Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag."

Transkript

1 FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet af kanonforfattere fra Dansk litteraturs kanon. En del tekster kan sagtens formidles til børn i indskolingen og bidrage til kvalitet i litteraturarbejdet, og enkelte forfattere har skrevet direkte til denne målgruppe. En af dem er Peter Seeberg, som sammen med sin datter Ursula Seeberg har udgivet serien Fra morgen til aften, som er en historisk billedbogsserie for børn. En af titlerne er En vinterdag i vikingetiden. Den er karakteristisk for Seebergs forfatterskab på den måde, at han er en forfatter, der skriver om og sætter fokus på livets enkle dagligdags situationer. Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 5 En vinterdag i vikingetiden foregår en vinterdag for 1000 år siden. Der er is på fjorden, og drengen Gorm får lov at gå med sin farfar ned til vigen. Pludselig får han øje på et skib langt ude på fjorden. Det er hans fars skib, som kommer hjem fra vikingefærd. Faderen har noget med hjem til Gorm. En vinterdag i vikingetiden er fjerde og sidste bind i serien Fra morgen til aften. En forårsdag i stenalderen, En sommerdag i bronzealderen og En efterårsdag i jernalderen. Arbejdet med bogen En vinterdag i vikingetiden skal give eleverne indblik i en kanonforfatters måde at fortælle en historie på. Sproget og temaet hverdagsliv er centrale elementer i teksten. Historien er ikke drevet af dramatik, men næsten tværtimod af dagligdagens trivialiteter, beskrevet i et sprog, der under overfladen blot antyder det dramatiske. Det er op til den opmærksomme læser selv at tolke og få øje på dramatikken. Alle skuder, der var hjemmehørende i deres by, var vendt hjem i god tid med markedets varer fra Østerhavet, blot et fartøj savnedes, og ingen kunne vide hvor det var blevet af. Læreren læser historien op. Undervejs i forløbet arbejdes med den historiske tid, den i historien fortalte tid og elevernes tid, og der arbejdes med sproglige udtryk fra teksten. Mål Følgende mål Fra Fælles mål for dansk klasse er særligt i spil i forløbet: vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst

3 Side 3 af 5 Baggrund Som udgangspunkt og baggrund for forløbet kan der arbejdes med elevernes bevidsthed om deres egen hverdag. Hvordan forløber en dag for dem? Hvilke ord karakteriserer deres hverdag? Fakta om vikingetiden kan introduceres, men det bør ikke fylde ret meget, da det er arbejdet med den litterære tekst, der skal være fokus på. Tal fx om: Begrebet historisk tid. Tidsperioder stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid. Tidscyklus: Et år. De fire årstider. En uge. En dag, fra morgen til aften. De vigtigste begreber og kendetegn på vikingetiden. Læreren læser historien op. Eleverne følger med i teksten. Der er mange sproglige udtryk, som højst sandsynligt er ukendte for eleverne. Læreren må vurdere, hvilke udtryk det kan være vigtigt at tage op, før, under eller efter historien er læst. Billederne kan inddrages i forklaringer til en del af dem. De inderste vige Sejldybet Ålejern (jern som bruges til at stange ål) Roret Været til vikings i Irland Skomager, rebslager, tømrer En kristen Fartøj, skude Skipper Vedkende sig Yngling Glidesko Pigstok Mageløs Sejlløbet Pryne med øjnene Nordøstenvind Magsvejr Revlingrebet Surre Købe og sælge med fordel Stilne af Slå spunsen af En skaffer Rundtenom Arneilden. Forløbets dele Forløbet består af tre faser, ind i teksten, inde i teksten og ud af teksten. Formål Danskfaglige områder, aktiviteter og organisering Fase Bevidsthed om dagens gang fra morgen til aften Snak med eleverne om deres hverdag. Bestem fx, at det skal være en vinterdag, hvor der er sne. De kan tegne en tegneserie om de vigtigste begivenheder i løbet af en dag. Tegningerne hænges op i klassen. I samtale med eleverne uddrages de fælles træk for en hverdag, og der snakkes om, hvad det er der gør, at elevernes hverdag på en del punkter ligner hinanden. Bevidsthed om at hverdagen er forskellig til forskellige tider og i forskellige kulturer. Kendskab til tidsperspektiv i en fortælling. Har alle mennesker i hele verden den slags hverdag? Læreren introducerer forsiden til bogen, der nu skal læses. (På den interaktive tavle). Titlen Fra morgen til aften beskriver den fortalte tid. En vinterdag i vikingetiden beskriver, hvornår historien foregår. To væsentlige elementer i historien.

4 Side 4 af 5 Erfare at børn, som har levet til andre tider i andre kulturer, kan have haft samme tanker, følelser og oplevelser, som vi har i dag. Ordkendskab Kende historiens handling Opmærksomhed på sproget Personer Personkarakteristik Handling og billeder og personer Synsvinkel og genre Skrive små tekster Genre, handling og billeder Ordkendskab Kig på billedet. Hvem er med i historien? Læreren noterer elevernes forslag på den interaktive tavle. Har eleverne oplevet en lignende situation som børnene på forsiden. Hvad ligner elevernes erfaringer, og hvad er helt forskelligt. Læreren introducerer nogle af de ord, der kræver forklaring for at forstå teksten. Læreren læser teksten op. Eleverne følger med i tekst og billeder. Mødrene sagde fra. Isen arbejdede for drengenes sag. Det var den dag, hvor det ikke mere kunne hjælpe at forbyde drenge at glide ud på isen, der var en håndsbredde tyk. Det begyndte at sne. Folk drejede blikket op mod himlen og ind i det bølgende himmelhav. Du kommer med uvejr, min dreng, sagde Knuds moder, der lød navnet Signe. Moderen havde rejst sig og tog om ham. Men godt er det, at I er kommet velholdne hjem og tids nok til vintermarkedet. Snak med eleverne om, hvad der står i disse små tekster og hvordan de ville skrive det i deres sprog. Hvilken forskel er der på, hvordan man oplever handlingen, når det samme skrives på forskellig måde? Vis bogens illustrationer, og lad eleverne udpege hovedperson og andre vigtige personer i fortællingen. Snak om, hvordan og hvorfor personerne er vigtige for handlingen. To og to arbejder eleverne nu videre med Gorm. Hvem han er, hvordan han ser ud, og hvordan han er. Hvilke oplysninger får vi om han i tekst og billeder, og hvad tænker vi os selv til, når vi læser historien? Eleverne skal have mulighed for at bruge billeder. Eleverne vælger to og to et billede, de vil fortælle om. Hvad sker på billedet? Hvilke personer er der? Er det i starten, i midten eller slutningen af historien? Sæt evt. billederne op på væg/tavle, og lav sedler med navne på de forskellige personer. Fortæl eller skriv en lille historie/dagbog, hvor Gorm fortæller om, hvordan han fik hunden. Brug jeg-form. Eks.: Det er min hund, helt min hund. Ingen skal gøre den noget. (let omskrevet tekst fra sidste side i bogen). Eleverne vælger to og to et billede og skriver tale- og tænkebobler til. Læreren laver sedler med de udtryk, der er svære og nye/fremmede for eleverne. (se listen under baggrund) Eleverne trækker en seddel og skal forklare, hvad ordet/udtrykket betyder.

5 Side 5 af 5 Evaluering og refleksion. Skrive historie Hvordan er Gorms dag fra morgen til aften? Ligner den på nogen måde elevernes dag? Vend tilbage til og kig på de fælles punkter fra tegningerne. Hvad er det der gør, at den både ligner og er forskellig? Hvordan ville historien være, hvis den foregik i dag? Hvad mon forfatteren vil fortælle med historien? (At uanset på og i hvilken tid vi lever vil der være noget børn har til fælles at blive glad for at se sin far, at blive glad for en gave m.m.). Det er netop det, gode tekster kan. Fortælle om det alment menneskelige som gælder uanset, hvor i verden vi befinder os og i hvilken tidsperiode. Fortæl om den næste dag i bygden. Den skal handle om, hvordan det går med Gorm og hunden. Ud af teksten Ud af teksten Differentiering og evaluering Differentieringsmuligheder Der er ikke entydige svar på opgaveformuleringerne, hvilket gør, at de kan besvares ud fra den enkelte elevs formåen. Ligeledes kan der differentieres i, hvor mange opgaver eleverne skal igennem. Der er både opgaver til fælles samtale på klassen og mere individuelle opgavetyper. Evaluering Eleverne kan præsentere deres svar på nogle af opgaverne for klassen eller forældre. Elevernes arbejder indgår i en form for mappevurdering. Hvad er eleven blevet bedre til i forbindelse med forløbet? Supplerende De øvrige titler kan inddrages, hvis man ønsker at arbejde videre med Seebergs forfatterskab for børn. Ud over den nævnte serie har Peter Seeberg også skrevet. Bulgas bedrift og Oh at være en kænguru. På et lille klip hvor han fortæller om at skrive om næsten ingenting. Det kan man godt vise eleverne og arbejde med en lille skriftlig eller mundtlig opgave, hvor de skal finde et emne om næsten ingenting, som alligevel er vigtigt at skrive om. Eksempelvis er det i En vinterdag i vikingetiden beskrevet som en ganske almindelig dag. Men alligevel sker der noget helt særligt, som vil ændre dagligdagen for Gorm. Nemlig at han får en hund. Dagen kunne også være blevet helt anderledes, hvis skibet ikke var kommet hjem. I dag er det de meget fantastiske historier, der kommer i medierne jo mere fantastisk jo bedre. Men kan der også ske fantastiske hændelser i dagligdagen, som man ikke lige tænker så meget over? Hændelser som får en vigtig betydning for resten af livet? Undervisningsforløbet er tilrettelagt og beskrevet af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa. Redigeret for Dansklærerforeningens Forlag af Birgitte Therkildsen, november 2012.