Protokol over Sydslesvigsk Forenings Landsmøde den 8. november 2008 på Husumhus i Husum

Transkript

1

2

3 Protokol over Sydslesvigsk Forenings Landsmøde den 8. november 2008 på Husumhus i Husum 1 Dagsorden 1. Valg af mødeleder og protokolfører 2. Landsmødets lovlighed 3. Vedtagelse af den endelige dagsorden 4. Årsberetning v/ formand Dieter Paul Küssner 5. Regnskabsoversigt 6. Regnskabs- og revisionsudvalgets beretning 7. Drøftelse og godkendelse af årsberetningen samt decharge 8. De faste udvalgs beretninger a. Teater - og koncertudvalget b. Kulturudvalget c. Årsmødeudvalget 9. Drøftelse af beretningerne 10.Valg af a. medlemmer af forretningsudvalget ( 10, 10.3) - 1. næstformand - 1. bisidder - 1. suppleant - 2. suppleant b. udvalg ( 10, 10.4) - Teater- og koncertudvalget - Kulturudvalget - Årsmødeudvalget 11. Forslag til vedtægtsændringer. Bilag 12. Forslag til SSF s miljøpolitik. Bilag 13. Kontingent 14. Dato for næste års landsmøde 15. Eventuelt Dieter Paul Küssner: Tak til Hejmdal for den muntre morgenmusik. Hejmdal er jo et velrenommeret blæseorkester og helt i tradition med en afstemningsplakat fra 1920, hvor Hejmdal står ved broen op til Valhalla og blæser i hornet. Det er godt nok en lur. - Jeres musik lød flot, I er dygtige og I skal have tak for indsatsen. Det var rigtig flot. Tusind tak. Velkommen til landsmødet På Sydslesvigsk Forenings vegne byder jeg alle delegerede og øvrige medlemmer af Sydslesvigsk Forening hjertelig velkommen til landsmødet 2008 her på Husumhus. En særlig velkomst til: Generalkonsul Henrik Becker-Christensen og frue Formand for Seksmandsudvalget Kim Andersen Medlem af Seksmandsudvalget Torben Rechendorff Medlem af Seksmandsudvalget Bente Dahl og Jørn Ulrik Larsen Fhv. minister Knud Enggaard, repræsentant for partiet Venstre, med frue Repræsentanter for Grænseforeningen med formand Finn Slumstrup i spidsen Repræsentant for Slesvig-Ligaen, næstformand Anne Marie Thorup og ægtemand En repræsentant for Danmarks Samfundet og frue Repræsentant for Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945 Bent Mitchell og frue Formand for Oberst H. Parkovs Mindefond Wilhelm Klüver Sekretær for samme Niels Henriksen Fhv. minister og formand for dengang Femmandsudvalget J.K. Hansen Direktør Erik Haunstrup Clemmensen med ledsager Der skal også lyde et hjerteligt velkommen til repræsentanterne for de sydslesvigske foreninger og institutioner og til pressen. Se, det var faktisk en kort indledning. For hvis det nu havde været et møde på Sankelmark, så ville rækken af gæster, der skulle hilses velkommen, havde taget yderlige fem minutter. Der nævnes de fleste, vi hilser jer alle hjertelig velkommen og bruger de sparede fem minutter til at synge Morgenstund har guld i mund, side 11 i vores sangbog.

4 2 1. Valg af mødeleder og protokolfører Det er også en del af vores samhørighed med Danmark og selvforståelse, at der skal synges. Sangbogen bruges flittigt. Sange lyder mange steder, og sange kan også være med til at rykke og styrke sindelaget. Jeg hørte engang fra vores tidligere provst Karstoft, at da han startede sin gerning i Sydslesvig kort efter 1945 og havde været til mange syngende sammenkomster, var der en tysk medborger, der sagde til provsten Herr Karstoft, jeres sangbog er en farlig ting. Og faren lå jo altså i, at man via sange kan få et forkærlighedsforhold til den verden, sangene er skrevet i. De, der gik i skole dengang, husker det jo, og en forsamling på vores alder vil man jo kunne få til at synge Jeg ved en lærkerede uden at man behøver bruge sangbogen. Men vi skal i gang med landsmødet, vi skal have fundet en ordstyrer. Pladsen er tom. Forretningsudvalget foreslår SSW s nye landssekretær - der i øvrigt fyldte år i går og tillykke med det - Martin Lorenzen som mødeleder. Er der andre forslag fra de delegerede? - Det er ikke tilfældet. Så, Martin Lorenzen, du er valgt, tillykke med det job. Ifølge vedtægterne skal der nu udpeges en protokolfører. Som I ved, optages vort landsmøde på cd for senere at blive udskrevet som landsmødets protokol. Ansvaret for denne proces har generalsekretæren. Jeg foreslår derfor, at generalsekretæren står som protokolfører. Er der indvendinger? - Det er der ikke. Tak. Så vil jeg giver ordet til mødeleder Martin Lorenzen. Martin Lorenzen: Tak for ordet. Kan I høre mig alle sammen? - Godt. Jeg siger tak for valget og er glad for at være her i dag. På de delegerede kan jeg se, at der er mange gengangere fra SSW, så jeg føler mig blandt venner i dag og jeg håber, at vi i fællesskab får et værdigt og fremadrettet landsmøde for Sydslesvig. Jeg går til 2. Landsmødets lovlighed Her skal jeg konstatere, at landsmødet er lovligt indvarslet. Ifølge vedtægterne 10, afsnit 10.1 (1), skal landsmødet afholdes hvert år inden 1. december og indkaldes skriftligt af forretningsudvalget med mindst 8 ugers varsel, altså inden lørdag den 13. september Af indkaldelsen fremgår, at den er sendt ud den 10. september Dermed kan jeg konstatere, at landsmødet er lovligt og rettidigt indvarslet. Ligeledes fremgår det af vedtægternes 10, afsnit 10.1 (1), at dagsordenen og indkomne forslag udsendes mindst 2 uger før landsmødet, altså inden lørdag den 25. oktober Dagsordenen med indkomne forslag samt den blå beretning, som I forhåbentlig alle har fået, blev sendt ud den 22. oktober Endvidere står der i vedtægterne 10, afsnit 10.2 (5), at landsmødet indvarsles i Flensborg Avis eller på anden måde. Det skete torsdag den 18. september 2008 på SSF s KONTAKT-sider. Er der bemærkninger til dette fra forsamlingen? - Det er ikke tilfældet, og dermed kan jeg konstatere, at landsmødet er lovligt indvarslet. Inden jeg går videre med punkt 3, vil jeg bede dem, der gerne vil overbringe en hilsen, at meddele det til generalsekretæren. Så går vi videre til 3. Vedtagelse af den endelige dagsorden Den ligger jo foran jer. Jeg tror ikke, jeg behøver læse den op. Er der ændringsforslag til dagsordenen? - Det ser ikke ud til at være tilfældet. Dermed er dagsordenen vedtaget. Jeg skal også lige meddele, at der ifølge vedtægterne ikke er et bestemt krav om antal delegerede, for at landsmødet er beslutningsdygtigt. Derfor kan jeg også konstatere, at landsmødet er beslutningsdygtigt. Jeg har fået oplyst, at der er 148 delegerede af de i alt 195 mulige stemmeberettigede. Det er jo et ret flot fremmøde,

5 3 synes jeg. Inden vi går videre, skal vi også lige have stemmetællere på plads. Tællekommissionen er delt op i 2 grupper, således at vi til de senere valg kan få det til at glide hurtigere. Forretningsudvalget foreslår: 1. tællekommission Viggo M. Petersen Tine Andresen Jette Jochimsen Helga Dittrich deles om bordene nede i salen og Jette Hanisch tager balkonen 2. tællekommission Lars Petersen Birthe Hein Nadine Schmidt deles om bordene nede i salen og Gudrun Petersen tager balkonen Er der andre forslag. - Nej, så er de valgt. Før vi går over til punkt 4, er der nogle, der gerne vil overbringe en hilsen. Vi starter med generalkonsul Henrik Becker-Christensen. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen: Kære landsmødedeltagere. Jeg vil gerne overbringe jer en hilsen fra den danske regering - og fra Dansk Generalkonsulat. Grethe og jeg har - som vanligt - glædet os til at være sammen med jer her i dag. Min hilsen giver mig anledning til at nævne, at der i denne sommer jo har været en ny debat om sprog og identitet i Sydslesvig, herunder også skolegang. Hele debatten har udspillet sig i Flensborg Avis - og dermed kan vi rolig sige - på den hjemlige banehalvdel. Men bolden blev jo rent faktisk givet op nord for grænsen i en stor landsdækkende avis med en række kritiske artikler om det danske mindretal, og i kølvandet herpå i samme avis og andre aviser en række læserbreve af lignende observans, hvis afsendere næsten alle var bosiddende nord for grænsen. Jeg skal ikke gå nærmere ind på indholdet af disse artikler og læserbreve, kun nævne, at nogle af dem forekom mig at være hus forbi og ikke havde noget at gøre med den grænselandsvirkelighed, som I kender fra jeres dagligdag. Når jeg nævner det i denne sammenhæng, er der jo ikke fordi sprog og identitetsdebatter er helt ukendte her i Sydslesvig, snarere tværtimod. At vi har dem, er jo i sig selv et sundhedstegn. Det viser, at der er liv og evne til en forholden til sig selv og andre. Når det er sagt, kan det jo godt være, at de tilbagevendende debatter bevirker, at en eller anden tænker O nej, nu igen og derfor ikke går ind i debatten. Det er meget forståeligt, men når det gælder aviser eller andre medier nord for grænsen, er det uheldigt, hvis det danske mindretal ikke tager til genmæle mod kritiske ytringer eller vildledende bemærkninger. Hvordan skal danske læsere, der vel at mærke ikke er medlemmer af Grænseforeningen eller andre af de danske grænseforeninger, ellers få en mere nuanceret information? I det konkrete tilfælde var der kun nogle få fra mindretallet, der tog til genmæle. En af dem var SSFs generalsekretær. Jeg vil derfor kort og godt opfordre jer til - det gælder såmænd også de andre foreninger - at svare igen på kritiske artikler eller læserbreve og så at sige vise flaget i danske medier nord for grænsen og dermed synliggøre mindretallets eksistens og de holdninger, I står for. Så har vi i dette efterår jo haft en dansk kulturuge i Slesvig med udløber til andre byer. Det er mig bekendt første gang, at der har været et dansk kulturfremstød af denne art i Sydslesvig og med det danske mindretal som arrangør. Jeg vil gerne her sige tak til Sydslesvigsk Forening og de andre danske foreninger for de mange vellykkede arrangementer. Det har været en pragpræstation, som man vil tænke tilbage på i lang tid. Det viser også, at man i fællesskab formår at løfte det utrolige. Igen i år vil jeg sige tak for den blå beretning med mange gode beretninger fra formand, udvalg og administration. Tak til formanden, tak til generalsekretæren og alle andre aktive i Sydslesvigsk Forening for godt samarbejde med generalkonsulatet. Med disse ord vil jeg ønske jer et godt landsmøde. Martin Lorenzen: Mange tak. Så giver jeg ordet til

6 4 Kim Andersen, formand for Seksmandsudvalget: Jeg vil gerne på Seksmandsudvalgets vegne takke for indbydelsen til årets landsmøde her, og jeg vil også gerne overbringe landsmødet og alle I landsmødets deltagere vores bedste hilsen med ønsket om at I får et rigtigt godt møde. Vi glæder os over den trofasthed, som I alle sammen udviser over for sagen, over for det danske, over for vores sprog og vores kultur i dagligdagen. Og vi glæder os over den trofasthed, hvormed I indbyder de repræsentanter fra Seksmandsudvalget, men også fra mange andre danske foreninger, partier og organisationer til mange af jeres årsmøder og øvrige arrangementer. Det er en imponerede trofasthed og vedholdenhed, som helt naturligt aftvinger respekt. Vi glæder os også over det formidable, meningsfulde og umiddelbare samarbejde, som vi fornemmer helt åbenlyst foregår i det daglige her i det danske mindretal i Sydslesvig mellem medlemmer af de forskellige foreninger og organisationer. Der er en entusiasme, som er beundringsværdig. Der er en vilje til det fælles, til at skabe, til at udrette, til at leve sit liv og til også at stå ved det over for omverdenen. Det var noget, som mange andre kunne lære rigtig meget af. I disse Barak Obama-tider kan man jo godt fundere lidt over, hvad det er, der skaber gejsten og fremdriften. Obama ville forandring. Det ville den regering, vi nu har, også, da den kom til i Nu er det som om den også vil tryghed. I det hele taget siger man jo, at skal man frem med noget i forhold til den store offentlighed og spille en rolle i forhold til et samfund eller en helhed i det hele taget, så er der to grundlæggende veje: Den ene er forandring og den anden er tryghed. Det må jo dybest set give jer et virkeligt problem, fordi I jo i sagens natur ikke kan have forandring på dagsorden hele tiden. På den anden side set er der jo heller ikke nogen, der til stadighed kan leve af eller trives med kun at have tryghed. Som jeg ser det, skal I altså både præstere tryghed samtidig, at I formår en forandring. Det stiller jo helt specielle krav og fordrer ganske særlige evner. Det tror jeg faktisk også I har. Netop fordi I er sydslesvigere, at I er et mindretal, har indgangen og forståelsen for to kulturer og to sprog, to administrative systemer og i vid udstrækning jo også to forskellige tænkemåder. Det gør måske i virkeligheden, at I om nogen både kan lave en Barak Obama og så det, som vi også kæmper med derhjemme og mange andre steder i disse tider med finanskrise, ønske om at skabe tryghed. Tryghed og sikkerhed, men også forandring. Og det er vel i og for sig en standende problemstilling for et mindretal, og det er en hel aktuel diskussion i jeres hverdag hernede. Jeg håber, I må fortsætte den diskussion og at I også indimellem må nå til afgørelser i den. I må gøre det på en konstruktiv og fordomsfri måde, og i de bedste danske og nordiske folkestyres ånd gøre det sådan, at I stadigvæk kan tale sammen og diskutere, også dem, der ikke umiddelbart måtte være enige i den afgørelse, der bliver truffet. Jeg glæder mig over de flotte traditionsrige årsmøder, som I så vedholdende indbyder os til. Jeg glæder mig over det vældige engagement, hvorved kulturugen her i efteråret blev afviklet. I den forbindelse vil jeg rigtig gerne have lov til at bringe en hjertelig tak for en fantastisk stor indsats fra SSFs side, fra sekretariatet, fra den arbejdsgruppe, som blev sammensat med repræsentanter fra mange forskellige foreninger på kryds og tværs og som formåede at trække på samme hammel for at skabe et festfyrværkeri af en kulturuge. En særlig tak vil jeg personlig gerne rette til Simone Faber, der også var en ildsjæl i kulturugeprojektet, som arbejdede utrætteligt og seriøst og som også var ankermand i de dage, hvor det hele blev afviklet og hvor der skulle improviseres. Simon gjorde et flot arbejde, og kulturugen blev en stor succes. Der kom rigtig mange gæster, Der blev knyttet nye relationer og bekendtskaber, som jeg tror, vil række ud over også dette år. Også en tak til A.P. Møller Skolen og dens personale for fleksibilitet og en stor praktisk indsats, ikke mindst med alt det, der foregik på den nye skole i den uge. Det har været et begivenhedsrigt år i det danske mindretal i Sydslesvig. Meget er sket. Mange diskussioner, en stor ny skole, en kulturuge, en rapport, der er blevet præsenteret både her og der, og som fortæller om mindretallets betydning og merværdi i forhold til flertalsbefolkning. Det er en diskussion, der fortsætter og som ikke skal underprioriteres. Dagsordenen har været stor, den vil blive lige så stor i årene, der kommer. I er mange kvalificerede kræfter til at fylde den dagsorden ud. Det ønsker jeg held og lykke med. I tilknytning til generalkonsulens hilsen og op-

7 5 fordring om at tage til genmæle, vil jeg gerne understøtte denne opfordring. Jeg håber, at I ikke bare vil tage til genmæle, men i det hele taget vil blande jer og informere om, hvad der er jeres hverdag, hvad der er jeres historie, hvad det er, I har at byde på, som er så forskelligt i forhold til det, man oplever, når man er dansker og har en tryg hverdag i en given ramme, uanset om der er finanskrise og der blæser lidt internationalt. Tak for godt samarbejde i år. Sammen med de øvrige medlemmer i Seksmandsudvalget ser jeg frem i det kommende år. Jeg ønsker jer alle sammen et rigtigt godt landsmøde. Martin Lorenzen: Mange tak. Den næste, der vil overbringe en hilsen, er Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen: Kære venner. På vegne af Grænseforeningen vil jeg gerne bringe en kort, men hjertelig hilsen. Det hjertelige fremgår af deltagerlisten. I kan se, at der er adskillige af Grænseforeningens lokalforeningsformænd og kredsformænd, og nede ved gæstebordet sidder der to tidligere landsformænd, Erik Haunstrup Clemmensen og Torben Rechendorff. Forholdet mellem Grænseforeningen og SSF er tæt. Det er det også med vores årsmøder. Traditionen tro havde vi sendemandsmøde for to uger siden, to uger før SSFs har landsmøde. På det sendemandsmøde var der en bred opbakning til de forandringer, der for øjeblikket sker i Grænseforeningen. Det vigtige er, som I bør være klare over alle sammen, at Grænseforeningen i disse år bevæger sig fra at være en primært pengeindsamlende til at være en primært folkeoplysende organisation. Vores arbejde domineres selvfølgelig af den politiske strategi, som vi har lagt for perioden 2007 til Det er en strategi, der peger på, at ungdommen og uddannelsessystemet er de to hovedområder, hvor Grænseforeningen sætter kræfterne ind. Vi prøver på at gøre kontakten mellem rigsdansk og sydslesvigsk ungdom så intenst som overhovedet muligt. Vi prøver på at lave en uafbrudt trafik af unge mennesker i begge retninger hen over grænsen, således at det gensidige kendskab til hinanden kan voksne og vi på den måde kan være med til at vise, at der er et levende dansk mindretal i Sydslesvig. Og jeg vil meget gerne knytte til ved det, som både generalkonsulen og Kim Andersen har sagt: Overvind den mentale grænse og bland jer i debatten i de danske medier! I er en del af det danske folk. I kan med fuld legitim ret gå ind i den debat. Det er meget vigtigt, at vi ikke bare skal sidde oppe nord for grænsen og sige, at der er et levende mindretal, men at I selv går ind og viser, at det, vi siger, er rigtigt. I stort set alt, hvad vi foretager os, er SSF en tæt og vigtig samarbejdspartner for Grænseforeningen. Umiddelbart glæder vi os meget til, at vi nu på torsdag, fredag og lørdag igen kan tage imod en delegation af sydslesvigere - det vi plejer at kalde for folketingsturen - netop noget, vi laver i et helt tæt samarbejde med SSF. Den blev jo aflyst i fjor, fordi den faldt sammen med et folketingsvalg. Men vi har kunnet glæde os over, at den nye formand for Folketinget Thor Pedersen synes, at traditionen skal fortsætte. Så på torsdag kører vi igen på den gode facon startende med, at det er Folketingets Præsidium, der byder delegationen velkommen til København og giver frokost. Bedre kan det ikke være, det glæder vi os til. Rigtig godt landsmøde. Efterfølgende var der hilsener fra Bente Dahl, repræsentant for partiet Det Radikale Venstre Fhv. minister Knud Enggaard, repræsentant for partiet Venstre Jørn Ulrik Larsen, repræsentant for partiet Socialistisk Folkeparti Bent Mitchell, repræsentant for Syd slesvigsk Udvalg af 5. maj 1945 og efter frokosten fra Anne Marie Thorup, repræsentant for Slesvig-Ligaen Martin Lorenzen: Mange tak. Jeg tror ikke, der er flere hilsener, så vi fortsætter med 4. Årsberetning v/ formand Dieter Küssner Tak for de gode hilsener. Også tak for nogle slagord, der var med i hilsenerne. Jeg har noteret dem og vil bruge dem, når jeg siger tak for i dag. Vi har tradition for til landsmødet at minde vore trofaste medlemmer og venner både nord og syd for grænsen, der er gået bort. Vi har ikke tradition for at nævne de enkelte, men stedfortrædende for alle vil jeg undtagelsesvis fremhæve bortgangen af to af Sydslesvigsk Forenings tidligere formænd Ernst Meyer og Ernst Vollertsen. Begge har livet igennem og over en årrække sat deres præg på både det interne forenings-

8 6 arbejde og fremmet forståelsen for Sydslesvig nationalt og internationalt. Ernst Vollertsen især på de indre linier, mens Ernst Meyer livslangt også engagerede sig brændende for mindretalsanliggender i europæisk sammenhæng. At engagere sig både lokalt og overordnet er et særkende for det enestående livslange fællesskab, tilhørsforholdet til det danske mindretal udfordrer til. Det gælder også navne som: Helmuth Christensen, John Spoorendonk, Gerhard Lempert, Wilhelm Dierking, Poul Svensson og Grete Mikkelsen - alle disse nævnt stedfortrædende for alle savnede. Lad os rejse os og mindes dem alle. Tak. I det daglige arbejde i og for Sydslesvig går de færreste jo rundt med foreningens formålsparagraf på læberne. Det er med den som med skelettet, det skal være der for at sikre holdningen bag hverdagens virke. Alligevel er vi klare over, at formålserklæringer er nødvendige, når retningen skal afstikkes og samklangen sikres mellem tradition og fornyelse eller som vi har lært det tryg forandring. Den trygge forandring mellem fortiden, nuet og det fremtidige. Formålsparagraffen er en ledetråd, som dagsværket inspireres af og fuldfører. Sydslesvigsk Forenings formålsbekendelse er fundamentet under alle vore gøremål - og i særlig grad landsmødets, foreningens øverste myndigheds ansvar. Det ligger derfor lige for at lade formandens mundtlige beretning tage udgangspunkt i foreningens formål. Først et par ord om vores selvforståelse - foreningens identitet, der i øvrigt naturligt fremgår af foreningens navn: SYDSLESVIGSK FORENING. Udsagnet er klart: Vi opfatter ikke os selv som en lokal forening, men som interesseorganisation for hele Sydslesvig med mange tilbud til gavn for den enkelte i distrikter og amter og til de tilsluttede foreninger. Vi kan ikke kun kalde os for Sydslesvigs danske Kulturforening, fordi formålsparagraffen sigter bredere og vil mere. Først og sidst er grundlaget for foreningsarbejdet at udbrede og pleje det danske sprog, at værne om og fremme dansk og nordisk kultur, at drive folkeligt dansk virke i Sydslesvig. Netop dette formål støttes især af de danske kulturbevillinger, der siden 1920 også er givet til vores forening. Men formålet realiseres også ved tyske tilskud; idet vi som statsborgere i Tyskland har ret til og krav på støtte til vore foreningsaktiviteter i lighed med tilsvarende tyske arbejdsområder. Men netop i den sammenhæng savnes fortsat den reelle ligestilling både via landsregeringens tilskudspolitik, men især i den kommunale støttepraksis. Der findes enkelte mønsterkommuner, hvor også mindretallets foreningsaktiviteter er ligestillet med flertallets, men generelt er ligestillingen ikke gennemført. Det er derfor opmuntrende, at SSW med sit styrkede mandat efter kommunevalget har signaleret, at man fremover endnu mere aktivt vil kræve ligestilling også i kulturarbejdet. Tilbage til formålet vedrørende dansk sprog og kultur. Formidlingen sker ved koncert-, teaterog foredragsvirksomhed og udstillinger af bildende kunst og historiske kulturgenstande. Overordnet organiseres dette arbejde gennem vore udvalg, der står til rådighed for vore amter og distrikter, men som også i samarbejde med andre foreninger og organisationer formidler dansk sprog og dansk og nordisk kultur. Beretningerne fra Kulturudvalget og Teater- og koncertudvalget giver et retvisende og varieret indblik i det omfattende kulturtilbud foreningen aktiverer både lokalt og regionalt. Uden indsatsen og økonomien formidlet af disse udvalg ville mange lokale arrangementer ikke kunne gennemføres. Vores pleje af dansk sprog og kultur kommer også til udtryk i Teater- og koncertudvalgets målrettede indsats for formidling af børneteater til vore skolebørn. 85 forestillinger for i alt 6020 børn og begejstrede tilbagemeldinger til udvalget taler for sig selv. At der så også er kræfter til en helhjertet indsats for den grænseoverskridende børneteaterfestival og Kulturudvalgets engagement i FolkBalticamusikfestival peger mod andre dele af vores formålsparagraf, der søger at øge forståelsen for den sydslesvigske hjemstavn. Arrangementer hen over grænsen og i samarbejde med flertalsfolkene bidrager hertil. Helt ekstraordinært og i samarbejde med alle sydslesvigske foreninger og organisationer blev dansk sprog og kultur og den nordiske forbindelse præsenteret af mindretallet under kultur-

9 7 festen i anledning af indvielsen af mindretallets nye gymnasium A.P. Møller Skolen i Slesvig. Alle stillede midler og mandskab til gennemførelse af dette festfyrværkeri af dansk-nordisk kultur, også præget af den sydslesvigske hjemstavns særpræg, som vores formålsformulering kræver det. Kulturfesten blev både en oplevelse for medlemmerne af det danske mindretal, og var således med til - som det står i formålsparagraffen - at styrke sammenholdet blandt medlemmerne, men det blev især en øjenåbner og håndsrækning til vore flertalsnaboer, hvor vi inviterede inden for i mindretallet og dermed både demonstrerede den nødvendige åbenhed, men også synliggjorde den kulturelle merværdi, der præger grænselandet med tre selvstændige sprog og kulturer. Kulturfesten afmonterede tidligere tiders berøringsangst mellem os og dem. Her deltog vi alle i festen. Vores formål nævner også udstillinger af bildende kunst og historiske kunstgenstande. Også dette arbejde er uddelegeret til kyndige udvalg og ansatte, der gør en stor indsats for at imødekomme ønsker fra vore lokale kredse omkring forsamlingshusene. Billedsamlingsudvalget, der både står for kunstnerkort og julemærke, men især tager vare om Sydslesvigsk Forenings omfattende billedsamling, har i årets løb både arrangeret udstillinger i Sydslesvig og i Danmark, dvs. aktivt virket for offentlighedsarbejdet, som formålsparagraffen kræver, og det altså i vores foreningsregi. Der er investeret i køb af kunst, og udvalget så gerne, at vore forsamlingssteder gennem billedrotation og nyophængninger vil være med til at sikre et større udlånsflow i billedsamlingen. Som formand Erik Fredens siger det: Vore værker har kun en funktion, når de hænger på en væg i velegnede lokaler. De historiske kulturgenstande hører i dag især hjemme på det nyetablerede Mindretalsmuseum i Danevirke Museum, der i øvrigt nævnes særskilt i formålsparagraffen. Som det fremgår af museumslederens beretning, er Danevirke Museum i rivende udvikling, og museet bidrager i høj grad til at formidle forståelsen for den sydslesvigske hjemstavn og dens særpræg. Overetagen i museet er ved at blive til et instruktivt museum for det danske mindretal og kan således støtte skoleforeningen i sine bestræbelser for at opprioritere hjemstavnens historie. Desuden er Danevirke og vores museum på stedet kommet vældigt i fokus efter at et nordisk/tysk samarbejde arbejder for at binde Danevirke/Hedeby ind i et vikingesite, der skal omfatte nordiske vikingetidsmonumenter, der samlet vil ansøge om optagelse på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Sker det, vil det være bydende nødvendigt at oplyse om Danevirke og Valdemarsmuren i et tæt samarbejde med de ansvarlige tyske instanser. Museet har i en årrække forbilledligt plejet samarbejdskontakter både med kommunen, Stiftung Gottorp, Archäologisches Landesamt, Kreis Schleswig-Flensburg, danske museer foruden dansk og tysk militær. Danevirke Museum er derfor ikke kun en formidler af historien på stedet, men et vældigt aktiv for den dansk-tyske forståelse, også når det gælder historieformidlingen. At det sker med hjælp fra danske museumsfolk i et tillidsfuldt møde med lederen af Archäologisches Landesamt Claus von Carnap-Bornheim lover godt for et fremtidigt samarbejdsprojekt. Eller, som skrevet står i den skriftlige beretning til landsmødet: Det er derfor ikke så underligt, at vi gerne modtager officielle gæster i mindretallet i dette krydsfelt mellem dansk og tysk, hvor vi i dag praktiserer det gode naboskab uden at glemme den forpligtende historie. En historie, der i dag også ved vores hjælp binder Danmark og Tyskland sammen i et godt naboskab. Desto glædeligere er det, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formål endnu engang har vist velvilje overfor Danevirke Museum ved at bevillige støtte til inddragelsen af Café Trubergs arealer i museumslandskabet. Fremover vil Danevirke Museum stå alene som portvogter til et af Danmarks betydeligste fortidsminder. Det føltes derfor også helt naturligt, at Europarådets generalsekretær Terry Davies under et besøg ved Danevirke skrev i gæstebogen: Danevirke er stedet, hvor mindretallet har formået at omforme en mur til en bro. Til almenvellets vel - for nu at tale vedtægtsorienteret. En pind i formålsbeskrivelsen lyder: Drift af forsamlingshuse og institutioner til lejerskoleophold for skolesøgende og andre unge. For at tage det sidste først, så taler vi om Skipperhuset i Tønning, der jo både er forsamlingshus og lejerskole. Forsamlingshuset er i god gænge, og møderne på stedet vidner om en ihærdig indsats for at udvikle og styrke det danske mindretalsarbejde i Ejdersted. Til amtsgeneralforsamlingen kunne man opleve en aldersmæssigt bredt sam-

10 8 mensat forsamling; og vældigt opmuntrende var det for mig at opleve, at medlemmer, der nødtvungent ikke kunne deltage i mødet, skriftligt havde begrundet og beklaget fraværet. Sikken engagement! Det var derfor heller ikke underligt, at foreningerne i Ejdersted samdrægtigt bad om tid til at stabilisere Vestejdersteds danske foreningsliv omkring børnehaven i Garding. En bøn, der blev hørt af Skoleforeningen. Nye samarbejdsformer og et øget aktivitetsniveau har allerede pustet liv i den trængte region, hvor arbejdspladser er en mangelvare såvel som børn til vore institutioner. Men lad det være sagt højt og tydeligt: Vi støtter initiativerne i Ejdersted og ønsker dem fremgang på alle niveauer. Engagerede og initiativrige distrikts- og amtsbestyrelser har vi over hele Sydslesvig; i øvrigt godt hjulpet af foreningens medarbejdere. Det er opmuntrende at læse amtskonsulenternes årlige indberetninger om basisarbejdet i foreningen. Vore forsamlingshuse er i den sammenhæng vigtige mødesteder for den kulturelle formidling og det vigtige sociale samvær. Således melder Flensborg by, at det nybyggede, i øvrigt også af forbundsregeringen støttede, Det Danske Hus i Sporskifte er et vældigt aktiv for det lokale foreningsliv. Og ikke kun distriktet, men netop Sporskiftes organisationer og foreninger bruger huset og er glade for de tidssvarende rammer. Flensborg amt er i offensiven for at knytte flere personlige kontakter til Danmark. Amtet har ligeledes satset på en kultur- og museumsrejse til Nordsjælland. I øvrigt var denne rejse åben for alle interesserede, så kulturmødet også blev et møde mellem sydslesvigere. Sydtønder amt har med succes været arrangør for forsamlingshusteater, også amtsoverskridende, mens amtet så i øvrigt satser på mobilitet i fællesskabet ved hjælp af deres nye amtsblad, så medlemmer kan vælge arrangementer på tværs af distriktsgrænser. Husum amt har med sine initiativer for nye mødeformer haft held med café-mødeformen. Café-møder er ved at tage form mange steder i Sydslesvig. Som programmet beskrives i Husum, så er der månedlige musik-highlights på skift mellem Bredsted, Husum, Frederiksstad, Tønning og Garding. Der opereres med Kulturbogbus fra Dansk Centralbibliotek. Og caféernes blandede bolcher spænder mellem hyggeligt kaffebord, udstillinger, debatter, foredrag, teater og også fællesspisning - på tværs af foreningslivet. Naturligvis! Rendsborg-Egernførde amt har indledt et samarbejde med Gottorp amt for at kunne arbejde sammen om forskellige arrangementer. Fælles seniortræf er allerede sat i værk. Samarbejdet omkring Medborgerhuset i Egernførde med fritidshjem, børnehave og skole giver fortsat synergieffekter, det giver medlemsfremgang og stor berøringsflade med forældre og børn. Der er gode tilbud, også for unge familier, et indsatsområde, som man gerne vil udvikle. I Rendsborg så man gerne mulighed for et tilsvarende moderne mødested for det fælles foreningsliv i området. Amtmandsgården i Rendsborg er i den forbindelse uegnet. Man ønsker sig et foreningernes hus - et ønske der støttes af hovedstyrelsen og givet vil kunne realiseres om nogle år ved støtte også fra forbundsregeringen. Gottorp amt. Også her går udviklingen hen imod et større samarbejde om arrangementer distrikterne imellem. Der samarbejdes ligeledes optimalt med skoler, børnehaver og menigheder. Kun de hæderkronede venskabsforbindelser til Danmark er i aftagende - en problemstilling, der også nævnes i andre amter. Her er en udfordring, som vi sammen med Grænseforeningen og andre danske mindretalsaktører må finde nye løsninger for. Uden en stærk livline til det folkelige Danmark mister også det danske mindretal fællesskabsfølelsens vigtige fundament. Sydslesvigsk Forenings formålsparagraf nævner ligeledes, at foreningen står for organisation og koordination af offentlighedsarbejdet omkring det danske mindretal i Sydslesvig og mindretallets kulturelle og sociale virke - herunder også drift af bolig- og omsorgsinstitutioner for ældre. Sidstnævnte, dvs. leje- og ældreboliger er i gode hænder hos vores ejendomsudvalg. Mindretallets kulturelle virke fremgår også af beretningerne fra vores stående udvalg. Samlende kan man sige, at koordineringen af det kulturelle virke finder sit højdepunkt i vore årsmøder, der inddrager hele mindretallet i en festlig og fornøjelig folkefest, der stærkt og også indholdsmættet synliggør mindretallets folkelige substans og indre værdier. Vi viser ansigt, vi er på øjenhøjde med vore venner og landskvinder og landsmænd fra Danmark, og vi mødes re-

11 9 spektfuldt med naboer og samarbejdspartnere. Koordineringen af offentlighedsarbejdet omkring det danske mindretal i Sydslesvig er også i det daglige vidtforgrenet og rækker fra pressetjenesten og medarbejderen på Christiansborg til regionale kontakter i Slesvig-Holsten såvel som Region Syddanmark og forbundsregeringen i Berlin. Desuden er der samarbejdet med de autochtone mindretal i Tyskland og FUEV. Også dette grænseoverskridende samarbejde er bundet til formålsparagraffen, hvor der står: Samarbejde med andre europæiske mindretalsorganisationer og medlemskab i FUEV. Det før nævnte sociale virke er en vigtig søjle i Sydslesvigsk Forenings arbejdsområde. Vi har organiseret arbejdet i Det humanitære Udvalg, hvis årsberetning giver et glimrende indblik i et arbejde, der er med til, som formålsparagraffen foreskriver, at styrke sammenholdet blandt medlemmer. Der er 47 seniorklubber, der har holdt 864 møder med deltagere - det aftvinger respekt! Programmet omfatter foredrag, heldagsture, rejser og højskoleophold i Danmark. Og føjer vi dertil de Aktive Pensionisters traveture nord og syd for grænsen og deres studiekredse selvfølgelig i samarbejde med mange af mindretallets organisationer og foreninger, så forstår man, at Det humanitære udvalg er en betydelig kraft i Sydslesvigsk Forenings samlede virke. Sidst, men ikke mindst samarbejder vi med de tilsluttede foreninger efter formålsparagraffens ord: Hjælp og understøttelse til andre foreninger, organisationer og institutioner med tilsvarende målsætning. Og den tilsvarende målsætning må jo så være vores formålsparagraf. Hjælp og understøttelse sker bl.a. ved diverse faste bevillinger til foreningsarbejdet foruden Kulturudvalgets særbevillinger. I den forbindelse er det værd at nævne, at Fælleslandboforeningen som tilsluttet forening er i økonomiske vanskeligheder, efter at landsregeringen i Kiel har frataget foreningen alle tilskud fra Regeringen støtter fremover hverken tyske eller danske landbrugsorganisationers faglige virke, og regeringen finder ikke, at Fælleslandboforeningens kulturarbejde blandt medlemmerne skal støttes. Eneste kulturaktivitet, man kan tilskrive Fælleslandboforeningen, er driften af Christian Lassens Mindemuseum. Landsregeringen har i den anledning forhøjet tilskud til Sydslesvigsk Forening med med tilføjelsen: Den Dänen soll es grundsätzlich freigestellt werden, diesen Betrag für das o. a. Museum oder auch für andere kulturelle Zwecke einzusetzen. Vi vil selvfølgelig se på denne Anregung og drøfte det i hovedstyrelsen, men det må siges til landsregeringen, når man end ikke har kunnet finde beskedne til institutionel støtte af det nok kommende verdenskulturarvsmuseum Danevirke Museum, der løfter en fællesopgave for Slesvig-Holsten og det danske mindretal, så er nævnte Anregung ude af proportion. Mange af mindretallets støtteberettigede organisationer har gennem årene ikke fået forhøjet endsige pristalsreguleret deres tilskud; så den berettigede forventning om reel ligestilling mellem flertal og mindretal er fortsat også et kulturpolitisk krav. Lad mig slutte med nogle bemærkninger fra amtskonsulenten for Sydtønder amt, der i sin årsberetning skriver: Jeg ser det som en nødvendighed at tænke i nye strukturer. Vi har ikke vandrelærere længere. Jeg er overbevist om, at vi bliver nødt til at tænke mere generelt på et fælles mindretal med diverse grene på stammen, kultur den ene, skole på den anden, husmoderog kvindeforening på den tredje, ungdoms- og idrætsforeninger på den fjerde og så videre. Nye medlemmer forstår ikke, at vi stadigvæk skiller mellem forskellige grene af samme ting. Den fælles stamme og det fælles virke lever lokalt. Er man i tvivl, kan jeg som slutord citere fra den skriftlige beretning: For danske venner, der ofte undrende konfronteres med stridbare frontberetninger i vores avis fra administratorers og folkevalgtes Samråd, er det givet en lise at møde hverdags-sydslesvig, som det arter sig i det daglige. Enten det så er i festligt vennelag til årsmøderne eller når besøgsrejser når ud til forposterne, hvor mindretalslivet manifesterer sig. De bevilligende myndigheder for den danske mindretalsstøtte, altså Seksmandsudvalget, får mulighed for denne oplevelse ved deres årlige besøgsrejse, der henover årene dækker det meste af Sydslesvig. I år var besøget henlagt til Rendsborgegnen, hvor SSF/SSW samt tilsluttede foreninger modtog udvalget i pensionistboligkomplekset i Bydelsdorf. Eftermiddagskaffen med oplæg fra forskellige foreningsledere efterlod ingen tvivl om, at lokalt råder mindretallet over mange stemmer, der engageret evner kunsten at synge i kor med en tekst og

12 10 en melodi, der både rummer det sydslesvigske særpræg og den danske forbindelse. Det er dette hverdags-sydslesvig, det er lykken at tilhøre. Det er formålet med at udbrede og pleje det danske sprog. Det er formålet at værne og fremme dansk og nordisk kultur og det er formålet at styrke sammenholdet blandt medlemmer, der er vores udfordring og opgave, vejen til tryg forandring. Jeg ønsker jer et livligt og konstruktivt landsmøde. Martin Lorenzen: Mange tak til Dieter Küssner for en fyldestgørende beretning. Der er jo senere mulighed for at drøfte beretningen. Nu har Jens A. Christiansen ordet, idet vi går over til 5. Regnskabsoversigt Generalsekretær Jens A. Christiansen: Tak for ordet. Vi skal nu have en regnskabsoversigt. Det er klart, at jeg ikke vil komme ind på alle punkter. I har fået den udleveret med den blå beretning, men jeg vil prøve på at fremhæve nogle af de centrale forhold i vores regnskab og budget. Regnskab 2007, revideret budget 2008 og budget 2009 blev godkendt af Sydslesvigsk Forenings hovedstyrelse den 11. marts 2008 og er som sagt udsendt til jer, kære delegerede med vores blå beretning. Regnskabet er revideret af vort revisionsfirma DANTAX og gennemgået med foreningens Regnskabs- og revisionsudvalg samt forretningsudvalget. Der var ingen alvorlige anmærkninger til regnskabet. Inden jeg går i gang, vil jeg også lige henvise til årsberetningen for 2007, der også findes i den blå beretning. Her beskrives SSFs centrale arbejdsfelter set i relation til regnskab, budget og foreningens handlingsplan Og så stiger vi ind i selve regnskabet, og det er side 40, hvis I har lyst til at følge med. Her har vi en sammenstilling og der man kan se, at driftsregnskabet balancerer med ,54 og udviser et mindre overskud på 1.230,38. Væsentlige indtægtskilder for SSF er: Kontingent på ,83. Så har vi fået en pæn portion gaver på ,16. Vi har det helt uundværlige statstilskud fra Danmark på ,57 samt et tilskud fra Slesvig- Holsten på ,00. Det reviderede budget 2008 er fremskrevet med 3,3 pct. Og indeholdt i disse 3,3 pct. er også en driftsforhøjelse øremærket vore administrerede ejendomme, og budgettet for 2009 er fremskrevet med 2,0 pct. Fremskrivningerne ligger på niveau med de lønoverenskomster, vi har indgået med vore medarbejdere. For øvrigt en meget givtig proces. Som regel kan vi nøjes med to møder, så er den sag på plads til alles tilfredshed. På side 41, I. Generalsekretariatet/Administration, I./1. Kontorhold, er der tale om en overskridelse i forhold til budgettet, og det hænger sammen med øgede portoudgifter i forbindelse med implementeringen af vores nye kontingentopkrævning. Ser vi på I./4. Rentekonto udgifter, så er der ligeledes tale om en overskridelse, hvilket skyldes mellemfinansieringen i forbindelse med byggeri af Det danske Hus i Sporskifte. Det er jo sådan, at de midler, vi får fra Berlin fra BKM, Beauftragter für Kultur und Medien, er et beløb, vi får over tre år. At bygge et hus, som vi har i Sporskifte, over tre år synes jeg er måske lige i overkanten. Vi kan gøre det i løbet af fire måneder og derfor tager vi en mellemfinansiering indtil vi får alle midler hjem. Den sidste portion får vi i næste år. Ved I./5. Kørsel, rejser og møder, hænger overskridelsen selvfølgelig sammen med øgede udadvendte aktiviteter samt en stor mødeaktivitet. Når vi ser på III. SSF s lønninger, balancerer denne blok i vort regnskab fint, og I kan oven i købet se, at regnskabstallet for 2007 er lavere end budgettallet. Årsagen er et antal pensioneringer og deraf nyansatte medarbejdere, der har en anden lønmæssig indplacering. Ved IV. Generalsekretariatet/Pressetjenesten kan I se, at saldoen udviser en overskridelse på ,33. Det skyldes dels en overskridelse inden for kontorhold, hvor man har været nødt til at investere i nyt edb og dels to regninger fra avisen til vores KONTAKT, som kom lidt senere end beregnet, så vi måtte altså betale reg-

13 11 ninger fra 2006 af vores 2007-budget. På side 42, V. Generalsekretariat/Kulturafdelingen, kan man på saldoen se, at forbruget inden for dette område har været knap så omfangsrigt som oprindeligt budgetteret. Side 43, X./1. Kontingent, gaver og tilskud: Her må man konstatere, at kontingentniveauet fortsat er en udfordring for os, men heldigvis, som I også har kunnet registreret i de papirer, I har fået tilsendt, er medlemsudviklingen positiv, og generelt hører vi, at man er glad for den centrale kontingentopkrævning. Set i relation til at få hele kontingentet hjem, betyder det for os, at likviditeten sikres tidligere på året end vi hidtil har været vant til. Det er et område, der udvikler sig positivt, selv om det ikke kan gøres fra den ene dag til den anden. Men det er flot, at vi har fået en ny kontingentstruktur og den nye opkrævning virkeliggjort relativt effektivt og med stor forståelse fra vore medlemmer. X./2. Diverse indtægter/gaver til SSF: 2007 modtog vi mange gavebeløb til bl.a. Sporskifte, Danevirke og Holtenå. Som formanden også var inde på, er vi dybt taknemmelige for alle disse gaver, og navnlig også gaverne og støtten til bygningen Det danske Hus i Sporskifte, som danner en flot ramme for et aktivt dansk og nyorienteret arbejde ude i Gartenstadt. Her vil jeg foruden en tak til forbundsregeringen rette endnu en gang en tak til Slesvig-Ligaen og ikke mindst til Hans Friedrich Thrane. Det var Gertrud og Hans Friedrich Thrane, der sikrede grunden. Hans hustru er desværre afgået ved døden, men en stor tak til Hans. Han er en stor støtte for Sydslesvig. Det er helt bemærkelsesværdigt. Side 44, XII. Ejendomme, administreret af SSF: Her er der tale om ejendomme, vi ikke selv ejer, men som vi bruger. Regnskabet udviser øgede indtægter. Ser vi på 2008, så er der et større spring på saldoen fra 2007 til 2008 op til Det kommer af, at statens ekstrabevilling til vedligeholdelse af de administrerede forsamlingshuse nu er med her i vores tal. Det var den der øremærkede ekstrabevilling indeholdt i fremskrivningen på 3,3 pct. Så de er nu med og gør gavn i forhold til vedligeholdelse og renovering af vore administrerede forsamlingshuse. XIII. SSF s ejendomme: Ved vore egne ejendomme fremgår af saldolinjen, at der var budgetteret med og regnskabstallet lyder på ,39. Her skal der gøres opmærksom på, at vi har kunnet modregne ,00 via gaver. XV. SSF s pensionistboliger: Her kan vi igen i år konstatere, at indtægter og udgifter balancerer fornuftigt. Går vi videre til side 45, XVI. Teaterarbejde og danske koncerter, ser vi på indtægtssiden, er der en meget fin merindtægt til teater. Dog må vi konstatere en mindre tilbagegang inden for koncertområdet. XIX. Danevirke Museum: Der kan modregnes via gaver ,00. Vi arbejder fortsat, som formanden også var inde på, målrettet på at skaffe midler til dækning af museets driftsomkostninger. Her tænker vi ikke mindst på, at man fra tysk side deltager aktivt og økonomisk også i finansieringen af vores museumsinspektør. Derfor retter vi igen i år via SSW en henvendelse til landsregeringen for at få en klar finansiel støtte på plads. Side 46, XX. Kulturaktiviteter i distrikterne: Der er brugt knap så mange midler som budgetteret, og vi kan konstatere her, at der har været en flot stigning på indtægtssiden. Det var så de punkter, som jeg havde tænkt mig at fremhæve. Nu ser vi på SSF s status på side i regnskabet. Ser vi på passiva, er kapitalkontoen pr på ,09. Til statens mellemregningskonto på ,72 lægges overskuddet på 1.230,38, så mellemregningskontoen pr beløber sig til ,10. På side 50 finder I en oversigt af ejendomme. Der er dels de ejendomme, der administreres af SSF og de ejendomme, SSF selv ejer. Ved de administrerede ejendomme kan vi registrere et underskud på ,45. For vore egne ejendommes vedkommende er der et underskud på i alt ,87. Med hensyn til vore pensionistboliger har vi igen et overskud i år på i alt ,44. I forlængelse af selve regnskabet kan I som sagt læse årsberetningen for 2007 på baggrund af forretningsudvalgets handlingsplan. Endvidere er der oplysninger om anvendt regnskabspraksis, revisionspåtegningen fra DANTAX, og Regnskabs- og revisionsudvalgets regnskabs-

14 12 beretning. Sidste år fremhævede SSF s Regnskabs- og revisionsudvalg tre områder, udvalget anbefalede, at vi skulle arbejde videre med i forvaltningen: 1. Nyvurdering af huslejeniveauet i samarbejde med SSF s ejendomsudvalg 2. Indhentning af aktuelle tingbogsattester 3. Automatisering af kontingentopkrævning Det har vi så gjort og jeg kan meddele, at vi har løst alle disse 3 områder hhv. gennemført punkterne. Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til også at takke for det gode samarbejde med foreningens Regnskabs- og revisionsudvalg, med vore to revisorer Hugo Lessow og Michael Krause fra Union-Bank samt revisionsfirmaet DANTAX med Reinhard Herrmann i spidsen. Med hensyn til DANTAX kan jeg meddele, at firmaet ikke ønsker at fortsætte med at revidere vort regnskab pga. øgede aktiviteter på andre fronter. Ligeledes til oplysning kan jeg sige, at DANTAX har valgt at kvitte revisionen hos Dansk Centralbibliotek, SdU og Fælles Landboforeningen. Det betyder, at vi i fællesskab har indgået en aftale med en ny revisor. Processen og den måde, vi har arbejdet sammen på, vil formand for Regnskabs- og revisionsudvalget Gerd Pickardt komme lidt nærmere ind på om et øjeblik. Apropos samarbejde mellem de lige nævnte tre organisationer kan jeg oplyse, at vi er i konkrete forhandlinger om at etablere et fælles lønbogholderi med base i SdU. Vi tilstræber, at vi starter dette samarbejde pr. 1. januar næste år. Endvidere drøfter vi et udvidet samarbejde om finansbogholderi og IT. Dertil kommer, at SSF i samarbejde med Centralbiblioteket gennemfører et kursus for medarbejdere med ledende og koordinerede funktioner her i løbet af vinteren. Der vil deltage medarbejdere fra Centralbiblioteket, SdU, Sundhedstjenesten, Skoleforeningen og selvfølgelig SSF. Og da I ikke skal tro, at det hele er SSF s opfindelse, vil jeg gerne også her benytte lejligheden til at sige, at personalechefen for Centralbiblioteket Jørn Aagesen har været en drivende kraft i denne proces. Det er rart at have iderige og ikke mindst handlekraftige folk omkring sig. Jeg takker for det initiativ, du har taget, så vi er kommet i gang med denne konkrete proces. Det tegner rigtig godt, og jeg er glad for samarbejdet med dig. Til allersidst skal der lyde en stor tak til dem, der er uundværlige for at få alt dette til at fungere, nemlig vore medarbejdere i Sydslesvigsk Forening. Tak for en solid og engageret indsats for danskheden i Sydslesvig. Alle har ydet og bidraget til et velorganiseret arbejde. Navnlig vil jeg selvfølgelig også her nævne kulturugen, som har været en ekstraordinær opgave at løfte for generalsekretariatet. Trods en bredt sammensat arbejdsgruppe på tværs af foreningslandskabet er det rimeligt specielt at takke medarbejderne på generalsekretariatet og de involverede amtssekretariater for en stor og professionel indsats. Og ikke mindst selvfølgelig også en tak til kulturugens koordinator Simon, men jeg kan hilse og sige, at der er mange, der har trukket på samme hammel. Nu er det sådan, at en generalsekretær udmærker sig ved både at kunne flyve og have jordforbindelse og derfor vil jeg gerne sige, at mange af de kulturelle aktiviteter, som SSF og andre kulturforeninger arrangerer igennem et helt år, er i sig selv flotte kulturfremstød. Ikke så store, men i det små og i det kvalitative. På den måde kan man sige, havde vi en god baggrund og et udgangspunkt for at lave kulturugen, som i denne sammenhæng var noget større. Dette arbejde kan kun lade sig gøre inden for rammerne af et omfangsrigt samarbejde på tværs af foreningerne. Dertil kommer SSF s folkelige organisationspolitiske og almene mindretalspolitiske virke. Uden engagerede medarbejdere, uanset hvor de sidder i SSF s struktur, ville det ikke kunne lade sig gøre at holde et så højt aktivitetsniveau, som foreningen rent faktisk har. I skal vide, at I har en forvaltning, der er velsmurt. En velsmurt maskine, der fungerer hver eneste dag stort set uden maskinstop. Og det er ikke en selvfølge. Qua mit job har jeg kontakt med mange myndigheder, ministerier både i Danmark og Tyskland, og jeg skal hilse og sige, det er ikke altid imponerede. Så godt gået venner. Det er på et højt kvalitativt niveau. Det viser, at vore medarbejdere føler ansvar og vi kan regne med dem. Og det viser, at SSF s driftsråd forstår at kombinere medarbejdernes interesser med et medansvar for foreningens professionelle opgaver. Kære kolleger, tak skal I have. Skal vi ikke give

15 13 dem en applaus. Tak. Martin Lorenzen: Mange tak til Jens A. for en meget udførlig regnskabsoversigt. Jeg skal oplyse, at regnskabsoversigten kun skal tages til efterretning, idet regnskab 2007, revideret budget 2008 og budget 2009 allerede er blevet godkendt af hovedstyrelsen. Men hvis der er kommentarer og spørgsmål, kan I komme med dem under punkt 7. Nu kommer vi til næste dagsordenspunkt og jeg giver ordet til formand for Regnskabs- og revisionsudvalget Gerd Pickardt. 6. Regnskabs- og revisionsudvalgets beretning Gerd Pickardt: I har jo nu hørt mange tal, og jeg kan fortælle jer, at vi - Regnskabs- og revisionsudvalget - har fået forelagt regnskabet for 2007 på et møde den 3. marts i år. Vi har konstateret, at regnskabet er opstillet ifølge bogholderiets tal. Revisionen har fremlagt bemærkninger i en revisionsberetning, og vi har gennemgået regnskabet sammen med firmaet DANTAX. Vi kan konstatere, at bemærkningerne fra tidligere års beretninger er fulgt op. Det har generalsekretæren jo også lige været inde på. Driftsregnskab og budgetkontrol er blevet håndhævet meget nøjagtigt. At der har været nogle budgetoverskridelser, også på den positive side, er ikke til at undgå. Revisionen er udført under iagttagelse af Undervisningsministeriets regnskabs- og revisionsinstruks og indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelse af de bevilgede midlers anvendelse i Sydslesvigsk Forening. Vi har anbefalet godkendelsen af driftsregnskabet pr. 31. december 2007, som udviser et overskud på 1.230,38, samt status, der balancerer med ,18. Jeg vil fra dette sted endnu en gang sige tak specielt til Jens-Søren Jess, fordi det har i det forløbne år for udvalget og også for mig selv været meget behageligt at få de relevante oplysninger. Han har næsten altid haft en åben dør og tid til at besvare spørgsmål, der er dukket op undervejs. Tak til dig, Jens-Søren. Vi har lige hørt, at DANTAX jo har sagt samarbejdet op med både SSF, SdU, biblioteket og Fælles Landboforeningen. Det var en selvfølge for os at samarbejde omkring dette emne. I april nedsatte vi et udvalg og holdt flere møder, hvor vi blev meget hurtigt enige om fælles krav til en kommende revisor, der skulle være grundlag for, at revisionen skal følge retningslinjer for udvalget vedrørende danske kulturelle anliggender. Vi skulle selvfølgelig også være sikre på, at revisionen foretages i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 2002, der trådte i kraft den 1. januar Endvidere ville vi også gerne have, at revisionen selvfølgelig skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Den skal være registreret eller autoriseret og kunne påtegne en revisionsbekræftelse over for Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet. Desuden var det vigtigt for os, at revisionen skulle give os en bedre konsulentbistand og en bedre rådgivning, hvis det bliver nødvendigt. Alle disse krav havde vi fundet frem til i vore møder, og det mundede ud i, at vi fandt frem til otte revisionsfirmaer både nord og syd for grænsen. Dem skrev vi til og bad om et oplæg. Seks af dem svarede, og disse seks blev inviteret til to forskellige møder, som vi holdt på Flensborghus for at informere dem om vores krav. Her gik vi også mere i dybden omkring opgaverne. Af disse 6 firmaer mødte kun fem op, ét firma sagde fra i sidste øjeblik. Efter disse samtaler blev vi i udvalget enig om, at der var to firmaer, som vi gerne ville have specielle tilbud fra. Dem fik vi i løbet af forsommeren. Efter nogle justeringer fik vi i september de færdige oplæg hhv. tilbud og det mundede så ud i, at de førnævnte foreninger i fællesskab har valgt et nyt revisionsfirma: Det er Sønderjyllands Revisionsselskab i samarbejde med H.P.O. Wirtschaftspartner i Flensborg. De to kom med et rigtigt godt oplæg samt fornuftige priser. Jeg kan fortælle jer, at vi har fået en aftale på plads med fastpris for de næste tre år. Det er ikke gængs, men meget specielt. Ved alle vore samtaler har vi taget alle mulige overvejelser i betragtning, og det synes jeg er utrolig vigtigt også at nævne her. Men der er én ting mere, jeg vil sige. Vi har jo lige hørt noget om lønbogholderiets fremtidige samarbejde. Med vores nye revisionsselskab har vi også drøftet en mere ensartet standardisering af de kommende regnskaber for alle organisationer. Det vil gøre det nemmere. Vi har også talt om, at det verbale indhold - som det så pænt

16 14 hedder - skal være lidt mere ensartet. Det gør det nemmere med en strømlignet form fremover. Det kunne jo være, at også andre organisationer efterhånden vil få lyst at deltage i sådant samarbejde, fordi her er der virkelig sket noget meget positivt. Tusind tak. Martin Lorenzen: Tak til Gerd Pickardt. Så kommer vi til det næste punkt 7. Drøftelse og godkendelse af årsberetningen samt decharge Når man kommer op på talerstolen, beder jeg om, at man siger sit nævne sit navn og hvor man kommer fra. Er der nogen kommentarer, bemærkninger, spørgsmål til årsberetningen eller regnskabsoversigten fra forsamlingen? Preben Vognsen, delegeret for Ravnkær distrikt, Gottorp amt: Jeg vender tilbage til et tema, som man har haft her på landsmødet igennem snart en halv snes år, og det er Slesvighus. Jeg har vel set i den trykte beretning, at der en løsning på vej. Det har vi nu hørt i nogle år. Jeg kan ikke lade være med at nævne, og det har I også selv set, hvis I har set efter i regnskabsoversigten, at i 2007 var det , der fløj op i luften for en ubrugt bygning. Jeg synes, det er mange penge, når man tænker på, hvor vi overalt skal spare. Jeg synes ikke rigtigt, vi fortsat kan nøjes med, at en løsning er på vej. Det er dog betroede midler, man på denne måde forvalter. Derfor kan jeg kun opfordre til, hvis ikke der kommer en løsning med alle de investorer, som gerne vil, men som jeg kan fornemme mangler penge dertil, at man så selv tager affære og river Slesvighus-bygningen ned og at man så laver det, som man påtænker, et passende mødested i Slesvig. Jeg synes godt nok, at landsmødet kunne sige til forretningsudvalget og hovedstyrelsen: Gør lige noget ved den sag. Den er altså ret dyr på årsbasis. Tak. Martin Lorenzen: Tak til Preben Vognsen. Er der flere, der ønsker ordet til formandens beretning? Det ser ikke sådan ud. - Det er Franz Dittrich, der vil sige noget. Franz Dittrich, SSF s 2. næstformand: Ja, Slesvighus er alligevel et velklingende navn synes jeg. Men på trods af den store finanskrise rundt omkring i verdenen kom der i sidste uge nyheder omkring finansieringen. Arkitekt Volker Stoll, som jo samarbejder med os, har nu tre troværdige investorer med de nødvendige penge i bagagen. De er meget interesserede i det projekt. Stoll regner med, at undertegnelsen af kontrakterne til dette projekt, hvor SSF er inkluderet, foregår endnu i dette år. Når det er på plads, mangler vi bare mere opbakning fra vores politiske partier i byrådet. Vi har haft et møde med dem, og jeg vil ønske, at det, de har lovet os, også vil blive indfriet. Det er, som Preben allerede sagde, sikkert for jer alle sammen en kendsgerning, at de nuværende faciliteter er langt fra tidssvarende. Vi mangler huset meget til vores foreningsarbejde, især også til vores sekretariat, som trænger til fornyelse og til bedre arbejdsvilkår. Tak. Martin Lorenzen: Tak til Franz Dittrich. - Dieter ønsker ordet. Dieter Paul Küssner: Jeg kan godt følge Preben Vognsen i bekymringerne. Der er dog et lille plus at berette om, for i året før, altså i 2007, var det Imagine Dreams, der brugte bygningen til deres teaterforestillinger, og i år har så også Snedronningen været på besøg på Slesvighus op til festugen for at øve. Så huset har været brugt lidt, men selvfølgelig alt for lidt. Jeg synes, det er vigtigt også at sige, at Slesvig nu er i en særlig situation. Vi ved, at man kan komme ind på A.P. Møller Skolen ved mange storarrangementer. De har flotte rammer, når det er musik og teater overordnet. Men det er klart, at også slesvigerne har brug for et forsamlingshus ligesom i Sporskifte, ligesom i Egernførde, hvor netop sekretariatsfunktionen og det mere lokale foreningsliv kan udfolde sig mere frit. Preben, lad os lige holde lidt fast endnu i at få den løsning, som slesvigerne jo selv forhandler i øjeblikket. Men det er klart, hvis der til næste landsmøde ikke er sket noget, må vi tage det op i hovedstyrelsen. Det lover jeg. Martin Lorenzen: Mange tak. Er der flere, der ønsker ordet til formandens beretning eller regnskabsoversigten? Det ser ikke sådan ud. - Så skal formandens beretning godkendes skriftlig. Jeg beder om, at de delegerede tager den lyseblå stemmeseddel nr. 1 og skriver ja eller nej eller afholdelse. Tællekommission nr. 1 skal gerne indsamle stemmesedlerne. P a u s e

17 15 Martin Lorenzen: Vi har et resultat: Der er 144 afgivne stemmer, 2 blanke og 142 ja-stemmer. Dermed er formandens beretning godkendt. - Så går vi videre til punkt 8. De faste udvalgs beretninger og jeg giver ordet til Karin Goos, formand for Teater- og koncertudvalget. a. Teater- og koncertudvalget Formand Karin Goos: Teater- og koncertudvalgets årsberetning, der er trykt i Den blå Beretning til mødet i dag slutter med sætningen: Nu gælder det om at få den næste sæson godt på vej. Et fromt ønske, der skulle vise sig at blive gjort så grueligt til skamme, allerede fra sæsonens allerførste forestilling. Vi så frem til Sommer i Tyrol som et særligt tilbud til hele Sydslesvig uden for abonnement, centralt pladseret i Nordfrieslandhalle i Læk og med tilbud om kørsel til distrikterne. Udvalget forestillede sig en rigtig fornøjelig start på den ny sæson og på rækken af vinterens teaterforestillinger og koncerter. Men sådan skulle det ikke gå. Sidst på sommerferien besluttede myndighederne at lukke spillestedet Nordfrieslandhalle for al benyttelse på grund af fejl i tagkonstruktionen, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det os ikke at finde et andet egnet spillested. Forestillingen blev aflyst, vi måtte betale for noget, vi aldrig så, og indtil i dag er der ingen erstatning i sigte fra det amt, der driver hallen. - Et lille lyspunkt er dog dukket op, idet vi igennem DT (Danmarks Teaterforeninger) er blevet opmærksomme på en gældende regel i Danmark for sådanne tilfælde, hvor tabet deles af både køber og sælger. Den løsning arbejdes der nu på. For tiden er administrationen desuden ved at finde egnede spillesteder til de enkelte andre arrangementer, der også var planlagt til at finde sted netop i Nordfrieslandhalle i Læk. Det drejer sig om børne-julekoncerten med Sønderjyllands Symfoniorkester den 11. december, der flyttes til Nibøl, og familieforestillingen Odysseus` Eventyrlige Rejse den 15. februar, der højst sandsynligt flyttes til Idrætshallen i Flensborg. De nye spillesteder bekendtgøres naturligvis rettidigt og i forbindelse med særlige PR-tiltag. Sæsonen kom altså først rigtig fra start med forsamlingshusteater i Harreslev Danske Skole. Den lokale SSF-forening var vært ved musikforestillingen Søde Skovbær og Sure Sild. - En poetisk og fin forestilling med et pænt tilskuertal og en rigtig god stemning. Og nu efterhånden er både Flensborg og Husum midt i afviklingen af denne sæsons abonnementsforestillinger, mens Slesvig netop i eftermiddag slår dørene op til deres første forestilling i denne sæson med familieforestillingen Robin Hood. Opførelserne i Flensborg tegner til at sælge rigtig godt i år igen, hvorimod forestillingerne især i Husum desværre er vanskelige at samle publikum til. Efterhånden er der kun et lille antal stampublikummer tilbage omkring teatertraditionen i Husum, og det har vist sig at være svært at mobilisere nye tilskuere netop her, hvad enten det er fra Husum amt eller fra andre egne i landsdelen. Som omtalt i beretningen i Den Blå Beretning har udvalget i samråd med amtsstyrelsen allerede fra og med denne sæson foretaget en ændring i repertoiret i Husum, således at vi tilbyder en af forestillingerne som caféteater for at erfare, om der er et større publikum til den genre. Ifølge KONTAKT-siderne er café-møderne på vestkysten og senest café-koncerten i Garding blevet modtaget med stor succes af medlemmerne, og derfor prøver vi at lægge os lidt op af den form med forestillingerne. I Slesvig har en lignende ændring af tilbuddet allerede betydet en større publikumsopbakning og fornyet interesse. Selv om det - set med mine øjne - burde være et oplagt emne for et distrikt at arrangere en årlig teatertur for medlemmerne, oplever vi desværre, at kun ganske få distrikter gør brug af den mulighed. Netop de forestillinger, vi tilbyder her i Husum og selvfølgelig også i Slesvig, egner sig fortrinligt til en sådan distriktsudflugt. Så kære formænd. I har hørt det før, men her kommer igen, igen, igen min opfordring til jer om at gøre brug af de kulturtilbud, der ligger så nær. Samtlige konsulenter på vore sekretariater vil hellere end gerne være behjælpelige med at arrangere en teateraften for distrikterne, hvis I udtrykker ønske om det. Der er stor grupperabat at få på billetprisen, der kan søges om tilskud til trans-

18 16 port, og der kan ved nogle af forestillingerne arrangeres møde med skuespillerne efterpå eller arrangeres natmad. Mulighederne er mange. Gevinsten ved en sådan aften er en tæt fælles oplevelse med stærk, dansk kultur. Sønderjyllands Symfoniorkester indledte sæsonen i et godt besøgt Tyske Hus med en flot koncert den 25. september og fortsatte sæsonen i Sydslesvig med kirke-koncerter i Rendsborg og Nibøl. Hverken overskrift eller indhold kunne lokke ret mange til de to sidstnævnte koncerter, og i grunden forståeligt nok, da det er svært at vide, hvad der gemmer sig under mottoet: Orkestret holder workshops! Et eksempel på, at det ikke er den eksperimenterende musik, det brede publikum opsøger. Vi oplever, at publikum ønsker genkendelige, traditionelle oplevelser i musikkens verden. Netop som den koncert, Sønderjyllands Symfoniorkester gæstede Tyske Hus med i går aftes med værker af bl.a. Strauss og Brahms. Et herligt velspillende orkester og en dygtig solist. Orkestrets vennekreds havde som noget nyt arrangeret introduktion forud for koncerten, og der kom 6 mennesker for at høre på én af orkesterets musikere, Johan Korsfeldt, der fortalte om aftenens program. Vi har nok ikke været god nok til at annoncere det, og når vi næste gang har introduktion, gør vi en ekstra indsats på de områder. På børneteaterfronten fortsætter udvalget den samme linie med at tilbyde forestillinger til skoler og børnehaver til de passende alderstrin og forhåbentlig retfærdigt fordelt i hele landsdelen. I Danmark er der desværre sket det, at kommunalreformen i 2007 helt utilsigtet har bombet børneteater flere år tilbage. Mange steder forsvandt ildsjælene efter reformen. Få følte sig ansvarlige på det område, og netop det sted kunne man jo spare! Det har derefter betydet, at et antal gode børneteaterproducenter ikke længere fik afsat deres forestillinger og derfor ikke har økonomi til at fortsætte. Og det betyder færre forestillinger at vælge imellem for opkøberne. I Sydslesvig er vi i den situation, at det at vise børneteater, er SSFs opgave, og Teaterog koncertudvalget under SSF drømmer ikke om at skære ned på antallet af forestillinger. Vi erkender fuldt ud, at det er så vigtigt at få vist børneteater, og samarbejdet med Skoleforeningen om aftaler, lokaler, logistik osv. fungerer på bedste vis til gavn for børnene. Til Teater- og koncertudvalget er der knyttet en række amtsrepræsentanter. Og også her allerede nævnt i Den Blå Beretning er vi midt i en slags omstrukturering af amtsrepræsentanternes rolle, og da der i det sidste års tid er valgt en ny i flere af amterne, vil jeg benytte lejligheden til at fortælle, hvem der for tiden er knyttet til udvalget. Fra Flensborg by er det Grethe Kreutzer, fra Flensborg Amt er det Inge Jüch, Karin Becker fra Gottorp amt, Hauke Paulsen fra Rdb./Egf. amt, Hanne Andersen fra Ejdersted amt, Elly Christensen fra Husum amt og Inge Bennör fra Sydtønder amt. Velkommen til de nye. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer. Som noget nyt er SSF lige inden denne sæson gået online med et billetsalgssystem. er blevet modtaget over al forventning af brugerne, og de ansatte ved SSF, der arbejder med systemet, er glade for de fordele, det nye arbejdsredskab har bragt med sig. Der er stadig forskelligt at justere ved systemet, men i det store og hele virker det, som det skal, og de fundne fejl og mangler er netop ved at blive rettet. Selv om det er en bekostelig affære at oprette et sådant billetnet, er det samtidig en stor fordel for både brugere og ansatte i form af overskuelighed og tidsbesparelse. Desuden er et billetnet en hel naturlig udvikling i takt med tiden. Meningen er, at samtlige kulturarrangementer i SSFs regi snarest skal kunne tilbydes på ssfbilletnet.de. Georg Thomsen, SSFs edb-konsulent, har i det sidste års tid været en utrættelig partner og drivkraft i arbejdet for at få systemet indført. På udvalgets vegne vil jeg gerne rette en stor tak til Georg for indsatsen. Kulturugen er allerede nævnt flere gange i dag. Men den kan næsten ikke nævnes for tit, så nu vil jeg også gøre det! Og nu, da jeg er ved ordet tak, føler jeg al mulig grund til at rette en meget stor tak for sidst til de mange, der har været med til at gøre den veloverståede kulturuge i Slesvig til den helt store oplevelse. Tak til sponsorerne, der gjorde det muligt. Tak til de mange tilskuere og aktive medvirkende, der strømmede til Slesvig. Tak til alle medarbejdere ved SSF, der investerede så mange kræfter i projektet. Tak til arbejdsgruppen bag kulturugen for et hjerteligt og godt samarbejde - og nu skal jeg ud at finde en endnu større tak - og ikke mindst en megastor tak til Simon Faber for fornem projektledelse. Trætte og måske lidt bagud med noget af det andet daglige arbejde på grund af det store pres

19 17 kunne man ved ugens slutning se tilbage på en helt igennem vellykket kulturfest. Og vi hører meget gerne fra jer her i dag, der har oplevet kulturfesten i Slesvig, om jeres oplevelser. Til Teater- og koncertudvalgets arbejde knytter der sig forskellige bestyrelsesopgaver i kulturinstitutioner i Danmark samt medvirken i bl.a. grænseoverskridende projekter, og også i disse sammenhæng er der kontinuitet i arbejdet. Jeg vil gerne slutte min beretning med endnu en gang at vende tilbage til det store ønske, jeg sidste år så ubeskedent ytrede her fra talerstolen. Nemlig ønsket om et bedre spillested for koncerter og operaer i Flensborg. Jeg har siden hen fået tilkendegivelser fra rigtig mange, der støtter ideen og lige som jeg håber, at et sådant hus en dag kan blive en realitet. Den rigdom af kulturtilbud, der findes i Flensborg, fortjener bedre rammer, og heldigvis er vore SSW-politikere i Flensborg af samme opfattelse. De arbejder, trods svære vilkår, målrettet videre med ideen. Og det var så den beretning! Næste weekend afholdes der teaterseminar i Randers, og så skal udvalget på arbejde igen for allerede nu at sikre en god sæson i 2009/ Tak fordi I lyttede. Martin Lorenzen: Mange tak til Karin Goos, så kommer vi til punkt b. Kulturudvalget Da formand for Kulturudvalget, Jytte Christoffersen, i år er forhindret i at være til stede, er det udvalgsmedlem Knud Ramm-Mikkelsen, der vil berette fra Kulturudvalget. Udvalgsmedlem Knud Ramm-Mikkelsen: Som der blev sagt, kunne Jytte ikke være til stede, så jeg er blevet bedt om at læse hendes beretning, hvad jeg selvfølgelig gerne gør. Kære landsmøde. Jeg er taget til guldbryllup, så det er Knud, kulturudvalgets næstformand, der læser min beretning op. Året er gået med stort og småt, og jeg vil i de følgende kort berette om nogle områder. Vi er i den heldige situation, at vi har mulighed for at samarbejde med alle relevante danske institutioner, hvilket vi ofte gør. Den organisation, der er tættest på, er dog SdU. Også med flertalsbefolkningen har vi i mange tilfælde et godt og tæt samarbejde. Jeg kan nævne Schleswiger Jazzherbst, Flensburger Hofkultur e.v og Folk Baltica. Sidstnævnte har efterhånden fået et godt tag i både flertalsbefolkningen og mindretalsbefolkningen her på egnen, både nord og syd for grænsen. Der har været nogle gode og velbesøgte arrangementer, og i øvrigt er næste års tema Danmark og dansk musik. Vi er naturligvis glade for at samarbejde med de mange forskellige organisationer, til stor glæde for alle parter og ikke mindst de medlemmer, vi hver især henvender os til. Kulturudvalget har mulighed for at give støtte til små arrangementer i distrikterne, til større arrangementer, bl.a. koncerter, foredrag på amtsplan, amternes vinterfester, annoncering og PR-materialer m.m. Faktisk er det mange penge, vi hvert år budgetterer med til de poster. Jeg kan kun anbefale, at distrikterne får sendt ansøgninger af sted. Det er sjældent, vi giver afslag. Når vi giver støtte til et arrangement, giver vi enten tilskud til arrangementet eller vi betaler hele beløbet til en koncert, et foredrag eller andet. I sidste tilfælde sætter kulturudvalget entréprisen, og vi beder samtidig om at må få hele entréindtægten retur. Arrangørerne - distriktet eller amtet - har jo så mulighed for at tjene penge på salget af drikkevarer eller andet. En ting, der er kommet frem i de senere år, er caféarrangementer. Folk er glade for at komme til disse mere uformelle arrangementer. På Vestkysten kører der lige nu nogle caféarrangementer, hvor man er gået sammen i flere distrikter og kører arrangementerne på skift. Det synes jeg er et vældigt godt initiativ. I det hele taget synes jeg, at der er grøde på Vestkysten. Kulturudvalget står selv for rækken af jazzkoncerter på Flensborghus, som vi originalt har kaldt Jazz på Flensborghus. Der arrangeres 3 koncerter i forårssæsonen og 3 i efterårssæsonen, og de forløber stort set tilfredsstillende. Det er ikke ofte, et arrangement går helt galt - måske er man ikke helt tilfreds med besøgstallet, men stort set går det uden de store problemer. Men det blev den helt store katastrofe på Sild i sommer, da Die Herren skulle spille på produktionsvirksomheden Sylt Quelle. Alt var klart. Sildringene havde arbejdet som gale for at få alt på skinner, og bandet havde overstået mikrofonprøverne, og så kom slaget. Myndighederne forbød koncerten fordi visse ting ikke

20 18 var i orden på spillestedet og det kun få timer, før koncerten skulle starte. Det virker jo ret u- rimeligt at stoppe et arrangement så sent, men vi ved ikke, hvad der er gået forud af dialog med spillestedet. Endnu mere bittert er det så at læse, at spillestedet fik dispensation for resten af sommeren. Det blev i hvert fald en ordentlig bet for os. Og selv om den største bet er økonomisk, skal man betænke sildringernes frustration over alt deres forgæves arbejder, tilskuere, der kom med tog fra fastlandet - og måske en ulyst for folk til en anden gang at ta til koncert på Sild. Men vi står med et underskud på næsten ,-. I første omgang troede ejeren af Sylt Quelle, at hans forsikring ville betale - men nej. Vi har overgivet sagen til en sagfører, så nu må vi vente og se, hvordan det går. Et andet, men dog væsentligt mindre problem, er sammenfaldende datoer. Det sker ofte, at man får en invitation til et møde eller arrangement netop på det tidspunkt, hvor man skal til noget andet. Det ville være godt, hvis vi kunne blive endnu bedre til at koordinere datoer. Til slut vil jeg komme ind på et af arrangementerne i forbindelse med kulturugen i Slesvig. Eberhard von Oettingen, der sidder i vores Kulturudvalg, var med i planlægningsgruppen. På vores forrige Kulturudvalgsmøde kom vi ind på rockkoncerten med de danske top-bands Duné og Carpark North. Kulturudvalget havde givet et tilskud på 2.500,- til denne rockkoncert. De fleste arrangementer havde et pænt forsalg, men lige præcis til rockkoncerten var der på daværende tidspunkt kun solgt 180 billetter, selv om jeg ved, at Simon Faber ikke har ligget på den lade side. Knud Ramm-Mikkelsen: Hvis jeg lige må komme med en kort personlig bemærkning: Det er da vist en underdrivelse, der vil noget. Vi snakkede om, hvilke PR-mæssige tiltag, der kunne være mulige, og Kulturudvalget bevilgede penge til ekstra PR-indsats samt betalte udgifter til fælleskørsel. Stor var derfor min glæde, da jeg læste i avisen, at der trods alt var kommet 500 tilskuere, selvom jeg giver skribenten ret i, at nord for grænsen ville der være kommet tilskuere. Det er lidt den samme problematik, vi havde med Sydslesvig Rocks arrangementerne. Der var omkring tilskuere, når det var bedst. I Danmark ville der nok ha været det dobbelte. Vi snakker tit om, at der skal være noget for de unge, og det skal der bestemt også, men vi må hver gang nøje overveje, hvilke rammer og hvilke forhold vi byder både musikere, tilskuere og musikken i det hele taget. Og så vil jeg slutte med at fortælle, at vi er med til at støtte diverse koncerter i Volksbad i Flensborg, et lille, men normalt godt besøgt spillested med mange eller næsten udelukkende unge tilhørere. Tak. Martin Lorenzen: Mange tak til Knud Ramm- Mikkelsen. Vi går videre til punkt c. Årsmødeudvalget og det er formand Gitte Hougaard-Werner, der vil aflægge beretningen. Formand Gitte Hougaard-Werner: Tænk, at der allerede er gået et år siden jeg afholdte min første beretning som formand for Årsmødeudvalget. Nu står jeg her igen og tænker, hvor blev det år af. Men det betyder også samtidig med, at den første valgperiode er forbi efter denne beretning og der skal vælges en ny formand - eller genvælges, idet I jo har kunnet læse i de tilsendte papirer, at jeg gerne stiller op i endnu en periode. Men det er først senere på dagen, vi får afklaring på det. Den skriftlige beretning, den har I ligeledes fået tilsendt og forhåbentlig læst. Jeg skal nemlig fortælle jer, jeg har gjort mig umage med at skrive den. Men jeg vil lige tilføje et par enkelte ting, inden vi vender blikket fremad, så I kan få indblik i udvalgets aktuelle arbejde. Endnu engang tak til jer alle. I fællesskab har det været muligt at fremhæve det sprog og den kultur, der er kernen i vores daglige virke, det danske! Årsmøderne er vores store fælles fest, men samtidigt et kulturpolitisk statement, og derfor inviterer vi blandt andet det politiske Danmark. På sidste hovedstyrelsesmøde blev jeg gjort opmærksom på, at jeg i min opremsning af officielle gæster har glemt Venstres miljøminister Troels Lund Poulsen, der talte ved friluftsmødet i Slesvig. Det beklager jeg dybt, undskyld men så bliver du til gengæld den eneste, der bliver nævnt herfra ved navns nævnelse!!!