Integreret mission er at leve i evangeliet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret mission er at leve i evangeliet"

Transkript

1 En introduktion til integreret mission en relevant og nyttig måde at forstå og praktisere kristen mission af Forum for Integreret Mission Dansk Missionsråd, 2015

2 Integreret mission er at leve i evangeliet Af postdoc, ph.d. cand.theol. 1 Målet for denne artikel er at præsentere integreret mission, som er en særdeles relevant og nyttig måde at forstå og praktisere kristen mission på. Begrebet integreret mission stammer fra Latinamerika, hvor misión integral på spansk er en omskrivning af pan integral, som betyder fuldkornsbrød: Alle dele af kornet er taget med, intet er udeladt eller siet fra. 2 Guds mission omfatter hele skaberværket og alle sider af menneskelivet. Kirken deltager i Guds helhedsmission både gennem det den er, det den siger, og det den gør. Integreret mission er, at leve i hele evangeliet i mødet med andre mennesker ved at lade evangeliet møde os selv som hele mennesker. Det du kan læse i denne artikel, er: Evangeliet møder altid hele mennesker. Derfor er integreret mission mere end både diakoni og forkyndelse, for vi skal undgå en falsk opdeling mellem ånd og materie. Vi er nødt til at genlæse evangeliet med globale øjne, så vi genopdager helheden i Guds mission og dens mål, shalom. Som kristne, kirker og organisationer deltager vi i denne mission ved at leve i evangeliet. Det indebærer en livslang forvandling, som når til flere gennem kirkens fællesliv. Evangeliet møder altid hele mennesker Evangeliet fra Gud om frelsen i Jesus Kristus møder altid hele mennesker. Mennesker som har fysiske behov, behøver tilgivelse og forsoning, længes efter kærlighed og søger identitet og en mening med tilværelsen. Denne helhed kan ikke overses i det Globale Syd (Latinamerika, Afrika og Asien), hvor nøden er synlig og påtrængende. Her har man også typisk et mere helhedsorienteret syn på tilværelsen, end vi har i den Vestlige verden. Vi danskere er ikke desto mindre også hele mennesker. Det er værd at standse op og overveje med sig selv: Hvilke former for nød har Gud gennem mission, kirke og evangeliet adresseret eller afhjulpet hos mig og i mit liv? Måske er det sygdom, synd, skyld, ensomhed, konflikter, skam, et svært sind, meningsløshed, døden eller dødsangst? Vi sulter ganske vist ikke og lever ikke med politisk undertrykkelse, men vi er stadig hele mennesker. Overalt i verden møder evangeliet altid hele mennesker. Det var også sådan, Jesus mødte mennesker: som hele mennesker, ikke blot som den udstødte eller den selvretfærdige. Den der sulter, er nemlig aldrig kun en sulten, men også en mor, en synder, musikalsk osv. Den der er skyldig, er ikke kun en skyldig, men også humoristisk, ensom, stræbsom osv. 1 og Dansk Missionsråd, Artiklen må med tydelig kildeangivelse citeres og gengives i sin helhed. Da der er tale om en formidlende artikel, er der ikke anført referencer til de kilder, der ligger bag artiklen. Disse lader sig dog let opspore i litteraturlisten til min artikel i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, nr. 3-4, Holistisk mission er et andet udtryk som bruges synonymt med integreret mission. 1

3 Det kan imidlertid i praksis være svært at få det hele med i mission og integrere alle dele, såsom forkyndelse og diakoni. 3 Meget diakonalt arbejde foregår i organisationer, mens det kan være en stor udfordring for en lokal sognemenighed at inkludere socialt udsatte, f.eks. narkomaner, i søndagsgudstjenesten. Omvendt kæmper missionsselskaber og de diakonale organisationer med at bevare den kristne identitet i deres projekter. Den offentlige støtte, som financierer projekterne, må nemlig af (sekulært) princip ikke gå til forkyndende arbejde. Når det lokale, diakonale engagement blomstrer op i nogle kirker og menigheder, kan det måske også være udtryk for en forlegenhed ved at sætte ord på troen overfor ikke-troende. På den anden side kan det give en ubehagelig fornemmelse af skjult dagsorden, hvis det at hjælpe andre blot opleves som et springbræt til at forkynde evangeliet. Vi står derfor med den udfordring at finde ud af, hvordan vi i denne situation bedst kan bidrage til, at Guds evangelium møder andre som hele mennesker. Integreret mission er mere end både diakoni og forkyndelse Denne udfordring har været drøftet mange steder og mange gange de seneste 50 år. Hvis vi ser på de forskellige internationale, fælleskirkelige missionsdokumenter, som er fremkommet i denne periode, kan vi dog konstatere, at integrationen ofte standser ved et både og under en eller anden form. Vi skal både forkynde og udøve diakoni. Nogle gange bruges billedet af et hjul med både nav og fælg, som hænger uløseligt sammen, og begge er uundværlige. Disse og lignende formuleringer har en klart holistisk og integrerende hensigt. Der er imidlertid en tendens til blot at tale om at integrere forskellige typer aktiviteter og handlinger. Dermed er der en risiko for, at disse formuleringer ikke adresserer men blot fastfryser det underliggende og egentlige problem: En falsk opdeling mellem ånd og materie, åndeligt og menneskeligt, frelse og livsvilkår. Integreret mission kan derfor ikke begrænses til et spørgsmål om, hvordan vi skal forbinde eller prioritere mellem forskellige aktiviteter. Vi stiller med andre ord det forkerte spørgsmål, så længe vi spørger efter det korrekte forhold mellem diakoni og forkyndelse. At gøre vores mission integreret er mere gennemgribende end det. Problemet stikker helt ned i dybet af vores forestillinger om Gud, os selv og den verden, vi lever i. Vi skal undgå en falsk opdeling mellem ånd og materie Modstillingen af ånd og materie stammer særligt fra Platons filosofi. Det er vel de færreste danskere, der deler Platons prioritering af en åndelig, ideel verden fremfor den fysiske, materielle verden. Det er dog stadig et udbredt træk at opdele tilværelsen i to separate sfærer eller dimensioner: det åndelige overfor det fysiske eller menneskelige. En sådan opdeling kommer i dag også til udtryk i vores sekulære samfundsparadigme. På alle niveauer søger politikere, meningsdannere, skolelærere osv. at inddæmme tro og religiøsitet i den private sfære (dog gerne som personlig motivation for et offentligt engagement, f.eks. som politiker). Det ændrer post-sekularisme, Islam og den såkaldte Guds genkomst (i medierne) ikke grundlæggende på. I det offentlige rum er det sekulære fortsat enerådende. 3 På engelsk bruges normalt begrebsparret evangelisation og social concern. Forkyndelse skal forstås i bred betydning inkl. gudstjeneste og missionerende evangelisation, og diakoni skal tilsvarende forstås bredt inkl. arbejde for social retfærdighed og økonomisk lighed. 2

4 Det er en falsk opdeling, som den vestlige kristne kirke og dens missionsarbejde i vid udstrækning har accepteret eller endog adopteret. Det kommer for eksempel til udtryk, når Luthers skelnen mellem åndeligt og verdsligt misbruges til at kræve religion og politik skarpt adskilt. Det kommer også til udtryk i forestillinger om Gud som et åndeligt væsen, om sjælens udødelighed, om troen som noget (indre og) åndeligt og om frelse som noget åndeligt hos Gud. Den åndelige virkelighed bliver omtalt som den virkelige virkelighed, og frelse fra den åndelige død regnes som den vigtigste. Alt dette fører til en opdeling, hvor forkyndelse forstås som rettet mod menneskers åndelige behov, mens diakoni forstås som rettet mod de menneskelige behov. Det fører igen med logisk nødvendighed til det problematiske spørgsmål om prioritering mellem primært (forkyndelse) og sekundært (diakoni) i mission. At gå fra en falsk opdeling mellem ånd og materie til en helhedsopfattelse af virkeligheden indebærer ikke en reduktion eller en negligering af det åndelige. Ethvert menneske er skabt ikke blot som ren biologi men som en person med identitet og bevidsthed. Ethvert menneske er skabt med evnen til med hele sin person, krop og bevidsthed at relatere til skaberen, til Gud, som er transcendent, som overskrider skaberværket. Det som Gud har gjort i Jesus Kristus er ikke blot, hvad vi kan erfare i verden nu, men en allerede-endnu ikke virkelighed; døden er allerede besejret, selvom vi endnu ikke fuldt ud erfarer det. Frelsen er objektiv, fordi den altid er Guds værk og under Guds løfte. Der er altså ikke tale om en reduceret virkelighedsopfattelse. Pointen er derimod, at Gud og det, som Gud gør, ikke er et noget ved siden af skaberværket og det, som mennesker gør, som et andet noget. Vi kommer måske tættest på det, Bibelen fortæller om Gud og verden, ved at sige, at alt er én virkelighed i Gud; og vi indgår i og forholder os til hele denne ene virkelighed som hele mennesker. Vi må derfor fastholde, at al nød har sin grund i synden og i bruddet mellem mennesker og Gud (ikke nødvendigvis individuel synd, men menneskehedens synd og oprør mod Gud). Al nød (også krig, sult, sygdom og naturkatastrofer) relaterer direkte til menneskets ur-oprør mod Gud. Ligeledes bekender vi os som kristne og kirke til, at Gud er almægtig, det er pengene ikke; at Kristus er verdens håb, det har Barack Obama aldrig været; at Jesus er Herre på jorden, det er statsministeren og folketinget ikke og at djævelen er Den Onde, det er islamisterne ikke. Vi tager derfor ikke synd og forsoning alvorligt nok, hvis vi reducerer det til noget rent åndeligt. Og vi tager ikke nød, nødhjælp og udviklingsarbejde alvorligt nok, hvis vi reducerer det til noget rent menneskeligt. Det er derfor nødvendigt, at vi genlæser Bibelen og evangeliet for at genopdage den helhed, som vi finder dér. Vi er nødt til at genlæse evangeliet med globale øjne Hver eneste kristne generation har genlæst evangeliet i deres tid og situation. Vi lever i en situation, som blandt andet er kendetegnet af, at Danmark bevæger sig fra at være, hvad der er blevet kaldt et kulturkristent land til at blive et efter-kristent, post-sekulært land. Vi lever også i en verden med stor ulighed. Dem, der syr tøjet på vores krop, arbejder under kummerlige forhold, og dem, der plukker de frugter, vi spiser, sulter selv. Hvilke nye perspektiver åbner det, når vi genlæser evangeliet? Enhver genlæsning af evangeliet må kvalificeres ved, at vi lytter til, hvordan andre kristne fra alle tider og fra alle egne af verden har læst og læser evangeliet. Det udvider vores perspektiv og afslører blinde vinkler i vores egen læsning og forståelse. Tænkningen om integreret missi- 3

5 on stammer fra det Globale Syd. I Latinamerika var misión integral evangelikale teologers svar på 70 ernes befrielsesteologiske bølge. Med inspiration fra Indien tales der om mission som holistisk transformation, og missionsorganisationernes afrikanske partnerkirker taler konsekvent om holistisk mission. Som nævnt er denne teologi opstået i disse områder, fordi nøden er åbenlys og påtrængende, og fordi kulturerne her generelt er præget af en helhedsorienteret tilgang til verden og livet. Det er med disse øjne og midt i denne sammenhæng, at kirker og teologer i det Globale Syd læser Bibelen og evangeliet. Bibellæserne i det Globale Syd står dermed på mange måder tættere på de bibelske skrifters egne kulturer og livssyn, end vi gør. De var nemlig også præget af en helhedsorienteret virkelighedsopfattelse og umiddelbart påtrængende, materiel nød. Derfor kan vi, der læser Bibelen og evangeliet med vestlige øjne og midt i et velfærdssamfund, i særlig grad lære af kristne i det Globale Syd. Vi må sammen med dem genlæse hele Bibelen med globale øjne. Når vi gør det, åbner der sig fra de bibelske skrifter en fortælling om verden og livet, som er langt mere rig og sammenhængende end den reducerede og fragmenterede dualistiske tilværelsesforståelse, vores vestlige post-sekulære samfund søger at fastholde os i. Vi genopdager helheden i Guds mission og dens mål, shalom. En sådan genlæsning rejser spørgsmålet: Hvor stort er vores evangelium? Evangeliet kan ikke reduceres til, hvordan vi hver især kan få løst vores individuelle problem med synden. For evangeliet handler om, at Gud er hele universets Herre og har skænket al magt til hans Søn, Jesus Kristus; og om at Gud har forsonet verden (og dermed løst syndens problem) med sig for til slut at udslette al ondskab og genoprette skaberværket. Når Jesus ved begyndelsen af sit virke proklamerede: Guds Rige er kommet nær, omvend jer og tro evangeliet, (Mark 1,15) så var dette evangelium heller ikke blot en åndelig meddelelse, og omvendelse var ikke kun et spørgsmål om at skifte indre disposition. Jesu proklamation indebar et politisk budskab om en ny måde at være menneske på og leve sammen på. Det var ikke et kald til at gribe til våben. Alligevel formede det et nyt folk, som formåede at undergrave kejserens magt ved at leve i ubetinget lydighed mod Jesus Kristus som Herre. Vi har behov for at kende denne historie, som vi er en del af. Det er historien om, hvordan Gud bringer og vil bringe verden, den faldne skabning, frem til forløsning og nyskabelse. Det er Guds mission. Det er historien om, at Gud skaber verden; at synden skaber et brud mellem skaberværket og Gud, som fører nød, lidelse og død med sig; hvordan Gud virker i historien for at skabe forløsning med centrum i Guds inkarnation i Kristus; og endelig hvordan Gud en dag vil fuldende sin mission og genoprette skaberværket ved at nyskabe himmel og jord. Det hebraiske begreb shalom (fra Det gamle Testamente) beskriver dette endemål for Guds mission. Shalom betegner en fred, som er både i relation til Gud, personlig, samfundsmæssig og kosmisk-økologisk. Det er ikke blot fravær af konflikt og krig men en altomfattende heling af al brudthed og en tilstand af velfærd, trivsel og hvile. Shalom er altid rodfæstet i retfærdighed og hellighed. Beskrivelsen af shalom i Det gamle Testamente, f.eks. i profetierne i Esajas bog, har både et nutidigt og et fremtidigt perspektiv. Det er et løfte fra Gud. I Det nye Testamente genfinder vi shalom i Jesu fortællinger om Guds Rige; når Jesus taler om den fred, han giver sine disciple; og når Paulus taler om foreningen af jøder og hedninger i Kristus. Vi venter dog stadig på den endelige shalom, det fuldkomne fredsrige. 4

6 Den platoniske og moderne falske opdeling mellem ånd og materie er således fremmed for den bibelske forståelse af verden og mennesket. Her finder vi ingen modstilling af en åndelig Gud, tro og frelse og en materiel fysisk verden og menneskelighed. Den fysiske verden er skabt og skabes af Gud, så intet eksisterer uden Gud. At stole på Gud angår livet i den skabte verden. Skaberværket, menneskelivet, Guds frelse, det kommende fredrige (shalom) er alt sammen helt og altomfattende. Inkarnationen, at Gud træder ind i skaberværket, er ligeledes en offentlig sandhed. Guds transcendens går ganske vist ud over skaberværkets immanens, men vi kender ikke desto mindre Gud, nemlig i inkarnationen, gennem Kristus. Det er Guds værk, at vi er til, og at vi kan blive frelst fra den nød, vi befinder os i, og den død, som lurer på os. Det må bare ikke af den grund reduceres til noget åndeligt. Evangeliet handler om, hvad Gud gør i verden: At Guds rige er kommet nær i Jesus Kristus, og at det med hans død og opstandelse er en ny virkelighed, som vi får lov at være en del af, i og med at vi er i Kristus. Gud kalder alle mennesker ind i dette altomfattende evangelium, som er Guds helhedsmission i verden. Som kristne, kirker og organisationer deltager vi i Guds mission Evangeliet indebærer, at Gud af nåde sætter os ind i sin helhedsmission i verden. Det er den (nye) virkelighed, vi lever i. Bibelens evangelium om Guds mission må derfor gøre kristne til mennesker der er ansvarlige overfor skaberværket, som er til velsignelse for andre, som ønsker at følge Guds vilje, og som vidner om Guds kærlighed overfor andre og dermed søger at drage andre til Gud. Det skulle være unødvendigt at pointere, at det omfatter både væren, ord og handlinger: Hvad vi er, hvad vi siger, og hvad vi gør. Lad os prøve at genlæse missionsbefalingen i lyset af denne forståelse af evangeliet: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer (Matt 28,18-20) Det er den øverste magthaver over hele jorden, som taler her; på et bjerg i Galilæa, til sin lille flok af efterfølgere (hvoraf nogle tvivlede). Det er en ganske absurd situation, men det er kendetegnende for, hvordan Gud handler og bruger sin magt. Fordi Jesus har fået givet al magt, påbyder han ikke desto mindre sine efterfølgere at indlemme alle folkeslag i hans Rige; ikke med magt eller tvang, men ved at gøre dem til hans efterfølgere. Indgangen til Jesu Rige og Guds folk er dåben. Der er altså ikke tale om en pris at betale, om særlige kvalifikationer eller om at kunne dokumentere sit behov. Det er af Guds nåde. Livet i det rige sigter mod at adlyde Jesu befalinger. Missionsbefalingen er derfor ikke blot en befaling om kundskabsformidling, men om at lære andre at adlyde Jesu befalinger. Det sker bedst, som når børn skal lære af deres forældre: Det handler ikke først og fremmest om, hvad vi siger, men hvem vi er, og hvad vi gør. Det er også sådan, vi kan læse at Jesus oplærte sine disciple: Væren, ord og handling gik hånd i hånd. Det handler altså om selv at være et forbillede i lydighed. Disciple kan kun gøre andre til disciple af Jesus ved selv at være disciple, der ønsker at adlyde Jesus befalinger. Hvad går disse befalinger ud på? I Matthæusevangeliet kapitel 5-7 finder vi grundloven for Jesu og Guds Rige: Bjergprædikenen. Her tales uden adskillelse om at hungre efter retfærdighed, at være barmhjertig, at stifte fred, om vrede, ægteskabsbrud, 5

7 fjendekærlighed, almisse, bøn og faste. At bringe evangeliet til hele mennesker, er at leve et sådan liv i nåde, førend det er at proklamere et verbalt budskab. Mission er at leve i evangeliet Hvis evangeliet i hele dets fylde skal møde hele mennesker gennem os, kræver det, at vi selv som hele mennesker har ladet os møde af evangeliet. Evangeliet omfatter hele menneskelivet. Vi må derfor selv stræbe efter at integrere alle dele af vores liv i evangeliet og integrere evangeliet i alle dele af vores liv. Vi kan formulere det således: Mission er at leve i evangeliet. Mission er i bund og grund ikke en præstation men noget, som overgår os af nåde. Derfor må vi understrege: At leve i evangeliet er, at lade evangeliet møde os. Det gør integreret mission muligt og holdbart. Det er afgørende, at integreret mission er gennemsyret af følgende sandheder: - Gud har forsonet verden med sig og stiftet fred: [Jesus] er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset. (Kol 1,18-20). Det er udgangspunkt for alt forsonings- og fredsarbejde. - Det er tilgivelse, der vender os udad i et liv i mission. At være menneske er at være skabt til fællesskab (med Gud og mennesker); vi eksisterer i relationer. Luther taler modsat om, at synd er indkrogethed i os selv. Tilgivelse er da at blive genoprettet til fællesskab, at blive rettet ud, udad mod Gud og andre mennesker: rettet udad i tillid, så vi tager imod, rettet udad i kærlighed, så vi elsker Gud og vores næste. Det er Guds værk og ikke vores præstation. - Jesus kræver ikke en bestemt effekt, bestemte produktionstal af sine disciple. Jesus kræver troskab. Vi skal altså ikke som enkeltpersoner eller kirker eller organisationer måle os selv eller andre på succes og resultater, men på troskab. - Gud er ansvarlig for resultatet. Vi skal stræbe efter at være tro, og så afvente, hvad Gud bruger det til. Slutmålet, skaberværkets genoprettelse er allerede sikret; der er ingen tvivl om, at det er dér, vi ender, kun om, hvornår det sker. Mission er at leve i evangeliet at evangeliet møder os som hele mennesker. Det gør et liv i Guds mission til et liv i nåde; men ikke mindre udfordrende. Det handler nemlig stadig om at miste sit liv for Jesu skyld for at vinde det. Det er stadig Jesu død på korset, der viser os Guds måde at handle på i verden, og som er vores forbillede for et liv i mission. Jesus lod altid den anden sætte agendaen, når han mødte mennesker; men han mødte altid mennesker helt som sig selv. Hvordan kan vi stræbe efter en sådan ydmyghed og integritet i evangeliet og i Guds mission? Det indebærer en livslang forvandling At leve i evangeliet er en dannelsesproces, hvor vi gennem et helt liv tilegner os vores dåb. Det betyder at blive gjort til efterfølger, til discipel af Jesus. Det er en livslang rejse, som indebærer en forvandling: Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag det skal være jeres åndelige gudstjeneste. 6

8 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne (Rom 12,1-2). Forvandlingen handler om at lære at skønne, hvad der i mødet med et konkret menneske eller en konkret befolkningsgruppe, i en bestemt situation og nød, er Guds vilje, det gode, det som behager ham. Det er Gud, der ved sin Ånd former og forvandler. Det er en forvandling fra verden (oprør mod Gud) til Guds Rige (der hvor vi beder ske din vilje ). Som kirke og som organisationer kan vi ikke forvandle nogen, men vi kan facilitere forvandling. Nogle vil pege på, at det sker gennem gudstjenestens liturgi og gennem bibelteksterne; andre vil fremhæve kontemplation, bøn og pilgrimsvandringer; andre igen betydningen af relationer til andre mennesker, der ønsker at følge Guds vilje. Forudsætningen er, at vi som kirker, organisationer og enkeltpersoner anerkender, at Jesus er universets herre, og har et ønske om at adlyde hans befalinger. Tilgivelse og forvandling vender os udad mod Gud og medmennesket i tillid og kærlighed. Det gælder både enkeltpersoner, kirker og organisationer. Denne tilgivelse og forvandlingsproces fra verden til Guds Rige skal vi bringe ud til og tæt på mennesker omkring os, i vores sogn, på arbejdspladser og i skoler overalt, hvor vi selv og andre mennesker lever og er og færdes. For at flere kan blive en del af Guds mission og blive forvandlet. Hvordan kan det se ud? Forvandlingen når til flere gennem kirkens fællesliv Kirken i Sierra Leone er et eksempel på en kirke, der i al sin ufuldkommenhed er som en fast klippe, og hvis strukturer fungerer, når staten truer med at bryde sammen under borgerkrig eller epidemier. Under ebolaudbruddet i 2014 holdt lokale kirker gudstjenester morgen og aften, med forkyndelse, bøn og repetition af sundhedsforskrifterne mod ebolasmitte. Det fortælles, at en lokal menighed, på et tidspunkt fik besked om, at nabolandsbyen var uddød af ebola; der lå lig overalt, og de ganske få, der ikke var smittede, var flygtet. Fra et integreretmission perspektiv, kan vi spørge: Hvordan skal den menighed leve i evangeliet? Spørgsmålene må være væltet over hinanden: Skal vi blive, skal vi flygte; hvordan undergår vi at blive smittet, hvad nu, hvis jeg skal dø; kan vi stole på hinanden; er det åndernes straf; hvorfor gør staten eller Vesten ikke noget? Den bedste prædiken kan ikke gøre det alene. Medicin og ansigtsmasker kan ikke gøre det alene. Politiske indgreb kan ikke gøre det alene. Kun gennem en kirke, der lever i evangeliet, og i hvem evangeliet lever, tror vi på, at Gud på en særlig måde er til stede og vil virke: til trøst, til opmuntring, til helbredelse, til udvikling. Så mennesker ved uanset hvad at de er elsket af Gud. Lad os forestille os en helt almindelig dansker, Peter Hansen. Han trives på sit job, børnene er ved at være store og har det godt. Ægteskabet knirker dog lidt, og han bliver ind imellem ramt af en lettere livslede: Hvad er egentlig meningen med det hele? Hvordan lever den lokale kirke i evangeliet, så Peter opdager, at han er elsket af Gud, og hvad det betyder for hele hans liv? Kun hvis præsten og de øvrige ansatte, menighedsrådet og søndagsmenigheden selv lever i evangeliet kan de bidrage til, at evangeliet også kommer til at leve i Peter. De bør derfor arbejde for at facilitere forvandling ved at integrere prædiken, nadver, parkurser, koncerter, skriftemål, fællesspisning, nabohjælp osv. som dele af et helt kristent fællesliv. Den retning for 7

9 livet, de selv finder i dette, vidner for Peter og andre om, at Guds trofaste kærlighed er hele livets forudsætning og højeste mål. Integreret mission indebærer ikke, at vi altid skal gøre og være alting. Nogle situationer kalder kun på ord, andre kun på brød. Vi er heller ikke alle udrustet eller kaldet til at gøre eller være alt. Nogle er bedst til at forklare, andre til at vise omsorg, andre til at forsvare eller begejstre andre. Forudsætningen er den samme: at vi lever i evangeliet. Derfor skal vores førsteprioritet altid være at lade evangeliet møde os som hele mennesker. Når vi lader evangeliet møde os i konkrete situationer i mødet med konkrete mennesker, folkegrupper og lokalområder giver det os identitet og integritet. Lokale kirker er en nøgle i denne mission. Her samles en mangfoldighed af talenter, evner og nådegaver i et fællesliv, som befinder sig i en bestemt sammenhæng, i mødet med nogle helt bestemte, konkrete mennesker. Det du har læst, er Evangeliet møder altid hele mennesker. Derfor er integreret mission mere end både diakoni og forkyndelse, for vi skal undgå en falsk opdeling mellem ånd og materie. Vi er nødt til at genlæse evangeliet med globale øjne, så vi genopdager helheden i Guds mission og dens mål, shalom. Som kristne, kirker og organisationer deltager vi i denne mission ved at leve i evangeliet. Det indebærer en livslang forvandling, som når til flere gennem kirkens fællesliv. Vi lever i et post-sekulært samfund, og en diakonal bølge ruller ind over dele af kirken i Danmark. Det gør begge dele integreret mission til en særdeles relevant og nyttig måde at forstå og praktisere mission på. Udfordringen består i at indse og acceptere, at integreret mission ikke blot er et spørgsmål om aktiviteter. Det handler derimod om at lade sig forvandle til integritet af et helt evangelium. Er vi klar til det? Du kan læse mere om integreret mission i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, nr. 3-4, 2013, og på Dansk Missionsråds hjemmeside: 8

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret ved bispevielse i Viborg Domkirke den 23. november 2014, kl. 14.00 Prædiketekst Matt. 11, 25-30 Bøn Gud Faders Ånd! Kom til os ned Med Himlens ild: Guds kærlighed!

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe? Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække

Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS

Læs mere

Velkommen til gudstjeneste

Velkommen til gudstjeneste Velkommen til gudstjeneste Gospelkoret Emmaus Holy, holy, holy Velkommen til gudstjeneste Vision forandrer verden Vær du min glæde, vær du mit livs håb. Vær du den herre, der hører mit råb. Dagene glider

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Mission og dialog vejledning

Mission og dialog vejledning Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere

Læs mere

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). 6 TIL SABBATTEN 9. AUGUST 2014 At vokse i Kristus Ugens vers Introduktion Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). Nikodemus

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere