Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA)"

Transkript

1 Studieordning for E- konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Gældende fra september 2012

2 Indholdsfortegnelse Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens lovmæssige grundlag... 4 Uddannelsens formål... 4 Uddannelsens omfang... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 5 Adgang til uddannelsen... 5 Optagelsesprøve... 5 Sprog... 5 Mål for læringsudbytte for e- konceptudvikling (PBA)... 5 Viden... 5 Færdigheder... 5 Kompetencer... 6 Kompetenceudvikling og pædagogik... 6 Uddannelsens struktur... 7 Første semester... 7 Andet semester... 7 Tredje semester... 8 E- konceptudvikling - oversigt... 8 Læringsmål... 9 Første semester... 9 E- konceptudvikling og e- projektledelse // 20 ECTS... 9 Brugerforståelse // 5 ECTS Videnskabsteori // 5 ECTS Andet semester E- handel // 15 ECTS E- marketing // 10 ECTS E- business systemer // 5 ECTS E- design // 15 ECTS E- kommunikation // 10 ECTS E- medieteknologi // 5 ECTS Tredje semester Praktikophold // 15 ECTS Afgangseksamensprojekt // 15 ECTS Eksamensordning Oversigt over prøver Regler for prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Hjælpemidler Eksamenssprog Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd side 2

3 Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Stave og formuleringsevne Klager over prøver og anke af afgørelser Dispensation Eksamensforsøg Bedømmelse og censur Eksamenssprog Særlige prøvevilkår Eksamensbevis Eksamens- og prøvebeskrivelser semester // porteføljeprøve semester // porteføljeprøve semester // Intern praktikprøve semester // afsluttende projekt Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive Studieordningens institutionsdel Valgfri uddannelseselementer Undervisnings- og arbejdsformer Deltagelsespligt Formkrav Retningslinjer for praktik Generelle bestemmelser for prøver og eksamener ved UCN Teknologi & Business Eksamensreglement Tilmelding til eksamen Aflevering Ansvarsområder ved gruppefremstillede projekter Sprog Ophavsret Beståelsesfrist Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet Regler om meritoverførsel Indgåede meritaftaler side 3

4 Studieordningens fællesdel - gældende for udbydere af uddannelsen i e- konceptudvikling Uddannelsens lovmæssige grundlag Denne studieordning for e- konceptudvikling er udarbejdet på nedenstående love og regler: Erhvervsakademiloven: Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: BEK nr. 636 af 29. juni 2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i e- konceptudvikling: BEK nr. 609 af 4. juni 2010 Kvalitetsbekendtgørelsen: BEK nr af 1. september 2010 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Adgangsbekendtgørelsen: BEK nr. 214 af 21. februar 2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Karakterbekendtgørelsen: BEK nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Åben uddannelse: lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen Uddannelsens formål Formålet med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændig udvikling af strategiske koncepter for e- shops, e- handelsløsninger og e- marketing samt administrativ drift af e- shops og e- handelsportaler. Uddannelsen kvalificerer også til arbejde med strategisk udvikling af kommunikations- og designkoncepter for interaktive digitale løsninger indenfor e- handels-, web-, design- og reklamebureauer med en digital profil. Uddannelsens omfang Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 1½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS. side 4

5 Uddannelsens navn og dimittendernes titel Dimittender fra uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i e- konceptudvikling (PBA e- konceptudvikling). Den engelske titel er Business Bachelor of E- concept development (BSc E- concept development). Adgang til uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i e- konceptudvikling er en overbygningsuddannelse til multimediedesigner- uddannelsen, datamatikeruddannelsen, uddannelsen til designteknolog og e- designeruddannelsen, der således alle giver direkte adgang til optagelsesprøven. Andre ansøgere kan få adgang til optagelsesprøven ud fra en konkret vurdering af deres reelle kompetencer jf. bekendtgørelse nr. 8 af 10. januar 2008 om individuel kompetence- vurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne. Optagelsesprøve Uddannelsen har en adgangsprøve for at sikre, at de studerende har flerfaglige kompetencer og evner for at anvende disse kompetencer inden for konceptudvikling. Sprog Der kan undervises både på dansk og på engelsk. Mål for læringsudbytte for e- konceptudvikling (PBA) Viden Den uddannede har 1. Viden om og kan reflektere over trends, teori og praksis inden for e- konceptudvikling af løsninger for international e- handel, digital reklame og digital kommunikation generelt 2. Viden om og kan reflektere over interkulturel formidling og mediekonvergensens rolle i udvikling af e- koncepter 3. Viden om og kan reflektere over e- projektledelse af e- handelsløsninger, digitale reklamekampagner samt digital kommunikation generelt 4. Viden om og kan reflektere over forskellige former for testning af digitale kommunikationsløsninger i relation til videnskabelig metode og videnskabsteori Færdigheder Den uddannede kan 1. Anvende metoder og redskaber til dybtgående analyse af problemfelter, trends, teori og praksis inden for e- konceptudvikling af international e- handel, digital reklame samt digital kommunikation generelt 2. Vurdere og argumentere for komplekst trufne valg, udviklingsforløb, projektstyring og projektledelse side 5

6 3. Vurdere og formidle eksisterende e- koncepter og forslag til nye e- koncepter til samarbejdspartnere og virksomheder 4. Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber til analyse og testning af digitale kommunikationsløsninger Kompetencer Den uddannede kan 1. Udvikle komplekse konceptuelle prototyper på e- handelsløsninger, digitalt kampagnemateriale eller anden digital kommunikationsløsning 2. Håndtere udvikling af komplekse e- koncepter for digitale kommunikationsløsninger eller digital reklamekampagne eller e- shop/e- handelsløsning 3. Håndtere sammenkobling af relevante fagligt teoretisk- praktiske emner. De faglige emner skal være minimum to af følgende: e- handel, e- marketing, e- kommunikation, e- design, e- businessproduktion og e- medieproduktion 4. Samarbejde selvstændigt med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle e- koncepter 5. Opbygge og præsentere en jobskabende rolleprofil som e- konceptudvikler ved at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder Kompetenceudvikling og pædagogik Pædagogikken skal fremme en udvikling af to typer kernekompetence i synergi. En multidisciplinær kompetence med fokus på overblik over forskellige synsvinkler og fagområder. Dette er en koblingskompetence mellem digital teknologi, e- handel, e- markedsføring, e- design og e- kommunikation En fagspecifik kompetence i mindst to fagområder. F.eks. e- handel og e- design eller e- kommunikation og e- marketing. Pædagogisk vil de to former for kompetence blive understøttet gennem: Projektorganiseret gruppearbejde med løs organisering og projektorganiseret gruppearbejde organiseret omkring roller Kontinuerlig integration af virksomheder og organisationer i undervisningen Coaching af projektgrupper med fokus på interkulturelt og flerfagligt samarbejde - dvs. coaching af studerende faciliteret af undervisere Dialogbaseret undervisning hvor fagspecifik kompetence bliver perspektiveret i forhold til multidisciplinær kompetence Forelæsninger og øvelser side 6

7 Uddannelsens struktur Modulerne på semestrene kan brydes op frit i mindre moduler og forløb. Første semester 1. semesters formål er at introducere den studerende til flerfaglig e- konceptudvikling. Den studerende skal lære at konceptudvikle e- handelsløsning, digital reklamekampagne og digitalt kommunikation generelt. Alt sammen i mindre skala. Undervisningen er introducerende i relation til: Erhvervslivets behov Styring af e- konceptudvikling (projektledelse) At sikre videnskabeligt baserede tests af e- koncepter og digitale kommunikationsløsningers brugervenlighed og trafik På 1. semester bliver alle studiets fagområder introduceret, idet de er integreret i modulerne. Modulerne er ens for alle, dvs. obligatoriske uddannelseselementer, på i alt 30 ECTS. Herved får den studerende mulighed for tidligt at planlægge fremtiden og blive kompetente vælgere af: Moduler på efterfølgende semestre Praktikvirksomhed og fagligt/professionelt fokus i praktikvirksomheden Eksamensprojekt relateret til jobønske på afsluttende semester Fagene er: E- konceptudvikling og e- projektledelse, 20 ECTS Brugerforståelse 5 ECTS Videnskabsteori 5 ECTS Andet semester 2. semesters formål er at give specialisering i e- konceptudvikling mere omfattende og specialiseret end på 1. semester. 2. semester består udelukkende af valgmoduler (30 ECTS). De studerende skal vælge 2-4 moduler, dvs. valgfri uddannelseselementer, således at det samlede antal ECTS point giver netop 30 ud af de i alt 60 ECTS som udbydes. Den enkelte institution udbyder et antal valgmuligheder til de studerende. Dog skal e- handel og e- design altid udbydes. Yderligere udbud og det endelige valg af kombinationer fastsættes før semesterstart. Mellemste semesters moduler kan brydes op i mindre dele og sammensættes frit. 2. semester består af to studieretninger på hver 30 ECTS, hvoraf den studerende vælger én studieretning. De to studieretninger har hhv. e- design og e- handel som fokusområde: e- handel, 15 ECTS e- marketing, 10 ECTS e- business systemer, 5 ECTS e- design, 15 ECTS e- kommunikation, 10 ECTS e- medieteknologier, 5 ECTS side 7

8 Tredje semester Tredje semesters formål er at specialisere den studerendes kompetencer i forhold til at opbygge spidskompetencer for en jobskabende profil. Dette sker dels igennem virksomheds praktik til med deltagelse i et professionelt fagligt miljø. Dels igennem det afsluttende eksamensprojekt, der tager udgangspunkt i virksomhedspraktikken. Praktikperioden er placeret umiddelbart inden det afsluttende eksamensprojekt. Praktikophold, 15 ECTS Afgangseksamensprojekt, 15 ECTS E- konceptudvikling - oversigt 1. semester E- konceptudvikling og e- projektledelse 20 ECTS Brugerforståelse Videnskabsteori 5 ECTS 5 ECTS 2. semester E- design 15 ECTS E- kommunikation 10 ECTS E- medieteknologier 5 ECTS 3. semester E- handel 15 ECTS E- marketing 10 ECTS E- business- systemer 5 ECTS Praktikophold 15 ECTS Eksamensprojekt 15 ECTS side 8

9 Læringsmål Første semester E- konceptudvikling og e- projektledelse // 20 ECTS e- konceptudvikling Formål: Den studerende skal lære at udvikle af e- koncepter ved at kombinere og inddrage flere fagområder. Fagområderne er e- handel, e- marketing, teknologi, e- design, e- kommunikation og e- marketing. Undervisningen skal fokusere på konceptuel forbedring eller nyudvikling af virksomheders og organisationers koncepter og løsninger i forhold til lokal og international handel, digital markedsføring og digital kommunikation. Viden Viden om aktuelle virksomheds- og ledelsestrends, modeller, teori og praksis med fokus på interkulturel formidling og mediekonvergens Skal kunne reflektere over e- konceptudvikling Færdighed Skal kunne vurdere hvordan brugerdreven innovation kan understøtte e- konceptudvikling af digital kommunikation Skal kunne mestre konceptudvikling af digitale kommunikations-, reklame- og e- handelsløsninger med brug af brugerdreven innovation Skal kunne indsamle og analysere information om e- handel, digital reklame og anden digital kommunikation Kompetence Skal kunne analysere forskellige branchers behov for e- konceptudvikling Skal selvstændigt kunne samarbejde tværfagligt om udvikling af nye koncepter for digital kommunikation Skal kunne forstå roller/jobfunktioner inden for e- handel, digital reklame og digital kommunikation generelt Skal kunne identificere egne læringsbehov E- projektledelse Formål: Den studerende skal lære at varetage projektlederrollen i udvikling af e- koncepter og i implementering af digitale kommunikationsløsninger. Viden Skal have teoretisk viden om kravspecifikation, salg og forhandling af digitale kommunikationsløsninger Skal have teoretisk viden om projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi Skal have teoretisk viden om forskellige udviklingsmetoder og deres betydning Skal have teoretisk viden om konflikthåndtering i projektteams side 9

10 Færdighed Skal kunne forhandle tilbud, kontrakt og samarbejdsaftaler om digitale kommunikationsløsninger. Både fra virksomheds- og fra leverandørside Skal kunne agere i en forretningsmæssig kontekst Skal kunne formidle praktiske problemstillinger i forbindelse med udvikling og styring af projekter til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne indsamle information om og analysere relevante interessenters krav til digitale kommunikationsløsninger. Dvs. forretningsmæssige, designmæssige, kommunikative samt tekniske krav og ønsker Skal kunne vurdere og begrunde projektmæssige og konceptuelle valg overfor relevante projektinteressenter i internationale projekter Skal kunne vurdere konflikter i projektudviklingsteams teoretisk og praktisk. Skal derudover kunne begrunde mulige løsningsforslag Skal teoretisk og praktisk kunne vurdere interne og eksterne aktørers interkulturelle konflikter i projektteams. F.eks. konflikter mellem projekt ejer og projekt team samt mellem kunde og projektteam i bureau Skal kunne begrunde forslag til konfliktløsninger mellem projekt ejer og projektteam samt mellem kunde og rekvirent. Skal kunne formidle praksisnære løsninger på forskellige typer konflikter internt i projektteams Kompetence Skal kunne udføre kompleks kravspecifikation, salg og forhandling af digitale kommunikationsløsninger Skal kunne mestre flere udviklingsmetoder Skal kunne styre projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi Skal kunne styre udviklingsprojekter i virtuelle flerfaglige teams Skal selvstændigt kunne indgå i fler- og tværfaglige teams omkring e- projektudvikling Skal kunne identificere egne læringsbehov i relation til rollen som projektleder i flerfaglige, interkulturelle teams Brugerforståelse // 5 ECTS Formål: den studeredne lærer at vurdere og implementere Formative and Evaluative User Research gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og behandling. Den studerende skal: forstå hvad informationsarkitektur og usability er og hvad det kan bruges til udføre brugerundersøgelser/- tests af brugeroplevelse og brugeradfærd vurdere brugerundersøgelser/- tests i forhold til forskellige testmetoders anvendelighed at vurdere hvordan ændringer i informationsarkitektur og design kan optimere brugsoplevelsen Viden Skal have teoretisk viden om brugerundersøgelser/- tests af brugeroplevelse og brugeradfærd Skal have teoretisk viden om informationsarkitektur og testning af brugervenlighed side 10

11 Færdighed Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber til testning og analyse af digitale kommunikationsløsningers design, funktionalitet, brugervenlighed og informationsarkitektur Skal kunne forstå hvordan internationale og interkulturelle forhold indvirker på brugeroplevelsen Skal teoretisk og praktisk kunne vurdere testningsmetoder og beslutte hvilken testmetode, der er mest hensigtsmæssig i forskellige situationer Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger omkring usability testning, brugervenlighed og informationsarkitektur til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne argumentere for løsninger inden for testning, brugervenlighed og informationsarkitektur samt formidle løsningerne til relevante interessenter Kompetence Skal kunne håndtere testning af digitale kommunikationsløsninger og vurdere testkvaliteten og resultaterne i forhold til videreudvikling af kommunikationsløsningen Skal kunne indgå samarbejde med andre, f.eks. designere, udviklere og informationsarkitekter og/eller brugervenlighedeksperter, om udvikling af digital kommunikation med udgangspunkt i testning Videnskabsteori // 5 ECTS Formål: at forstå videnskabsteori og metodelære at relatere tests af brugeroplevelse/usability til videnskabsteori og metodelære Viden: Skal have teoretisk viden om videnskabsteoretiske retninger Skal have teoretisk viden om kvalitativ og kvantitativ metode, også i relation til videnskabsteori Færdighed: Skal kunne anvende videnskabsteori og metodelære som baggrund for at forstå undersøgelser/testning af brugeroplevelse og krav Skal kunne forstå videnskabsteori og metodelære i idehistorisk sammenhæng Kompetence: Kunne identificere egne behov for læring inden for testning i relation til metodelære og videnskabsteori side 11

12 Andet semester E- handel // 15 ECTS Formål: Den studerende skal lære at konceptudvikle nye e- shops og e- handelsløsninger samt at drive og videreudvikle dem både administrativt og konceptuelt. Der er fokus på nationale og internationale BtB-, BtC- og CtC- markeder. Viden Skal have teoretisk og praktisk viden om international strategi- og konceptudvikling af e- shops og e- handelsløsninger Skal have teoretisk viden om udviklingen på internationale markeder for e- handel Skal have teoretisk viden om teknologier af betydning for konceptudvikling af e- handel. Dvs. ERP system, CMS, betalingsmodul og platforme Skal have teoretisk viden om basal e- handelsjuras betydning for udvikling af e- shop koncepter. Med primær vægt på national (dvs. dansk) jura og sekundært på international e- handelsjura gennem enkelte eksempler Færdighed Skal kunne indsamle og analysere data/information om internationale e- handelsmarkeders udvikling og trends. Også i relation til behovet for nye e- handelsløsninger Skal kunne videreformidle konklusioner omkring lokale og internationale e- handelsmarkeders udvikling og trends. F.eks. som oplæg til virksomheders udvikling af e- handelsløsninger Skal teoretisk kunne vurdere e- handelsmarkedernes udvikling og trends. Hvordan kan disse trends udnyttes i konceptudvikling af e- handelsløsninger/e- shops? Skal kunne vurdere internationale virksomheders strategiske udviklingsmuligheder for e- handel. Dvs. strategisk konceptudvikling af e- handelsløsninger/e- shops Skal kunne begrunde e- handelsløsningers koncept i relation til lokale og internationale markeders udvikling og trends Skal kunne vurdere front- og back end systemers samspil teoretisk og praktisk inden for e- handel. Dvs. ERP systemer, CMS, betalingsmoduler og platforme Skal kunne begrunde e- handelskonceptets valg af ERP system, CMS, betalingsmodul og platform. Dvs. i relation til konceptets bæredygtighed og mulighed for skalerbarhed Skal kunne argumentere for konceptuelle løsninger og valg overfor samarbejdspartnere og brugere Kompetence Skal kunne håndtere kompleks strategi- og konceptudvikling af e- handelsløsninger. Særlig vægt på udvikling af forretningsmodel, business case og omkostningsestimering Skal selvstændigt kunne indgå i flerfaglige projektgrupper med specialister (f.eks. e- designer, programmør og/eller informationsarkitekt) og selv kunne bidrage med e- handel som fagområde Skal kunne udvikle komplekse strategier for salg og mersalg i relation til måling af brugeradfærd og konvertering Skal kunne identificere egne læringsbehov i tilknytning forretningsudvikling af e- handel samt udvikle egen rolle og kvalifikationer på området side 12

13 E- marketing // 10 ECTS Formål: De studerende skal lære at udvikle e- marketingkoncepter for virksomheder og organisationer. Herunder skal de lære at koble strategisk branding sammen med praktisk udførelse af e- marketing discipliner. Viden Skal have viden om teori og praksis inden for paletten af e- marketing discipliner Forstå teori og metode omkring anvendelse af e- marketing discipliner Skal kunne reflektere over hvordan e- marketing kan bidrage til branding Viden om lokal og international e- marketingjuras betydning i forskellige brancher/ virksomhedstyper Skal kunne forstå guidelines i marketing jura og reflektere over juraen i relation til branding og kampagneudvikling Færdigheder Skal kunne indsamle markedsdata og udføre markedsanalyse af forbrugeradfærd ved hjælp af relevante metoder og redskaber Skal kunne omsætte markedsanalyser til beslutningsgrundlag i digital kampagne- og mediaplanlægning (i samspil med off line medier) Skal kunne vurdere medietryk, effektivitet og økonomi i digital kampagne- og mediaplanlægning. Også i samspil med off line medier Skal kunne argumentere for alternative løsninger i kampagne- og mediaplanlægning overfor kunder og samarbejdspartere Skal kunne udføre effektmåling og analysere data med henblik på kampagneevaluering Skal kunne formidle resultater af effektmålinger og effektanalyser, d.v.s. konklusioner på kampagneevaluering, til samarbejdspartnere Kompetence Skal kunne udvikle strategi for digital branding og e- marketing Skal kunne indgå i flerfagligt samarbejde med fagfolk inden for de tekniske, kreative/designmæssige, kommunikative og forretningsstrategiske områder Skal mestre mindst én e- marketing disciplin Skal kunne identificere egne læringsbehov og selv kunne videreudvikle faglighed inden for e- marketing strategi og branding, kampagneplanlægning samt discipliner E- business systemer // 5 ECTS Formål: De studerende skal lære at vælge basal teknologi for e- marketing og e- handelsløsninger til små og mellemstore virksomheder. Herunder skal de lære at vælge relevant medieproduktionsteknologi, programmerings- og scriptingsprog i forbindelse med konceptudvikling af e- marketing og/eller e- handelsløsninger. Herudover have indsigt i eksempler på e- handels- og e- marketings tekniske systemer. Viden Viden om hvordan forskellige typer back end software samt programmerings- og scriptingsprog spiller sammen inden for henholdsvis e- handel og e- marketing Skal have teoretisk viden og praktisk metodik omkring valg af medieproduktionsteknologi og - software samt forskellige typer programmerings- og scriptingsprog med relevans for e- handel og e- marketing konceptudvikling side 13

14 Færdighed Skal kunne definere og begrunde valg af basal e- handels- og e- marketingteknologi for små og mellemstore virksomheder Skal indsigt i, hvordan komponenterne i mindst én type samlet løsning inden for e- handel eller e- marketing spiller sammen. F.eks. medieproduktionssoftware, programmerings- og/eller scriptingsprog relateret til den tekniske side af e- handels/e- shopløsninger Skal have indsigt i systemer til måling af brugeradfærd Kompetence Skal selvstændigt kunne indgå i flerfagligt samarbejde og udføre konceptuelle opgaver ud fra et overblik over tekniske muligheder og begrænsninger Skal kunne identificere egne læringsbehov i tilknytning teknisk konceptudvikling af e- handels- og e- marketingløsninger samt kunne udvikle egen viden og færdigheder inden området Skal have grundlæggende kendskab til anvendelsen af SEO (Search Engine Optimization) og SEM (Search Engine Marketing) i skabelsen af et nyt site eller en ny løsning. E- design // 15 ECTS Formål: De studerende skal lære at udvikle strategisk funderede e- designkoncepter til virksomheder på lokale og internationale markeder. Der tænkes på design til e- handelsløsninger, digitale tværmediale reklame- /marketingløsninger samt løsninger inden for anden digital kommunikation. Alle projekter og alle koncepter skal behandle og adressere internationale og interkulturelle forhold. Viden Skal have teoretisk viden om servicedesign. Dvs. udvikling af digitale services der tager udgangspunkt i brugeres behov og interesser Skal have teoretisk viden om hvordan servicedesign kan anvendes inden for e- handel, digital reklame og andre former for digital kommunikation Skal have viden om hvordan digitalt design kan understøtte international branding og anvendes til branding formål Skal have teoretisk viden om brugercentrerede designteknikker og - metoder Skal have teoretisk viden om interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling Færdighed Skal kunne udvikle digitalt design, æstetik og grafik under hensyntagen til slutbrugernes behov og kulturelle forskelligheder Skal kunne begrunde valg af digitale designløsninger i forhold til international branding og interkulturelle forhold Skal kunne begrunde designkoncepter for digitale tværmediale kommunikationsløsninger Skal kunne formidle praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere - med særlig vægt på at løsningerne er tværmediale side 14

15 Kompetence Skal kunne udvikle servicedesign. Dvs. designudvikling som tager udgangspunkt i brugerens oplevelse af serviceniveauet i digitale services. F.eks. e- handelsløsninger, sociale medier m.m. Skal kunne udvikle e- design i forhold til international branding samt interkulturelle forholds indvirkning på brugerne Skal kunne udvikle komplekst digitalt design til enkelte specialiserede, tværmediale formål Skal selvstændigt kunne indgå i kreative teams med tekniske, kommunikative, merkantilt og etnologisk orienterede kolleger og samarbejdspartnere Skal kunne identificere egne læringsbehov inden for e- design E- kommunikation // 10 ECTS Formål: De studerende skal lære at udvikle kommunikationsstrategisk funderede e- koncepter for virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Viden Skal have viden om teori og praksis vedr. digitale genrer og kommunikationsformer (f.eks. interagerende reklamer i bybilledet, sociale medier, e- shops, e- læring, spil, virale film, blogs, kampagne sites, pod casting m.m.) Skal kunne kunne reflektere over anvendelsen af disse genrer og kommunikationsformer inden for e- handel, digital reklame/e- marketing samt anden digital kommunikation Skal have generelt kendskab til forretningsmodeller og aktuelle tendenser inden for mediemarkedet Færdighed Skal kunne vurdere kommunikationsteoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende cross- media kommunikation og ny tendenser inden for kommunikationsteori og - praksis Skal kunne begrunde og argumentere for udvikling af kommunikationskoncepter, der anvender cross- media og ny tendenser inden for kommunikation Skal kunne formidle de krav som stilles til kommunikationsdelen i udviklingen af e- koncepter, såsom medievalg, budskab, modtager behov Skal have evne til at indsamle og analysere information om kommunikations- muligheder for både analoge og digitale medier og platforme Kompetence Skal kunne udvikle tværmedial, digital kommunikationsstrategi og med udgangspunkt heri planlægge digitale reklame/e- marketingkoncepter til internationale markeder Skal kunne optimere salg og/eller brugeroplevelse i e- handelsløsninger og anden digital kommunikation ved hjælp af optimeret informationsarkitektur og - design Skal kunne udvikle guidelines for tekst og sprog Skal kunne konceptudvikle digitale løsninger ved at anvende digitale genrer, kommunikationsformer, digital dramaturgi og fortælleformer, herunder forskellige manuskript- og storyboardtyper Skal selvstændigt kunne indgå i flerfagligt samarbejde med andre faggrupper omkring e- konceptudvikling side 15

16 Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder inden for e- kommunikation E- medieteknologi // 5 ECTS Formål: Den studerende skal lære at producere visuelle oplevelser, oplevelsesforløb samt dynamiske brugergrænseflader rent teknisk- kreativt. Den studerende skal herunder lære i udviklingsprocessen at anvende og udvikle visse værktøjsmæssige teknikker i digital konceptudvikling. Den studerende skal lære at blive undersøgende i forhold til valg og brug af teknologier og platforme Viden Skal have viden om teori og praksis bag brug af aktuelle og fremtidige trends i relation til teknologi, medier, platforme og scriptingsprog Skal have viden om anvendelse, praksis og teori bag flere typer platforme, produktionsredskaber og software, programmerings- og scriptingsprog, samt tekniske krav i produktionen af forskellige digitale medier Skal forstå og være i stand til at analysere og udvikle forskellige typer af dokumentation samt leverancer der er nødvendige for videre produktion eller udvikling i design, teknisk udvikling og projektplanlægning i en given produktion Færdighed Skal kunne anvende metoder til at vælge og kombinere medieproduktionsteknologi på baggrund af analyser Skal kunne formidle valg af medieproduktionsteknologi og - software samt programmerings- og/eller scriptingsprog til samarbejdspartnere Kompetence Skal kunne rådgive og producere digitale tværmediale koncepter ved at kombinere medieproduktionsteknologi og software, dokumentationer og leverancer, samt programmerings- og scriptingsprog Skal selvstændigt kunne indgå i flerfagligt samarbejde med andre faggrupper omkring udvikling af visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder inden for e- medieproduktion Tredje semester Praktikophold // 15 ECTS Formål: Den studerende skal lære normer og guidelines for at løse opgaver i et professionelt fagligt miljø for en virksomhed eller organisation ved selv at deltage. Viden Skal have viden om praktikvirksomhedens forretningsgrundlag Skal have viden om det professionelle miljø, jobfunktioner og interessenter i praktikvirksomheden side 16

17 Færdighed Skal kunne indsamle information om relevante typer jobs på praktikstedet samt analysere kravene til udførelse af disse jobs Kompetence Skal kunne analysere af praktikvirksomhedens nuværende arbejde med e- konceptudvikling samt dens fremtidige kompetencebehov for e- konceptudvikling Skal selvstændigt kunne indgå i praktikvirksomhedens faglige og flerfaglige samarbejde og påtage sig ansvar for opgaveløsning Skal kunne identificere egne læringsbehov i tilknytning til mindst én profession i praktikvirksomheden og videreudvikle egen viden og færdigheder Afgangseksamensprojekt // 15 ECTS Formål: Den studerende skal gennem projektarbejde specialisere sig i et afgrænset område inden for e- konceptudvikling med udgangspunkt i sit praktikophold. Kompetence Skal kunne udvikle en kompleks konceptuel prototype. Dvs. en prototype på en e- shop/e- handelsløsning eller digitalt reklamekampagnemateriale eller anden digital kommunikationsløsning Skal kunne udvikle kompleks skriftlig rapport med dokumentation af: - det praktiske eksamensprojekts udviklingsforløb, projektstyring og ledelse - dybtgående analyser af problemfelter relateret til e- konceptudvikling Skal kunne koble minimum 3 større relevante faglige emner sammen inden for emnerne e- handel, e- marketing, e- kommunikation, e- design, e- business teknologi og e- medieteknologi Skal selvstændigt kunne indgå i flerfaglige e- konceptudviklingsprocesser i samarbejde med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder med henblik på at opbygge en specifik rolleprofil som e- konceptudvikler side 17

18 Eksamensordning Formålet med eksamensordningen er at sikre uddannelsens kvalitet og at beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de institutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre sammenhæng i undervisningen og mellem eksamen og undervisning, fastlægger den enkelte uddannelsesinstitution nærmere krav til eksamensprojekter mv. Oversigt over prøver Semester Placering Prøve Intern/ekstern prøve 1. sem. januar 2013 Portefølje Ekstern 2. sem. juni 2013 Portefølje Ekstern Prøve fastlægges af Alle udbydere af uddannelsen Alle udbydere af uddannelsen 3. sem. oktober 2013 Praktikprøve Intern Alle udbydere af uddannelsen 3. sem. januar 2014 Afsluttende eksamensprojekt (rapport og digitalt produkt) Ekstern Alle udbydere af uddannelsen For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have opnået beståelseskarakteren 02 i alle uddannelsens prøver. Den interne praktikprøve skal bestås med bedømmelsen Bestået, da dette er en bestået/ikke bestået prøve. Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver fremgår af særskilte retningslinjer, der er tilgængelig på den enkelte uddannelse. Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. Regler for prøver Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. side 18

19 Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Hjælpemidler Eventuelle regler for hjælpemidler, vil fremgå af beskrivelsen af den enkelte prøve. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, søge om tilladelse til at anvende PC ved skriftlige (sted)prøver. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis eksamenssproget er dansk: Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver. side 19

20 Hvis eksamenssproget er engelsk: Studerende med et andet modersmål end engelsk kan søge om at medbringe ordbøger. Ansøgning om tilladelse til at medbringe andre hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3. Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og En eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen. side 20

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Fysioterapeutuddannelsen UCN Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Beskrivelse af indhold, form og afvikling af modulprøver september 2014 Tillæg til National Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.1 Side 0 af 10 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...1

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede prøver og bedømmelse Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 2 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 2 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 2 2.3. Individuel

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for. E-konceptudvikling. Professionsbachelor (pba)

Studieordning for. E-konceptudvikling. Professionsbachelor (pba) Studieordning for E-konceptudvikling Professionsbachelor (pba) Erhvervsakademi MidtVest August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 2. Optagelse på uddannelsen

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 Indhold Studieordningens fællesdel... 4

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...0 2. Tidsmæssig placering af prøverne...1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Digital Konceptudvikling

Digital Konceptudvikling Digital Konceptudvikling Studieordning_Institutionel del September 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tidsmæssig placering af prøverne... 3 Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens institutionsdel Mulitimediedesigner AK, September 2014 v/ University College Nordjylland

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2015-2016 Autoteknolog AP Degree in Automotive Technology Version 1.5 Revideret 21. august 2015 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel... 1 1. Studieordningens rammer... 3 1.1. Studieordningens

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Studieordning, august 2014

Studieordning, august 2014 Studieordning, august 2014 E-konceptudvikling, professionsbachelor E-concept Development, Professional Bachelor 0 Indhold - 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller

Læs mere

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse Indhold 1. GE"ERELT... 2 2. I"DSTILLI"G TIL PRØVER... 3 3. MØDETID...

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 3 2. Prøver i læreruddannelsen... 3 2.1. Regelgrundlag... 3 2.2. Usædvanlige forhold... 3 2.3. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen...

Læs mere

Studieordning del

Studieordning del Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Professionsbachelor i softwareudvikling BSc Software Development Version 1.1 Revideret september 2015 1. Indholdsfortegnelse Institutionsdel... 1 2. Studieordningens

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet.

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet. 4.0 Generelle bestemmelser omkring mødepligt og deltagelsespligt Der er mødepligt til undervisningen og det forventes at den studerende er studieaktiv. Opfyldelsen af mødepligten og deltagelsespligt er

Læs mere

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Prøvereglement UCSJ Campus Roskilde og Campus Næstved Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Indhold Prøvereglement UCSJ, Campus Roskilde og Campus Næstved... 3 Gældende rammer for

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Studieordning, august 2015

Studieordning, august 2015 Studieordning, august 2015 Professionsbachelor i digital konceptudvikling Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development 0 Indhold 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. 1.2. 1.3. 1.4. 1.5.

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Studieordning IT-teknolog uddannelsen Institutionel del

Studieordning IT-teknolog uddannelsen Institutionel del Studieordning IT-teknolog uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse 1. september 2016 Indhold Generelt... 3 Adgang til prøve... 3 Sygdom... 3 Prøveafholdelse... 4 Prøvedeltagelse...

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AK AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015. Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

Stud. Institutionsdel

Stud. Institutionsdel Stud dieordning Produktudvikling og teknisk integration Institutionsdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 3. Rammer og kriterier for uddannelsens

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på Eksamensreglement for efter- og videreuddannelserne på Gældende fra februar 2012 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til eksamen... 3 2.1 Ordinære eksamener... 3 2.2 Reeksamination/sygeeksamen... 3 2.3

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS Bundne forudsætninger Afleveringer kan være bundne forudsætninger...

Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS Bundne forudsætninger Afleveringer kan være bundne forudsætninger... Indhold Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Adgang til uddannelsen... 4 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 4 Uddannelsens formål... 5 Mål for læringsudbytte

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg Generelle regler Du skal medbringe billedlegitimation, som skal forevises på forlangende. Du skal møde senest 15 min før prøvens begyndelse ved skriftlige

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest

Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2015-2016 Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest August 2015 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning del

Studieordning del Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Professionsbachelor i softwareudvikling BSc Software Development Version 1.0 Revideret 20.august 2014 Side 0 af 18 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Studieordning Sport Management uddannelsen Institutionel del. Årgang

Studieordning Sport Management uddannelsen Institutionel del. Årgang Studieordning Sport Management uddannelsen Institutionel del Årgang 2016-2018 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 TIDSMÆSSIG PLACERING AF PRØVERNE... 2 3 5. SEMESTERPRØVE... 2 4 6. SEMESTERPRØVE... 3 5 PRØVEN I

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i.

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i. Eksamensreglement for elever Information om eksamen: 1. Merit/eksamen 2. Indstilling til eksamen 3. Antal prøver 4. Regler ved mundtlig eksamen 5. Regler ved skriftlig eksamen 6. Fælles regler for mundtlig

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start,

Læs mere

Studieordning for finansøkonom INSTITUTIONSDEL UCN

Studieordning for finansøkonom INSTITUTIONSDEL UCN Studieordning for finansøkonom INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Academy Profession Degree Programme in Financial Management Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne

Læs mere

Studieordning del

Studieordning del Studieordning del 2-2014 Institutionsdel IT-teknolog IT Network and Electronics Technology Revideret August 2014 0 Indhold 1. Studieordningens rammer...2 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato...2 1.2

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 20 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning 2015-2017

Studieordning 2015-2017 STUDIEORDNING, - INSTITUTIONSDEL Studieordning 2015-2017 Markedsføringsøkonom Institutionsdel (del 2) Academy Profession Degree Programme in Marketing Management Version 1.0 Revideret 12. august 2015 STUDIEORDNING,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011 Generelle regler for skriftlig eksamen 1. Eksaminanderne skal være på deres pladser i eksamenslokalet senest 15 minutter før prøvens begyndelse. 2. En eksaminand, der kommer for sent til skriftlig prøve,

Læs mere

Eksamensregler for VIA UC Psykomotorikuddannelsen bilag til studieordning

Eksamensregler for VIA UC Psykomotorikuddannelsen bilag til studieordning Eksamensreglerne for Psykomotorikuddannelsen i VIA er udarbejdet som en hjælp til studerende for at give et overblik over relevante regler og informationer omkring eksamener i løbet af studiet. Eksamensreglementet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser 1)

Bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser 1) BEK nr 1585 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Eksamensregler - en del af Tillæg til Studieordningen 1 Indhold 3 Eksamensregler... 3 3.1 Prøver i sygeplejerskeuddannelsen:... 3 3.2 Indstilling til prøver:... 3

Læs mere

Studieordning for IT teknologuddannelsen AK

Studieordning for IT teknologuddannelsen AK Studieordning for IT teknologuddannelsen AK Institutionsdel Gældende fra 1. september 2014 IT teknolog Kontaktperson Jørn Vesterdal, Uddannelseschef jove@eal.dk Revideret d. 15. oktober 2015 Indhold 1.

Læs mere

Retningslinier for prøver og eksaminer For studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense

Retningslinier for prøver og eksaminer For studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense University College Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Retningslinier for prøver og eksaminer For studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense Modulordning Indholdsfortegnelse Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere