Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1"

Transkript

1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Registret for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) var der i 13 ca. 6. personer med type-2 diabetes. Hovedparten af disse, ca. 1.1, havde samme år kontakt til almen praksis i form af en konsulation, -konsultation, telefonkonsulation eller andet fremmøde mv. 2 På landsplan havde de ca. 1.1 patienter med type-2 diabetes gennemsnitlig knap 16 almen praksis-kontakter i 13, mens de gennemsnitlig havde 1,7 kontakter med praktiserende speciallæger på landsplan. 3 Fordelt på kontakttype havde patienter med type-2 diabetes i gennemsnit ca. 9 fysiske kontakter med almen praksis i 13, mens -konsultation og telefonkonsultation udgjorde de resterende 7 kontakter. I Region Hovedstaden var patienter med type-2 diabetes gennemsnitlig i kontakt med almen praksis 14,4 gange i løbet af 13, mens det tilvarende tal i Region Syddanmark var 16,7, dvs. ca. 1 pct. flere kontakter årligt. I Region Syddanmark var patienter med type-2 diabetes gennemsnitlig i kontakt med speciallæge 1,1 gange, mens de i Region Hovedstaden var i kontakt med speciallæger ca. 2,3 gange i 13, dvs. dobbelt så ofte. Forskellen i aktivitetsmønstret kan hænge sammen med den strukturelle forskel i fordelingen af alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, hvor antallet af speciallægepraksis pr. indbygger er betydeligt højere i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner 4. Forskellen betyder formentlig, at funktioner der varetages af alment praktiserende læger i eksempevis Region Nordjylland eller Region Syddanmark varetages af speciallæger i Region Hovedstaden. Samlet set har patienter med type-2 diabetes gennemsnitlig færre kontakter til det regionale sundhedsvæsen i Region Nordjylland end i de øvrige regioner. Endvidere udgør andelen af sygehuskontakter i Region Nordjylland 22 pct. af patienter med type-2 diabetes kontakter til det regionale sundhedsvæsen, mens det tilsvarende tal er 2-29 pct. i de øvrige regioner. Kontaktmønstret i Region Nordjylland er i tråd med princippet 1 I opgørelsen indgår kun somatisk aktivitet. Kontakter med psykriatiske afdelinger er ikke medtaget. 2 Jævnfør bilag 1 for kontaktdefinitioner. 3 I opgørelsen medregnes alene patienter med type-2 diabetes, der har været i kontakt med almen praksis, jf. bilag 1. 4 I 1 udgjorde antallet af speciallægepraksis i Region Hovedstaden således ca. 4 pct. af det samlede antal speciallægepraksis i Danmark (Danske Regioner: Udvalg for fremtidens speciallægepraksis, 1). Til sammenligning er godt 3 pct. af befolkningen bosiddende i Region Hovedstaden.

2 om Lavest Effektive OmkostningsNiveau (LEON), hvor omkostningsniveauet ved behandling i almen praksis er lavere end sygehusebehandling. På landsplan var gennemsnitlig hver anden patient med type-2 diabetes indlagt i 13, mens gennemsnittet for hele befolkningen var hver femte. Endvidere var gennemsnitlig hver femte patient med type-2 diabetes på skadestuen i 13. Det bemærkes, at her er tale om patienter med type 2-diabetes defineret på ud fra de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, og at der er tale om alle typer af kontakter med de relevante sundhedsaktører med mindre andet er angivet, dvs. også kontakter der ikke vedrører diabetes. Data er ikke køn- og aldersstandardiseret. Det kan videre bemærkes, at det belyste kontaktmønster i papiret i højere grad kan være et udtryk for organiseringen inden for den enkelte regioner end for den sundhedsfaglige indsats. Overblik over patienter med type-2 diabetes kontakt med almen praksis, praktiserende speciallæge og sygehus På grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Registret for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) er det opgjort, at der i 13 var ca. 6. patienter med type-2 diabetes. Hovedparten af disse, ca. 1.1 (97 pct.), havde samme år kontakt til almen praksis i form af en konsulation, -konsultation, telefonkonsulation eller andet fremmøde mv., jf. tabel 1. Tabel 1. Antal patienter med type-2 diabetes (D2), jf. de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for RUKS, samlet antal kontakter med almen praksis, privat praktiserende speciallæge og sygehus (somatik), 13 Antal patienter i Region kontakt kontakter kontakter sygehusind- genind- sygehuskontakter, sygehus ambulante skadestue- Befolkning med almen med almen med i alt praksis praksis speciallæge læggelser, læggelser, kontakter, somatik (pct-andel (antal) somatik somatik 2) somatik (antal) befolkning) 1) (antal) (antal) (antal) (antal) Nordjylland (3,8%) Midtjylland (3,4%) Syddanmark (3,7%) Hovedstaden (3,4%) Sjælland (4,1%) I alt (3,6%) Kilde: Befolkningstal, Danmarks Statistik og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Landspatientregistret (DRG-grupperet) og Sygesikringsregistret, Statens Serum Institut. Note 1) Antal patienter med type 2-diabetes ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, der har været i kontakt med almen praksis i 13. Afrundet til nærmeste hundrede. I alt afviger fra summen grundet afrunding. Note 2) Antal genindlæggelser udgør en delmængde af antal indlæggelser. De ca. 1.1 patienter med type-2 diabetes havde i 13 ca. 3,2 mio. kontakter med almen praksis, jf. tabel 1. Det svarer til, at hver patient med type-2 diabetes i gennemsnit var i kontakt med almen praksis 1,8 gange 6 i 13, jf. tabel 2. Jævnfør Indblik i sundhedsvæsenets resultater (KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsen, 14). 6 Opgøres antal kontakter med almen praksis for de 6. borgere med type-2 diabetes ifølge de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, var der 1,4 kontakter pr. type-2 diabetiker i 13. Til sammenligning havde danskerne gennemsnitligt 6,6 kontakter pr. borger med almen praksis i 13, jf. Indblik i Side 2

3 Tabel 2. Kontakter med almen praksis, praktiserende speciallæge og somatisk sygehus pr. patient med type-2 diabetes (D2), 13 Antal Antal Antal Antal Antal Kontakter med kontakter sygehusindlæggelser sygehuskontakter ambulante skadestue- kontakter almen praksis, med Region med almen speciallæge og speciallæge pr. kontakter pr. pr. praksis pr. sygehus (somatik) pr. patient patient patient patient pr. patient, i alt patient (somatik) (somatik) (somatik) Nordjylland 16, 1,4,44 4,6,14 22,8 Midtjylland 16,4 1,,49,3,17 24,12 Syddanmark 16,7 1,1,46 6,66,24 2,13 Hovedstaden 14,4 2,3,8 6,1,26 23,72 Sjælland 16,1 1,7,2,44,16 23,84 Landsgennemsnit 1,8 1,7,1,84,21 24,1 Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Se beskrivelser af kontaktdefinitioner i bilag 1. I gennemsnit var godt hver anden patient med type-2 diabetes indlagt i 13, mens hver femte havde kontakt med en skadestue, jf. tabel 2. Fordelt på kontakttype havde patienter med type-2 diabetes i gennemsnit ca. 9 fysiske kontakter med almen praksis i 13, hvor -konsultation og telefonkonsultation udgjorde de resterende 7 kontakter, jf. figur 1. Figur. 1 Kontakter med almen praksis pr. patient med type-2 diabetes fordelt på kontakttype samt angivelse af pct.-andel af antal kontakter med almen praksis i alt, ,% 42,7% 4,3%,4% 6,2%,1% 46,6% 4,7% 4,6% 4,% 1 1,6% 1,1% 49,6% 48,7%,% Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Almindelige konsultationer pr. patient konsultationer og tlf. konsultationer pr. patient Andre fysiske kontakter pr. patient Kontakter med almen praksis i alt pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Se beskrivelser af kontakt- og aktivitetsdefinitioner i bilag 1. Fordelt på regioner udgjorde kontakter med almen praksis mellem 62 pct. og 72 pct. af det samlede antal kontakter med almen praksis, praktiserende speciallæge og sygehus, jf. figur 2. sundhedsvæsenets resultater (KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), 14. Side 3

4 Figur. 2 Kontakter med almen praksis, praktiserende speciallæge og sygehus pr. patient med type-2 diabetes samt angivelse af pct.-andel af antal kontakter i alt, ,% 2,% 28,7% 6,4% 6,4% 4,4% 28,7% 24,9% 9,8% 7,% ,6% 68,7% 66,9% 61,% 68,1% 1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kontakter med AP pr. patient Sygehuskontakter pr. patient Kontakter med speciallæge pr. patient Total kontakt AP, speciallæge og hospital (langsgns) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Sygesikringsregistret og de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Se beskrivelser af kontakt- og aktivitetsdefinitioner i bilag 1. Forskellen i aktivitetsmønstret kan hænge sammen med fordelingen af alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, hvor antallet af speciallægepraksis pr. indbygger er betydeligt højere i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner 7. Den strukturelle forskel betyder, at flere funktioner kan varetages af speciallæger i Region Hovedstaden, som alternativt ville blive udført af alment praktiserende læger eller håndteres ambulant på hospital. Det laveste antal kontakter med det regionale sundhedsvæsen pr. patient med type-2 diabetes ses i Region Nordjylland, hvor patienter med type-2 diabetes i gennemsnit havde færre kontakter med speciallæge og sygehus end landsgennemsnittet. I Region Nordjylland udgør almen praksis-kontakterne således en relativ stor andel af patienter med type-2 diabetes kontakter med det regionale sundhedsvæsen, mens sygehuskontakter udgør en relativt set mindre andel ift. de øvrige regioner. Kontakter til sygehusvæsenet udgør 22 pct. af patienter med type-2 diabetes samlede antal kontakter i Region Nordjylland, mens kontakter til sygehusvæsenet udgør 2-29 pct. i de øvrige regioner. Den højere andel af kontakter med almen praksis i Region Nordjylland er i tråd med princippet om Lavest Effektive OmkostningsNiveau (LEON), hvor omkostningsniveauet ved behandling i almen praksis er lavere end sygehusebehandling. I Region Syddanmark og i Region Hovedstaden udgør sygehuskontakter en relativt større andel af kontakterne end i de tre øvrige regioner. Tallene indikerer, at udbud og tilgængelighed kan betyde noget for forbrugsmønsteret af sundhedsydelser, men dette er ikke analyseret nærmere i dette papir. For almen praksis kontakt til disse patienter henvises til Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes, 27. februar 1, SSI. 7 I 1 udgjorde antallet af speciallægepraksis i Region Hovedstaden således ca. 4 pct. af det samlede antal speciallægepraksis i Danmark (Danske Regioner: Udvalg for fremtidens speciallægepraksis, 1). Til sammenligning er godt 3 pct. af befolkningen bosiddende i Region Hovedstaden. Side 4

5 Bilag 1. Metode Identifikation af borgere med type-2 diabetes Borgere med type-2 diabetes er identificeret med udgangspunkt i de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Registeret over Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), som er under udvikling ved Statens Serum Institut. Der kan forekomme ændringer i såvel datagrundlag som udtræksalgoritmer, der anvendes til at afgrænse sygdomspopulationen. Borgere med type-2 diabetes, som ikke har nogen aktivitet hos almen praksis i det pågældende år, indgår ikke i aktivitetsopgørelserne. Ud af de ca. 6. borgere med type-2 diabetes i 13 ifølge de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS var der ca..4 borgere, som ikke var i kontakt med almen praksis i 13. RUKS baseres på nationale registerdata fra Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og Læge-middelstatistikregisteret, og definerer en samlet population af patienter baseret på kontakt med sygehusvæsenet og praksissektoren samt på medicinforbrug. RUKS-algoritmen identificerer patienter med type-2 diabetes i Lægemiddelstatistikregistret på baggrund af indløsning af recepter på antidiabetika. Landspatientregistret benyttes til at frasortere personer fra diabetespopulationen på baggrund af eksklusionskriterier. Sygesikringsregistret bruges ikke til identifikation af patienter med type-2 diabetes. I denne analyse inkluderes borgere i live og med dansk bopælsregion pr. 1. januar 13 registreret i CPR-registret, og som er identificeret med type-2 diabetes ifølge de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS inden denne dato. Datagrundlag og overordnet afgrænsning Alle opgørelser af aktivitet hos almen praksis, privat praktiserende speciallæger og sygehus bygger som udgangspunkt på DRG-grupperet Sygesikringsregister og DRG-grupperet Landspatientregister, Statens Serum Institut samt befolkningstal fra Danmarks Statistik. Til opgørelsen af genindlæggelser er Landspatientregistret anvendt. Borgere uden gyldig dansk bopælskommune på behandlingstidspunktet indgår ikke i opgørelserne. Opgørelser baseret på Sygesikringsregisteret er opgjort på data fra opdateringen pr. 1. marts 14. For opgørelser baseret på DRG-grupperet Landspatientregister og Landspatientregistret gælder, at de inkluderer aktivitet på danske offentlige sygehuse og offentligt betalt behandling på privatsygehuse. I opgørelsen er der kun medtaget aktivitet på somatiske sygehusafdelinger. Aktivitet på psykiatriske afdelinger er ikke medtaget. Raske ledsagere og raske nyfødte er ekskluderet. Data opgøres på baggrund af årsopgørelsesdata pr. 1. marts 14. Opgørelser på regionsniveau Regionsfordelt aktivitet opgøres med udgangspunkt i almen praksis-ydernummerets bopælsregion på behandlingstidspunktet. Kobling af patient og almen praksis-ydernummer I opgørelsen ses udelukkende på patienternes aktivitet ved almen praksis-ydernumre, der er registreret som aktivitet hos egen læge. Borgere med aktivitet hos flere almen praksisydernumre, der er registreret som aktivitet hos egen læge kobles med det ydernummer, som de er registreret med flest ydelser hos. I de tilfælde, hvor en patient har lige mange aktiviteter hos to forskellige ydernumre sker koblingen tilfældigt. Side

6 I alle opgørelser på ydernummerniveau er ydernumre med kontakt til 1 eller færre patienter med type-2 diabetes frasorteret. Beskrivelse af kontaktdefinitioner Kontakter i almen praksis Kontakter til almen praksis er defineret som ydelser indberettet til Sygesikringsregistret i form af almindelige konsultationer, andet fysisk fremmøde (forebyggelse, svangerskab, børneundersøgelser, vaccination mv.), telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Fysiske kontakter til almen praksis udgør summen af almindelige konsultationer, andet fysisk fremmøde og sygebesøg. Kontakterne er afgrænset på baggrund af krav om, at borgeren har dansk bopælsregion i kontaktugen, at ydelsen er foretaget i dagstid, og at borgeren er medlem af sikringsgruppe 1. Desuden er der maksimalt medtaget fem af samme kontakttype pr. borger pr. uge hos hver yder. Kontakter i speciallægepraksis Kontakter til praktiserende speciallæger dækker over ydelser i Sygesikringsregistret, der udgør en reel kontakt inden for specialerne anæstesiologi, diagnostisk radiologi, dermatologi-venerologi, reumatologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, neuromedicin, øjenlægehjælp, ortopædisk kirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnepsykiatri. Kontakterne er begrænset på baggrund af krav om, at borgeren har dansk bopælsregion i kontaktugen, der er maksimalt medtaget fem af samme kontakttype pr. patient pr. uge hos samme yder, og at borgeren er medlem af sikringsgruppe 1. For diagnostisk radiologi er der ingen decideret konsultationsydelseskode, men alene reelle ydelser, fx røntgen af hånd/håndled. På den baggrund tæller ydelser hos samme yder i samme uge som én kontakt, idet ydelserne antages at være foretaget ved samme kontakt. Inden for kirurgi, neurologi, øjenlægehjælp, ortopædkirurgi, ørelægehjælp og plastikkirurgi er der særydelser, der ikke honoreres sammen med en konsultation. Her er der maksimalt medtaget én særydelseskontakt for den enkelte borger pr. yder pr. uge. Sygehuskontakter (somatik) Sygehuskontakter opgøres som summen af indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter på somatiske sygehusafdelinger. Sygehusindlæggelser (somatik 8 ) Ved en sygehusindlæggelse forstås en tidsmæssigt sammenhængende indlæggelse på et sengeafsnit på samme sygehus. Overflytninger mellem sygehusafdelinger på samme sygehus regnes således som én sygehusindlæggelse. Indlæggelser ses som tidsmæssigt sammenhængende, såfremt afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse finder sted på samme dato. Opgørelsesåret bestemmes ud fra udskrivningstidspunktet. Ambulante sygehuskontakter (somatik) Ambulante kontakter på sygehuset opgøres som summen af ambulante besøg og ydelser på et ambulatorium. Et ambulant besøg er et fremmøde på sygehuset, hvor der er deltagelse af klinisk 8 I opgørelsen er der kun medtaget aktivitet på somatiske sygehusafdelinger. Aktivitet på psykiatriske afdelinger er ikke medtaget. Side 6

7 personale fra stamafsnittet, uanset hvor besøget fysisk finder sted. Ydelser er assistancer, såkaldte ikke-besøg, hvor der ikke registreret en besøgsdato. Skadestuekontakter (somatik) Ethvert fremmøde på en skadestueafdeling. Indskrivning sker efter selvhenvendelse, henvisning eller indbringelse på grund af tilskadekomst eller anden akut opstået tilstand. Skadestuekontakter er opgjort som summen af ambulante kontakter registreret med koden patienttype 3 fra Landspatientregistret som angiver, at kontakten har fundet sted på en skadestueafdeling. Side 7

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet Status på sundhedsområdet Sundheds og Ældreministeriet SEPTEMBER 1 Status på sundhedsområdet September 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Kilde: CSC Scandihealth

Kilde: CSC Scandihealth Månedsstatistik for depression og angst september 2015 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats MAJ 215 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4 Statistiske oplysninger om patientklager 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4 2 OPRETTEDE-, ANTAGNE- OG AFVISTE PATIENTKLAGESAGER... 8 2.1 Fordeling

Læs mere

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål Dato: 1.0.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 01. Resultaterne fra LUP somatik 01 er offentliggjort i uge 17. Konceptet

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Aktivitetsstatistik. Kilde: CSC Scandihealth. Kilde: CSC Scandihealth

Aktivitetsstatistik. Kilde: CSC Scandihealth. Kilde: CSC Scandihealth Aktivitetsstatistik Tabel 1: Antal patienter på regioner, 1. juni 2011-31. maj 2012 54 - Diabetes 10.474 18.561 18.738 21.760 15.235 84.634 55 - Nedgroede tånegle 1.475 4.598 3.382 4.403 3.063 16.905 59

Læs mere

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 395 Offentligt MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET KL Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2008 Kolofon Monitorering

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Danskernes brug af sundhedsvæsenet Indledning Det regionale sundhedsvæsen består af forskellige aktører, hvor de største er

Læs mere

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet Indholdsfortegnelse DEL I BAGGRUND 1 Indledning og kommissorium... 7 1.1 Kommissorium... 7 1.2 Regelsæt...

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 01 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 01 040147064756017901701709170917091759170517817051706541705917064517056178917914 594159476479476014790147914791479149147974907415067146014756041901470974

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere