Håndbog for pædagogstuderende

Transkript

1 Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund

2 Håndbog for pædagogstuderende

3 Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund

4 Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag, 2010 Forfatteren og Frydenlund ISBN Grafisk produktion : Ulma Press, Riga Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravj 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf frydenlund@frydenlund.dk Har du forslag til nye emner eller bare nogle kommentarer til bogens indhold jamen, så send dog straks en til erikjapp@gmail.com tak skal du have!

5 Indhold Lidt om mit udgangspunkt...9 Indledning...11 Kapitel 1: Hvorfor vil jeg være pædagog?...13 Personlige grunde...14 Pres fra andre...16 Reaktioner fra venner og familie...17 Kapitel 2: Den første tid på uddannelsesstedet...19 De allerførste dage...20 Mødet med kommende medstuderende...21 Mødet med uddannelsesstedets ældre studerende...24 Mødet med uddannelsesstedets undervisere...25 Kapitel 3: Om at være studerende...26 Fra elevrollen til rollen som studerende...27 Indflydelse på eget studieforløb...28 Indflydelse på uddannelsen...29 Hvorfor brugerindflydelse?...30 Behandlingen af udviklingshæmmede...31 Hvad skal jeg blande mig i?...33 Fremmødepligt hvorfor nu det?...34 Kapitel 4: Råd og udvalgsarbejde...38 Et demokratisk uddannelsessted...39 At repræsentere sine medstuderende...41 Argumentér på modpartens præmisser...43 Kapitel 5: Brug dine undervisere...45 Undervisernes opgaver...46 Stil krav!...47 Om engagement og ansvar...49

6 Forskellige lærerroller og lærertyper...50 Hvad tænker undervisere om de studerende?...55 Kapitel 6: Undervisningsformer...58 Forventninger til undervisningsformen...60 Tema-, emne- og problemorienteret undervisning...61 Fagorganiseret...63 Projektarbejde...66 Værkstedsorganiseret...67 Valg af undervisningsform...68 Udbytte af undervisningen...70 Kapitel 7: Anvendelse af teori...72 Hvorfor anvende teori?...73 Viden om stort og småt...74 Beherskelse af arbejdsmetoder...76 Udvikling af ny teori...77 Om metodespørgsmålet...78 Kapitel 8: Om at tage ordet...82 Giv mig plads...83 Tænk, før du taler?...85 I større forsamlinger...86 De berømte sommerfugle...87 Kapitel 9: At læse...89 Ny bog i hånden...90 Læseformer...91 Skaf dig overblik...93 Hvad har jeg lært?...94 Hvad skal jeg kunne ( i Individ, institution og samfund )?...97 Puslespilsamlere eller opdagelsesrejsende? Hvad skal vægtes i den givne undervisningsperiode? Udenadslære overindlæring Husk at læse fagrelevant skønlitteratur

7 Kapitel 10 : Gruppedannelse Gode råd Noget, der kan have betydning ved dannelse af grupper Ansvarlighed Personlig og faglig kritik Kapitel 11: Gruppearbejde Forventninger og krav Gruppetyper og gruppemedlemstyper Arbejdsformer Konflikter Konflikttrappen Giraf- eller sjakalsprog Kapitel 12: Praktik Formål med praktikken De første dage i praktikken Fire typer af praktikanter Besøg fra uddannelsesstedet Kapitel 13: Evaluering Hvad er evaluering? Om proces- og produktevaluering Kapitel 14: At skrive bachelorprojekt Min gruppe Vejlederen En række gode råd og kommentarer Arbejdet Bachelorprojektets omfang Prøven Kapitel 15: Eksamen Generelt om eksamen Mundtlig eksamen

8 Eksamen betyder den noget? Kapitel 16 : Sammenhæng i uddannelsen Uddannelsens formål Uddannelsesstedets mål Mine mål fagligt og personligt Sammenhæng? Kapitel 17 : Op- og nedture De første forventninger Det rigtige valg? Overvældende mængde af viden og færdigheder Kapitel 18 : Faglig identitet Jeg er særlig god til Den faglige identitet Privat, personlig og professionel Kapitel 19 : Lidt af hvert Eksempel på synopsisopbygning Eksempel på anvendelse af analysemodel Fordele og ulemper ved forskellige boformer Problemformuleringen Problemformulering Arbejdsplan for et studieforløb Kvalifikationskrav Bilag Bilag I: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag II: Pædagogbekendtgørelsen (nr. 220 af ) Bilag III: Om pædagoguddannelsen fra Litteratur Stikord

9 Lidt om mit udgangspunkt Det gælder om at være studerende her i tilværelsen ikke blot, mens du er under uddannelse, men også når du kommer i arbejde som pædagog ( og for øvrigt også i privatlivet ). Betragt din uddannelsesperiode som et skridt på vejen til at indkredse og forstå lidt flere af tilværelsens uendeligt mange sider. Du skal hele vejen igennem søge efter de spørgsmål, der gør dig i stand til at forstå lidt mere af den menneskelige kompleksitet af menneskets normer, handlinger og gerninger. Samtidig må udgangspunktet være en erkendelse af, at du aldrig finder et entydigt eller endeligt svar. Heri ligger udfordringen at søge efter det, der ikke gives noget endeligt svar på; hvor tvivlen og spørgsmålene er drivkraften. Eller sagt med et gammelt ordsprog : Søg sandheden, men undgå dem, der finder den. Hold dig endelig også fra dem, der ikke gider søge. Lad være med at tro på, at du kan finde en pædagogisk teori eller model, som kan anvendes i enhver sammenhæng, og som kan give dig svar på alle dagligdagens spørgsmål. Det kan du ikke. Kun pædagogiske fundamentalister har fundet sandheden = den alment gældende teori. Vi andre leder stadigvæk. Det betyder dog ikke som nogle har fremhævet at de pædagogiske teorier eller retninger er døde. Slet ikke. De er nødvendige som pejlemærker i vores søgen efter sandheden. Mange af os er alt for afhængige af ros. Vi vil helst gøre det rigtige, og vi ønsker at få ros for det. For mange forkerte svar får os til at føle os noget så dumme, og vi synes, at den kloge er den studerende med de fleste rigtige svar med de færreste fejl. 9

10 Hvad dygtighed, der er i et individ, kan man måle på, hvor langt han har imellem at forstå og at ville. Hvad et menneske kan forstå, det må også han kunne tvinge sig selv til at ville. Imellem at forstå og at ville ligger undskyldningerne og udflugterne. Søren Kierkegaard En sådan indstilling gør, at mange studerende vil lave den fejlfri opgave, det fejlfri projekt, den perfekte forestilling osv. Som bliver træt af undervisere, der gang på gang kommer med kritiske bemærkninger til både proces og produkt. Her skal du bare huske : At alting altid kan gøres bedre. Hvordan kan du så gøre det bedre? Bl. a. ved hele tiden at forholde dig til teorien, til praksis og til dine medstuderende og dine undervisere. Men ikke nok med det. Du skal også forholde dig til den måde, som du forholder dig til teorien på. Du skal så at sige kunne betragte dig selv som en udenforstående samtidig med at du selv er en del af processen. Det er ikke så ligetil, men det er nødvendigt for ikke at risikere at blive overtaget af teorien, af praksis eller af dine medstuderende / undervisere. Brug således refleksionen som redskab i det daglige stil dig selv de nødvendige spørgsmål ( også selv om det kan gøre ondt ). Det er dine underviseres opgave at anspore dig til at yde det ypperste, du kan præstere ved at komme med positiv / negativ kritik selv når du synes, at du ikke kan yde mere. Din drivkraft som studerende bør være en erkendelse af, at du i næste forløb kan nå et skridt videre stille lidt flere kloge spørgsmål. Når du så ikke synes, at du er i stand til at stille eller tage imod flere spørgsmål, må du sige til. Så er der tid til at samle sig og lade tingene falde på plads, før du begiver dig ud på den næste vandring. Det forstår din underviser / vejleder sikkert udmærket hun eller han har ikke alene selv været igennem processen, men er fortsat en del af den ( forhåbentlig da ). 10

11 Indledning Håndbog for pædagogstuderende har som formål at give både kommende og nuværende pædagogstuderende et overskueligt og enkelt indtryk af nogle studiemæssige forhold, som de vil komme til at opleve i løbet af uddannelsen, dels på det personlige plan og dels på det faglige / undervisningsmæssige. Hvorfor vil jeg være pædagog? Hvordan bliver den første tid på uddannelsesstedet? Hvad vil det sige at være studerende? Hvad med undervisningen? Hvad er teori? Hvad er evaluering? Hvordan kan jeg få mine forventninger indfriet? Hvad er en synopsis? Ja, spørgsmålene er mange, og de fylder meget hos den enkelte studerende. Mange af spørgsmålene kan dog afdramatiseres ganske væsentligt, hvilket er en af intentionerne med denne håndbog. De fleste studerende går rundt med de samme overvejelser og især ved påbegyndelsen og afslutningen af studiet fylder de meget. At høre fra andre, at de har det ligesom én selv, kan gøre det hele lidt lettere at leve med. Pædagoguddannelsen foregår ikke på samme måde rundt omkring på landets uddannelsessteder. Nogle uddannelsessteder vægter f. eks. den personlige dimension og de sociale processer i uddannelsen højere end andre. Nogle vægter eksempelvis den kulturelle dimension særligt højt. Og andre igen giver de traditionelle faglige færdigheder førsteprioritet. Undervisnings- og organiseringsformerne varierer ganske meget fra uddannelsessted til uddannelsessted. De studerende kan bl. a. være inddelt i klasser, hold, stamhold og storgrupper og modtage undervisning gennem forelæsnin- 11

12 Den, der stiller mange spørgsmål, forøger manges visdom. KiKongo-ordsprog ger, tavleundervisning, laboratoriearbejde, projektarbejde, værkstedsundervisning m. v. Studievejledningen prioriteres og organiseres også ret så forskelligt en række uddannelsessteder har f. eks. tilknyttet studievejledere til hver klasse / hold / stamgruppe. Mange uddannelsessteder er engageret i forsøgs- og udviklingsarbejde, dels internt i forhold til udvikling af nye undervisningsformer, dels eksternt i forhold til samarbejde med lokalsamfundet m. v. En række uddannelsessteder er desuden involveret i internationalt samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner og institutioner i det hele taget, hvor der f. eks. sker udveksling af studerende. Alt dette betyder selvfølgeligt, at hvert uddannelsessted har sin egen mere eller mindre tydelige profil. I håndbogen har jeg forsøgt at medtage en række forhold, som vil have betydning for den enkelte studerende, uanset hvilket uddannelsessted han eller hun måtte gå på. Er der forhold / oplysninger, som du synes skal medtages i håndbogen, er du meget velkommen til at kontakte mig eller forlaget ( se side 4). 12

13 Kapitel 1 Hvorfor vil jeg være pædagog?

14 Personlige grunde Er det ikke sådan, at de fleste mennesker, der læser til pædagog ( eller for den sags skyld socialrådgiver, psykolog etc. ), først og fremmest gør det, fordi de vil have styr på deres eget liv? Eller gør det, fordi de har et stort behov for at gøre noget for andre? Tænker du også sådan? Bliver du jævnligt stillet dette spørgsmål? Ja, det er nok de færreste, der arbejder inden for det sociale felt, som ikke er stødt på disse spørgsmål eller haft sådanne tanker. Men er der noget om snakken? Pædagogen Lene Lind har i Socialpædagogiske tekster 6 ( SPH 1990 s. 134 ) anført : Mange af os pædagoger vælger faget, fordi en stor del af vores identitet hviler på at være / at gøre noget for andre. Denne identitetsfølelse er skabt i vor barndoms tidlige samspil med vore nære og betydningsfulde tilknytninger. Denne identitetsfølelse er ofte forbundet med en følelse af et ringe selvværd man bliver noget i kraft af sin værdi for andre i stedet for at føle en værdi som sig selv. Samfundets lidet respektfulde holdning til pædagogers arbejde er des-værre med til yderligere at ryste selvfølelsen. Hun fortsætter : Pædagogens arbejdsvalg indebærer en omsorg for og et samarbejde med andre mennesker, der er i et afhængighedsforhold til ham / hende. Dette stiller pædagogen over for et ansvarlighedsproblem, der indbefatter ansvaret for sin egen personlighedsudvikling. Pædagogen er simpelthen nødt til at bevidstgøre sig om sin egen bag- 14