vægelementet Vægelementet Teknisk information Dato Side 1 Erstatter: xx.xx.xx

Transkript

1 Vægelementet Teknisk information Dato Side 1

2 Dato Side 2

3 Dato Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til vores produkter, som dagligt anvendes i byggeriet. Kataloget er et værktøj, som kan hjælpe dig til at finde det rigtige produkt til netop din opgave. Over hele landet kan H+H Danmark A/S fremvise referencebyggerier opført med vægge af porebeton. Den traditionelle vægkonstruktion inden for dansk byggeri, som giver størst isoleringsbidrag i de bærende vægge. Hvor der bygges, kan Vægelementet anvendes. Fra rationelt byggeri med økonomien i højsædet til krævende arkitektoniske løsninger. Vægelementet anvendes i alle typer byggeri: Bolig, kontor, etagebyggeri, industri og institutionsbyggeri. Vægelementet anvendes også i kombinationsbyggeri som en del af et betonelementbyggeri ved f.eks. vægge mellem opholdsrum, køkken, vådrum, skakter, erhvervslokaler m. v. Vægelementet anvendes desuden til indretningsmæssige detaljer i for eksempel køkkener og badeværelser, som f.eks. opbygning af kogeøer, reoler, skabe og lignende.

4 Dato Side 4

5 Dato Side 5 Vægelementet Info Side 6 Anvendelse side 7 Sortiment side 8 Armeringsplacering 9 Bjælker 11 Tekniske data side 12 Deklaration 12 Brand 14 Lyd 16 U-værdier 17 Statik 18 Befæstigelser 42 Projektering side 51 Konstruktion 51 Kombinationsbyggeri 71 Installationer i vægge 74 Beskrivelse side 75 Letbetonentreprisen 75 Finish 77 Til bruger 87

6 Dato Side 6 Info Med Vægelementet fra H+H Danmark kan bygherren forene alle porebetonens fordele til et spændende byggeri fra traditionelt og enkelt til liebhaverboliger. De fordele, som materialet giver alle byggeriets parter, understreger, at Vægelementet åbner nye muligheder for byggeriet. Lettere projektering Digitalt tegningsmateriale og beskrivelser kan hentes på vor hjemmeside. H+H har udviklet særlige detailtegninger hvorpå også de faktiske U- værdier og linietab fremgår. Herved kan der spares mange projekteringstimer ved anvendelsen af disse oplysninger, da f.eks. linietab er meget tidskrævende, selv for eksperter med de rigtige programmer. Dette gør det let at projekterer iht. det nye energikrav i Bygningsreglement Tegningerne findes på Uf,l yk1 Uf,v Bedre byggeskik Dansk byggeri har i generationer udført konstruktioner på normale principper. Det er imidlertid vor erfaring, at branchen bør sætte mere fokus på samlinger imellem organiske og mineralske bygningsdele som f.eks. imellem lofter, remme og vægge samt gavlspær gavle og herved, at kunne forudse/projektere organiske bygningsdele således, at tvangskræfter undgås og materialeegenskaberne respekteres. Dette gælder særligt i byggeperioder, hvor vejret kan drille, men også af hensyn til bygningens langsigtede kvalitet. Derfor har H+H Danmark for at sikre at disse tolerancer fremgår tydeligt i projekterne, udarbejdet digitale hjælpemidler i form af vore konstruktionsdetaljer og beskrivelser i dette nye katalog. Se også porebetonentreprisebeskrivelsen pkt Vi håber, at du må få glæde af kataloget og de nye digitale hjælpeværktøjer. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen H+H Danmark A/S Gorm Rasmussen Technical Manager

7 Anvendelse Dato Side 7 Typiske anvendelsesområder Indvendige vægge kg/m³ statiske, akustiske og slanke vægge Udvendige vægge 375 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Udvendige vægge 275 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Multipladen X* Vægelementet X X Celblokken X X Jumboblokken X* X Murblokken X* Industrielementet X *: Kan indgå som udvendig pudset facade i hule mure. Vejledning Generelt er der to blokkvaliteter i H+H Danmarks sortiment. Her skal det forstås, at der primært er to styrkeklasser defineret via densiteten. Densitet er en densitet, som er optimeret isoleringsmæssigt og er udviklet primært til isolerende ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt. Densitet er en densitet, som optimerer bæreevnen og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel.

8 Sortiment Elementer Dato Side 8 Super glat overflade og fleksibel armeringsplan Vægelementet lagerføres i mange størrelser, inklusiv tilbehør som brystninger, falselementer, lim murbinder, bjælker mm. VægElementerne har en glat overflade, der gør efterbehandlingen let og hurtig. Elementerne bidrager på grund af deres særligt nøjagtige geometri til et smukt og ensartet resultat. For at lette montagen er der indbygget asymmetrisk transportarmering, hvilket muliggør tilskæring af alle væglængder. Dette gør, at fordyrende paselementer kan undgås, idet paselementer i langt de fleste tilfælde alligevel skal tilskæres i en eller anden form. Super glat overflade. Med asymmetrisk armering kan alle mål skæres med almindeligt håndværktøj, se armeringsplan. Højder typisk fra cm Tykkelser typisk fra 10 cm Bredder typisk fra cm Se vor komplette produktoversigt på

9 Sortiment Armeringsplacering Dato Side 9 Fleksibel armeringsplacering 50, 60 og 80 cm Vægelementet fra H+H Danmark A/S har asymmetrisk armeringsplan, hvilket muliggør tilskæring af alle bredder uden at støde på armering. Fordyrende paselementer kan herved spares. Herved opnås mange økonomiske fordele: kun levering af én elementtype til alle mål ingen spildt arbejdstid på at lede efter et specifikt paselement på pladsen ingen ødelagt sav, da der kun skæres i porebeton mindre spil rationel levering Lodret snit i liggende element (som det leveres på pallerne), hvor de sorte felter er armerede, og de hvide felter er skærbare: OP OP OP Der henvises dog altid til armeringsplanen påtrykt på pakkerne ved levering. Se vor komplette produktoversigt på

10 Sortiment Vægelementet Dato Side 10 Leveringsform Elementerne leveres på paller med krympefolie, så byggefugten kan holdes nede på et minimum. Elementerne leveres på engangspaller, hvor hvert bundt indeholder 8 elementer. Bundet er således 80 cm bredt og 50, 60 eller 80 cm højt og længde som elementhøjden. Hertil kommer selve pallerne også. Set fra siden: Set fra oven:

11 Sortiment Bjælker Dato Side 11 Porebeton bjælker, bærende Typenummeret beskriver hhv. tykkelsen og højden i cm. M står for porebeton-modulbjælker, bærende IB står for porebeton modul-bjælker, ikke bærende BE står for beton modul-bjælker, ikke bærende Op-siden angives ved mærkning på bjælkeende Se produktoversigen på for gældende sortiment. Bærende porebetonbjælker Bærende betonbjælker 10 M BE M BE M BE M BE M 19 Ikke bærende porebetonbjælker 7,5 IB IB IB 23,5

12 Tekniske data Deklaration Dato Side 12 Vægelementet 575, produktdata Egenskab Data Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke karakteristisk Trykstyrke middel Bøjningstrækstyrke Karakteristisk E-modul: Nedre karakteristisk Øvre karakteristisk 4,5 MPa 5,0 MPa 1,1 MPa 2000 MPa 2700 MPa Densitet, tør 575 +/- 25 kg/m 3 Armering Længde Bredde Tykkelse Krumning Overfladebeskaffenhed Kun transportarmerede, se armeringsplan. +/-3,5 mm +/-2 mm +/-1,5 mm +/-1,5 mm Glat Trækstyrke for limfuger og Vægelementet 0,2 N/mm 2 Praktisk varmeledningsevne indv. i mur: λ design Z-værdi (vægtykkelse 100 mm) PAM-værdi (vægtykkelse 100 mm) Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel iht. EC6 Understøbningsmørtel: Vægelementlim, murpap, Vægelementlim 0,17 W/m K 3,0 GPa x s x m 2 /kg 6,5 m 2 x h x mm HG/g 1 kj/kgk 0,008 mm/m K MC > 3,5 MPa eller ML > 7,0 MPa Hvor der er behov for stærkere mørtler, skal der anvendes stærkere mørtler. Trykstyrke stærkere end element

13 Tekniske data Data Dato Side 13 Glidning Friktion og kohæsion Karakteristiske data Vægelementer: Mørtelfuge (mørtel min. som KC 60/40/850) Kohæsion, mørtelfuge generelt Murpap generelt PF2000 på letklinkerblokke PF2000 på beton Monarfol på lecablok (3-lags murfolie) Elementlim/murpap-PF2000/Elementlim 1,000 µ k 0,120 c k 0,375 µ k 0,440 µ k 0,490 µ k 0,620 µ k 0,200 c k Byggesten, dvs. alle blokke: Mørtelfuge (mørtel min. som KC 60/40/850) 1,000 k Kohæsion, mørtelfuge generelt: Afhænger af mørtlens bøjningstrækstyrken fx k1 Kohæsion (mørtel min. som KC 20/80/550) iht. NCI en for murværk, tabel 4a. 0,200 c k Murpap generelt 0,400 k PF2000 på letklinkerblokke 0,440 µ k PF2000 på beton 0,490 µ k Monarfol på lecablok (3-lags murfolie) 0,620 µ k De værdier der ikke fremgår af normerne er baseret på forsøg ved Teknologisk Institut, Murværkscenteret. Se evt. yderligere dokumentation på µ µ Vedhæftning Forskydning, limfuger Karakteristiske data Vægelementet 575 Multipladen, Jumboblokken og Murblokken 535 Termoblokken, Celblokken og Jumboblokken ,400 MPa 0,400 MPa 0,300 MPa

14 Tekniske data Brand Dato Side 14 Branddimensionering Branddimensionering skal projekteres efter EN Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: Bæreevne ( R ) Integritet ( E ) Isoleringsevne ( I ) Adskillende bygningsdele Ikke adskillende bygningsdele Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Porebeton har tre gode egenskaber: brandsikkert i klasse A1 varmeisolerende bærende konstruktionsmateriale Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som bærende vægge REI ikke bærende som EI Ikke adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R(bærende), da der ikke stilles krav til interne ikke-bærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer. En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign.

15 Tekniske data Brand Dato Side 15 Slankhedsforhold For bærende vægge skal h/t 27. For ikke-bærende vægge skal h/t 40. Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Multipladelim opfylder dette krav. Bærende og ikke-bærende vægge En ikke-bærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikke bærende vægge er "flydende" og i en række grænsetilfælde bør anlægges en ingeniørmæssig vurdering. Brandtekniske forhold iht. EN 1260 Vægelementet EI Ikke bærende generelt REI Bærende og adskillende R Bærende ikke adskillende Brandmodstand i minutter Minimum tykkelse i mm

16 Tekniske data Lyd og lejlighedsskel Dato Side 16 Lejlighedsskel med 575 Dobbeltvæg med isolering Vægge i tagrum Isolering A-Batts Boligadskillelse Porebeton Porebeton Hvor der anvendes listelofter mod tagrum Hvor der anvendes tætte gipspladelofter mod tagrum Lydkrav min. 55 db * 50* Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Den ene væg føres tætsluttende til tagflader og den anden min. 200 mm op i loftsisoleringen i niveau med den højest beliggende boligs tagrum. Lydkrav min Do Do 55 db Lydkrav min Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader 60 db Generelt skal alle fuger være tæt lukket. Ved 50 mm isolering skal vægge fuldspartles (Dog ikke i tagrum). Der må ikke monteres murbindere, vindtrækbånd eller andre faste forbindelser imellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. El-dåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen i lejlighedsskelsdvægge under 100 mm. I vægge på min. 100 mm, hvor dåserne kun er undersænket ca. halvt ind i væggen bortfalder dette krav, såfremt væggen er ubrudt i den inderste halvdel. I øvrigt henvises til detailtegningerne i kataloget samt til almindelig praksis. *: Der kræves særlig stor omhyggelighed med at få alle samlinger og bygningsdele udført korrekt. Lodret snit: Stopning med brandbatts eller mørtel mod tagbelægning. Hvis der ikke udføres tætte gipslofter i begge boliger, skal begge tagrumstrekanter føres helt til kip. Lægterne må ikke sammenkoble de to trekanter. Såfremt dobbelte tagrumstrekanter udføres i 7,5 cm, så udføres dimensionsspringet over overkant spærfod. Generelt: Isoleringen skal pakkes omhyggeligt og helt tætsluttende i hulrummet. Der skal anvendes bløde batts i hulrummet. Der må ikke være mørtelrester og andet i isoleringen, som kan medvirke til forringelse af lydisolationen. Dette gælder også ved /i sokkel. Elastisk lydfuge i begge boliger langs skel. Metode A: Terrændæk føres ind over soklen. Min. 300 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa Metode B Metode A Metode B: Terrændæk føres hen til soklen. Min. 400 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa figur 1. Vandret snit: Der udføres normalt elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet, og fundamentsblokkene deles tilsvarende i hele ydervæggens tykkelse.

17 Tekniske data U-værdier Dato Side 17 U-værdier for massive vægge MUR: Tykkelse i m Lampda U-værdi Vægelementet 0,100 0,170 Samlet = 0,100 1,319 Med samlet overgangsisolans på 0,26. U-værdier for hule mure HULMUR: Tykkelse i m Lampda U-værdi Bagmur af Vægelementet 0,100 0,170 Isolering 0,100 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,308 0,286 HULMUR: Tykkelse i m Lampda U-værdi Bagmur af Vægelementet 0,100 0,170 Isolering 0,125 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,333 0,241 HULMUR: Tykkelse i m Lampda U-værdi Bagmur af Vægelementet 0,100 0,170 Isolering 0,150 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,358 0,209 HULMUR: Tykkelse i m Lampda U-værdi Bagmur af Vægelementet 0,100 0,170 Isolering 0,175 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,383 0,184 HULMUR: Tykkelse i m Lampda U-værdi Bagmur af Vægelementet 0,100 0,170 Isolering 0,190 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,398 0,172 Alle værdier er excl. murbindere og false. Anvendt samlet overgangsisolans på 0,17.

18 Tekniske data Statik Dato Side 18 Materialeparametre Der anvendes de deklarerede data. Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. VEDERLAG Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere, er der beskrevet 3 klassiske metoder som kan give en stor kapacitet og robusthed. BÆREEVNE Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, som er et web baseret program. Via kan programmet findes, eller via telefonisk kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på STABILITET Porebeton er et isolerede byggemateriale og derfor er det et meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende tyngde anvendes forankringsteknikken i kombination med sikring mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver også pæne skivestyrker. Vi kan da konkludere, at der normalt er rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men, mangler der styrke i til at opnå stabilitet, da er det en god ide at inddrage skillevæggene i stabiliteten via forankrede skillevægge. Dette giver nye muligheder for optagelse af stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektivt stabiliserende vægskiver i facaderne. Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og bidrag for tilstødende vægge i kataloget. FORUDSÆTNING I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt og bæredygtigt underlag. Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. NORMGRUNDLAG Seneste udgave af: EN 1996, 1-1 EN 1996, 1-2 EN 1996, 2 EN 1996, 3 EN Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger.

19 Tekniske data Statik Dato Side 19 Typiske projektforudsætninger er normalt Af hensyn til såvel selve projekteringen, der er afhængig af udførelsen og disses individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er følgende punkter opstillet. Terrænklasse, vind Når Multipladevægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær derfor meget omhyggelig med at vælge den korrekte terrænklasse, da det kan betyde tilsvarende dimensionsspring. Formure af teglsten udføres i stenklasse 15 og opmures med MC > 3,5 MPa eller ML > 7 MPa Forsøg at vælge for- og bagmure tilnærmelsesvis lige stive. For- og bagmuren vil derfor aflaste hinanden optimalt mht. lastfordeling. Med andre ord: Man kan lave de længste vægfelter uden ekstraforanstaltninger. Vægge fastholdes/understøttes langs remme, etageadskillelser, lofter, spærhoved, spærfod, kanter o.l. Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som muligt inden for rimelighedens grænser for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring. Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, da disse normalt kræver stålsøjler. Udform vægfelter min. 3-sidigt understøttede for at undgå ekstraforanstaltninger i form af søjler o.l. Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet: Husk 10 mm indbyrdes afstand imellem remmene således de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde tættere ved krydsende vægge end én meter således, at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Tilstrækkelig skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og etageadskillelser således, at de vandrette kræfter kan overføres til de stabiliserende tværvægge Der er her oftest tale om kræfter hidrørende fra vind. Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne tværvægge er til stede til at overføre de vandrette laster, og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger mellem MultiPlade-vægge og loftskive. Er dette ikke tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. indspændte stålprofiler/stålrammer m.v.

20 Tekniske data Statik Dato Side 20 Murpap: Der anvendes normalt PF 2000 murpap under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen udvider sig i længderetningen når den opvarmes. Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskræfterne hidrørende fra længdeudvidelsen af terrændækket. Temperaturudvidelserne er typisk størst ved første opvarmning af vinterbyggerier og lange i bygninger. Ellers anvendes murpapløsninger som normalt for det murede byggeri. Glidningsikring etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere ekstra beslag. Det er væsentlig at være opmærksom på, at anvendes Monarfol/Monarflex (plast) som fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten øget med ca. 50% i forhold til almindelig murpap. Se: Stabiliserende forankringsbånd indstøbes i fundamentet i nødvendigt omfang Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. Forankringsbånd sømmes ikke i Multipladen, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i bånd undgås. Forankringsstænger kan indbygges i skillevæggene, hvor ved der kan opnås store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter normalt er ubrudte af vindueshuller o.l. Stængerne fores med et flexrør som man kender det fra el-installationers tomrørssystemer. Se også afsnittene: Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i skillevægge. Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger. Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt underlag. Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster uden, at der forekommer skadelige sætninger, differenssætninger o.l. Bærende vægge funderes i frostfri dybde. Vedrørende produktegenskaber henvises til de respektive leverandører Indgår andre produkter end H+H Danmark A/S -produkter, skal de respektive leverandørers anvisninger følges.

21 Tekniske data Statik Dato Side 21 Punktlaster For at undgå kantafskalninger og revner i væggene skal der anvendes vederlagsplader med tilhørende centreringsplader. Herved centreres lasten også midt i væggen. Excentriciteten minimeres, og væggens bæreevne maximeres. Husk bidraget for evt. linielaster o.l. Hvor f.eks. dækelementer skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge = Overkant flancher på ståldragere. Komponenter i vederlag er normalt følgende: Drager med kropsforstærkning over vederlagscentrering = over centreringsplade. Centreringsplade på tværs af drager ca. 2,5 x 25 mm x dragerbredde. Anvend evt. et hulbånd. Vederlagsplade ca. 20 mm tykkelse ved ca. 10 cm fri længde uden for drageren. Vederlagspladerne lægges ned i trykfordelende lim, f.eks. Multipladelim. Lokal forstærkning med betonklods ved vægender eller store koncentrerede punktlaster. Der skal foretages en dimensionering i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: 1: Ved krydsende væg: Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P 2: Ved parallel væg: Lastfordeling 1:2 kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. 3: Ved endevæg med krydsende drager: Lastfordeling 1:2 Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim. Lokal forstærkning: Armeret betonklods, f.eks en ½ længde betonoverligger som type 10BE19-179

22 Tekniske data Statik Dato Side 22 Guide til søjlebæreevne Søjlebæreevne og vandret bæreevne Søjlebæreevne dimensioneres med Murværkscenterets edb-program, som også er udviklet til beregning af kombinationsvægge. Yderligere information om edb-programmet fås ved henvendelse til Murværkscenteret på tlf: Bæreevne eksempler: 0 Bagmure Skillevægge 10,0cm = 75 kn/m 2,4 m 10,0cm = 40 kn/m 10,0cm = 80 kn/m 2,4 m 10,0cm = 50 kn/m OBS: Bæreevnen skal dog i praksis altid beregnes i hvert tilfælde. Ovenstående er kun eksempler. Formuren skal også undersøges for vandret last.

23 Tekniske data Statik Dato Side 23 Stabilitet Forudgående sikring af stabiliteten har stor betydning for et godt resultat. Dimensioneringsgrundlag EN for bagmure og skillevægge og EC6 for facader af teglsten. EDB programmet Murværksprojektering kan med fordel anvendes, når konstruktioner skal dimensioneres. Ud over at selve vægfelternes lokale bæreevne skal kontrolleres, skal bygningens overordnede stabilitet også kontrolleres for skivevirkning, væltning og glidning. Dette gælder bygningens længde- og tværstabilitet som helhed. Der skal ved en stabilitetsberegning tages stilling til, hvilke konstruktioner, der skal virke stabiliserende over for de vandrette kræfter. Samlinger mellem loftsskive og vægge skal sikres med mekaniske forbindelsesmidler, så de udvalgte vægge får de beregnede påvirkninger. Vindkryds på spærhoved danner tagskiven. Vindkryds monteret på undersiden af spærfoden kan danne stiv loftsskive. Eller evt. stiv loftbeklædning eller gangbro. Alle bagmure og skillevægge skal fastgøres til loftsskiven. Forankringsbånd indstøbes i sokkel og fastgøres opstrammet til spær for at hindre væltning. Fundamenter er normalt tilstrækkeligt stive som "gulvskive", ellers kan terrændækket udnyttes til skive. Udvælg stabiliserende felter Et vægfelt, der er medvirkende til bygningens overordnede stabilitet, kan aldrig være længere end til det nærmeste dørhul eller store vindueshul. På disse steder skal væggen betragtes som helt gennemskåret. Placer forankringer optimalt Placér først og fremmest de primære bånd, der holder væggene på plads. Herefter placeres om nødvendigt eventuelle sekundære bånd aht. tagkonstruktionens forankring. Udnyt materialerne optimalt Hvis der af anden årsag i forvejen er placeret et stålprofil i hulmuren på et sted, hvor det vil være naturligt at placere et trækbånd, kan stålprofilet ofte erstatte trækbåndet på dette sted.

24 Tekniske data Statik Dato Side 24 Planlægning, økonomisk optimering Ved allerede i skitseringsfasen at anvende solide grundlæggende konstruktionsudformninger kan der opnås økonomisk fordelagtige løsninger, fordi man særligt i denne fase, inden projektet er for fremskredet, kan planlægge byggeriet, således der i størst muligt omfang undgås ekstraforanstaltninger ved for slappe konstruktionsudformninger. Det kan gribes enkelt an helt fra skitseringen i idefasen. De følgende principper kan endog i visse tilfælde virke inspirerende. Alle typer grundplaner kan opdeles i del-grundplansfigurer, der har forskellige understøtningsforhold. For at optimere væggens bæreevne, dvs. spare forstærkninger, gælder det om at væggen er understøttet så mange steder som muligt. Dvs. ud over understøtning i top og bund (2-sidigt), at væggen også har en eller flere lodrette understøtninger (3- eller 4-sidigt). Derfor er det særlig vigtigt at kontrollere bæreevnen for en 2-sidigt understøttet væg, dette gælder også for fritstående murpiller. Hvis ikke bæreevnen holder, kan der indbygges en lodret afstivning. F.eks. en stålsøjle i skillevægge og hule mure. Den nemmeste måde at sikre godt understøttede vægfelter på, er altid at anvende en kombination af følgende del-grundplansfigurer til konstruktion eller analyse. Herved opnår man gode lodrette bæreevner og undgår i videst muligt omfang, at der skal etableres ekstraforanstaltninger. Eks: V-form U-form H-form T-form Z-form Y-form X-form o.lign. Eks: Døre og vinduer placeres, hvor del-grundplansfigurer mødes. På denne måde undgår man murpiller, hvori der normalt skal indbygges et vindafstivende stålprofil. På steder, hvor der kræves temmelig stor bæreevne, skal der være relativt kort til tværafstivende vægge. Herefter projekteres snit med højder og koter. Nu er projektet kommet så langt, at de endelige statiske beregninger skal udføres. Først kontrolleres stabiliteten, og herefter det mest kritiske vægfelt. Det kan dog være nødvendigt at kontrollere flere af vægfelterne.

25 Tekniske data Statik Dato Side 25 Stabiliserende forankringer Når det væltningsstabiliteten skal sikres, er det normalt tilstrækkeligt at forankre væggen for lodret kraft ved vægenderne. Der anvendes normalt hulbånd i hulmuren. Forankringer fastgøres kun i fundament og tagværk. Forankringsbånd må ikke fikseres/sømmes/ skrues i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i bånd undgås. For at sikre denne forankring er det typisk nødvendigt, at føre forankringen helt ned i betonfundamenterne. Alternativt kan skillevægge også forankres i gennemgående terrændæk eller etagedæk hvor disses egenvægt bidrager tilstrækkeligt. Metoden er som ved lodret rilleføring af el-ledninger i tomrør, at indbygge en ca mm gevindstang i et tomrør. Herved undgår man spændinger i vægge, forårsaget af differensbevægelser imellem de mineralske bygningsdele og stålet, når stålet belastes. Løsningen anvendes såvel i nybyggeri hvor skillevægge skal optage store laster som i eksisterende byggeri der skal forstærkes. Bagmur på sokkel Skillevæg på betondæk eller terrændæk. Ved bagmure anvendes hulmuren til fremføring af lodrette forankringer Eftermonterede stænger monteret med klæbeankre i betondæk er den mest præcise metode, da stængerne skal stå tæt ved væggens overflade. Vandret snit, hulbånd. Vandret snit, M10-12 gevindstang.

26 Tekniske data Statik Dato Side 26 Forede forankringsstænger i skillevægge Foret stang BMF-bånd i hulmur M BMF-bånd i hulmur BMF-bånd i hulmur - eftermontage (principielt som for el i vægge) M M M Gevindstang/rundjern med skåret gevind, fastspændt efter behov iht. stabilitetsberegningerne til hhv. vægtop/tagskive/ovenliggende dæk. Flexrør MultiPlade væg Udfræst resalit max. 25 mm dyb og max. 40 mm bred. Resalit udstøbes Klæbeanker Se også beskrivelsen for: Montering af el, rør og forankringsstænger. Betondæk/terrændæk

27 Tekniske data Statik Dato Side 27 Montage af stålsøjler: T1 T2 T3 Topløsning T1 HE-ankre Forstærket rem mellem spær YTONG-murbindere pr. max. 300mm T1 Lap Bindere jævnt fordelt 2 lodrette binderrækker med max. 300 mm lodret afstand. Rem forstærkes til 2 x 4" fra spær til spær. Toplap med huller til 5 stk. 40/40 kamsøm 2 x 4" trimbel monteret på topplad mellem hosliggende spær Boltet på spærside og sikres med to lasker Søjletop- og søjlefods-løsningerne kan normalt kombineres efter ønske. B1 B2 B3 Bundløsning B1 B2 B3 Indspændt Nedstøbt Fodplade Indspændt Indstøbt Boltet og understøbt Type T1B1 Type T2B2 Type T3B3 Søjlen strammes ind mod rem med HE- 135 anker og monteres i rem med 4 stk. 40/40 kamsøm i hvert anker sømmet i rem. Som modhold mellem søjle og rem monteres et stk. vinkelbeslag 90 - ribbe med 5 stk.40/40 kamsøm sømmet i rem. T1 HE-ankre Remmen forstærkes med 1 x 4 sømmet pr. 300 mm incl. i begge ender med 38/100. Vigtigt: Sikring af kontakten mellem søjle og bagmur: Det er altafgørende, at søjlen har kontakt med bagmuren, særligt midt på væggen. Hvis søjlen ikke kan ligge jævnt an langs med bagmuren, kan den evt. trækkes ca. 1,5 cm ud fra bagmuren, således at der efter montagen af søjlen fuges/støbes ud med C-mørtel mellem søjle og bagmur.

28 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 28 Stabilitet I dette afsnit refererer stabilitet til de vandrette kræfter, der virker på en bygning. Udover disse kræfter virker der også lodrette kræfter, der skal tages hensyn til. Som eksempel kan nævnes forankring af tagkonstruktionen for opadrettede vindlaster, samt dimensionering af væggenes søjlebæreevne. Disse emner vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Formålet med stabilitet i denne sammenhæng er at få ledt de vandrette kræfter virkende på bygningen ned til fundamentet. For at opnå et stabilt system er det en forudsætning, at tagkonstruktionen/etagedækket virker som en stiv skive, der kan lede de vandrette kræfter ud til de stabiliserende vægge. Den vandrette last skal ligeledes kunne overføres til de stabiliserende vægge igennem samlinger mellem skiven og toppen af væggene. Ved udvælgelsen af de stabiliserende vægge skal det tilsigtes at opnå en ligelig fordeling over hele bygningens længde. En passende fordeling kan f.eks. sikres ved at opdele huset i 3 lige store sektioner, hvor hver af de 3 sektioner skal være selvstændigt stabil, dvs. at de hver skal kunne optage 1/3 af den samlede vandrette last. Hvis en stor del af de stabiliserende vægge er koncentreret i den ene ende af huset, vil der komme en skævvridning, der vil give et tillægsmoment, der skal medtages i stabilitetsberegningerne. Såfremt der ønskes en mere dybdegående forklaring på begrebet stabilitet, henviser vi til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. Stabiliserende vægge I henhold til SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet er der en øvre grænse for væglængden af letbetonvægge. Stabiliserende vægge må ikke regnes længere end 2 gange højden, hvilket normalt vil sige 5 m. Da vi i vores bæreevnetabeller ikke har lodret last på væggen, vælger vi at gå op på en længde på 7 m for Vægelementetet. Såfremt der virker væsentlig lodret last på væggen, eller ved væglængder på over 5 m, skal det eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen ved hjælp af nedenstående formel gældende for revnet tværsnit: τ = ( G + P ( L Le) + F) / d d ( h t) fvd, fvd = 0,4/1,7 = 0,24 MPa for Vægelementet. For en forklaring på de forskellige faktorer, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning. Da Celblokken og Multipladen betragtes som murværk, falder de ikke umiddelbart under begrænsningen med at de stabiliserende vægge ikke må regnes længere end 2 gange højden. I vores bæreevnetabeller går vi derfor op på en væglængde på 7 m for disse 2 typer. Såfremt der virker væsentlig lodret last på disse vægge, skal det dog eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen ved hjælp af nedenstående formel gældende for revnet tværsnit: Ve d = ( G + P ( L Le) + F) Ab fvd, (EC og NCI vedr (3), (4) og (6)) k m = 0,20 for letbeton d A b = byggestenenes tværsnitsareal i det snit, der passerer det største antal mulige studsfuger, dvs: Ab = ½ h t, h = væggens højde og t = væggens tykkelse. ½ svarer til studsfuge i hvert 2. skifte. f vd = Max ( 1,5 MPa eller km * fb / γ m), mindste værdi anvendes γ m = 1,60 For en forklaring på de forskellige faktorer i V ed, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning.

29 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 29 Laster, tværstabilitet Den regningsmæssige vindlast ved tagkant beregnes: Vindlast fra tag samt vægs øverste halvdel. Summen herfra regnes overført til tagskive: V ed V ed er den regningsmæssige vindlast på tværs givet ved: V d = q p( Z ) c A γ [kn], [kn/m]. Hvor g er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i formel 6.10b q p(z) er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er den samlede formfaktor for vinden. A er det vindpåvirkede areal Den regningsmæssige kraft V ed fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last. Laster, længdestabilitet Gavlareal A [m 2 ] beregnes som areal af gavltrekant + areal af vægfelt med højde = halvdelen af væghøjden. Vindlasten i længderetningen beregnes som: V d gavl = q p( Z ) c A, γ [kn], Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last.

30 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 30 Dimensionering af vægfelt for væltning For at forbedre bæreevnen af et vægfelt mht. væltning kan man med fordel forankre væggen i den ende, hvor vindlasten angriber. Forankringer indstøbes i fundamentet. hulbånd bukkes omkring spær og sømmes til tagkonstruktionen. I forbindelse med montering af hulbånd foretages en effektiv opstramning af bånd. Vindlasten vil forsøge at vælte vægfeltet. Vindlasten giver et moment i væggen, der optages ved at flytte den lodrette reaktion under væggen ud til den ene side med excentriciteten e. Hvis excentriciteten bliver for stor falder reaktionen uden for væggen, og væggen vælter. Når excentriciteten når en hvis størrelse, e > L/6 vil væggen vippe op omkring det nederste hjørne, modsat vindlasten, og en evt. forankring vil træde i kraft og hjælpe med at holde væggen på plads. For dette tilfælde se næste side. Trykspændingen vil fordele sig som en ensfordelt spænding. Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se næste side. I dette tilfælde virker forankringen ikke, da der er tale om en slap forankring, der først får en værdi, når væggen vipper. Alternativt skal der anvendes en forspændingskraft på væggen. Dette er ikke behandlet i dette materiale. Vi bestemmer a ved at sige, at momentet fra vind skal være lig med moment fra lodret last. Vi medtager som udgangspunkt forankringen. V d h F Momentligevægt: P d G L F L ½L e N' a t Data: P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Regn.mæssig egenvægt af væg, g=0,9 for formel 6.10b N = Resultant fra samlet lodret last a = Afstand fra kant af væg til lodret reaktion t = Tykkelse af væg h = Højde af væg L = Længde af væg 0 = Vd h F ( LF a ) G (½L a ) Pd L F = Længde fra kant af væg til forankring. L(½L a ) Isolerer a: a = ( Vd h + F L + G ½L + P F d L ½L ) /( F + G + P d L ) Hvis a bliver negativ, vælter væggen. Såfremt a får en positiv værdi, kan vi bestemme excentriciteten: e = ½L a, Hvis e L/6 vipper væggen, og forudsætningerne er overholdt. Hvis e > L/6 vipper væggen ikke, og forankringen træder ikke i kraft. Beregning gennemføres igen uden forankring. Samlet lodret last, N, er altså eksklusiv F. Det er tilladt kun at medtage en del af forankringen, så væggen lige nøjagtig vipper.

31 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 31 Spændingsfordelinger under vægge: P d d v d V d F G F G h L F ½L h L F ½L s t s t L E For e L/6 For e>l/6 Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se skitse, og det skal eftervises, at følgende er overholdt: σ = N / A + M / W s = N d / ( t L) + Md / ( 1 / 6 t L² ) < f b / γ blokke, γ = 1,60 0,8 f / γ vægelement, γ = 1,55 Såfremt e>l/6 revner tværsnittet, væggen vipper, og der vil komme en rektangulær spændingsfordeling, som angivet på skitsen. Denne spænding vil virke over det effektive areal givet ved den effektive længde gange tykkelsen. Den effektive længde, L E, er givet ved: ( ½ L e) = 2 a L Le = 2 Den samlede lodrette kraft skal kunne optages på det effektive areal: Det kontrolleres at = N / ( A ) fb / γ m 0,8 f ck / γ blokke, γ ck e m A e = t l = 1,60 m σ s d e [MPa]. m vægelement, γ m = 1,55 Bæreevne af vægfelt til skema Vi ønsker at bestemme den maksimale bæreevne af vægfeltet mht. vandret last. For at opnå denne bæreevne ønsker vi så stor en excentricitet som muligt. Vi vælger at sige, at vi har et revnet tværsnit e L / 6, og forudsætter, at a varierer med længden. Dette vælges for at udnytte kohæsionen ved bla. mørtelfuger bedst muligt. Vi definerer a som: a = 1/20 * L for vægge < 3,5 m, a = 1/10 * L for vægge > 3,5 m. Den effektive længde er givet ved: Le = 2 a Vi forudsætter ligeledes, at der ingen lodret last virker på væggen, og at forankringskraften samt egenvægten er kendt. Da det er formel 6.10b vi regner med, skal egenvægten ganges med γ=0,9 for at gøre den regningsmæssig. Forankringskraften virker ved kanten af væggen således at L F=L Da alt dette er kendt, kan vi bestemme den maksimale vindlast, der må virke på væggen: Den maksimale vindlast må så være givet ved: V d ( G (½ L a ) + F ( L a )) / h = [kn] Det skal eftervises, at den vandrette kraft kan overføres i toppen af væggen, samt at væggen kan overføre den vandrette last til fundamentet i form af glidning. m m m

32 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 32 Glidningsundersøgelse Stabiliserende vægge skal kontrolleres for glidning. Såfremt væggen er placeret på en mørtelfuge, kan der regnes med et kohæsionsbidrag c d samt et bidrag fra friktion µ d. Hvis væggen er placeret på murpap/fugtspærre, kan der udelukkende regnes med et friktionsbidrag, µ d, medmindre der anvendes lim/pap/lim løsning for på beton. Friktionsbidraget er givet ud fra en friktionskoefficient ganget med den samlede lodrette last på væggen. Kohæsion, c, samt friktionskoefficient, µ, indsættes regningsmæssigt. Stabiliserende vægge med kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V Rd = c t Le + N d µ [kn] Såfremt e L/6 bliver L e = hele længden af væggen. Såfremt e>l/6 bestemmes L e som beskrevet tidligere. Stabiliserende vægge uden kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V Rd = N d µ [kn] Tilstødende vægge kan også give et bidrag til glidningsbæreevnen. Der regnes normalt med en max. længde på den tværgående væg på 8 * t. Hvis Hvis V V, da er glidning OK. Rd Rd d V < V, da er glidning ikke OK, det er derfor nødvendigt at placere glidningsbeslag, d = V glidningsbeslag dimensioneres for kraften beslag d Som glidningssikring kan også medregnes evt. tværvægge. V V I vores bæreevnetabeller forudsætter vi, at der altid skal isættes glidningssikring i vægge over 4,0 m. Dette skyldes at tabellerne angiver en max bæreevne for vindlast, men de vil også blive anvendt til mindre vindlaster. Dette vil give en teoretisk mulighed for, at væggen glider væk, inden væggen vipper, og forankringen træder i kraft. Dette bliver kun aktuelt for vægge over en vis længde, samt vægge placeret på murpap, da vægge på mørtelfuge vil modtage et bidrag fra kohæsionen over hele væglængden. Rd

33 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 33 Beregningseksempel I bæreevnetabellerne er den maksimale bæreevne for vindlast givet ud fra væltning. Er denne bæreevne større end den aktuelle vindlast, kontrolleres glidningen i forhold til den aktuelle situation, (murpap/mørtelfuge, samt antal af afstivende vægge.) Eksempel, 100 mm Multipladen. Vi har en 5 m lang stabiliserende væg med 2 afstivende skillevægge med En længde 0,8 m. Alle 3 vægge er placeret på Monarfol plastfolie på leca. Væggen er forankret i begge ender. Der giver en forankringskraft 5 kn/stk. V d bagmur, til glidningssikring Vindbelastning i top af væg: V d = 8,5 kn Aflæser bæreevnen mht. væltning: Kontrollerer for glidning: Glidningsbæreevne af væg: Glidningsbæreevne af 2 tværvægge: Samlet glidningsbæreevne: 14,1 kn>8,5 kn, OK V Rd,væg = 5,09 kn V Rd,tvær = 2 * 0,43 kn Σ V Rd = 5,95 kn V = 8,5 kn, Ej OK L Afstivende væg. Der skal monteres glidningsbeslag til optagelse af: V beslag = V d - Σ V Rd = 8,5 kn 5,95 kn = 2,55 kn Da væggen er over 4 m lang, og vindbelastningen overstiger bæreevnen for et uforankret vægfelt ( 8,5 > 4,73 kn ) skal der etableres glidningssikring på min. 1,0 kn for Multipladen. Skillevæg til glidningssikring Vi skal glidningssikre for i alt 2,55 kn 1,0 kn, OK Såfremt væggen eller skillevæggene er belastet af en lodret last, vil dette give et positivt bidrag til glidningsbæreevnen.

34 Statik Stabilitetsberegning af forankret felt Dato Side 34 Multipladen 100 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Forankrede vægfelter af Multipladen 100 mm i bagmure samt indvendige vægge. Egenvægten af Multipladen er 535 kg/m³ = 5,25 kn/m³. Forankringsbånd indstøbt i fundament, restkapacitet min. 5 kn, placeret ved kant af væg. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/ glidningen. V d h F d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,36 ( h 2, 4) L µ k L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 5 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 2,19 3,45 4,81 6,28 7,85 9,53 10,5 12,3 14,1 18,1 22,4 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 2,04 3,22 4,50 5,90 7,39 9,00 9,95 11,6 13,4 17,2 21,4 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 1,91 3,02 4,24 5,57 7,00 8,54 9,45 11,1 12,8 16,5 20,5 Glidning: Max. tværlast Murpap generelt Glidning: Max. tværlast: PF2000 på beton Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Max. tværlast: på mørtelfuge Glidning 0,9 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap. Glidning 0,9 m indv. væg på Monarfol *Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 1,89 2,06 2,24 2,41 2,59 2,76 2,93 3,11 3,28 3,63 3,98 V[kN] 2,31 2,53 2,74 2,95 3,17 3,38 3,59 3,81 4,02 4,45 4,88 V[kN] 2,93 3,20 3,47 3,74 4,01 4,28 4,55 4,82 5,09 5,63 6,17 V[kN] 5,89 6,92 7,94 8,97 9,99 11,0 16,8 18,4 20,0 23,2 26,4 V[kN] 0,28 V[kN] 0,34 V[kN] 0,43 V[kN] 5,15 Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 1,0 kn, hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt på mørtelfuge. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

35 Statik Stabilitetsberegning af uforankret felt Dato Side 35 Multipladen 100 mm V d bagmur, til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Uforankrede vægfelter af Multipladen 100 mm i bagmure samt indvendige vægge. Egenvægten af Multipladen er 535 kg/m³ = 5,25 kn/m³. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/ glidningen. L Afstivende væg. V d h d G ½L Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: Skillevæg til glidningssikring t L E 0,36 ( h 2, 4) L µ k Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,21 0,48 0,85 1,33 1,91 2,60 3,02 3,83 4,73 6,80 9,26 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,21 0,48 0,85 1,33 1,91 2,60 3,02 3,83 4,73 6,80 9,26 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,21 0,48 0,85 1,33 1,91 2,60 3,02 3,83 4,73 6,80 9,26 Glidning: Max. tværlast: Murpap generelt V[kN] 0,35 0,52 0,70 0,87 1,05 1,22 1,40 1,57 1,74 2,09 2,44 Glidning: PF2000 Max. tværlast: På beton V[kN] 0,43 0,64 0,85 1,07 1,28 1,50 1,71 1,92 2,14 2,56 2,99 Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Max. tværlast: Mørtelfuge Glidning 0,8 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap på beton. Glidning 0,8 m indv. væg på Monarfol på letklinker *Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 0,54 0,81 1,08 1,35 1,62 1,89 2,16 2,43 2,70 3,24 3,79 V[kN] 2,05 3,07 4,10 5,12 6,15 7,17 12,9 14,5 16,1 19,4 22,6 V[kN] 0,28 V[kN] 0,34 V[kN] 0,43 V[kN] 5,15 Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

36 Statik Stabilitetsberegning af forankret felt Dato Side 36 Celblokken 365 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Alle vægge er 365 mm Celblokken. Egenvægten af Celblokken er 375 kg/m³ = 3,68 kn/m³. Forankring med M16 gevindstang indstøbt i fundament og placeret ved kant af væg. Fastgørelse til væg i.h.t. standarddetalje. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/ glidningen. V d h F d G ½L t L E Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,93 ( h 2, 4) L µ k Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 10 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 4,5 7,16 10,1 13,3 16,8 20,5 22,7 26,7 30,8 39,9 49,9 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 4,20 6,70 9,48 12,5 15,9 19,5 21,6 25,4 29,4 38,2 47,9 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 3,94 6,31 8,96 11,9 15,1 18,5 20,6 24,3 28,2 36,7 46,2 Glidning: Max. tværlast: Murpap generelt V[kN] 3,97 4,42 4,86 5,31 5,76 6,20 6,65 7,09 7,54 8,43 9,33 Glidning: PF2000 Max. tværlast: På beton V[kN] 4,86 5,41 5,96 6,5 7,05 7,60 8,14 8,69 9,24 10,3 11,4 Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke *Glidning: Max. tværlast: Mørtelfuge V[kN] 6,15 6,84 7,54 8,23 8,92 9,61 10,3 11,0 11,7 13,1 14,5 V[kN] 12,5 14,9 17,3 19,7 22,1 24,5 37,2 40,9 44,6 52,0 59,4 Glidning 0,8 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap på beton. Glidning 0,8 m indv. væg på Monarfol på letklinker **Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] V[kN] V[kN] V[kN] 0,28 (Multipladen) / 0,72 (Celblokken) 0,34 (Multipladen) / 0,88 (Celblokken) 0,43 (Multipladen) / 1,11 (Celblokken) 5,15 (Multipladen) Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 2,0 kn, hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt for mørtelfuge. *Ved Celblokken på mørtelfuge medtages kun 60% af kohæsionsbidraget pga. lecatermblokke. ** Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

37 Statik Stabilitetsberegning af uforankret felt Dato Side 37 Celblokken: 365 mm V d bagmur, til glidningssikring Forudsætninger, DS 414: Alle vægge er 365 mm Celblokken. Egenvægten af Celblokken er 375 kg/m³ = 3,68 kn/m³. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/ glidningen. L Afstivende væg. V d h d G ½L Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: Skillevæg til glidningssikring t L E 0,93 ( h 2, 4) L µ k Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,54 1,22 2,18 3,4 4,9 6,66 7,74 9,79 12,1 17,4 23,7 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,54 1,22 2,18 3,4 4,9 6,66 7,74 9,79 12,1 17,4 23,7 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,54 1,22 2,18 3,4 4,9 6,66 7,74 9,79 12,1 17,4 23,7 Glidning: Max. tværlast: Murpap generelt V[kN] 0,89 1,34 1,79 2,23 2,68 3,12 3,57 4,02 4,46 5,36 6,25 Glidning: PF2000 Max. tværlast: På beton V[kN] 1,09 1,64 2,19 2,73 3,28 3,83 4,37 4,92 5,47 6,56 7,66 Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke *Glidning: Max. tværlast: Mørtelfuge V[kN] 1,38 2,08 2,77 3,46 4,15 4,84 5,53 6,23 6,92 8,30 9,69 V[kN] 4,81 7,21 9,62 12,0 14,4 16,8 29,5 33,2 36,9 44,3 51,7 Glidning 0,8 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap på beton. Glidning 0,8 m indv. væg på Monarfol på letklinker **Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] V[kN] V[kN] V[kN] 0,28 (Multiplade) / 0,72 (Celblok) 0,34 (Multiplade) / 0,88 (Celblok) 0,43 (Multiplade) / 1,11 (Celblok) 5,15 (Multiplade) Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *Ved Celblokken på mørtelfuge medtages kun 60% af kohæsionsbidraget pga. lecatermblokke. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

38 Statik Stabilitetsberegning af forankret felt Dato Side 38 Vægelementet: 100 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger, DS/EN 12602: Alle vægfelter 100 mm Vægeelementet. Gavlbagvæg samt indv. vægge er 100 mm Vægeelementet. Egenvægten af Vægelementet er 575 kg/m³ = 5,64 kn/m³. Forankringsbånd indstøbt i fundament, restkapacitet min. 5 kn, placeret ved kant af væg. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/glidningen. V d h F d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,39 ( h 2, 4) L µ k L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 5 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 2,21 3,48 4,87 6,38 7,99 9,73 10,8 12,6 14,5 18,6 23,1 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 2,06 3,25 4,57 5,99 7,54 9,19 10,2 11,9 13,7 17,7 22,1 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 1,92 3,06 4,31 5,67 7,15 8,74 9,68 11,3 13,1 17,0 21,2 Glidning: Max. tværlast: Murpap Glidning: Max. tværlast: PF2000 på beton Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Lim/Pap/Lim Max. tværlast Glidning: Max. tværlast: Mørtelfuge Glidning, 0,8 m indv. væg på murpap. Glidning, 0,8 m indv. væg på PF2000 pap på beton Glidning, 0,8 m indv. væg på Monarfol på letklinker *Glidning, 0,6 m indv. væg på Lim/pap/Lim *Glidning, 0,6 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 1,79 1,97 2,15 2,32 2,5 2,67 2,85 3,02 3,20 3,55 3,9 V[kN] 2,34 2,57 2,80 3,03 3,26 3,49 3,72 3,95 4,18 4,64 5,10 V[kN] 2,97 3,26 3,55 3,84 4,13 4,42 4,71 5,0 5,29 5,87 6,45 V[kN] 2,97 3,73 4,50 5,26 6,03 6,79 12,3 13,6 15,0 17,7 20,4 V[kN] 5,49 6,31 7,13 7,95 8,78 9,6 13,2 14,4 15,6 17,9 20,3 V[kN] 0,28 V[kN] 0,37 V[kN] 0,47 V[kN] 7,41 V[kN] 4,76 Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 1,0 kn, hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt for mørtelfuge og lim/pap/lim. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

39 Statik Stabilitetsberegning af uforankret felt Dato Side 39 Vægelementet: 100 mm V d bagmur, til glidningssikring Forudsætninger, DS/EN 12602: Alle vægfelter 100 mm Vægeelementet. Gavlbagvæg samt indv. vægge er 100 mm Vægeelementet. Egenvægten af Vægelementet er 575 kg/m³ = 5,64 kn/m³. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/glidningen. L Afstivende væg. V d h d G ½L Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: Skillevæg til glidningssikring t 0,39 ( h 2, 4) L µ k L E Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,23 0,51 0,91 1,43 2,06 2,80 3,25 4,11 5,08 7,31 9,95 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,23 0,51 0,91 1,43 2,06 2,80 3,25 4,11 5,08 7,31 9,95 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,23 0,51 0,91 1,43 2,06 2,80 3,25 4,11 5,08 7,31 9,95 Glidning: Max. tværlast: Murpap Glidning: PF2000 Max. tværlast: på beton Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: lim/pap/lim Max. tværlast Glidning: Max. tværlast: Mørtelfuge Glidning, 0,8 m indv. væg på murpap. Glidning, 0,8 m indv. væg på PF2000 pap på beton Glidning, 0,8 m indv. væg på Monarfol på letklinker *Glidning, 0,6 m indv. væg på Lim/pap/Lim *Glidning, 0,6 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 0,35 0,53 0,70 0,88 1,05 1,23 1,41 1,58 1,76 2,11 2,46 V[kN] 0,46 0,69 0,92 1,15 1,38 1,61 1,84 2,07 2,30 2,76 3,21 V[kN] 0,58 0,87 1,16 1,45 1,74 2,03 2,32 2,61 2,91 3,49 4,07 V[kN] 1,53 2,29 3,06 3,82 4,58 5,35 10,8 12,2 13,5 16,2 18,9 V[kN] 1,64 2,46 3,29 4,11 4,93 5,75 9,4 10,6 11,7 14,1 16,4 V[kN] 0,28 V[kN] 0,37 V[kN] 0,47 V[kN] 7,41 V[kN] 4,76 Det skal også eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

40 Statik Stabilitetsberegning af forankret felt Dato Side 40 Termoblokken 400 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Forankrede vægfelter af Termoblokken, 175 mm i bagmure. Egenvægten af 175 mm blok er 375 kg/m³ = 3,68 kn/m³. Forankring med M16 gevindstang indstøbt i fundament og placeret ved kant af væg. Der regnes på bagmuren af Termoblokken, dvs. den bagerste 175 mm blok. Da blokken er klæbet sammen, medtages resten af blokken, dvs. 100 mm isoleringskerne og 125 mm udv. blok, som en positiv linielast på væggen, der virker til gunst. Linielast fra egenvægt: Pdg = ( 0,9 * 0,49 kn/m² ) * h = 0,44 kn/m² * h Såfremt der virker lodret last på bagvæggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/glidningen. V d h F d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,78 ( h 2, 4) L µ k L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 10 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 4,42 6,97 9,75 12,8 16,0 19,5 21,5 25,1 29,0 37,2 46,2 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 4,11 6,51 9,14 12,0 15,1 18,4 20,4 23,8 27,5 35,5 44,2 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 3,85 6,12 8,62 11,4 14,3 17,5 19,4 22,7 26,3 34,0 42,5 Glidning: Max. tværlast Murpap generelt Glidning: Max. tværlast: PF2000 på beton Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Max. tværlast: på mørtelfuge V[kN] 3,83 4,21 4,58 4,96 5,34 5,71 6,09 6,47 6,84 7,59 8,35 V[kN] 4,69 5,15 5,61 6,08 6,54 7,00 7,46 7,92 8,38 9,30 10,2 V[kN] 5,94 6,52 7,10 7,69 8,27 8,85 9,44 10,0 10,6 11,8 12,9 V[kN] 11,6 13,6 15,6 17,6 19,5 21,5 31,7 34,7 37,7 43,7 49,7 Glidning 0,9 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap. Glidning 0,9 m indv. væg på Monarfol på letklinker V[kN] V[kN] V[kN] 0,28 (Multipladen) / 0,61 (Termoblokken) 0,34 (Multipladen) / 0,74 (Termoblokken) 0,43 (Multipladen) / 0,94 (Termoblokken) *Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 5,15 (Multipladen) Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 2,0 kn, hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt på mørtelfuge. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

41 Statik Stabilitetsberegning af uforankret felt Dato Side 41 Termoblokken 400 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Uforankrede vægfelter af Termoblokken, 175 mm i bagmure. Egenvægten af 175 mm blok er 375 kg/m³ = 3,68 kn/m³. Vægfelter uden anden lodret last end samlet egenvægt, dvs. hele blokken, da blokken er klæbet sammen, medtages resten af blokken, dvs. 100 mm isoleringskerne og 125 mm udv. blok, som en positiv linielast på væggen der virker til gunst. Linielast fra egenvægt: Pdg = ( 0,9 * 0,49 kn/m² ) * h = 0,44 kn/m² * h Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/glidningen. V d h d G ½L Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: Skillevæg til glidningssikring t L E 0,78 ( h 2, 4) L µ k Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,46 1,03 1,84 2,87 4,13 5,62 6,53 8,26 10,2 14,7 20,0 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,46 1,03 1,84 2,87 4,13 5,62 6,53 8,26 10,2 14,7 20,0 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,46 1,03 1,84 2,87 4,13 5,62 6,53 8,26 10,2 14,7 20,0 Glidning: Max. tværlast: Murpap generelt Glidning: Max. tværlast: på beton PF2000 Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Max. tværlast: Mørtelfuge V[kN] 0,75 1,13 1,51 1,88 2,26 2,64 3,01 3,39 3,76 4,52 5,27 V[kN] 0,92 1,38 1,84 2,31 2,77 3,23 3,69 4,15 4,61 5,53 6,46 V[kN] 1,17 1,75 2,33 2,92 3,50 4,08 4,67 5,25 5,84 7,00 8,17 V[kN] 3,94 5,91 7,88 9,85 11,8 13,8 24,0 27,0 30,0 36,0 42,0 Glidning 0,8 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap på beton. Glidning 0,8 m indv. væg på Monarfol på letklinker V[kN] V[kN] V[kN] 0,28 (Multipladen) / 0,72 (Celblokken) 0,34 (Multipladen) / 0,88 (Celblokken) 0,43 (Multipladen) / 1,11 (Celblokken) *Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 5,15 (Multipladen) Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

42 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 42 Fastgørelse En af de væsentlige fordele ved porebeton er materialets egnethed til fastgørelse af søm og skruer. Fastgørelse kan principielt ske ved, at man sømmer eller skruer direkte i porebetonen, eller man udfører en forboring som i øvrige stenmaterialer, anbringer et fastholdende materiale eller pløk i hullet og fastgør skruen heri. Til fastgørelse i porebeton kan anvendes almindelige søm, skruer, nylonpløkke (dybler) og styrenfri injektionsmasse. Konstruktionssamlinger Det skal bemærkes, at der ved prøver med plugs er anvendt den maksimale skruediameter til den pågældende pløk. Det vil altid være den rådgivende ingeniør, der ud fra beregningsmæssig vurdering fastlægger den aktuelle konstruktionssamling og robusthed. Det skal dog bemærkes, at det er meget vigtigt at overholde fabrikantens anvisninger. I modsat fald risikerer man endog væsentlige reduktioner af de angivne styrker. De afprøvede nylonpløkke og injektionsmasse er temperaturbestandige op til 80 C. Letmetalankre kan tåle højere temperaturer. Montagetemperaturen må ikke overstige 40 C. Klæbning med speciallim Egnede limtyper til fastgørelse på porebeton er kontaktlim, lim på akrylbasis, PU-trælim og flisepasta. Ved de aktuelle opgaver tilrådes det at kontakte limfabrikanterne. Forudsætninger Til bedømmelse af et fastgørelsesmiddels egenskaber er det nødvendigt at kende de kræfter, der kan påvirke fastgørelsesmidlet og dets styrke. Ved ophæng på vægge vil den nedadrettede kraft i fladens plan kunne sætte et reaktionsforløb i gang, der implicerer en efterfølgende udtrækningskraft vinkelret på fladen. Påvirkningen er således en kombination af udtræks- og forskydningskræfter. De oplyste værdier i skemaerne er baseret på normal sikkerheds- og kontrolklasse. I de tilfælde, hvor fastgørelse sker udendørs, eller i rum med høj relativ fugtighed, skal fastgørelsesmidlet være korrosionsfast. Porebeton leveres i flere styrker og densiteter, og de kræfter, der kan optages ved de forskellige fastgørelsesmidler, er afhængig af dette.

43 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 43 Laster Til bedømmelse af et fastgørelsesmiddels egenskaber er det nødvendigt at kende de kræfter, der kan påvirke fastgørelsesmidlet og dets styrke. I de fleste tilfælde regner man med en aktuel aksial last (udtræk) vinkelret på porebetonfladen og en aktuel forskydningslast act (Tværtræk) V parallelt med fladen. Aktuelle laster kan ikke sidestilles med regningsmæssige laster, da de ikke er påført partialkoefficienter (sikkerhedsfaktorer) for laster γ i henhold til gældende normer. f Kombinerede laster Ved ophæng på vægge vil forskydningslasten i fladens plan kunne sætte et reaktionsforløb i gang, der implicerer en efterfølgende aksial last vinkelret på pladen. Derfor er konstruktioner, der påvirkes af både aksiale laster og forskydningslaster at betragte som en kombination af begge. I tilfælde af at pløkker eller ankre udsættes for både aksiale laster og forskydningslaster skal følgende overholdes: N N N N V V sd d sd d sd d + V V sd d 1,20 N Regningsmæssig aksial last Regningsmæssig aksial bæreevne (anker) act Regningsmæssig forskydningslast Regningsmæssig forskydningsbæreevne (anker) Karakteristisk bæreevne Den karakteristiske værdi er bestemt ved 5 % fraktil med 84,1% konfidensniveau (acceptniveau) fastlagt ved prøvninger i porebeton Celblokken og Multipladen for direkte træk og forskydning iht. DS 409. Alle prøvninger er foretaget i elementtykkelserne: Celblokken 150 mm og Multipladen 100 mm. Regningsmæssig bæreevne De i dette katalog beskrevne pløkke og ankre til fastgørelse i porebeton er alle angivet ved karakteristiske bæreevner, hvor partialkoefficient skal påføres. Multipladen, Celblokken, Termoblokken, Jumboblokken og Murblokken iht. det nationale annex til EN 1996: γ m = 1,70. Vægelementet og Kældervægselementet iht. det nationale annex til EN 12602: γ m = 1,70. Sikkerhedsniveauet γ m fastlægges endeligt af den rådgivende ingeniør. I øvrigt gælder: Ved brug af nylonpløkke skal man anvende størst mulig anbefalet skrue for at opnå fuld bæreevne. Producentens montageanvisninger skal altid følges, og angivne indbyrdes afstande, samt kantafstande og sættedybder skal overholdes. Hvis disse ikke overholdes, kan det betyde en væsentlig reduktion af bæreevnen. Boring skal, hvis ikke andet er angivet, foretages med spiralbor (HSS) uden slag. Brug af andre typer bor kan medføre en betydelig forringelse af bæreevnen.

44 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 44 Eksempel a Q Beregningsmetode for hylder Hvis der f.eks. er to hyldeknægte, så fordeles N sd med 50% til hver. Tilsvarende fordeles lasten, hvis der er flere hyldeknægte. N sd d Valg af befæstigelsens bæreevne skal samlet være N N sd d b N sd = Q a b 1, s = = 1, 03kN 750 N d Eks.: Vægelementet og Expandet Super med dobbelt ekspansion 8 X 65 mm, data: N γ m k N d V γ m k V d Tabel Nationalt annex Regningsmæssig Tabel Nationalt Regningsmæssig annex 1,46 kn 1,7 0,85 kn 1,93 kn 1,7 1,13 kn N sd = Regningsmæssig last = 1,03. Fordelt til to hyldeknægte = 1,03/2 = 0,52 kn Q a b = Samlet regningsmæssig last = 0,80 kn + Vurderet robusthedstillæg 0,75 kn = 1,55 kn. = Samlet tyngdepunkt = 500 mm = Afstanden fra befæstigelsens midte til hyldeknægtens fjerneste trykpunkt = 750 mm Normalt anvendes to hyldeknægte, derfor fordeles N sd til de to hyldeknægtes øverste skruer: 1,03 = 0,52kN pr. befæstigelse N d = 0, 85 = OK 2 Den regningsmæssig forskydningsbæreevne kontrolleres. Her er det forskydningskraften ved væggens plan, og derfor indgår alle skruerne. Q V sd = Befæstigel sesantal Eksempel: Forholdet for to hyldeknægte pr. pløk imellem de kombinerede kræfter kontrolleres: N N sd d V + V sd d 1,20 Eks.: 1,55 4 V sd = = 0,39kN pr. befæstigelse 0,52 0,39 + 1,2 0,95 0,85 1,13 pr. befæstigelse 1,20 = OK V d = 1, 13 = OK Konklusion: 4 stk. Expandet Super med dobbelt ekspansion 8 X 65 mm er OK.

45 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 45 Expandet Super med dobbelt ekspansion Kantafstand 100/150 Denne pløk er specielt udviklet til materialer med lav trykstyrke blandt andet porebeton. Vinger og ottekantet hals hindrer rotation under montagen, og den indvendige skruegang sikrer, at skruen altid centrerer. V d N d Skruer Valget af skrue har stor betydning for pløkkens bæreevne, og man skal altid følge producentens anvisninger. Skruen skal altid være minimum pløkkens længde + emnetykkelse + 3 mm. Karakteristiske bæreevner Expandet Super med dobbelt ekspansion C Skruediameter Kantafstand (mm) N k Direkte træk i kn V k Forskydning i kn H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] X 55 4,5-5, ,17 0,24 0,70 0,36 0,50 1,36 8 X 65 5,5-6, ,49 0,68 1,46 0,70 0,96 1,93 10 X 80 8,0 100 / 150 0,61 / - 0,84 / - 1,97 / - 0,89 / 1,29 1,22 / 1,76 2,25 / 3,23 12 X 95 10,0 100 / 150 1,15 / - 1,57 / - 2,71 / - 1,34 / 1,97 1,83 / 2,69 3,13 / 4,68 Bæreevner gælder kun ved brug af størst mulig anbefalet skrue.

46 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 46 Expandet Super Karmpløk med dobbelt ekspansion Denne pløk er fremstillet til fastgørelse af karmtræ, murrem m.m. i materialer med lav trykstyrke blandt andet porebeton. Monteres som gennemstiksmontage. Expandet Super Karmpløk med dobbelt ekspansion leveres med gulkromatiseret, varmgalvaniseret eller A4 skrue og henholdsvis med undersænket (torx 40) eller sekskantet hoved. Dimensioner Dimension t fix Expandet Super Karmpløk m/ dobb. ekspansion Emnetykkelse Max) (mm) 10 x x x x x Karakteristiske bæreevner Bor Skrue C min diameter Kantafstand (mm) N k Direkte træk i kn Forskydning i kn H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] diameter inkl. 150 MM 0,95 1,30 2,47 1,23 1,68 3,13 10 inkl. 100 MM 0,95 1,30 2,47 0,92 1,26 3,13 V k

47 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 47 Expandet styrenfri injektionsmasse Kantafstand 100 Expandet injektionsmasse til montage af armeringsjern og gevindstænger m.m i blandt andet porebeton. V d Producentens anvisninger skal følges nøje, og man skal især være opmærksom på den temperaturafhængige hærdetid. Gevindstang m. m. må ikke påvirkes i hærdetiden. N d Dimensioner d 0 Bordiameter (mm) h 1* /h nom Bordybde / Sættedybde (Min. mm) H+H porebeton densitet kn/m Man kan anvende både HSS og SDS plus bor Karakteristiske bæreevner d C min S min Bolt-diameter (mm) Kantafstand (Min.) (mm) Indbyrdes afstand (Min.) (mm) N k Direkte træk i kn V k Forskydning i kn H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] M ,56 2,13 2,54 1,34 1,83 2,87 M ,09 2,85 2,94 1,54 2,11 2,98 M ,33 3,18 3,00 1,79 2,45 3,00 De karakteristiske bæreevner gælder ved stålkvalitet: Galvaniseret stål: Min.: Kvalitet 5.8 Rustfri A2 og A4: Min.: Klasse 70

48 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 48 Expandet LB Metal Kantafstand Expandet LB Metal er specielt udviklet til montage af metriske gevindstænger, sætbolte m. m. i materialer med lav trykstyrke, blandt andet porebeton. Expandet LB Metal er fremstillet af aluzink og er derfor egnet til brandresistent montage. V d Expandet LB Metal har et kraftigt udvendigt gevind, der skærer sig ind i porebetonen og monteres i det forborede hul med montageværktøj. Expandet LB Metal er ekspansionsfri. N d Dimensioner Type Dimension Montage d nom I d 0 d metrisk Expandet LB Metal Udv. Anker-diameter Ankerlængde Bordiameter Maskinskrue LB M6 LB M8 LB M10 Boltens minimumlængde: L sd + emnetykkelse min Karakteristiske bæreevner C min S min Nd Direkte træk i kn Vd Forskydning i kn Expandet LB Metal Kantafstand (Min.) (mm) Indbyrdes afstand (Min.) (mm) H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] LB ,59 0,81 1,66 1,13 1,55 2,51 LB ,88 1,20 2,51 1,34 1,83 2,67 LB ,29 1,77 2,53 1,44 1,97 3,03

49 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 49 Expandet Betonskrue Kantafstand 50 mm Expandet Betonskrue er en afstandsskrue til montage af dør- og vindueskarme og lignende. Betonskruen kræver ingen pløk ved montage. V d Husk altid at overholde den angivne sættedybde. Især i CELBLOKKEN er dette vigtigt, da en forøget sættedybde kan reducere bæreevnen! N d Expandet Betonskrue leveres med og uden hoved. Desuden leveres flere størrelser med 3- lags korrosionshæmmende Ruspert overfladebehandling. Dimensioner Expandet Betonskrue 7,5 X 72* 7,5 X 92* 7,5 X 112* 7,5 X 132* 7,5 X 152 7,5 X 182 7,5 X 212 * Leveres også med Ruspert overfladebehandling Karakteristiske bæreevner h nom C N k Direkte træk i kn V k Forskydning i kn Sættedybde (Min) (mm) Kantafstand (mm) H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] ,45 0,62 1,71 0,17 0,24 0,78 Der skal ikke forbores. Betonskruen skrues direkte i porebeton. Da der er risiko for at overspænde skal man være opmærksom på ikke at iskrue og tilspænde med for stor kraft! De karakteristiske bæreevner gælder for statiske laster. Ved montager, hvor der må forventes stød og dynamiske påvirkninger, bør man overveje at anvende anden løsning, f.eks. plastpløkke.

50 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 50 Søm i porebeton Søm i porebeton anvendes typisk i forbindelse med fastgørelse af remme under spær og lignende, hvor der kun stilles krav til forskydningsbæreevne. Der kan med søm opnås fine forskydningsbæreevner. Ved monteringen skal man sikre sig, at det emne, der skal fastsømmes, ligger helt fast mod porebetonoverfladen. I visse tilfælde kan det være en fordel at kroge sømmet. V d Kantafstand 50 mm Dimensioner Dimension Emnetykkelse Nyttelængde 3,8 x mm 75 mm 4,6 x mm 92 mm Type Træbræt Islået længde (mm) Kantafstand 50 mm V k Forskydning i kn H+H porebeton densitet [kn/m 3 ] ,8 x ,34 0,47 0,80 4,6 x ,47 0,65 1,22