Gør noget ved dit arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør noget ved dit arbejdsmiljø"

Transkript

1 Gør noget ved dit arbejdsmiljø

2 Forord Denne bog giver en række eksempler fra garageanlæg, der deltog i Projekt SundBus, på hvordan man kan iværksætte interventioner, som forbedrer sundhed og arbejdsmiljø for buschauffører. Eksempler på aktiviteter som skulle ændre på buschaufførernes hverdag. Der blev i alt iværksat over 200 forskellige interventioner fordelt på 20 garageanlæg i Hovedstadsområdet. På nogle garager blev der kun iværksat en enkelt intervention, og på andre mange. På nogle af anlæggene er der sket store forbedringer, på andre knap så meget, eller oven i købet forværringer. Men der er en sammenhæng, så de, der har gjort noget, også har fået et bedre arbejdsmiljø. Her vil vi gerne fortælle om, hvordan man øger chancen for at få succes med sine interventioner, og give eksempler på nogle af de interventioner, der blev gennemført, ligesom vi vil vise nogle af de resultater, der er opnået. Det er de gode historiers fortælling, så eksemplerne er udvalgt efter, hvad garagerne selv syntes, de har haft held med, og hvor det har været muligt at se en forbedring. Bogen er tænkt som inspiration til at gå i gang med at skabe forandringer på din arbejdsplads. Det kan være en lang og vanskelig proces at ændre en arbejdshverdag til det bedre. De fleste deltagere i SundBus-projektet vil sige, at der ikke er nogen lette løsninger, men at der kræves motivation, engagement og fokus gennem længere tid for at ændre på tingene. Hvis du vil læse mere... Hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejdede i projektet, og hvad der kom ud af det, kan du læse rapporten "Reflektioner over interventioner erfaringer fra over 200 interventioner iværksat for at forbedre sundhed og arbejdsmiljø for 00 buschauffører", eller i pjecen "Vejen til forandring", som begge kan downloades fra AMI s hjemmeside: Hele busbranchen i Hovedstadsområdet har været meget engageret i projektet, og det er vores klare opfattelse, at dette engagement har været afgørende for de resultater, der er opnået. Endvidere er parterne fra busbranchen enige om, at det har været vigtigt for processen, at Arbejdsmiljøinstituttet har været vært for SundBus, som også er et forskningsprojekt om intervention i praksis. Elsa Bach, Forskningschef København, december 20

3 Skab de ideelle rammer Vi har samlet 4 års erfaring med at forbedre buschaufførernes arbejdsmiljø, sundhed og velbefindende. Konklusionen er, at for at den enkelte arbejdsplads kan skabe forandring, skal viljen være til stede. Viljen skal være der både hos ledelserne hos vognmænd og trafikselskab, hos tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne og medarbejderne. I dette afsnit af inspirationsbogen vil vi videregive erfaringer, så andre busanlæg, trafikselskaber og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter kan få inspiration og lyst til at gå i gang med at forbedre arbejdsmiljøet. Her vil vi beskrive, hvilke principper vi har erfaret, der kan være gode at arbejde ud fra, hvis du ønsker at ændre i hverdagen. I 4 år har vi samlet erfaringer Erfaringerne hviler på et arbejde med at skabe sundhedsfremmende forandringer. Arbejdet har strakt sig over 4 år, og det har i alt berørt 00 chauffører. Hvis du er interesseret i at vide mere om dette projekt, som bliver kaldt SundBus, kan du læse pjecen: Vejen til Forandringer, 2002, AMI. Eller du kan læse rapporten "Reflektioner over interventioner erfaringer fra over 200 interventioner iværksat for at forbedre sundhed og arbejdsmiljø for 00 buschauffører, 20, AMI. Begge publikationer kan du downloade fra AMI s hjemmeside: Principper for en ligeværdig proces Den væsentligste faktor for at ændre på hverdagen er, at der er en ligeværdig proces. En ligeværdig proces betyder i bund og grund, at der er tillid mellem ledelse, tillidsog sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdere. Hvis tilliden ikke er til stede, er den første opgave at få skabt tillid til hinanden og hinandens arbejdsopgaver og løsninger. Det er bedre at starte med at skabe tillid ved at få succes med et lille projekt end at undergrave tilliden yderligere ved at få fiasko med et stort. Alle skal være opmærksomme på, at i samarbejdsprojekter skal tilliden være til stede, for at arbejdsmiljøet kan blive bedre, derfor er det vigtigt at arbejde på det. For at komme godt i gang med at forbedre arbejdsmiljøet skal arbejdsgruppen aftale nogle overordnede principper for samarbejdet. Det er for at sikre, at forandringerne skal rykke, og for at processen kan blive god. Hovedidéen er, at alle har lige ret og mulighed for at sætte dagsordnen. Arbejdsgruppen skal være helt enig om principperne, og det betyder, at det skal ledelsen, tillids- og/eller sikkerhedsrepræsentanten og øvrige medarbejdere også være. I kan bruge disse principper som inspiration: En ligeværdig proces: Relevante parter skal medvirke aktivt med ligeværdig indflydelse fra start til slut Der skal lægges vægt på lighed og social retfærdighed Tværfagligt samarbejde og partnerskab skal fremmes Sundhed skal opfattes som en kombination af mentale, fysiske og sociale forhold Der skal fokus på at forbedre sundhed og ikke blot på at reducere problemer Sundhed skal integreres i alle vigtige beslutninger på arbejdspladsen Beslutninger skal så vidt muligt hvile på et dokumenteret grundlag.

4 Fra problem til handling Det kan være et stort skridt at begynde at ændre på tingene. Man skal tænke sig om, inden man starter med at sætte tidskrævende aktiviteter i gang. Man skal tænke sig om, for du får kun pengene én gang, og tilliden får et hak, hvis man starter med hovedet under armen. Vi har udviklet en 4-trins model du måske kan bruge: Det er vigtigt, at gruppen finder de reelle behov og ikke blot går i gang. For at finde de områder, hvor der er mest behov for at ændre, kan man bruge sin APV, eller man kan udvikle et spørgeskema til formålet. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal bestå af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. På baggrund af jeres behovsanalyse (se ovenfor) kan arbejdsgruppen nu få et overblik over, hvor de største problemer er, hvordan de skal prioriteres, og hvilke resultater der er realistiske at nå. På denne baggrund skal gruppen vælge, hvilke initiativer og aktiviteter den vil sætte i gang. SundBus har udarbejdet et skema til at beskrive hver aktivitet, så det er nemt at følge op på alle aktiviteterne. Der er et eksempel på dette bagerst i bogen. Fokusér på både proces og resultat i evalueringen. På fx et kvartalsmøde kan arbejdsgruppen tage alle aktiviteterne frem og evaluere: Hvor langt er de nået, hvad skal der videre nås, osv. Her skal der være plads til at justere på målene. På mødet skal processen også evalueres er vi ligeværdige parter? Vi har fundet ud af, at der har været størst tilfredshed på de garager, hvor der er sat mange aktiviteter i gang samtidig, som dækker flere af de følgende 4 områder: Livsstil (fx mad eller motion) Det fysiske arbejdsmiljø (fx vejbump, vedligeholdelse af bussen) samt psykosociale faktorer (fx stress, kommunikation, tilbagemeldinger fra ledelsen) Arbejdets organisering (fx ferieønsker, køreplanlægning) Uddannelse og kompetence (fx efteruddannelse af driftsledere). Hvor handling førte til bedre arbejdsmiljø Erfaringen fra SundBus viser, at det tager tid og arbejde at skabe forandringer. De garager, som virkelig har fået gjort noget ved arbejdsmiljøet, har nogle kendetegn. De har alle fulgt den ligeværdige proces, de har arbejdet helhedsorienteret, og de har gennemført mindst 6 aktiviteter på mindst 3 af de 4 områder. De 4 områder er beskrevet lige ovenfor. De pågældende garager hedder sundhedsfremmeanlæg. Connex i Ejby har en stjerne at gå efter et bedre arbejdsmiljø Fælles mål, linjerepræsentanter samt kommunikation og socialt sammenhold var nogle af de råd, som tillidsmand Dan Vestergaard mener ændrede noget, da Connex i Ejby forbedrede deres arbejdsmiljø. Fælles retningslinjer Det er utroligt vigtigt at få fælles retningslinjer med ledelsen, når man vil forbedre arbejdsmiljøet i busbranchen, fortæller Dan. Og det skal ske i gensidig respekt og dialog, siger han. Har man ikke det, kan man lige så godt tage hjem! Og vi får ikke noget, hvis vi bare kræver og kommer med overfladisk kritik, for hvis man vil lave forbedringer, skal man have en konkret idé. Dan fortæller, at tillidsfolkene var overraskende enige med ledelsen om mange ting, fx at de ville have bedre arbejdsmiljø og bedre omgangstone. SundBus-projektet var det, der fik os tillidsfolk til at sætte os sammen med ledelsen, og da vi brugte rigtig, rigtig meget tid sammen, fik vi et nyt syn på hinanden, fx at ledelsen også er mennesker.

5 En stjerne at gå efter Hos Connex i Ejby siger de, at de har en stjerne at gå efter. Alle vagter skal have 2 pauser, og en arbejdsdag skal være på 7 timer og 24 minutter. Det er urealistisk, men det er en stjerne, vi kan gå efter, fortæller Dan. En stjerne er, at tillidsfolkene vil fjerne alle vagter over 8 timer og 30 minutter. Vi har skåret omkring minutter af vagtlængden, og i dag er de længste vagter 8 timer og 54 minutter. Det skal enten være status quo eller en forbedring, siger Dan. Vi har fx 10 vagter i dag, som er længere end 8 timer og 30 minutter, så når vi når ned på 9 lange vagter, nærmer vi os stjernen. Vi tager hellere 1 ad gangen, i stedet for at vi ikke kan blive enige om større grupper af vagter. Vi må ikke fjerne os fra stjernen. Og når man vil nå stjerner, er det vigtigt at starte med ting, der nemt kan blive succes er. På Connex i Ejby er gratis frugt blevet så stor en succes, at de ikke kan fjerne den. I øvrigt hentede Connex pengene til frugtordningen, ved at medarbejderne selv henter deres lønseddel. Connex er også en del af denne ordning med deres tilskud og en fælles holdning om at fokusere på livsstil. Ledelsen og tillidsfolkene er en service for chaufførerne Tillidsfolkene og ledelsen gjorde det klart for medarbejderne, at de er en service for chaufførerne. For at chaufførerne kan fungere, skal løn, tøj, skader og sygdom være på plads. Nu har vi fået et godt tillidsforhold til medarbejderne så godt, at det næsten er for meget, for nu har vi dem rendende hele tiden, fortæller Dan smilende. Jeg har et åbent kontor, medarbejderne kommer ind og bruger pc, sådan er vi hele vejen igennem. Driftsledelsen tager hurtigt medarbejdere ind for at finde ud af, hvorfor de er syge. Er chaufføren fx blevet skilt, finder de en ny plads, så medarbejderen kan møde senere, så han/hun kan hente sine børn m.m. Linjerepræsentanterne er vores øjne Dan fortæller, at linjerepræsentanterne har en meget vigtig rolle, og at de har fået mere indflydelse. De er bindeleddet mellem tillidsrepræsentanterne, chaufførerne og kunderne i busserne. Uden linjerepræsentanterne var vi ikke kommet langt, fortæller han. De er vores øjne, det er dem, der kører og hører, hvilke problemer vi har haft siden sidst. De ved, hvilke busser der skranter, og gør tillidsrepræsentanterne, sikkerhedsrepræsentanten samt ledelsen opmærksomme på problemerne. Kommunikation og socialt sammenhold Det er meget vigtigt, at medarbejderne er med, og det kom de, da tillidsfolkene på Connex forbedrede kommunikationen via personlige samtaler og opslag. Derudover har tillidsfolkene et ugentligt møde med ledelsen, hvor de diskuterer problemer. Dan Vestergaard fortæller, at det er vigtigt, at der er kommunikation mellem chauffører og driftsledelse og mellem værksted og chauffører. Før Medarbejdernei er meget mere tilfredse end tidligere tiden troede vi, at værkstedet var forbudt område, i dag er alle velkomne. Og nu skriver værkstedet i bøger, vi har, om bussen er klar den og den dag, så man ved, om bussen fx har fået ordnet bremserne. Hos Connex har de en klub, som Dan kalder den "Faglige Klub". Klubben er en kilde til at få løst problemer. Klubben støtter også fællesskabet, fx udgiver den en folder, hvor der bl.a. står, at chaufførerne ikke vil have mobning og racisme på deres arbejdsplads. Chaufførerne har fået lyst til at gå på arbejde I dag oplever Dan, at medarbejderne er meget mere tilfredse end tidligere. Han fortæller, at de er stolte af deres lave sygefravær og lave udskiftning, og at deres mål er, at de ikke vil sige farvel til mere end 2 medarbejdere om måneden. Før i tiden nedlagde chaufførerne arbejdet, når de var utilfredse, i dag snakker man lige med tillidsrepræsentanten først. Tidligere var 30% af chaufførerne tilfredse med deres tillidsrepræsentant, i dag er det 65%. Nu har chaufførerne igen lyst til at være her. De møder, 1 time før de skal køre, og går hjem, 2 timer efter deres vagt er færdig. Vi sidder og hygger og får også snakket problemer igennem. Alle kører samme turnus, alle er lige, alle skal se deres kone, og vi skal deles om de lange, dårlige arbejdsweekender. Jeg vil afprøve et forslag, som fordeler de gode vagter, så alle får en del af kagen. Det vil måske fremkalde et ramaskrig, men jeg er sikker på, det vil lykkes pga. vores åbenhed. Som afslutning på interviewet fortæller Dan, at han har fået nyt job, og hans begrundelse ligger godt i forlængelse af den positive stemning, der omgærder ændringerne i chaufførernes arbejdsmiljø på Connex i Ejby. Jeg søger nye udfordringer, da der ikke er særlig mange personalesager tilbage, efter at vi har forbedret arbejdsmiljøet. Men vi kan og skal fortsætte med at forbedre arbejdspladsen, og videreudviklingen skal ikke stoppe, for vi bliver aldrig færdige med at få et godt arbejdsmiljø, slutter Dan Vestergaard.

6 Projekt på landsplan om bedre arbejdsmiljøforhold Busbranchens parter har lavet et projekt om at forbedre buschaufførernes arbejdsmiljø på landsplan. Det har kørt, samtidig med at SundBus-projektet har kørt i Hovedstadsområdet. Projektet kaldes "Bus-demonstrationsprojektet". Det handler om, hvordan de tre parter (trafikselskaber, busvognmænd og chauffører) sammen kan sætte standarder for buschaufførernes arbejdsmiljø. Målet med dette projekt er, at der ikke skal konkurreres på forhold om arbejdsmiljø, når busruter udbydes i licitation. Tjekliste Branchens parter har udarbejdet en tjekliste "Arbejdsmiljøforhold ved udlicitering af busruter". Tjeklisten er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og en gros. Tjeklisten har fem temaer: Tilrettelæggelse af køreplaner Vurdering af entreprenørernes arbejdsmiljø Velfærd, herunder sundhedsfremme Forebyggelse af vold og trusler Uddannelse I demonstrationsprojektet er det blevet undersøgt, hvordan tjeklisten bruges af trafikselskaberne, når de udarbejder udbudsvilkår. Projektet afsluttes i udgangen af 20 med udgivelse af en samling med gode eksempler. Samlingen udgives i pjeceform i Det er parternes hensigt at udarbejde en hjemmeside og vedligeholde den, så den sammen med nærværende bog bliver et sted, hvor folk i branchen løbende kan hente inspiration til, hvordan arbejdsmiljøet kan tilgodeses i forbindelse med udbud.

7 Trods bedre arbejdsmiljø bliver tillidsfolkene ikke arbejdsløse foreløbig Køretider, kommunikation og konflikthåndtering samt kurser i rygestop var nogle af de råd, Hans Erik Rasmussen, tillidsmand hos Arriva ved Ryvang, pegede på, da han blev spurgt om, hvad han vil rådgive andre tillidsmænd om, når de vil skabe forandringer i busbranchen. Start med at finde ud af, hvor skoen trykker Hans Erik fortæller, at før man går i gang med at skabe forandringer i busbranchen, er det vigtigt at få et overblik over, hvor problemerne er, og hvad de består i. Spørgeskemaundersøgelsen, som SundBus lavede, gav et godt indblik i, hvad chaufførerne opfatter som problemer, beretter han. - Med SundBus-undersøgelsen har vi fået et utrolig godt materiale, der dokumenterer chaufførernes opfattelse af køretider, fejl på busserne, chaufførpladsen, indeklima, helbred m.m. I forlængelse af resultaterne fra SundBus satte tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og ledelse hos Arriva forskellige initiativer i gang. Flydende køreplaner virker Et af de første initiativer var et samarbejde med Hovedstadens Udviklings Råd (HUR) om at forbedre chaufførernes køretider. HUR fastsatte køretider, som chaufførerne i 70% af tilfældene ikke kunne nå i myldretiderne. Tillidsfolkene hos Arriva tog sagen op med HUR, og de kørte sammen ruterne igennem. Og i dag er mange køretider ændret, så køretiderne passer bedre. Men der ligger et fortsat arbejde i, at køretiderne løbende skal vurderes i forhold til udviklingen i trafikken. Et andet initiativ var at gøre noget ved de faste minut-tal, da mange chauffører følte dem som en stressfaktor. - Chaufførerne opfatter flydende køreplaner som en forbedring, fortæller Hans Erik, for med flydende køreplaner kan chaufførerne bedre tilpasse deres kørsel efter deres erfaringer med fx myldretid, og så slipper chaufførerne for passagerer, der brokker sig, hvis bussen ikke er fremme på det angivne minut-tal. Kurser i kommunikation og konflikthåndtering Et godt råd til andre tillidsmænd er at give chaufførerne kurser i kommunikation og konflikthåndtering. Hos os har kurserne i kommunikation og konflikthåndtering været med til at skærpe chaufførernes bevidsthed om, hvilke forventninger der er til dem, siger Hans Erik. Det handler fx om driftskontorets og HUR s forventninger til chaufførernes viden om zoner og billetpriser. Nu er der mere forståelse for hinandens situation - I dag er chaufførerne blevet mere opmærksomme på driftskontorets problemer, så nu er der mere forståelse for hinandens situation, og desuden er der nedbrudt barrierer mellem faggrupperne, fortæller Hans Erik.

8 Thage Løbner, chef for miljøafdelingen, HTS-A, medlem af SundBus-følgegruppe Kurset vakte stor tilfredshed, og i dag laver tillidsfolkene et ugebrev for fortsat at forbedre kommunikationen, fx om ændring af linjer. Kurser i rygestop Med SundBus fik Arriva rygestopkurser, motion og undervisning i sund kost samt besøg af sundhedskonsulenter i chaufførernes pauselokale. De målte blodtryk, kondital og kulilte hos rygerne m.m. - Det var en stor succes, siger Hans Erik. - Og chaufførerne tog det ikke som en løftet pegefinger, men som et tilbud. I dag har Arriva fået deres egen rygestopinstruktør, og der er stor og stabil tilmelding til rygestopkurserne. Der opstår færre konflikter om fx køretider Initiativerne har forbedret arbejdsmiljøet Forandringerne i Arriva har medført bedre samarbejde og kommunikation, så der opstår færre konflikter om fx køretider og melding af fejl på busserne. Før i tiden sagde værkstedet, at chaufførerne ikke kunne finde ud af at køre bus, og chaufførerne sagde, at værkstedet ikke lavede noget sådan er det ikke længere, og i dag har vi meget fokus på busserne, så de bliver bedre. - Vi har fået mange nye og bedre busser. Men vi har også en del ældre busser, som har problemer med dørfejl, manglende kølervand og manglende varme om vinteren. Så der er stadig ting, der kan forbedres, fortæller Hans Erik. Omkring køretider kan vi have problemer om aftenen på linje 5 på Nørrebrogade, fordi der ofte er flere passagerer, end bussen kan medtage med 10 minutters drift. Linje 5 er med 38 busser i dagtimerne den største linje, vi har, fortæller han. Tillidsfolkene bliver ikke arbejdsløse foreløbig Under interviewet, som varede halvanden time, var der 6-7 chauffører, som kom forbi for at tale med Hans Erik. En af chaufførerne sagde, at det er et problem, at gaderne omkring Christiansborg er blevet smallere, fordi det er svært for busserne at passere. For chaufføren var der sket det, at en lastbil havde kørt sidespejlet af hans bus, da lastbilen var kommet over i bussens kørebane. - Selvom Arriva fik et rigtig flot arbejdsmiljø, ville jeg stadig få mange henvendelser, da der er mange eksterne forhold, der ændrer sig. Desuden er vi en stor arbejdsplads og chaufførernes job er nedslidende, så jeg tror ikke, jeg kommer til at opleve at blive uden arbejde. SundBus har vist, at hvis man kan samarbejde på en virksomhed, kan man få arbejdsmiljø og kvalitet op i omdrejninger. Og når kvaliteten er i orden, er der penge i det. Desuden har Arbejdstilsynet gennem sit gebyrbelagte tilsyn bekræftet, at arbejdsmiljøsamarbejdet er godt i busbranchen. Christian Hjort, arbejdsmiljøkonsulent, SID, medlem af SundBusfølgegruppe SundBus dokumenterer, at godt arbejdsmiljø, troværdigt samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte og bedre passagertilfredshed hænger nøje sammen. Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø betaler sig, og der er entydig afregning ved kasse et, for det er anlæg med godt arbejdsmiljø, der er rendt med kvalitetsbonussen.

9 Johannes Sloth, trafikdirektør, HUR medlem af SundBus-følgegruppe SundBus har dokumenteret, at det nytter at gøre en indsats. Det er en positiv erfaring, vi skal bruge i det videre arbejde. For vi skal videre. Afslutningen af SundBus skal være startskuddet til en målrettet indsats for at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. Hvis vi ikke bruger erfaringerne fra SundBus, men stikker hænderne i lommen igen, vil eftertiden kritisere os med rette. Peter Kvist jørgensen, formand, TF medlem af SundBusfølgegruppe På trods af megen "genbrug" viser SundBus, at det nytter. Men rigtig SundBus bliver det først, når parterne erkender, at et godt arbejdsmiljø koster. Når udbyder tager sin del af ansvaret og giver luft i økonomien, og når entreprenører ikke kæmper om den sidste -øre, og fagforeningerne styrker deres med- og modspil. For det er bag busrattet, chaufførerne nedslides, og især i tæt bytrafik er der brug for mange og drastiske tiltag.

10 Aktiviteter Lad dig inspirere af eksemplerne I det følgende kan du lade dig inspirere til at være aktiv, hvis der er behov for at ændre på arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Det gælder, hvad enten du er chauffør, sikkerhedsrepræsentant, tillidsmand/kvinde eller leder. Alle er mere end velkomne til at få idéer. Det er ikke sandsynligt, at du lige kan finde ét eksempel, som du kan kopiere, for tingene fungerer forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra garage til garage. Men du kan få idéer til hvad I kan ændre, og i bogen i øvrigt kan du få idéer til, hvordan I kan gå i gang. Vi har opdelt eksemplerne på aktiviteter i grupper for at give et overblik over forskelligheden af aktiviteterne. Vi har i denne bog kun beskrevet de lærerige og gode eksempler. Der findes også eksempler på aktiviteter, som ikke har været vellykkede, og af læserhensyn har vi taget dem ud. Hvad der skal til for at ændre på din arbejdsplads, er en beslutning, som afhænger af den situation, I er i på dit anlæg, hos din vognmand eller trafikselskab. Vores håb er, at I kan få gode idéer til at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Beslutningen om, hvilke og hvor mange interventioner der skal til, afhænger udelukkende af jeres erfaring. Det handler om ikke at lave for meget, men heller ikke for lidt. Men I skal sætte så meget i gang, at I selv tror på, at det giver en mærkbar forskel for chaufførerne. Her i bogen giver jeres kolleger deres erfaringer videre til jer. Brug dem, men husk altid at tage udgangspunkt i jeres egen verden, før I handler. Hvordan læser man eksemplerne? Eksemplerne er kernen i denne lille bog, de kommer alle fra de garageanlæg, som har været med i SundBus-projektet. Eksemplerne er de aktiviteter, som garageanlæggene selv har sat i gang. Ved hver aktivitet udfyldte garageanlæggene et skema, og det er dette skema, som eksemplerne stammer fra. En ny udgave af skemaet er med i denne bog. I kan bruge skemaet, når I skal sætte aktiviteter i gang. Eksemplerne følger opdelingen ovenfor: problem, årsagsforslag, aktivitet og resultat. Så lad dig inspirere til at gøre noget ved sundheden og arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Eksempler

11 Det handler om samarbejde, så hver gang I tænker på at starte en større aktivitet, så tal med hinanden om: Hvad er problemerne sæt ord på dem. Giv forslag til, hvad I tror er årsager til problemerne hos jer. Først nu kan I give forslag til aktiviteter, som I tror vil gøre noget ved problemerne. Men husk, at det ikke er nogen kunst at opstille urealistiske forslag! Resultatet skal evalueres til slut og undervejs. Også hvis det ikke gik som forventet. Man kan lære af sine erfaringer. inspiration

12 Bussen og dens vedligeholdelse Graferne i bogen viser, hvordan det er gået, efter at aktiviteterne har været i gang Graferne i bogen viser resultater fra spørgeskemaer fra 00 chauffører. Generelt kan man se, at de garageanlæg, som har valgt at gøre noget ved et specifikt problem, også har fået stor forbedring. Det ser altså ud til, at den metode, som vi foreslår i denne bog, virker. Men generelt har de garageanlæg, som satte specifikke aktiviteter i gang for at løse et bestemt problem, kun nået at komme på niveau med dem der ikke har prioriteret indsatsen. Der er således to pointer, som er værd at bemærke: - Man kan gøre noget ved et problem i busbranchen, hvis man vil. - Garagerne med de største problemer er kommet på niveau med dem, som havde de mindste problemer. Det næste Forskellen mellem sundhedsfremme - og ikke sundhedsfremmegarager Sundhedsfremme-garager Ikke sundhedsfremme-garager Førerpladsen forbedret Rengøring af bus forbedret Generel vedligehold forbedret Mindre gener fra vejbump Kvaliteten af efteruddannelse bedret er vel, at alle kommer et væsentligt skridt videre, så buschauffører kan få en sundhed og et arbejdsmiljø, som svarer til resten af samfundet. Hvis man ser på sundhedsfremmeanlæggene, har de fået et markant bedre resultat end de andre garager. Det tyder på, at ved at tage fat på flere problemer, som dækker flere områder, får man større effekt end ved at tage problemerne enkeltvis. Man skal være opmærksom på, at nogle aktiviteter ikke har virket længe nok, til at det kan måles på det tidspunkt, hvor vi fulgte op på indsatsen måske fordi aktiviteten blev sat sent i gang. Det kan også være, at man ikke kan måle en forandring, fordi aktiviteten alligevel ikke har virket. Arbejdsmiljøet er blevet bedre % Der er købt mange nye busser i forbindelse med udliciteringen, og der stilles store krav til vedligeholdelse af busserne i udbudsmaterialet. Derfor kom det også som en overraskelse, at en tredjedel af chaufførerne i SundBus mente, de kørte i en defekt bus mindst én gang om ugen. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Kører i defekt bus mindst en gang om ugen: Mellem 8% og % svarede ja. Den tekniske funktionalitet af busradioen er dårlig: Mellem 14% og 90% svarede ja. Chaufførpladsen er dårlig: Mellem 6% og 54% svarede ja. Dårligt materiel er årsag til driftsproblemer: Mellem % og 85% svarede ja. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne har givet som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Busserne bliver ikke vedligeholdt godt nok. Chaufførerne rapporterer ikke fejl ind, og bussen bliver ikke repareret. Værkstedet gider ikke reparere busserne, og venter, til de alligevel kommer til service. Der er for få til at rengøre busserne. Der mangler mekanikere. Man kan ikke undvære busserne på gaden, så derfor tages de ikke hjem. Man kan ikke nå at reparere busserne i dagtimerne. Chaufførerne er for dårligt uddannede til at klare småproblemer på stedet. Busradioen kan ikke få forbindelse til en sendemast alle steder i området. De, der svarer på nødopkald, er ikke kvalificerede til opgaven.

13 Eksempler på aktiviteter Vedligeholdelse og reparation af bussen: Busradioen: Døgnbemanding Døgnbemanding af værksted blev indført, fordi det var vanskeligt at kalde busserne hjem i dagtiden. Det var svært for mekanikerne at nå alle reparationerne, fordi man skulle køre busserne frem og tilbage. Der er tildelt ekstra resurser, som har gjort vedligeholdelsen bedre.! Værkstedet fortæller, at der er langt færre klager end før, og at der er en større generel tilfredshed blandt chaufførerne, samt at samarbejdet er bedre. Irritationsmomenter Irritationsmomenter prioriteres, så værkstedet får en liste med de 10 vigtigste problemer.! Den prioriterede indsats har betydet, at vedligeholdelsen af busserne er blevet bedre. Generelt er der langt færre klager over værkstedet, og samarbejdet mellem værksted og chauffører er blevet bedre. Fejlmeldesedler Fejlmeldesedler bruges til, at chaufføren kan fortælle værkstedet om fejl på bussen. Der blev sat fokus på fejlmeldesedlerne, og det er indskærpet, hvordan de skal fungere i hverdagen. Det er derfor vigtigt løbende at minde om, at fejl kun bliver udbedret, hvis de bliver anmeldt.! Det har ført til en styrkelse af dialogen mellem værksted, rengøring og chauffører. Undervisning Undervisning i "Kend din bus" på internt kursus. Værkstedschefen har fulgt tillids-/ sikkerhedsrepræsentanterne en hel dag for derved at få en fornemmelse af, hvilke problemer chaufførerne fremhæver, således at værkstedets indsats kan indrettes derefter.! Samarbejdet med værkstedet er blevet væsentligt forbedret bl.a. er der tilført flere resurser til værkstedet. Instrumentbræt på intranet Instrumentbræt på intranet. Chaufføren kan få hjælp over radioen til at løse problemer. Instrumentbrættet for alle bustyper findes på intranettet, så udkørslen via radioen kan give chaufførerne hjælp. På denne måde kan udkørslen hjælpe chaufføren med at prøve de 10 vigtigste ting, inden man sender mekanikeren ud til bussen.! Driftskontoret laver erfaringsopsamlingssystem på intranettet. Systemet fungerer godt, og man er sjældnere nødt til at køre ud og bytte en bus. Nye busser Nye busser kan være løsningen på mange driftsproblemer. Busserne blev udstyret med gode stole.! Der har været stor tilfredshed med materiellet. I det hele taget er busparken over middel i firmaet (en bevidst firmapolitik). Radiotjek Radiotjek skal foretages minimum én gang om ugen med alle busradioer. Radiotjekket noteres. Der følges op på de radioer, der ikke virker.! Radiotjekket har minimeret fejlene på busradioerne. Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at køretiderne passer i myldretiden Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at ledelsen behandler personalet godt Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet % 7% 10% 2% % 20% 24%

14 Fagforening, tillids- og sikkerhedsrepræsentant Eksempler på aktiviteter Der kan være mange spørgsmål, som en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant kan hjælpe med. De kan blandt andet være en god hjælp til at introducere nye medarbejdere om rutiner på arbejdspladsen. I SundBus var der kun få garager, hvor der blev sat aktiviteter i gang på dette område. Men der, hvor man gjorde en indsats, er det faktisk lykkedes at få ændret billedet. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Fagforeningen varetager ikke dine interesser. Der var mellem 30% og 72%, som mente, at fagforeningen ikke varetog deres interesser godt nok. Tillidsmanden varetager ikke dine interesser. Der var mellem 10% og 50%, der mente, at tillidsmanden ikke varetog deres interesser godt nok. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne har givet som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Fagforeningen kommer aldrig på garagen og ved derfor ikke, hvad der foregår. Det er aldrig til at få fat i en tillidsmand. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanten har ikke nogen indflydelse på virksomhedens forhold. Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at ledelsen ikke mere skaber utryghed Info-folder De faglige repræsentanter har udarbejdet en info-folder om arbejdspladsen, som nye chauffører vil få udleveret: Denne folder indeholder information om, hvordan man forholder sig på arbejdspladsen i forskellige situationer. Fx ved - sygemelding - opskrivning til frihed - ferieønsker - åbningstider på kontoret og telefonnummer. De gamle chauffører kan få en, hvis de ønsker det.! Info-folderen er blevet en fast del af hverdagen, og den er blevet godt modtaget af både nye og gamle chauffører. Desuden afprøves en ordning, hvor de nye tilknyttes en erfaren medarbejder. Faste åbningstider Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter (TR og SR) skal have fast træffetid.! Nu ved alle chaufførerne, hvor TR og SR kan findes i åbningstiden. Det har bevirket, at kommunikationen mellem chaufførerne og de lokale repræsentanter er blevet meget bedre. Synlighed Fagforeningen skal jævnligt møde op på anlægget.! I en anden afdeling havde månedlig konsultation fungeret godt en overgang, men det løb ud i sandet. Nu forsøges ordningen genindført som en fast ordning. Bedste sundhedsfremmegarage 30% Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet 5% 24% 26%

15 Ferie og fri Eksempler på aktiviteter Det er et vilkår for busbranchen, at busserne skal køre i feriesæsonen, i weekender og på helligdage. Derfor er der nødt til at være en stram styring af ferie og fridage. Det oplever mange chauffører som ufleksibelt. Men som buschauffør kan man ikke dagen efter indhente det, man ikke nåede i går. Derudover har alle afvigelser fra køreplanen med det samme økonomiske konsekvenser for virksomheden. I SundBus-projektet har der været garageanlæg, som har sat aktiviteter i gang for at se, om de kunne ændre på nogle af disse forhold. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Du kan ikke holde ferie, når du selv vil. Mellem 30% og 72% siger, at det er vanskeligt. Det er ikke let for dig at få fri, når du har brug for det. Mellem 5% og 79% oplever det som et problem. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne har givet som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Systemerne er for ufleksible, til at det er muligt at få "ønskeferie". Chaufførerne har ingen forståelse for ferieplanlægning. Chaufførerne kender ikke til muligheden for at få fri på et ønsket tidspunkt. Man har ingen indflydelse på valg af periode, hvori hovedferien kan afholdes. Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at busradioen fungerer tilfredsstillende Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at det er let at få en fridag Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet % 7% 10% % % % 2% Ønskeferie I I oktober måned lægges lister ud, hvor man kan skrive sit ønske om sommerferie (3 uger). Der kan skrives 3 prioriterede ønsker. Listerne afleveres senest 1. februar. Efter at ferieplanerne er lagt, kan man stadig bytte ferieperioder med hinanden.! Med hensyn til sommerferie fungerer det sådan, at ca. 80% af chaufførerne får deres 1. ønske opfyldt. Der meldes om meget stor bytteaktivitet chaufførerne imellem. De foreløbige ferieplaner er tilgængelige i chaufførlokalet, så at chaufførerne kan se, hvem de evt. kan bytte med. Med hensyn til vinterferie løber perioden fra uge 40 til uge 8, hvor der er et maksimum for, hvor mange mænd/kvinder pr. uge der kan holde ferie. Hvis flere ønsker ferie end der er plads til, trækkes der lod blandt alle ønskerne dvs. "først til mølle"- princippet gælder ikke mere. Ønskeferie II Chaufførerne afleverer en prioriteret liste med 3 ønsker om, hvornår de helst vil holde ferie. I forbindelse med ferieplanlægningen bliver der taget hensyn til store mærkedage i familierne.! Ledelsen har overtaget ferieplanlægningen fra tillids- og sikkerhedsrepræsentanten. Der er ikke den utilfredshed med planlægning af ferien, som der har været før i tiden. Synlighed Der opsættes månedsstatistik på opslagstavlen over, hvor mange der har fået indfriet deres ferieønsker.! Efter at månedsstatistikken er indført, er der ikke længere så mange, der brokker sig. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanten udarbejder statistikkerne og sørger for, at de kommer på opslagstavlen. Indsigt i ferieplanlægning På et internt kursus har chaufførerne selv prøvet at indpasse ferieønsker i vagtplanlægningen.! Kurset har bevirket, at chaufførerne har fået meget større forståelse for, hvorfor det sommetider kan være vanskeligt at imødekomme deres ønsker om ferie/frihed. Byttebørs Der skal etableres en synlig byttebørs for ferie og fridage. Som grundlag for byttebørsen skal der laves en ferieoversigt og en fridagsoversigt.! Ferieoversigten og fridagsoversigten er lavet og hænger fremme. Der er stor tilfredshed med den selvbestaltede ordning hos chaufførerne og på kontoret.

16 HURs tiltag Eksempler på aktiviteter Som det fremgår af mange af de andre eksempler, har trafikselskabet HUR også været en aktiv medspiller i mange af tiltagene. Det har været afgørende, at der har været en god og konstruktiv dialog mellem garagerne, virksomhederne og de forskellige afdelinger i HUR. På ét område, nemlig hvordan Trafiktjenesten opfattes af chaufførerne, har HUR også selvstændigt gjort en indsats. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Trafiktjenesten løser ikke de opgaver, den skal. Mellem 36% og 73% svarede ja. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne og HUR har givet som årsag til problemerne: Trafiktjenesten er kun ude på at give os bøder. Buschaufførerne er kun ude på at snyde. Omstrukturering HUR s Trafiktjeneste er blevet omstruktureret. Ud over kontrolfunktionen, som Trafiktjenesten skal udføre, er der sat meget fokus på samarbejdet mellem Trafiktjenesten og chaufførerne. I forbindelse med kvalitetskontrol forpligtes Trafiktjenesten til at give en tilbagemelding til chaufførerne inden de forlader bussen.! Trafiktjenesten opfattes nu også som en samarbejdspartner, som sammen med selskabet går ind og påvirker fx kommune og andre myndigheder. Der er stor tilfredshed hos chaufførerne med, at der nu sker tilbagemeldinger i forbindelse med kvalitetskontrollerne. Chaufførerne har nu forståelse for Trafiktjenesten og har accept af, at Trafiktjenesten også er et kontrolorgan. Chauffører oplever en forbedring, så de nu har nok viden til at undgå driftsproblemer Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet % 8% 8% 1% Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at de kan overholde færdselsloven Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet % 14% 12% 6% Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at pauserne har en passende længde Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet 7% 5% 28%

17 amarbejde

18 Kommunikation og forholdet til ledelsen Eksempler på aktiviteter Et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for et ordentligt arbejdsklima. Og et godt forhold er en forudsætning for at gøre noget ved arbejdsmiljøet hvis ikke man kommer ordentligt ud af det med hinanden, kan man ikke samarbejde om at ændre på arbejdsmiljøforholdene. Gensidig respekt er forudsætningen for at skabe fælles visioner om et bedre arbejdsliv for chaufførerne. I SundBus-undersøgelsen overraskede det mange, hvor dårligt forholdet mellem medarbejderne og ledelsen var. Derfor blev der sat mange aktiviteter i gang for både at forbedre dette forhold, men også for at forbedre den daglige kommunikation. Samarbejde og respekt afspejles i hvordan man taler til hinanden. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Ledelsen skaber utryghed. Mellem % og 75% mente, at det altid eller ofte var tilfældet. Ledelsen anvender ikke den erfaring og viden som chaufførerne har. Mellem % og 71% mente, at det altid eller ofte var tilfældet. Man får kun tilbagemelding, når noget er gået galt. Mellem % og 85% mente, at det altid/ofte eller sommetider var tilfældet. Tager man et problem op med ledelsen skaber det problemer. Mellem 10% og 54% mente, at det altid/ofte eller sommetider var tilfældet. Ledelsen behandler ikke medarbejderne godt. Mellem 3% og % mente, at det passer. Har du overvejet at skifte arbejdsgiver inden for det sidste år? Mellem 20% og % svarede ja. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne har givet som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Ledelsens tilbagemeldinger og informationer præsenteres i negativ form ledelsen giver aldrig ros. Ledelsen mangler uddannelse i personaleledelse. Ledelsen hører ikke på chaufførerne. Ledelsen er usynlig, og man ved ikke, hvem det er. Det er altid de samme chauffører, som bliver hørt. Frygt for at blive fyret ved sygdom handler også om forholdet til ledelsen. Tilbagemeldinger og information: Dialogmøder Der etableres dialogmøder mellem driftschef, værksted og chauffører på de enkelte linjer.! Dialogmøder på de enkelte linjer fungerer godt, da der netop har været tale om en reel dialog, hvor chaufførerne oplever, at de bliver hørt. Aktiviteten fortsætter på flere garageanlæg. Positivt fokus i information Ledelsen skal være mere positiv, både i den mundtlige og den skriftlige information.! Ledelsens tilbagemeldinger og information sker kun i "positiv form". Det har været en stor omstillingsproces, og processen har ikke altid været lige let, men ved at holde fokus på den er det lykkedes at gennemføre den. Det har forbedret forholdene væsentligt. Skriftlig information Den skriftlige kommunikation skal forbedres. Den store mængde information kræver, at man bliver nødt til at gøre informationen bedre.! En lille ting med stor virkning er, at ledelsen har sat et staffeli op til de nyeste nyheder. Derudover har der været fokus på at bruge stationsbladet mere aktivt, så det nu bliver flittigt brugt af ledelse og chauffører. Lysavis Driftsledelsen spørger løbende chaufførerne, hvilken information der ønskes, så ledelsen er opdateret med hensyn til, hvilke behov chaufførerne har.! Chaufførernes efterspørgsel efter informationer bliver besvaret på en nyoprettet lysavis, som altid er opdateret. I starten var lysavisen kun på driftskontoret, men den store interesse har gjort, at der også etableres lysavis i folkelokalerne. Chaufførerne føler sig velinformerede, og driftskontoret sparer tid ved ikke at skulle gentage forklaringer. Stationsblad Ved en professionel gennemgang og analyse af eksisterende kommunikationsog informationsbehov blev stationsbladet inddraget i en ny aktiv kommunikationsstrategi.! Stationsbladet er det lokale led i virksomhedens kommunikationsstrategi. Det henvender sig direkte til anlæggets chauffører med lokale informationer og beskeder. Bladet udkommer i papirformat og via én gang om ugen. Bladet bruges meget af både ledelse og chauffører.

19 Organisering af information Der har været sat fokus på informationer via opslagstavlen og i en ny lysavis. Der er desuden lavet en særskilt opslagstavle for hver linje.! Efter at opslagstavlerne og lysavisen er blevet organiseret, er antallet af henvendelser på drifts- og tillidsmandskontoret reduceret. Forventningerne er, at der bliver færre, som stiller de samme spørgsmål. Er der emner, som chaufførerne ønsker taget op, henvender de sig til tillidsrepræsentanten eller driftskontoret. Efteruddannelse og synlighed: Kommunikationskursus for ledere Samtlige ansatte på driftskontoret har gennemgået en efteruddannelse i personaleforhold og kommunikation.! Efteruddannelsen er blevet gennemført med et godt resultat, som førte til, at ledelse og chauffører fik et mere nuanceret syn på hinanden og større forståelse for hinandens synspunkter. Kvalitetsbonus Som et led i at skabe et godt arbejdsklima får anlæggene 5% af en eventuel kvalitetsbonus, som chaufførgruppen selv kan disponere over.! Denne pulje kan søges af chaufførerne til dækning af forskellige aktiviteter som fx udflugter. I forbindelse med at garageanlæggene har fået markant fremgang i kvalitetsbonussen, er beløbet i puljen blevet meget større. Kommunikationskursus for chauffører Der har været afholdt interne chaufførkurser af en uges varighed. En af dagene var kun om kommunikation, både om den chaufførerne imellem og den mellem ledelsen og chaufførerne. På kommunikationsdagen deltog alle driftsledere i kurset.! Kommunikationen på anlægget er blevet mærkbart forbedret. Der er nu større tillid til hinanden. Arbejdstilrettelæggelse For at forbedre effektiviteten har driftslederne været på kursus for bedre at kunne tilrettelægge arbejdsdagen, og alle driftsledere har i den forbindelse fået udarbejdet personlige handlingsplaner.! Kurset har skabt større arbejdsglæde for den enkelte arbejdsleder. Synlig ledelse i frokoststuen For at gøre ledelsen mere synlig afsætter driftsleder og driftschef tid til besøg i frokoststuer og folkelokaler.! Synligheden af driftsledelsen er markant forbedret, og der foregår nu en konstruktiv, uformel dialog mellem chauffører og ledelse. Der arbejdes nu med en idé om at afsætte en hel dag pr. uge til uformelle møder mellem ledelse og chauffører. Tid til dialog På et internt kursus er der afsat tid til drøftelser mellem chauffører, tillidsrepræsentant og driftschef.! Deltagelse på de interne kurser har været frivillig, men næsten alle chauffører har deltaget. Derfor har kurserne betydet en væsentlig forbedring af kommunikationen på garageanlægget. Lige muligheder for alle Driftslederne sendes på mellemlederkurser for at gøre dem bedre til personaleledelse.! I forbindelse med, at virksomheden har indført en officiel EEO-politik (Equal Employment Opportunities), er det et krav, at alle mellem- og driftsledere løbende bliver videreuddannet. EEO betyder lige mulighed for alle uanset køn, race, alder mv.

20 Sygepolitik: Tilskud til behandling Der er en mere åben sygepolitik. Der er sket en præcisering af indholdet i sygecirkulæret. Og der oplyses aktivt om, at der er situationer, hvor virksomheden kan gå ind og yde økonomisk hjælp til behandling på privathospital.! Kvalitetsbonuspenge fordeles således, at 5% og % går til henholdsvis en lokal- og en centralfond. Fra centralfonden kan der fx søges om tilskud til behandling på et privathospital, hvis ventetiden inden for det offentlige sygehusvæsen er lang. Indtil videre har 3-4 chauffører på et garageanlæg haft glæde af denne mulighed. God tone omkring sygefravær På et internt kursus informeres om indhold og formål med sygesamtalerne, så utrygheden ved disse samtaler minimeres.! Den personaleansvarlige tager sig af sygesamtalerne på anlægget. Grundlæggende har der været tale om at ændre samtalernes tone fra "løftet pegefinger" til "god bedring". Tid til dialog På et internt kursus er der afsat tid til drøftelser mellem chauffører, tillidsrepræsentant og driftschef.! Deltagelse på de interne kurser har været frivillig, men næsten alle chauffører har deltaget. Derfor har kurserne betydet en væsentlig forbedring af kommunikationen på garageanlægget.

21 Køreplaner Eksempler på aktiviteter Der er et meget stort ønske om at have indflydelse på planlægningen af køreplaner. Dette ønske kommer både fra chaufførernes og fra entreprenørernes side. Men det er HUR, der har ansvaret. HUR har også ansvaret for, at der er sammenhæng i den kollektive trafik, og at der er pålidelige køreplaner (et ønske fra passagererne). Desuden er der bøder til vognmanden, hvis ikke køreplanen overholdes, hvilket er endnu en grund til at have køreplaner, som gøre det muligt for chaufførerne at overholde dem. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Køretiderne passer ikke i myldretiden. Mellem % og 84% af chaufførerne mente ikke at køretiderne passede i myldretiden. Man bliver ikke hørt, hvis man har forslag til ændringer i køreplanen. Mellem 44% og 88% føler ikke, at de bliver hørt, hvis de har forslag til køreplanen. Der er problemer med at overholde færdselsloven. Mellem 44% og 72% siger, at det passer. Problematikken har været diskuteret mange gange, og de modstridende interesser er nemme at få øje på. Køreplanerne danner grundlag for hele afregningen af busdriften, ligesom de danner grundlag for chaufførernes vagtplaner. Selv små ændringer kan medføre store ændringer i økonomien og i vagtskemaerne. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne har givet som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Man kan ikke lave en køreplan, der passer, fordi trafikforholdene ændrer sig fra dag til dag og fra time til time. Det er for vanskeligt at lave om, når køreplanerne først er trykt. Selv åbenlyse fejl i køreplanen har været svære at få ændret. Der er alt for lange kommandoveje fra den enkelte chauffør til HUR og tilbage igen. Chaufførerne er ikke enige om, hvad den "rigtige" køretid er, så de bliver ikke taget alvorligt, hverken af entreprenøren eller af HUR. Tilpasning af køreplaner: Intervalkøreplaner i myldretiden flydende køreplaner Der blev etableret forsøg med intervalkøreplaner på to store linjer. Dette skete i et tæt samarbejde mellem HUR og de to entreprenører. Intervalkøreplaner betyder, at der ikke er faste minuttal på hvornår bussen kommer til stoppestederne, men at passagererne kan regne med, at der kommer en bus fx ca. hvert sjette minut. Den tid et vognløb tager, er derfor afhængig af forholdene, men ved endestationen får chaufføren i princippet altid hele sit udligningsophold. Herefter kører bussen tilbage igen. I forbindelse med overgangen til de nye planer blev chaufførerne uddannet til at køre med disse planer.! Det overordnede resultat af forsøget med intervalkøreplaner har været overordentlig positivt både chauffører og passagerer har flyttet fokus fra klokkeslættet, til at der faktisk ikke er ret langt mellem busserne. Der er stor forståelse for, at turen tager længere tid i myldretiden. HUR s samlede konklusion på forsøget med interval-køreplaner er overvejende positiv, og det er blevet anbefalet at fortsætte med dette. De nye A-linjer kører således alle efter intervalkøreplaner i myldretiden. Antallet af kundeklager er faldet mærkbart efter indførelsen af intervalkøreplaner. Småreguleringer Rundkørsler og chikaner betyder meget for fremkommeligheden. Derfor er der indledt en dialog med HUR om at flytte nogle minutter mellem nogle af tjekpunkterne. På samme måde er der indledt et samarbejde mellem entreprenøren og HUR om en fælles henvendelse til kommunen om at få lavet flere busprioriteringer.! Flere linjer har fået forbedringer ved at lave et godt forarbejde og forelægge data for HUR. Det er vigtigt, at dette er en løbende proces, fordi der hele tiden bygges rundkørsler og oprettes chikaner.

22 Bedre information og dialog: Ansvar og kompetence Linjerepræsentanternes ansvar og kompetence i forhold til tilpasning af køretider skal beskrives bedre inden nyvalg. Linjerepræsentanterne skal uddannes, så de kan påtage sig ansvaret.! Det har taget lang tid at få overdraget ansvaret og kompetencen til linjerepræsentanterne, og der er sket en del udskiftninger af linjerepræsentanterne, inden tingene kom til at fungere. Men det har været anstrengelserne værd. Køreplanudvalg Linjerepræsentanterne indsamler kollegernes ønsker og forslag til køretider. De skal arbejde på at nå til enighed mellem kollegerne, inden ønskerne leveres videre i systemet. Det er på denne måde blevet lettere at fremsætte forslag til køreplanmøder med HUR. Linjerepræsentanterne skal melde resultaterne af forhandlingerne tilbage til chaufførerne.! Der er sket en markant ændring på køreplanmøderne. De linjerepræsentanter der er aktive, får også størst indflydelse. Chaufførerne kan mærke, de har fået mere indflydelse på køreplanen. Dialog med HUR Der skal være fokus på kommunikationen mellem HUR og entreprenør.! Kommunikationen mellem entreprenør og HUR har ændret sig markant gennem de sidste par år, og der er nu opbygget et tillidsforhold imellem parterne, der gør, at der i dag reelt er tale om en dialog om tilrettelæggelse af køretider m.m. Chauffører oplever en forbedring, så de nu føler at de bliver hørt om køreplanlægning Bedste sundhedsfremmegarage Sundhedsfremmegarage Særlig aktivitet Ingen aktivitet 14% 9% 10% 1%

23 Motion, rygning og sund mad Eksempler på aktiviteter Hvordan chaufførerne har det privat, har stor betydning for, hvordan de har det på arbejdet. Derfor kan det være en god idé at sætte aktiviteter i værk for at få fokus på et sundere liv. Et sundere liv betyder at man spiser sundt, ikke ryger (så meget), og at man får rørt sig eller motioneret. Svarene til spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen, der viser hvor stor en procentdel som har en usund livsstil. Kun 20% dyrker den mængde motion, der anbefales. Og en endnu større del får slet ingen motion. % af buschaufførerne ryger, og mere end 2 ud af 3 er storrygere (mere end cigaretter om dagen). Knap halvdelen mente ikke, at deres rygning havde noget med arbejdet at gøre. 62% er overvægtige, og mere end hver fjerde af dem er svært overvægtig. 84% af de overvægtige chauffører er noget eller meget motiverede for at tabe sig. Her giver vi nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne gav som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Det er vanskeligt at spise sundt på grund af især pauseforholdene, arbejdstiderne og manglen på kantine. De skiftende vagter gør det svært at dyrke motion. Jobbet er så stressende, at det er vanskeligt at holde op med at ryge. Rygestop-kursus Der tilbydes rygestop-kursus til chaufførerne. I forbindelse med kurserne ydes der et tilskud til nikotinerstatning.! På det pågældende anlæg var der i 2001 chauffører, der deltog i rygestop-kurset. Af disse holdt 14 op med at ryge, mens 8 har fået nedsat deres forbrug. I 2002 har 42 chauffører tilmeldt sig fordelt på 3 hold. Ligesom sidst får deltagerne nikotinerstatning til en værdi af 800 kr. i forbindelse med kurset. Kurserne gentages i 20. Idrætsdag Der indføres to faste idrætsdage om året, og virksomheden indkøber og trykker T-shirts til denne dag.! Idrætsdagene er gennemført, og kolleger på tværs af anlæggene får mulighed for at deltage i turneringer i bowling og fodbold. Der arbejdes på, at denne aktivitet udbygges. Frugtordning Der er indført en frugtordning, hvor der opstilles en frugtkurv på hvert anlæg i udkørslen.! Ordningen blev indført ved bl.a. at spare portoen til lønsedlerne (de afhentes af chaufførerne selv). Chaufførerne er tilfredse med ordningen, bortset fra at leverancen til tider kommer for sent til morgenvagten. Morgenvagterne får derfor deres frugt ved vagtens slutning, hvis der er mere tilbage. Motionsribber HUR imødekom en opfordring til at genopsætte motionsribber i folkelokalerne.! Ribberne er monteret, men det er begrænset, hvor meget chaufførerne benytter dem. Kost- og ernæringskursus Etablering af aftenskolekursus om kost og ernæring for chaufførerne.! De første to kurser blev afholdt i Interessen måles på SU-møder, og der er jævnligt forespørgsler på fortsættelser. Ledelsen følger ikke op på resultater af kurset, fordi man deltager anonymt. Fodboldhold På initiativ af chaufførerne på to garageanlæg er der indtil videre startet fodboldhold på to anlæg.! I vinterhalvåret spilles der indendørs med 7-mands hold, og i foråret 2002 blev der afholdt en turnering med deltagelse af alle virksomhedens anlæg inkl. kontorhold. Ledelsen har bidraget med trøjer. Det er en succes, der efter alt at dømme fortsætter, hvis chaufførerne er aktive. Ryginstruktør Rygge har været i fokus, og der uddannes ryginstruktører.! To chauffører fra et anlæg har i marts 2002 gennemgået et ryginstruktør-kursusforløb, hvor der både var teori og praksis. De to fungerer som "ambassadører" og spreder deres viden om, hvilke øvelser deres kolleger skal være opmærksomme på, i forhold til at styrke ryggen og/eller strække ud i det daglige.

24 Rygestop-kursus Der tilbydes rygestop-kursus til chaufførerne. I forbindelse med kurserne ydes der et tilskud til nikotinerstatning.! På det pågældende anlæg var der i 2001 chauffører, der deltog i rygestop-kurset. Af disse holdt 14 op med at ryge, mens 8 har fået nedsat deres forbrug. I 2002 har 42 chauffører tilmeldt sig fordelt på 3 hold. Ligesom sidst får deltagerne nikotinerstatning til en værdi af 800 kr. i forbindelse med kurset. Kurserne gentages i 20. Idrætsdag Der indføres to faste idrætsdage om året, og virksomheden indkøber og trykker T-shirts til denne dag.! Idrætsdagene er gennemført, og kolleger på tværs af anlæggene får mulighed for at deltage i turneringer i bowling og fodbold. Der arbejdes på, at denne aktivitet udbygges. Frugtordning Der er indført en frugtordning, hvor der opstilles en frugtkurv på hvert anlæg i udkørslen.! Ordningen blev indført ved bl.a. at spare portoen til lønsedlerne (de afhentes af chaufførerne selv). Chaufførerne er tilfredse med ordningen, bortset fra at leverancen til tider kommer for sent til morgenvagten. Morgenvagterne får derfor deres frugt ved vagtens slutning, hvis der er mere tilbage. Motionsribber HUR imødekom en opfordring til at genopsætte motionsribber i folkelokalerne.! Ribberne er monteret, men det er begrænset, hvor meget chaufførerne benytter dem. Kost- og ernæringskursus Etablering af aftenskolekursus om kost og ernæring for chaufførerne.! De første to kurser blev afholdt i Interessen måles på SU-møder, og der er jævnligt forespørgsler på fortsættelser. Ledelsen følger ikke op på resultater af kurset, fordi man deltager anonymt. Fodboldhold På initiativ af chaufførerne på to garageanlæg er der indtil videre startet fodboldhold på to anlæg.! I vinterhalvåret spilles der indendørs med 7-mands hold, og i foråret 2002 blev der afholdt en turnering med deltagelse af alle virksomhedens anlæg inkl. kontorhold. Ledelsen har bidraget med trøjer. Det er en succes, der efter alt at dømme fortsætter, hvis chaufførerne er aktive. Ryginstruktør Rygge har været i fokus, og der uddannes ryginstruktører.! To chauffører fra et anlæg har i marts 2002 gennemgået et ryginstruktør-kursusforløb, hvor der både var teori og praksis. De to fungerer som "ambassadører" og spreder deres viden om, hvilke øvelser deres kolleger skal være opmærksomme på, i forhold til at styrke ryggen og/eller strække ud i det daglige.

25 Uddannelse og kompetence Eksempler på aktiviteter En chauffør, der ikke ved, hvad der kræves af ham, er med til at give branchen et dårligt omdømme. Hvis passagererne ved, hvilket serviceniveau de kan forvente, og chaufføren er i stand til at levere dette, så forbedres omdømmet. Med en certificering ved chaufføren, hvornår han har givet passagerne den service, som forventes af ham, men også, hvornår han har givet mere, end der forventes. På denne baggrund startede HUR et forsøg med certificering, hvor SundBus blev inddraget i samarbejdet. Formålet med certificeringen var "at opgradere chaufførstyrken med viden, kunnen og færdigheder for at øge kompetence, selvværd, jobtilfredshed og servicegrad". Det er nu blevet en fast rutine, at chauffører i HUR-området skal uddannes. Og i det nyeste udbudsmateriale er der et krav om, at chaufførerne skal certificeres. En allerede ansat chauffør kan ikke dumpe til certificeringen, men må gå om så mange gange, det er nødvendigt for at bestå. Svarene på spørgsmålene nedenfor kommer fra SundBus-undersøgelsen. Procenterne viser, hvor mange chauffører der syntes, det var et problem på det garageanlæg hvor der var færrest, og det garageanlæg hvor der var flest. Indøvning på ny rute er ikke tilfredsstillende: Mellem 6% og 64% mente, at det er rigtigt. Jobbet har generelt et dårligt omdømme: Mellem % og % mente, at det passer. Jobbets omdømme bliver dårligere om to år: Mellem 16% og % var enige i dette. Har ikke tilstrækkelig tid til at yde passagererne service: Mellem % og 83% mente, at det var rigtigt. Her er nogle eksempler på de vigtigste forklaringer, som SundBus-grupperne har givet som årsag til problemerne på deres garageanlæg: Chaufførerne mangler uddannelse. Ønsket om certificering handler om at sortere de dårligst uddannede fra. Trafikselskabet ændrer hele tiden på reglerne, så det ikke er til at følge med. Der er for få instruktører. Oplæring på nyindkøbte bustyper er for dårlig. Chaufførerne vedligeholder ikke viden efter introduktionsuddannelsen. Uddannelse og kurser: Oplærings- og repetitionskursus For at få en bedre oplæring af nye chauffører og for at vedligeholde de andres viden laves et nyt kursusforløb, som alle deltager i. Materialet til kurset er lavet af en chauffør, som også underviser på kurset.! Kurserne er gennemført fra april 2001 og resten af 2001 med 5 deltagere pr. gang. Kurset har været gavnligt for såvel nystartede chauffører som de mere erfarne. Det er en praksis, selskabet vil fortsætte med. Indøverkorps Der etableres et helt nyt uddannelsesprogram. Et instruktørkorps på tre chauffører skal stå for den løbende uddannelse af et indøverkorps på hver linje.! Både instruktør- og indøverkorps fungerer godt. Chaufførerne er glade for det, og der er meget færre begynderproblemer. Kend din bus Der udarbejdes en lille bog: "Kend din bus", for hver bustype, hvor de almindeligste funktioner, fejltyper og fejlrettelsesprocedurer er beskrevet.! Bogen bliver brugt flittigt af alle chauffører, og den hjælper på mange af de fejl, som opstår i dagligdagen. Introprogram I Der er lavet et fem-dages introduktions program, som rettes til efter den enkelte chauffør. Der er også lavet et programhæfte.! Introduktionsprogrammet og programhæftet er en stor succes og er blevet en fast del af hverdagen. Introprogram II Instruktionen er lavet helt om. Der er blevet uddannet 5 nye instruktører. For løbende at kunne følge med er der udarbejdet et evalueringsskema. Ansvaret for instruktionen flyttes til chaufførservice.! Via virksomhedens interne blad blev der efterlyst 5 instruktører, og der var 36, der søgte. Efter lidt indkøringsvanskeligheder er de nye instruktører og den nye oplæring på plads, og det fungerer tilfredsstillende. Indøvning sker gradvist Der prøves en metode af, hvor de nye chauffører gradvist bliver indøvet i arbejdet.! Nye chauffører lærer nu langsomt linjerne at kende. Der indledes med de store og tunge linjer siden hen kommer flere linjer til. I starten kører der altid en instruktør med.

26 Certificering: Højere selvværd, jobtilfredshed og bedre service Certificeringsforløbet har været to-delt: En teoretisk del vedr. billetteringssystemet og kundebetjening, som HUR v/ Trafiktjenesten stod for, og en praktisk kørsel, som et AMU-center stod for.! Chaufførerne har efterfølgende vurderet, at den teoretiske del var uundværlig, mens den praktiske kørsel var overflødig. I begyndelsen var der modstand fra chaufførernes side, men det har gradvist ændret sig, så chaufførerne nu overvejende er positivt stemt over for at gennemføre certificeringen. Deltagelse på kursus Netop fordi det var frivilligt, var der i forsøgsperioden meget fokus på at få så mange til at deltage som muligt.! Af de chauffører, der deltog, gennemførte to tredjedele. Fra starten blev det gjort klart fra ledelsens side, at der ikke ville blive gjort forskel på "vindere" og "tabere" eller "A- og B-chauffører", men det erkendes, at det er en problematik, som der må tages hånd om. Positive kundemålinger Der var naturligvis en forventning om, at kundeservicen ville blive både mere ensartet og bedre, når chaufførerne blev certificeret.! Aktuelt viser kundemålingerne en meget høj grad af tilfredshed med chaufførernes arbejde.

Kai Drewes og Kjeld B. Poulsen Gør noget ved dit arbejdsmiljø

Kai Drewes og Kjeld B. Poulsen Gør noget ved dit arbejdsmiljø Kai Drewes og Kjeld B. Poulsen Gør noget ved dit arbejdsmiljø 64 eksempler som kan inspirere til at forbedre buschaufførers sundhed og arbejdsmiljø Gør noget ved dit arbejdsmiljø 03 05 07 09 11 13 15 17

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø De to hovedområder: 1. Arbejdets organisering - arbejdstidens længde - arbejdstidens placering - den hierarkiske struktur - indflydelse - arbejdspres - informationsniveau - arbejdsdelingen

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Hvordan kan ledelsesfokus øge overlevelsen i farestalden Chefkonsulent Merete L. Andersen Svinerådgiver Inga Riber Leder du dine medarbejdere? - Eller leder de efter dig? God ledelse

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen? Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds

Læs mere

SundBus Spørgeskema. Kontakt SundBus ved at ringe på telefon 39 16 54 69 eller skriv til os på vores e-mailadresse: sundbus@ami.dk

SundBus Spørgeskema. Kontakt SundBus ved at ringe på telefon 39 16 54 69 eller skriv til os på vores e-mailadresse: sundbus@ami.dk Spørgeskema Sådan gør du: Tag skemaet med hjem og udfyld det i fred og ro. Du skal regne med, at det tager mellem ½ time og tre kvarter. Spørgsmålene drejer sig om din mening om dine arbejds- og livsforhold.

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

VEJEN TIL FORANDRINGER

VEJEN TIL FORANDRINGER Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 1 SUNDHEDSFREMME VEJEN TIL FORANDRINGER RESULTATER OG ERFARINGER FRA ET PROJEKT OM SUNDHEDS- FREMME I BUSBRANCHEN Et bedre arbejdsliv Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale

Medarbejderudviklingssamtale Medarbejderudviklingssamtale f o r d i n f a g l i g e o g p e r s o n l i g e u d v i k l i n g Illustrationer af Ole Rode Jensen 1 Indledning Denne pjece er lavet af JID, fordi vi gerne vil give dig

Læs mere

Hvad gør du? 1) Kort 22

Hvad gør du? 1) Kort 22 Jeres vagtplaner er lavet for år tilbage. Nu har opgavefordelingen ændret sig, så du ind imellem undrer dig over bemandingen nogle gange er der for få og andre gange for mange på arbejde. 1) Beklager dig

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012 APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere