10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til

Transkript

1 Noter til regnskab Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i kr. Velfærdsudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter 218 Den centrale refusionsordning 680 Ældreboliger Social Service / Serviceudgifter Mindreforbruget på 0,141 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til begravelseshjælp. Begravelseshjælp er et engangsbeløb, der udbetales til pårørende til dækning af udgifterne til en begravelse/bisættelse Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til 184 tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter. 10 Social Service / Overførselsudgifter Et fald i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, har resulteret i en mindreudgift på 0,218 mio. kr. som følge af færre etableringsudgifter (indbo og arbejdsredskaber mv.). Der er taget højde for udviklingstendensen i budgettet for Ældreområdet / Serviceudgifter Området omfatter træning efter såvel Serviceloven som Sundhedsloven, -694 specialiseret ambulant genoptræning og befordring. Merforbruget på 0,694 mio. kr. ud af et samlet korrigeret budget 15,3 mio. kr. skyldes i særdeleshed udgifter til specialiseret genoptræning i regionalt regi, hvor der har været et merforbrug på 0,435 mio. kr Budgettet omfatter dels hospice dels færdigbehandlede somatiske patienter. Hospice viser et merforbrug på 1,077 mio. kr. Merforbruget skyldes et højere aktivitetsniveau vedrørende hospice udgifter end forventet i. Færdigbehandlede patienter viser et merforbrug på 0,518 mio. kr., der skyldes, at patienter ikke er blevet hjemtaget i samme omfang som forventet Et merforbrug i Visitationen på 6,083 mio. kr., der skyldes et højere aktivitetsniveau end forventet vedrørende visiterede ydelser til personlig pleje og praktisk hjælp. 6,094 mio. kr. er inkluderet i administrativt skøn for, hvilket betyder at mindreforbruget inklusive administrativt skøn udgør 0,010 mio. kr. Af nedenstående figur 1 ses det, at antallet af visiterede timer til kommunal og private leverandører af hjemmepleje i ligger på et højere niveau end i

2 Figur 1: Visiterede timer Kommunal- og Privat leverandør pr. uge i og Af figur 2 og 3 fremgår det, at denne udvikling dækker over et lille fald i unikke borgere, der modtog hjemmeplejeydelser i første del af i forhold til i, samt en stigning i den visiterede tid pr. unik borger. Fra juni ses imidlertid en stigning i såvel unikke borgere som visiteret tid pr. borger i forhold til i. Figur 2: Antal unikke borgere i og Figur 3: Visiteret tid pr. borger (pr. uge) i - 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 Udviklingen i visiterede timer i vurderes at skyldes en kombination af forskellige faktorer. Generelt medfører udviklingen i sundhedsvæsenet, med øget specialisering, hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene, at kommunerne i stigende omfang løser nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. 2

3 Borgerne udskrives i dag hurtigere fra hospitalerne og oplevelsen er, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen synes at slå igennem tydeligere i år end tidligere. Denne udvikling har i løbet af sommeren været forstærket af en tendens til en ændret praksis på hospitalerne, hvor flere borgere sendes hjem direkte fra hospitalets akutmodtagelse med et ændret plejebehov. Samtidig er vurderingen, at der, hen over sommeren, har været relativt mange borgere i palliative forløb (lindring hos borgere med livstruende sygdom). Udviklingen i praksis omkring udskrivelser samt oplevelsen af flere palliative forløb underbygges af figur 4, som viser, at antallet af visiterede timer hos borgere, hvor der er dobbeltbemanding, var højere igennem hele i forhold til i, hvilket netop indikerer, at der er tale om tungere og mere komplekse opgaver, hvorfor der kræves flere hænder til eksempelvis forflytninger mv. Tabel 4: Visiteret tid pr. borger med dobbeltbemanding pr. uge Udviklingen i visiteret tid skal også ses i lyset af, at der har været visiteret mere tid til rehabiliteringsforløb i, end der var i. Det hænger bl.a. sammen med, at der har været sat ekstra fokus på at tilbyde rehabiliteringsforløb til borgere, der udskrives fra hospital. Et rehabiliteringsforløb omfatter mere visiteret tid end almindelig personlig pleje og praktisk hjælp, da der i forbindelse med rehabiliteringen afsættes tid til det pædagogiske arbejde med borgeren. Merforbruget i omfatter desuden udgifter til særligt dyre sager, som ikke har været mulige at løse inden for rammerne af den kommunale eller de private leverandører af hjemmepleje, og hvor kommunen har været nødt til at købe ekstern bistand for at løse opgaven. 2. Mellemkommunale afregninger vedr. hjemmepleje: Et merforbrug på 2,137 mio. kr. i, hvilket skyldes, at betaling for timer til Frederikssund Kommunes borgere i andre kommuner har været højere end forventet i, hvorimod indtægter for timer til borgere fra andre kommuner har været lavere end forventet i. Tabel 1: Mellemkommunale afregninger hjemmepleje 3

4 Prognoser vedrørende mellemkommunale betalinger er forbundet med en betydelig usikkerhed, idet der er tale om relativt få borgere på såvel indtægts- som udgiftssiden. Beskedne ændringer i antallet af borgere kan få stor indflydelse på både indtægter og udgifter. Den mellemkommunale betaling vedrørende hjemmepleje angår Frederikssund Kommunes borgere, der for eksempel har bopæl i en ældre- /handicapvenlig bolig eller botilbud, eller opholder sig midlertidigt i anden kommune, og som modtager hjemmepleje fra denne kommune. Opholdskommunen visiterer til hjemmeplejen og Frederikssund Kommune giver betalingstilsagn hertil. Omvendt modtager Frederikssund Kommune betaling for andre kommunens borgere, der bor i en plejebolig eller modtager hjemmepleje i Frederikssund Kommune. 3. Et merforbrug i Døgnplejen på 0,562 mio. kr. der kan henføres til at implementeringen af omsorgssystemet CURA har været personalemæssigt mere omfattende end oprindeligt antaget (figur 6). 4. Merforbrug på mio. kr. i Sygeplejen, der bl.a. skyldes en stigning i visiterede ydelser i i forhold til i jf. figur 5. 0,519 mio. kr. er inkluderet i administrativt skøn for, hvilket betyder at merforbruget inklusive administrativt skøn udgør 1,965 mio. kr. Figur 5. Sygepleje - visiterede ydelser pr. uge i og Merforbruget kan endvidere forklares ved et større forbrug af eksterne vikarer i i forhold til i, som kom til udtryk fra juni jf. figur 6. Dette kan henføres til højere aktivitet i de visiterede ydelser, samt at implementeringen af omsorgssystemet CURA har været personalemæssigt mere omfattende end oprindelig antaget. Figur 6. Eksterne vikarer Døgnpleje og Sygepleje i og (i kr.) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 4

5 Mindreforbrug på 2,804 mio. kr. vedrørende Fællesudgifterne på ældreområdet, som hovedsagelig skyldes endnu ikke udmøntede midler til beklædning, kvalitetsløft i plejen samt midler under lov og cirkulæreprogrammet, samt et mindreforbrug på CURA budgettet. 2. Antallet af elever/praktikanter på ældreområdet i var lavere end budgetteret og resulterede i et mindreforbrug på i alt 2,015 mio. kr. 3. Værdighedspuljen: Kommunen har i modtaget 9,18 mio. i tilskud fra Værdighedspuljen kr., hvoraf 8,4 mio. kr. er afholdt til konkrete aktiviteter udmøntet af Velfærdsudvalget. Der er således et mindreforbrug på 0,752 mio. kr. 4. Visitationen: Mindreforbrug på 2,476 mio. kr., der primært skyldes de mellemkommunale afregninger vedrørende plejeboliger. Betaling for boliger i andre kommuner har været lavere end forventet, imens indtægter fra boliger til borgere fra andre kommuner har været på et højere niveau end forventet Tabel 2: Mellemkommunale afregninger plejeboliger - 5. Plejecentre: Merforbrug på 3,681 mio. kr. samlet for plejecentre og fællesudgifter knyttet til plejecentrene, der kan henføres til at plejeboligområdet har været udfordret på vikardækning i. Det var vanskeligt at rekruttere kvalificerede faste sommerferievikarer. Området benyttede i stedet vikarer fra det bureau, som kommunen har aftale med. Imidlertid har bureauet ikke honoreret efterspørgslen, hvorefter området har købt dyre vikarer fra bureauer, som kommunen ikke har aftale med. Vikarerne blev brugt i forbindelse med afvikling af sommerferie, samt i flere store og komplekse borgerforløb. Derudover har implementeringen af omsorgssystemet CURA vist sig at være mere ressourcekrævende end oprindelig antaget. Figur 7. Eksterne vikarer Plejeboliger (i kr.) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 5

6 6. Rehabiliteringsafdelingen: Der er et merforbrug på 0,909 mio. kr. på området ud af et budget på 19,2 mio. kr. og skyldes især en vanskelig rekrutteringssituation, som presser udgifter til vikardækning. 7. Øvrige områder. Der er samlet et underskud på 0,004 mio. kr. på en række øvrige (mindre) områder under ældreområdet Budgettet omfatter dels Visiteret dagsaktivitet og dels afdeling C Visiteret dagsaktivitet: Mindreforbrug på 0,108 mio. kr. Afdeling C.: Merforbrug på 0,119 mio. kr Hjælpemidler. Der er et merforbrug på 2,499 mio. kr. i på hjælpemidler som især skyldes merudgifter til støtte til køb af biler mv. (servicelovens 114). Forbruget til denne ydelse var 3,411 mio. kr. i ud af et budget på 0,771 mio. kr Budgettet omfatter dels personlig støtte og pasning af personer med handicap og dels plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign ved pasning af døende i eget hjem. Personlig støtte og pasning af personer med handicap: Mindreforbrug på 1,259 mio. kr. der skyldes lavere enhedspriser i end forventet. Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign.: Mindreforbrug på 0,351 mio. kr. der skyldes lavere enhedspriser i end forventet Fællesudgifter og administration: Et mindreforbrug på 0,637 mio. kr., der især 637 skyldes et mindreforbrug i lønudgifter, herunder midler afsat til CURAimplementering, der er tilført til området i. 55 Den centrale refusionsordning Ældreboliger / Overførsler Udgifterne på dette område påvirker ikke kommunens serviceudgifter, men indgår i huslejeregnskaberne for boligerne på plejecentrene. 6