2. Definition af fiskeriområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Definition af fiskeriområder"

Transkript

1 Hvordan defineres begrebet fiskeriområder i eff-sammenhæng? Den Europæiske Fiskerifonds (EFF) prioriterede akse 4 adskiller sig fra de tre andre akser, da den er målrettet mod fiskeriområderne (titlen er Bæredygtig udvikling af fiskeriområder ) og ikke fiskerisektoren som sådan. Tildeling af midler fra EFF s akse 4 kræver, at tre grundlæggende betingelser er opfyldt : Et lokalområde skal udvælges i overensstemmelse med EU-krav og de nationale krav. Et lokalt partnerskab eller en lokal gruppe skal etableres (lokal aktionsgruppe for fiskeri forkortet FiskeriLAG) med nøgleaktører fra det pågældende lokale fiskeriområde. Partnerskabet skal i samarbejde med det omgivende lokalsamfund udarbejde og gennemføre en lokal udviklingsstrategi for fiskeriområdet. Fiskeri på is (Finland). Området er derfor det fælles grundlag for etablering af partnerskabet, udarbejdelse af strategien og gennemførelse af de foreslåede aktioner. Strategien og de aktiviteter, der finansieres i henhold til den, skal have en tæt sammenhæng med forhold, betingelser og behov i fiskeriområdet. Grundlæggende er det selve området (og ikke de enkelte projekter), der er genstand og mål for den offentlige finansiering, og det er de mennesker, der bor og arbejder i området, der afgør, hvilke prioriteter og projekter der skal støttes. 4

2 Hvad siger EU-lovgivningen om fiskeriområderne? EFF-forordningen indeholder relativt få krav til et fiskeriområde: Et fiskeriområde, der udvælges til at modtage støtte, skal være begrænset i størrelse og er normalt mindre end et NUTS III-område (artikel 43, stk. 3). Støtten bør fortrinsvis fokusere på områder med lav befolkningstæthed, fiskeri i nedgang eller små fiskersamfund (artikel 43, stk. 4). Området skal også være tilstrækkeligt sammenhængende set ud fra et geografisk, økonomisk og socialt synspunkt (artikel 43, stk.3) og have en tilstrækkelig kritisk masse målt i menneskelige, finansielle og økonomiske ressourcer til at støtte en holdbar lokal udviklingsstrategi (artikel 45, stk. 3). Gennemførelsesforordningen indeholder følgende bestemmelser: I det operationelle program skal det præciseres, hvilke procedurer og kriterier fiskeriområderne udvælges efter. Medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvordan de vil anvende grundforordningens artikel 43, stk. 3 og 4 (artikel 22, stk. 1). De fiskeriområder, der udvælges, behøver ikke nødvendigvis at falde sammen med en national områdeinddeling eller med områder, som er oprettet med henblik på intervention i henhold til strukturfondenes mål (artikel 22, stk. 2). Hvem Definerer området? Ifølge EU s forordninger har medlemslandene eller regionerne mulighed for at anvende forskellige tilgange til udvælgelse af område. I nogle medlemsstater fastlægger de ansvarlige myndigheder kun de overordnede betingelser, som et område skal opfylde for at modtage støtte under akse 4, og indbyder fiskerisamfundene til at fremkomme med forslag til lokale fiskeriaktionsgrupper. Som bottom-up-tilgang rummer dette nogle fordele, men medlemslandene skal vurdere, om de har systemerne til at udvælge de områder, der generelt har kritisk masse, og som er mest sammenhængende og i stand til at understøtte en rentabel udviklingsstrategi, som forordningerne kræver. Andre steder vil de ansvarlige myndigheder prioritere områder, der opfylder visse kriterier og derefter opfordre til etablering af partnerskaber og udvikling af strategier for områderne. Det kan i nogle tilfælde hjælpe til at sikre, at finansieringen koncentreres i områder, der opfylder betingelserne for at kunne indfri de strategiske målsætninger for akse 4, men metoden har samtidig den ulempe, at det er en mere stiv og top-down-metode. Der findes også en mellemløsning, hvor de ansvarlige myndigheder kan angive overordnede geografiske rammer for støtteberettigelse under akse 4 (f.eks. afgrænsning til dele af kyststrækningen, udelukkelse af bestemte store havne osv.), og hvor det endelige antal grupper og deres grænser forhandles og fastlægges af de lokale interessenter. 5

3 Definition af fiskeriområder i Danmark Danmark var oprindelig opdelt i 7 fiskeriregioner, hvor der kunne etableres en eller flere fiskeriaktionsgrupper i hver region. Det var herefter de lokale interessenter, der på baggrund af deres interesser fastlagde de områder, som den lokale udviklingsstrategi skulle dække. Dermed sikredes en bottom-up-tilgang til fastlæggelse af områder. De ansvarlige myndigheder foretog en endelig evaluering og traf den endelige afgørelse om de foreslåede områder. Der blev herefter udvalgt i alt 16 lokale fiskeriaktionsgrupper I praksis er fastlæggelse af fiskeriområder ofte et af de mest omstridte emner under akse 4. Processen kræver ofte lange diskussioner og forhandlinger mellem de primære lokale, regionale og nationale myndigheder. Under forhandlingerne er der ofte et stort pres for at tilfredsstille mange forskellige interessenters ønsker, og det kan føre til udvidelse af fiskeriområdernes grænser og dermed en udvanding af finansieringen. Til trods for, at der under akse 4 ikke er krav om, at fiskeriområder skal falde sammen med en national områdeinddeling (gennemførelsesforordningens artikel 22, stk. 2), bliver udbyttet af forhandlingerne ofte en kombination af kommuner (NUTS 5-områder). I nogle lande er en formel erklæring fra den lokale myndighed (f.eks. kommunalbestyrelsen eller borgmesteren) en nødvendig forudsætning for, at det pågældende område formelt kan medtages i det område, som en FiskeriLAG dækker. 6

4 Hvad er kriterierne for støtteberettigelse? Vi har nu konstateret, at EFF-forordningen giver medlemsstaterne en betydelig fleksibilitet ved fastlæggelse af fiskeriområder. Ud over de kriterier, der nævnes i forordningen, har de ansvarlige myndigheder mulighed for at anvende yderligere kriterier, der passer ind i den lokale sammenhæng, forudsat at de nævnes i det operationelle program. Normalt vil de ansvarlige myndigheder overvejende prioritere områder, der tydeligvis er afhængige af fiskerisektoren, på baggrund af en analyse af følgende kriterier : Fiskerierhvervets økonomiske betydning, f.eks. målt som den lokale fiskerisektors andel af områdets eller sektorens BNP, bruttoværditilvækst eller beskæftigelsen i den lokale fiskerisektor. Fiskerierhvervets sociale betydning, f.eks. betydningen af lokalsamfundets aktuelle eller historiske afhængighed af fiskeriet, f.eks. med hensyn til lokal infrastruktur og tjenesteydelser. I hvor stort omfang fiskerisektoren i området er blevet påvirket af mere overordnede eller globale tendenser og påvirkninger. Arv, tradition og kultur skabt af fiskerierhvervet. Fiskerisektorens rolle med hensyn til at bevare værdifulde natur- eller kulturaktiver. De ansvarlige myndigheder kan også beslutte at anvende yderligere kriterier for at målrette indsatsen mod områder med udækkede behov (f.eks. med hensyn til BNP eller beskæftigelse). Størrelsen af det samlede budget til akse 4 har også indvirkning på processen til fastlæggelse af støtteberettigelseskriterier. Eksempelvis har lande eller regioner med relativt store budgetter råd til en større fleksibilitet ved fastlæggelse af områder. Lande med et meget begrænset budget er tvunget til at koncentrere midlerne på færre områder, og det betyder igen, at der skal anvendes strengere kriterier. Det naturlige miljø var en nøglefaktor ved udvælgelsen af fiskeriområder i Frankrig. Hele den franske kystlinje samt Fransk Guyana blev betragtet som støtteberettiget til foranstaltninger under akse 4. Men den potentielle trussel mod områderne på grund af nedgang i fiskeriet og kvaliteten af det lokale miljø blev inddraget som en afgørende faktor i den endelige beslutningstagning. Alle de 11 fiskeriområder, der blev udvalgt i Frankrig, omfatter beskyttede områder eller områder under miljøforvaltning (ni af dem er Natura 2000-lokaliteter). Hvilke andre faktorer påvirker udvælgelsen af fiskeriområder? Processen med at etablere en lokal fiskeriaktionsgruppe og de ansvarlige myndigheders kriterier for evaluering af forslag til grupper skal også sikre, at de udvalgte områder danner et godt grundlag for det lokale partnerskab og den lokale strategi. Følgende faktorer skal som minimum tages i betragtning ved udvælgelse og fastlæggelse af områder : områdets størrelse og kritiske masse områdets generelle karakteristika og sammenhæng opfattelsen af lokal identitet og områdets udviklingspotentiale 7

5 Størrelse og kritisk masse Der er ingen gylden regel for et områdes størrelse, men der kan være væsentlige ulemper forbundet med at fastlægge for store eller for små områder. Den befolkningsstørrelse, som antages at kunne sikre den nødvendige kritiske masse, er normalt.000, men i nogle lande eller regioner med lav befolkningstæthed kan grænsen sættes så lavt som Generelt vil et område med en meget lille befolkning dog sandsynligvis ikke have tilstrækkelig kritisk masse, og det kan eksempelvis indebære : at der er for få lokale ledere eller andre aktivister til at sikre gennemførelse af strategien (de fælles aktiviteter kan komme til at afhænge af nogle få nøglepersoner, og når de trækker sig tilbage eller rejser, kan de være svære at erstatte), at der er for få iværksættere til at foreslå gode projekter i den private sektor, at der ikke er tilstrækkelig lokal finansiering eller andre ressourcer til rådighed til medfinansiering af projekter eller til at man på andre måder bidrager til udførelsen af dem, at de administrative omkostninger ved etablering og drift af partnerskabet kan blive uforholdsmæssigt høje. På den anden side kan et område, der er for stort, give andre problemer. En stor befolkning, som er væsentligt over personer, kan vanskeliggøre den direkte kontakt mellem den lokale fiskeriaktionsgruppe og fiskerisamfundet, og det kan gå ud over tilliden mellem de forskellige aktører. Hvis en FiskeriLAG dækker et meget stort geografisk område, f.eks. i tyndt befolkede lande, kan de lange afstande mellem de lokale aktører også vanskeliggøre samarbejdet. Hvis det tildelte budget i et stort område er lavt, kan ressourcerne under akse 4 blive fordelt i så mange små portioner, at midlerne ikke får en reel forandringseffekt. I begge disse scenarier bliver det vanskeligt for den lokale fiskeriaktionsgruppe at etablere den krævede kritiske masse. Nogle lande udelukker byer over en vis størrelse (f.eks. havnebyer) fra at deltage i den lokale fiskeriaktionsgruppe for at undgå, at de optager en stor andel af budgettet. Den vigtige rolle, som markeds- og havnebyer kan spille med hensyn til at stimulere udviklingen i de omkringliggende områder, må dog ikke undervurderes, og det er vigtigt at vælge et område, der udgør et sammenhængende og funktionelt hele. Generelle egenskaber og sammenhæng Hvis den lokale fiskeriaktionsgruppes aktiviteter skal bidrage til den bæredygtige udvikling i et givet område, er det vigtigt, at området er tilstrækkeligt sammenhængende både geografisk, økonomisk og socialt. Store forskelligheder er uhensigtsmæssige, da de gør det vanskeligt at fastlægge fælles prioriteter og nå til enighed om en fælles strategi. Generelt indebærer det, at områdets forskellige dele (f.eks. de forskellige landsbyer eller kommuner i området) bør have nogle fælles kendetegn, der binder dem sammen. Det kan være, at de deler visse fælles ressourcer, står over for fælles udfordringer eller har de samme behov og muligheder. Det betyder dog ikke, at områderne skal være homogene. De forskellige, men gensidigt supplerende dele af et område kan da også være den lim, der binder området sammen (f.eks. kan en del af et område tilbyde turistfaciliteter, mens en anden del leverer det personale, der driver faciliteterne.) Den type komplementære egenskaber bidrager dermed til at skabe sammenhæng i området. Et områdes fælles karakteristika bør omfatte : ens eller fælles geografiske træk (f.eks. et område, der ligger langs en speciel type kyststrækning eller langs en floddal), ens eller fælles historie eller kulturarv, ens eller fælles sociale udfordringer (f.eks. små isolerede samfund, etniske minoriteter eller en aldrende befolkning), ens miljøfaktorer (f.eks. vandforurening, værdifulde naturområder eller fælles ressourcer) en fælles økonomisk situation (f.eks. postindustrielle områder eller områder under forandring, turistområder, områder med vækst eller nedgang, hvor fiskerisektoren er i nedgang og præget af brugerkonflikter). 8

6 Nogle lande kræver, at akse 4 områder skal være geografisk sammenhængende (med mulighed for at udelukke større byer som nævnt ovenfor). I andre lande er det ikke et krav, når blot områdets forskellige dele har tilstrækkeligt mange fællestræk (som det er tilfældet, når flere små øer etablerer en FiskeriLAG). Manglende geografisk sammenhæng kan gøre det vanskeligt at udvikle og gennemføre en effektiv strategi, men den kan i nogle tilfælde være mindre vigtig end den generelle sammenhæng. En opfattelse af lokal identitet I den områdebaserede bottom-up-tilgang er det ekstremt vigtigt, at der i området er en følelse af lokal identitet. Det skyldes, at : > > den bidrager til den sociale kapital, særligt den gensidige tillid mellem de lokale partnere og i hele lokalsamfundet, og det letter samarbejdet, > > den styrker overbevisningen om, at man kan nå resultater trods problemer og forhindringer, og det øger chancen for en vellykket gennemførelse af strategien, > > det motiverer de lokale aktører til i højere grad at bidrage med deres egen tid og arbejdskraft. Selvom en følelse af lokal identitet ofte er stærkere i et homogent område, vil det ikke altid være tilfældet. Der kan være situationer, hvor mennesker i et forskelligartet eller spredt område deler en stærk fælles identitet. Det kan skyldes en opfattelse af, at vi er oppe imod noget, eller at der er noget, gør os forskellige fra andre eller en kombination af de to ting, snarere end opfattelsen af, vi har noget til fælles. Der vil ofte også være et stærkt element af lokal stolthed. Det at skabe en opfattelse af sted og bygge på den kan virke stærkt motiverende og være en positiv drivkraft i et område, og det kan være en integreret del af den lokale udviklingsstrategi. Følelsen af lokal identitet er noget, der udvikles med tiden, og den kan være svag i nyere lokalsamfund (f.eks. områder med mange tilflyttere fra andre områder i landet) eller i områder, hvor en stor del af befolkningen tilbringer meget af deres tid et andet sted (f.eks. pendlersamfund uden for byerne). I den type områder bør tiltag for at styrke den lokale identitet, herunder aktiviteter såsom aktivering af lokalsamfundet og fælles arbejde på strategien, være en af det lokale partnerskabs topprioriteter. En vellykket gennemførelse af strategien vil også bidrage til at styrke den lokale tilhørsfølelse. 9

7 Områdets udviklingspotentiale Områdets udviklingspotentiale defineres som den lokale økonomis udnyttelse af områdets endogene ressourcer til at skabe en bæredygtig indkomst for den lokale befolkning. Udnyttelsesgraden er et samspil af mange faktorer som for eksempel : afstanden til markeder for lokale produkter og/eller arbejdspladser (f.eks. byer), indbyggernes udannelsesniveau og økonomiske mobilitet, lokalsamfundets indretning og tilstedeværende færdigheder, art og omfang af natur- og kulturaktiver, graden af den lokale økonomis afhængighed af en enkelt eller få sektorer, art, omfang eller potentiale for økonomisk diversifikation, områdets tiltrækningskraft på eksterne investorer eller turister, art og omfang af ind- og udvandring til og fra området, afstand til og tilgængelighed fra naboområder, der kan udgøre komplementære muligheder, lokalbefolkningens og de lokale virksomheders evne til at tiltrække investeringer. Der findes ikke to fiskeriområder, der har samme udviklingspotentiale. Men ved at tage en række faktorer som de ovennævnte i betragtning kan ethvert områdes potentiale anslås både indholds- og omfangsmæssigt. Overvejelserne vil have direkte indflydelse på den lokale fiskeriaktionsgruppes område og strategi. Det kan eksempelvis være svært at finde alternativ eller ekstra beskæftigelse i områder, der er eller har været stærkt afhængige af fiskeriet. Det område, der foreslås for den lokale fiskeriaktionsgruppe, kan ændres ud fra sådanne betragtninger, hvis det vurderes at være en fordel. Konklusion Den grundige fastlæggelse og udvælgelse af området for den lokale fiskeriaktionsgruppe er afgørende for den succes, som det lokale partnerskab og den lokale strategi kan få, da alle tre elementer er indbyrdes afhængige. Vejledningen i denne rapport fremhæver mange af de nøglefaktorer, der kan hjælpe det lokale partnerskab med at sikre, at de tre elementer spiller optimalt sammen til fordel for fiskeriområdet og dets befolkning. Fiskeri og turisme binder kommuner sammen på Galiciens sydkyst FiskeriLAG Ría de Vigo-A Guarda dækker Galiciens sydkyst (i det nordvestlige Spanien) og dækker i alt kommuner i Vigobugten og Baixo Miño. De kommuners samlede kystlinje er 137 km lang, og tilsammen har de en befolkning på indbyggere (4 % af Galiciens befolkning) fordelt over et område på 404,4 km2. Det er et af de områder i Galicien, hvor afhængigheden af fiskerisektoren er mest udpræget, og det er et af de tættest befolkede områder (336 indbyggere pr. km2 sammenlignet med regionens gennemsnit på 93,75). Området kendetegnes ved en stærk industriklynge i marineindustrien med 11,3 % af den aktive befolkning direkte beskæftiget i fiskerisektoren. Andre sektorer som for eksempel turisme er også betydningsfulde på grund af områdets mange strande og turistattraktioner, flere enestående naturparker og beskyttede områder og op til 12 marinaer.

Områdebaseret udvikling i EU s fiskeriområder

Områdebaseret udvikling i EU s fiskeriområder v e j l e d n i n g # 1 Områdebaseret udvikling i EU s fiskeriområder Startvejledning for lokale fiskeriaktionsgrupper (FiskeriLAG) Europa-Kommissionen Maritime anliggender og fiskeri DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

4c. Udvikling af effektive strategier

4c. Udvikling af effektive strategier Udarbejdelse af implementeringsplan (forretningsplan eller handlingsplan 6 ) Implementeringsplanen er det dokument, som beskriver, hvordan aktionsgruppen planlægger at gennemføre strategien i praksis.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Indstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014

Indstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014 Indstillingsudvalget Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014 2 hovedopgaver 1) Indstiller til godkendelse af aktionsgrupperne Krav til aktionsgruppens ansøgning Indstillingsudvalgets vurderinger

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Småøernes Aktionsgruppe

Småøernes Aktionsgruppe Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune bn@langelandkommune.dk Befolkning og befolkningsudvikling Største

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Lokalstyretudvikling. Landdistriktsprogrammet 2014-2020

Lokalstyretudvikling. Landdistriktsprogrammet 2014-2020 Lokalstyretudvikling Landdistriktsprogrammet 2014-2020 Rita Munk, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 1 Emneoversigt Prioriteter for lokalstyret udvikling Budget til LAG-indsatsen og fordeling

Læs mere

Indhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter

Indhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter Oversigt over puljer Dette notat orienterer om øvrige udviklingspuljer kommunen råder over udover den eksterne udviklingspulje. Oversigten orienterer om puljernes formål, økonomi, samt hvilket udvalg,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale ANSØGNING OM AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD (udfyldes af kandidatbyerne) (Dansk oversættelse af EU Kommissionens engelske version af Proposed Application. Der henvises til EU Kommissionens engelske

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juli 2000 (28.07) (OR. fr) 9895/00 ADD 1 LIMITE PV/CONS 46 SAN 76 ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni

Læs mere

evaluering af kvaliteten af jeres aftale

evaluering af kvaliteten af jeres aftale evaluering af kvaliteten af jeres aftale formålet med øvelsen At analysere og evaluere kvaliteten af ESU-aftalen for gruppen ved at sammenligne den med en anden aftale og de juridiske rammer for direktivet

Læs mere

BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016

BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 Perioden maj 2015 april 2016 En lokal aktionsgruppe (en LAG) er et partnerskab mellem borgere, virksomheder,

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvad vil du med Jungshoved?

Hvad vil du med Jungshoved? Hvad vil du med Jungshoved? Debatoplæg om lokal udvikling Ved Lokalrådets generalforsamling 2016 fremlægger bestyrelsen en ny vision for Jungshoved til debat. Mød op og vær med til at svare på vigtige

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg

Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring Høringsoplæg 1. Indledning I nogle medlemsstater findes der officielle eksportkreditinstitutter, der yder dækning af kortfristede

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

FØR DU GÅR I GANG. Organisering. Legacy. Venue. Fysiske forhold. Ikke fysiske forhold

FØR DU GÅR I GANG. Organisering. Legacy. Venue. Fysiske forhold. Ikke fysiske forhold FØR DU GÅR I GANG Hvad skal arven efter eventen være? Hvorfor vil I afholde en sportevent? Hvordan bringer I eventen sikkert i hus? Hvor skal eventen afholdes? Lever venue op til de internationale krav?

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme FORELØBIG 2002/0254(COD) 3. marts 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme til Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 738 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN SYVENDE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 07.05.2014 C(2014) 2614 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. VEDR.: STATSSTØTTE

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. der henviser til, at vedtagelsen af rammelovgivningen for telesektoren sætter øget gang i den europæiske konkurrencedygtighed,

EUROPA-PARLAMENTET. der henviser til, at vedtagelsen af rammelovgivningen for telesektoren sætter øget gang i den europæiske konkurrencedygtighed, EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 16. oktober 2003 PE 316.297/1-28 ÆNDRINGSFORSLAG 1-28 Udkast til betænkning (PE 316.297)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere