MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget :00. Regionsgården i Hillerød, lokale H7 og H8. Praksisplanudvalget - mødesager

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 14-05-2014 11:00. Regionsgården i Hillerød, lokale H7 og H8. Praksisplanudvalget - mødesager"

Transkript

1 BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården i Hillerød, lokale H7 og H8 MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Afbud Kommunalbestyrelsesmedlem Birgit Roswall, Gribskov Kommune Deltog Flemming Pless Deltog Erik Sejersten Næstformand Deltog Per Seerup Knudsen Formand Deltog Borgmester Helle Adelborg, Hvidovre Kommune Afbud Borgmester Ninna Thomsen, Københavns Kommune Deltog Læge Birgitte Alling Møller Deltog Læge Claus Perrild Deltog indtil Deltog kl Borgmester Ib Terp, Brøndby Kommune Deltog Læge Flemming Skovsgaard Deltog Side 1 af 12

2 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Høring over sundhedsaftalen - politisk del 3. Indledende drøftelse af temaer vedr. tværsektorielt samarbejde i relation til praksisplanen 4. Orientering om etablering af patientinddragelsesudvalget 5. Eventuelt Side 2 af 12

3 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN BESLUTNING Godkendt. JOURNALNUMMER Side 3 af 12

4 2. HØRING OVER SUNDHEDSAFTALEN - POLITISK DEL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og de 29 kommuner i regionen. Aftalen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og gælde for perioden I forbindelse hermed har Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet vedhæftede høringsudkast til den politiske del af den kommende sundhedsaftale. Forslaget blev behandlet på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 5. april Høringsudkastet er nu udsendt i en bred politisk høring, der varer frem til 30. juni INDSTILLING Administrationen indstiller: at Praksisplanudvalget drøfter høringsudkastet med henblik på afgivelse af høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Der var enighed om at afgive følgende høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget: Praksisplanudvalget bakker op om de fire overordnede temaer for sundhedsaftalens politiske del. Udvalget bemærker, at det er vigtigt, at de politiske mål er rummelige i forhold til de temaer, der ønskes indarbejdet i praksisplanen for almen praksis. Konkret foreslår praksisplanudvalget, at der i målsætning nr. 4 på side 7 anvendes følgende formulering: "At borgere, herunder pårørende ikke alene er, men også oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det". PLO-H udtrykte, at almen praksis ikke er direkte aftalepart, men vil være forpligtet af den aftale, der indgås, forudsat at opgaven er en del af overenskomsten, eller der er indgået en underliggende aftale med PLO-H. På næste møde ønskes en administrativ afklaring af almen praksis' forpligtelse i forhold til praksisplanen og sundhedsaftalen. SAGSFREMSTILLING Det er Sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde et udkast til ny sundhedsaftale, mens den endelige aftale skal godkendes af regionsrådet og af kommunalbestyrelserne i samtlige 29 kommuner i regionen. Almen praksis er ikke direkte aftalepart, men vil være forpligtet af den aftale, der indgås. Vilkårene for almen praksis deltagelse skal beskrives i praksisplan for almen praksis og en underliggende aftale. Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet vedhæftede høringsudkast til den politiske del af sundhedsaftalen (bilag 2), som er sendt i bred politisk høring (se høringsbrev og tilhørende materiale i bilag 1, 3 og 4). Som led i høringen skal Praksisplanudvalget høres omkring indholdet i sundhedsaftalen, herunder særligt de områder, der vedrører snitfladen til almen praksis. Indhold i den politiske del af sundhedsaftalen: Det fremgår af bekendtgørelsen og vejledningen vedr. sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg, at sundhedsaftalen skal indeholde en politisk del med målsætninger for den generelle udvikling af samarbejdet på sundhedsområdet samt målsætninger inden for de obligatoriske indsatsområder (se evt. vejledning i bilag 5). De obligatoriske indsatsområder omfatter: Forebyggelse Behandling og pleje Side 4 af 12

5 Genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange Herudover er der krav om, at der i relevant omfang skal inddrages en række tværgående temaer herunder: Kvalitetsudvikling Lighed i sundhed Inddragelse af brugere og pårørende. Der er i tilknytning til de obligatoriske indsatsområder anført en række krav om målgruppespecifikke indsatser. Herudover skal sundhedsaftalen indeholde en administrativ del, som skal konkretisere den politiske aftale og fastsætte rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne. Høringsudkastet er udarbejdet på baggrund af den indledende politiske dialog, der har været i regionen og kommunerne om den kommende sundhedsaftale. Sundhedskoordinationsudvalget har lagt særligt vægt på, at aftalen skal bestå af få, klare politiske målsætninger. Samtidig ønsker udvalget at have fokus på de effekter, som borgeren skal opleve som følge af sundhedsaftalen. Udkastet til den politiske del af sundhedsaftalen er bygget omkring fire overordnede visioner: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. Til hver af de fire visioner er der i høringsudkastet beskrevet to til tre politiske målsætninger. Sundhedskoordinationsudvalget har udvalgt disse målsætninger, da udvalget finder, at de bedst dækker de fire visioner og samtidig dækker de områder, hvor der er størst behov for et særligt politisk fokus. Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket, at sundhedsaftalen skal udarbejdes på baggrund af en bred dialog. Til inspiration ved høringsparternes behandling af høringsudkastet har Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet et bilag, der viser bredden i de drøftelser, der har været i forbindelse med udarbejdelse af aftaleudkastet (bilag 4). Målsætningerne, der indgår i høringsudkastet og målsætningerne i bilag 4, er afstemt med de lovgivningsmæssige krav til sundhedsaftalen. Det vil dog være sådan, at ikke alle krav i Sundhedsstyrelsens vejledning kan blive dækket fuldt ud i den politiske aftale, da vejledningens detaljeringsniveau er meget højt. Krav i vejledningen, der ikke er dækket af den politiske aftale, vil imidlertid blive dækket i den administrative aftale. Det drejer sig især om krav om fokus på specifikke målgrupper. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Praksisplanudvalget kan afgive evt. høringskommentarer til Sundhedskoordinationsudvalget om indholdet i den politiske del af sundhedsaftalen, herunder særligt i forhold til praksisplan for almen praksis, som skal udarbejdes efter sommerferien. Eventuelle høringsbemærkninger vil indgå i det samlede høringsmateriale som efterfølgende behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Den politiske del af sundhedsaftalen konkretiseres nærmere i en administrativ del af sundhedsaftalen. I den administrative del af sundhedsaftalen skal der indholdsmæssigt sikres en sammenhæng med den kommende praksisplan for almen praksis. Praksisplanudvalget får lejlighed til at afgive høringsbemærkninger igen, når den administrative del af sundhedsaftalen foreligger. JOURNALNUMMER Side 5 af 12

6 BILAGSFORTEGNELSE 1. Høringsbrev Høringsudkast politisk aftale 3. Høringsparter 4. Inspirationsmateriale 5. Vejledning nr 9005 af (sundhedsaftale ) Side 6 af 12

7 3. INDLEDENDE DRØFTELSE AF TEMAER VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE I RELATION TIL PRAKSISPLANEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Almen praksis rolle i det tværsektorielle samarbejde beskrives i sundhedsaftalen. Kravene til sundhedsaftalen er blandt andet at sikre en fortsat udvikling af borgernære sundhedstilbud, herunder større og mere integreret samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommunale tilbud. Mål og indsatsområder i sundhedsaftalens politiske del skal udfoldes og konkretiseres i en såkaldt administrativ del, som beskrevet under sag 2. Der er en tæt sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen. Praksisplanen skal blandt andet sikre grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis. De opgaver som almen praksis, jf. sundhedsaftalen, forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter temaer til den kommende praksisplan i relation til det tværsektorielle samarbejde POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Praksisplanudvalget er enige om, at temaerne er centrale områder for det videre arbejde med sundhedsaftale og praksisplan, idet temaet forpligtende samarbejde dog anses som et tværgående tema, som bør indgå i de øvrige temaer. Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med en administrativ konkretisering inden for hvert af temaerne med henblik på udarbejdelse af modeller for løsning af udfordringerne. Modellerne skal give mulighed for, at der kan indgås klare og konkrete aftaler om løsning af opgaverne. I arbejdet kan der gøres brug af arketypiske borgercases/patientmålgruppebeskrivelser med henblik på at målrette indsatsen i modellerne. SAGSFREMSTILLING Formålet med den indledende temadrøftelse er: at bidrage med ønsker til det videre arbejde med konkretisering af sundhedsaftalen at indlede en dialog om snitflader og arbejdsdeling i det tværsektorielle samarbejde som praksisplanen vil berøre. Drøftelsen tager udgangpunkt i fem temaer, som fremhæves i sundhedsloven som særlig vigtige i relation til både sundhedsaftale og praksisplan: Samarbejde om medicin Forpligtende samarbejde Tilgængelighed Etablering af sundhedshuse/lægehuse Lighed i sundhed Temaerne er i overensstemmelse med indholdet af tidligere afholdte dialogmøder med henholdsvis kommuner og almen praksis om ønsker til den eksisterende praksisplan. 1. Samarbejde om medicin Side 7 af 12

8 Mellem 11 og 17 procent af borgere, der bliver udskrevet fra hospital, oplever utilsigtede hændelser med medicin. Hændelser i forbindelse med medicinhåndtering er ofte et resultat af mangelfuld kommunikation og uklar ansvarsfordeling mellem de involverede parter. Mange ældre borgere og borgere med psykiske lidelser modtager behandling med flere lægemidler på samme tid. For at sikre størst mulig behandlingseffekt, færrest mulige bivirkninger og samtidig behandling til den lavest mulige pris, er det tværsektorielle samarbejde og den løbende kommunikation væsentlig. Indenfor de senere år overgår flere patienter med følger efter alvorlige sygdomme og/eller i terminale forløb i stigende grad til fortsat ambulant behandling og/eller opfølgning hos egen læge og pleje i hjemmet eller i en plejebolig. Disse patientforløb forudsætter kompetencer hos det involverede sundhedsfagligt personale og aftalt kommunikation. Dette betyder for almen praksis en øget efterspørgsel fra kommunerne i forhold til varetagelse af opgaver omkring f.eks. medicinering. Definition af og forventningsafstemning i forhold hertil er derfor nødvendig, hvis almen praksis skal løfte sin tovholderrolle på området. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen (Ide og inspirationsoplæg: 2011, s. 8) konkluderer embedslægetilsynet tilsvarende, at der er behov for klare aftaler og systematisk udveksling af information mellem kommune og praktiserende læger om medicin. 2. Forpligtende tværfagligt samarbejde Kommunerne ønsker et mere forpligtende samarbejde med almen praksis om fælles borgere/patienter. På høringsmøderne forud for den aktuelle praksisplan fremhævede kommunerne, at brobygning vanskeliggøres af strukturelle forhold. Særligt nævnes, at en timelønskultur i kommunerne møder en taksthonoreringskultur i almen praksis. Almen praksis nævte ved høringsmøderne, at der er behov for konkrete rammer for samarbejdet om særligt såkaldt socialmedicinske patienter, der også modtager ydelser fra kommunens socialforvaltning. På bl.a. to centrale områder i det borgernære sundhedsvæsen er der behov for rammer for en fælles opgaveløsning: Efter udskrivelse: Udviklingen går imod kortere indlæggelse efterfulgt af ambulante forløb enten i hospitalsambulatorier eller i samarbejde med almen praksis. I begge tilfælde involverer det ofte den kommunale hjemmepleje. Børneområdet: Almen praksis er en vigtig samarbejdspart på børneområdet især i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats for sårbare børn og sårbare gravide. Kommunerne ønsker at intensivere samarbejdet både i barnets første år og senere i skolealderen. 3. Tilgængelighed Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om praksisplaner, at der kan være særligt behov for at styrke sammenhængen mellem almen praksis og kommunerne i forhold til tilgængelighed. Tilgængelighed er væsentligt for at almen praksis kan fungere som indgang til sundhedsvæsenet og som tovholder i forhold til kroniske patienter. Tilgængelighed er et bredt begreb som kan omfatte: - fysisk tilgængelighed i almen praksis for handicappede - telefonisk eller elektronisk tilgængelighed i almen praksis for klinikkens patienter - telefonisk eller elektronisk tilgængelighed til almen praksis for kommune eller for hospital - tilgængelighed i sundheds- og socialforvaltningen for praktiserende læger 4. Sundhedshuse/lægehuse Fysisk samlokation kan skabe grundlag for udviklingen af opgave- og arbejdsfællesskaber og kan give Side 8 af 12

9 mulighed for nytænkning i forhold til arbejdsdeling. Samarbejde i fælles fysiske lokaliteter har sammenhæng med regionens mål for om praksisfællesskaber og kommunernes tanker om sundhedscentre. 5. Lighed i sundhed Danmark har nationalt flere sundhedspolitiske mål om længere middellevetid og reducereret ulighed i sundhed. Social ulighed i sundhed handler om, at der en systematisk forbindelse mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred. Kommunerne er forpligtet til at tilbyde forebyggende og/eller rehabiliterende indsatser til borgerne. Tidlig opsporing af både somatiske og psykiske sygedomme samt henvisning af sårbare borgere til kommunale tilbud er et væsentligt element i denne indsats, men forudsætter et samarbejde mellem kommune og almen praksis. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Resultatet af den indledende drøftelse vil være rammesættende for senere mere konkrete drøftelser i praksisplanudvalget og inddrages desuden i det videre arbejde med sundhedsaftalen. JOURNALNUMMER Side 9 af 12

10 4. ORIENTERING OM ETABLERING AF PATIENTINDDRAGELSESUDVALGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I henhold til bekendtgørelsen om patientinddragelsesudvalget, som trådte i kraft den 19. marts 2014, skal regionen sikre, at udvalget nedsættes og sekretariatsbetjenes. Udvalget består af 3 medlemmer udpeget af Danske Patienter, 3 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem udpeget af Regionsældrerådet og 1 medlem udpeget af Ældre Sagen. INDSTILLING Administrationen indstiller: at praksisplanudvalget tager orienteringen til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Praksisplanudvalget ser frem til at blive inddraget i Patientinddragelsesudvalgets arbejde og til at inddrage Patientinddragelsesudvalget i Praksisplanudvalgets arbejde, og på den måde medvirke til at borgerens egne synspunkter yderligere inddrages i deres samlede forløb. Praksisplanudvalget vil gerne invitere Patientinddragelsesudvalget til et møde sammen med Sundhedskoordinationsudvalget d. 5. september 2014, hvor der kan ske en gensidig forventningsafstemning om inddragelsen udvalgene imellem. SAGSFREMSTILLING Udpegning til patientinddragelsesudvalget I henhold til Sundhedsloven skal der nedsættes et patientinddragelsesudvalg i alle regioner. Pr. 30. april 2014 havde følgende organisationer udpeget deres medlemmer: Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Ældresagen. Regionsældrerådet forventer at have deres udpegning på plads inden 15. maj. Der sigtes mod at holde det første konstituerende møde ultimo maj eller primo juni. Udvalget sekretariatsbetjenes af Center for Sundhed, Enheden for Tværsektoriel Udvikling. Patientinddragelsesudvalgets opgavefelt I henhold til bekendtgørelsen om patientinddragelsesudvalg, skal patientinddragelsesudvalget systematisk inddrages i drøftelsen af emner, der ligger inden for praksisplanerne for almen praksis emneområder og inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområder. Udvalget kan i øvrigt drøfte og kommentere emner, som udvalget finder relevante for sammenhængen i patientforløb mellem hospitaler, praksissektor og kommunale tilbud. Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget skal indkalde patientinddragelsesudvalget til et møde, hvor forventningerne til samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanen hhv. sundhedsaftalen drøftes, og hvor repræsentanterne fra patientinddragelsesudvalget får mulighed for at give udtryk for forventninger og forslag til indholdet i praksisplanen og sundhedsaftalen. På baggrund af drøftelserne skal praksisplanudvalg og sundhedskoordinationsudvalg tilrettelægge proceduren for den videre systematiske inddragelse. Som minimum skal udvalget høres i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen og sundhedsaftalen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På udvalgets konstituerende møde vil rammerne for udvalgets involvering i den kommende praksisplan og sundhedsaftale blive sat på dagsordenen, så de gensidige forventninger til samarbejdet kan drøftes nærmere. JOURNALNUMMER Side 10 af 12

11 Side 11 af 12

12 5. EVENTUELT EVENTUELT Som opfølgning på tidligere drøftelse om udvalgets eventuelle opgave med at følge opgaveudviklingen mellem parterne, udviste PLO-H forståelse for, at punktet ikke medtages i forretningsordenen. I stedet foreslog PLO-H, at det blev sat på dagsordenen på næste møde i PPU. Udvalgsformanden inviterede i den forbindelse PLO Hovedstaden til et møde om almen praksis opgaveområde med henblik på afklaring af relevansen af den efterspurgte tilføjelse. Side 12 af 12

13 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 1 - Side -1 af 2 REGION HOVEDSTADEN / KKR-HOVEDSTADEN Til Høringsparterne jf. vedlagte bilag Hillerød den 9. april 2014 Region Hovedstaden Center for Sundhed Telefon: Ref. Winnie Brandt Høring vedr. Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Der skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne i regionen for perioden Den kommende sundhedsaftale skal bestå af en politisk del og en administrativ del, der konkretiserer indholdet i den politiske aftaledel. I Sundhedskoordinationsudvalget for Region Hovedstaden er vi i fuld gang med arbejdet omkring forberedelsen af den nye sundhedsaftale, og vi har nu udarbejdet vedlagte udkast til sundhedsaftalens politiske del. Aftaleudkastet er udarbejdet på baggrund af den indledende politiske dialog, der har været i regionen og kommunerne om den kommende sundhedsaftale. Vi har derfor lagt særligt vægt på, at aftalen skal bestå af få, klare politiske målsætninger. Samtidig ønsker vi at have fokus på de effekter, som borgeren skal opleve som følge af sundhedsaftalen. Selve aftaleudkastet er bygget omkring fire overordnede visioner: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer.

14 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 1 - Side -2 af 2 Til hver af de fire visioner har vi i aftaleudkastet beskrevet to til tre politiske målsætninger. Vi har udvalgt disse målsætninger, da vi finder, at de bedst dækker de fire visioner og samtidig dækker de områder, hvor der er størst behov for et særligt politisk fokus. I Sundhedskoordinationsudvalget har vi et stort ønske om, at sundhedsaftalen skal udarbejdes på baggrund af en bred dialog. Til brug for jeres behandling har vi vedlagt et bilag, der viser bredden i de drøftelser, der har været i forbindelse med udarbejdelse af aftaleudkastet. Det er vores håb, at I kan bruge bilaget som inspiration i jeres politiske drøftelse af aftaleudkastet. Vi skal anmode om at få jeres eventuelle bemærkninger senest den 30. juni Bemærkninger bedes fremsendt til mailadressen: Videre proces: Vi vil drøfte jeres tilbagemeldinger på vores møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 5. september På dette møde vil vi også drøfte et udkast til sundhedsaftalens administrative del. Det kan til orientering oplyses, at vi også planlægger en høring af den administrative del af sundhedsaftalen. Den vil foregå fra medio september til medio oktober Vi forventer, at Sundhedskoordinationsudvalgets endelige godkendelse af udkastet til Sundhedsaftale kan ske på vores møde den 25. november Herefter skal aftalen godkendes i regionsrådet og i de enkelte kommunalbestyrelser. Med venlig hilsen På vegne af Sundhedskoordinationsudvalget Per Seerup Knudsen / Ninna Thomsen Formand Næstformand Bilag: 1. Høringsudkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen Liste over høringsparter 3. Inspirationsmateriale til drøftelse af målsætninger Side 2

15 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

16 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin sygdom. Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som vi indgår. Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse forløb. I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyggelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller have langvarige sygdomsforløb. Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses på laveste effektive omsorgsniveau. Fire politiske visioner Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere. Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed. Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. 2

17 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -3 af 12 Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op målene. Opfølgning på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne. Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred kreds af politiske nøgleinteressenter. Læsevejledning Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på at nå målsætningerne. I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift. 3

18 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -4 af 12 Sammenhæng og kvalitet Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er at tilbyde den enkelte borger en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Også den foregående sundhedsaftale har haft fokus på sammenhæng og kvalitet, og der er gjort en stor indsats på området. Alligevel er det stadig ikke alle borgere, som oplever overgange i sundhedsvæsenet som sømløse. Samtidig er der et potentiale for at anvende ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bedre ved at borgerne får det rette tilbud på det rette niveau. Vi skal derfor fokusere endnu mere på at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og kvalitet for borgerne. Særligt skal vi udvikle samarbejdet om de borgere, der er mest sårbare og udsatte, og som kan have komplekse behov, og hvor koordinering af indsatserne på tværs af sektorerne kræver særlig opmærksomhed. Vores vision er: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: Målsætninger 1) At borgerne sikres samme høje kvalitet i forebyggelse, behandling og pleje samt rehabilitering uanset, hvor i sundhedsvæsenet opgaven løses 2) At færre borgere indlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats 3) At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats. 4

19 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -5 af 12 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Ensartet høj kvalitet Vi skal arbejde for at sikre ensartet og høj kvalitet i de tilbud, som borgerne får. Derfor vil vi igangsætte et kvalitetsarbejde, der kan give fælles forståelse af kvalitetsbegrebet mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Vi vil udvikle fælles kvalitetsmål og -standarder med afsæt i tilgængelig viden om evidens eller best practice. Udvikling af kvalitet i samarbejdet indebærer, at vi systematisk arbejder med muligheder for at dele kvalitetsdata og følge op med handling og justering af indsatser. Som led i kvalitetsudviklingen vil vi samarbejde om at styrke formidling af resultater fra forskningsprojekter og evalueringer af fælles projekter, men også understøtte, at der produceres ny viden. Koordination i det sammenhængende forløb Sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet forudsætter koordineret og tæt dialog mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Implementeringen af Kommunikationsaftalen i 2012 har forbedret samarbejdet om somatiske patienter, der indlægges og udskrives fra hospital. Der er imidlertid behov for udvikling af lignende aftaler, der omfatter somatiske patienter i ambulante forløb, børneområdet og hele psykiatriområdet. Der er også behov for, at videreudvikle modeller, der sikrer bedre koordination og samarbejde om sårbare borgere med komplekse forløb, herunder borgere med multisygdom. Kommunerne modtager i højere grad end tidligere borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller flere krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og giver større behov for lægefaglig rådgivning. Vi vil derfor blive bedre til at bruge hinandens kompetencer og række ud over sektorovergange i det daglige arbejde i form af bl.a. nem adgang til rådgivning, udgående funktioner fra hospitalerne, samt følge-op og følge-hjem ordninger. Derudover vil vi styrke samarbejdet mellem kommuner og almen praksis bl.a. om borgere på kommunale akut/subakutte pladser og om borgere, der anvender mange slags medicin. IT og digitalisering Sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb forudsætter velfungerende digitale løsninger, hvor det sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren har let adgang til relevante oplysninger. Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for at dele data på tværs. I aftaleperioden skal vi øge brugen af eksisterende IT-løsninger og understøtte de nationale tiltag om Sundheds-IT, herunder bl.a. fuld implementering af det Fælles Medicinkort. Herudover er der behov for at intensivere arbejdet med generel it-understøttelse af forløb på tværs af sektorer og særligt understøttelse af forløb for borgere med samtidige somatiske, psykiske og sociale problemstillinger. 5

20 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -6 af 12 Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer Vi skal bygge bro mellem kompetencerne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Der skal arbejdes med udvikling og systematisk udbredelse af fælles kompetenceudvikling. Vi vil bygge videre på indhøstede erfaringer og integrere kompetenceudviklingsindsatserne mere. Herunder vil vi afprøve modeller med rotations- og delestillinger på tværs af kommuner og hospitaler. Rådgivning på tværs af sektorer Regionens faglige ekspertise skal komme det samlede sundhedsvæsen til gode. Regionens rådgivning generelt og særligt på forebyggelsesområdet skal i højere grad tilpasses kommunernes behov. Vi skal målrette regionens faglige rådgivning i forhold til de forebyggende indsatser. Vi skal konkretisere rammerne for den faglige rådgivning og for den udveksling af viden på tværs af sektorer, som er vigtig for den daglige håndtering af konkrete borgerforløb. Det kan f.eks. omfatte en formaliseret og systematisk rådgivningsfunktion, hvor regionen yder faglig rådgivning til praksissektoren eller til kommunerne vedrørende borgere med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. 6

21 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -7 af 12 Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb. Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Vores vision er: At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på: Målsætninger 4) At borgere, herunder pårørende oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det 5) At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet 6) At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. 7

22 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -8 af 12 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Samarbejdskultur Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere både i forhold til borgerens individuelle forløb og når borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og ressourcer. Telesundhed Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand. Organisatorisk samarbejde Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde både af repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante samarbejdsfora. 8

23 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -9 af 12 Lighed i sundhed Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge uligheden. Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes. Vores vision er: At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: Målsætninger 7) At borgere med psykisk sygdom får flere gode leveår 8) At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats 9) At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer. 9

24 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -10 af 12 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Forebyggelse og tidlig opsporing Forebyggelse og tidlig opsporing af risikofaktorer for udvikling af sygdom er væsentlig, når lighed i sundhed skal sikres, og særlig vigtigt i forhold til sårbare og udsatte grupper. De praktiserende læger har en nøglefunktion, men der er mange andre vigtige aktører blandt andet på svangreområdet, i sundhedsplejen, i behandlings- og socialpsykiatrien og i ældreomsorgen. Vi vil derfor sætte fokus på at fremme en kultur, som i udgangspunktet tænker forebyggende og opsporende. Særligt vil vi lægge vægt på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos borgere med psykisk sygdom således, at borgere med psykisk sygdom får samme adgang til forebyggelsestilbud og genoptræning som andre borgere. Indsatserne skal bl.a. tilrettelægges på baggrund af den regionale sundhedsprofil. Målrettede indsatser Alle borgere skal have den indsats, der giver det bedst mulige behandlingsresultat og den bedste mulighed for at borgeren efterfølgende kan mestre sin egen sygdom og livssituation. Vi vil i aftaleperioden udvikle og afprøve differentierede indsatser, det vil sige indsatser, der er tilpasset målgrupperne. Vi vil også videreudvikle redskaber til stratificering af patienter og borgere. Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Støtte til sårbare og udsatte borgere er en kompleks opgave, da mange både har sociale og sundhedsfaglige problemstillinger. Øget lighed i sundhed forudsætter derfor en tæt og koordineret indsats mellem mange aktører i sundhedsvæsenet og et nært samarbejde med social- og beskæftigelsesområdet i kommunerne. Hospitaler, kommuner og praksissektor skal sammen tage udgangspunkt i borgerens samlede situation, behov og ressourcer og sikre, at rehabilitering er indtænkt i hele forløbet. Vi vil i aftaleperioden derfor udvikle en model, der kan styrke samarbejdet i forhold til borgere, der sideløbende har behov for indsatser på tværs af sundheds-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Kompetenceudvikling og forskning Der er fortsat et stort behov for viden om, hvilke målrettede indsatser, som virker bedst i forhold til at øge sundhedstilstanden for sårbare og udsatte grupper. Vi vil prioritere et mindre antal større forsknings- og udviklingsprojekter om lighed i sundhed, herunder f.eks. projekter om opsporing og fastholdelse i behandling og rehabilitering. Vi vil også i fællesskab styrke tilbud om kompetenceudvikling med fokus på ulighed i sundhed, som f.eks. kan udbydes som en del af en systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer og på tværs af både sundheds- og socialområdet. 10

25 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -11 af 12 Nye og bedre samarbejdsformer Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov. I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale, ledelse og økonomi. Vores vision er: At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: Målsætninger 10) At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner hospitaler og praksissektor. 11) At udvikle en model for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen. 11

26 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 2 - Side -12 af 12 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer. Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og plejetilbud når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi. Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren. Midler til prioritering sammenhængende løsninger I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. 12

27 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 3 - Side -1 af 2 Høring af udkast til den politiske del af Sundhedsaftale Høringsparter: Kommuner i Region Hovedstaden Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Københavns Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Region Hovedstaden Kræftudvalget Psykiatriudvalget Sundhedsudvalget Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde Andre udvalg Patientinddragelsesudvalget Praksisplanudvalget

28 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 3 - Side -2 af 2 Patientforeninger: Danske Patienter Psykiatriforeningernes Fællesråd Alzheimerforeningen Andre organisationer Danske Handicaporganisationer Ældresagen Regionsældrerådet Region Hovedstaden Faglige organisationer: Dansk Farmaceutforening Danske Fysioterapeuter Dansk Kiropraktorforening Dansk Psykolog Forening Dansk Sygeplejeråd Den Almindelige Danske Jordemoderforening Ergoterapeutforeningen Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Foreningen af Offentligt Ansatte Fag og Arbejde (FOA) Foreningen af Speciallæger Foreningen af Praktiserende Speciallæger Praktiserende Lægers Organisation Region Hovedstaden

29 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 4 - Side -1 af 3

30 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 4 - Side -2 af 3

31 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 4 - Side -3 af 3

32 retsinformation.dk - VEJ nr 9005 af 20/12/2013 Side 1 af 10 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 5 - Side -1 af 10 VEJ nr 9005 af 20/12/2013 Gældende (Sundhedsaftalevejledningen) Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. I henhold til bekendtgørelsens 8 udarbejder Sundhedsstyrelsen Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, herunder om de nærmere rammer og procedurer for indsendelse af sundhedsaftaler til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Denne vejledning træder i kraft den 1. januar 2014 og erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere vejledning fra Formålet med Sundhedsstyrelsens vejledning er at give en uddybende vejledende beskrivelse af sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og dermed at bidrage til tilrettelæggelsen af opgaven vedrørende udarbejdelse af sundhedsaftaler i regioner og kommuner. Derudover angives procedurer for, hvordan sundhedsaftalerne godkendes i henhold til bekendtgørelsens og vejledningens krav til aftalernes indhold. Målgruppen for vejledningen er politikere og planlæggere i kommuner og regioner samt almen praksis, der er involveret i udarbejdelsen af sundhedsaftaler. 1.1 Ændringer i forhold til tidligere vejledning Vejledningen er tilrettet på baggrund af ændringer i sundhedsloven og bekendtgørelsen, herunder dels at der fremover kun skal udarbejdes én sundhedsaftale i hver region, dels at der er fastsat nye obligatoriske indsatsområder for sundhedsaftalerne. Endvidere at sundhedsaftalen er en politisk aftale, som skal tage afsæt i konkrete målsætninger med henblik på at sikre større kvalitet og ensartethed i det tværsektorielle arbejde, ligesom der er fokus på at styrke implementeringen af og indføre en mere systematisk opfølgning på sundhedsaftalerne. Sundhedskoordinationsudvalget får med den nye bekendtgørelse en styrket rolle i forhold til at udarbejde udkast til sundhedsaftalen og at understøtte, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende aftalen. Ændringen i vejledningen tager udgangspunkt i behovet for at sikre en fortsat udvikling af borgernære sundhedstilbud, som skal kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Der er i den forbindelse fokus på at sikre mere integreret samarbejde mellem almen praksis og kommunale tilbud og på at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder særligt patienter med psykisk sygdom, de ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom. Endvidere tager vejledningen udgangspunkt i behovet for en ligestilling af psykiatri og somatik, ligesom der er fokus på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. Denne ligestilling af det psykiatriske og det somatiske område kommer i vejledningen til udtryk ved, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod på lige fod med somatikken beskrives under de enkelte indsatsområder. Endelig tager ændringerne udgangspunkt i ønsket om en styrket inddragelse af patienter og pårørende i det danske sundhedsvæsen. Dette gælder både den enkelte patients mulighed for at få indflydelse på eget forløb og borgernes generelle mulighed for at få indflydelse på organisering og udvikling af sundhedsvæsenet via øget brugerinddragelse. 2. Sundhedskoordinationsudvalg Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af myndighederne: kommuner og regioner, herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Bekendtgørelsens 1-3 beskriver sundhedskoordinationsudvalgets sammensætning, rammerne for udvalgets arbejde og en række konkrete opgaver, som tillægges udvalget. Det fremgår heraf, at udvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen. Det er således ikke alle kommuner, der har direkte repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget, og de enkelte kommuner kan have forskellige ønsker til samarbejdet med regionen. Dette understreger behovet for, at kommunerne fx via KKR lægger en fælles linje i regionalpolitiske spørgsmål og drøfter og koordinerer deres arbejde i forhold til sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget kan jf. bekendtgørelsens 2, stk. 4, nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper blandt andet med henblik på faglig rådgivning fra sygehuse, almen praksis eller kommuner. I den forbindelse er det relevant også at inddrage andre aktører som fx private sygehuse, apotekersektoren, den øvrige praksissektor 1) samt andre forvaltningsområder, ligesom borgere kan inddrages i relevante arbejdsgrupper

33 retsinformation.dk - VEJ nr 9005 af 20/12/2013 Side 2 af 10 Punkt nr. 2 - Høring over sundhedsaftalen - politisk del Bilag 5 - Side -2 af 10 Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. sundhedslovens 204, stk. 5, systematisk inddrage patientinddragelsesudvalget i regionen i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer. Endvidere bør sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget for almen praksis, se nærmere herom i afsnit Udarbejdelse af udkast til én fælles sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder jf. bekendtgørelsens 3 udkast til én fælles sundhedsaftale og skal i den forbindelse understøtte, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. De nærmere krav til sundhedsaftalen fastlægges i bekendtgørelsens 4 og behandles i denne vejlednings kapitel 3-5. Her beskrives de fire obligatoriske indsatsområder, som sundhedsaftalen skal omfatte, samt en række tværgående temaer, som sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i. Sundhedskoordinationsudvalget bør i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til sundhedsaftale sikre en inddragende proces, hvor der særligt skal være fokus på at inddrage de kommuner, som ikke har plads i udvalget. 2.2 Fastlæggelse af konkrete målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2 i udkastet til sundhedsaftalen opstille fælles, konkrete målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet generelt i regionen samt for de enkelte obligatoriske indsatsområder. Formålet er at bidrage til at sikre en fælles retning for indsatsen på tværs af sektorerne. Målsætningerne skal være konkrete og fungere som et redskab til at sikre en løbende opfølgning og justering af indsatsen. Målsætninger skal blandt andet fastlægges med udgangspunkt i de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne, se dk. Derudover kan de regionale og kommunale sundhedsprofiler være udgangspunkt for målsætninger, ligesom der kan suppleres med yderligere målsætninger inden for den enkelte region. Regeringen, Danske Regioner og KL har fastsat fire fælles mål for den patientrettede forebyggelsesindsats, som skal omsættes i mere konkrete målsætninger mellem regioner og kommuner. Målene er rettet mod nedbringelse af antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser samt nedbringelse af antallet af færdigbehandlede patienter, som optager en seng på sygehusene 2). 2.3 Implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. bekendtgørelsens 3, stk. 3, følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at der i økonomiforhandlingerne og andre nationale aftaler samt i ny lovgivning kan fastsættes nye krav, som influerer på sundhedsaftalen, og som skal indarbejdes i en revideret aftale. Opfølgningen på sundhedsaftalen bør tage udgangspunkt i de målsætninger, som er aftalt ved sundhedsaftalens indgåelse og i de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. Derudover bør indgå organisatoriske og sundhedsfaglige indikatorer, som er relevante for de aftalte målsætninger. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for implementeringen af sundhedsaftalen. Formålet hermed at sikre de fornødne aftaler mellem parterne i forhold til koordinering af implementeringsindsatserne og eventuel igangsætning af fælles initiativer. 2.4 Vurdering af udkast til regionens sundhedsplan Sundhedskoordinationsudvalget vurderer jf. bekendtgørelsens 3, stk. 4, udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplaner og psykiatriplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Praksisplanen vedrørende almen praksis skal jf. sundhedslovens 206 a, stk. 2 3), inden vedtagelsen forelægges for sundhedskoordinationsudvalget. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurdere udkast til kommuners sundhedspolitik i det omfang, at sådanne politikker foreligger. I forlængelse heraf vil det være hensigtsmæssigt, at regionen og kommunerne løbende orienterer sundhedskoordinationsudvalget om væsentlige ændringer på sundhedsområdet og tilgrænsende områder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet samt om de sundhedsmæssige konsekvenser heraf. 2.5 Drøftelse af øvrige relevante emner Sundhedskoordinationsudvalget drøfter jf. bekendtgørelsens 3, stk. 5, i øvrigt emner, der er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektoren og kommunale tilbud samt eventuelt private klinikker og andre leverandører, som leverer offentligt finansierede sundhedsydelser. Udvalget drøfter derudover koordinering og prioritering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Udvalget kan hensigtsmæssigt drøfte større udviklingstendenser på sundhedsområdet, herunder udviklingen i sygehusstrukturen og borgernære sundhedstilbud samt kapaciteten på både det psykiatriske og somatiske område. Herudover, hvordan parterne kan inddrage evaluering og forskning i den fortsatte udvikling af området. Desuden kan udvalget hensigtsmæssigt drøfte problemstillinger i relation til sundhedsaftalens indsatsområder, som ofte giver anledning til uoverensstemmelser mellem parterne

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 05-09-2014 12:00. Mødelokale H6-H7-H8. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 05-09-2014 12:00. Mødelokale H6-H7-H8. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 12:00 MØDESTED Mødelokale H6-H7-H8 MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 10-06-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 10-06-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 10-06-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 11-12-2015 11:30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 11-12-2015 11:30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 11-12-2015 11:30 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand Erik Sejersten Rådsmedlem

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale 2015-2018. Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Sundhedsaftale 2015-2018 Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde i Praksisplanudvalget 17-08-2015 10:00. Mødelokale H6/H7 på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde i Praksisplanudvalget 17-08-2015 10:00. Mødelokale H6/H7 på regionsgården BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Ekstraordinært møde i Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 17-08-2015 10:00 MØDESTED Mødelokale H6/H7 på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Borgmester

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Dagsorden for ekstraordinært Handicaprådet

Dagsorden for ekstraordinært Handicaprådet Dagsorden for ekstraordinært Handicaprådet Mødedato: Torsdag den 09. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Mødested: Elektronisk møde Bemærkninger: Uden møde Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Kristina Kongsted

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser REFERAT Møde i: Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Dato: 10. september 2015 Kl.: 9:00-12:00 Sted: Deltagere: Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre lokale

Læs mere

Fra Ældresagen: Kai Nørrung, Ældresagens sygehusudvalg Region Hovedstaden

Fra Ældresagen: Kai Nørrung, Ældresagens sygehusudvalg Region Hovedstaden Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Patientinddragelsesudvalget Dato: 20. juni Kl.: 14-16 Sted: Regionsgården Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 20650887

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager DAGSORDEN Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården Side 1 af 10 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsordenen

Læs mere

D A G S O R D E N SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 11. september 2007. Kl. 8.30. Regionsgården i Hillerød, mødelokale H23. Møde nr.

D A G S O R D E N SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 11. september 2007. Kl. 8.30. Regionsgården i Hillerød, mødelokale H23. Møde nr. D A G S O R D E N Tirsdag den 11. september 2007 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H23 Møde nr. 4 Medlemmer: Kirsten Lee, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden Nina Berrig,

Læs mere

Velkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014

Velkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014 Velkommen Sundhedspolitisk Dialogforum D. 23. oktober 2014 Dagens program: 09.00-09.05 Velkomst v. Anders Broholm 09.05-09.45 Status vedr. Politisk Sundhedsaftale 09.45-10.30 Intro til Den administrative

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Ordinært møde. Dato 19. august 2014. Tid 15:30. Sted ML 0.28. NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1.

Ordinært møde. Dato 19. august 2014. Tid 15:30. Sted ML 0.28. NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 19. august 2014 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 3. juni 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Morten Schou Jørgensen, Arne Petersen, Niels

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården Side 1 af 13 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsordenen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 10. september 2015 Kl.: 14:00-15:30

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2

Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2 Indhold Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2 DEN POLITISKE DEL 1. Vision............................................................... 5 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af. Organisation: Udsatterådet. E-mail: pfs43

Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af. Organisation: Udsatterådet. E-mail: pfs43 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 11-12-2015 11:30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 11-12-2015 11:30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager DAGSORDEN Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 11-12-2015 11:30 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand Erik Sejersten Rådsmedlem

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Den Generelle Sundhedsaftale

Den Generelle Sundhedsaftale Den Generelle Sundhedsaftale 2 Den Generelle Sundhedsaftale Indledning Den generelle Sundhedsaftale Formålet med sundhedsaftalen er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patient-forløb,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Bord 1 (bordformand Mette Riegels)

Bord 1 (bordformand Mette Riegels) 25. JUNI 2014 Referater fra borddrøftelser dialogmøde den 24. juni 2014 Bord 1 (bordformand Mette Riegels) Aktivt samarbejde med borgere Generelt om kapitlet: Begrebsafklaringen vedrørende brugerinddragelse

Læs mere

FÆLLES OM BEDRE SUNDHED. Fælles om bedre. sundhed. Sundhedsaftale 2015-18

FÆLLES OM BEDRE SUNDHED. Fælles om bedre. sundhed. Sundhedsaftale 2015-18 Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale 2015-18 UDGIVET AF Region Sjælland og KKR. TEKST ut fugias exerum eiumque eium fuga. 2 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND Forord

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:30 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

K O N K L U S I O N E R SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 17. juni 2008. Kl. 8.30. Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

K O N K L U S I O N E R SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 17. juni 2008. Kl. 8.30. Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr. K O N K L U S I O N E R Tirsdag den 17. juni 2008 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 3 Medlemmer: Kirsten Lee, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden DELTOG TIL

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedrørende Data om aktivitet og økonomi Godkendt: Den administrative styregruppe den xx xx xx Bemærkning: 1. UDKAST BAGGRUND Region Hovedstaden og kommunerne i

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H4 * Der afholdes formøde for psykologerne

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Mandag den 29. oktober 2012 Kl. 17.00-19.00 Regionsgården, mødelokale H4 Møde nr. 4 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSAFTALERNE. sammenfatning og perspektivering

EVALUERING AF SUNDHEDSAFTALERNE. sammenfatning og perspektivering EVALUERING AF SUNDHEDSAFTALERNE sammenfatning og perspektivering 2011 Evaluering af sundhedsaftalerne - sammenfatning og perspektivering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere