Sydvestjyske Museer Årsrapport for 2017

Transkript

1 Sydvestjyske Museer Årsrapport for 2017

2 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 2 Oplysninger Ledelsesberetning 6 Årsregnskab Resultatopgørelse 1. januar december 13 Balance 31. december 15 Noter til årsrapporten 17 Resultat af aktiviteter 26 Noter, regnskabspraksis 28

3 Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2017 for regnskabsåret 1. januar 31. december 2017 for Sydvestjyske Museer. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige. Vi finder endvidere den samlede præsentation af årsregnskabet retvisende. Årsregnskabet giver pr. 31. december 2017 efter vores opfattelse et retvisende billede af museets aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt resultatet af museets aktiviteter for Ribe, den 22. marts 2018 Direktion Sarah Skytte Qvistgaard Poul Larsen May-Britt Andrea Andersen P 1

4 Den uafhængige revisors revisionserklæring Til bestyrelsen i Sydvestjyske Museer Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Sydvestjyske Museer for regnskabsåret 1. januar december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis ("regnskabet"). Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af museets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2017 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængig af museet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere museets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere museet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. pwc 2

5 Den uafhængige revisors revisionserklæring Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af museets interne kontrol. ø ø Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om museets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at museets ikke længere kan fortsætte driften. pwc 3

6 Den uafhængige revisors revisionserklæring Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. pwc 4

7 Den uafhængige revisors revisionserklæring I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Esbjerg, den 22. marts 2018 PricewaterhouseCoopers Statsautoriser Revisionspartnerselskab CVR-nr Henning Tønder Olesen statsautoriseret revisor mne27864 pwc 5

8 Ledelsesberetning Organisation Bestyrelsen for museet var i 2017 sammensat på følgende måde: Jørgen Ulrik Jensen, formand, adm.dir., Pluss Leadership, udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling Dan Møller, næstformand, udpeget af Det Antikvariske Selskab, Ribe Per Kristian Madsen, fhv, dir. for Nationalmuseet, udpeget af museumsforeningerne Dorte Kiilerich, dir., Living Concept, udpeget af museumsforeningerne Jakob Lose, kulturudvalgsformand, Esbjerg byråd Poul Larsen, udpeget af Esbjerg og Omegns Museumsforening Sarah Quistgaard, museumsinspektør, udpeget af medarbejderne Jørgen Ulrik Jensen har siden 2012 været formand. Dan Møller blev i 2015 udpeget til næstformand. Museets øverste daglige ledelse består af museumsdirektør Flemming Just og administrationschef Henrik Hedegaard Kristensen. Ledergruppen består herudover af tre overinspektører, nemlig lederen af Arkæologi, Moden Søvsø, lederen af Historie, Lulu Anne Hansen, og lederen af Formidling, Anne-Sofie Lundtofte. Overordnet udvikling I strategiperioden var fokus på at få udviklet en stærk organisation og få formuleret overbevisende udviklingsforslag vedrørende nye museer og nyindretning af eksisterende. I strategiperioden er fokus på at få de mange planer realiseret. Dette er i høj grad ved at ske. Hele 1. fase af det nye Esbjerg Museum er stort set blevet realiseret i Museet var lukket fra april 2016, hvorefter oldtidsudstillingen og ravudstillingen blev taget ned og genstandene sat på magasin. Med støtte fra kommunen og en række fonde er der siden skabt en større ombygning over flere etager, ligesom Esbjerg Kommune har benyttet lejligheden til at foretage renovering af bl.a. vinduer og varmesystem. I januar 2018 kunne Esbjerg Museum genåbne. Forinden var gået et omfattende udviklings- og opbygningsarbejde med den nye permanente udstilling, BESAT- Esbjerg Det er sket i et tæt samarbejde med MYRTHUE Natur, Kultur & Læring, således at den permanente udstilling både er rettet mod et traditionelt museumspublikum og samtidig fungerer som historisk værksted, hvor skolebørn kan arbejde med historien i praksis. Det integrerede samarbejde med MYRTHUE resulterede i 2017 også i indvielse af 1930'er-skolestuen, der er blev flyttet fra ungdomsskolens bygninger i Østergade, samt ikke mindst ibrugtagning af Holocaust Undervisnings- Centret (HUC). Sidstnævnte er et unikt undervisningsforløb for de større skoleårgange og har krævet en betydelig ressourceindsats. Mod slutningen af året lykkedes det også at komme langt i forhold til realiseringen af museumsplanerne for Quedens Gaard-karréen. Store fondsdonationer på i alt DKK 15 mio, gjorde det muligt at komme i gang med detailprojektering af Jacob A. Riis Museum. Efter omfattende renovering og indholdsproduktion forventes museet at åbne i juni Der blev også skaffet en første million kroner til skabelse af en spændende museums- og dokumentarfilm om Riis. pwc 6

9 Ledelsesberetning Andre store fondsdonationer på i alt DKK 14 mio, gjorde det muligt at komme i mål finansieringsmæssigt med 1. fase af Heksemuseet, der også skal placeres i Quedens Gaard og have fælles faciliteter med Riis-museet. (Endnu en stor bevilling på næsten DKK 9 mio. i marts 2018 betyder, at Quedens Gaard kan blive fuldt renoveret, og at heksemuseet kan etableres fuldt ud). Endelig sikrede en stor bevilling, at det blev muligt for museet at tilbagekøbe Toldbodbygningerne, der er en del af karréen. Museet måtte i 2011 sælge bygningerne til bevaringsforeningen Gammelt Præg. Der skal nu skaffes en større bevilling til bygningsrenovering og opbygning af et tredje museum, der som arbejdstitel har Ribe og Verden. På konserveringsområdet får Sydvestjyske Museer løst opgaverne på det fælles konserveringscenter i Ølgod, som siden 2016 har været ejet af museerne i det tidligere Ribe og Ringkøbing amter. Allerede i 2015 blev der indledt fusionsdrøftelser med konserveringscenteret i Vejle, og det blev i 2017 godkendt af begge bestyrelser. En lang række formalia har dog udskudt den egentlige fusionsdato til ind i Alle aktiviteter vil på sigt blive samlet i Vejle, og der ser allerede nu ud til at kunne hentes mange fordele ved at have medarbejderne samlet. På mange andre områder har den overordnede udvikling på museet været meget positiv i På trods af meget stor travlhed i alle afdelinger lykkedes det at fastholde en stor forskningsproduktion (se senere). Den største begivenhed var her igangsætningen af SJM 3, den store forskningsudgravning med titlen Nordens Emporium, ved siden af Ribe Kunstmuseum, finansieret af Carlsbergfondet med en bevilling på godt DKK 16 mio. til Aarhus Universitet og med Sydvestjyske Museer som udgravningsansvarlige. Formidlingsmæssigt har der også været stor travlhed ud over de allerede nævnte tiltag på Esbjerg Museum. På Museet Ribes Vikinger var den helt store udstilling Suzhou Ånd og liv skabt i et samarbejde med vores kinesiske søstermuseum i Suzhou. Publikumsmæssigt blev 2017 et rekordår for det samlede antal udstillingssteder, og samlet set endte den store aktivitet også med et rekordoverskud på næsten en halv million kroner. Ekstern finansiering Det er er grundvilkår for museer og andre kulturinstitutioner, at de må søge at hente ekstern finansiering til nye udstillinger, publikationer, særlige forskningstiltag og ikke mindst udviklings- og byggeprojekter. Tabel 1. Ekstern finansiering Samlet ansøg- Samlet bevil- Succesrate i Succesrate i ningssum lingssum % af sum % af antal DKK mio. DKK mio ,4 16,0 19% 70% 43,9 15,7 36 "Yo 62 "'A pwc 7

10 Ledelsesberetning Blandt de store bevillinger i 2017 skal især nævnes DKK 6 mio. fra Nordea-fonden til udstillingerne i Jacob A. Riis Museum. Dertil kom ekstrabevillinger fra en række fonde: DKK 2 mio. fra Augustinus Fonden til Riis-museet, næsten DKK 4 mio. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til Heksemuseet, DKK 1,5 mio. fra Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond samt DKK 1,7 mio, ekstra fra Villum Fonden, således at det med en samlet donation på DKK 3,7 mio. blev det muligt at købe Toldboden. Kapitel 8-arbejdet SJM varetager det arkæologiske ansvar og bygherrefinansierede undersøgelser i Esbjerg, Fanø og Billund kommuner. Med 37 for- og slutundersøgelser og 3 forskningsudgravninger lå antallet af udgravninger nogenlunde på niveau med tidligere år, men der var flere store udgravninger, således at omsætningen blev den største i de seneste fem år, i alt DKK 8,3 mio. Museet har et meget konstruktivt samarbejde med Esbjerg Kommune om kap. 8-arbejdet og mødes to gange årligt med centrale embedsmænd for at drøfte igangværende og kommende sager og mere generelle spørgsmål. Museet modtager hvert år fra kommunen byggesager, som screenes. Fra Billund Kommune modtages omkring sager årligt. Af afsnit 2.1 fremgår det detaljeret, hvilke sager der har ført til forundersøgelser. Et mindre antal har senere ført til egentlige udgravninger. SJM er et af ti såkaldte tilsynsmuseer, hvilket vil sige museer, der på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen foretager tilsyn med fredede fortidsminder såsom gravhøje og diger. Det sker i kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund, Vejle og Fredericia. Forskning Sydvestjyske Museer søger hele tiden at leve op til målsætningen om at være et af provinsens mest forskningstunge museer. Kompetente og forskningsmindede medarbejdere giver adgang til spændende samarbejder med andre museer og med universiteter og bidrager til at udvikle og tiltrække den allernyeste viden. Desuden er dygtige forskere med til løbende at tiltrække eksterne midler. Fødekæden stimuleres ved, at museet har prioriteret at fastholde en intern forskningspulje og et fornødent stort budget til konferencedeltagelse. I overensstemmelse med strategien for perioden søger museet at stimulere medarbejdere til i endnu højere grad at deltage i internationale konferencer med papers og skrive artikler i fagfællebedømte og internationale tidsskrifter. I øvrigt har museet flere store engelsksprogede, arkæologiske monografier på vej. Sådanne udgivelser er så kostbare og de arkæologiske resultater så interessante, at monografierne som hovedregel skal udgives internationalt. I tabel 2 ses udviklingen i de seneste fem års forskningspublicering. Som det fremgår, er det lykkedes at fastholde et højt niveau, både kvantitativt og kvalitativt. Det skal bemærkes, at museet som et af eneste i Danmark udgiver sit eget videnskabelige tidsskrift, By, marsk og geest, der også er på Forskningsstyrelsens oversigt over anerkendte tidsskrifter. Herudover udgiver museet den kulturhistoriske årbog Levende Viden, som fra 2017 har fagfællebedømmelse af alle artikler i en såkaldt dobbeltblind bedømmelsesproces. -J* pwc 8

11 Ledelsesberetning Tabel 2. Forskningspublicering Monografier/antologier/ph.d.afh Dansksprogede artikler/kapitler/ anmeld Fremmedsprogede artikler/ kapitler Fagfællebedømte bøger og artikler Forskningsformidlende art. og kapitler Liljebjerget En væsentlig forskningsformidling finder sted i form af foredrag og oplæg, se tabel 3. Tabel 3. Forskningsformidling Type Forskningsformidlende Videnskabelige heraf fremmedsprogede I alt Forskningsformidlingen finder sted på mange andre områder end gennem foredrag, f.eks. på nettet gennem en arkæologiblog, gennem udstillinger, undervisning, gnidning og læringstilbud. I 2015 vedtog museet en ambitiøs forskningsstrategi med syv temaer, hvoraf det første om yngre stenalder og bronzealderen især dækkes ind gennem samarbejdet med Museet på Sønderskov. Tallene i parentes udgør bidragene fra Museet på Sønderskov. pwc 9

12 Ledelsesberetning Tabel 4. Status på forskningsstrategien Forskningstema Videnskabs- Videnskabs- Populærvid Populærvid artikler bøger Artikler bøger A. Bebyggelsesudviklingen fra 3 1 sen yngre stenalder til bron- zealderens slutning B. Jernalderen i Vestjylland 5 bebyggelser, begravelser og samfund C. Vadehavsregionens kultur- (4) (1) (1) (4) 3 4 og erhvervshistorie (3) D. Centerdannelse og byud- 4 3 vikling i Sydvestjylland (1) (5) (1) E. Visuel kulturhistorie F. Kulturarvsformidling og ledelse G. Modstand og modstands- bekæmpelse, I alt Formidling Museet har mange og forskelligartede formidlingsformer og på mange platforme: Udstillinger, foredrag, hjemmeside, sociale medier, blogs, guidede ture, læringstilbud m.m. I løbet af året har Sydvestjyske Museer vist 16 udstilliner mod 14 året før. Som tidligere nævnt var temaet for den absolut største og mest ressourcekrævende udstilling Suzhou Ånd og liv Med syv udstillinger fastholdt Bramming Egnsmuseum traditionen for at vise en række udstillinger af lokale kunstnere og kunsthåndværkere. Museets kulturhistoriske udstilling handlede om Naja Abelsens arbejde med grønlandske myter og sagn. Sydvestjyske Museer har et særdeles tæt samarbejde med Esbjerg Kommunes skoletjeneste, MYRTHUE Natur, Kultur & Læring. Ud over det formaliserede samarbejde på Quedens Gaard i form af en fælles enhed arbejder SJM og MYRTHUE meget tæt sammen om en række nye formidlingstiltag på Esbjerg Museum. Det resulterede i, at de to enheder i 2017 indgik en overordnet samarbejdsaftale, hvor der også er lagt op til et tæt samarbejde med læreruddannelsen på UC Syd. pwc 10

13 Ledelsesberetning Samlingen og magasiner Museet har nu rundet mere end genstande i sagsstyrings- og registreringssystemet SJM SYS, som har vist sig at være guld værd for museet. I løbet af 2016 har Henrik Brinch og Mortens Søvsø arbejdet med at udvikle og koble en billeddatabase på systemet, og i 2017 er medarbejdere for alvor begyndt at bruge det integrerede billede- og sagsregistreringssystem. Det fungerer stadig fuldt tilfredsstillende. Museets magasinansvarlige, Mette Søvsø, og arkæologiafdelingen har et tæt samarbejde med de seks tilknyttede detektorfolk, som fast går ture. Det er et område, som er blevet meget populært, og i løbet af 2017 blev der indleveret og registreret 491 detektorfund fra Sydvestjyske Museers område mod 635 året før. Af disse blev 212 indsendt til Nationalmuseet til danefævurdering. Året før var tallet 306, og i 2015 blev i alt 191 genstande indsendt til danefævurdering. Besøgstal Sydvestjyske Museer har i de seneste år involveret sig en del i turismeudvikling i Esbjerg Kommune og langs Vadehavet. Det er sket i et tæt samarbejde med andre attraktioner og aktører inden for turistsektoren. I 2017 var museet også med til at stifte foreningen Vikingebuen, der er et markedsføringssamarbejde mellem stort set alle danske vikingeattraktioner. Et af resultaterne har været udgivelse af bogen Turen går til vikingetiden udgivet af Politikens Forlag. Det er forventningen, at en professionalisering og et øget samarbejde på tværs af geografi og sektorer vil bidrage til at tiltrække flere gæster har generelt vist sig at være et rekordår turismemæssigt, og det har det også været for Sydvestjyske Museer. Nedenstående tabel 5 viser besøgstallene for Sydvestjyske Museers og associerede museers udstillingssteder. Esbjerg Museum genåbnede først i januar Øvrige museums-aktiviteter omfatter middelaldermarked, Marbækdag, Peters Jul samt andre aktiviteter uden for udstillingsstederne. pwc 11

14 Ledelsesberetning Tabel 5. Besøgstal Museet Ribes Vikinger Esbjerg Museum Bramming Egnsmuseum Rådhussamlingen Domkirkemuseet Museet på Ribelund Mandø Museum Esbjerg Vandtårn Øvrige museumsaktiviteter, Ribe Øvrige museumsaktiviteter, Esbjerg I alt Resultatet for 2017 Sydvestjyske Museer realiserede i 2017 et overskud på DKK Overskuddet foreslås disponeret som følger: Anden fase af nyt økonomi- og publikumssystem Indretning af skoletjenestehus i Sortebrødregade 5 Opgradering af AV-udstyr og lyssætning Ny vikingefilm til foredragssalen på Museet Ribes Vikinger Engelsksproget, nyudviklet hjemmeside DKK DKK DKK DKK DKK Sammenfattende 2016-beretningen sluttede med, at museet "med stor fortrøstning kan se frem til 2017 både hvad angår undersøgelser, udstillinger, forskningsprojekter og økonomi." Det har til fulde vist sig at holde stik. pwc 12

15 Resultatopgørelse 1. januar december Indtægter Note Entreindtægter Betalinger for undersøgelser, stat Betalinger for undersøgelser, kommuner og private Personale Lokaler Finansielle indtægter Butikker og café Driftsindtægter Omkostninger Personaleomkostninger Lokaleomkostninger Omkostninger til samlingens forvaltning Omkostninger til undersøgelser og erhvervelser Omkostninger til udstillinger Omkostninger til anden oplysningsvirksomhed Finansielle omkostninger Administrationsomkostninger Driftsomkostninger Driftsresultat før tilskud

16 Resultatopgørelse 1. januar december Note Tilskud Tilskud fra kommuner 16 Ikke-offentlige tilskud 17 Ikke-statslige tilskud Ordinær statstilskud Statstilskud 18 Samlede tilskud Årets resultat Resultatdisponering Forslag til resultatdisponering Henlagt til anskaffelses af økonomi- og publikumssystem Henlagt til Indretning af skoletjenestehus Henlagt til opgradering af AV-udstyr og lys Henlagt til udarbejdelse af film til Museet Ribes Vikinger Henlagt til oversættelse af hjemmeside Overført resultat

17 Balance 31. december Aktiver Note Grunde og bygninger Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenestydelser, tilskud mv Mellemregning Liljebjerg Andre tilgodehavender Forudbetalt projekt Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver

18 Balance 31. december Passiver Note Egenkapital 1. januar Egenkapital 1. januar, Bramming Egnsmuseum Overført resultat Egenkapital 31. december Hensatte forpligtelser Gæld til realkreditinstitutter Andre gældsbreve Langfristede gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter Tilskud til beretninger, undersøgelser, overført til næste år Tilskud, publikationer Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver pwc 16

19 Noter til årsrapporten Entreindtægter Ribes Vikinger Ribes Vikinger, guiding Esbjerg Museum Esbjerg Museum, guiding Vandtårn Arrangementer Frivillige bidrag Bramming Museum Betalinger for undersøgelser, stat Betaling fra Kulturarvstyrelsen Betalinger for undersøgelser, kommuner og private Betaling fra Esbjerg Kommune Betaling fra andre Personale Lønrefusioner: Dagpenge Flexjob og øvrige løntilskud Lokaler Husleje El, vand og varme Renovation og vedligehold pwc 17

20 Noter til årsrapporten Finansielle indtægter Renter, likvide beholdninger Kursdifferencer Tilbageført nedskrivning af mellemregning med Liljebjerget Butikker og cafe Butik, Esbjerg Museum: Varesalg inkl. Unicef Varelager 1. januar Varelager 31. december 0 0 Varelagerregulering Varekøb inkl. Unicef Vareforbrug Bruttoavance Revision 0 0 Andre omkostninger 0 0 Resultat af butik, Esbjerg Museum Café, Ribes Vikinger: Varesalg Varelager 1. januar Varelager 31. december Varelagerregulering Varekøb Vareforbrug Resultat af café, Ribes Vikinger pwc 18

21 Noter til årsrapporten Butikker og cafe (fortsat) Butik, Ribes Vikinger: Varesalg Varelager 1. januar Varelager 31. december Varelagerregulering Varekøb Vareforbrug Bruttoavance Revision Andre omkostninger Resultat af butik, Ribes Vikinger Butikker og cafe, samlet pwc 19

22 Noter til årsrapporten Personaleomkostninger Direktion og ledelse Inspektører Forvalter, håndværker Administration Rengøringspersonale Revalidender/flexjob Udgravere Butikker og café, kustoder Bestyrelseshonorar Regulering af feriepengeforpligtelse Løn fordelt på udgravninger mv Lønninger Pensioner ATP- og FOK-bidrag Arbejdsskade- og gruppelivsforsikringer Omkostninger til social sikring Personalefortæring Arbejdstøj Kurser og efteruddannelse Befordringsgodtgørelse Rejseomkostninger Øvrige personaleomkostninger Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger

23 Noter til årsrapporten Lokaleomkostninger Rengøring Vedligeholdelse Ejendomsskat og forsikring Brand- og tyverialarm El, vand og varme Lokaletilskud, fællesomkostninger, vedligehold mv Etablering af besættelsesudstilling Periodisering af omkostninger til besættelsesudstilling Omkostninger til samlingens forvaltning Faglitteratur til bibliotek Øvrige omkostninger Inventar Omkostninger til undersøgelser og erhvervelser Bildrift Varekøb til udgravninger GPS Konservering Undersøgelser og udgravninger Opmåling og data for andre Administrationsbidrag i forbindelse med undersøgelser

24 Noter til årsrapporten Omkostninger til udstillinger Varekøb, udstillinger Varekøb, blomster PR, generelt Julestue/feriearrangementer Kulturnat Suzhou - ånd og liv Holocaust Særudstilling Jacob A. Riis Ribe Middelalder marked Sponsorat udstillinger Omkostninger til anden oplysningsvirksomhed Udflugt, museumsforening Skoletjeneste Trykning af årsberetning Anden formidling Øvrige omkostninger Finansielle omkostninger Renter, realkreditinstitutter Renter, kassekredit Nedskrivning af mellemregning med Liljebjerget pwc 22

25 Noter til årsrapporten Administrationsomkostninger Kontorartikler og kopimaskine Inventar Møder og repræsentation Kassedifferencer Porto Gebyrer Telefon Kontingenter Datalønsgebyrer Revision Regnskabsmæssig assistance, afsat Anden rådgivning og momsmæssig assistance Advokat EDB omkostninger Forsikring Hjemmeside Museumstjeneste tilbagebetaling Indtægtsført moms af fællesomkostninger Administrationsbidrag, Therkel Jørgensens Legat Tilskud fra kommuner Ordinært driftstilskud, Esbjerg Kommune Tilskud etablering af besættelsesudstilling, Esbjerg Kommune Periodisering af tilskud Ordinært tilskud, Fanø Kommune pwc 23

26 Noter til årsrapporten Ikke-offentlige tilskud Kontingentindtægter, museumsforening Kulturklub Ribe Domkirkemusem Sønderskov Ribelund Rapport SJM Tilskud, Kulturnat Indtægt foredrag Esbjerg Kommune SJM Hvide busser SJM Informationsindeks SJM Jul på Quedens Gård ODM bestyrelse Just Esbher Bubley Momskomp Suzhou - ånd og liv Fanø Museum John Hoffmann Fonden Diverse tilskud Statstilskud Berejsning af fredede fortidsminder Kulturarvsformidling-kystturis Makrofosiler- landskabsudnyttelse Fællesskabets gravpladser SJM Kulturhistorisk Rutenet Likvide beholdninger Kassebeholdning Eurocard Bankindeståender pwc 24

27 Noter til årsrapporten Hensatte forpligtelser Hensættelse til magasinflytning og registrering Henlagt til anskaffelses af økonomi- og publikumssystem Henlagt til Indretning af skoletjenestehus Henlagt til opgradering af AV-udstyr og lys Henlagt til udarbejdelse af film til Museet Ribes Vikinger Henlagt til oversættelse af hjemmeside Bramming Egnsmuseum, IT og hjemmeside Udvikling af billeddatabase Tilskud til beretninger, undersøgelser overført til næste år Saldo 1. januar Tilgang i året Anvendt i året Saldo 31. december Anden gæld Skyldig moms ATP, feriepenge mv Feriepengeforpligtelse, funktionærer Skyldig personalekonto Gavekort o Skyldige omkostninger SJM 328 Søhale Hensat til GPS, totalstation o Gaver og momskomp. o 200 Velux Fonden projektet 1000 år De dødes by SJM Beckett-fonden SJM S.C. Van Fonden SJM 538 o Vikingekongras 2017 SJM 588 o Heksemuseum SJM Agustinus Fonden SJM Besættelsudstilling SJM 423 o Havnebog o Gaver momskomp. o pwc 25

28 Resultat af aktiviteter Vandtårnet Driftstilskud, Esbjerg Kommune - indgår i ordinært tilskud Entreindtægter Kiosksalg Indtægter Løn, kustoder Administrations- og lokaleomkostninger Forbrugsafgifter Årets resultat Museumsforening Medlemskontingenter Mark & Geest Levende Viden Møder Generalforsamling Medlemsaften Medlemsblad Kuverter og porto Udflugt Kontingent museumsforening Øvrige omkostninger Årets resultat Forlaget Liljebjerget Varesalg Varekøb Lagerregulering Lagernedskrivning Årets resultat

29 Resultat af aktiviteter Balance Varebeholdninger Aktiver Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december Mellemregning Sydvestjyske Museer Kortfristede gældsforpligtelser Passiver pwc 27

30 Noter, regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Sydvestjyske Museer for 2017 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsregnskab for 2017 er aflagt i DKK. Generelt om indregning og måling Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde museet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå museet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, måles til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger samt lønafhængige omkostninger. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. pwc 28

31 Noter, regnskabspraksis Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger måles ved anskaffelse til kostpris omfattende anskaffelsespris inkl. købsomkostninger. Efter første indregning måles grunde og bygninger til dagsværdi. Dagsværdien er et udtryk for den pris ejendomme kan handles til mellem velinformerede og villige parter på uafhængige vilkår på balancedagen. Fastlæggelse af dagsværdi medfører væsentlige regnskabsmæssige skøn. Dagsværdien for grunde og bygninger pr. 31. december er for hvert enkelt ejendom fastsat til seneste offentlige vurdering. De anvendte skøn er baseret på oplysninger samt forudsætninger, som ledelsen vurderer forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgsomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. Kostpris for handelsvarer omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris, hvilket i al væsentlighed svarer til pålydende værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet senest på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. pwc 29

32 Noter, regnskabspraksis Finansielle gældsforpligtelser Lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Prioritetsgæld er således målt til amortiseret kostpris, der for kontantlån svarer til lånets restgæld. For obligationslån svarer amortiseret kostpris til en restgæld beregnet som lånets underliggende kontantværdi på lånoptagelsestidspunktet reguleret med en over afdragstiden foretaget afskrivning af lånets kursregulering på optagelsestidspunktet. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. pwc 30