ABCD og relaterede boligsociale tilgange, 29. oktober Mikkel Pedersen, 47 år Boligsocial konsulent i BSN / BL Danmarks almene boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABCD og relaterede boligsociale tilgange, 29. oktober 2015. Mikkel Pedersen, 47 år Boligsocial konsulent i BSN / BL Danmarks almene boliger"

Transkript

1 Mikkel Pedersen, 47 år Boligsocial konsulent i BSN / BL Danmarks almene boliger Hvad jeg kommer ind på: ABCD som overordnet ramme for boligsocialt arbejde Teoretiske og praktiske tilgange til socialt og boligsocialt arbejde som passer ind i en strategi for resursebaseret lokalområde-udvikling

2 Hvorfor anvende ABCD?: ABCD anvendes hvor traditionelle løsninger ikke løser wicked problems Metoden kan ses som et opgør med klient staten Metoden indeholder visionen om de selvbærende lokalområder ABCD kan ses som et svar på velfærdsstatens forsørgerbyrde-krise ABCD kan ses som en modvægt til globalisering, opløsningen af fælleskaber og en udviskning af solidaritetsbegrebet Every wicked problem is essentially unique and novel. There are so many factors and conditions, all embedded in a dynamic social context, that no two wicked problems are alike, and the solutions to them will always be custom designed and fitted. Jeff Conkling

3 Nyt mindset i socialt arbejde: Fra modtager til producent Det indebærer blandt andet et skift i blikket på borgeren fra klient/modtager af ydelser til producent af ydelser. Som professionel kan man være med til at styrke mennesker ved at give dem en chance for at være med til at producere deres sundhedsydelser. Det handler således om at frisætte de enorme ressourcer, der er til rådighed, når synet på borgeren ændres fra klient til producent. Evalueringer af metoden fra England viser, at denne tilgang kan føre til forbedret sundhed og trivsel og samtidig være mere omkostningseffektiv, fordi den bruger lokale menneskers erfaring og viden til at designe eller forbedre sundhedsydelser. Dette kan føre til bedre afpassede, effektive og langtidsholdbare sundhedsydelser. Sakset fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

4 ABCD modellen - paradigme skift fra det traditionelle sociale arbejdes fokus på problemer og behov til et fokus på muligheder, resurser og værdier Hvis vi skiller ABCD modellen ad, består den af komponenter lånt eller udviklet fra disse tilgange: Appreciative inquiry (AI) Social kapital i lokalområder Økonomisk bæredygtighed og lokalt iværksætteri Borgerdeltagelsestilgange Medborgerskab for et stærkere civilt samfund

5 Forskellen mellem traditionelt socialt arbejde og Community Capacity Building (ABCD) Social Service Model Community building Model Focus on NEEDS Responds to PROBLEMS Focus on ASSETS Builds from OPPORTUNITIES CHARITY Orientation Emphasis on AGENCIES INVESTMENT Orientation Emphasis on ASSOCIATIONS Focus on INDIVIDUALS Goal is SERVICE Power comes from CREDENTIALS Focus on COMMUNITY Goal is EMPOWERMENT Power comes from RELATIONSHIPS PROGRAMS are the answer People are CLIENTS PEOPLE are the answer People are CITIZENS

6 Appreciative inquiry (AI) (elementer fra Narrativ ledelse!) ABCD modellen baserer sig blandt på metoderne fra AI: Spørge ind i stedet for at komme med løsninger Interesse for de ting der har virket godt de små succeser Hvad var det der gjorde at tingene virkede? Man spørger ikke ind til nederlagene og de uløselige udfordringer Man bruger de samlede positive erfaringer med det der virker til at opstille strategier for at arbejde med det svære og problemerne The transformation of a culture from one that sees itself in largely negative terms and therefore is inclined to become locked in its own negative construction of itself to one that sees itself as having within it the capacity to enrich and enhance the quality of life of all its stakeholders and therefore move towards this appreciative construction of itself

7 ABCD i den indledende fase, hvor man anvender AI tilgangen: Samle historier om community succes - identificere hvad der medvirkede til succes Organisere kernegrupper til at bære succesen videre Komplet afdækning af kapacitet og resurser (assets) hos individer, foreninger og lokale institutioner mm. Opbygning af relationer og netværk omkring lokale resurser for at kunne anvende disse til problemløsning som giver mening for alle Mobilisere lokalområdets værdier og resurser for at sætte gang i en økonomiske udvikling og informationsdeling Sammensætte en bred og repræsentativ gruppe af beboere og professionelle for at udvikle en helhedsplan som består både af vision og handlingsplan

8 Social Kapital som community begreb Deff.: Individets eller boligområdets sociale kapital? Social capital is defined as the advantage created by a person's location in a structure of relationships. It explains how some people gain more success in a particular setting through their superior connections to other people "the aggregate of the actual or potential resources which are linked to possession of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutual acquaintance and recognition (Pierre Bourdieu) refers to the collective value of all social networks and the inclinations that arise from these networks to do things for each other (Robert Puttnam)

9 Rammen for den boligsociale indsats er kapacitetsopbygning af lokalsamfundet (Community Capacity building), i familie m Social Kapital i Putnams forståelse af begrebet: measures that strengthen the collective ability of a community Development work that strengthens the ability of community organisations and groups to build their structures, systems, people and skills so they are better able to define and achieve their objectives and engage in consultation and planning, manage community projects and take part in partnerships and community enterprises. It includes aspects of training, organisational and personal development and resource building, organised and planned in a self-conscious manner, reflecting the principles of empowerment and equality. Grand theory Tönnies Gemeinshaft, og Doreen Massay s Sence of Place

10 Social capital: Bonding, bridging og linking: Bonding er at bygge ud og på det helt tætte primære netværk for individet, dvs. familien, de tætte relationer og inden for samme sociale og kulturelle grupper. Naboskabet er også bonding. Skabelse af gensidig tillid, bistand, krisehjælp, den enkeltes sikkerhedsnet Bonding er at opbygge den nære tætte solidaritet. Bridging er at bygge bro ud af kvarteret til andre sociale relationer; her er man inkluderende over for andre kulturer og tankemønstre, men vi er stadig inden for de samme social grupper. Her tænkes ofte på arbejdskolleger, personer der deler ens interesser og fritidsbeskæftigelse eller politiske visioner Puttnam skriver at Bonding er getting by mens bridging er getiing ahead Linking er at koble helt forskellige grupper (magt, position og sociale forhold) med hinanden. Fx partnerskaber mellem lokal forening, politiet, kommunen og det private erhvervsliv

11 Empowerment i relation til begrebet self-efficacy (mestringsforventning) Det er afgørende at den indsats vi laver derude arbejder med at forbedre individets egen tro på at kunne lykkes med ting dvs. at kunne forandre eget og andres vilkår. Self-efficacy er en kognitiv teori

12 Produktivitet ABCD og relaterede boligsociale tilgange, 29. oktober 2015 Nye metoder og samarbejdspartnere: Fra mere aktivitetsbaseret til netværksarbejde og facilitering - flere aktører og resurser Kompetenceudvikling: Beboerne, de frivillige, og de professionelle i lokalområdet (styrkelse af medborgerskabet) Selvorganisering og styring af sociale og kulturelle projekter Udvikling og produktivitet Tid Boligområdet i samspil m det omgivende samfund (bridging og linking)

13 Helhedsplanens rolle i boligområdet Gode idéer og innovation i community arbejde: I boligsocialt arbejder bør man altid lave så lidt at det konkrete arbejder som muligt det har vi ildsjæle og eksterne organisationer til Vi skal finde dem der brænder for deres idéer og understøtte at de får succes (facilitering) Vi skal styre så meget at det giver mening men så lidt at de frivillige opretholder ejerskabet til idéerne Vi skal så vidt muligt bruge tiden på at støtte andre til aktivitet og skabe liv og ikke selv både finde på idéerne og derefter udføre dem Prisen? afkald på fuld kontrol og behov for at udvikle nye metoder til at måle forandringer

14 Beboerdemokratiet skal også facilitere! Vi skal udvikle uddannelser af beboere til frivilligkoordinatorer Frivillighedscirklen Boligkontoret Danmark Den kernefrivillige Tovholderen Deltageren Specialisten Optræder jeres bestyrelser faciliterende?

15 Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development kortlægning af de institutionelle og organisationsmæssige resurser, værdier og udviklingsplaner - Kortlægning af forenings- og kulturresurser - Opbyggelse af netværk på tværs af offentligt og privat - Fokus på ressourcer fremfor problemer AI - Appreciative inquiry.

16 Helhedsplanens rolle i boligområdet Beboernes resurser: - Spørgeskemaundersøgelser smart til både bestyrelserne og kommunen - Mobilt byrum godt til Unge! - Den ultimative kortlægning housecalls - Sneboldsmetoden - Ambassadør-modellen - Find nogle frivillige udefra - Find nogle arbejdsløse akademikere - Faciliteter tiltrækker frivillige

17 Opbygge boligområderne socio-økonomiske kapacitet Erhvervsliv giver tryghed og jobmuligheder Lokale produkter er storytelling og giver en positiv sense of place Arbejde med lokale Social økonomiske virksomheder Muligheder for at købe eller spise noget i lokalområdet, giver forbindelser til det omkringliggende samfund Urban Gardening er både en strategi mod fattigdom og en måde at skabe liv og ejerskab Iværksætteri er ofte den eneste mulighed for socialt avancement og der er også drømmen om opfindelserne og rigdommen at spille på!

18 Faldgrupper ved ABCD strategien: Vores rolle som medarbejdere i en ABCD proces er at optræde som facilitatorer af udviklingen af et projekt eller en proces. Spørgsmålet er ALTID hvornår skal vi trække os ud? Hvornår skal ting være selvbærende? Vi risikerer at gøre os selv uundværlige Hvordan skaber vi borgerdrevet innovation og sociale opfindelser, mere borgerdeltagelse i processer der også giver plads til de svagere beboere..? En ABCD proces er ikke bedre end dens lokale ledere og koordinatorer. Dvs. vi skal have fokus på at skabe og uddanne lokale koordinatorer! Institutionaliseringsprocesser kan hindre eller stoppe ABCD processen Tak for opmærksomheden