K K R S J Æ L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R S J Æ L L A N D Dato: :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. Der er formøde kl Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat fra den 5. februar Regionalpolitiske sager Tema: Social Udviklingsstrategi 2014 det specialiserede social- og undervisningsområde Tema: Social - Godkendelses- og tilsynsreform Tema: Social - Takstanalyse budget det specialiserede social- og undervisningsområde Strategisk drøftelse Turisme Kommunalt alternativ på befordringsområdet Den nationale væksthusaftale for Opfølgning på de fælles målsætninger for det nære sundhedsvæsen Lov om førtidspension- og fleksjobreform KL s udspil udvikling gennem bedre uddannelser Dimensionering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Orientering om lukning af døgntilbud Skriftlig orientering: Beskæftigelse og uddannelse Udpegninger KKR Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Sager på vej til kommende møder Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra den 5. februar 2013 MDR adr Baggrund Godkendelse af referat fra møde i KKR Sjælland den 5. februar Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 5. februar Sagsfremstilling Referatet af møde den 5. februar 2013 blev udsendt til medlemmerne den 19. februar Nyhedsbrev blev udsendt samme dag. Referatet er vedlagt som særskilt bilag. SIDE 3

4 2. Regionalpolitiske sager 2.1. Tema: Social Udviklingsstrategi 2014 det specialiserede socialog undervisningsområde MDR adr Baggrund Kommunerne har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område (jf. BEK nr. 205 af 13/3-2011) og på specialundervisningsområdet (jf. BEK nr 381 af 28/4-2012). Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov og faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel)../. De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge lovgivningen årligt senest den 1. juni 2013 indgå en aftale om udvikling på det specialiserede social- og undervisningsområde. Udkast til udviklingsstrategi er vedlagt som særskilt bilag. Øvrige bilag til strategien kan findes på KKR Sjællands hjemmesiden. Det drejer sig om: Oversigt over paragrafområder, tilbudsoversigt og allonge specialundervisning i folkeskolen. Baggrunden for den tidlige godkendelse af udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne kan bruge udviklingsstrategien som input til de politiske drøftelser og forhandlinger. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Kommunaldirektør Ole Møller, Faxe Kommune fremlægger sagen. Indstilling Det indstilles at KKR Sjælland godkender udkast til udviklingsstrategi for 2014 med henblik på udsendelse til godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd. SIDE 4

5 Sagsfremstilling Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud. Kapacitetsbehov På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er yderst begrænset. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. Spørgsmålet om kapacitet og belægningsprocent på de land- og landsdelsdækkende tilbud indgår i styringsaftalen, der forelægges KKR Sjælland august Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 1. marts 2013 var udvalgsmedlemmer og direktører for områderne Børn og Unge, samt Voksen Handicappede fra de 17 kommuner og regionen samlet til en temadag, hvor fokusområderne for 2014 blev drøftet. Ud over det udmeldte ministertema for 2014, der er godkendelse og tilsyn, blev foreslået fire andre fokusområder, som der var opbakning til. Anbefaling af fokusområder for 2014 er: Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn Senhjerneskadede herunder pensionsreformens betydning Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning Forpligtende samarbejde herunder organisatorisk og økonomisk og med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases SIDE 5

6 Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn Som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven. Det skal også drøftes, hvilke temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus på, og til sidst skal der i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen for 2014 tages en drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte. Senhjerneskadede herunder pensionsreformens betydning Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) udgør en del af voksenhandicapområdet. Borgere med senhjerneskade har behov for en hurtig og effektiv rehabiliteringsindsats. Det er en opgave, som kræver en veltilrettelagt tværfaglig og oftest tværsektoriel indsats. I 2013 og 2014 vil der blive arbejdet intenst med det tværkommunale projekt på senhjerneskadeområdet som tiltrådt af KKR Sjælland på møde den 5. februar 2013 og præsenteret på politikertemadagen den 1. marts Projektet skal være med til at sikre implementeringen af KL s anbefalinger på hjerneskadeområdet, som skal sikre kvaliteten i indsatsen for alle borgere med hjerneskade. Særligt for 2014 arbejdes der på området dog herudover med særlig fokus på, hvilke konsekvenser den nylig vedtagne førtidspensionsreform har på området, ligesom der også sættes fokus på, hvordan der kan arbejdes med evidens på dette område med henblik på at få implementeret konkrete metoder herfor. Metodeudvikling herunder evidens og effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases. På det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet kan over tid konstateres udvikling og anvendelse af nye metoder. Baggrunden er en faglig udvikling, hvor det mest specialiserede videreudvikles samtidig med, at det mindre specialiserede i stigende grad kan varetages i sammenhæng med mere almene tilbud og i egen kommune, hvor større enheder efter kommunalreformen har kapacitet til at løse mere komplicerede opgaver. Den økonomiske udvikling og besparelseshensyn har tvunget kommunerne til at tænke i andre og billigere løsninger og herunder hjemtagning med løsning af tidligere eksternt placerede opgaver i eget og billigere regi. SIDE 6

7 Metodeudvikling belyses som faglig metodeudvikling både generelt som tendenser herunder med nyspecialisering som case og mere specifikt/konkret med misbrugsområdet som case. Herunder er det også væsentligt at belyse evidens og effekt som tiltagende krav til dokumenteret effekt af indsatserne på det sociale område. Det er målsætningen, at arbejdet med fokusområdet skal skabe grundlag for fælles metodeudvikling og fælles udvikling af indsatsen. Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning. Psykiatriområdet har efter kommunalreformen haft et særligt i fokus i forhold til samarbejdet mellem kommuner og regionen. Det er fortsat vigtigt at sikre, at samarbejdet, udviklingen på psykiatriområdet og tilbud til borgerne løbende er til dialog, og at der bliver taget de nødvendige initiativer på området. Der er fortsat temaer på psykiatriområdet, som er vigtige at analysere og udvikle. Særligt kommer reformen på førtidspensionsområdet og opgavedeling mellem region og kommuner til at have et fokus. I 2014 vil følgende temaer være centrale og således blive gjort til genstand for analyse og drøftelse af udviklingsperspektiver: 1) Specialisering med fokus på kommunernes organisering af tilbud på psykiatriområdet. 2) Udvikling og kvalitet i pladser til borgere med psykiatriske diagnoser. 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet. 4) Behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, snitflader og opgaveløsning mellem kommuner og Region. Forpligtende samarbejde herunder organisatorisk og økonomisk og med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases. Udgangspunktet er et ønske fra kommunerne om at samarbejde om tilbud til borgerne, især når der er tale om målgrupper med helt særlige behov, der kræver særlige kompetencer og indsatser. Kommunerne ønsker at styrke den højt specialiserede indsats gennem samarbejde. Evalueringen af kommunalreformen indeholder anbefalinger, der peger på etablering af en national koordineringsstruktur. Det giver i sidste ende staten mulighed for at fastsætte tilbudsstrukturen på de mest specialiserede områder. Kommunerne vil, for særligt udvalgte målgrupper, hvor der er behov for øget koordinering eller planlægning kommunerne imellem, deltage i en kortlægning af organiseringen af indsatsen på disse områder mhp. at sikre og videreudvikle den specialiserede indsats. Arbejdet med kortlægning af de mest specialiserede tilbud indeholder allerede identifikation af tilbud, der har brug for særlig opmærksomhed. SIDE 7

8 For disse tilbud gennemføres en analyse med inddragelse af relevante fagligheder, og herefter kan der arbejdes med forslag til foranstaltninger, der sikrer tilbuddet evt. i ændret form Tema: Social - Godkendelses- og tilsynsreform MDR adr Baggrund KKR Sjælland besluttede på sit møde den 5. februar 2013, at Holbæk Kommune som nyudpeget socialtilsynskommune skulle komme med oplæg til aprilmødet om temaer, det kan være relevant at drøfte i KKR-regi, principper for det gode samarbejde samt en tids- og aktivitetsplan. Det forudsættes i øvrigt, at KKR involveres løbende for at sikre en fælles forståelse, få indkredset opgaven og aftale rammerne og grundlaget for den videre proces. Den administrative styregruppe på det sociale område forventes inddraget. Lovforslag om de nye socialtilsyn fremsættes til første behandling medio marts 2013 og forventes vedtaget primo juni Loven skal træde i kraft den 1. januar 2014, hvor de fem nye tilsynskommuner skal være funktionsdygtige. Der er i forhold til. etableringen af Socialtilsyn Øst tale om en løbende og komprimeret proces. Direktør Kenn Thomsen, Holbæk vil på mødet fremlægge seneste status. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Holbæk Kommune har arbejdet intenst med etablering af Socialtilsyn Øst lige siden social- og integrationsministeren tiltrådte KKR Sjællands indstilling om, at Holbæk skulle forestå opgaven. Formålet med denne dagsorden er at orientere om processen så langt, som Holbæk er kommet med etablering af Socialtilsyn Øst, og den suppleres jf. overfor med mundtligt fremlæggelse på dagen. I etableringen følges de spor, der er lagt i Aftale om Et Nyt Socialtilsyn, som samtlige partier i Folketinget indgik den 25. oktober SIDE 8

9 Det fremgår heraf: Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj kvalitet, og at de trives. Botilbuddene, opholdsstederne, døgninstitutionerne, plejefamilierne og de øvrige tilbud for samfundets mest udsatte borgere skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel for de mennesker, som bor der.. Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold som fx økonomien. Tilsynet skal altid være to skridt foran. Det kræver en reform, der indeholder markante ændringer. Aftalen hviler på regeringens udspil Et nyt Socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne. Aftalen omfatter seks hovedtemaer: Højne kvaliteten af de sociale tilsyn Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn, Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden, Borgerne i centrum, Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes og Bedre styr på økonomien. Det forudsættes således, at kvaliteten af tilsynet skal løftes for herigennem at løfte kvaliteten i tilbuddene til de udsatte børn og voksne. Den fremtidige kvalitet i det generelle tilsyn fastsættes i lovgivningen med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Lovforslaget har været i høring og forventes vedtaget maj/juni, hvorefter dens bestemmelser indholdsudfyldes. Allerede nu arbejder de fem socialtilsynskommuner tæt sammen indbyrdes, ligesom der er etableret et tæt samarbejde med Socialstyrelsen og KL med henblik på blandt andet at få fastsat et nogenlunde ensartede serviceniveau på landsbasis. Det er afgørende for socialtilsynene, at der indledes et stærkt og forpligtende samarbejde med de øvrige kommuner og regioner, så der kan skabes medejerskab og medansvar i opgaveløsningen for herigennem at kunne leve op til forventningerne med reformen. SIDE 9

10 Forventninger til dette samarbejde skal formuleres, ligesom samarbejdet på det konkrete plan skal formuleres eksplicit. Oplæg til denne drøftelse påbegyndes i den forestående besøgsrunde med de enkelte kommuner med henblik på efterfølgende forelæggelse i KKR. Socialtilsynets virke hviler på en objektiv finansiering for så vidt angår tilsynet med familieplejerne; mens de øvrige tilsyn og godkendelser bliver en omkostningsbestemt takst. Det forventes, at beregningen af den omkostningsbestemte takst skal hvile på principperne i rammeaftalens takstaftale. Det har endnu ikke (primo marts 2013) været muligt nærmere at opgøre de samlede økonomiske ressourcer, der skal tilgå Socialtilsyn Øst, idet forudsætningerne for en sådan beregning endnu ikke er på plads. Socialstyrelsen arbejder på formulering af de kvalitetsstandarder, der skal ligge til grund for socialtilsynene, ligesom styrelsen også arbejder med udvikling af det arbejdsredskab, som skal bruges i socialtilsynene for at kunne leve op til denne kvalitetsstandard. De fem socialtilsynskommunerne arbejder tæt og konstruktivt sammen omkring etablering af socialtilsynene. Eksempelvis arbejdes der på at få etableret et fælles it-redskab til understøttelse af arbejdsopgaven. Konkret i Holbæk Kommune er der fundet en location, Anders Larsens Vej 1, som kan huse socialtilsynet, ligesom der arbejdes på at finde en location i Nykøbing F. til filialen (forventes afklaret i løbet af marts/april måned)../... Ligeledes er der etableret en projektorganisering (se vedlagte bilag), udfærdiget en overordnet tids- og handleplan (se vedlagte bilag) og et foreløbig forslag til organiseringen af Socialtilsyn Øst (se vedlagte bilag). En særlig vigtig opgave er overdragelse af personalet fra de øvrige kommuner til socialtilsynet. Det personale i kommunerne, som hovedsagelig har tilsyn som opgave, vil være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven i forbindelse med oprettelsen af socialtilsynene. Det er vigtigt for Holbæk Kommune, at denne overdragelse kan ske på en god og ordentlig måde. SIDE 10

11 Der er således afholdt et informationsmøde med repræsentanter fra kommunerne, hvor lokaliteten er besigtiget og hvor de første drøftelser omkring den fremtidige arbejdstilrettelæggelse er indledt. Ligeledes er kommunernes HR-afdelinger indkaldt til møde, hvor sporerne for den konkrete virksomhedsoverdragelse fastlægges. Det er Holbæk Kommunens absolutte mål at få skabt en god og attraktiv arbejdsplads for socialtilsynets fremtidige medarbejdere. Holbæk Kommune har oprettet en hjemmeside så alle interesserede kan følge processen Tema: Social - Takstanalyse budget det specialiserede social- og undervisningsområde MDR adr Baggrund KKR Sjælland får to gange årligt forelagt analyser af takst- og udgiftsudviklingen på det specialiserede social- og undervisningsområde. KKR Sjælland har i de seneste fem år haft en fælles anbefaling til kommunerne om takstudviklingen på det specialiserede social- og undervisningsområde i det kommende år. Indstilling KKR Sjællands formandskab indstiller, at KKR Sjælland anbefaler den enkelte kommune, at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn nulvækst. Svarende til anbefalingen sidste år for budget 2013 og at kommunerne, såfremt det ikke allerede er gjort, tager stilling til problemstillingen vedrørende nedreguleringen for 2013 som følge af KTO-forliget. Sagsfremstilling Den nedsatte styregruppe udarbejder årligt en analyse af udviklingen i budgettakster (og regnskabstakster senere på året). Takstanalysen for./. budget 2013 er vedlagt som bilag. Det fremgå af analysen, at KKR Sjællands anbefaling for taksterne for 2013 er overholdt. Anbefalingen var som følger: KKR Sjælland besluttede, at anbefale den enkelte kommune, at taksterne maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn nulvækst. SIDE 11

12 KTO-forliget K17 drøftede på sit møde den 15. marts 2013 takstanalysen og konsekvenserne for taksterne for 2014 som følge af KTO forliget. K17 tiltrådte takstanalysen, idet man opfordrede til at sikre, at alle institutioner i indeværende år får nedjusteret lønbudgetterne med 0,9 pct. Herunder tiltrådte man anbefalingen fra styregruppen for rammeaftalen, det anbefales, at taksterne i 2014 fremskrives med P/L udviklingen, idet opgørelsen af P/L udviklingen i 2014 tager udgangspunkt i en 2013 løn, der er sænket med 0,9 pct. som et resultat af KTO forliget. På den måde tages højde for, at skønnet for P/L udviklingen i 2013 sænkes med 0,9 i Strategisk drøftelse Turisme 1 MDR hfh Baggrund Som led i KKR Sjællands drøftelse af fælleskommunale interesser (ejerstrategier) lægges op til en drøftelse af de udfordringer, som tegner sig i fht. turismeområdet. Afsættet for KKR Sjællands interessevaretagelse på turismeområdet er beskrevet nedenfor. Direktør for Østdansk Turisme, Karin Melbye vil komme med et oplæg om udfordringerne på turismeområdet i fht. Østdansk Turisme. Herunder om samarbejdet med kommunerne. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager en første drøftelse af de fælleskommunale interesser på turismeområdet, herunder i fht. Østdansk Turisme. Sagsfremstilling Den regionale udviklingsstrategi har som en af sine ti målsætninger, at den turismerelaterede omsætning skal være øget med mindst 600 mio. kr. i 2015 i forhold til Vækstforum Sjællands turismestrategi sætter retningen for hvordan vækstpotentialet inden for turismeområdet udnyttes og opstiller i forlængelse af udviklingsstrategien - en række ambitiøse mål: Beskæftigelse: årsværk i turismen Værditilvækst: +0,6 mia. kr. i værditilvækst SIDE 12

13 Innovation: + 25 kr. i gennemsnitligt døgnforbrug Internationalisering: +0,3 mia. kr. i internationalt turismeforbrug Synlighed: National og international synlighed i forhold til fyrtårnene fødevarer og kulturhistorie Den vigtigste begrundelse for de optimistiske mål er beliggenheden tæt på hovedstaden, hvor der både er en købedygtig befolkning og en strøm af rejsende. Målene skal nås via målbare ambitioner, en tydelig indsats og klare roller, som er nærmere beskrevet i Vækstforum Sjællands turismestrategi. I forbindelse med Lov om VisitDenmark trådte i kraft den 1. juli 2010 og skabte et nyt landkort for organisering og koordinering af turismeindsatsen i Danmark kom KL med et udspil med bl.a. følgende anbefalinger: At kommunerne påtager sig en stærkere strategisk rolle og styrker koordinering af turismeindsatsen i KKR for at stå stærkere i det lokale og regionale turismearbejde. At kommunerne tænker endnu mere i fælleskommunale samarbejder og offentlig-private samarbejder med erhvervslivet om at løfte udviklingen og markedsføringen af turismen. At kommunerne aktivt bruger de kommunale medlemmer i de regionale vækstfora samt regionale turismeudviklingsselskaber til at sikre indflydelse på regionale midler og mål i turismeindsatsen. At kommunerne går forrest i arbejdet med at fastlægge principper og målsætninger for fremtidens turismeservice- og information lokalt, herunder vurderer behovet for nye strukturer og organisationsmodeller i turismen lokalt. At stærke turismekommuner undersøger mulighederne for at skabe et mere langsigtet investeringsgrundlag ved at styrke det offentligprivate samspil i turismen. Turismestrategien har sat retningen for en mere fokuseret indsats på turismeområdet, målene er dog langt fra indfriet. Interessentanalyse på turismeområdet, udført for Vækstforum august 2010, som ligger til grund for turismestrategien peger på en række emner som det fortsat er relevant at have fokus på: Regionens turismemæssige vækstpotentialer: Regionen er konkurrencemæssigt under betydeligt pres. Regionen kan i længden ikke konkurrere på pris og basal kvalitet. Regionen kan differentiere sig på parametre som tilgængelighed, egenart, viden i produkterne m.v. SIDE 13

14 Regionen har et svagt og dårligt image, som det er dyrt at markedsføre sig op imod. Regionen har en bred attraktions-profil, men der er ingen områder, hvor regionen er i en førerposition. Der er et potentiale i at øge den geografiske fortætning af turismen omkring de eksisterende centre/styrkeområder og styrke centrenes egenart og identitet. Der er et potentiale i styrket samspil med andre erhverv herunder de kreative erhverv, traditionelle erhverv m.v. Hovedstaden er det vigtigste marked. Det svenske marked bør genoprettes nu da valuta-ulempen er ophørt. Den faste forbindelse over Femern Bælt indvarsler en mere aktiv bearbejdning af det tyske marked. Den store udfordring er her på sigt at tiltrække de velstående tyskere, hvilket kræver et markant løft i produktet. De behov interessenterne gerne ser dækket af en regional turismeorganisation: Der er behov for et stærkt, nærværende og troværdigt lederskab, hvis man skal have succes med regional turismeudvikling. Der er behov for at fokusere klart og afgrænset på dét, regionen skal være kendt for og leve af i fremtiden. Der er behov for at skabe flere og bedre kvalitetsoplevelser i regionen. Det vil styrke både værdiskabelse og image. Der er behov for i højere grad at gøre fysisk planlægning/ny infrastruktur til omdrejningspunkt for regional turismeudvikling. Tiden og ressourcerne til selv at drive fælles udvikling i erhvervet findes ikke eller er meget begrænsede. Nogle erhvervsinteressenter, men ikke alle, efterlyser mulighed for deltagelse i fælles forretningsudvikling. Der er behov for et mere tydeligt, mere sammenhængende og mere enstrenget udviklingssystem fra det statslige over det regionale til det lokale. Der er behov for en regional turismeorganisation, der handler åbent, opsøgende, konkret og forretningsmæssigt, og der skal opstilles målbare pejlemærker. Tiden er løbet fra markedsføring igennem egne lokale og regionale medier (print og elektronisk). Indsatsen skal samles på tværs af regionen og der skal i højere grad end hidtil købes synlighed og placeres redaktionel omtale i de medier, der er tilgængelige ude i markedet. Der er især i erhvervet fortalere for en fortsat marketingindsats. De ydelser en regional turismeorganisation bør levere: Ét ydelsesområde (generel turismeudvikling) vedrører udfordring, guidning og inspiration i forbindelse med. udvikling af lokal turisme- SIDE 14

15 politik, strukturering af lokal turismeudvikling, destinationsudvikling, fysisk planlægning, infrastruktur, skiltning, lokal oplevelsesudvikling, information og service m.v. Ansvaret herfor bør ligge lokalt, men den regionale turismeorganisation bør yde et aktivt, understøttende bidrag primært i form at viden, rådgivning, netværk, politisk opbakning og døråbning m.v. Et andet ydelsesområde (specialiseret turismeudvikling) vedrører med initiering, projektledelse og gennemførelse af ny, fælles forretningsudvikling (værdikædeudvikling) forankret i en kreds af professionelle leverandører og aftagere. Ansvaret herfor bør ligge hos de medvirkende erhvervspartnere med den regionale turismeorganisation som erhvervspartnernes udviklingsorganisation. Et tredje ydelsesområde vedrører markedskommunikation nationalt og internationalt. Her bør den regionale turismeorganisation som minimum have en koordinerende og samlende rolle både hvad angår kampagnedeltagelse og budskabsplatform. Strukturering af den regionale turismeorganisation: En række interessenter understreger behovet for at holde fast i de kompetencer og erfaringer der ér opbygget i det regionale turismeudviklingsarbejde, mens andre mener, at der skal ske drastiske organisatoriske ændringer. Der er bred enighed om, at et stærkt, varigt og bredt arbejdsfællesskab i udviklingsarbejdet er af fundamental betydning. Det er også en udbredt vurdering, at en drejning fra markedsføring til udvikling kræver nye modeller for involvering. Her kan etablering af netværk (inden for generel turismeudvikling) og klynge-strukturer (inden for specialiseret turismeudvikling) være en løsning. Turismeområdet er fortsat præget af mange aktører og forskellige interesser. Østdansk Turisme (ØDT) er en central aktør i at nå målene i turismestrategien. Østdansk Turisme har til formål at fremme turismen i regionen via samarbejde med relevante aktører. KKR Sjælland udpeger to medlemmer til Østdansk Turismes bestyrelse. Der er i alt 11 medlemmer i bestyrelsen. Vækstforum finansierer hovedparten af ØDT s virksomhed. En del af aktiviteten finansieres også af bidrag fra kommunerne. ØDT s årsstatistik 2011 med overnatningstal og besøgsanalyse af attraktioner viser, at antallet af overnatninger fra regionens tre største udenlandske markeder Tyskland, Sverige og Norge havde fremgang for første gang siden flere tyske overnatninger, flere svenske SIDE 15

16 overnatninger og flere norske overnatninger. Det samlede antal overnatninger i alle kategorier faldt dog med 0,6 pct. til , hvilket skyldes et fald i antallet af overnattende danskere. ØDT har en række indsatsområder: Fødevareindsats Kulturhistorieindsats Aktiv ferie Udvikling af Femern Bælt regionen som grøn vækstkorridor Brobygning og formidling På markedsføringsområdet er der online og offline markedsføring i Danmark og Tyskland af Rechargeprodukter fra hele regionen, herunder bl.a. biografreklamer i København, Google Adwords, Facebook og direct mail. Markedsføringskampagne i Tyskland er gennemført i samarbejde med VisitDenmark, Vordingborg Udviklingsselskab, VisitOdsherred m.fl.. Der er afviklet presseture for journalister fra: Tyskland, Rusland, Italien, Storbritannien, Sverige, Portugal, Frankrig, Holland, USA, Japan og England. Senest har 15 ud af 17 kommuner besluttet at deltage i en fælles turismemarkedsføring af Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Kommunaldirektørforummet K17 har på sit møde den 15. marts 2013 drøftet interessevaretagelsen på turismeområdet og peger på behovet for en turismestrategi med flere udviklingsspor, således at eksempelvis kommuner, der primært har kystturisme kan samarbejde herom, kommuner der primært har kulturturisme ditto, osv. På den baggrund kunne midler med fordel i højere grad målrettes de enkelte udviklingsspor. Endvidere bør der være stærkere fokus på at udnytte nærheden til Hovedstaden. Turismestrategien, KL s indspil og interessentanalysen kan findes på KL s hjemmeside under dagsordner for KKR Sjælland Kommunalt alternativ på befordringsområdet MDR poe, adr Baggrund Det fremgår af økonomiaftalen for 2013, at der på befordringsområdet skal realiseres effektiviseringsgevinster på 430 mio. kr. årligt. Staten har fokus på at gøre brugen af trafikselskaber obligatorisk. Hvis obligatorisk brug af trafikselskaber skal undgås, kræver det som minimum, at den kommunale sektor kan præsentere et troværdigt alternativ, som kan reali- SIDE 16

17 sere effektiviseringspotentialet. Der præsenteres her en række forslag til kommunale løsninger, som afhængig af KKR s tilbagemelding kan bringes ind i dialogen med staten. Kommunaldirektørforummet K17 har drøftet sagen på sit møde den 15. marts K17 anbefaler KKR Sjælland, at ingen modeller fravælges. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter de præsenterede løsningsforslag med henblik på at give en tilbagemelding til KL om, hvorvidt der er nogle af forpligtigelserne, som KKR ikke kan bakke op om, at KL bringer ind i de kommende økonomiforhandlinger. Sagsfremstilling Staten har fortsat fokus på at realisere effektiviseringspotentialet på befordringsområdet ved at gøre det obligatorisk for kommunerne at anvende de regionale trafikselskaber. Argumentet for at bruge trafikselskaberne er, at de har levering af befordring som deres kerneopgave og dermed kan forventes at have nogle fordele ift. det udbudstekniske, it-understøttelse til koordinering af kørslen mv. Der er således næppe tvivl om, at trafikselskaberne i mange tilfælde kan være med til at professionalisere opgavevaretagelsen. Der er imidlertid også noget, der tyder på, at der er forskelle mellem trafikselskaberne. Der er endvidere en række forhold, der tale imod tvungen brug af trafikselskaber. Eksempelvis vil det føre til etablering af monopoler, der kan påvirke trafikselskabernes effektivitet negativt. Herudover opnås det mest frugtbare samarbejde mellem kommuner og trafikselskaber formentligt gennem frivillige partnerskaber. Tvungen samarbejde med trafikselskaberne giver en ganske anden leverandør/kunde-relation. Med henblik på at kunne præsentere et kommunalt alternativ til obligatorisk brug af trafikselskaber er der igangsat en proces i KKR. På januarmøderne blev KKR introduceret til problemstillingen - nemlig at hvis den kommunale sektor ikke kan præsentere et alternativ, er det så godt som sikkert, at der bliver indført tvungen brug af trafikselskaber. I forlængelse heraf er der behov for at den kommunale sektor formulerer en række fælles kommunale løsningsforslag, som kan udgøre alternativet til obligatorisk brug af trafikselskaber. SIDE 17

18 ./. I vedlagte notat præsenteres de forslag til fælles kommunale løsninger, som KL s sekretariat har udarbejdet. Løsningsforslagene tager bl.a. udgangspunkt i de positive erfaringer, som en række kommuner har med effektivisering af befordringsopgaven. KL har i den forbindelse udarbejdet et effektiviseringskatalog på befordringsområdet, som kan findes på Hvis den kommunale sektors fælles løsningsforslag skal være et troværdigt alternativ til obligatorisk brug af trafikselskaberne forudsætter det, at kommunerne i en vis udstrækning forpligtiger sig på løsningerne. Hvert løsningsforslag indeholder derfor ræsonnementet for forslaget samt en eller to forpligtigelser, som kommunerne påtager sig. Samtidig er løsningerne (og dermed også forpligtigelserne) inddelt i primære og sekundære løsninger, hvor de primære løsninger er de vigtigste at tage stilling til. Der er ikke tale om gensidigt udelukkende modeller. Der er snarere tale om forskellige løsningsforslag, som hver især kan bringes ind i dialogen med staten, og som i en vis udstrækning også kan kombineres. Under indtryk af tilbagemeldingerne fra KKR vil KL s bestyrelse på bestyrelsens møde i maj måned tage stilling til, hvilke forslag der skal bringes ind i dialogen med staten op til og under de kommende økonomiforhandlinger, hvor der skal sættes endeligt punktum for sagen. De enkelte løsningsforslag og forpligtigelser, er uddybet i vedlagte notat, men kan i overskriftsform sammenfattes således: Primære løsningsforslag Løsning: Optimering af den faste rutekørsel Forpligtigelse 1: Kommunerne forpligtiger sig til at udbyde den faste rutekørsel i et fælles udbud på tværs af befordringsordninger. Forpligtigelse 2: Kommunerne forpligtiger sig til at tage politisk stilling til om man vil koordinere mødetider eller ej. Løsning: Optimering af den variable kørsel Forpligtigelse 3: Kommuner, der selv udbyder den variable kørsel, forpligtiger sig til at tilstræbe en koordinering af den faste og den variable kørsel (og understøtte dette i udbuddet). Sekundære løsningsforslag Løsning: Mere effektive udbud Forpligtigelse 4: Kommunerne forpligtiger sig til at indarbejde detaljerede oplysninger om kørselsomfanget i udbudsmaterialet. SIDE 18

19 Forpligtigelse 5: Kommunerne forpligtiger sig til at varsle og annoncere kommende udbud på befordringsområdet. Løsning: Bedre ledelsesinformation om befordring Forpligtigelse 6: Kommunerne forpligtiger sig til at fastsætte krav om at vognmanden også skal sende udgifts- og aktivitetsoplysninger til trafikselskaberne, som så forpligtiges til at udarbejde ledelsesinformation, som kommunerne fx kan bruge til benchmarking. Løsning: Tværgående organisatorisk fokus Forpligtigelse 7: Kommunerne forpligtiger sig til at sikre en organisering, der understøtter et tværgående fokus på befordring. Herudover lægges der op til en særskilt forpligtigelse for kommuner, der selv udfører selve kørslen, fx ved brug af egne biler. KL har efteråret 2012 udarbejdet en kortlægning af kommunernes praksis på området. Denne kan findes via dette link: : I januar 2013 har KL udarbejdet et effektiviseringskatalog, hvor formålet med kataloget er at samle og beskrive tiltag, som kommunerne kan bruge i effektiviseringen af befordringsområdet. Eksempler på kommunale tiltag fra det igangværende arbejde med effektivisering af befordringsområdet fra en række kommuner på Sjælland fremgår af kataloget. Kataloget kan findes på: VaultHandler.aspx 2.6. Den nationale væksthusaftale for 2014 MDR HFH Baggrund I forhandlingerne om den nationale væksthusaftale for 2014 skal KL sikre sig det bredest mulige mandat for at indgå aftalen med Erhvervs- og Vækstministeriet. Kommunernes krav til aftalen skal derfor formuleres via KKR og indarbejdes i et forhandlingsoplæg, som drøftes med væksthusenes formænd, og endelig godkendes af KL s bestyrelse. Aftalen for 2014 indgås sammen med økonomiaftalen. SIDE 19

20 Indstilling Det indstilles, at KKR godkender forhandlingsmandatet. Sagsfremstilling KL vurderer, at videreudvikling af en sammenhængende erhvervsservice og erfaringsudveksling mellem væksthusene vil være helt centralt for kommunerne. Der lægges derfor op til, at væksthusaftalen for 2014 skal sikre: at væksthusene bidrager yderligere til at skabe sammenhæng til den lokale indsats, og at den sikrer erfaringsudveksling på tværs af landet at kommunerne får maksimalt udbytte af den viden, væksthusene opbygger om virksomhederne og erhvervslivets udvikling generelt. KL peger på følgende fem emner som ønsket taget op i dialogen med staten. Væksthusenes økonomi til Back Office systemer Som del af finansloven for 2013 spares der 2 mia. kr. på erhvervsstøtteordninger. Besparelserne rammer også de midler Erhvervs- og Vækstministeriet hidtil har haft til at understøtte væksthusenes driftssystemer, herunder deres kunderegistreringssystem (CRM), hjemmeside, brugerevaluering og øvrige værktøjer. Hvis disse driftssystemer og værktøjer fortsat skal være til rådighed for væksthusene i 2014 er det nødvendigt, at kommunerne får overført midler hertil. Dette vil KL tage op i forbindelse med økonomiaftalen for Resultater af ekstern evaluering 2012 Det er en del af aftalen af juni 2009 om væksthusene efter 2010, at der skal gennemføres en ekstern evaluering af væksthusene. Evalueringen er sat i gang ultimo 2012 og afsluttes foråret Væksthusene evalueres på deres evne til at skabe værdi, der kan omsættes i vækst for nye og mindre virksomheder, og deres evne til at løfte opgaven som knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem. Hertil kommer evaluering af deres funktion som programoperatør for bl.a. vækstfora, og om væksthusene har sikret et nationalt sammenhængende system og brand. Endelig evalueres væksthusene på deres evne til at samarbejde med kommunerne. Resultaterne af evalueringen kan give anledning til nye retningslinjer for væksthusenes arbejde i aftalen for Væksthusene efter 2015 Det er en del af aftalen af juni 2009, at aftalen skal drøftes igen i Det forventes, at evalueringen af væksthusene også vil pege i retning af, om der med væksthusene er fundet den rette formel for at få flere virk- SIDE 20

21 somheder i vækst. Skal væksthusene fastholdes som central fælleskommunal aktør i den erhvervspolitiske indsats, er der behov for at skabe sikkerhed for deres fortsættelse efter Dette både af hensyn til væksthusenes medarbejdere og samarbejdspartnere. Væksthusenes fortsættelse efter 2015 skal derfor også drøftes i forbindelse med væksthusaftalen for Strukturfondsmidlerne i Danmark Det er en væsentlig opgave for væksthusene, at de fungerer som operatør for flere initiativer, som er igangsat via de regionale vækstfora. En del af midlerne til væksthusene kommer således fra EU s strukturfonde. EU s budgetforhandlinger er endnu ikke afsluttede, men der er fra dansk side lagt op til besparelser og en accept af en reduceret indsats i Danmark efter En væsentligt reduceret strukturfondsindsats vil også påvirke væksthusene. Forventningerne til deres rolle som operatør skal derfor drøftes i forbindelse med væksthusaftalen for Udmøntningen af en ny dansk erhvervs- og vækstpolitik Regeringen har i 2012 nedsat en række vækstteams, som skal give indspil til en ny dansk erhvervs- og vækstpolitik. Det ventes, at anbefalingerne til regeringen foreligger i løbet af foråret Det er en væsentlig opgave for væksthusene, at staten anvender dem som affyringsramper for nye nationale initiativer. Derfor skal væksthusene også tænkes ind i udmøntningen af en ny erhvervs- og vækstpolitik. Det skal væksthusaftalen for 2014 adressere. Tidsplan for vedtagelse af væksthusaftalerne for 2014 Den 10. april: På KKR møde drøftes kommunernes indspil til den nationale væksthusaftale Den 19. april: KL deadline for KKR s indspil til nationale forhandlingskrav Den 17. april: Kommunalt forhandlingsoplæg drøftes med væksthusformænd og direktører Den 2. maj: Kommunalt forhandlingsoplæg behandles af AEU Den 23. maj Kommunalt forhandlingsoplæg behandles i KL s bestyrelse. I juni: Væksthusaftalen indgås samtidig med økonomiaftalen. I juni- november: KKR tilrettelægger en regional proces for indgåelsen af de regionale væksthusaftaler for Den oktober: På KKR-møderne godkendes de respektive regionale aftaler med væksthusene. SIDE 21

22 Erhvervskoordinationsgruppen har fået indspillet til udtalelse. Det vurderes, at emnerne er relevante og dækkende for forhandlingerne Opfølgning på de fælles målsætninger for det nære sundhedsvæsen MDR hfh Baggrund På mødet den 5. februar 2013 godkendte KKR Sjælland fem målsætninger for det nære sundhedsvæsen, samt anbefalede, at de 17 kommunalbestyrelser i KKR Sjælland også drøftede og godkendte målsætningerne. Tilbagemeldingerne fra den politiske behandling af målsætningerne i kommunerne viser, at der er en generel tilslutning til målsætningerne. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: Tager tilbagemeldingerne fra den politiske behandling af de fem sundhedsmålsætninger i kommunerne til efterretning Anmoder K17 om at arbejde videre med implementeringen af målsætningerne. Sagsfremstilling De politiske målsætninger er rettet mod at tydeliggøre, hvilke ydelser kommunerne som minimum kan levere, og hvilken kvalitet man kan forvente. Der er naturligvis forskellighed i vilkår, kompetencer og prioriteringer mellem kommunerne, og derfor vil der også være forskellighed i tilbud, indhold mv. Og i modellerne for, hvordan man udmønter målsætningen. Målsætningerne er ikke tænkt som et ydelseskatalog der favner alle tilbud i alle kommuner, men som en fælles basis på tværs af kommunerne. Fokus er på at finde ensartethed på trods af forskelligheder. 1. Målsætning: Kommunerne skal aflaste sygehusene ved at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. 2. Målsætning: Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge. 3. Målsætning: Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver. 4. Målsætning: Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet. SIDE 22

23 5. Målsætning: Alle kommuner skal indgå i det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet. 14 af 17 kommuner har på nuværende tidspunkt godkendt, at ville arbejde for at implementere de fælles politiske målsætninger. Holbæk, Ringsted og Vordingborg Kommuner behandler sagen april Guldborgsund Kommune bemærker, at det fortsat er vigtigt at den kommunale selvstændighed, med mulighed for lokale politiske prioriteringer, fastholdes. Videre påpeges udfordringen i, at primær aktørerne i det nære sundhedsvæsen er kommunerne og de praktiserende læger, hvor de praktiserende læger er i ansættelsesforhold med regionen Lov om førtidspension- og fleksjobreform MDR hfh Baggrund Som en del af reformen af førtidspension og fleksjob skal kommunerne pr. den 1. juli indgå aftaler med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning til beskæftigelsesområdet. Den sundhedsfaglige rådgivning skal varetages af en klinisk funktion i regionen, der skal stille sundhedskoordinatorer til rådighed. Sundhedskoordinator skal deltage i det kommunale rehabiliteringsteam og erstatter den kommunale lægekonsulent. Kommunen skal betale for den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator og klinisk funktion. Forslag til en aftale mellem kommuner og region er under forhandling. Aftalen forventes fremlagt på KKR's møde den 11. juni Indstilling Det indstilles, at KKR tager sagen til efterretning Sagsfremstilling Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget loven om reform af førtidspension og fleksjob. Selve loven er trådt i kraft den 1. januar Den del af loven, der er særligt relevant for KKR nemlig samarbejdet mellem region og kommuner om sundhedskoordinator og andre rådgivningsydelser om sundhed fra regionen til de kommunale rehabiliteringsteams er udskudt til den 1. juli SIDE 23

24 Kommunerne kan fra den 1. juli 2013 ikke længere benytte sig af egne lægekonsulenter eller indhente speciallægeerklæringer til at belyse sager om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb på beskæftigelsesområdet. Kommunerne skal i stedet for lægekonsulenter benytte sig af regionale sundhedskoordinatorer, der skal deltage i kommunens rehabiliteringsteam, som behandler denne type sager. I stedet for at indhente speciallægeerklæringer skal en klinisk funktion i regionen, fx en socialmedicinsk enhed, vurdere sagen. Klinisk funktion kan indhente speciallægeerklæringer, hvis ikke klinisk funktion selv kan vurdere sagen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet et udkast til standardaftale, som drøftes med KL og Danske Regioner. Standardkontrakten skal kunne anvendes som tilbagefaldsmulighed, hvis kommunen og regionen ikke kan blive enige. Standardkontrakten indeholder på nuværende tidspunkt et forslag til, hvordan prisen kan fastsættes for sundhedskoordinators ydelser og en gennemsnitlig pris for ydelser fra klinisk funktion, som således vil være vejledende, men ikke bindende. I aftalerne vil der blive behov for en tæt koordinering af kapacitetsbehovet og for at kommunerne kan styre, hvornår en borger visiteres til udredning i klinisk funktion, hvis der skal opnås sikkerhed for de udgifter til sundhedskoordinator og klinisk funktion. Kommunerne har i dag store udgifter til speciallægeerklæringer. Det skyldes bl.a. høje udgifter til erklæringer fra privatpraktiserende psykiatere, som der er mangel på. Hvis udgifterne skal reduceres, skal der i langt højere grad trækkes på eksisterende oplysninger fra bl.a. journaler, som regionens kliniske funktion bør have adgang til. Klinisk funktion bør ligeledes have adgang til de specialistkompetencer, som regionen råder over som bl.a. psykiatere, neurologer, reumatologer m.v. for ikke at skulle købe vurderinger til tilsvarende høje priser hos privatpraktiserende specialister. Der er en risiko for at de vurderinger, der gennemføres af regionernes kliniske funktioner i høj grad ligner de udredninger, som regionerne allerede er forpligtet til at foretage. Det bør undgås at kommunerne kommer til at finansiere udredninger, som regionerne har til opgave at varetage inden for egne økonomiske rammer. En udfordring på beskæftigelsesområdet er, at eventuelle ventetider på psykologisk udredning og behandling i det regionale system, kan stå i vejen for arbejdet med at bringe borgeren tættere på job eller uddannelse. Ventetider kan således betyde øgede kommunale udgifter til offentlig SIDE 24

25 forsørgelse. Derfor bør der sættes fokus på, hvordan der sikres en kobling til det behandlende sundhedssystem. KL anbefaler, at kommunerne i forhandlingerne med regionen har fokus på: at borgerenes sager behandles hurtigt og effektivt, fordi sundhedskoordinator er tilgængelig og klinisk funktion leverer hurtig rådgivning at der opnås sikkerhed for hvilke udgifter kommunerne kan forvente at få til sundhedsfaglig rådgivning i et kommende budgetår at den regionale kliniske funktion får adgang til oplysninger og kompetencer i det samlede regionale sundhedsvæsen for at udnytte ressourcerne bedst muligt at regionerne undersøger alle muligheder for at anvende udredninger og undersøgelser inden for egne rammer før der udarbejdes vurderinger på kommunernes regning at der sker en kobling fra den sundhedsfaglige rådgivning til det behandlende sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget nedsatte sidste år en tværsektoriel arbejdsgruppe til at sikre implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, herunder udarbejde forslag til en fælles samarbejdsaftale, der gælder for alle 17 kommuner og Region Sjælland. Arbejdsgruppen består af: Fire repræsentanter fra kommunerne. Tre repræsentanter fra Region Sjælland. En repræsentant fra almen praksis. Den tværsektorielle arbejdsgruppe er i gang med at forhandle et forslag til en aftale mellem kommuner og region. Aftalen forventes fremlagt på KKR's møde den 11. juni På grundlag af aftalen skal hver enkelt kommune derefter indgå en konkret aftale med regionen KL s udspil udvikling gennem bedre uddannelser MDR adr Baggrund KL besluttede i efteråret 2012 at igangsætte udarbejdelsen af et uddannelsespolitisk udspil til lancering på det Kommunalpolitiske Topmøde i marts KKR Sjælland orienteres nedenfor om udspillet. Udspillet SIDE 25

26 har til formål at anvise en række kommunale veje til et samlet løft af uddannelsessystemet. KKR Sjælland har i regi af arbejdet på Kompetenceparat 2020 sat fokus på at løfte uddannelsesområdet. På kommende møde i KKR Sjælland vil den tværkommunalt nedsatte gruppe vende tilbage vedr. evt. yderligere tværkommunale initiativer i lyset af KL s udspil. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling På det Kommunalpolitiske Topmøde i marts 2013 offentliggjorde KL et uddannelsespolitisk udspil under titlen Udvikling gennem bedre uddannelser. Udspillet vil blive runddelt på mødet, men kan også findes på KL s hjemmeside: Udspillet har til formål at anvise en række kommunale veje til et samlet løft af uddannelsessystemet. Udspillet dækker hele uddannelsesområdet fra dagtilbudsområdet og folkeskolen over ungdomsuddannelserne og grunduddannelserne til voksen- og efteruddannelserne. Sigtet er at rejse en debat blandt alle involverede parter om, hvordan kvalitetsløftet realiseres. Uddannelsesinstitutionerne skal stille bedre og mere praksisnære grund-, voksen- og efteruddannelser, der giver de studerende de fornødne videns- og handlekompetencer, til rådighed. Regeringen og Folketinget skal skabe nogle bedre rammevilkår for uddannelsessystemet. De studerende må berede sig på, at uddannelse som udgangspunkt er en fuldtidsbeskæftigelse. Og kommunerne skal generelt tage et tydeligere ejerskab til og medansvar for uddannelsernes udvikling. Uddannelsespolitikken skal forankres bedre i kommunerne, den kommunale kravspecifikation skal være tydeligere i den kommunale dialog med uddannelsesinstitutioner, og kommunerne kan komme til at indtage en mere central rolle i lokale og regionale erhvervs- og vækststrategier ved at koordinere indsatserne på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområderne. SIDE 26

27 I den forbindelse er Kommunekontaktrådene en central aktør og et vigtigt forum for drøftelser af kommunernes uddannelsespolitiske prioriteter og strategier. Kompetenceparat2020 KKR Sjælland har i samarbejde med Region Sjælland arbejdet for et fælles løft af uddannelsesområdet. Alle kommuner i KKR har tilsluttet sig arbejdet og de fem fælles målsætninger. Arbejdet i Det kommunale spor af KP2020 tager afsæt i kommunerne som ansvarlige i forhold til. en meget bred vifte af de tilbud, der fokuseres på i KP2020, eksempelvis folkeskole, ungeindsats, vejledning, jobcentre, lokal erhvervsservice m.v. Den tværkommunalt nedsatte kommunegruppe i regi af KP2020 vil tage fat i uddannelsesoplægget i forhold til eventuelt yderligere initiativer på tværs af kommunerne i KKR Sjælland, og vender tilbage herom på kommende møde i KKR Sjælland.. Udfordringen jf. KL s uddannelsesudspil Kommunerne befinder sig i en rivende udvikling i disse år. Det pædagogiske personale skal eksempelvis i stigende udstrækning samarbejde med bl.a. lærerne om at tilrettelægge aktiviteter for børnene med læring som perspektiv. Digitaliseringen af kommunikationen mellem kommunerne og borgerne stiller nye krav til personalet i eksempelvis borgerservicecentrene. Og på sundhedsområdet arbejdes der med nye behandlingsformer, velfærdsteknologi og rehabilitering. Sådanne eksempler rejser spørgsmålet, om uddannelserne er på forkant med, hvad der sker i kommunerne? Både, når det handler om grunduddannelserne og når det handler om voksen- og efteruddannelser. Kommunerne har endvidere ansvaret for folkeskolerne og overgangen til ungdomsuddannelserne. Kommunerne løfter her et stort ansvar for at realisere målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse bl.a. ved at stille et stort antal praktikpladser til rådighed og ved at formulere ungepolitikker. Alligevel er der for mange, der forlader folkeskolen uden basale færdigheder i bl.a. at læse og skrive, og for mange mangler motivation til uddannelse og læring i udskolingen. KL foreslår i den forbindelse en ny udskoling med såkaldte toningsprofiler rettet mod ungdomsuddannelserne. Det indebærer, at ungdomsuddannelserne skal ind i et tæt forpligtende samarbejde med folkeskolen. SIDE 27