Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
|
|
- Filippa Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008
2 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2008
3 Titel : Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Leo van Gruijthuijsen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\727\08 Konsekvens andre gastyper\rapport FINAL doc Sagsnavn : Konsekvenser af andre gastyper i naturgasnettet ISBN :
4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Sammenfatning og konklusion Forord Indledning Baggrund Gaskvalitet Måle- og afregningstekniske udfordringer ved import af tysk gas Metode Analysemetode Scenarier for gaskvalitet Konsekvenser for forskellige kundetyper Kunder med graddag-afhængigt forbrug Proceskunder Jævnt fordelt forbrug Atypisk forbrug Installationer > 4 bar Referencer... 26
5 DGC-rapport 2 1 Sammenfatning og konklusion De mulige måle- og afregningstekniske konsekvenser ved import af tysk gas er blevet vurderet af FAU GM arbejdsgruppe vedr. Heidenau gas. Der er udført en analyse for alle relevante kundekategorier og for flere mulige scenarier for gaskvalitet. For alle kundekategorier og scenarier er der bestemt en fejl på afregningsbrændværdi på måneds- og/eller årsbasis som følge af forskel mellem afregningsbrændværdien og brændværdien for den reelt brugte gas. Denne fejl betegnes herefter som afregningsfejl. Afregningsfejlen er ikke omfattet af tolerancen på +/- 3 %, som er angivet i gasselskabernes distributionsbetingelser. Analysen viser, at der for villakunder og andre årsafregnede kunder med graddag-afhængigt forbrug er en relativt lille afregningsfejl på op til 0,55 %. Fejlen kan være større, når en villakunde ikke har et typisk graddagafhængigt forbrug, eller når afregningsperioden er mindre end et år på grund af flytning. For månedsaflæste kunder med et graddag-afhængigt forbrug er afregningsfejlen afhængig af tidsforskydningen, dvs. perioden mellem måling af gaskvalitet og gasforbrug hos kunden. Den maksimale afregningsfejl på månedsbasis er ca. 0,2 % + 0,3 % pr. dag tidsforskydning. Det vil sige, hvis tidsforskydningen er 2 dage, er den maksimale afregningsfejl ca. 0,8 %. På årsbasis er fejlen mindre end 0,1 %. For årsafregnede proceskunder med et jævnt fordelt forbrug er afregningsfejlen mindre end 0,2 %. For månedsaflæste kunder med et jævnt fordelt forbrug er den maksimale afregningsfejl på månedsbasis ca. 0,4 % + 0,3 % pr. dag tidsforskydning. På årsbasis er fejlen mindre end 0,1 %. For proceskunder med et atypisk forbrug kan der worst case være en afregningsfejl op til 12 %. I et mere realistisk scenario kan fejlen være op til op til 9 % på månedsbasis og op til 3,5 % på årsbasis.
6 DGC-rapport 3 For gasmålesystemer med tryk større end 5 bar(a) kan der, udover afregningsfejlen på brændværdien, forekomme en konverteringsfejl som følge af forskellen mellem de gasdata, der er indlagt i konverteringsudstyret og den reelle gassammensætning. Den samlede fejl kan være op til ca. 2,2 % på månedsbasis. Denne fejl gælder for installationer på 40 bar under antagelse af, at der anvendes gasdata, der er optimeret til dansk gas, og at tidsforskydningen er mindre end én dag. For PTZ installationer op til 5 bar er konverteringsfejlen mindre end 0,25%, hvilket betyder, at fejlen i praksis er uden betydning. For disse installationer gælder de afregningsfejl, der er nævnt for proceskunder med graddag-afhængigt eller jævnt fordelt forbrug. Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet indgår det maksimale timeforbrug (opgjort i kwh) i transportbetalingen. Ved import af tysk gas er usikkerheden på bestemmelse af timeforbruget op til 13 % for enkeltkunder og op til 12 % for grupper af kunder. Regler for Gastransport tager pt. ikke højde for denne usikkerhed. Arbejdsgruppen har identificeret følgende muligheder for at begrænse konsekvenserne for kunden: 1. Afregningsfejl som følge af tidsforskydning kan reduceres ved at anvende en Quality Tracker og/eller installere gaskromatografer i distributionsnettet. Denne løsning er dog kun realistisk på længere sigt og bør kombineres med anvendelse af brændværdier på døgnbasis. 2. For kunder med graddag-afhængigt forbrug kan afregningsfejlen reduceres ved at flowvægte brændværdien på M/R stationen. 3. Hos kunder med atypisk forbrug bør der altid udføres timeaflæsning. Efterfølgende er det muligt at korrigere for fejl, fx kan der i en periode efter et skift i gaskvalitet afregnes efter den billigste gaskvalitet. Det bør undersøges, hvordan korrektion kan håndteres i praksis. 4. På højtryksinstallationer kan fejlen reduceres ved at skifte til gasdata, der er bedre egnet til tysk gas. Den ideelle løsning er at installere en gaskromatograf eller nøjagtig brændværdimåler, der kontinuerlig opdaterer konverteringsudstyret. Et alternativ kunne være at bruge en mindre nøjagtig brændværdimåler, der kan skelne mellem dansk og tysk gas og skifter mellem 2 sæt gasdata.
7 DGC-rapport 4 2 Forord Denne rapport beskriver arbejdet, der er udført af FAU GM arbejdsgruppe vedr. Heidenau gas. Arbejdsgruppen blev nedsat af Fagudvalg for Gasmåling (FAU GM) i maj 2007, da det stod klart, at der på kort sigt kunne komme tysk gas (af den såkaldte Heidenau gaskvalitet) i det danske naturgasnet. Arbejdsgruppen har bestået af følgende personer: DONG Energy: Jan Sommerstær (formand) Energinet.dk: Jesper Bruun HNG: Mads Nørager Naturgas Midt-Nord: John Bo Siemonsen Naturgas Fyn: Svend Bomholt DGC: Leo van Gruijthuijsen Kommissoriet for arbejdsgruppen /1/ omfattede følgende aktiviteter: 1. vurdering af de måle- og afregningstekniske konsekvenser ved import af tysk gas 2. udarbejdelse af kortsigtede løsninger på måle- og afregningstekniske problemer 3. input til informationsmateriale 4. dokumentation af konsekvenser for relevante kundegrupper, når import af tysk gas er begyndt Nærværende rapport fokuserer på ovennævnte punkter 1 og 2. Sammen med et projektnotat vedr. konsekvenser for udvalgte kundetyper /2/ og et faktablad, der er udgivet af Energinet.dk og DGC /3/, danner denne rapport grundlaget for det informationsmateriale, der udarbejdes af distributionsselskaberne. Ovennævnt pkt. 4 behandles ikke i denne rapport, da import af tysk gas af tekniske årsager ikke har fundet sted i løbet af Dansk Gasteknisk Center Januar 2008 Leo van Gruijthuijsen Projektleder Jan K. Jensen Vicedirektør
8 DGC-rapport 5 3 Indledning 3.1 Baggrund Igennem flere år er der eksporteret dansk naturgas til Tyskland. Ændringer i kommercielle dispositioner har medført, at eksporten i 1. kvartal 2007 blev reduceret betydeligt, og i 2. kvartal 2007 har flowet i sydgående retning i en periode været nul. Markedet har i denne periode efterspurgt import af gas fra Tyskland, men af tekniske årsager har import ikke fundet sted. Teknisk er import af tysk gas nemlig først muligt, når gastrykket på den tyske side af grænsen bliver hævet fra de nuværende 60 bar til ca. 71 bar, eller når gastrykket i det danske net syd for Egtved bliver sænket til ca. 58 bar. Ved udarbejdelse af denne rapport er det ukendt, hvornår disse betingelser vil være opfyldt. Figur 1 Transmissionsnet i Sønderjylland og Nordtyskland I maj 2007 var forventningen, at der på kort sigt kunne komme tysk gas i det danske naturgasnet. Dette forventedes at berøre DONG Energy Gastributions kunder i Sønderjylland, som forsynes fra Energinet.dk s M/R stationer i Frøslev, Terkelsbøl, Ll. Selskær, Pottehuse og St. Andst. Da distributionsselskaberne forventede afregningstekniske problemer på grund af store variationer i gaskvalitet, blev der i FAU GM regi nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle vurdere måle- og afregningstekniske konsekvenser ved import af tysk gas og finde kortsigtede løsninger på eventuelle problemer.
9 DGC-rapport Gaskvalitet Den danske naturgas har hidtil været kendetegnet ved en meget stabil gaskvalitet. Figur 2 viser, at gassens brændværdi (måneds- eller kvartalsgennemsnit) over de sidste 18 år kun har varieret med ca. 4 %. Denne situation kan ændre sig kraftigt ved introduktion af tysk gas i det danske naturgasnet. Ved import af større mængder gas fra Tyskland vil gaskvaliteten svare til den gas, der bliver leveret fra gasblandestation Heidenau (se Figur 1) øvre brændværdi (kwh/m 3 ) Figur 2 Øvre brændværdi for dansk naturgas (årsgennemsnit , kvartalsgennemsnit , månedsgennemsnit ) Egtved 12.1 øvre brændværdi (kwh/m3) Heidenau jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 Figur 3 Øvre brændværdi for dansk naturgas sammenlignet med gas fra gasblandestation Heidenau (data frem til medio oktober 2007).
10 DGC-rapport maks, Heidenau Hø 5.0 % af månedsgennemsnit maks, Egtved min, Egtved -5.0 min, Heidenau -7.0 jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 Figur 4 Maksimum og minimum brændværdi på timebasis i hhv. Heidenau og Egtved sammenlignet med brændværdi på månedsbasis Øvre brændværdi for Heidenau gas er på månedsbasis op til 8,7 % lavere end for dansk naturgas (Figur 3) og på timebasis forekommer endnu større forskelle. Figur 4 viser, at brændværdien for dansk gas på timebasis kun varierer med ± 1,5 % omkring gennemsnit, mens der i Heidenau forekommer variationer på op til ca. ± 6 %. På timebasis er brændværdien for Heidenau gas derfor op til 11,5 % lavere end dansk gas (Figur 5) % afvigelse fra dansk gas maks, Heidenau min, Heidenau jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 Figur 5 Maksimum og minimum brændværdi på timebasis i Heidenau sammenlignet med gennemsnitlig brændværdi for dansk gas
11 DGC-rapport Måle- og afregningstekniske udfordringer ved import af tysk gas Ved import af tysk gas vil der opstå større variationer i gaskvalitet, og derfor kan der være større usikkerhed på afregningsbrændværdien. Det skal bemærkes, at denne usikkerhed ikke er omfattet af tolerancen på +/- 3 %, som er angivet i gasselskabernes distributionsbetingelser. Jf. afsnit 3.2 kan der ved den nuværende gaskvalitet i værste tilfælde (ved gasforbrug én time om året) være ca. 1,5 % forskel mellem afregningsbrændværdien og den reelt brugte gas. Fremover kan der være op til 11,5 % forskel. Herudover kan der ved anvendelse af konverteringsudstyr opstå målefejl, fordi der er forskel mellem de indlagte parametre og den faktiske gaskvalitet. For de fleste kunder vil konsekvenserne ved import af tysk gas være langt mindre end ovennævnte worst case. Denne rapport beskriver de måle- og afregningstekniske konsekvenser for følgende kundekategorier: 1. Kunder med graddag-afhængigt forbrug a. årsafregnet b. månedsafregnet 2. Proceskunder a. jævnt fordelt forbrug b. atypisk forbrug For alle typer proceskunder: a. årsafregnet b. månedsafregnet For de månedsafregnede proceskunder: a. månedsaflæst b. timeaflæst 3. Installationer > 4 bar
12 DGC-rapport 9 4 Metode Dette afsnit beskriver analysemetoden, der er brugt for at vurdere de i afsnit 5 beskrevne konsekvenser. 4.1 Analysemetode Konsekvenserne ved import af tysk gas er vurderet ud fra følgende data: gasforbrug for den pågældende kundegruppe (m 3 /dag) baseret på dansk gas brændværdi på døgnbasis for dansk gas, 2006 data brændværdi på døgnbasis for tysk gas eller blandinger af dansk og tysk gas, se nedenstående scenarier for gaskvalitet tidsforskydning: periode mellem måling af gaskvalitet (eller beregning ved hjælp af Quality Tracker) og gasforbrug hos kunde konverteringsfejl: fejl på målt gasmængde som følge af forskel mellem de gasdata, der er indlagt i konverteringsudstyr, og den faktiske gaskvalitet Figur 6 viser principperne i analysemetoden. dansk gas H = 12.1 kwh/m 3 tidsforskydning fx 5 dage målt gaskvalitet leveret gaskvalitet konverteringsfejl 1 uge med tysk gas H = 11.1 kwh/m 3 målt gasforbrug 11 m 3 /h 10.9 m 3 /h gasforbrug 10 m 3 /h afregningsperiode = 31 dage afregningsperiode = 28 dage faktisk forbrug 7516 m 3 faktisk forbrug 6796 m 3 målt forbrug 7524 m 3 målt forbrug 6804 m 3 faktisk brændværdi målt brændværdi afregningsfejl -0.75% faktisk brændværdi målt brændværdi 12.1 afregningsfejl +1.25% Figur 6 Analysemetode
13 DGC-rapport 10 Eksemplet i Figur 6 er for en kunde, der bliver afregnet på månedsbasis. Kunden har et konstant gasforbrug på 121 kw (10 m 3 /h ved dansk gas). Det meste af tiden er der dansk gas i naturgasnettet, men i en periode på en uge bliver der leveret tysk gas. Gaskvalitetsmåling finder sted på M/R stationen. Den tyske gas er på M/R stationen udelukkende i den første afregningsperiode, men på grund af kapaciteten i naturgasnettet bliver gassen først leveret til kunden 5 dage senere. Halvdelen af kundens forbrug af den tyske gas finder derfor sted efter månedsskiftet. I tilfælde af PTZ-måleinstallationer vil en ændring af gaskvalitet altid medføre en ændring af konverteringsfejlen. I eksemplet er der antaget en konverteringsfejl på nul for dansk gas og en fejl på 1 % for tysk gas. Det svarer til anvendelse af gasdata6 ved et tryk på ca. 20 bar (se afsnit 5.3). I den første afregningsperiode er afregningsbrændværdien ca. 1 % for lav, men på grund af konverteringsfejlen, der peger i modsat retning, bliver den samlede fejl på afregningen reduceret til -0,75 %. I den anden afregningsperiode har fejl på brændværdi og konverteringsfejl samme fortegn, og der er en samlet fejl på +1,25 %. 4.2 Scenarier for gaskvalitet Der er ved analysen anvendt følgende 5 scenarier for gaskvalitet: 1. udelukkende dansk gas 2. skiftevis dansk og tysk gas i en periode på 3 måneder 3. skiftevis dansk og tysk gas i hele året 4. tysk gas i en periode på 3 måneder 5. udelukkende tysk gas Brændværdierne (månedsgennemsnit) for de 5 scenarier sammenlignes i Figur 7. Ad 1. Der er anvendt data fra Brændværdien vises i Figur 8.
14 DGC-rapport 11 Ad 2. Energinet.dk har beregnet en brændværdi for M/R station Frøslev ved hjælp af Quality Tracker ud fra de nominerede gasmængder og gaskvaliteten for tysk og dansk gas i perioden 1. marts 31. maj Det skal bemærkes, at leverance af tysk gas ikke faktisk har fundet sted. Ad 3. Den beregnede profil fra scenario 2 (gentaget 4 gange) er brugt som model for skiftevis dansk og tysk gaskvalitet. Se Figur 10. Ad 4. Dette scenario anvender igen data for dansk gas for 2006, men fra 1. januar 1. april (scenario 3a) eller 1. juni 1. september (scenario 3b) skiftes til tysk gas. Den tyske gaskvalitet svarer til Heidenau gas for perioden 1. maj 31. juli Se Figur 11. Ad 5. Der er anvendt data fra Heidenau for perioden 1. august juli 2007 (Figur 12) øvre brændværdi, månedsgennemsnit (kwh/m 3 ) scenario 1 scenario 2 scenario 3 scenario 4a scenario 4b scenario jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 7 Sammenligning mellem scenario 1-5
15 DGC-rapport øvre brændværdi (kwh/m 3 ) jan 01-apr 01-jul 01-okt 31-dec Figur 8 Brændværdi for scenario 1: dansk gas øvre brændværdi (kwh/m 3 ) jan 01-apr 01-jul 01-okt 31-dec Figur 9 Brændværdi for scenario 2: skiftevis dansk og tysk gas i 3 måneder
16 DGC-rapport øvre brændværdi (kwh/m 3 ) jan 01-apr 01-jul 01-okt 31-dec Figur 10 Brændværdi for scenario 3: skiftevis dansk og tysk gas øvre brændværdi (kwh/m 3 ) jan 01-apr 01-jul 01-okt 31-dec Figur 11 Brændværdi for scenario 4: 3 måneder med tysk gas, (a) skift i januar, (b) skift i juni
17 DGC-rapport øvre brændværdi (kwh/m 3 ) jan 01-apr 01-jul 01-okt 31-dec Figur 11 (fortsat) Brændværdi for scenario 4: 3 måneder med tysk gas, (b) skift i juni øvre brændværdi (kwh/m 3 ) jan 01-apr 01-jul 01-okt 31-dec Figur 12 Brændværdi for scenario 5: tysk gas
18 DGC-rapport 15 5 Konsekvenser for forskellige kundetyper 5.1 Kunder med graddag-afhængigt forbrug gasforbrug (m 3 /dag) jan apr jul okt jan Figur 13 Gasforbrug hos villakunde, beregnet for normalår og dansk gaskvalitet ved hjælp af model fra ref. /4/ Figur 13 viser et typisk forbrugsmønster for villakunder. Forbruget er stærkt graddag-afhængigt, fordi det primære gasforbrug skyldes opvarmning. Der er dog også et graddag-uafhængigt forbrug, som skyldes produktion af varmt brugsvand. Samme forbrugsmønster ses hos erhvervskunder, som bruger gas til opvarmning og varmt brugsvand. Tabel 1 Konsekvenser for kunder med graddag-afhængigt forbrug scenario a 4b 5 årsafregnet fejl på årsbasis (%) tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%)
19 DGC-rapport 16 Kunder i denne kategori kan være årsafregnet eller månedsafregnet, og deres forbrug bliver normalt ikke time-aflæst. Villakunder aflæser deres forbrug en gang om året, og de bliver afregnet efter en gennemsnitlig brændværdi. Brændværdien bliver beregnet ud fra 12 månedsværdier, der bliver vægtet med graddagetallet i de enkelte måneder. Det anvendte graddagetal svarer til Teknologisk Instituts skyggegraddage med et tillæg, som dækker det graddag-uafhængige forbrug. Naturgas Fyn anvender et tillæg på 70 graddage/måned, HNG/MidtNord 100 graddage/måned og DONG Energy 2,7 graddage/dag. Tabel 1 viser, at der ved denne afregningsmetode er en relativt lille fejl på op til 0,55 %. Fejlen er mindst ved den nuværende konstante gaskvalitet, og størst ved scenario 3, hvor der er hyppige skift mellem dansk og tysk gas. Fejlen kan være større end 0,55 %, når kunden ikke har et typisk graddagafhængigt forbrug, eller når afregningsperioden er mindre end et år på grund af flytning. I sidstnævnte tilfælde er fejlen op til ca. 1,8 % (Tabel 2). Tabel 2 Afregningsfejl ved afregningsperiode på mindre end et år, fx på grund af flytning scenario a 4b 5 fejl, minimum (%) fejl, maximum (%) For de månedslæste kunder er fejlen på årsbasis meget lille ved alle scenarier. Ved månedsafregning kan der være fejl i de enkelte måneder, men disse fejl udjævner sig over længere tid ved alle scenarier. Fejlen er afhængig af tidsforskydningen, dvs. afstanden mellem kunden og M/R-stationen, hvor gaskvaliteten er kendt, samt gasforbruget i nettet. Den maksimale afregningsfejl er ca. 0,2 % + 0,3 % pr. dag tidsforskydning. En tidsforskydning på op til få dage er mest sandsynligt, så fejlen på månedsbasis vil typisk være op til 0,5-1 %. Det kan dog ikke udelukkes, at der for nogle kunder forekommer en større tidsforskydning. Fejlen på månedsbasis vil kunne begrænses ved at flowvægte brændværdien på M/R-stationen, men usikkerheden som følge af tidsforskydning kan på
20 DGC-rapport 17 nuværende tidspunkt ikke undgås. En mulig løsning på længere sigt er anvendelse af Quality Tracker en i distributionsnettet. 5.2 Proceskunder Kunder i denne kategori kan være årsafregnet eller månedsafregnet, og forbruget kan være time-aflæst. Proceskunderne er her delt op i kunder med et jævnt fordelt forbrug og kunder med et atypisk forbrug (dvs. hverken jævnt fordelt eller graddag-afhængigt) Jævnt fordelt forbrug Konsekvenserne ved import af tysk gas er vurderet for proceskunder med et konstant forbrug på alle hverdage (Tabel 3) og for kunder med et konstant forbrug året rundt (Tabel 4). Tabel 3 Konsekvenser for proceskunder med konstant forbrug på hverdage scenario a 4b 5 årsafregnet fejl på årsbasis (%) tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%)
21 DGC-rapport 18 Tabel 4 Konsekvenser for proceskunder med konstant forbrug året rundt scenario a 4b 5 årsafregnet fejl på årsbasis (%) tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) For årsafregnede kunder er der ingen problemer. Fejlen på årsbasis er for alle scenarier begrænset til 0,2 %. Fejlen er således mindre end for kunder med graddag-afhængigt forbrug, fordi hyppige skift mellem dansk og tysk gas bliver kompenseret bedre ved konstant forbrug. På samme måde som hos kunder med graddag-afhængigt forbrug kan der hos proceskunderne ved månedsafregning være fejl i de enkelte måneder, men også her udjævner fejlen sig over længere tid ved alle scenarier. Den maksimale afregningsfejl er ca. 0,4 % + 0,3 % pr. dag tidsforskydning hos kunder med et forbrug på hverdage. Hos kunder med et forbrug på alle dage er fejlen ca. 0,1 % + 0,3 % pr. dag tidsforskydning Atypisk forbrug Kendetegnet for denne kundetype er, at deres forbrug ikke følger et bestemt mønster. Det er derfor svært at give en generel beskrivelse af konsekvenserne ved import af tysk gas for kunder med atypisk forbrug. I dette afsnit illustreres konsekvenserne for 2 eksempler på atypisk forbrug. Worst case scenario for kunder med atypisk forbrug er (1) kunden bruger én dag om året, (2) der bliver leveret tysk gas denne dag, (3) afregning på månedsbasis eller årsbasis sker efter brændværdien for dansk gas. I dette tilfælde er fejlen op til 12 %.
22 DGC-rapport 19 Et mere realistisk scenario for gasforbruget vises i Figur 14 og Figur 15. I disse eksempler er der på månedsbasis en fejl op til ca. 9 %, og på årsbasis en fejl op til ca. 3,5 %, afhængig af tidsforskydningen. Konsekvenserne for kunden kan begrænses ved altid at udføre timeaflæsning hos kunder med atypisk forbrug. På denne måde bliver det muligt at korrigere for fejl. Afhængigt af den forventede tidsforskydning kan der fx 1. dag efter et skift i gaskvalitet afregnes efter den billigste gaskvalitet. Markedsmodellen bør tilpasses for at kunne håndtere korrektion. Figur 14 / Tabel 5 Kunde med atypisk forbrug eksempel gasforbrug (m 3 /dag) jan apr jul okt jan scenario a 4b 5 tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%)
23 DGC-rapport 20 Figur 15 / Tabel 6 Kunde med atypisk forbrug eksempel gasforbrug (m 3 /dag) jan apr jul okt jan scenario a 4b 5 tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) Installationer > 4 bar For denne kundetype kan der opstå to typer fejl: en fejl som følge af forskel mellem afregningsbrændværdien og brændværdien for den reelt brugte gas (på samme måde som for alle andre kunder) en konverteringsfejl som følge af forskel mellem de gasdata, der er indlagt i konverteringsudstyret, og den reelle gassammensætning. Konverteringsfejlen er tryk-afhængig, og har primært betydning for tryk > 5 bar. Ved anvendelse af de pt. optimale gasdata for dansk naturgas (gasdata6) er der for scenario 5 en konverteringsfejl på op til 0,25 % ved et tryk på 5 bar, og en fejl op til 2,6 % ved 40 bar (Figur 16).
24 DGC-rapport bar 2.00 konverteringsfejl (%) bar 0.00 jan apr jul okt jan Figur 16 Konverteringsfejl for scenario 5 (tysk gas) ved anvendelse af gasdata for dansk naturgas (gasdata6, SGERG: H ø = 43,67 MJ/m 3, ρ = 0,817 kg/m 3, CO 2 = 0,69 %) Konsekvenserne ved import af tysk gas er vurderet for en højtrykskunde (40 bar), der har et gasforbrug som vist i Figur 17. Gasforbruget finder hovedsagelig sted fra primo oktober primo juni. I sommermånederne er der et meget lille forbrug. I det efterfølgende beskrives den samlede fejl, dvs. fejl på brændværdi + konverteringsfejl. gasforbrug jan apr jul okt jan Figur 17 Eksempel på gasforbrug for højtryksinstallation
25 DGC-rapport 22 Ved anvendelse af gasdata6 (SGERG: H ø =43,67 MJ/m 3, ρ = 0,817 kg/m 3, CO 2 = 0,69 %) forekommer der en fejl på årsbasis på op til ca. 1,5 % (Tabel 7). Fejlen er størst for scenario 4a (tysk gas i vinterperioden) og scenario 5 (tysk gas hele året), hvilket er forventelig, da konverteringsfejlen her er størst. På månedsbasis forekommer der en væsentlig større fejl. DONG Energy s analyser har vist, at gassens transporttid fra M/R stationen til højtrykskunder i det sønderjyske område typisk er mindre end en dag, hvorfor fejlen ved en tidsforskydning på 1 dag er mest relevant. Ved denne tidsforskydning er den maksimale fejl på månedsbasis ca. 2 % i perioden oktober-maj og ca. 3 % i perioden juni-september (Tabel 7). Fejlen kan reduceres betydeligt ved at skifte til gasdata, der er bedre egnet til tysk gas. Den ideelle løsning er at installere en gaskromatograf eller nøjagtig brændværdimåler, der kontinuerlig opdaterer konverteringsudstyret. Et alternativ kunne være at bruge en mindre nøjagtig brændværdimåler, der kan skelne mellem dansk og tysk gas og skifter mellem 2 sæt gasdata. Tabel 8 viser resultaterne af en beregning, hvor der er antaget et skift mellem gasdata6 og tyske gasdata (SGERG: H ø = 40,11 MJ/m 3, ρ = 0,795, CO 2 = 1,14 %) ved en brændværdi på 11,5 kwh/m 3 (41,4 MJ/m 3 ). I dette tilfælde reduceres den maksimale fejl på månedsbasis til ca. 0,7 % i perioden oktober-maj og ca. 1,3 % i perioden juni-september.
26 DGC-rapport 23 Tabel 7 Konsekvenser for højtrykskunde (40 bar) ved anvendelse af gasdata6 scenario a 4b 5 tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) januar-maj og oktober-december; 2 juni-september Tabel 8 Konsekvenser for højtrykskunde (40 bar) ved automatisk opdatering af gasdata ved H ø = 11,5 kwh/m 3. scenario a 4b 5 tidsforskydning = 0 månedsafregnet fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 1 dag fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 3 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) tidsforskydning = 7 dage fejl på årsbasis (%) maks fejl pr. måned (%) januar-maj og oktober-december; 2 juni-september
27 DGC-rapport 24 6 Timeværdier Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet for naturgas indgår det maksimale timeforbrug opgjort i kwh (Hø) i transportbetalingen. Da kapacitetsoverskridelser her er af væsentlig økonomisk betydning for transportkunderne, er det vigtigt at vurdere den usikkerhed, hvormed det maksimale timeforbrug er bestemt. I et tidligere projekt /5/ blev følgende elementer i usikkerhedsberegningen identificeret: 1. Samlet usikkerhed på gasvolumenmåling 2. Opløsning på dataopsamling fra volumengasmåler 3. Usikkerhed fra automatisk tidsjustering i datalogger 4. Usikkerhed på brændværdibestemmelse på M/R stationen 5. Usikkerhed på bestemmelse af brændværdi på forbrugsstedet Det tidligere projekt viste, at usikkerheden på angivelse af maxtimeforbruget på et enkelt gasmålesystem typisk er af størrelsesordenen ± 5 %, med det resultat at overskridelser mindre end grænseværdien plus 5 % ikke med sikkerhed kan siges at have overskredet grænseværdien. For kunder, som afregnes for forbrug via flere gasmålesystemer, er den samlede usikkerhed mindre, hvilket også er tilfældet for grupper af kunder under ét. Ovennævnte gælder under forudsætning, at usikkerheden på bestemmelse af brændværdi på forbrugsstedet er mindre end 1,5 %. Som vist i afsnit 3.2 er usikkerheden på bestemmelse af brændværdi ved import af tysk gas dog ikke længere 1,5 %, men op til 11,5 %. Dette betyder, at usikkerheden på angivelse af maxtime-forbruget kan være op til 12,7 %. Tabel 9 giver en oversigt over de enkelte bidrag til usikkerheden. Værdierne for dansk gas stammer fra det tidligere projekt /5/ og gælder for et standard gasmålesystem uden pulskorrektion. For grupper af kunder eller kunder, der afregnes for forbrug via flere gasmålesystemer, vil den samlede måleusikkerhed afhænge af kundernes geografiske placering. Usikkerheden på lokal brændværdi vil være 11,5 % / (hvor N = antal målesystemer), hvis kunderne får leveret gas med forskellige brændværdi. Hvis kunderne får leveret samme gaskvalitet, så er usikker- N
28 DGC-rapport 25 heden på lokal brændværdi 11,5 %, uanset antal kunder. Den samlede måleusikkerhed for en gruppe kunder kan derfor være 11,5-12 %, hvor den med den nuværende gaskvalitet typisk er mindre end 2 %. Regler for Gastransport bør tage højde for den øgede usikkerhed på bestemmelse af timeforbrug ved import af tysk gas. Tabel 9 Usikkerhed på maxtime-forbruget for en enkelt gasforbruger dansk gas dansk + tysk gas Volumenmåling ± 3.0 % ± 3.0 % Pulsopløsning ± 2.1 % ± 2.1 % Konverteringsfaktor ± 0.3 % ± 2.0 % Tidskorrektion ± 3.3 % ± 3.3 % Brændværdi ± 0.25 % ± 0.25 % Lokal brændværdi ± 1.5 % ± 11.5 % Samlet usikkerhed ± 5.2 % ± 12.7 %
29 DGC-rapport 26 7 Referencer /1/ Kommissorium for FAU GM arbejdsgruppe vedr. Heidenau gas. Godkendt på FAU GM møde d. 7. juni /2/ Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark. DGC notat , juni /3/ Ændrede forsyningsforhold mulighed for naturgasforsyning fra Tyskland til det danske marked. Faktablad Energinet.dk/DGC, juli /4/ Skabeloner for gasforbrug hos små og mellemstore gaskunder. DGC rapport, december /5/ Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug. DGC notat , september 2004.
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk
Læs mereHåndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status
Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering
Læs mereOvervågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution
Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereNye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
Læs mereUsikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug
DGC-notat 1/11 Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug Baggrund Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet for naturgas indgår det maksimale timeforbrug opgjort i kwh (Hø) i
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereMuligheder for investering i vindmøller
Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ
Læs mereIndregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??
Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011
Læs mereKontrolmanual til måling af bionaturgas
Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :
Læs mereAfregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet
Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde 20. december 2010 Tine Lindgren 1 Indhold Gaskvaliteten omkring Danmark Forventninger til variationer
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg Kommune - supplerende høring vedr. opkobling på naturgasnettet 18. april 2013 Kolofon Titel: VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2011 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Fokus på energiforsyning Kilde: http://www.dr.dk/nyheder/udland/2011/03/30/203600.htm 2 Agenda Variationer i gaskvalitet
Læs mereDansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal
Læs mereMEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...
Læs mereDrifts- og vedligeholdelsesplan
Drifts- og vedligeholdelsesplan Oversigt over projekter for drift og vedligehold samt nyanlæg 1. januar 2009 31. december 2009 1/6 Introduktion I henhold til Regler for Gastransport version 9.0, afsnit
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereNr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/
Nr. 2 - Januar 2016 Detailmarkedsrapport 05-02-2016 Dok. 15/12493-5 1. Introduktion Indhold Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug og aktiviteterne
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereObservationer ved import af gas fra Tyskland
Observationer ved import af gas fra Tyskland Informationsmøde HMN Viborg 31.5.11 DONG Gas Distribution A/S Bjarne Koch Heidenau 30.6. 11.8. 2010 GR max 15,5 15,300 15,200 15,100 15,000 Wobbe indeks variationer
Læs mereForsikrede ledige. Redskabsfordeling for forsikrede ledige i aktivering
Forsikrede ledige Antal forsikrede ledige samt til- og afgang af sager Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Personer ult. mdr. 1.722 1.626 1.578 1.683 1.778 1.616 1.503 1.513 1.454 1.600 1.720 1.648
Læs mereKorr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016
Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et
Læs mereVELKOMMEN INSTALLATØRMØDER FEBRUAR 2013 DATAHUB, ENGROSMODEL, VE JESPER KEINCKE OG BIRGIT KLØVE TEAMLEDER
VELKOMMEN INSTALLATØRMØDER FEBRUAR 2013 DATAHUB, ENGROSMODEL, VE JESPER KEINCKE OG BIRGIT KLØVE TEAMLEDER DAGSORDEN Velkomst og præsentation DataHub o Introduktion o Levering af målere o Aflevering af
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereDansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereKorrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk
Korrekt gasmåling også med tysk gas Kristof Ciok Energinet.dk Gasdivisionen Vi er: Tine Lindgren sektionschef Jesper Bruun systemanalytiker Kristof Ciok måleingeniør Zbigniew Pisarski systemanalytiker
Læs mereGasfyrede Varmecentraler
Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereFÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA
FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO
Læs mereBiogas i naturgasnettet (Bionaturgas)
Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereDrifts- og vedligeholdelsesplan
Drifts- og vedligeholdelsesplan Oversigt over projekter for drift og vedligehold samt nyanlæg 1. januar 2010 31. december 2010 1/6 Introduktion I henhold til Regler for Gastransport version 9.0, afsnit
Læs mereFaxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mere13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereDSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs merePrognose for flygtningeboliger - april 2016
Sagsnr. 03.25.00-P07-1-15 Cpr. Nr. Dato 27-04-2016 Navn Sagsbehandler Bent Norman Hummelmose Prognose for flygtningeboliger - april 2016 Nedenstående tabel er en prognose for de midlertidige boliger til
Læs mere1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning
Stikledningen Nr. 27 Marts 2014 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning SMS-varsling om gaskvalitetsændringer nedlægges Vejledning til ny G6 måler Erhvervskunder der
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZgasmålesystemer. 2. udgave November 2007
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZgasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a] 2. udgave November 2007 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZ-gasmålesystemer med
Læs merepræhospitale dækning i Region Syddanmark
Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereHØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,
Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF
Læs mereRetningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereImport af gas & kraftvarmeanlæg
Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi
Læs mereOpdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.
Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af
Læs mereElbiler i distributionsnettene
Elbiler i distributionsnettene Et case study af 2 lavspændingsradialer og mulighederne for tilslutning af elbiler v/ Allan Norsk Jensen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 Fleksibelt
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereBaggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet
Bilag 1 Baggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet 10. juni 2010 Budgettet på Beskæftigelses- og Integrationsområdet er gennemgået, med henblik på at finde mulige besparelser
Læs mereBILAG 8. Næstved kommunes medfinansiering af ydelsen til a- dagpengemodtagere
BILAG 8 Næstved kommunes medfinansiering af ydelsen til a- dagpengemodtagere I forbindelse med den kvartalsvise opfølgning budgettet har der, i forhold til medfinansieringen af ydelsen til a-dagpenge,
Læs mereSCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013
SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden
Læs mere30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
Læs mereLedelsesinformation, socialområdet - august 2016
Ledelsesinformation, socialområdet - august 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social Service område.
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereLedelsesinformation, Socialområdet - marts 2017
Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social Service område.
Læs mereLedelsesinformation, Social Service - december 2016
Ledelsesinformation på scialområdet december 216 Ledelsesinformation, Social Service - december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereKontrolmanual til Quality Tracker. 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018
Kontrolmanual til Quality Tracker 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018 Titel : Kontrolmanual til Quality Tracker Rapport kategori : Kontrolmanual Dato for udgivelse : Juni 2018, 1. udgave Copyright : Dansk
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereAnsøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereBiogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.
Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereMetodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007
Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 07 Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en
Læs mereBeregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015
Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereGas til transport Sikkerhed og gaskvalitet
Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed
Læs mereIndregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere
Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er
Læs mereRAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER
RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD
Læs mereMEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK Juni 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære medlemmer...
Læs mereMEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære
Læs mereHvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Læs mereNOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015
NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mere121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
C Køres rute 122. 6.34 6.50 6.45 D6.20 6.21 6.24 6.28 6.34 6.38 6.45 6.51 6.56 D 7.10 6.53 6.57 7.07 7.29 7.31 7.04 7.08 7.14 7.23 7.25 7.28 7.33 7.40 7.51 8.51 7.38 7.40 7.44 7.48 7.54 7.58 8.03 8.16
Læs mereDataHub Markedsrapport
Nr. 3 - August 216 DataHub Markedsrapport 15-11-216 Dok. 16/398-1 1. Introduktion Indhold Energidata fra DataHub Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereU H R E V I N D M Ø L L E L A U G I/S
ORIENTERINGSBREV NR. 13, MARTS 2013 ORDINÆRT INTERESSENTSKABSMØDE Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro mandag den 25. marts 2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg
Læs mere