Notat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model"

Philip Johannsen
4 år siden
Visninger:

1 Notat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model Sagsnr A Dato: Bilaget omhandler Baggrunden og formålet med Beskæftigelsesministeriets benchmark-model Gennemgang af modellens metode Præsentation af Horsens placering i modellen baseret på 2017 data Kritik af benchmark-modellen Baggrund og formål Som element i vedtagelsen om forenkling af beskæftigelsesområdet har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet et benchmark-værktøj til at måle kommunerne mod hinanden. Det skal iflg. ministeriet ses som en del af en større kommunal frihed. Målet er at skabe incitament til forbedring og tilstræbe at kommunerne i stigende grad lærer af hinanden. Desuden udtrykker beskæftigelsesministeriet ifbm. med benchmark-modellen, at der herigennem synliggøres et stort besparingspotentiale. Kommunerne kan komme under administration, hvis ledige efterlades uden indsats. Modellen opdateres hvert halve år, om end baggrundvariable til dannelse af rammevilkår kun opdateres en gang årligt. Modellen og kommunernes respektive præstationer er grafisk vist på: Præsentationen indeholder værdier for de tre ydelsesgrupper og en samlet placering. Derudover udarbejdes også en højdespringerliste, således det synliggøres, hvem der er undergået det største forbedringer ift. sidste måling. Metode På baggrund af kommunernes rammevilkår udregnes et forventet ydelsesomfang. Den forventede ydelse angiver det antal fuldtidspersoner, som Horsens Kommune forventes at have på offentlig forsørgelse (fordelt på ydelsesgrupper) givet kommunens rammevilkår. Modellen opstiller grundlæggende en difference mellem et forventet ydelsesniveau for kommunen og det faktiske ydelsesniveau. Denne difference afgør, hvordan kommunen placerer sig ift. de andre kommuner. De forventede ydelsesniveauer er beregnet på baggrund af en stor statistisk model, der indregner mange variable, som skal beskrive både udbuddet af arbejdskraft og virksomhedernes arbejdskraftsefterspørgsel. Figur 1 illustrerer, hvordan rammevilkårene er indfanget af en række forskellige variable.

2 Figur 1: Variable til bestemmelse af rammevilkår Den bagvedliggende metode og beskrivelse af baggrundsvariable fremgår af rapporten Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, som er udarbejdet af VIVE. I den tilgængelige form er rapportens indhold baseret på data fra Det er en grundlæggende antagelse i modellen, at man ved at tage højde for forskellene i de mange baggrundsvariable kan isolere de enkelte kommuners præstation på beskæftigelsesområdet. Benchmarkmodellen aggregerer rammevilkårene til en enkelt indikatorvariabel, der rangordner kommunerne efter hvor gode eller vanskelige rammevilkår de måtte have. To kommuner kan altså ud fra modellen identificeres til at have meget sammenlignelige rammevilkår, men i realiteten kan deres nære placering henføres til vidt forskellige årsager, eks. kan den ene kommune have en stor andel af indvandrere, mens den anden kommune har et lavt uddannelsesniveau eller ringe sundhedstilstand. Tabel 1 angiver Horsens Kommune og sammenligningskommunernes placering på rammevilkårslisterne. Det skal bemærkes, at jo højere placering en kommune har på disse lister, jo dårligere rammevilkår har den pågældende kommune. Dvs. Horsens Kommune har 8. dårligst rammevilkår ift. antallet af sygedagpengemodtagere. Af tabellen fremgår det, at Randers Kommune ser ud til at have tilsvarende udfordrende rammevilkår ift. sygedagpenge, idet Randers Kommune placerer sig som nr. 9. Vejle er den sammenligningskommune, der ser ud til at adskille sig mest fra Horsens Kommune af de normale sammenligningskommuner, idet Vejle Kommune ser ud til at have relativt gode forudsætninger for at få borgere i beskæftigelse. På samtlige rammevilkårs lister placerer Vejle Kommune sig mellem nr. 50 og nr. 63, altså i den halvdel med de bedste rammevilkår. Side 2

3 Tabel 1: Rammevilkår Horsens Kommune og sammenligningskommuner (2016- data) Randers Silkeborg Horsens Vejle Viborg Alle ydelser Dagpengeområdet Kontanthjælpsområdet Sygedagpengeområdet Førtidspension mv De mange variable er inddelt i temaer, og nedenstående liste giver et overblik over hvilke temaer, der har den stærkeste forklaringskraft på de forskellige ydelsesgrupper: Sundhed har klart den stærkeste forklaringskraft ift. sygedagpenge Indvandring har klart den stærkeste ift. kontanthjælp Uddannelse har mindre forklaringskraft, men stærkest ift. a-dagpenge Socio-øko status efterfulgt af sundhed og alder har forklaringskraft ift. førtidspension Pendlingsområdet er det, der definerer det lokale arbejdsmarked, forstået som det område, der efterspørger arbejdskraft fra kommunens borgere. Dermed bliver efterspørgselssiden i modellen defineret ud fra det geografiske område, som pendlingsmønstrene danner. På baggrund Danmarks Statistiks analyse af pendlingsområder, inddeles landet i pendlingsområder. I den nuværende definition er Horsens Kommune i pendlingsområde med Hedensted Kommune. Tendenserne ift. pendlingsområder er, at de bliver større og større, og når der analyseres på delgrupper af befolkningen, fx fordelt på køn, alder og uddannelsesniveau, er tendensen, at pendlingsområderne bliver endnu større og dermed færre på landsplan. Horsens Kommune er en stor pendlingskommune, hvor ca personer dagligt pendler ud og ca personer dagligt pendler ind i kommunen for at arbejde jf. data fra Danmarks statistik november Pendlingsområderne er som beskrevet ikke indiskutable, og det kan derfor diskuteres om en gruppering af Horsens og Hedensted er retvisende. Det bemærkes, at såfremt Horsens Kommune blev defineret i pendlingsområdet med Aarhus Kommune, ville en storby-faktor der medtages i modellen medfører en lavere forventning til antal ydelsesmodtagere. Kommunen ville dermed forventeligt præstere dårligere i benchmark-placeringen. Det skyldes, at denne storby-faktor vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed teoretisk give kommunen bedre rammevilkår. Horsens Kommunes placering I den første liste over alle ydelser placerer Horsens Kommune sig som nr. 88 ud af 98 kommuner. Denne placering udspringer af et forbedringspotentiale på 300 fuldtidspersoner (i modellen angivet som et besparingspotentiale på 21,5 mio. kr.). Tabel 2 nedenfor præsenterer resultaterne for Horsens Kommune for alle ydelser og fordelt på de tre ydelsesgrupper. Side 3

4 Tabel 2: Horsens kommune 2017 benchmark, Beskæftigelsesministeriet Faktisk Forventet Forskel Forskel i Kommunalt Placering ydelsesomfanomfang Point personer ydelses- pct. fuldtids- besparelsespotentiale* Alle ydelser kr kr. -0, ,5 mio kr. Dagpenge kr kr. -0, mio. kr. Kontanthjælp kr kr. -0, mio. kr. Sygedagpenge kr kr. -0,2-90 6mio. kr. Tabel 3 nedenfor præsenterer Horsens Kommunes normale sammenligningskommuners placering i benchmarkmodellen. Som det fremgår her, er der både kommuner, der præsterer bedre og værre, både ift. alle ydelser, men også fordelt på de tre ydelsesgrupper. Silkeborg Kommune ligger nr. 94 på den samlede liste, hvor Vejle ligger nr. 37. Randers Kommune, Vejle Kommune og Viborg Kommune placerer sig alle bedre end Horsens Kommune på samtlige lister. Silkeborg Kommune placerer sig værre end Horsens Kommune på alle lister, med undtagelse af sygedagpengeområdet. Tabel 3: Sammenligningskommunernes placering i benchmark 2017 Randers Silkeborg Vejle Viborg Alle ydelser Dagpengeområdet Kontanthjælpsområdet Sygedagpengeområdet Kritik af modellen Benchmarkmodellen har fra flere sider mødt kritik. Kritikken vedrører både den bagvedliggende metode og benchmarkmodellens endelige indhold. Det er på baggrund af det, der præsenteres i modellen stort set umuligt for kommunerne at udlede, hvor det konkrete forbedringspotentiale ligger i netop deres kommune. KL har blandt andet afsendt et brev til beskæftigelsesministeriet, som understreger en række kritikpunkter. De påpeger, at det er vanskeligt for kommunerne at handle på baggrund af værktøjet, og det derfor ikke har værdi for kommunerne i den nuværende form. KL opfordrer ministeriet til at gentænke benchmark-modellen. Kritikpunkterne omhandler: Sammenhængen mellem ydelser i beskæftigelsesindsatsen. Ydelsestyperne og målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen har en naturlig sammenhæng og det er derfor skævvridende at udelade store målgrupper som førtidspension i analysen. Modellen grupperer dernæst de medtagne målgrupper i nogle overordnede kasser. Det er vanskeligt for kommunerne at identificere de konkrete målgrupper, hvor kommunen ikke præsterer som forventet på baggrund af disse overordnede grupperinger. Og idet data ikke er direkte sammenlignelige med tilgængelige data i eksempelvis jobindsats.dk, kan kommunerne heller ikke af den vej definere de målgrupper, der bør kalde på mest opmærksomhed og indsats. Den manglende adgang til og forståelse for de bagvedliggende rammevilkår, gør det svært for kommunerne at gennemskue egne strukturelle muligheder og udfordringer. Større indsigt i de baggrundsvariable, der placerer kommunerne på rammevilkårslisterne, er nødvendigt for de enkelte Side 4

5 kommuner, for at øge forståelsen for kommunernes individuelle forudsætninger. Det vil være værdifuldt, hvis data for rammevilkår på 2017 bliver tilgængeligt for kommunerne. Desuden vil det være hensigtsmæssigt på denne baggrund at identificere de kommuner, som i rammevilkår ligner Horsens mest, men som præsterer bedre, for derigennem at opnå læring. Side 5

Relaterede dokumenter

Metodenotat - resultatmål i Beskæftigelsesplan 2018

Styring og Politik Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-A00-3-18 Dato:23.2.2018 Metodenotat - resultatmål i Beskæftigelsesplan 2018 Målopfølgningen på resultatmålene i 2018 afrapporteres