Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig"

Transkript

1 Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent - SEGES Hans Henrik Pedersen - projektchef - FRDK Henning Sjørslev Lyngvig - maskinkonsulent - SEGES Janne Aalborg Nielsen - specialkonsulent - SEGES Karl Jørgen Nielsen - maskinkonsulent - KJN Maskinrådgivning [Skriv navn på FarmTest] 1

2 INDHOLD Indhold Strategier for jordbearbejdning... 3 Opharvet såbed... 3 Valg af harvedybde... 3 Erfaringsmæssig fastsættelse af harvedybden... 5 Dybdeløsning løsning dybere end 20 cm... 5 Direkte såning... 5 Strip-Till Harver... 6 Tandharver... 6 Tallerkenharver... 6 Pakker-typer... 7 Tand-typer... 7 Brændstofforbrug ved harvning Såmaskiner... 9 Såmaskiner til opharvet såbed... 9 Såmaskiner til No-Tillage Såmaskiner til Strip-Tillage Placeret gødning ved såning Maskinvalg og -økonomi Eksempel på maskinpark til 150 ha Eksempel på maskinpark til 300 ha Eksempel på maskinpark til 600 ha Sædskifte Beregning af økonomien Konklusion økonomi... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. [Skriv navn på FarmTest] 2

3 1. STRATEGIER FOR JORDBEARBEJDNING Der anvendes primært to jordbearbejdningsmetoder indenfor pløjefri dyrkning. Ved den absolut mest udbredte metode harves der lige efter høst og lige før såning. Ved den anden metode direkte såning bearbejdes jorden så lidt som muligt. De der anvender direkte såning har typisk anvendt den opharvede metode i en årrække, før direkte såning introduceres. Derudover findes der mange variationer af de to jordbearbejdningsmetoder. OPHARVET SÅBED Ved denne jordbearbejdningsstrategi indgår der typisk to harvninger. Den første harvning, lige efter høst, bør foretages øverligt i 3-5 cm dybde. Opgaven er her at få opblandet spildkorn, frø, avner og snittet halm med jorden, så spildkorn spirer, og halmomsætningen startes. For at få en god opblanding kan anvendelse af vinklede vingeskær anbefales. Tanden bør ikke være mere end et par cm lavere end vingeskæret. Alternativt er tallerkenharver meget velegnede til denne opgave. Der kan med fordel køres lidt på skrå. 1-Vinklet vingeskær. Foto: Stroco-Agro Anden harvning opharvning til såbed foretages kort tid før såning, efter at marken er nedvisnet med Glyphosat. Glyphosatsprøjtningen bør foretaget 2-5 dage før såbedsetablering, for at sikre en god effekt. 24 timer er absolut minimum. Når rodukrudt skal bekæmpes er det vigtigt at dunkens anvisninger følges for at sikre optimal effekt. Intensiteten at såbedsharvningen og tandbredde skal tilpasses jordens type og tjenlighed. VALG AF HARVEDYBDE Valg af den optimale harvedybde ved såbedsharvning bør fastlægges ved at undersøge marken. Der indledes med at gå en tur i marken med et jordspyd, for at fastslå om der er et rodstandsende lag i jorden. Det optimale tidspunkt er om foråret når jorden lige netop er vandmættet. Jordspyddet kan også anvendes forud for efterårssåningen, men vær opmærksom på, at hvis det er meget tørt eller stenet, kan resultatet være misvisende. Der bør følges op med udgravning af jordprofiler et passende antal steder i marken. Selvom man finder et standsende lag, er det ikke sikkert, at det hindrer rodvæksten. Hvis der er permanente makroporer fra f.eks. regnormegange, kan disse give tilstrækkelig passage for rødder til større dybde på trods af høj penetreringsmodstand i jorden. Husk derfor også at undersøge, om der er sådanne makroporer. [Skriv navn på FarmTest] 3

4 2-Rodudvikling i en udgravet jordprofil. Foto: Janne Aalborg Nielsen 3-Regnormegange ved udgravning af jordprofil. Foto: Janne Aalborg Nielsen Hvis der konstateres et rodstandsende lag, kan harvedybden sættes 3-5 cm herunder. Udgravning af jordprofiler bør foretages før høst, under fugtige forhold, da det er her, rodvæksten bedst kan undersøges. Rodvæksten stopper ca. ved blomstring, så opgravning i juni-juli vurderes at være optimal. Undtaget er sent sået vårbyg, hvor der bør ventes til midt i juli. Udvælg områder i marken, der er repræsentative. Se efter vandlidende og tørkeramte områder i marken, hvor det ikke er forventeligt samt generel dårlig vækst. Udvælg nogle af disse områder samt noget regulær mark. Grav huller på cm dybde, og undersøg rodudviklingen. Anvendes der en rendegraver, skal jordvæggen hakkes forsigtig ren med en spade. Se efter om der er et kompakt lag, hvor rødderne fortykkes og skifter retning. I så fald er det rodstandsende lag et problem. Rådden lugt og uomsatte halmrester er også indikatorer på dårligt luftskifte, der kan skyldes komprimering Billederne viser rødder, som er stødt på et kompakt lag, som har hindret deres nedadgående vækst. Fotos: Janne Aalborg Nielsen Hvis der graves dybere, kan den generelle roddybde vurderes. Roddybden bør i korn og raps være mindst 50 cm på JB1, 75 cm på JB2-3 og 100 cm på JB4 og derover. [Skriv navn på FarmTest] 4

5 ERFARINGSMÆSSIG FASTSÆTTELSE AF HARVEDYBDEN Harvedybden kan også erfaringsmæssigt fastsættes i forhold til afgrødevalg. Den generelle erfaring er, at der i kornafgrøder kan anbefales en harvedybde på 8-12 cm og cm til mere strukturfølsomme afgrøder som raps og majs. Nogle har erfaring for, at harvedybden forud for vinterbyg bør være som til raps og majs. DYBDELØSNING LØSNING DYBERE END 20 CM Ved dybdeløsning er der er stor risiko for at bringe jordstrukturen ind i en ond cirkel med genpakning. Dette gælder specielt på JB 3-5. Dybdeløsning bør kun anvendes i salgsafgrøder, hvis der er konstateret et behov. I forsøg med dybdeløsning før/kort efter såning af kartofler og majs, er der påvist markante merudbytter, hvor der var et behov. Forsøgene er lavet på relativt let jord. Nogle vælger at foretage dybdeharvning i 1-2 år efter overgangen til pløjefri dyrkning for at rydde op. Det anbefales altid at undersøge, om det er nødvendigt først, for ikke at påføre sig selv unødige omkostninger til brændstof og stål. DIREKTE SÅNING Der bruges mange forskellige betegnelser for såning uden en forudgående jordbearbejdning, og der er også mange variationer af etableringsmetoden. Her benævnes metoden som direkte såning. Ideen med direkte såning er at bearbejde jorden så lidt som muligt, blandt andet for at reducere fremspiringen af ukrudt. Lige efter høst laves der falsk såbed med ved strigling en til to gange. Der strigles grader på skrå af normal kørselsretning. Hvis der strigles to gange skiftes der retning mellem behandling et og to. Strigling skal udjævne halm og give den jordkontakt for at fremme halmens omsætning. 7-Strigling af stubmark efter høst. Foto: Landbrugsmedierne Ved en udjævning af halmen reducerer man desuden snegles mulighed for overlevelse. Sneglenes æg ligger i det helt øvre jordlag, så en øverlig strigling kan have en udtørrende effekt. Man må dog forvente at effekten er dårligere end ved en øverlig harvning. Det skal understreges at halmen skal være snittet og fordelt godt. Striglingen kan ikke reparere en for dårlig halmfordeling af halm levet af mejetærskeren. Ved direkte såning skal der fokuseres særligt på at såmaskinen kan håndtere halmen, da der er større risiko for hairpinning ved direkte såning end ved såning i et opharvet såbed. Praksis i forhold til Glyphosatsprøjtning er som ved opharvet såbed. STRIP-TILL Strigling og Glyphosatsprøjtning efter høst foretages som beskrevet under direkte såning. Forskellen er at såmaskinen bearbejder den stribe som der efterfølgende sås i. [Skriv navn på FarmTest] 5

6 2. HARVER Valg af harvetype til opharvet pløjefri dyrkning, bør foretages ud fra en række parametre som for eksempel jordtype og hvor dyb bearbejdning der ønskes mulighed. En god muldning kan foretages enten med tænder eller tallerkner, i kombination med hastigheden. TANDHARVER Tandharver kan som udgangspunkt opdeles i to kategorier. 1) Fjedertandsharver 2) Stivtandede harver 10-Fjedertænder kan typisk harve i cm dybde. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig 11-Stive tænder muliggør harvning i cm dybde. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Fjedertandsharver er billigere end stivtandede harver, men kan kun anvendes ned til ca cm dybde. Det vil dog dække de flestes behov. Mange fjedertandsharver fås ikke med pakker. Det kan være et problem, da en af pakkerens vigtige funktioner er at lave en ensartet dybdestyring af harvedybden. Det kan medføre valg af en stivtandet harve. En stivtandet harve giver mulighed for at harve dybere end 20 cm i kraft af, at fjederens udløsertryk bestemmer hvornår tanden afviger. Typisk ned til cm. Harvetypen er oftest tung konstrueret, hvorfor der stilles større krav til traktoren. Ved tandharver bredere end 3-4 m vil der derfor oftest være behov for at harven er bugseret. Tandsporsafstanden varierer meget mellem de forskellige fabrikater men ligger typisk mellem 19 og 30 cm. Afstanden er typisk mindst på fjedertandsharverne. Tandsporafstanden på stivtandede harver er fra 20 til 30 cm. Jo mindre tandsporafstand jo bedre muldning af jorden med de samme tænder monteret. Ved montering af bredere tænder på harver med stor tandsporsafstand, kan der dog delvist kompenseres for dette. Som udgangspunkt er lille tandafstand at foretrække, men materialegennemgangen mellem tænderne skal også være tilstrækkelig stor til halmmængden. Den perfekte tandsporsafstand er et kompromis mellem halmgennemgang og intens jordbearbejdning. TALLERKENHARVER Tallerkenharvers store force har traditionelt været den overfladiske jordbearbejdning lige efter høst, hvor den kan foretage en effektiv opblanding af halm og stubrester. Nyere tallerkenharver fås med større tallerkner, hvilket muliggør bearbejdning i op til 20 cm dybde. Ud over tallerknernes størrelse har deres form også stor betydning for det såbed der [Skriv navn på FarmTest] 6

7 leveres. Väderstad Carrier er et eksempel på en tallerkenharve med relativt lige 450 mm tallerkner, der kan arbejde i maksimalt cm dybde. Lemken Rubin 12 er et eksempel på en svær tallerkenharve med aggressivt stillede og krumme 736 mm tallerkner, der muliggør bearbejdning op til 20 cm dybde. Det rigtige valg bestemmes af jordtypen. 12-Väderstad Carrier - lige 450 mm tallerkner. Foto: Väderstad 13-Lemken Rubin 12 - aggressive 736 mm tallerkner. Foto: Lemken Tallerkenharver foretager en større bearbejdning af jorden, som specielt i stor dybde kan medføre et øget trækkraftbehov. Forøgelsen ved stor dybde varierer i forhold til harvetype, men estimeres til ca pct. ved samme bearbejdningsdybde. Både Hastighed og bearbejdningsdybde er faktorer der har betydning for effektbehov og brændstofforbrug. PAKKER-TYPER Pakkeren skal knuse knolde og pakke jorden, så udsæden får god adgang til fugt og næring. Desuden har pakkeren en vigtig funktion i at styre harvedybden nøjagtig, hvilket kan være vanskelig med hjul alene. Pakkeren bør vælges efter jordtype og diameteren skal være tilstrækkelig stor til at kunne bære harvens vægt og til at undgå at jord ophobes foran. Alternativt kan der anvendes en dobbelt pakker, der giver en roligere gang. Se beskrivelser på pakkertyper, samt vejledende effektbehov ved at klikke på dette link. TAND-TYPER Tandtype og -bredde skal vælges i forhold til jordtype, formål med harvningen og harvedybde. Der bør anvendes en så smal tand som muligt, men hvis muldningen ikke er tilstrækkelig, kan skift til en bredere tand forbedre resultatet. Et andet virkemiddel til at opnå en god muldning er at øge hastigheden. Som tommelfingerregel bør der anvendes følgende tænder til pløjefri dyrkning: En 80 mm tand til øverlig harvning i 3-5 cm dybde. Montage af vinklede vingeskær kan anbefales for bedre opblanding af spildkorn, halm og avner. Hvis der ikke anvendes vingeskær, og ved harver med stor tandsporafstand, anvender nogle alternativt 120 mm tænder, men opblandingen bliver mindre god. En 80 mm tand uden vingeskær anbefales til såbedsetablering i cm dybde. I disse dybder laver tanden oftest en god muldning i sig selv. På visse relativt svære jordtyper har nogle erfaring for, at det kan være nødvendigt at anvende 120 mm spidser, men det er undtagelsen. Ved harvedybder større end 20 cm anbefales en så smal tand som muligt. Der anbefales en relativ bred spids til øverlig jordbearbejdning i 3-5 cm og en helt smal spids til dyb jordbearbejdning i cm. Hvis de generelt anbefalede til harvedybder anvendes, vil de fleste kunne anvende en 80 mm tand til alle harvninger. Men der kan [Skriv navn på FarmTest] 7

8 være lokale forhold, hvor disse tommelfingerregler ikke skal efterleves. På svær lerjord er der erfaringer for at anvendelse af en 120 mm tank kan være nødvendig, for at opnå tilstrækkelig muldning af såbedet. Tænder fås i bredder fra 30 mm til over 200 mm. Herunder ses eksempler på tandtyper fra Kuhn. Se andre eksempler via dette link. 14-Eksempel på forskellige tandtyper. Foto: MI Se desuden en artikel om Pløjefri etablering af såbed til majs. BRÆNDSTOFFORBRUG VED HARVNING Harvedybde og hastighed er to afgørende faktorer for hvor meget brændstof der bruges ved harvning. Der skal harves så dybt som det er nødvendigt, men heller ikke mere. Ellers påfører man sig selv en unødig ekstraomkostning. Pløjefri etablering af afgrøder giver mulighed for en brændstofbesparelse, men ikke hvis der bearbejdes dybere end den normale pløjedybde på cm. Ved dybere harvning bruges der samlet set mere brændstof ved pløjefri etablering end ved pløjning og såning. Brændstofforbruget ved understående opgaver er beregnet til: Pløjning, 22 cm + såning koster ca. 25 ltr./ha Harvning, 5 cm + harvning, 10 cm + såning koster ca. 14 ltr./ha Harvning, 5 cm + harvning, 20 cm + såning koster ca. 22 ltr./ha Harvning, 5 cm + harvning, 30 cm + såning koster ca. 28 ltr./ha. Se artiklen Brændstofforbrug ved såbedsetablering og vejtransport for uddybning. 15-Overfladisk jordbearbejdning lige efter høst. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig For at kunne overføre af den nødvendige effekt effektivt til bugserede redskaber, anbefales det at traktoren har en egenvægt på kg pr. hk. [Skriv navn på FarmTest] 8

9 3. SÅMASKINER Valg af såmaskine til pløjefri dyrkning bør foretages i forhold til dyrkningssystem og jordtype. I det opharvede system kan der ofte anvendes samme såmaskiner, som i det pløjede system. Ved praktisering af direkte såning stilles der andre krav, pga. større halmmængde og manglende bearbejdning af jordoverfladen. 30-Direkte såning med skiveskærssåmaskine. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Overordnet set skal det først overvejes hvad såmaskinen skal anvendes til. Hvis den skal anvendes på både pløjet og upløjet jord, peger det umiddelbart imod en kombimaskine med skiveskær. SÅMASKINER TIL OPHARVET SÅBED En af såmaskinens vigtigste opgave er at placere udsæden i den ønskede dybde, da der er mange forsøg der dokumenterer at uens sådybde koster udbytte. Den mest nøjagtige placering opnås med skiveskær med dybdestyringshjul. Herunder ses to eksempler. Lemken har monteret dybdestyringshjulet efter skiveskæret. Amazone ved siden af. Begge placeringer rummer fordele: Ved placering af dybdestyringshjulet efter skiveskæret trykker hjulet sårillen til. Ved placering ved siden af skiveskæret styres dybden, hvor udsæden skal placeres. [Skriv navn på FarmTest] 9

10 31-Skiveskær på Lemken Solitair. Dybdestyringshjulet er monteret efter skiveskæret. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig 34-Skiveskær på Amazone Cirrus. Dybdestyringshjulet er monteret på siden af skiveskæret. Foto: Amazone Desuden skal såmaskinen kunne lave jordbearbejdning i sådybden, så såbedet får en god struktur. En tilpas bearbejdning er vigtig for at jorden lukker sig omkring udsæden, så der sikres god fremspiring via god jordkontakt med tilgang til fugt. Denne bearbejdning foretages ofte af to rækker tallerkner, samt en pakker, der komprimerer jorden før såning. En rotorharve er anvendelig, men anvendes ikke i stor udstrækning i det pløjefri system. 38a-38b-Hairpinning halmen er trykket ned i sårillen af skiveskæret udsæden får dårlig jordkontakt. Fotos: Janne Aalborg Nielsen Hairpinning kan være en udfordring ved anvendelse af skiveskærsmaskiner. God fordeling af halm og avner under høst og efterfølgende opblanding af halmen via opharvningen er vigtigt for at undgå hairpinning og opnå en god etablering. SÅMASKINER TIL NO-TILLAGE Ved no-till såning har tandskærssåmaskiner nogle fordele. Den primære fordel er at tanden arbejder under halmen, hvorved tandskærssåmaskiner er mindre følsom overfor halm end en skiveskærssåmaskine. Tænderne kan dog stadig slæbehalm sammen, hvis der ikke er fokuseret tilstrækkeligt på stubmanagement. Tandskærssåmaskiners akilleshæl er at de er opbygget på en stiv ramme. Derfor vil placeringen af udsæden blive mindre nøjagtig end ved anvendelse af en skiveskærsmaskine. Denne problemstilling har Köckerling løst ved placering af et dybdestyringshjul på hver tand, hvilket er en klar forbedring. Muligheden for at stille dybden i forhold til forskellige afgrøders behov er dog ikke på højde med skiveskær med dybdestyringshjul. [Skriv navn på FarmTest] 10

11 45-Köckerling Ultima CS har et dybdestyringshjul foran hver såtand. Foto: Köckerling Tandskærssåmaskiner er ikke velegnede til såning af småfrøet udsæd som græs og kløver, der skal sås i 1-2 cm dybde. Skiveskærssåmaskiner kan også anvendes til no-till såning med succes, men under ikkeoptimale forhold kan der opleves problemer med at sårillen ikke lukker efter såningen. SÅMASKINER TIL STRIP-TILLAGE Strip-till er en metode der ligger mellem opharvet såning og no-till. Jorden bearbejdes i en stribe omkring sårillens placering. Strip-till maskiner har ofte mulighed for dyb bearbejdning af striben på op til 40 cm dybde. Mzuri Pro-Til, Sly Stripcat og Väderstad Strip-Drill er eksempler på strip-till såmaskiner. Metoden har relativ lille udbredelse i Danmark. 47-Mzuri Pro-Til strip-till såmaskine. Foto: Mzuri PLACERET GØDNING VED SÅNING Der er en veldokumenteret effekt af at placere gødning i forbindelse med såning, sammenlignet med bredspredning. Anbefalingen er at gødningsskæret skal placere gødningen 5 cm under og 5 cm ved siden af kornudsæd. Forsøg fra 2013 til 2015 viser dog at man kan opnå samme placeringseffekt ved sammenblanding af startgødning (60 N) og udsæd. Kun ved Urea-gødning var der en væsentlig svidningsrisiko. Andre såmaskiner har et gødningsskær mellem to skiveskær. Dette princip er ikke belyst ved forsøg, men ved stigende rækkeafstand bliver afstanden til gødningsstrengen stadig større. Hvornår afstanden bliver kritisk, ift. placeringseffekten, vides ikke. [Skriv navn på FarmTest] 11

12 4. MASKINVALG OG -ØKONOMI I forbindelse med overvejelser over teknik til jordbearbejdning bør naturligt indgå de forventede økonomiske konsekvenser. De overvejelser, der skal gøres vil naturligt afhænge af den nuværende situation (maskinpark) på den enkelte bedrift, men også af hvilke systemer man vælger. I denne rapport belyses kun de økonomiske konsekvenser af reduceret jordbearbejdning sammenlignet med no-till systemer. For at belyse de økonomiske konsekvenser af selve systemet tages udgangspunkt i en modelbedrift på henholdsvis 150, 300 og 600 ha dyrket areal. Ved at anvende en modelbedrift kan man bedre sammenligne på tværs af systemer, da der ikke er forstyrrelser af eksisterende forhold på bedriften. På den anden side vil en modelbedrift aldrig passe helt præcist på den aktuelle bedrift. Ved at tage udgangspunkt i en konkret bedrift vil man ikke kunne generalisere, da der er individuelle forhold på den enkelte bedrift, der forstyrrer muligheden for en fair sammenligning mellem systemer og forholdene på den enkelte bedrift passer alligevel ikke på andre bedrifter. For alle 3 modelbedrifter er forudsat en række maskiner til jordbearbejdningen. Der er ikke taget alle maskiner med som er nødvendige på bedriften. På samme måde er opstillet et sædskifte der er ens på de enkelte bedrifter. EKSEMPEL PÅ MASKINPARK TIL 150 HA I tabel 1 er vist maskinparken for ejendom på 150 ha. Ud over maskiner til jordbearbejdning er angivet traktorer samt maskiner til mejetærskning. På bedrift med 150 ha forudsættes at mejetærskningen klares med maskinstation eller at der i praksis vil blive anvendt en mindre men brugt mejetærsker. Tabel 1. Maskiner ved 150 ha. Arbejdsbredde, Kapacitet Nypris Effektbehov, Nr. meter ha/time kw 1 Tand-/tallerkenharve 3,0 2, Såmaskine 3,0 1, Eller no-till 3 Strigle, no-till 6,0 4, Såmaskine, no-till 3,0 1, Sprøjte l/20 m 4, Traktorer 1 stk. 110 kw Mejetærsker Der anvendes maskinstation 8 Autostyringssystem kr. [Skriv navn på FarmTest] 12

13 EKSEMPEL PÅ MASKINPARK TIL 300 HA Tabel 2. Maskinpark ved 300 ha Arbejdsbredde, Kapacitet Nypris Effektbehov, Nr. meter ha/time kw 1 Tand-/tallerkenharve 5,0 3, Såmaskine 4,0 2, eller no-till 3 Strigle, no-till 8,0 5, Såmaskine, no-till 4,0 2, altid 5 Sprøjte l/24 m 5, Traktorer 1 stk. 180 kw Mejetærsker 20 2, Autostyringssystem kr. EKSEMPEL PÅ MASKINPARK TIL 600 HA Tabel 3. Maskinpark ved 600 ha Arbejdsbredde, Kapacitet Nypris Effektbehov, Nr. meter ha/time kw 1 Tand-/tallerkenharve 6,0 4, Såmaskine 6,0 3, eller no-till 3 Strigle, no-till 15,0 9, Såmaskine, no-till 6,0 3, altid 5 Sprøjte l/36 m 12, Traktorer 2 stk. 225 kw Mejetærsker 36 3, Autostyringssystem 2 stk. a kr. Bemærkninger: 6) Ved no-till erstattes 1 af traktorerne på 225 kw til 1 traktor på 120 kw I tabel 1, 2 og 3 er vist de maskiner der er regnet med. Der er regnet på omkostninger mv. ved henholdsvis Reduceret jordbearbejdning og no-till. [Skriv navn på FarmTest] 13

14 SÆDSKIFTE I alle eksempler er regnet med ens sædskifte, som det fremgår af tabel 4. Tabel4. sædskifte ved de 3 eksempler Afgrøde 1) Udbytte (hkg. pr. ha) Andel 150 ha 300 ha 600 ha Vinterhvede 89,0 20 % Vårbyg 62,0 20 % Alm rajgræs 16,0 20 % Vinterbyg 73,0 20 % Vinterraps 41,0 20 % ) Der er taget udgangspunkt i Budgetkalkuler 2016 på JB 5-6 som svarer til udbyttenormer i henhold til Vejledning om gødnings- og harmoniregler. I tabel 5 er vist de arbejdsopgaver, der er regnet økonomi på. Tabel 5. Arbejdsopgaver/maskinhandlinger på de enkelte afgrøder. Ved reduceret jordbehandling Afgrøde Vinterhvede Vårbyg Rajgræs til frø Vinterbyg Antal behandlinger pr opgave Vinterraps Behandling Harvning Såning Sprøjtning Mejetærskning Ved no-till Vinterhvede Vårbyg Rajgræs til Vinterbyg Vinterraps frø Behandling Antal behandlinger pr opgave Strigling Såning Sprøjtning Mejetærskning Udover de arbejdsopgaver, der er nævnt i tabel 5 skal der udføres andre opgaver på de enkelte afgrøder, såsom kornkørsel, gødningsudbringning, halmpresning og bjærgning mv. De maskin- og arbejdsomkostninger der er beregnet dækker således ikke alle omkostninger ved de enkelte afgrøder. BEREGNING AF ØKONOMIEN De økonomiske konsekvenser er beregnet ved hjælp af regnearket FMS den del der vedrører maskiner. Der er beregnet de gennemsnitlige årlige omkostninger for de enkelte maskiner og tilhørende traktorer og mejetærskere. [Skriv navn på FarmTest] 14

15 Ud over forudsætninger i henholdsvis tabel 1, 2 og 3 er fastlagt forventede omkostninger til vedligeholdelse og brændstof. Dette er angivet i kr. pr. time og ud fra de generelle normer. En del af disse kan findes i I de tilfælde disse data ikke findes i normer i Farmtal er de skønnet ud fra samme principper som de, der er anvendt i Farmtal. Hertil kommer at der er anvendt en rente til forretning af investeret kapital. Som rente anvendes 5 % p.a. Arbejdslønnen er sat til 190 kr. pr. arbejdstime. Der regnes for alle opgaver med en effektivitet på 80 %. Dette medfører at hver effektive arbejdstimer reelt koster 190/80 % = 237,50 kr. pr. time. Hver traktortime der beregnes omkostninger for vil ligeledes belaste omkostning til den enkelte arbejdsopgave med en faktor 1,25 (1/80 %). Da traktorerne anvendes til andre opgaver end de der direkte er beskrevet i tabel 5 skal omkostningerne til den enkelte traktor ikke kun fordeles på de opgaver, der er nævnt i tabel 5. Der er derfor anslået at traktorerne anvendes 2 timer mere pr. ha ved 150 ha, 1,5 time mere pr. ha ved 300 ha og 1 time mere pr. ha ved 600 ha. Dette er et skøn som naturligvis vil påvirke de økonomiske konsekvenser ved anden anvendelse. I tabel 6 er vist antal traktor timer totalt ved de 3 scenarier og 2 forskellige jordbehandlingssystemer. Tabel 6. Traktortimer ved scenarier. 150 ha 300ha 600 ha Reduceret No-till Reduceret No-till Reduceret No-till Traktor timer i alt Traktortimer pr. ha 3,81 3,78 2,79 2,70 1,80 1,65 Timer til opgaver i henhold til tabel 5 -do pr. ha 1,81 1,78 1,29 1,20 0,80 0,65 Som det ses af tabel 6 så falder antallet af arbejdstimer dels ved at gå fra reduceret jordbehandling til no-till og dels ved stigende arealstørrelse. Den største besparelse i arbejdstid (målt ved traktortimer) sker ved stort areal, hvor i mod besparelsen ikke er så stor ved det mindre arealtilligende. Omkostningerne til de enkelte arbejdsopgaver ved de 3 arealstørrelser og 2 forskellige jordbearbejdningsteknikker er vist i tabel 7. [Skriv navn på FarmTest] 15

16 Tabel 7. Omkostninger til de enkelte opgaver i kr. pr ha. Reduceret jordbearbejdning 150 ha 300 ha 600 ha Harvning Såning Sprøjtning No-till 150 ha 300 ha 600 ha Strigling Såning Sprøjtning Årsagen til det store fald i omkostninger til opgaver ved 600 ha skyldes især at traktoromkostningerne ved no-till er noget lavere da der er en mindre traktor ved no-till se tabel 3. Da der er forskelle i omkostninger til de enkelte opgaver, vil der naturligvis også være det totalt set. I tabel 8 er vist omkostningerne til maskiner og arbejde målt i kr. pr. ha som gennemsnit af de ha, der er i det enkelte scenarie. Tabel 8. Omkostninger pr. ha for de enkelte scenarier. Reduceret jordbearbejdning 150 ha 300 ha 600 ha Maskinomkostninger i alt heraf maskinstation heraf arbejde No-till 150 ha 300 ha 600 ha Maskinomkostninger i alt heraf maskinstation heraf arbejde Arbejde ved 300 og 600 ha inkluderer mejetærskning med egen mejetærsker (143 timer ved 300 ha og 162 timer ved 600 ha) hvorimod, der lejes maskinstation ved 150 ha. Ovenstående scenarier viser at der en økonomisk gevinst ved no-till contra reduceret jordbearbejdning i størrelsesordenen kr. pr. ha. Dette forudsætter at der kan opnås samme udbytte og at der er de samme omkostninger mv. Hvis der skal en ekstra sprøjtning ved no-till. Ved 150 ha er de samlede maskinomkostninger på kr. pr. ha svarende til kr. på bedriften. Ved 300 ha er omkostningerne på kr. pr. ha, svarende til kr. på bedriften. Dvs. de ekstra 150 ha koster = kr. pr. de ekstra ha. Ved at gå fra 300 ha til 600 ha er omkostningerne for de ekstra ha på * = kr. i alt svarende til kr. pr ha for de yderligere ha. Som beregningerne antyder, er der altså en størrelsesøkonomisk fordel på omkostningssiden. Det forudsætter at man kan opnå samme udbytte, stykomkostninger mv. De fleste regnskabsanalyser viser at denne fordel, der burde være ikke nær altid opnås. [Skriv navn på FarmTest] 16

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Terrano. Jordbearbejdning uden kompromis

Terrano. Jordbearbejdning uden kompromis Terrano Jordbearbejdning uden kompromis Terrano FX universel anvendelse Terrano FM tung universalharve Terrano Ekstremt let at trække! Centrale anvendelsesmuligheder for de forskellige maskiner: Terrano

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Vingeskærs stubharve SYNKRO

Vingeskærs stubharve SYNKRO 97+220.07.0103 Vingeskærs stubharve SYNKRO Successfuld SYNKRO En af landmanden s nøgleopgaver Er at behandle jorden rigtigt efter høst En rigtig behandling efter host, vil sige en god stubharvning. 2 c

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning Joker Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning MICHAEL HORSCH: Kompakte tallerkenharver er i de senere år blevet en succesrig del af moderne jordbearbejdningsteknik. Landbrugene

Læs mere

Vector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele:

Vector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Vector Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Optimal ydelse non-stop 4 rækket stubharve til øverlig samt dybde harvning. En optimal opblanding af jord og halm Med Topmix

Læs mere

Väderstad Cultus. Bugseret stubharve

Väderstad Cultus. Bugseret stubharve Bugseret stubharve Justerbar arbejdsdybde - Cultus er opbygget med hydraulisk dybderegulering ned til 25cm dybde. Stor fleksibilitet - Cultus kan udrustes med flere forskellige spidser, så der kan laves

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

PÖTTINGER TERRADISC. Tallerkenharver, ny serie 1001 97+236.07.0612. Alle oplysninger online

PÖTTINGER TERRADISC. Tallerkenharver, ny serie 1001 97+236.07.0612. Alle oplysninger online PÖTTINGER TERRADISC Tallerkenharver, ny serie 1001 Alle oplysninger online 97+236.07.0612 1 TERRADISC 3001 / 3501 / 4001 Allrounder indenfor jordbehandling Tallerkenharver fra 3,0 til 4,0 m arbejdsbredde

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

VALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde.

VALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde. TERRA-SEEDER Fjederbelastet slæbeskær med beskyttelsesklap og dækstrigle. Fjederbelastet dobbelt rulleskær med efterharve. Terra-Seeder HS 3m, 4m, 5m & 6m er opbygget med en højdeindstillelig Spring-Board

Læs mere

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018 Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Kartoffellæggere fra GL-T-serien

Kartoffellæggere fra GL-T-serien Kartoffellæggere fra GL-T-serien Bugserede læggere 4-, 6- og 8-rækkers GL 34 T / GL 36 T / GL 38 T Multitalentet. Glæd dig til endnu mere fleksibilitet og flere anvendelsesmuligheder! Konkret vil det for

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Strukturskader markbrugets store problem

Strukturskader markbrugets store problem Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

De 4 stærke fordele ved de nye LS 2.30/UNIDISC såskær med skiver

De 4 stærke fordele ved de nye LS 2.30/UNIDISC såskær med skiver Sulky Unidisc Danois 16/02/07 15:00 Page 2 Kommentarer fra franske brugere af UNIDISC François FIHUE og Alain FRETEL, Osmoy-St-Valéry (Seine-Maritime) Ved reduceret jordbearbejdning kan vi opnå en såhastighed

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å!

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER CULTIMER TANDSTUBHARVER Stub-bearbejdning er et vigtigt led i jordbehandlingen mellem afgrøderne.

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995

Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Velkommen Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Aktuelt i vinterrapsmarken Glimmerbøsser, under skadetærsklen Matrigon Forbudt efter st. 55. (første enkeltblomster synlige på hovedskud)

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

MaxiRoll 2008. den fleksible tromle

MaxiRoll 2008. den fleksible tromle MaxiRoll 2008 den fleksible tromle Med MaxiRoll 2008 sender DALBO en ny generation tromler på markedet. MaxiRoll 2008 er en særdeles kraftig tromle, der via de mangeartede udstyrsmuligheder kan bruges

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Efterårsdemonstration den 11. oktober 2012 på Bramstrup kl. 13.00 16.30 Præsentation af såmaskiner

Efterårsdemonstration den 11. oktober 2012 på Bramstrup kl. 13.00 16.30 Præsentation af såmaskiner Efterårsdemonstration den 11. oktober 2012 på Bramstrup kl. 13.00 16.30 Præsentation af såmaskiner 17 såsæt kørte i alt 38 gange i pløjet og harvet jord og direkte. Der kører Amazone Cayena 6 m Såmaskine

Læs mere

fsi stubfræsere force strength intelligence

fsi stubfræsere force strength intelligence fsi stubfræsere force strength intelligence Adskillige grunde til at stubfræse Indholdsfortegnelse En stub tiltrækker affald En stub pynter ikke En stub er til fare for trafikanter og kan øddelægge græs-

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve Kompakt tallerkenharve Med REBELL classic tallerkenharve tilbyde Köckerling en kompakt tallerkenharve til den øverlig jordbearbejdning. Denne tallerkenharve har en yderst kompakt opbygning med intrigeret

Læs mere

Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk

Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

TERRASEM. Direkte såmaskiner 97+242.DA.0513

TERRASEM. Direkte såmaskiner 97+242.DA.0513 TERRASEM Direkte såmaskiner 97+242.DA.0513 Terrasem Opskriften på success Bugserede såmaskiner god produktivitet fra 3 9 meters arbejdsbredde. PÖTTINGER TERRASEM direkte såmaskine koncept med gode detaljer

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Regnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning

Regnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning Installations- og driftsvejledning Sortiment Varenummer Produkt 230010 Oldebjerg regnvandstunnel 300 l. 231004 Endeplade 2 stk. 19181280 Samlepinde til regnvandstunnel 6 stk. Udluftning ø110mm Inspektionslåg

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering og energi December 2015 Konsulent, landbrugsmaskiner, Henning Sjørslev Lyngvig Seniorkonsulent, bioenergi, Niels Østergaard SEGES, Agro Food Park 15,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere