af undersøgelsen er der en generel positiv fornemmelse af elevernes undervisningsmiljø. Da de to grupper ikke svarer på de samme ting og slet ikke har problemer med de samme områder er den følgende beskrivelse delt op i to forskellige kasser.

2 De yngste elever ( klasse) (199 besvarelser): Overskrift i undersøgelsen Generel tilfredshed Elevernes svar 79,4% er generelt glade for at gå i skole og kun 3 børn er ikke så glade for det. 88,4% har det godt med deres lærere og ingen svarer, at de har det dårligt med deres lærere. Alle kan lide de fleste eller nogle stykker af deres klassekammerater. Det største problem i området generel tilfredshed er legeaftaler, hvor 5,5 % sjældent leger hos andre og 10,1 % ikke ret tit har nogen på besøg. Klassen og kammeraterne. Generelt er langt de fleste elever glade for klassen og kammeraterne (94 % har gode venner i klassen), men dog oplever 45,3 %, at der tales grimt til hinanden. Der er lidt uenighed omkring regler i klassen, som 7,5 % ikke ved, hvad går ud på. Derudover har 14,3 % svært ved at huske at overholde reglerne. Mobning Klasselæreren Timerne og undervisningen 41,2 % oplever at blive drillet til man bliver ked af det. Heldigvis beskriver 93 % at klasselæreren hjælper, hvis der er problemer i klassen. 97,5 % er sikre på at deres klasselærer kan lide dem tit eller nogen gange og 98 % synes, at klasselæreren gør noget for at alle skal have det godt i klassen. 92,9 % synes selv at de klarer sig godt eller nogenlunde i skolen, mens 10,1 % keder sig i skolen. I forhold til sidste undersøgelse, hvor 90 % oplevede, at de sjældent eller aldrig var med til at bestemme undervisningens indhold, er tallet nu kun 62,8 %. 95 % synes, at de lærer noget i skolen. Rammer 88,4 % synes at skolens legeplads er god, mens 37,7 % ikke synes at skolens toiletter er i orden. 32,2 % mangler desuden et roligt sted at være i pauserne. Kun henholdsvis 1 % og 2 % har svært ved at se tavlen og høre, hvad der bliver sagt. Helbred og velbefindende De yngste elever klager ikke i stor stil over smerter i kroppen. Til gengæld føler 24,1 % sig ofte trætte og uoplagte.

3 De ældste elever (4. 9. klasse) (252 elever): Overskrift i undersøgelsen Generel tilfredshed Elevernes svar 17,1 % er altid glade for at gå i skole og 69,8 % er for det meste glade for det. Kun 0,8 % er slet ikke glade for deres lærere mens resten er glade for enten alle, de fleste eller nogle få. 93,6 % er glade for deres klasse og 94 % er trygge i klassen. Klassen og kammeraterne 3,6 % føler sig uden for kammeratskabet i klassen. 14,7 % siger at der af og til bruges et grimt sprog i klassen. At der er regler i klassen er 76,2 % sikre på, mens 82,4 % oplever at reglerne brydes. Mobning Et stort overtal udtaler at klasselæreren gør noget ved mobning, og kun 19,1 % tror ikke at klasselæreren generelt er klar over det, når der forekommer mobning (stor fremgang i forhold til sidste undersøgelse, hvor tallet var 70 %) 35,1 % af eleverne ved ikke, om der er regler på skolen mod mobning. 16,7 % har oplevet at blive mobbet i løbet af de sidste to måneder, mens kun 14,6 % indrømmer at have deltaget i mobning. Konflikter Overtallet af elever oplever engang i mellem eller ofte konflikter i klassen % angiver misforståelser, sladder/ rygter og grimt sprog som årsagen til konflikterne. Konflikterne i klassen gør kun ca. 20% af eleverne kede af det, mens 66,8 % oplever, at det giver dårlig stemning i klassen. Klasselæreren 60 % synes, at klasselæreren viser interesse for dem, og 88,8 % oplever at klasselæreren taler med klassen om, hvordan det går i klassen og hvad man kan gøre for at få en god klasse. Timerne og undervisningen 78,8 % keder sig tit eller af og til i timerne. 67,2 % savner muligheden for at arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag 64,8 % oplever at de lærer mest, når det er læreren, der undervisner, mens kun 8,8 % lærer mest ved at have gruppearbejde med andre klasser.. Stress Rammer 1. 39,2 % føler, at de har for mange lektier og 2,4 % har for få. Generelt bedømmes skolens fysiske undervisningsmiljø positivt (især hyggelig og rar nævnes), men 48,4 % beklager sig over toiletforholdene.(dette tal var 76% i sidste undersøgelse)

4 92,2 % siger at adgang til PC er er i orden. Sikkerhed Kost og rygning 72,4 % siger at de ved, hvad de skal gøre ved brand (62% svarede nej til spørgsmålet i sidste undersøgelse) 5,3 % spiser aldrig morgenmad og 2,8 spiser aldrig frokost. 93,5 % ryger aldrig! Helbred og velbefindende Helbredsmæssigt klager flest elever over ondt i ryg og nakke, men det er dog kun 12,6 %, der oplever det ofte eller altid. Kun 20,3 % har aldrig problemer med at koncentrere sig.

5 3. Udarbejdelse af en handleplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses. Handleplanen herunder er udarbejdet på den måde at de mest tydelige problemer sættes først i fokus og de mindst gennemgående problemer løses til sidst eller i flere etaper. Problemerne er nogle steder samlede flere under et løsningsforslag, hvis løsningen er fælles. Y beskriver problemer hos de yngste elever og Æ beskriver problemer hos de ældste elever. Handleplan: Problem(er) Målsætning(er) Løsningforslag og handleplan Tidsramme Frist OK Y: Ingen ordentlig instruktion i, hvad man skal gøre under brand. Æ: Ingen ordentlig instruktion om, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Alle skal vide præcis hvad de skal gøre i tilfælde af brand. En brandøvelse snarest og derefter jævnlig brandøvelser. Brandøvelse jævnligt og klasselærer ne skal instruere Æ: En del har ondt i ryg og nakke. Y: Ondt i maven og smerter i nakke, ryg og skuldre. Alle skal have en stol og et bord, der er ergonomisk korrekt og med mulighed for personlig indstilling. Hurtigst muligt skal samtlige af skolens elevmøbler udskiftets Æ: Stolene og deres mulighed for indstilling er i orden. Y: Der tales grimt til hinanden. Y: Der bliver drillet til man bliver ked af det. Der skal større fokus på drilleri og mobning på skolen. Kendskabet til skolens mobbeplan skal ud til alle elever. Det bliver den enkelte klasselærers opgave. Inden udgangen af skoleåret 2011/2012 Æ: Der bruges et grimt sprog i klassen. Æ: Klassereglerne brydes. Vi skal have revideret og udviklet vores mobbeplan. Æ: Uvidenhed om regler på skolen mod mobning. Æ: Konflikterne giver dårlig stemning i klassen.

6 Æ: Klasselæreren er ikke klar over det, når der forekommer mobning. Y: Meget få oplever, at de er med til at bestemme undervisningens indhold. Æ: For få oplever medbestemmelse i undervisningen. Æ: Der er ikke nok indflydelse på hverken skolens lokalers udseende eller på udearealernes funktion og udseende. Alle skal have en vis indflydelse på egen undervisning. Både indenfor indhold, metode og læringsstrategi. Lærerenes viden og kompetancer skal konstant udvikles gennem faglige kurser og pædagogiske arrangementer, så man er med på pægagogiske strømninger, såsom medbestemmelse, de mange intelligenser og den rummelige skole. Konstant. Æ: Skolen beskrives som grim, kold, trist, kedelig og upersonlig. Æ: Toiletforholdene bedømmes dårligt. Elevrådet skal hørers ved forbedringer af skolens rammer. Æ: Rengøringen er ikke ok. 4. Forslag til retningslinjer for opfølgning på handleplan. Følgende forslag er skrevet af skolens sikkerhedsgruppe (MC og AW): 1. Handleplanen tages jævnligt op under møder i MED-udvalget, hvor man diskuterer og prioriterer punkterne. 2. Eleverne inddrages via elevrådet på alle områder, det er muligt. 3. En undervisningsmiljøundersøgelse skal foretages på Langå Skole mindst en gang hver tredje år. Note: Det burde i undersøgelsen være muligt for eleverne selv at komme med forslag til, hvordan problemerne kunne afhjælpes.