2 Indledende tanker omkring organisering af sikkerhedsforsyning

Transkript

1 Referat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LHK Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Vandforsyningsplanlægning - Referat fra møde med vandværkerne i Nibe-området vedrørende forsyningssikkerhed Tid 29. marts 2011, kl Sted Deltagere Grønnegade 29, Nibe Barmer Vandværk, Bislev Vandværk, Ejdrup Vandværk, Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger, Farstrup Vandværk, Hedegårde Vandværk, Krastrup Vandværk, Kyø Vandværk, Pandum Østre Vandværk, Skørbæk Vandværk, Skørbæk Hedehuse Vandværk, St. Ajstrup Vandværk, Staun Vandværk, Valsted Vandværk, Øxedal Vandværk, Aalborg Forsyning Vand A/S og Forsyningsvirksomhederne. Afbud 1 Velkomst og orientering om baggrund for mødet Knud Sloth bød velkommen og orienterede om baggrunden for mødet. Byrådet i Aalborg Kommune har vedtaget Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan , hvoraf det fremgår, at der skal udarbejdes en plan for forsyningssikkerhed i Nibe-området. Der er givet en tidshorisont på 4 år til, at vandværkerne i Nibe-området og kommunen i samarbejde kan udarbejde denne plan. 2 Indledende tanker omkring organisering af sikkerhedsforsyning Louise Appel Bjergbæk redegjorde for Aalborg Kommunes indledende tanker omkring organisering af sikkerhedsforsyningen. I oplægget er vandværkerne opdelt i 5 forsyningsgrupper med forslag til leverandørvandværker. Materialet blev efterfølgende omdelt. Oplægget er til debat, og Forsyningsvirksomhederne vil gerne have bemærkninger til de tekniske data og opdelingen i forsyningsgrupper. Senere skal der drøftes organisering, økonomi og prioritering. Hvor mange år må det tage at udbygge sikkerhedssystemet, og hvad må det koste årligt? Staun Vandværk spurgte, om der er tale om etableringsomkostninger.

2 Louise Appel Bjergbæk svarede, at det er en pris pr. m 3 i den tid, det tager at opbygge sikkerhedssystemet, til at dække anlægsudgifterne. Staun Vandværk spurgte, om ikke der bliver problemer med stillestående vand. Knud Sloth svarede, at det er der fundet en løsning på i Aalborg-området. Det vil Klaus Kolind-Hansen fortælle om senere. 3 Grundvandsbeskyttelse Louise Appel Bjergbæk informerede om, at Forsyningsvirksomhederne har modtaget kortlægningen for OSD 1442 og forventer at få kortlægningen for OSD 1429 i år. Forsyningsvirksomhederne planlægger at lave en samlet indsatsplan for Nibe-området og at begynde dette arbejde i Erfaringer fra samarbejder i den gamle Aalborg Kommune Klaus Kolind-Hansen fortalte om samarbejdet om forsyningssikkerhed i den gamle Aalborg Kommune. Det begyndte i 1985 med baggrund i et påbud fra Nordjyllands Amt og forventes afsluttet i år. Dengang var der 69 vandværker med egen indvinding i samarbejdet. Nu er der 36. Vandværker er lukket med baggrund i forskellige årsager, f.eks. teknik eller vandkvalitet, men ca. 20 % fordi bestyrelserne har slået sig sammen. Det har været muligt at aflevere nøglerne uden de store problemer. Sikkerhedssystemet betyder, at der er muligheder, når boringer falder sammen, beholdere er forurenet, vandværket er brændt. Men det kan også benyttes ved planlagt driftsstop. Hvis Aalborg Forsyning, Vand A/S skal deltage i et samarbejde i Nibe, med baggrund i forsyningen af Nibe by, skal det ske med baggrund i et påbud efter Vandforsyningslovens 48, fordi udgifterne skal indregnes i driftsbudgettet under prisloftet, hvis deltagelsen er frivillig, med baggrund i Vandsektorloven. Vandværkerne, der deltager i Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune, har af Forsyningssekretariatet fået lov til at hæve prisen med bidraget til samarbejdet, fordi Nordjyllands Amt har påbudt vandværker at deltage i samarbejdet. Man skal være meget opmærksom på udskiftning af vand i forbindelsesledningerne. Vandværker, der deler en ledning, skal samarbejde om at drive den. Det kan f.eks. ske med trykforøgere, der pumper vand den ene og den anden vej. I Aalborg er der mange envejsforsyninger, hvor vandet helst skal skiftes en gang om ugen. Det sker nogle steder ved, at der er koblet en ejendom på den forkerte ledning. Det begyndte med, at den kommunale vandforsyning havde udbygningsbehov - byudvikling - som de ønskede medfinansiering til. Det ville de private vandværker ikke være med til, og det endte med at Vandplanudvalget lavede planen. I begyndelsen betalte vandværkerne 13 øre pr. m 3, og sluttede af med 31 øre, som blev indbetalt til en kommunal konto, som udelukkende bruges til projektet, og hvor pengene forrentes. Projekterne afleveres ikke, før der er lavet en samarbejdsaftale med de vandværker, der overtager ejerskabet af ledningen. Side 2 af 6

3 Åben-land samarbejdet koster 6 øre pr. m 3 og giver mulighed for at udbygge ledningsnettet projekt for projekt. 5 Vandværkernes ønsker og forslag Knud Sloth efterspurgte de umiddelbare bud fra vandværkerne i forhold til forslaget om de 5 forsyningsgrupper, og hvor lang tid man kan forsvare at lade udbygningsplanen vare. Farstrup Vandværk sagde, at hvis de skal levere vand til de andre vandværker, kræver det større pumper, rentvandstank og et stort grundvandsbeskyttet område. Der er mange spørgsmål, der rejser sig og mange ting, der koster penge. Knud Sloth svarede, at det er godt, vi har god tid til at diskutere og få tingene op og vendt. Klaus Kolind-Hansen svarede, at i Aalborg-området er det primært ledninger, der er etableret, men at der også er etableret enkelte boringer, tanke m.v. Pandum Østre Vandværk sagde, at de er glade for, at ledningerne til den kommunale vandforsyning ligger så tæt på. Det kan ikke koste så meget. Hedegaard Vandværk spurgte, om man kan bruge det eksisterende ledningsnet. Klaus Kolind-Hansen svarede, at det skal planlægges ordentligt. Tidligere lagde man store ledninger, i dag er de kun lige store nok. Det skal også tænkes ind, om der er nogen forbrugere undervejs, og om de skal være med til at finansiere sikkerhedssystemet. Kunne man tænke sig, at åben-land og sikkerhedssystemet er det samme samarbejde? Knud Sloth sagde, at det er klogt at forholde sig til de 2 problemstillinger. Farstrup Vandværk spurgte, om OSD-området kan bruges til en ny stor vandindvinding. Louise Appel Bjergbæk svarede, at det kan blive svært, da det ligger i et stort Natura 2000 område. Knud Sloth sagde, at der nok ikke er meget plads til nye store anlæg med baggrund i økonomien, men det er godt at have med i tankerne. Klaus Kolind-Hansen sagde, at det er fint med en decentral løsning. Men 31 boringer, hvor der tilsammen hentes samme mængde vand som i en boring fra Aalborg Forsyning, Vand A/S, det er et dyrt system at køre, og det bliver rigtig dyrt at lave grundvandsbeskyttelse. Barmer Vandværk sagde, at der er forholdsvis kort mellem nogle af vandværkerne, men Øxedal Vandværk leverer til et sommerhusområde, og der er forholdsvis langt derud. Knud Sloth svarede, at det kunne være, at denne ledningsforbindelse skulle prioriteres sidst, hvis der ikke er akutte problemer. St. Ajstrup Vandværk sagde, at der er lagt op til en snæver løsning i deres gruppe. Til gengæld kan de glæde sig over, at de ligger i det eneste område, der ikke er sårbart over for ni- Side 3 af 6

4 trat. Lokalt har de talt om at hente vand i OSD-området og mener, at man godt kan fokusere på, hvor vi får vand fra om år. Knud Sloth var enig i, at der ikke kan laves en indsatsplan uden, at det er tænkt igennem. Skørbæk Vandværk sagde, at de er langt forud, for de har allerede lagt en ledning. Til gengæld mener de ikke, at det er uden problemer, for en forurening kan sprede sig mellem 4 5 vandværker. Klaus Kolind-Hansen svarede, at ledningsforbindelserne skal med i vandværkets beredskabsplan. Husk lige at lukke for ledningsforbindelsen og at tage prøver efterfølgende. Det er vigtigt at være åbne over for samarbejdspartnerne, når der er et problem. Egentlig svarer det jo til et større vandværk, der bliver bare taget flere prøver. Skørbæk Vandværk sagde, at der kan være flere forskellige slags vand. Klaus Kolind-Hansen svarede, at hovedparten skal være fra egen indvinding, med en lille bypass. Knud Sloth sagde, at vandværkerne nu har fået papirerne, så de kan kigge det igennem. Næste emne er finansieringen, fælles eller område for område. Skørbæk Vandværk spurgte, om Aalborg Forsyning, Vand A/S deltagelse kun er for Nibe by. Klaus Kolind-Hansen svarede, at der ikke er taget stilling til om Aalborg Forsyning, Vand A/S skal deltage. Hvis det bliver tilfældet, kan det alene blive i forhold til det, der bliver pumpet op til forsyning af Nibe by. Nibe by har ikke været med til at finansiere sikkerhedsledningerne i Aalborg-området. Der blev efterspurgt konkrete tal for at kunne tage stilling. Knud Sloth sagde, at vi gerne vil have bemærkninger til materialet inden 1. juni Til efteråret vil vi holde et møde mere, og så vil vi sætte økonomi på. Klaus Kolind-Hansen sagde, at den tidsmæssige dimension kan betyde meget, men det er vigtigt at have en plan. Skørbæk Vandværk spurgte, om det ikke er ambitiøst, at så mange vandværker skal kobles sammen, er 2 ikke nok? Knud Sloth svarede, at det kan være en god start. I Aalborg-området endte vi med at få alle med. Klaus Kolind-Hansen sagde, at der oprindeligt var 4 vandværker i Aalborg-området, der ikke ville med i samarbejdet. De har efterfølgende alle frivilligt meldt sig ind. Aktuelt er Volsted Vandværk blevet engros-forsynet fra Aalborg Forsyning, Vand A/S s vandværk i Ferslev via en vandplanledning. Farstrup Vandværk spurgte, hvad vandet koster i Aalborg. Side 4 af 6

5 Klaus Kolind-Hansen svarede, at det koster 5,05 kr. pr. m 3 + moms og afgifter + en fast afgift på kr. Skørbæk Vandværk spurgte, om de så ikke kunne blive overtaget. Klaus Kolind-Hansen svarede, at Aalborg Forsyning, Vand A/S i sit stiftelsesgrundlag har en pligt til at overtage vandværker, men det må ikke koste de nuværende forbrugere noget. Men der er mange muligheder, f.eks. driftsaftaler. Skørbæk Vandværk sagde, at der er mange initiativer, og det er dyrt. De køber pt. vand fra nabovandværket, og gør det så billigt som muligt, men vandet koster 10 kr. pr. m 3. Klaus Kolind-Hansen sagde, at i Aalborg Kommune har man i modsætning til mange andre kommuner valgt at sige, at man ikke vil nedlægge de private vandværker, men tilskynde til et samarbejde mellem alle vandværkerne. Der blev spurgt, om det hele ikke hænger sammen, og vi er en kommune. Knud Sloth svarede, at vi kommer fra planlægningsmyndigheden. Vandværkerne er selvstændige, og vi kan ikke udskrive en regning til Aalborg Forsyning, Vand A/S. Han mener, det er en god tilkendegivelse, at Aalborg Forsyning, Vand A/S vil overveje at deltage i området. I Sejlflod og Hals har vandværkerne udtalt en klar vilje til at klare sig selv. Derfor er der forskellige løsninger i de forskellige områder af kommunen. Pandum Østre Vandværk spurgte til kommunens planer i forhold til ilt-problematikken og efterspurgte tilbagemeldinger fra Vandplanudvalget. Klaus Kolind-Hansen svarede, at Vandplanudvalget har aftalt at lægge referater ud på hjemmesiden. Økonomikontorets Powerpoints fra mødet den 2. marts 2001 vedrørende godkendelse af vandværkstakster, er lagt ud på hjemmesiden. Jane Stampe svarede, at myndigheden løbende er nødt til at prioritere opgaverne, og at det netop er vendt med Forsyningsudvalget, at vi ikke lige nu går i gang med at følge op på, at iltkravet ikke overholdes. Men det er en god ide, hvis vandværkerne selv gør noget ved det. Farstrup Vandværk sagde, at de har løst problemet. Skørbæk Vandværk var glad for nitratkurverne, men mente ikke, de viste, at nitratproblemet er stigende. Louise Appel Bjergbæk svarede, at mange vandværker har været oppe og snuse til grænseværdien, og at pludselige fald ofte skyldes, at vandværkerne har gjort noget, f.eks. boret dybere. Klaus Kolind-Hansen sagde, at nitratniveauet er størst i det allerøverste vand, og spørgsmålet er, hvor vi skal beskytte. Knud Sloth sagde, at i Aalborg-området, er der også vandværker, der kun skal levere vand, så længe det er forsvarligt. Side 5 af 6

6 Eventuelt Knud Sloth sagde tak for deltagelse i mødet. Vi vil gerne have tilbagemeldinger på materialet inden 1. juni 2011, og vi planlægger et nyt møde til efteråret. I kaffepausen blev omdelt en seddel til anonym afstemning om, hvad vandværkerne synes, det må koste at få forsyningssikkerhed. Resultatet af afstemningen: Der blev afgivet 18 stemmer, og den gennemsnitlige pris for forsyningssikkerhed pr. m 3 indvundet vand blev 0,89 øre. Side 6 af 6