Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15"

Transkript

1 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag og 2020-plan er det vigtigste formål med den kommende skattereform, at skatten på arbejde sænkes markant. Dansk Erhverv støtter denne hensigt. Især af hensyn til at forbedre incitamenterne på det hjemlige arbejdsmarked. Den kommende skattereform skal sænke skatten på arbejde Betragter man imidlertid det skattepolitiske landskab forud for skattereformen, så skiller Danmark sig muligvis til overraskelse for nogle faktisk ikke ud i forhold til nabolandene, hvad beskatning af arbejdsindkomst angår, specielt ikke beskatningen af lav- og mellemindkomster. Selvom den internationale tendens går kraftigt i retning af lavere selskabsskattesatser, er det heller ikke på dette felt, vi her og nu skiller os mest negativt ud i forhold til nabolandene. Nej, der hvor vores skattesystem for alvor er anderledes end nabolandenes er i forbrugsbeskatningen, hvor smertegrænsen er nået. Især er det problematisk, at for hver gang Danmark opkræver 3 kr. i moms og afgifter, opkræver vores naboland og største samhandelspartner, Tyskland kun ca. 2 kr. Men det er inden for forbrugsbeskatningen, Danmark skiller sig mest ud i forhold til nabolandene Figur 1 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande % 14% 12% 15,3% 13,5% 12,0% 11,7% 10,7% 10,7% 10% 8% 6% 4% For hver gang Danmark opkræver 3 kr. i moms og punktafgifter, opkræver Tyskland kun ca. 2 kr. 2% 0% Kilde: OECD (Tax database) Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

2 I denne udgave af Perspektiv gøres der international status over en række af de vigtigste beskatningsformer forud for skattereformen. Nedenfor beskrives de nyeste tal for hhv. det samlede skattetryk, for selskabsskat, forbrugsbeskatning, ejendomsbeskatning samt personbeskatning i OECD-landene. Samlet skattetryk i OECD-landene Figur 2 Samlede skatter og afgifter i procent af BNP (skattetrykket), OECD 2010 Danmark Sverige Belgien Italien Frankrig Norge Finland Østrig Holland Slovenien Ungarn Luxembourg Tyskland Island Storbritannien Tjekkiet Estland OECD-gennemsnit Israel Polen Spanien New Zealand Portugal Canada Grækenland Schweiz Slovakiet Irland Japan Tyrkiet Australien Korea USA Chile Mexico 33,8 48, Pct. af BNP Anm.: Australien, Japan, Holland, Polen og OECD-gennemsnittet er 2009-data Kilde: OECD (Tax database) Danmark har verdens højeste skattetryk og dermed naturligvis også det højeste skattetryk blandt OECD-landene, jf. figur 2 ovenfor. Danmark har verdens højeste skattetryk DANSK ERHVERV 2

3 Som det fremgår af figur 3 nedenfor, var det i nyere tid især i 1980 erne, at skattetrykket i Danmark steg. Af samme figur fremgår det, at skattetrykket også steg en smule fra 47,8 pct. i 2010 til 48,3 pct. i Da der endnu ikke findes tilgængelige OECD-tal for 2011, er det imidlertid gennem hele denne publikation 2010-tal, der anvendes til den internationale skattesammenligning. Figur 3 Skattetrykket i Danmark (procent af BNP, årets priser) Pct. af BNP Malet med bred pensel har niveauet for skattetrykket stort set været konstant siden Skattetryk Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Skatteministeriet (skm.dk), Danmarks Statistik (statistikbanken.dk) samt Dansk Erhvervs beregninger Selskabsskattetrykket i OECD-landene Som det fremgår af figur 4, lå Danmark i 2010 nogenlunde på OECD-gennemsnittet i den seneste opgørelse af, hvor stor en andel af BNP, der opkræves i selskabsskat. Eftersom figuren er baseret på 2010-tal, er de seneste internationale tendenser i selskabsbeskatningen ikke inkluderet vel at mærke tendenser, der peger i retning af lavere selskabsskattesats i en række lande, bl.a. Storbritannien samt flere asiatiske lande, som ikke er medlem af OECD. Storbritanniens har annonceret en betydelig sænkelse af selskabsskatten i de kommende år Også hvad selve selskabsskattesatsen angår, ligger Danmark p.t. midt i feltet af OECDlande i. Men her er det vigtigt at understege, at små åbne økonomier typisk er nødt til at have lidt lavere skattesats end store økonomier med stort hjemmemarked, hvis formålet er at tiltrække udenlandske investeringer og placering af internationale hovedsæder. DANSK ERHVERV 3

4 Dansk Erhverv har tidligere udgivet særlige selskabsskatte-perspektiver i juni 2010 ii og i april 2011 iii, ligesom der senere i 2012 også ventes en yderligere særlig Perspektivudgivelse om de seneste tendenser inden for selskabsbeskatning. Det er bemærkelsesværdigt, at Tyskland trods ganske høj selskabsskattesats kun formår at hente et provenu fra denne skattekilde svarende til ca. 1,5 pct. af BNP et vidnesbyrd bl.a. om, at selve skattegrundlaget har stor betydning. Figur 4 Selskabsskatteprovenu i procent af BNP, OECD 2010 Norge Luxembourg Australien New Zealand Korea Sverige Tjekkiet Canada Schweiz Storbritannien Israel Portugal OECD-gennemsnit Japan Italien Danmark Belgien USA Irland Slovakiet Finland Grækenland Polen Frankrig Holland Østrig Tyrkiet Slovenien Spanien Island Tyskland Estland Ungarn Anm.: Data for Australien, Grækenland, Holland, Polen & OECD-gennemsnittet er fra Mexico og Chile er udeladt pga. manglende data Kilde: OECD (Tax database) 2,8 2, Pct. af BNP Dansk Erhverv har to gange tidligere udgivet Perspektiv om selskabsskat Trods en høj selskabsskatteprocent, henter Tyskland relativt beskedne 1,5 pct. af BNP fra selskabsskat Danmark ligger tæt på OECD-gennemsnittet, hvad selskabsskattetryk angår Formue- og ejendomsbeskatning i OECD-landene I figur 5 opgøres det, hvor stor en andel af BNP, der opkræves i formue- og ejendomsskatter i OECD-landene. I den kategori er især jord- og ejendomskatter dominerende. DANSK ERHVERV 4

5 Jord- og ejendomsbeskatning er kun i yderst begrænset omfang udsat for international skattekonkurrence, idet der i sagens natur er tale om ikke-mobile skattegrundlag. Derved adskiller jord- og fast ejendom sig som skattekilde kraftigt fra kapital (selskabsskat), varer og tjenester (moms og punktafgifter) samt personer (indkomstskat), der alle er mobile skattegrundlag, som i større eller mindre omfang kan være genstand for international skattekonkurrence. Historisk set er det især i de angelsaksiske lande, at en relativt stor del af skatteprovenuet hentes fra jord- og ejendomsskatter. Det fremgår således også i figur 5, at Storbritannien, USA, Canada, Australien og New Zealand alle fortsat i 2010 lå markant over OECD-gennemsnittet i denne kategori. Jord- og ejendomsskatter fylder godt i landskabet i de angelsaksiske lande Den økonomiske tænkning og deraf følgende indretning af skattesystemet var i den angelsaksiske økonomikreds i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af tallet præget af David Ricardo ( ) og Henry George ( ) og deres respektive syn på beskatning af jordværdier. Sidstnævnte fik en økonomisk teori, Georgeismen iv opkaldt efter sig en teori om såkaldt fuld grundskyld, hvorefter det årlige afkast ved jordbesiddelse skulle tilfalde fællesskabet. Netop i nybyggersamfund med store åbne landmasser, som i USA, Canada og Australien kunne det meget håndgribeligt konstateres, hvordan eksempelvis anlæg af nye jernbanestrækninger kunne give anledning til ekstreme privatøkonomiske gevinster for de jordbesiddere, der tilfældigvis ejede den jord, som grænsede op til jernbanen, hvilket udfordrede retfærdighedssansen hos mange i datidens samfund, og som den dag i dag indebærer en jordbeskatning over OECD-gennemsnittet i de angelsaksiske lande. I 1800-tallets USA gav anlæg af jernbaner anledning til store arbejdsfrie gevinster for jordejere Inden for ejendomsbeskatning ligger Danmark med 1,9 pct. af BNP midt i feltet af OECD-lande, meget tæt på gennemsnittet på 1,8 pct. af BNP. I de kommende årtier og for så vidt allerede i forbindelse med den forestående skattereform virker det økonomisk set oplagt gradvist at lade ejendomsbeskatning udgøre en lidt større relativ andel af skatteprovenuet mod til gengæld at lette skatten på mere mobile skattekilder som kapital, varer, tjenester og personer. Denne øvelse skal dog tage højde for den p.t. nærmest bundfrosne situation på boligmarkedet. Gradvis stigende vægt på ejendomsbeskatning i de kommende år, vil gøre skattesystemet mere internationalt robust Ejendomsbeskatningen udgør en relativt lavere andel af BNP i flere af de kontinentaleuropæiske lande som Tyskland, Holland og Østrig. Det bemærkes også, at Sverige som der ofte henvises til i den politiske debat pga. svenskernes særlige ejendomsavancebeskatning i de senere år har beskattet jord og fast ejendom væsentligt mere lempeligt end Danmark. Således udgjorde formue- og ejendomsbeskatningen i Sverige kun 1,1 pct. af BNP. Lavt ejendomsskattetryk i Sverige DANSK ERHVERV 5

6 Figur 5 Skat på formue og ejendom i procent af BNP, OECD 2010 Storbritannien Frankrig Canada USA Israel Belgien Korea Japan Luxembourg Australien Island Schweiz New Zealand Italien Spanien Danmark OECD-gennemsnit Grækenland Irland Holland Norge Polen Portugal Finland Ungarn Sverige Tyrkiet Tyskland Chile Slovenien Østrig Tjekkiet Slovakiet Estland Mexico 1,9 1, Pct. af BNP Danmark ligger tæt på OECD-gennemsnittet inden for formue- og ejendomsskat Anm.: Australien, Japan, Holland, Mexico, Polen og OECD-gennemsnittet er 2009-data. Kilde: OECD (Tax database) Forbrugsbeskatning og indirekte skatter i OECD-landene I figur 6 opgøres det, hvor stor en andel af BNP, der opkræves via forbrugsskatter også kaldet indirekte skatter i de forskellige OECD-lande. I denne kategori er det især momsen, der fylder meget i det skattepolitiske landskab. En smule overraskende var Ungarn nr. 1 i den kategori i 2010 og Ungarn har tilmed som foreløbig eneste land i EU med sine 27 pct. her i 2012 hævet standardmomssatsen over det hidtidige topniveau på 25 pct. Ungarn i overhalingsbanen hvad moms angår DANSK ERHVERV 6

7 Men herefter kommer Danmark som en klar nr. 2 med en forbrugsbeskatning svarende til 15,3 pct. af BNP. Især er det problematisk, at for hver gang Danmark opkræver 3 kr. i moms og afgifter, opkræver vores naboland og største samhandelspartner, Tyskland kun ca. 2 kr. Det indebærer massive grænsehandelsproblemer. Hertil kommer e- handelsproblematikken, hvor betydelige afgiftsforskelle mellem landene ligeledes er problematiske en problemstilling, der er kommet for at blive. Figur 6 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, OECD 2010 Ungarn Danmark Slovenien Estland Sverige Finland Israel Island Tyrkiet Portugal New Zealand Norge Holland Østrig Polen Tjekkiet Grækenland Belgien Italien Storbritannien OECD-gennemsnit Frankrig Chile Tyskland Irland Slovakiet Luxembourg Mexico Korea Spanien Australien Canada Schweiz Japan USA 10,7 15, Pct. af BNP Danmark har markant højere moms og punktafgifter end nabolandene Anm.: Australien, Holland, Polen og OECD-gennemsnittet er 2009-data. Kilde: OECD (Tax database) DANSK ERHVERV 7

8 Indkomstbeskatningen i OECD-landene Ifølge regeringsgrundlaget og 2020-planen, er det vigtigste formål med den kommende skattereform, at skatten på arbejde sænkes markant. Dansk Erhverv støtter denne hensigt. Især af hensyn til at forbedre incitamenterne på det hjemlige arbejdsmarked. Betragter man imidlertid det internationale skattepolitiske landskab forud for skattereformen, så skiller Danmark sig faktisk ikke negativt ud i forhold til nabolandene, hvad skatten på arbejde angår, specielt ikke beskatningen af lav- og mellemindkomster. Indkomstbeskatningen i Danmark er ikke højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med Figur 7 Gennemsnitsskat (pct.) for en gennemsnitsløn*, udvalgte lande ,1 42,7 38,3 36,8 34,9 34, Særligt for lav- og mellemindkomster ligger indkomstskatten i Danmark midt i feltet inden for OECD Anm.: * Gennemsnitslønnen i Danmark i 2010 var kr. i årlig bruttoindkomst. ** Uvægtet gennemsnit Kilde: OECD, Taxing Wages 2011 Som det fremgår af figur 7, ligger gennemsnitsskatteprocenten for en gennemsnitsløn i Danmark med 38,7 pct. et stykke under det tilsvarende indkomstskattetryk i vores nabolande og største samhandelspartnere Tyskland og Sverige. Netop når fokus er på international skattekonkurrence og -sammenligning, er det især gennemsnitsskatten, der er interessant. Det er nemlig de færreste, der kan lægge en marginal arbejdstime i et andet land. Omvendt er det især marginalskatten skatten på sidst tjente krone der er interessant, når man beskæftiger sig med de internt danske incitamenter i skattesystemet, bl.a. i forhold til at gøre en ekstra indsats. Både gennemsnits- og marginalskat er vigtige, men fortæller hver sin historie Som ukommenterede figurer (8-10) findes på de følgende sider en rangordning af OECD-landenes marginalskatter, sammensatte marginalskatter og gennemsnitsskat. DANSK ERHVERV 8

9 Figur 8 Personlige marginalskatter, OECD 2010 Lavtlønnede (2/3 AW*) Gennemsnitslønnede (100 % AW*) Højtlønnede (5/3 AW*) 1 Belgien 66,3 1 Belgien 66,3 1 Belgien 69,4 2 Frankrig 63,2 2 Østrig 59,9 2 Ungarn 67,0 3 Østrig 56,3 3 Tyskland 59,6 3 Sverige 66,9 4 Tyskland 55,3 4 Irland 55,8 4 Italien 61,5 5 Italien 53,6 5 Finland 54,0 5 Slovenien 60,4 6 Finland 53,0 6 Italien 53,6 6 Frankrig 59,7 7 Ungarn 52,2 7 Luxembourg 52,5 7 Finland 57,0 8 Holland 49,3 8 Ungarn 52,2 8 Potugal 56,3 9 Tjekkiet 48,6 9 Frankrig 52,0 9 Danmark 56,1 10 Potugal 47,5 10 Slovenien 51,0 10 Irland 55,8 11 Sverige 45,6 11 Tjekkiet 48,6 11 Norge 53,7 12 Spanien 45,2 12 Spanien 48,1 12 Luxembourg 52,5 13 Slovakiet 44,4 13 Holland 47,9 13 Grækenland 51,5 14 Slovenien 43,6 14 Sverige 47,9 14 Holland 50,1 15 Island 43,4 15 Portugal 47,5 15 Tjekkiet 48,6 16 Norge 43,1 16 Grækenland 46,2 16 Storbritannien 47,7 17 Estland 42,9 17 Slovakiet 44,4 17 Tyrkiet 47,3 18 Tyrkiet 42,2 18 Island 43,4 18 Israel 45,0 19 Luxembourg 41,0 19 Norge 43,1 19 Tyskland 44,3 20 Danmark 40,9 20 Estland 42,9 20 USA 43,7 21 Australien 39,3 21 Danmark 42,3 21 Island 43,4 22 Storbritannien 38,8 22 Tyrkiet 42,2 22 Australien 43,0 23 Irland 36,8 23 Canada 40,8 23 Estland 42,9 24 Polen 36,1 24 Australien 39,3 24 Slovakiet 42,8 25 Grækenland 34,4 25 Storbritannien 38,8 25 Østrig 41,4 26 USA 34,4 26 Israel 38,3 26 Spanien 37,0 27 Canada 33,4 27 Polen 36,1 27 Polen 36,1 28 Japan 31,2 28 Japan 35,5 28 Canada 35,9 29 Israel 29,8 29 USA 34,4 29 New Zealand 35,5 30 Schweiz 24,3 30 New Zealand 32,3 30 Japan 34,6 31 Korea 19,4 31 Korea 28,4 31 Schweiz 34,3 32 New Zealand 19,2 32 Schweiz 27,5 32 Mexico 28,4 33 Mexico 17,5 33 Mexico 18,7 33 Korea 22,6 34 Chile 7,0 34 Chile 7,0 34 Chile 11,0 *AW står for Average Worker: 2/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på kr. 100 pct. AW svarede i Danmark i 2010 til en personlig bruttoindkomst på kr. 5/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på kr. Kilde: OECD: Taxing Wages DANSK ERHVERV 9

10 Figur 9 Sammensatte marginalskatter, OECD 2010 Lavtlønnede (2/3 AW*) Gennemsnitslønnede (100 % AW*) Højtlønnede (5/3 AW*) 1 Belgien 72,3 1 Belgien 72,3 1 Ungarn 75,4 2 Frankrig 69,0 2 Østrig 67,7 2 Belgien 74,8 3 Østrig 64,8 3 Tyskland 65,9 3 Sverige 74,4 4 Ungarn 64,4 4 Ungarn 64,4 4 Slovenien 69,4 5 Finland 62,8 5 Luxembourg 64,2 5 Danmark 67,9 6 Tyskland 62,3 6 Irland 63,6 6 Italien 67,6 7 Italien 60,9 7 Finland 63,6 7 Frankrig 66,1 8 Holland 58,8 8 Slovenien 62,2 8 Finland 66,1 9 Sverige 58,0 9 Italien 60,9 9 Norge 64,9 10 Tjekkiet 57,9 10 Sverige 59,7 10 Luxembourg 64,2 11 Danmark 56,9 11 Frankrig 59,6 11 Irland 63,6 12 Norge 56,9 12 Danmark 57,9 12 Portugal 63,5 13 Slovenien 56,5 13 Tjekkiet 57,9 13 Holland 59,5 14 Portugal 56,2 14 Holland 57,7 14 Grækenland 58,5 15 Estland 55,7 15 Norge 56,9 15 Tjekkiet 57,9 16 Luxembourg 55,6 16 Portugal 56,2 16 Estland 55,7 17 Island 55,4 17 Estland 55,7 17 Island 55,4 18 Slovakiet 52,8 18 Island 55,4 18 Israel 55,2 19 Spanien 52,3 19 Spanien 54,8 19 Storbritannien 55,2 20 Irland 48,0 20 Grækenland 54,0 20 Tyskland 53,0 21 Storbritannien 47,6 21 Slovakiet 52,8 21 Østrig 52,8 22 Polen 47,0 22 Israel 49,8 22 Slovakiet 51,4 23 Grækenland 43,9 23 Canada 47,7 23 New Zealand 47,4 24 Israel 42,8 24 Storbritannien 47,6 24 Polen 47,0 25 Canada 41,1 25 Polen 47,0 25 USA 46,9 26 USA 38,2 26 New Zealand 44,7 26 Spanien 45,2 27 Japan 36,1 27 Japan 40,0 27 Canada 43,4 28 New Zealand 34,1 28 Korea 38,5 28 Schweiz 41,7 29 Schweiz 32,8 29 USA 38,2 29 Japan 39,3 30 Korea 30,8 30 Schweiz 35,7 30 Korea 33,4 *AW står for Average Worker: 2/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på kr. 100 pct. AW svarede i Danmark i 2010 til en personlig bruttoindkomst på kr. 5/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på kr. Anm.: Den sammensatte marginalskat er beregnet ved at gange disponibel bruttoindkomst (efter marginalskatten) på det landespecifikke forbrugstryk. Forbrugsskattetrykket er beregnet som samlet provenu fra afgifter på varer og serviceydelser i procent af det samlede beløb brugt på varer og serviceydelser Kilde: OECD: Taxing Wages, Revenue Statistics & Economic Outlook no. 90 DANSK ERHVERV 10

11 Figur 10 Personlige gennemsnitsskatter, OECD 2010 Lavtlønnede (2/3 AW*) Gennemsnitsløn (100 % AW*) Højtlønnede (5/3 AW*) 1 Belgien 49,5 1 Belgien 55,4 1 Belgien 60,6 2 Frankrig 45,5 2 Frankrig 49,3 2 Frankrig 53,2 3 Tyskland 44,9 3 Tyskland 49,1 3 Ungarn 52,7 4 Italien 43,6 4 Østrig 47,9 4 Italien 52,1 5 Ungarn 43,6 5 Italien 46,9 5 Tyskland 51,5 6 Østrig 43,3 6 Ungarn 46,4 6 Sverige 50,8 7 Sverige 40,6 7 Sverige 42,7 7 Østrig 50,4 8 Tjekkiet 38,9 8 Slovenien 42,4 8 Finland 47,9 9 Estland 38,6 9 Tjekkiet 42,2 9 Slovenien 47,3 10 Slovenien 38,5 10 Finland 42,0 10 Tjekkiet 44,7 11 Danmark 36,7 11 Estland 40,0 11 Danmark 44,5 12 Spanien 36,4 12 Spanien 39,6 12 Potugal 43,8 13 Finland 36,3 13 Holland 38,4 13 Norge 42,6 14 Tyrkiet 35,0 14 Danmark 38,3 14 Spanien 42,5 15 Slovakiet 34,5 15 Slovakiet 37,8 15 Holland 42,3 16 Grækenland 34,4 16 Portugal 37,7 16 Grækenland 41,9 17 Norge 33,7 17 Tyrkiet 37,4 17 Luxembourg 41,4 18 Holland 33,7 18 Norge 36,8 18 Estland 41,2 19 Polen 33,3 19 Grækenland 36,6 19 Tyrkiet 40,4 20 Potugal 32,8 20 Polen 34,3 20 Slovakiet 40,2 21 Storbritannien 29,6 21 Luxembourg 34,0 21 Irland 39,9 22 Japan 29,1 22 Storbritannien 32,7 22 Storbritannien 37,5 23 USA 27,5 23 Island 31,3 23 Island 36,1 24 Luxembourg 27,5 24 Japan 30,5 24 USA 35,2 25 Canada 25,6 25 Canada 30,3 25 Polen 35,0 26 Island 25,2 26 USA 29,7 26 Japan 33,5 27 Irland 23,4 27 Irland 29,3 27 Canada 32,6 28 Australien 19,7 28 Australien 26,2 28 Australien 31,7 29 Schweiz 17,8 29 Schweiz 20,8 29 Israel 29,0 30 Korea 17,3 30 Israel 20,2 30 Schweiz 25,0 31 New Zealand 14,2 31 Korea 19,8 31 New Zealand 23,2 32 Israel 13,5 32 New Zealand 16,9 32 Korea 21,6 33 Mexico 12,3 33 Mexico 15,5 33 Mexico 21,3 34 Chile 7,0 34 Chile 7,0 34 Chile 7,1 *AW står for Average Worker: 2/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på kr. 100 pct. AW svarede i Danmark i 2010 til en personlig bruttoindkomst på kr. 5/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på kr. Kilde: OECD: Taxing Wages DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE International Skattesammenligning er 15. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 24. maj. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Figur med selskabsskattesatser er af pladsmæssige årsager udeladt. ii Dansk Erhvervs Perspektiv 2010#9 iii Dansk Erhvervs Perspektiv 2011#29 iv Herhjemme politisk repræsenteret ved Retsforbundet, der havde sin politiske storhedstid i 1950 erne. DANSK ERHVERV 12

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri

Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT SIGURD MADSEN RESUMÉ Iværksættervirksomheder har en vigtig positiv effekt på udviklingen i erhvervslivet. Nye

Læs mere