2. Definition af fiskeriområder
|
|
- Albert Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan defineres begrebet fiskeriområder i eff-sammenhæng? Den Europæiske Fiskerifonds (EFF) prioriterede akse 4 adskiller sig fra de tre andre akser, da den er målrettet mod fiskeriområderne (titlen er Bæredygtig udvikling af fiskeriområder ) og ikke fiskerisektoren som sådan. Tildeling af midler fra EFF s akse 4 kræver, at tre grundlæggende betingelser er opfyldt : Et lokalområde skal udvælges i overensstemmelse med EU-krav og de nationale krav. Et lokalt partnerskab eller en lokal gruppe skal etableres (lokal aktionsgruppe for fiskeri forkortet FiskeriLAG) med nøgleaktører fra det pågældende lokale fiskeriområde. Partnerskabet skal i samarbejde med det omgivende lokalsamfund udarbejde og gennemføre en lokal udviklingsstrategi for fiskeriområdet. Fiskeri på is (Finland). Området er derfor det fælles grundlag for etablering af partnerskabet, udarbejdelse af strategien og gennemførelse af de foreslåede aktioner. Strategien og de aktiviteter, der finansieres i henhold til den, skal have en tæt sammenhæng med forhold, betingelser og behov i fiskeriområdet. Grundlæggende er det selve området (og ikke de enkelte projekter), der er genstand og mål for den offentlige finansiering, og det er de mennesker, der bor og arbejder i området, der afgør, hvilke prioriteter og projekter der skal støttes. 4
2 Hvad siger EU-lovgivningen om fiskeriområderne? EFF-forordningen indeholder relativt få krav til et fiskeriområde: Et fiskeriområde, der udvælges til at modtage støtte, skal være begrænset i størrelse og er normalt mindre end et NUTS III-område (artikel 43, stk. 3). Støtten bør fortrinsvis fokusere på områder med lav befolkningstæthed, fiskeri i nedgang eller små fiskersamfund (artikel 43, stk. 4). Området skal også være tilstrækkeligt sammenhængende set ud fra et geografisk, økonomisk og socialt synspunkt (artikel 43, stk.3) og have en tilstrækkelig kritisk masse målt i menneskelige, finansielle og økonomiske ressourcer til at støtte en holdbar lokal udviklingsstrategi (artikel 45, stk. 3). Gennemførelsesforordningen indeholder følgende bestemmelser: I det operationelle program skal det præciseres, hvilke procedurer og kriterier fiskeriområderne udvælges efter. Medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvordan de vil anvende grundforordningens artikel 43, stk. 3 og 4 (artikel 22, stk. 1). De fiskeriområder, der udvælges, behøver ikke nødvendigvis at falde sammen med en national områdeinddeling eller med områder, som er oprettet med henblik på intervention i henhold til strukturfondenes mål (artikel 22, stk. 2). Hvem Definerer området? Ifølge EU s forordninger har medlemslandene eller regionerne mulighed for at anvende forskellige tilgange til udvælgelse af område. I nogle medlemsstater fastlægger de ansvarlige myndigheder kun de overordnede betingelser, som et område skal opfylde for at modtage støtte under akse 4, og indbyder fiskerisamfundene til at fremkomme med forslag til lokale fiskeriaktionsgrupper. Som bottom-up-tilgang rummer dette nogle fordele, men medlemslandene skal vurdere, om de har systemerne til at udvælge de områder, der generelt har kritisk masse, og som er mest sammenhængende og i stand til at understøtte en rentabel udviklingsstrategi, som forordningerne kræver. Andre steder vil de ansvarlige myndigheder prioritere områder, der opfylder visse kriterier og derefter opfordre til etablering af partnerskaber og udvikling af strategier for områderne. Det kan i nogle tilfælde hjælpe til at sikre, at finansieringen koncentreres i områder, der opfylder betingelserne for at kunne indfri de strategiske målsætninger for akse 4, men metoden har samtidig den ulempe, at det er en mere stiv og top-down-metode. Der findes også en mellemløsning, hvor de ansvarlige myndigheder kan angive overordnede geografiske rammer for støtteberettigelse under akse 4 (f.eks. afgrænsning til dele af kyststrækningen, udelukkelse af bestemte store havne osv.), og hvor det endelige antal grupper og deres grænser forhandles og fastlægges af de lokale interessenter. 5
3 Definition af fiskeriområder i Danmark Danmark var oprindelig opdelt i 7 fiskeriregioner, hvor der kunne etableres en eller flere fiskeriaktionsgrupper i hver region. Det var herefter de lokale interessenter, der på baggrund af deres interesser fastlagde de områder, som den lokale udviklingsstrategi skulle dække. Dermed sikredes en bottom-up-tilgang til fastlæggelse af områder. De ansvarlige myndigheder foretog en endelig evaluering og traf den endelige afgørelse om de foreslåede områder. Der blev herefter udvalgt i alt 16 lokale fiskeriaktionsgrupper I praksis er fastlæggelse af fiskeriområder ofte et af de mest omstridte emner under akse 4. Processen kræver ofte lange diskussioner og forhandlinger mellem de primære lokale, regionale og nationale myndigheder. Under forhandlingerne er der ofte et stort pres for at tilfredsstille mange forskellige interessenters ønsker, og det kan føre til udvidelse af fiskeriområdernes grænser og dermed en udvanding af finansieringen. Til trods for, at der under akse 4 ikke er krav om, at fiskeriområder skal falde sammen med en national områdeinddeling (gennemførelsesforordningens artikel 22, stk. 2), bliver udbyttet af forhandlingerne ofte en kombination af kommuner (NUTS 5-områder). I nogle lande er en formel erklæring fra den lokale myndighed (f.eks. kommunalbestyrelsen eller borgmesteren) en nødvendig forudsætning for, at det pågældende område formelt kan medtages i det område, som en FiskeriLAG dækker. 6
4 Hvad er kriterierne for støtteberettigelse? Vi har nu konstateret, at EFF-forordningen giver medlemsstaterne en betydelig fleksibilitet ved fastlæggelse af fiskeriområder. Ud over de kriterier, der nævnes i forordningen, har de ansvarlige myndigheder mulighed for at anvende yderligere kriterier, der passer ind i den lokale sammenhæng, forudsat at de nævnes i det operationelle program. Normalt vil de ansvarlige myndigheder overvejende prioritere områder, der tydeligvis er afhængige af fiskerisektoren, på baggrund af en analyse af følgende kriterier : Fiskerierhvervets økonomiske betydning, f.eks. målt som den lokale fiskerisektors andel af områdets eller sektorens BNP, bruttoværditilvækst eller beskæftigelsen i den lokale fiskerisektor. Fiskerierhvervets sociale betydning, f.eks. betydningen af lokalsamfundets aktuelle eller historiske afhængighed af fiskeriet, f.eks. med hensyn til lokal infrastruktur og tjenesteydelser. I hvor stort omfang fiskerisektoren i området er blevet påvirket af mere overordnede eller globale tendenser og påvirkninger. Arv, tradition og kultur skabt af fiskerierhvervet. Fiskerisektorens rolle med hensyn til at bevare værdifulde natur- eller kulturaktiver. De ansvarlige myndigheder kan også beslutte at anvende yderligere kriterier for at målrette indsatsen mod områder med udækkede behov (f.eks. med hensyn til BNP eller beskæftigelse). Størrelsen af det samlede budget til akse 4 har også indvirkning på processen til fastlæggelse af støtteberettigelseskriterier. Eksempelvis har lande eller regioner med relativt store budgetter råd til en større fleksibilitet ved fastlæggelse af områder. Lande med et meget begrænset budget er tvunget til at koncentrere midlerne på færre områder, og det betyder igen, at der skal anvendes strengere kriterier. Det naturlige miljø var en nøglefaktor ved udvælgelsen af fiskeriområder i Frankrig. Hele den franske kystlinje samt Fransk Guyana blev betragtet som støtteberettiget til foranstaltninger under akse 4. Men den potentielle trussel mod områderne på grund af nedgang i fiskeriet og kvaliteten af det lokale miljø blev inddraget som en afgørende faktor i den endelige beslutningstagning. Alle de 11 fiskeriområder, der blev udvalgt i Frankrig, omfatter beskyttede områder eller områder under miljøforvaltning (ni af dem er Natura 2000-lokaliteter). Hvilke andre faktorer påvirker udvælgelsen af fiskeriområder? Processen med at etablere en lokal fiskeriaktionsgruppe og de ansvarlige myndigheders kriterier for evaluering af forslag til grupper skal også sikre, at de udvalgte områder danner et godt grundlag for det lokale partnerskab og den lokale strategi. Følgende faktorer skal som minimum tages i betragtning ved udvælgelse og fastlæggelse af områder : områdets størrelse og kritiske masse områdets generelle karakteristika og sammenhæng opfattelsen af lokal identitet og områdets udviklingspotentiale 7
5 Størrelse og kritisk masse Der er ingen gylden regel for et områdes størrelse, men der kan være væsentlige ulemper forbundet med at fastlægge for store eller for små områder. Den befolkningsstørrelse, som antages at kunne sikre den nødvendige kritiske masse, er normalt.000, men i nogle lande eller regioner med lav befolkningstæthed kan grænsen sættes så lavt som Generelt vil et område med en meget lille befolkning dog sandsynligvis ikke have tilstrækkelig kritisk masse, og det kan eksempelvis indebære : at der er for få lokale ledere eller andre aktivister til at sikre gennemførelse af strategien (de fælles aktiviteter kan komme til at afhænge af nogle få nøglepersoner, og når de trækker sig tilbage eller rejser, kan de være svære at erstatte), at der er for få iværksættere til at foreslå gode projekter i den private sektor, at der ikke er tilstrækkelig lokal finansiering eller andre ressourcer til rådighed til medfinansiering af projekter eller til at man på andre måder bidrager til udførelsen af dem, at de administrative omkostninger ved etablering og drift af partnerskabet kan blive uforholdsmæssigt høje. På den anden side kan et område, der er for stort, give andre problemer. En stor befolkning, som er væsentligt over personer, kan vanskeliggøre den direkte kontakt mellem den lokale fiskeriaktionsgruppe og fiskerisamfundet, og det kan gå ud over tilliden mellem de forskellige aktører. Hvis en FiskeriLAG dækker et meget stort geografisk område, f.eks. i tyndt befolkede lande, kan de lange afstande mellem de lokale aktører også vanskeliggøre samarbejdet. Hvis det tildelte budget i et stort område er lavt, kan ressourcerne under akse 4 blive fordelt i så mange små portioner, at midlerne ikke får en reel forandringseffekt. I begge disse scenarier bliver det vanskeligt for den lokale fiskeriaktionsgruppe at etablere den krævede kritiske masse. Nogle lande udelukker byer over en vis størrelse (f.eks. havnebyer) fra at deltage i den lokale fiskeriaktionsgruppe for at undgå, at de optager en stor andel af budgettet. Den vigtige rolle, som markeds- og havnebyer kan spille med hensyn til at stimulere udviklingen i de omkringliggende områder, må dog ikke undervurderes, og det er vigtigt at vælge et område, der udgør et sammenhængende og funktionelt hele. Generelle egenskaber og sammenhæng Hvis den lokale fiskeriaktionsgruppes aktiviteter skal bidrage til den bæredygtige udvikling i et givet område, er det vigtigt, at området er tilstrækkeligt sammenhængende både geografisk, økonomisk og socialt. Store forskelligheder er uhensigtsmæssige, da de gør det vanskeligt at fastlægge fælles prioriteter og nå til enighed om en fælles strategi. Generelt indebærer det, at områdets forskellige dele (f.eks. de forskellige landsbyer eller kommuner i området) bør have nogle fælles kendetegn, der binder dem sammen. Det kan være, at de deler visse fælles ressourcer, står over for fælles udfordringer eller har de samme behov og muligheder. Det betyder dog ikke, at områderne skal være homogene. De forskellige, men gensidigt supplerende dele af et område kan da også være den lim, der binder området sammen (f.eks. kan en del af et område tilbyde turistfaciliteter, mens en anden del leverer det personale, der driver faciliteterne.) Den type komplementære egenskaber bidrager dermed til at skabe sammenhæng i området. Et områdes fælles karakteristika bør omfatte : ens eller fælles geografiske træk (f.eks. et område, der ligger langs en speciel type kyststrækning eller langs en floddal), ens eller fælles historie eller kulturarv, ens eller fælles sociale udfordringer (f.eks. små isolerede samfund, etniske minoriteter eller en aldrende befolkning), ens miljøfaktorer (f.eks. vandforurening, værdifulde naturområder eller fælles ressourcer) en fælles økonomisk situation (f.eks. postindustrielle områder eller områder under forandring, turistområder, områder med vækst eller nedgang, hvor fiskerisektoren er i nedgang og præget af brugerkonflikter). 8
6 Nogle lande kræver, at akse 4 områder skal være geografisk sammenhængende (med mulighed for at udelukke større byer som nævnt ovenfor). I andre lande er det ikke et krav, når blot områdets forskellige dele har tilstrækkeligt mange fællestræk (som det er tilfældet, når flere små øer etablerer en FiskeriLAG). Manglende geografisk sammenhæng kan gøre det vanskeligt at udvikle og gennemføre en effektiv strategi, men den kan i nogle tilfælde være mindre vigtig end den generelle sammenhæng. En opfattelse af lokal identitet I den områdebaserede bottom-up-tilgang er det ekstremt vigtigt, at der i området er en følelse af lokal identitet. Det skyldes, at : > > den bidrager til den sociale kapital, særligt den gensidige tillid mellem de lokale partnere og i hele lokalsamfundet, og det letter samarbejdet, > > den styrker overbevisningen om, at man kan nå resultater trods problemer og forhindringer, og det øger chancen for en vellykket gennemførelse af strategien, > > det motiverer de lokale aktører til i højere grad at bidrage med deres egen tid og arbejdskraft. Selvom en følelse af lokal identitet ofte er stærkere i et homogent område, vil det ikke altid være tilfældet. Der kan være situationer, hvor mennesker i et forskelligartet eller spredt område deler en stærk fælles identitet. Det kan skyldes en opfattelse af, at vi er oppe imod noget, eller at der er noget, gør os forskellige fra andre eller en kombination af de to ting, snarere end opfattelsen af, vi har noget til fælles. Der vil ofte også være et stærkt element af lokal stolthed. Det at skabe en opfattelse af sted og bygge på den kan virke stærkt motiverende og være en positiv drivkraft i et område, og det kan være en integreret del af den lokale udviklingsstrategi. Følelsen af lokal identitet er noget, der udvikles med tiden, og den kan være svag i nyere lokalsamfund (f.eks. områder med mange tilflyttere fra andre områder i landet) eller i områder, hvor en stor del af befolkningen tilbringer meget af deres tid et andet sted (f.eks. pendlersamfund uden for byerne). I den type områder bør tiltag for at styrke den lokale identitet, herunder aktiviteter såsom aktivering af lokalsamfundet og fælles arbejde på strategien, være en af det lokale partnerskabs topprioriteter. En vellykket gennemførelse af strategien vil også bidrage til at styrke den lokale tilhørsfølelse. 9
7 Områdets udviklingspotentiale Områdets udviklingspotentiale defineres som den lokale økonomis udnyttelse af områdets endogene ressourcer til at skabe en bæredygtig indkomst for den lokale befolkning. Udnyttelsesgraden er et samspil af mange faktorer som for eksempel : afstanden til markeder for lokale produkter og/eller arbejdspladser (f.eks. byer), indbyggernes udannelsesniveau og økonomiske mobilitet, lokalsamfundets indretning og tilstedeværende færdigheder, art og omfang af natur- og kulturaktiver, graden af den lokale økonomis afhængighed af en enkelt eller få sektorer, art, omfang eller potentiale for økonomisk diversifikation, områdets tiltrækningskraft på eksterne investorer eller turister, art og omfang af ind- og udvandring til og fra området, afstand til og tilgængelighed fra naboområder, der kan udgøre komplementære muligheder, lokalbefolkningens og de lokale virksomheders evne til at tiltrække investeringer. Der findes ikke to fiskeriområder, der har samme udviklingspotentiale. Men ved at tage en række faktorer som de ovennævnte i betragtning kan ethvert områdes potentiale anslås både indholds- og omfangsmæssigt. Overvejelserne vil have direkte indflydelse på den lokale fiskeriaktionsgruppes område og strategi. Det kan eksempelvis være svært at finde alternativ eller ekstra beskæftigelse i områder, der er eller har været stærkt afhængige af fiskeriet. Det område, der foreslås for den lokale fiskeriaktionsgruppe, kan ændres ud fra sådanne betragtninger, hvis det vurderes at være en fordel. Konklusion Den grundige fastlæggelse og udvælgelse af området for den lokale fiskeriaktionsgruppe er afgørende for den succes, som det lokale partnerskab og den lokale strategi kan få, da alle tre elementer er indbyrdes afhængige. Vejledningen i denne rapport fremhæver mange af de nøglefaktorer, der kan hjælpe det lokale partnerskab med at sikre, at de tre elementer spiller optimalt sammen til fordel for fiskeriområdet og dets befolkning. Fiskeri og turisme binder kommuner sammen på Galiciens sydkyst FiskeriLAG Ría de Vigo-A Guarda dækker Galiciens sydkyst (i det nordvestlige Spanien) og dækker i alt kommuner i Vigobugten og Baixo Miño. De kommuners samlede kystlinje er 137 km lang, og tilsammen har de en befolkning på indbyggere (4 % af Galiciens befolkning) fordelt over et område på 404,4 km2. Det er et af de områder i Galicien, hvor afhængigheden af fiskerisektoren er mest udpræget, og det er et af de tættest befolkede områder (336 indbyggere pr. km2 sammenlignet med regionens gennemsnit på 93,75). Området kendetegnes ved en stærk industriklynge i marineindustrien med 11,3 % af den aktive befolkning direkte beskæftiget i fiskerisektoren. Andre sektorer som for eksempel turisme er også betydningsfulde på grund af områdets mange strande og turistattraktioner, flere enestående naturparker og beskyttede områder og op til 12 marinaer.
Områdebaseret udvikling i EU s fiskeriområder
v e j l e d n i n g # 1 Områdebaseret udvikling i EU s fiskeriområder Startvejledning for lokale fiskeriaktionsgrupper (FiskeriLAG) Europa-Kommissionen Maritime anliggender og fiskeri DA Indholdsfortegnelse
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mere4c. Udvikling af effektive strategier
Udarbejdelse af implementeringsplan (forretningsplan eller handlingsplan 6 ) Implementeringsplanen er det dokument, som beskriver, hvordan aktionsgruppen planlægger at gennemføre strategien i praksis.
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereIndstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014
Indstillingsudvalget Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014 2 hovedopgaver 1) Indstiller til godkendelse af aktionsgrupperne Krav til aktionsgruppens ansøgning Indstillingsudvalgets vurderinger
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK
INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU s samhørighedspolitiske
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereLangeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D
Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune bn@langelandkommune.dk Befolkning og befolkningsudvikling Største
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereEuropaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereDet er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale
ANSØGNING OM AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD (udfyldes af kandidatbyerne) (Dansk oversættelse af EU Kommissionens engelske version af Proposed Application. Der henvises til EU Kommissionens engelske
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereStrategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening
Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereIndhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter
Oversigt over puljer Dette notat orienterer om øvrige udviklingspuljer kommunen råder over udover den eksterne udviklingspulje. Oversigten orienterer om puljernes formål, økonomi, samt hvilket udvalg,
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs mereLokalstyretudvikling. Landdistriktsprogrammet 2014-2020
Lokalstyretudvikling Landdistriktsprogrammet 2014-2020 Rita Munk, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 1 Emneoversigt Prioriteter for lokalstyret udvikling Budget til LAG-indsatsen og fordeling
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme FORELØBIG 2002/0254(COD) 3. marts 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme til Udvalget
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereFælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereDISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats
Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder
Læs mere1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 07.05.2014 C(2014) 2614 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. VEDR.: STATSSTØTTE
Læs mereREGIONERNE I DEN YDERSTE PERIFERI
REGIONERNE I DEN YDERSTE PERIFERI Der er indført særlige foranstaltninger for at understøtte udviklingen i Den Europæiske Unions mest afsidesliggende regioner, kendt som regionerne i den yderste periferi:
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereSCALING BY DESIGN FUNDAMENTET
SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereBERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016
BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 Perioden maj 2015 april 2016 En lokal aktionsgruppe (en LAG) er et partnerskab mellem borgere, virksomheder,
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereMuligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud
Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juli 2000 (28.07) (OR. fr) 9895/00 ADD 1 LIMITE PV/CONS 46 SAN 76 ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni
Læs mereRevision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg
Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring Høringsoplæg 1. Indledning I nogle medlemsstater findes der officielle eksportkreditinstitutter, der yder dækning af kortfristede
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereOPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6
OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven
Læs mereHvad vil du med Jungshoved?
Hvad vil du med Jungshoved? Debatoplæg om lokal udvikling Ved Lokalrådets generalforsamling 2016 fremlægger bestyrelsen en ny vision for Jungshoved til debat. Mød op og vær med til at svare på vigtige
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereAftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog
Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereBlomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse
Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-
Læs mereevaluering af kvaliteten af jeres aftale
evaluering af kvaliteten af jeres aftale formålet med øvelsen At analysere og evaluere kvaliteten af ESU-aftalen for gruppen ved at sammenligne den med en anden aftale og de juridiske rammer for direktivet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereLov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II
Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. 1 Baggrund: Udvalg til forenkling og modernisering af VVM-reglerne (nedsat 2012)
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereMidlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling
Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 738 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN SYVENDE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereOrientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.
Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved
Læs mere