Vi eksporterer for 34,9 mia kr.

Transkript

1 vindmølleindustriens n y h e d s m a g a s i n 5 juni 2008 Endnu et rekordår: Vi eksporterer for 34,9 mia kr. Miljøministeren og KL: Planlægningsaftalen er fælles ansvar ABB s danske afdeling Potentialet er uendeligt!

2 Germany Wailandtstrasse Aschaffenburg Tel: +49 (0) Fax: +49 (0) germany.wind@gamesacorp.com Denmark Vejlsøvej Silkeborg Tel: / 9204 Fax: France Parc Mail - Bâtiment H 6 Allée Irène Joliot Curie Saint Priest Tel: Fax: Greece 3, Pampouki Street Neo Psichiko Athens Tel: Fax: Italy Via Pio Emanuelli,1 Corpo B, 2 piano Rome Tel: Fax: Portugal Edificio D. Joâo II PARQUE DAS NAÇOES Av. D. Joâo II, lote º B Lisbon Tel: Fax: United Kingdom Rowan House Hazell Drive NEWPORT South Wales NP10 8FY Tel: Fax: United States 1 Ben Fairless Drive - Ste. 2 Fairless Hills, PA Tel: Fax: China Room 605, CBD International Building N. o 16, Yong An Dong Li, Chaoyang Distric Beijing Tel.: Fax: POWERING THE FUTURE At Gamesa, we have the knowledge, the experience and the means required for developing wind turbines that can extract the maximum amount of energy from the wind. That is how we are delivering profits through our wind farms to our customers on five continents. We are committed to providing a complete service. Beginning with the research and development of our technology, we manufacture the essential components and assemble our wind turbines in 32 manufacturing centres, finally working alongside our customers in the operation and maintenance of their farms. Our leading position in the market is evidenced by the over 13,000 MW capacity we have installed. We are committed to developing technological solutions that ensure that the products supplied by Gamesa are the most efficient on the market. Ciudad de la Innovación, Sarriguren, Navarra (Spain) Tel: Fax: info@gamesacorp.com

3 Indhold Leder 5 Vokseværk med vilje Sverige og Kina deles om 900 MW TEMA Nyheder 6 Sverige og Kina deles om 900 MW Talent Factory på Facebook Danmarks største industri om få år 8 Vindmølleindustriens eksport steg i 2007 til 34,9 milliarder kroner Global succes for dansk vindteknologi 11 Hjemmemarkedet er afgørende for fremtidig dansk eksport branchestatistik08 3 danske virksomheder med vækst 12 Ubesatte stillinger er en barriere Udviklingspotentialet med vind er 15 er uendeligt Virksomhedsportæt af ABB 89 ingeniørstuderende til søs 18 Creative Offshore Challenge 08 besøgte Lillgrund ABB: Potentialet er uendeligt 15 Wind Power Works 20 FN s klimatopmøde i København er en unik mulighed for branchen Kommunerne har stafetten 22 KL og Miljøministeriet har indgået aftale om vindmølle-planlægningen Forskning 24 Wind Power Works 20 Kalender 26 Megawatt udgives fire gange årligt af : Vindmølleindustrien Vester Voldgade København V Tlf Fax Redaktion Ansv. chefredaktør: Redaktør: Redaktionel bistand: Layout og tryk Datagraf Jakob Lau Holst, jh@windpower.org Rune Birk Nielsen, rbn@windpower.org Datagraf Client Publishing danish@windpower.org Annoncesalg DG Media A/S, epost@dgmedia.dk Forsidefoto Vestas Wind System A/S

4 4 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Har du idéerne... har vi mulighederne! kk-electronic er en fremsynet vækstvirksomhed. Vi vil levere internationalt konkurrencedygtige styringssystemer for at udbrede anvendelsen af miljøvenlig energi - for fremtidens skyld. Vi tror på, at mennesket er den alt afgørende ressource i vores virksomhed og kun med gode ledere og medarbejdere kan vi realisere vores mål. Derfor er kk-electronic en moderne virksomhed præget af innovation og stor fleksibilitet i forhold til markedets ønsker. Vi har en flad organisationsstruktur, mod til beslutninger og en hverdag med internationale og udfordrende opgaver. kk-electronic a/s er en innovativ og dynamisk elektronikvirksomhed. Vores overordnede mål er at forsyne industrien med automatiseringsløsninger, som effektiviserer og optimerer processer og anlæg for dermed at gøre kunden mere konkurrencedygtig. Vores erfaring og kompetencer dækker styringssystemer, datamining og overvågning til vindenergi og andre energikilder, styrings- og automationsløsninger og effektfordeling til industrien og den offentlige sektor. Vi er i dag mere end 650 dygtige og kvalificerede medarbejdere i Ikast, Herning, Århus, Vejle, Ålborg og Polen og dermed en af Danmarks betydeligste styrings- og tavleproducenter.

5 LEDER Vokseværk med vilje Jakob Lau Holst, Konstitueret direktør, Vindmølleindustrien Vores branchestatistik slår fast, at Vindmølleindustrien er inde i en rivende udvikling. Det har vi kunnet læse igennem de seneste års forecasts, og det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse. I dette nummer af Megawatt og i det medfølgende indstik vil du kunne nærlæse resultaterne fra vores årlige branchestatistik. Det er bemærkelsesværdig læsning, der dog også indeholder et par kritiske forudsigelser. Den danske vindmølleindustris samlede globale omsætning steg i 2007 til 42,2 mia. kr., og den samlede eksport er steget med 8,2 mia. kr. til imponerende 34,9 mia. kr.. Hvis udviklingen fortsætter som forventet, vil Vindmølleindustrien inden for en kort årrække være Danmarks største industri. Det har vi som branche og som nation grund til at være stolte af. Brancheorganisationen har ikke kun vokseværk i dybden og på omsætningen. Vi vokser også i bredden. Derfor er det mig en fornøjelse at oplyse, at vi som forening nu er oppe på i alt Desværre er det ingen selvfølge, at Danmark også om 10 år er verdens førende kompetencecentrum for vindkraft. 201 medlemmer. Som organisation ligger vores legitimitet i høj grad i, at vi er bredt forankret i hele industriens værdikæde. Desværre er det ingen selvfølge, at Danmark også om 10 år er verdens førende kompetencecentrum for vindkraft. Det har krævet og kræver fortsat en stålsat vilje og virkelyst hos alle i industrien, at vi er kommet så langt. Men vokseværket kræver også opbakning og vilje fra det danske samfund. Der er netop indgået et energiforlig, som frem til 2012 øger vindkraftens bidrag til den danske energiforsyning med 1300 MW, således at vind til den tid dækker pct. af elforsyningen. Det er godt for Danmarks klimaprofil og for Danmarks energiforsyningssikkerhed. Det er også en vigtig aftale for eksporten, fordi den sikrer, at den danske branche kan bruge hjemmemarkedet til at udvikle og demonstrere vores kompetencer over for det globale marked. Danmark er på samme tid laboratorium og udstillingsvindue. Derfor er det bydende nødvendigt, at planlægningen for de nye vindmøller kommer i gang ude i kommunerne. Der skal nye varer i udstillingsvinduet. Vindmølleindustrien vil arbejde målrettet sammen med Kommunernes Landsforening og miljøministeren for at sikre, at det sker inden FN s klimatopmøde i København i Topmødet er en unik mulighed for at sætte fokus på, at vindkraft er en stor del af løsningen i kampen mod klimaudfordringerne. Derfor iværksætter Vindmølleindustrien sammen med vores globale brancheforening, GWEC, kampagnen Wind Power Works. Kampagnen skal hjælpe med at skabe global politisk vilje til at lande en aftale i København en aftale, vi gerne ser fremme implementering af grøn teknologi, herunder naturligvis vindkraft, langt mere målrettet end den eksisterende aftale. Den globale kampagne tilbyder også muligheder for at profilere din virksomhed som en aktiv og etableret del af løsningen på klimaudfordringen. 19 virksomheder har indtil videre valgt at støtte op om kampagnen. Du kan se hvilke inde i bladet. Rigtig god læselyst.

6 6 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: LM Glasfiber A/S Kongal Nagaram i Indien marked Døråbner til det indiske marked Klima- og energiminister Connie Hedegaard har indgået en aftale med Indien om ni konkrete samarbejdsområder inden for blandt andet vindkraft, herunder at se på mulighederne for at erstatte gamle vindmøller med nye og mere moderne møller. Derudover skal mulighederne for at udføre et demonstrationsprojekt for en havvindmøllepark ved Indiens kyst undersøges. Den nye samarbejdsplan er en opfølgning på den generelle samarbejdsaftale om energi, som blev indgået under statsminister Anders Fogh Rasmussens og Connie Hedegaards besøg i Indien i februar En forretningsdelegation besøger Indien i september 2008 for at møde indiske firmaer inden for vindenergi. COC08 Snapshot udløste mobiloplader Foto: Kristian Poulsen Tirsdag den 6. maj sejlede Vindmølleindustrien og 89 ingeniørstuderende ud til Lillgrund, hvor de studerende fik mulighed for at møde folk fra branchen. Solen skinnede, og det var perfekt fotovejr, så der blev taget rigtigt mange gode billede. Vindmølleindustrien besluttede derfor at udskrive en fotokonkurrence. Vinderen af konkurrencen er Kristian Poulsen, København S. Han har vundet en mobiltelefon-oplader, der er drevet af solceller.

7 Nyheder Af Helene Aagaard netværk Talent Factory på Facebook Foto: LM Glasfiber A/S På den sociale netværksside Facebook har de studerende, som deltog i EWEC 2008, oprettet en gruppe, hvor de kan dele oplevelsen, efter de er kommet hjem. Ud af de 45 studerende, som var med i Bruxelles, har 31 allerede tilmeldt sig gruppen, hvor man også kan finde billeder fra vindkraftsmessen. Du kan finde gruppen ved at skrive EWEC 2008 i søgefeltet på eksport Eksporten af dansk energi-teknologi runder 50 mia. kr. Dansk eksport af energiteknologi runder nu endnu en milepæl, da den sidste år steg til over 50 mia. kr. Det viser nye tal fra Klima- og Energiministeriet for eksporten af energiteknologi og -udstyr som vindmøller, pumper, termostater med mere. Det betyder, at eksporten af energiteknologi er steget 8 procent fra 2006 til Sådan er konklusionen fra de foreløbige tal, som er udarbejdet i samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet og Energi Industrien. De nye tal viser dermed også, at salget af dansk energiteknologi er steget fire gange så meget som den øvrige vareeksport, der blot steg 2 procent i Fra 1998 til 2007 er eksporten af energiteknologier tredoblet. Foto: Vestas Wind System A/S marked Sverige og Kina deles om 900 MW De svenske energimyndigheder har sammen med investeringsfirmaet Tricorona finansieret 900 MW i Kina. I alt er der tale om 11 projekter, og aftalen om de 900 MW blev underskrevet i nærværet af den svenske statsminister, Frederik Reinfeldt, og den kinesiske premierminister, Wen Jiabao. Vindparkerne skal bygges i det indre Mongoliet og i Jiin-, Gansu- og Hebeiprovinserne, og de vil mindske Kinas CO 2 - udledning med over syv millioner tons. EVENTS Europæisk Vinddag Den 15. juni fejrer Europa igen i år Europæisk Vinddag. Det er den europæiske vindkraftorganisation EWEA, der igen organiserer dagen, hvor i alt 18 lande indtil videre arrangerer events, der viser vindkraftens muligheder. I år falder dagen på en søndag, og af den grund har EWEA besluttet, at deltagerlandene kan inddrage lørdagen til deres events. Læs mere på hjemmesiden: Seminar: Next stop China Torsdag den 12. juni afholder Vindmølleindustrien seminar om udfordringerne og mulighederne i Kina for danske virksomehder. Der sker hos Siemens Wind Power A/S i Brande. Læs mere på

8 8 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: Bo Amstrup Danmarks største industri om få år Vindmølleindustriens 2008-statistik over udviklingen i den danske vindbranche viser bemærkelsesværdig vækst i både omsætning, eksport og beskæftigelse. I de kommende år ventes fortsatte vækstrater på plus 25 pct. på trods af store udfordringer med at rekruttere medarbejdere. Vestas mange nyansættelser udfordrer de fysiske rammer her er det kantinen i hovedkontoret i Randers, maj 2008 Den danske vindbranches omsætning nåede i 2007 op på astronomiske 42,2 mia. kroner mod 32,8 mia. kroner i Det svarer til en stigning på 28,8 pct., og medtages branchens omsætning i udlandet, ligger omsætningen på ca. 65 mia. kroner svarende til en vækst på 34 pct. Tilsvarende er eksporten (defineret som varer, der produceres i Danmark og sendes til udlandet) vokset fra 26,7 mia. kroner i 2006 til 34,9 mia. kroner i 2007, hvilket svarer til 31 pct. Det bedste af det hele er, at der ikke er udsigt til, at væksten stopper, siger Rune Moesgaard, økonom i Vindmølleindustrien og ansvarlig for den årlige branchestatistik. Hvis branchen lykkes med at tiltrække de rigtige medarbejdere, vil vi også de kommende år opleve vækstrater på 25 pct. Noget tilsvarende ser man ikke inden for nogen andre industriområder. Skarp kamp om medarbejderne I spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for branchestatistikken, betegner virksomhederne selv deres evne til at rekruttere de nødvendige medarbejdere som en afgørende forudsætning for succes i fremtiden. Mange af vores medlemmer svarer, at de i 2007 har haft store problemer med at rekruttere medarbejdere. Det harmonerer godt med vores vurdering af, at netop dét er den væsentligste stopklods for yderligere vækst, siger Rune Moesgaard. Den dugfriske branchestatistik estimerer, at der i 2007 var i alt personer beskæftiget med vindenergi i Danmark. Det er knap 9 pct. eller flere end i

9 TEMA branchestatistik08 Af Jakob Vedelsby Vind slår de øvrige industriområder Vindindustrien har allerede lagt klassiske danske industriområder som kød, møbler og mode bag sig målt på eksport. I løbet af to til tre år forventes vindkraft også at overhale olieindustrien og medicinalbranchen. Her er 2007-tallene for eksport og vækst (set i forhold til 2006) for de største industriområder: n Råmineralolier og produkter heraf 44 mia. kr. Nedgang i væksten på 12 pct. n Medicinske og farmaceutiske produkter: 40,2 mia. kr. Vækst på 4 pct. n Kød og kødvarer: 28,8 mia. kr. 0-vækst siden n Beklædningsgenstande og -tilbehør: 20,3 mia. kr. Vækst på 5 pct. n Møbler: 16,3 mia. kr. Vækst på 2 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Samtidig fremgår det, at hele 60 pct. af de danske vindvirksomheder har oplevet rekrutteringsproblemer i Der er ubesatte job inden for alle kategorier: fra ingeniører og industriteknikere over malere og sandblæsere til skibsofficerer. Og efterspørgslen på arbejdskraft vil fortsætte med at vokse fremover, viser branchestatistikken. 75 pct. af virksomhederne forventer Mange af vores medlemmer svarer, at de i 2007 har haft store problemer med at rekruttere medarbejdere at have flere ansatte i slutningen af 2008, end de havde i slutningen af pct. forventer at have det samme antal ansatte, og ingen regner med at have færre medarbejdere. På den baggrund må vi antage, at rekrutteringsproblemet vil vokse yderligere i de kommende år, siger vindmølleindustriens økonom. Vindindustrien snart størst Udfordringerne med at tiltrække arbejdskraft ændrer dog ikke ved, at den danske vindbranche samlet set står stærkere end nogensinde, fastslår Rune Moesgaard. Der sker fortsat en udvidelse af produktionskapaciteten herhjemme, der bliver hele tiden skabt flere arbejdspladser, og den højteknologiske udvikling på vindområdet foregår også i vid udstrækning i >>>

10 10 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: Bo Amstrup For at fastholde udviklingen skal mange flere besættes i fremtiden. >>> Danmark. Dét forventer vi også vil være billedet i en overskuelig fremtid. Men det afhænger selvfølgelig af, at virksomhederne får mulighed for, at udvikle, teste og demonstrere vindmøller på dansk grund i fremtiden. Mia. kr Samtidig tyder alt på, at vindmølleindustrien i løbet af bare to til tre år vil være det absolut største industriområde i Danmark målt på omsætning og eksport. Sådan er tallene fremkommet Vindmølleindustrien har udsendt et internetbaseret spørgeskema til sine ca. 200 medlemmer, der består af mølleproducenter som Vestas og Siemens, og et stort antal underleverandører. 60 pct. af medlemsvirksomhederne har besvaret spørgsmålene. Derudover findes der yderligere ca. 150 virksomheder i Danmark, som også leverer til vindbranchen Vindmølleindustrien siger tak Vindmølleindustrien har udtrukket fem virksomheder blandt de mange, der har svaret på Vindmølleindustriens undersøgelse om branchestatistikken. Vinderne, der vil modtage 2 gode flasker rødvin, er: JSB Plast Olet Industrigummi A/S Monofiber A/S Dansk Overflade Teknik A/S Ribe Maskinfabrik A/S Eksporten af vindmøller, komponenter og tjenesteydelser

11 TEMA branchestatistik08 Af Jakob Vedelsby Global succes for dansk vindteknologi Den imponerende vækst i den danske vindbranche skyldes hurtigt voksende efterspørgsel på vindenergi i mange egne af verden. USA og Kina er nogle af de lande, hvor udbredelsen af vindkraft eksploderer, men der skyder også nye vigtige markeder frem i Europa. Også det danske hjemmemarked har afgørende betydning for dansk vindindustris succes. Vindenergi udbredes i disse år med eksplosiv hast på verdensplan. I 2007 blev der opstillet knap MW, og det tal vil være vokset til MW i år 2012, forudser Birger T. Madsen, adm. direktør i BTM Consult, der siden 1995 har udgivet en årlig World Market Update, som stiller skarpt på de globale vindaktiviteter. Af den seneste udgave fremgår det, at det især er vindaktiviteter i USA og Kina, der DONG Energys modelbillede af tre moderne vindmøller, der skal opstilles inden FN s klimatopmøde. kan forklare den markante vækst i dansk vindindustri. I USA stillede de MW op i Det er ikke alene mere end dobbelt så meget som i Det er også det højeste antal MW, der nogensinde er stillet op på et år på et enkelt marked. Forklaringen er både voksende miljøinteresse og stigende elpriser, men især Production Tax Creditordningen (PTC), de har kørende derovre. PTC giver et skattefradrag på 2 cent pr. kwh i 10 år efter møllernes opstilling og giver en vis sikkerhed under vindinvesteringerne, forklarer Birger T. Madsen. I Asien og særligt i Kina er der også stor aktivitet på vindkraftområdet. Kina har overhalet Indien og opstillede i MW. Det svarer til den samlede vindkapacitet, der er stillet op i Danmark siden begyndelsen. Og der er gode grunde til, at Kina satser stort på vind. For det første oplever de en kraftigt stigende efterspørgsel på energi på grund af de økonomiske vækstrater på ca. 10 pct. årligt. Derudover er kineserne blevet meget opmærksomme på, at de er nødt til at begrænse forureningen ved hjælp af vedvarende energi. Men den måske allervigtigste drivkraft er ønsket om at sætte en erhvervsudvikling i gang inde i landet og på den måde begrænse de stigende uligheder i velstand mellem de forskellige provinser. Her får vindkraft en nøglerolle som energileverandør til nye industriområder, siger Bjarne T. Madsen og uddyber hvorfor: Kinesisk lov foreskriver, at 70 pct. af en vindmølles værdi skal være skabt i Kina. På den måde bruger kineserne også vindkraft til at generere øget beskæftigelse og vækst i landet. Det betyder videre, at de danske vindvirksomheder må etablere sig fysisk i Kina, hvad de også gør i stor stil i disse år. Mange nye markeder Ud over væksten i USA og Kina sker der også ting og sager i Europa, som er med til at øge den danske eksport, fortsætter Birger T. Madsen. Europa er stadigvæk det største vindmarked i verden og vil formentlig også være det om fem år. Det skyldes ikke mindst beslutningen i EU om, at 20 pct. af unionens energiforbrug skal være dækket af vedvarende energi i Vindenergi står meget stærkt i forhold til de øvrige vedvarende energiformer, og meget tyder på, at vi skal helt op og have en vindandel på pct. af al elproduktion i EU, hvis målet om de 20 pct. skal nås. Det indebærer, at der skal stilles meget, meget mere vindkraft op i EU i det kommende årti, siger han. Birger T. Madsen peger også på, at der er flere nye markeder på vej i Europa. Der er først og fremmest fart på i Frankrig, men også Portugal, Italien og Polen viser gode takter. Derudover er England hastigt på vej til at blive det førende offshore-marked. Endelig forudser han, at både Sverige og Norge snart for alvor tager hul på at integrere vindkraft i energiforsyningen. Når det gælder Danmark, konstaterer Birger T. Madsen, at der er i alt 800 MW i regi af offshoreparker under opførelse eller i pipelinen. Derudover er der sat gang i >>>

12 12 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin >>> et udskiftningsprogram, hvor gamle møller erstattes med nye, større og mere effektive. Alt i alt løber det op i MW. Men der kunne være langt mere gang i den, mener han. Udbredelsen af vindenergi i Danmark er i øjeblikket fanget i den situation, som opstod af politikernes laden stå til for 4-5 år siden. Problemet er, at du ikke kan knipse med fingrene i dag, og så står der en ny mølle i morgen. Efterspørgslen er så stor, og presset på leverandørkæden så massivt, at der typisk er 2-3 års ventetid på en ny mølle. Man kan imidlertid godt forestille sig, at Vestas og Siemens ser en strategisk interesse i at prioritere nogle projekter i Danmark frem for på andre markeder, så vi kan få nogle af de nye møller op at stå før klimatopmødet i Det vigtige hjemmemarked Producenternes sandsynlige velvilje skyldes, ifølge Birger T. Madsen, at de har en markant egeninteresse i et stærkt hjemmemarked. Det er vigtigt for dem at kunne opstille deres møller herhjemme, så de har let adgang til at demonstrere og finpudse de nyeste teknologier og udvikle kompetencerne. Det har også en psykologisk effekt og styrker troværdigheden, at f.eks. Vestas, når de kommer ud i verden og skal sælge deres vindmøller, kan dokumentere stor vindaktivitet i hjemlandet, siger han og fremhæver endnu en vigtig årsag til at fastholde et stærkt hjemmemarked: Danmark er med en vindandel på godt 20 pct. af det samlede elforbrug det land i verden, der har integreret mest vindenergi, men lande som Tyskland og Spanien vil inden for få år bide os i haserne og det åbner nye danske forretningsmuligheder. Jo højere vindandelen bliver, des mere krævende og komplekst er det at integrere vindmøllestrømmen i energisystemet. Og dét ved vi en masse om i Danmark. Jeg er ikke i tvivl om, at den viden bliver en guldgrube for danske virksomheder i de kommende år, siger han og tilføjer, at der, set i et større perspektiv, er et stykke vej endnu, før omverdenen generelt kommer op på vores vindandel. I EU som helhed bliver 3,7 pct. af strømmen lavet på vindkraft, og på globalt plan er 1 pct. netop rundet. Det betyder så til gengæld også, at de potentielle vækstmuligheder for den danske vindbranche også fremover vil være helt fremragende. Hvis det lykkes at fastholde både produktudvikling, forskning, udvikling og en vis produktion herhjemme, vil Danmark langt ind i fremtiden fortsat være omdrejningspunktet for den globale vindkraftindustri. Rambøll Wind Energy vækst hæmmet af medarbejdermangel Rambøll har arbejdet med vindenergi siden I 2002 blev aktiviteterne placeret i en særskilt vindafdeling. Afdelingen, hvis vigtigste marked er England, har specialiseret sig i rådgivning i forbindelse med offshore-projekter primært design af vindmøllefundamenter. På dette specifikke felt har Rambøll været med på knap 50 pct. af de offshore-møller, der hidtil er opført i verden. Samtidig har Rambøll Wind Energy udviklet en softwareløsning, som gør det muligt at beregne den optimale udformning af hver enkelt mølle i en møllepark, hvilket åbner for store materialebesparelser. Omsætningen i Rambøll Wind Energy er vokset med 80 pct. om året siden Virksomheden er senest bl.a. blevet hyret til at lave fundamentdesign på 140 stk. 3,6 MW møller til offshore-parken, Greater Gabbard, ved Themsens udløb. Direktør Søren Juel Petersen kan ikke skjule sin begejstring over, at ordrerne på det nærmeste vælter ind i øvrigt også på byg- Søren Juel Petersen, Direktør, Rambøll Wind Energy ningsintegrerede møller, hvor Rambøll har skabt sig endnu en niche. Men der er et men. Det er spændende og fascinerede at være en del af en verdensomspændende succes og dét er vindkraft i disse år. Så meget desto mere frustrerende er det, at vi er begyndt at sige nej til opgaver, fordi vi ikke kan skaffe arbejdskraft. Vi kunne vokse meget mere, end vi gør, men vi er simpelt hen nødt til at holde igen og koncentrere os om at servicere vores kunder på de eksisterende markeder. Så meget desto mere frustrerende er det, at vi er begyndt at sige nej til opgaver, fordi vi ikke kan skaffe arbejdskraft

13 TEMA branchestatistik08 Af Jakob Vedelsby Claus Sejersen, Adm. direktør, Svendborg Brakes A/S Tommy Gundelund Jespersen, Adm. direktør, kk-electronic A/S Svendborg Brakes med i 90 procent af de kinesiske møller kk-electronic løsningen var fabrik i Polen Svendborg Brakes er specialiseret i hydrauliske bremsesystemer, der i en vindmølle bruges til henholdsvis at bremse vingernes omdrejning og til at fastholde vindmøllen i en optimal position i forhold til vindretningen. Virksomheden har en global markedsandel på mere end 50 pct. Væksten har de sidste tre år ligget på pct. årligt, og Claus Sejersen, administrerende direktør for Svendborg Brakes i Tyskland og ansvarlig for virksomhedens globale vindaktiviteter, forventer tilsvarende vækstrater de kommende år. Hvordan er det kommet dertil? Vi har satset målrettet på vindområdet siden 1994 og bl.a. skabt vores egen test- og udviklingsplatform, hvor vi kan simulere en vindmølle i drift og hele tiden forbedre vores produkter. Derudover samarbejder vi tæt med mølleproducenterne om udvikling af nye mølletyper, siger han. De vigtigste markeder for Svendborg Brakes er i dag Kina, USA, Tyskland, Indien og Danmark. I Kina sidder virksomheden på mere end 90 pct. af markedet for hydrauliske bremser til kinesisk producerede vindmøller. Alt salg og marketing styres fra Tyskland. Svendborg Brakes producerer ikke selv dele, men indkøber fra underleverandører og samler de færdige løsninger på egne samlefabrikker i Danmark, Tyskland, Kina og snart også USA. Og den voldsomme vækst giver flere udfordringer. Det er ganske krævende at integrere de mange nye folk, vi Det er ganske krævende at integrere de mange nye folk, vi hele tiden ansætter hele tiden ansætter. Men vores største udfordring er at sikre, at underleverandørerne følger med vores udvikling og investerer i nyt produktionsudstyr på de rigtige tidspunkter. Vi har haft nogle få flaskehalsproblemer på den konto, men generelt kan vi ikke klage. Det går jo fantastisk! kk-electronic s vindafdeling har siden slutningen af 1980 erne specialiseret sig i at levere de computerløsninger og elektroniske styresystemer, som dels sørger for, at strømmen fra en vindmølle bliver overført til elnettet, dels bruges til overvågning af vindmøllernes drift. Omsætningen og antallet af medarbejdere i virksomhedens vindafdeling er tredoblet siden 2004, og administrerende direktør Tommy Gundelund Jespersen forventer en tilsvarende vækst frem mod Det går godt, og vi har svært ved at få armene ned. En vigtig årsag er, at det er lykkedes os at få skabt en skudsikker forsyningskæde, som vi løbende tilpasser vores vækst. Vi indså for længe siden, at vi ikke kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft herhjemme. Derfor rykkede vi i 2006 til Polen. Vi købte en mindre produktionsvirksomhed dernede, som vi siden har udvidet kraftigt, så vi i dag beskæftiger 240 polakker. Vi har bl.a. ansat 100 faglærte elektrikere, og dem ville vi godt nok have haft svært ved at skaffe i Herning- Ikast-området, hvor vores danske hovedkontor ligger, siger Tommy Gundelund Jespersen, der dog erkender, at kk-electronic, ligesom den øvrige branche, under alle omstændigheder har en fremtidig udfordring i at sikre en tilstrækkelig stor tilgang af ingeniører og teknikere med de rette kompetencer ikke mindst fordi branchen og dermed også efterspørgslen på arbejdskraft er globaliseret. I øjeblikket arbejder kk-electronic på at gentage det europæiske setup med afdelingen i Polen i Asien og muligvis også i USA to af de markeder, hvor man allerede står stærkt og forventer at ekspandere kraftigt fremover. Fremtidsplanen er at etablere lokale afdelinger med lokal arbejdskraft og ledelse. Vi tror på, at den fremgangsmåde vil sikre os succes mange år frem i tiden, siger Tommy Gundelund Jespersen. Det går godt, og vi har svært ved at få armene ned

14 14 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin

15 virksomhedsportræt Af Johan Rasmussen Foto: Jacob Nielsen Uendeligt potentiale Den schweiziske koncern ABB har samarbejdet med vindindustrien i 20 år, og i dag står den danske direktør, Claus Madsen, i spidsen for koncernens windteam. ABB har blandt andet leveret komponenter og søkabel til verdens største havvindmøllepark. Så længe vinden bliver ved med at blæse, er udviklingspotentialet teoretisk set uendeligt for vindkraften og for ABB, mener Claus Madsen. >>>

16 16 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: ABB >>> Det ligner en stor rulle sytråd, men ser man godt efter, kan man se en mand med arbejdshjelm stå oven i rullen. Billedet af de enorme ruller med kabel ligger på direktør Claus Madsens mødebord i ABB-koncernens danske afdeling i Skovlunde. På den anden side af vinduerne har vinden rigtig godt fat i et magnoliatræ, og det er i dobbelt forstand en udsigt, der kan skabe fryd, da vindenergien er en stigende del af ABB s omsætning. ABB er en schweizisk koncern med medarbejdere på verdensplan heraf arbejder de 700 i Danmark. ABB leverer produkter, løsninger og ydelser til en lang række industrikunder, forsyningsvirksomheder samt til olie- og gassektoren på markedet for infrastruktur. Kort fortalt ligger koncernens styrke i at levere kraft- og automationsteknologier, der gør virksomheder i stand til at forbedre deres ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet. Vind i 20 år ABB samarbejdede allerede for 20 år siden med vindmølleproducenter, men dengang var det ikke en kommerciel succes. For fem år siden begyndte udviklingen i vindindustrien imidlertid at gå stærkt, og for to år siden samlede ABB alle koncernens afdelinger og enheder, som arbejder med vindenergi, i et stort team med en fælles strategi. Claus Madsen, ABB s danske direktør, blev valgt som leder af dette windteam, bl.a. fordi han repræsenterer vindenergiens vugge Danmark. Der var 25 forskellige fabrikker i ABB, som kunne samarbejde med den samme kunde, og derfor var det nødvendigt med en samlet strategi f.eks. i forhold til, hvilke teknologier vi vil satse på osv., siger Claus Madsen. I 2006 gav vinden ABB en ordretilgang på en halv milliard dollar. Allerede i 2007 var det tal tæt på en milliard dollar, og Claus Madsen håber, at væksten bliver på over 20 procent om året i de kommende år. Vindenergien er blevet et af ABB s vigtige fokusområder, siger Claus Madsen. Verdens største havmøllepark Billedet på bordet med den enorme rulle søkabel er blot en af grundene til, at Claus Madsen ser lyst på fremtiden. Kablerne, som bliver produceret på ABB s fabrik i Karlskrona i Sverige, er den samme type søkabel, ABB har udviklet til verdens største havmøllepark Windpark-Cluster Borkum2 ud for tysk kyst. Havmølleparken ligger ikke mindre end 128 km fra land, og at det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes blandt andet ABB s søkabler. Kablerne, der nogle steder vejer 70 kilo pr. meter, benytter sig af den såkaldte HVDC Light-teknologi, der kort forklaret betyder, at energien kan flyttes over store afstande med lavt energitab. Teknologien har ABB tidligere brugt til at levere strøm til boreplatforme, hvor energien blev sendt den modsatte vej fra land ud til boreplatformen. Det er først inden for det sidste par år, det er begyndt at kunne betale sig at lave havmølleparker over 100 kilometer ude i havet. Ulempen er, at det er dyrere at bygge og vedligeholde langt fra kysten. Fordelene er til gengæld, at møllerne ikke generer borgerne, og så leverer de en højere og mere stabil produktion, da vinden blæser

17 virksomhedsportræt Af Johan Rasmussen Foto: Jacob Nielsen Morten Karulf t.h. og Brian Dyllman fra wind-teamet i Skovlunde Tendensen er, at der bliver flere og flere kvalitets og sikkerhedsmæssige krav. ABB lægger kabler mere konstant ude på havet, forklarer Claus Madsen. Uendeligt potentiale ABB s danske direktør ser et meget stort potentiale i de store havmølleparker især for flere europæiske lande, som vil få sværere ved at finde steder at placere vindmøllerne på land i fremtiden, mener Claus Madsen. Hvis man tager forbehold for omkostninger ved at etablere og vedligeholde havmølleparker langt ude i havet, er potentialet på området teoretisk set uendeligt, og visionen om, at havmølleparkerne kan levere langt mere energi, er spændende. Da Claus Madsen blev valgt til at lede ABB s windteam, spillede det en rolle, at han er dansker og dermed fra vindmøllernes pionernation. Han påpeger dog, at Danmark nemt kan tabe sin førerposition om kort tid, hvis der ikke snart kommer nye tiltag. Regeringen er nok lidt fodslæbende på området. Jeg mener, at vi skal have opstillet flere demonstrations- og testmøller i Danmark, så nye tiltag kan afprøves og udvikle industrien. Vi skal satse mere på forskning og udvikling, da det automatisk vil betyde mere produktion for danske virksomheder, siger han. Kæmpe kontrakt Søkablerne er kun et af mange elementer, ABB leverer til vindmølleindustrien. Generatorer, transformere, afbrydere og robotsystemer til at male vingerne på møllerne er andre eksempler. Samtidig er service og vedligeholdelse af vindmøller også blevet et stort område for ABB. Morten Karulf er salgsingeniør og rejser ofte til ABB s fabrikker i for eksempel Sverige, Tyskland, Spanien og Italien. Den dag orienterer han wind-teamet i Skovlunde om den seneste udvikling. På bordet foran ham ligger tegninger og billeder af en lang række elementer, som ABB har udviklet til vindmølleindustrien. For eksempel kontakter med en effekt på 2050 ampere, som sidder i nacellen. De bruges til de største vindmøller i verden. Vores opgave er at udvikle elementer sammen med de store vindmølleproducenter. De enkelte kunder har forskellige ønsker, og samtidig er der også forskellige krav til vindmøllerne i de enkelte lande. Tendensen er, at der bliver flere og flere kvalitets- og sikkerhedskrav, siger Morten Karulf. I takt med at vindmøllernes kvalitet er blevet bedre, og at møllerne er blevet større, er konkurrencen på markedet steget. Vindmølleproducenter som Vestas og Siemens Wind System er blevet bedre til udviklingsarbejdet med møllerne, og derfor skal vi hele tiden komme med nye ideer til dem, så vi ikke kun bliver leverandør af elementer, siger Morten Karulf. Han sammenligner udviklingen af vindmøller med udviklingen af biler. Biler har i mange år kunnet køre stærkt, men nu er de blevet mere behagelige at køre i uden larm og bump fra vejen, på samme måde har vindmøllerne længe drejet rundt, men nu leverer de mere strøm og med en langt større kvalitet og stabilitet. Og med den medvind, vindmølleindustrien har i øjeblikket, tyder meget på, at den samme stabilitet vil kendetegne ABB og vindkraft i fremtiden.

18 18 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin 89 ingeniørstuderende til søs med vind På vej ud til Lillgrund fik de 89 ingeniørstuderende lejlighed til at se den otte år gamle vindmøllepark Middelgrunden. Hovedsponsor Medsponsor

19 Creative offshore challenge 08 Af Rosa Klitgaard Andersen Foto: Morten Brunbjerg Solen skinner fra en skyfri himmel. Det er morgen i Nyhavn, København. Morgenværtshusene har for længst slået dørene op, og de første turister nyder en fadøl i forårssolen. Det er tirsdag den 6. maj, og foran Nyhavn 71 står en broget flok, der ved første øjekast ligner en typisk turistflok på vej på sejltur. Men når man nærmer sig og lytter til samtalen, er det tydeligt, at der er noget anderledes ved flokken. Snakken kredser om fuldlasttimer, elektrotekniske løsninger, fundamentkonstruktioner, navhøjde og vingelængder kort sagt vindmøller. Færgen M/S Bjørnsholm skal fragte denne flok på 89 ingeniørstuderende og 13 industrifolk til Lillgrund offshore-park syd for Øresundsbroen, hvor de næste fire timer skal tilbringes. Turen er en del af konkurrencen Creative Offshore Challenge 2008, og oplevelsen af at komme helt tæt på de 48 havmøller skulle meget gerne inspirere de studerende til at deltage i konkurrencen med deres bud på kreative nye løsninger i konkurrencen. Læs mere om turen og Creative Offshore Challange 08 på Vi skal skabe rigtige løsninger uden noget facit i en lærebog Daniel Johan Petersen og Martin Johansen, 4. semester, stærkstrøm, IHK Stærkstrøm er fedt Ryan Danyluk, Nick Johansen og Jose Miguel Simon, wind master på DTU Vi løser rigtige problemer Daniel Johan Petersen og Martin Johansen læser begge til stærkstrømsingeniører på IHK og er ved at afslutte et semesterprojekt om vindkraft. Det er rigtig spændende at arbejde med vindkraft. Vi føler hele tiden, at vi arbejder med noget nyt. Der er ikke meget faglitteratur at støtte sig op ad, så vi skal skabe helt nye løsninger, fortæller Daniel Johan Petersen. Han og Martin Johansen arbejder sammen med Dong Energy om deres projekt i konkurrencen, og det har de haft rigtig meget glæde af. Vi kan ikke bare sætte os ned og læse en bog. Vi skal skabe rigtige løsninger uden noget facit i en lærebog. Dong kommer rent faktisk til at bruge vores arbejde til noget, fortæller Martin Johansen. Desværre bliver stærkstrøm som studielinje ofte overset af de studerende. På Martin og Daniels hold er de f.eks. kun fem. Det er rigtig ærgerligt, for stærkstrøm er fedt! Samarbejde med industrien kan være med til at gøre stærkstrøm spændende, og f.eks. projekter om vindkraft kan være med til at vise, hvor meget man kan med faget, fortsætter Martin Johansen. Canadiske Ryan Danyluk, Nick Johansen fra USA og spanske Jose Miguel Simon er ved at danne en gruppe, der planlægger at deltage i Creative Offshore Challenge-konkurrencen i efteråret Det, der gør offshore-vindkraft så spændende, er, at vi kommer til at arbejde med rigtige problemer. Vi kommer til at løse de problemer, som virksomhederne sidder med i dagligdagen, siger Ryan Danyluk. Alle tre læser wind master på DTU og kom til Danmark med blandede forventninger. De havde forestillet sig en god uddannelse, men har fået meget mere med i købet: Den danske vindmølleindustri er meget større, end jeg havde forventet. Men også forskningsverdenen er i verdensklasse, og jeg er virkelig blevet overrasket over den internationale anerkendelse og respekt, Danmark har, siger Nick Johansen og bliver suppleret af Jose Miguel Simon: Her har man virkelig mulighed for at være en del af verdens førende kompetencecentrum for vindkraft.

20 20 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin FN s klimatopmøde i København i 2009 er en unik mulighed for at sætte fokus på, at vindkraft er en stor del af løsningen i kampen mod klimaudfordringerne. Derfor iværksætter Vindmølleindustrien sammen med vores globale brancheforening, GWEC, kampagnen Wind Power Works. Kampagnen skal hjælpe med at skabe global politisk vilje til at lande en aftale i København en aftale vi gerne ser i langt højere grad end den eksisterende, fremmer implementering af grøn teknologi, herunder naturligvis vindkraft. Kampagnen tilbyder også muligheder for at profilere din virksomhed, som en aktiv og etableret del af løsningen på klimaudfordringen. Klimatopmødet i København betyder en hel masse for reduceringen af den globale opvarmning. Lund & Sørensen A/S har derfor valgt aktivt at støtte kampagnen Wind Power Works, som iværksættes af GWEC og vindmølleindustrien, fordi vi gerne aktivt vil signalere, at vi tager del i ansvaret om reduceringen af CO 2 både nationalt og internationalt. Brian Nygaard Lund, General Manager, Lund & Sørensen A/S Vi vil meget gerne være med i Wind Power Works, fordi vi synes, det er sjovt at være en del af en verdensomspændende kampagne, og fordi vi gerne vil støtte et rigtigt godt initiativ Claus Sejersen, adm. direktør, Svendborg Brakes A/S Wind Power Works -kampagnen skal sikre, at industrien kan matche den politiske begivenhed det er, at afløseren til Kyoto-protokollen sandsynligvis bliver vedtaget ved Københavns-topmødet i Vi skal udnytte det store fokus på klima til at synliggøre vindkraft som en del af løsningen og udbygge det fremtidige marked for vindkraft. Vi skal som industri løfte i flok. Charlotte Arent Olesen, marketingdirektør, Monofiber A/S

21 Wind power works Af Rune Birk Nielsen We Support Platinum Gold Silver Lund & Sorensen A/S Supporting organizations

22 22 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Kommunerne har stafetten Kommunernes Landsforening (KL) indgik i april en aftale med Miljøministeriet om de 150 MW, som energiforliget fra 21. februar 2008 indebærer ud over to nye havvindmølleparker Ifølge april-aftalen er det kommunerne, der skal finde placeringerne til de nye vindmøller. I aftalen står der desuden, at kommunerne skal tilvejebringe det endelige plangrundlag for 350 MW landvindmøller inden udgangen af 2008 som en udmøntning af udskiftningsordningen fra Derudover er det aftalt, at der etableres et»rejsehold«, som kan understøtte kommunerne i at løse opgaven. Vindmølleindustrien har spurgt både miljøminister Troels Lund Poulsen og Bjørn Dahl, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget hos KL, om, hvad der skal til, for at planen holder og ikke mindst hvem der skal gøre hvad, for at den holder. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) Hvordan tror du, de nye initiativer i energiaftalen (lokal medejerskab, den grønne fond osv.) vil påvirke planlægningen? Energiaftalen rummer fire nye incitamenter, som har betydning for kommunernes planlægning for vindmøller. Det handler for det første om en ny garantifond for lokale vindmøllelaug, for det andet om lokalt medejerskab, for det tredje en lokal grøn ordning og desuden en kompensationsordning for naboer til vindmøller. Jeg har en klar forventning om, at disse nye incitamenter vil medvirke til at fremme den lokale vindmølleplanlægning. Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land har tidligere anbefalet, at Miljøministeriet styrker informationen og rådgivningen til kommuner og offentligheden generelt. Hvordan har miljøministeren tænkt sig at følge op på anbefalingen? Jeg er enig i, at information og rådgivning til kommunerne og offentligheden er vigtig. Miljøministeriet er derfor også i tæt dialog med kommunerne om vindmølleplanlægningen og afholdt bl.a. i maj en workshop om vindmølleplanlægning, hvor alle landets kommuner var inviteret. Og nu, hvor energiaftalen og aftalen med KL er endelig på plads, og vi derfor ved, hvad der skal ske, vil vi sætte arbejdet med at lave en pjece og en eksempelsamling i gang, sådan som planlægningsudvalget anbefalede for at styrke informationen og rådgivningen. Hvordan vil miljøministeren sikre, at kommunerne overholder aftalen? Mit udgangspunkt er, at når jeg indgår en aftale med KL om at sikre planlægning for vindmøller, så forventer jeg også, at aftalen bliver overholdt.

23 Vindmølleplanlægning Af Helene Aagard og Rune Birk Nielsen Bjørn Dahl (V), formand for Teknik- og Miljøudvalg, KL Hvordan vil de nye initiativer i energiaftalen ( lokal medejerskab, den grønne fond osv.) påvirke planlægningen? I KL har vi lagt stor vægt på at få nye redskaber i vindmølleplanlægningen. Kommunerne oplever ofte, at vindmølleprojekter møder lokal modstand og det er vigtigt at respektere den skepsis, borgerne giver udtryk for. Vi håber, at de nye tiltag kan bidrage til, at vindmølleprojekterne ikke kun vil møde modstand, men også vil kunne opleves som tiltag, der kan bidrage positivt til lokalsamfundet. Hvad kan Miljøministeriet gøre for at hjælpe kommunernes planlægning på vej? Det er utrolig vigtigt, at man fra centralt hold påtager sig et ansvar for at levere information til borgerne om vindmøller. Der er mange forestillinger om gener og risici, som bl.a. bunder i for lidt viden. Det bør ikke være den enkelte kommune, der skal starte forfra med en generel informationsindsats. Dertil kommer, at det er et statsligt ansvar at udvikle redskaber til vindmølleplanlægningen. Vi vil være i løbende dialog om de behov, der opstår lokalt og vi forventer, at ministeriet er imødekommende og afsætter ressourcer til at hjælpe planprocesserne på vej. Hvad gør KL selv for at styrke kommunernes planlægning? Vi har allerede etableret netværk for kommunerne om vindmølleplanlægningen, og dem vil vi fortsætte med. Desuden har vi en opgave med at følge med i, hvilke barrierer kommunerne møder, og formidle de lokale ønsker og behov til ministeriet. Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land, som KL selv har deltaget i, har tidligere anbefalet, at Miljøministeriet styrker informationen og rådgivningen til kommuner og offentligheden generelt. Hvordan vil I sikre, at regeringen følger op på anbefalingen? KL og ministeriet kommer til at være i tæt dialog på området. Og det handler naturligvis fra vores side også om at sikre, at staten lever op til de forventninger, som vi har præsenteret for dem også helt tilbage i udvalgsarbejdet. Hvordan vil KL sikre, at kommunerne overholder aftalen? Gennem information og dialog samt fora for erfaringsformidling og vidensdeling. Kommunekontaktrådene (KKR) er jo KL s regionale organer, og det ligger i aftalen, at KKR bliver et omdrejningspunkt for det samarbejde, kommunerne vil etablere om planlægningen.

24 24 Vindmølleindustriens nyhedsmagasin Foto: DTU EnergiForsk 2008 Hvad går midlerne til? Hvert år uddeles der millioner af kroner til energiforskning i Danmark, men hvad bruges de egentlig til? Hvem får glæde af pengene, og hvilke konkrete resultater kommer der ud af de mange skattekroner og arbejdstimer? Det forsøger konferencen EnergiForsk 2008 at give svaret på. Den 12. juni sættes der fokus på resultaterne af Energiforskningsprogrammet (EFP) / Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Det Strategiske Forskningsråd (DSF), ELFORSK og ForskEL. Konferencen afholdes årligt, og i år er temaerne: n Transport og energi n Styring og regulering, intelligent elforbrug n Energimaterialer n Komfort i boliger og bygninger Der vil blive masser af tid til diskussion med oplægsholderne i løbet af dagen. Rapporten Energi 08 giver et samlet overblik over projekter i energiforskningsprogrammerne, og den offentliggøres samme dag. Læs mere om konferencen på FORSKNING Nyt forskningsmiljø i verdensklasse DTU sætter barren højt i arbejdet med at skabe en ny national eksperimental forskningsplatform for el og energi: PowerLabDK. Målet er, at PowerLabDK skal styrke det eltekniske vidensmiljø i Danmark inden for både forskning, teknologiudvikling og uddannelse. Det forventes blandt andet, at PowerLabDK vil bidrage til at skabe tekniske løsninger for fremtidens energisystemer og vindkraftanlæg. PowerLabDK vil være en international unik facilitet, der vil bidrage til et dansk teknologiforspring inden for el-teknik og vindkraft, samtidig med at det generelle kompetencefundament for vindmølleindustrien understøttes, og der etableres rammer i verdensklasse for uddannelse af ingeniører til branchen fortæller Jacob Østergaard, professor på DTU Elektro og leder af Center for El-teknologi. DTU gennemfører sammen med en række parter p.t. et forprojekt med støtte fra Videnskabsministeriet og søger om 50 millioner kroner til etableringen af PowerLabDK fra den nationale pulje for forskningsinfrastrukturer.

25 Forskning Af Rosa Klitgaard Andersen VINDKRAFTNET Anderledes ideer til forskningen De bedste ideer opstår ofte ved et tilfælde. To spændende ideer til nye fælles mennesker fra hver sin verden falder i snak, udviklingsprojekter. og pludselig har de udviklet en fælles ide, der Arrangementet er både for dem, skaber nye løsninger for begge parter. der aldrig har samarbejdet med en Den 24. juni skaber Vindkraftnet forskningsinstitution før, og dem, rammerne for, at den slags ideer kan opstå. som kender forskningsverdenen ud Innovative udviklingsfolk fra industrien og og ind. Men særligt virksomheder, forskningsverdenens førende kloge hoveder som ikke har den store erfaring med er inviteret til at inspirere hinanden og udvikle udviklingsprojekter i samarbejde med ideer i organiseret kaos. På mødet vil hver forskningsverdenen, kan få rigtig meget enkelt deltager fra industrien ud af dagen. komme til at møde potentielle Få mere at vide om projektet hos samarbejdspartnere Anja Pedersen på ap@windpower. på tomandshånd i org. Tilmelding og program kan løbet af dagen, hvilket findes på forhåbentlig fører til mange vindkraftnet. VINDKRAFTNET MEGAVIND Demonstrationspladser er altafgørende FORSKNING Håndsrækning til LM fra Højteknologifonden Adgang til fuldskala-demonstration er altafgørende for den danske vindmøllebranche. Konklusionen er den samme i to nye rapporter, som partnerskabet Megavind har offentliggjort. De to rapporter handler begge om delstrategier for afprøvning og demonstration af vindkraft i det danske energisystem, men de sætter fokus på forskellige aspekter inden for afprøvning og demonstration af vindkraft. Den ene handler om integration af vindkraft i energisystemet, mens den anden har omdrejningspunkt i afprøvning og demonstration af vindmøller. Og selv om udfordringer og løsninger i de to strategier er meget forskellige, er den overordnede konklusion på begge delstrategier altså fuldstændig ens: Den danske vindmølleindustri og -forskning mangler demonstrationspladser. Og behovet er akut, vurderer begge rapporter, som anbefaler, at der som minimum etableres en ny national prøvestation inden Læs rapporterne på LM Glasfiber har fået bevilget 30 mio. kroner fra Højteknologifonden til udvikling af en ny vingeteknologi, der anvender helt andre typer fibre end hidtil. Den ny vingeteknologi, Blade King, betyder, at oplægningen af fibermaterialet i støbeformen og selve støbningen af vindmøllevingen effektiviseres betydeligt gennem en høj grad af automatisering. Målet er at halvere produktionstiden på en vindmøllevinge. I forbindelse med udviklingen af Blade King -teknologien arbejder LM Glasfiber sammen med Aalborg Universitet og Risø DTU, der leverer forskning og viden inden for de nye fibertyper. Silkeborgvirksomheden Comfil, der bidrager med viden inden for termoplastkompositter, deltager også i projektet. Sammen skal de fire virksomheder og institutioner igennem de næste fem år udvikle og produktionsmodne den ny teknologi. De første vinger fremstillet med den nye teknologi forventes at komme på markedet senest i LM Glasfiber forstærker sine F&U-aktiviteter med et ambitiøst forskningsprogram til 60 mio. kroner. Og med én af sine til dato største investeringer har Højteknologifonden bevilliget ca. 30 mio. kroner til programmet.